Når fundamentet skal på pæle

Intro: Velkommen og hvorfor fundamentet betyder noget

Morten: Der er jo kun én taber i det her, og det er klimaet desværre.

Rune: Ja, det er det. Men også en innovation og…

Morten: Ja.

Rune: Men spørgsmålet er, om det skal være statsstyret? Skal staten så gå ind? Det kan de jo gøre i Tyskland. Og jeg kan ikke kun anbefale Tyskland og Norge. Der går staten ind og stempler og siger, sådan her og sådan her og sådan her skal du bruge skruefundamenter. Færdig. Bum.

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg, at jeg snart er kommet i gang med vores drømmevilla. I dag skal vi nørde fundament. Det konventionelle er jo betonen, og det er jo mange huse, der er bygget på i Danmark i dag. Men der findes faktisk alternativer. Og til den samtale har vi inviteret Rune ind fra Fremtidens Fundament. Rune, velkommen i Drømmevillaen.

Rune: Tak.

Morten: Og tusind tak, fordi du greb bolden, da jeg rakte ud til dig på LinkedIn. Jeg har glædet mig til at høre omkring det her. Der er faktisk flere af vores lyttere i podcasten, som også har efterspurgt at høre noget omkring pælefundamenter. Så det må du ligesom prøve at introducere os til. Men Rune, hvem er du egentlig? Lad os starte der.

Rune: Uha ja, men jo, jeg er 51 år. Jeg er uddannet tømrer oprindeligt i en meget ung alder og arbejdede som naver i Nordnorge på min egen måde i et enkelt års tid. Og har en stor forkærlighed for gamle byggematerialer og simple byggeskik. Siden var jeg udsat for en arbejdsulykke, og så tog jeg en uddannelse i filosofi og socialvidenskab og også lidt litteratur, og så fik jeg arbejde og havde en karriere i erhvervsskoleverdenen, hvor jeg var udvikler og kommunikationschef, og så sprang jeg pludselig tilbage til byggeriet, hvor jeg fik mulighed for at arbejde med skruefundamenter og har gjort det nu i 12 år.

Fra Helsingør til håndværkstraditioner

Morten: Okay. Hvor kommer den der interesse fra med de gamle byggematerialer, som du sagde?

Rune: Jamen, jeg er fra Helsingør oprindeligt, hvor Helsingør har en særlig historie i den danske bygningskultur, fordi det er en af de bedst bevarede byer nu i dag og kendt for sin gamle bykerne og skønhed. Men i 60'erne, 70'erne, der var den meget, meget fattig og forfalden, og den gamle bykerne var skæve, gamle huse, som stod tilbage fra Sundtoldens tid, og der var ikke rigtig nogen, der gad at bo i dem. De ville hellere bo i nogle ordentlige lejligheder, der blev opført rundt omkring byen. Så den begyndte at stå tom, og man kunne ikke udleje husene, og så havde politikerne store debatter om, hvad gør vi? Og der blev lavet en centerplan, der hed, at enten så skulle man renovere den gamle bykerne, eller også så skulle det rives ned, og så bygges op i beton igen i moderne, dejlige lejligheder, eller også så skulle det sættes i stand, og så skulle man have centre rundt omkring byen, hvor man kunne komme til fra sit parcelhus med sin bil og handle og køre hjem igen til sit parcelhus.

Rune: Og der valgte byen så, efter at man havde kørt et eksperiment ude på Lappen, som er sådan en gammel fiskerlandsby i den nordlige del af byen, lige ved siden af Hotel Marienlyst, hvor landsholdet bor. Man ser det nogle gange, når de kører bussen ind og ud der.

Morten: Fedt. Ja.

Rune: Lige præcis de otte huse først der, de var så forladte. Ingen ville eje dem. Kommunen købte dem og solgte dem billigt til unge familier, som valgte at sætte dem i stand selv. Og så så man resultatet af det, og efter det havde de også opført samme sted på Lappen et kæmpe betonhus. Og så skulle de vælge, og så sagde de, okay, vi tager centrene uden for byen, og så sætter vi den gamle bydel i stand. Og så blev Helsingørs bykerne fredet, og jeg er selv barn af en familie, der flyttede fra København op, og min mor satte sådan et gammelt byhus i stand alene uden at vide særlig meget, men hun fik simpelthen hjælp af stadsarkitekten, som gik forbi om aftenen og besøgte de her selvbyggere, som satte husene i stand. Og det var med kalk og jernvitriol, det gamle tømmer blev bevaret, og selvom det var skævt og sådan nogle ting, så gjorde man simpelthen noget ud af at bevare det. Så der var bindingsværk alle vegne, og de gamle kalkmalerier og alt muligt kom frem. Så for mig er det simpelthen en kæmpe gave at have alt det gamle byggeri. Fuld af sjæl og charme og kvalitet.

Rune: Fordi så kom jeg i lære som tømrer. Så var min tømrermester en af dem, der satte de gamle huse i stand, så jeg kan lave taphuller og hugge tømmer til med økser og sådan noget. Det har jeg også lært i sin tid.

Morten: Ja. Og spændende.

Rune: Gik også på gammel mesterlære, hvor der var lidt flere penge på erhvervsskolerne dengang, så det havde vi også kurser i at snøre tømmer op og lave det på alle mulige fine måder. Det er jeg meget glad for i dag, at jeg kan.

Morten: Så det gode gamle håndværk og det gode gamle byggeri, det er det, du er født ud af, lyder det til.

Rune: Ja, det er det. Ja.

Vejen ind i skruefundamenter

Morten: Hvordan er så rejsen ind i med pælefundament? Hvordan skete det så?

Rune: Ja, det var jo så et nyt tilfælde længere ude i livet. Min kone og jeg var lige flyttet fra København med tre små børn ud til forstæderne. Vi flyttede til Hareskov. Og så gik rygtet i mødregruppen, at Annis mand, han er tømrer. Og så fik jeg travlt med alle mulige henvendelser, og jeg var jo selv lagt ned med tre børn, så jeg havde ikke rigtig tid. Men der var så en, der insisterede på, at jeg skulle hjælpe med en terrasse. Og den skulle stå på en skråning. Og så tegnede jeg, den var ikke særlig stor, men det var 12 pæle, de skulle sættes i jorden. Og så sagde han: ”Det orker jeg ikke.” Så sagde jeg da: ”Det gør jeg heller ikke, fordi vi kører rundt her med fuld fart med alle børnene og på genbrugspladsen hver weekend, så hvornår skal vi nå at grave huller og støbe pæle ned og sådan noget?”

Morten: Ja.

Rune: ”Nej, men han kendte en i Schweiz”, sagde han så, ”som kunne skrue sådan nogle pæle i, og så kunne man bare bygge på det.” Så sagde jeg: ”Ja, ja, det tror jeg ikke på.” Det tror jeg simpelthen ikke på. Der er sten, og der er rødder, og de står jo ikke lige og sådan noget. Det kan du ikke. Nå, så måtte jeg jo komme og se det, fordi nu ringede han til ham og sagde: ”Okay.” Det var så en gammel kollega dernede fra Krinner, som kunne det der. Og så lokkede han mig til at komme og kigge. Og så så jeg det der, og så sparkede jeg til det, som man sparker dæk, og rokkede i det og sådan noget, og de stod jo der, og han borede for og så satte han det ned, og det stod der lige meget hvad. Altså, det gik jo i. Tænkte jeg, nå. Så sagde jeg: ”Hvem laver det i Danmark?” ”Jamen, det er der ingen, der gør. Det er der ingen, der kan finde ud af at sælge i Danmark.” Så sagde jeg: ”Jamen, må jeg, kan jeg prøve måske?” ”Ja, det kunne du da godt være. Det var da i orden.”

Rune: Og så fik jeg forhandlet en sjov aftale igennem med Krinner, at hvis jeg kunne omsætte for 22.000 euro og 222 plus 22 cent, og så to medieomtaler, så kunne jeg godt få lov at få forhandling. Så det lykkedes så. Så tog jeg lån med min kone, vi lånte 250.000 i friværdi.

Morten: Ja.

Rune: Så købte jeg værktøj, og så tog jeg ned til Schweiz og arbejdede gratis hos min kollega dernede. Og fandt ud af, hvordan det skulle gøres. Så lavede jeg en hjemmeside, som henvendte sig til private og ikke til virksomheder, fordi det er de private, der driver et nyt produkt ind i byggeriet. Det er ikke nogen virksomheder, der gør. De har ikke den risikostruktur for det overhovedet.

Morten: Ja.

Rune: Og så var der jo gået et halvt år, så havde jeg brugt alle pengene, og så var det ligesom, nå, det var ved at være slut. Men så fik jeg en ordre på en carport inde i København til 27 biler eller sådan noget, hvor jeg vandt, fordi de skulle ikke køre bilerne ud i den periode, hvor der skulle bygges. Byggeperioden var lynhurtig, og vi kunne opføre det, mens de nærmest holdt på parkeringspladserne. Jeg kunne jo bare gå ind mellem bilerne og skrue skruerne i.

Morten: Ja.

Rune: Og så vendte lykken, og så har det kørt fremad siden. Så jeg startede med terrasser og småbyggerier og fandt ud af, det dur. Og så interesserer jeg mig mest for husbyggeri. Der har vi lavet cirka 5-600 huse nu.

Morten: Okay. Altså 5-600 huse, der er bygget i Danmark på pælefundament?

Rune: Ja.

Morten: Ja. Okay.

Rune: Så har jeg erfaringer fra Sverige og Norge og Marokko og Tyskland og Schweiz, hvor vi også har skruet.

Morten: Ja.

Hvad er et pæle- eller skruefundament?

Morten: Kan du ikke, jeg må ærligt indrømme, jeg vidste, før vi gik i gang med podcasten her eller overvejede omkring vores eget byggeri, der kendte jeg jo ikke til det her produkt. For andre, der ikke ved, hvad det her er. Kan du ikke lige prøve at give sådan en introduktion til det?

Rune: Jo. Et skruefundament, det er sådan set en pæl. Det er et pælefundament. Det hedder et punktfundament, hvis man skal sige det på den måde. Og pælefundamenter dem kender vi fra byggeriet fra den allerældste tid. Vikingerne, de bankede pæle, når de lavede broer henover alle ådalene, for eksempel nede ved Sdr. Risskov. Der er nogle fantastiske pæleværker i Danmark på træpæle, der er banket ned i jorden. Hele København står på pæle. Hele Aalborg står på pæle. Den gamle del i Aarhus står sikkert også på pæle. Og sådan er pælene en af de ældste funderingsformer. I dag bygger vi stadig på pæle. Alle de store byggerier står på pæle, fordi det giver en større bæreevne end et fladefundament.

Morten: Ja. Hvordan sætter man sådan noget i? Hvordan monterer man, hvordan sætter man sådan noget i? Hvordan foregår det?

Rune: Det er faktisk enormt simpelt, og det er noget af det, jeg også godt kan lide ved det, fordi en pæl, der skal bære meget, skal du slå meget hårdt fast. Og en pæl, der skal bære mindre, skal du slå mindre hårdt fast. Og det giver sig selv. Så er det sådan ret enkelt, at et pæleværk kan være en masse lodpæle. Og hvis du har stærke vandrette kræfter, så slår du også nogle skråpæle i. Og når du låser en skrå og en lige struktur, så kan den ikke rokke. Og så sætter man det fast. Så det er enormt simpel ingeniørkundskab.

Morten: Okay. Og som man også kan se, det har været brugt altid. Så det er meget enkelt.

Morten: Ja. Hvor lange er de her, bare for man har en fornemmelse af det?

Rune: Jamen, de kan jo fås i alle mulige længder. Normalt så skruer vi til huse minimum halvanden meter. Nej, 1 meter 70 er det allerkorteste, hvis man har meget god jord. Men så kan det være højere, så kan det være to meter og så dernedad. Og der har vi erfaringer helt ned til 18 meter for lettere konstruktioner.

Morten: Ja. Okay. Okay.

Jordbund, montering og hvor mange fundamenter der skal til

Morten: Jeg tænker, at der må være nogle krav til jordbundsforholdene, og der må være nogle ting. Det er også det, du siger, det er jo afhængigt af, hvor godt det sidder fast og så videre. Men når man laver et konventionelt byggeri, så forstår jeg også, at man laver en undersøgelse, måske tre, fire, syv steder på en grund for at finde ud af, hvordan det er. Men når man laver det med pælefundament, er det på samme måde, eller er det et test, man hver enkelt pæl, hvor den sidder henne, eller hvordan foregår det?

Rune: Ja, sådan nogle krav kan man godt støde på, men det er meget dyrt at teste hver enkelt pæl. Men det er rigtigt, altså et pælefundament laver man ud fra geo, ligesom alle andre fundamenter, så laver man en geoteknisk undersøgelse. Og den undersøgelse viser så jordlagene, og der er vi interesseret i, hvor ligger overside bæredygtigt lag. Det er der, hvor man plejer at grave ned til til beton. Men en pæl skal så i overside bæredygtigt lag. Så vi skal kende, hvad er der videre længere ned. Det er afgørende. Så er det også vigtigt at kende, hvor ligger grundvandet, og er det sand eller ler. Det kan være meget rart at vide.

Rune: Når det så er sagt, så er det sådan set det, vi skal vide. Når vi så skruer, så skruer vi den jo fast. Og ingen regel uden undtagelse, men ofte så bliver jorden fastere og fastere, jo længere ned du skruer.

Morten: Ja.

Rune: Og når vi så skruer, så kan vi jo undersøge jorden, fordi så måler vi, hvor højt bliver drejningsmomentet. Og hvis du ikke skal bygge særlig tungt, så kan det være, du stopper ved 2000 newtonmeter i drejningsmoment, og så kan du bære 20 kilonewton. Men vi har så undersøgt for eksempel, at vi kan skrue ned til 8000, og jorden bliver bedre længere nedad. Fint, jamen så kan vi godt stoppe ved 2000 i det tilfælde der.

Morten: Okay.

Rune: Så har vi sådan set viden nok. Og så kan man lave test på det og bevise, at formlen også gælder i den jord, man arbejder i her. Det konkrete sted. Og bæreevneformlen er forskellig fra sted til sted. Nogle gange så har du en fantastisk stærk bæreevne. Det kan være moræneler tit. I Østdanmark. Moræneler i Jylland er ikke særlig stærkt omkring Aarhus-området og syd for og lidt nord for, der er det ikke spor stærkt, men det er det i København. Så det er lidt forskelligt. Men okay, det giver de bedste resultater, og så sand som den mindst gode, men stadigvæk er der en bund for, hvordan drejningsmomentet hænger sammen med bæreevnen. Der er simpelthen bund for, hvor dårlige resultater man kan få. Man oplever ikke længere, at noget bare slet ikke bærer, selvom det ser ud som om, det bærer. Det findes ikke. Så der er også almindelig sund fornuft i det.

Morten: Ja, lige præcis. Hvad med det værktøj? Altså, det er vel noget specialudstyr, som I kommer ud med, som skruer de her fundamenter ned?

Rune: Ja. Der er udviklet maskiner, der er gode til at skrue skruefundamenter i jorden, og de har tit en mast på, hvor man sætter skruen i. Og de skruer, der er meget lange, de er jo sat sammen med forskellige samlestykker. Så man kan få skruer i ét stykke helt op til seks meter, tror jeg, men det kan være svært at installere, så det er tit to meter stykker, man sætter sammen, eller mindre stykker. Og skruefundamenterne i den professionelle serie er så modulære, så du kan have nogle forlængere, der har gevind på, eller en skive på, så du kan tilpasse det den jord, så du kan optimere bæreevnen og lastoptaget i den jord. Man skal forstå det sådan, at skruen er mediet mellem de laster, der bliver påført byggeriet, og jordens styrker. Så handler det om at dimensionere, altså finde den rigtige skrue til det rigtige byggeri i den rigtige jord.

Morten: Ja, ja, ja, lige præcis. Hvor mange skruer skal der til sådan et traditionelt enfamiliehus? 150 kvadratmeter eller noget i den dur?

Rune: Ja. Der kan man komme op på, det kommer an på, hvordan du bygger dit terrændæk, hvor stærkt det er, hvor få punkter det har behov for, og hvor stærk jorden er, men 30 fundamenter kan måske være det. Så har man tre linjer af 10 pæle for eksempel.

Morten: Ja, okay. Okay.

Fordele, begrænsninger og hvilke huse det passer til

Morten: Hvad gør det egentlig ved resten af byggeriet, at man så vælger sådan en type af fundament frem for et mere konventionelt fundament?

Rune: Ja, det hævede terrændæk, som skruefundamentet ofte er, det har de fordele, at mange steder har vi nu meget højt grundvand ret mange måneder om året. Og der er det jo fint at være hævet op over jorden. Du har heller ikke udfordringer med radaren eller radon. Jeg ved ikke, hvordan man udtaler det.

Morten: Ja.

Rune: Og radon er en flygtig gasart, en stråling, når det er i jorden, men når det så kommer ud af jorden, så er det en flygtig gasart, og det vil sige, det siver ud. Så det trænger ikke op i et hus, der står løftet over jorden.

Morten: Ja.

Rune: Så er der jo også oversvømmelser, der kan ske, og der er det jo også en god ting at være hævet op over terrænet. Så har det den fordel, at det kan fjernes igen. Dit jordindgreb bliver minimalt, så du kan sådan set sætte et hus, og så kan du om 50 år flytte det igen. Og vi skal tænke på, at de fleste byggerier lige nu ikke bliver udfordret på deres levetid. De bliver udfordret på deres funktion. Man vil noget andet med det eller bygger det helt om eller sådan nogle ting. Og der kan et pælefundament på den måde med skruer være ret smart, fordi så ved du, hvad hver enkelt pæl kan tage. Det står i installationsnotaterne, og du ved også, at du kan flytte rundt på det og så ommøblere det.

Morten: Ja. Men der må også være noget med, altså, i en konventionel sokkel der har du jo isoleringen, der ligger under jorden. Den isolering flytter man jo op i luften ovenpå pælen, forestiller jeg mig nu. Er det rigtigt? Så du bygger jo faktisk højere, er det rigtigt?

Rune: Det gør man. Ja. Altså, du kan godt bruge skruefundamenter til en let, lav betonkonstruktion. For eksempel hvis jorden er forurenet eller dårlig, og du gerne vil have et betondæk. Der kan være problemer med højdegrænseplanerne i forhold til at bygge højt. Så kan du godt gøre det. Så har du et lidt lavere CO2-aftryk, men ikke mærkværdigt. Og prismæssigt er det ikke noget, der matcher særlig godt. Men det hævede terrændæk er nødvendigvis noget højere, så du vil have et stuegulv, der ligger i 60, 70, 80 centimeter over terræn.

Morten: Ja.

Rune: Og faktisk så er vi tilbage til søjlestenshusene. Jeg bor selv i sådan et gammelt hus fra 1865, og der er gulvet også så højt. Det er ikke så convenient for ældre mennesker, men det var nu sådan, man gjorde.

Morten: Ja.

Rune: Og det har nogle andre komplikationer. Så kan det faktisk være svært i mange områder at få lov at bygge sådan et hus, som også bliver pænt at kigge på.

Morten: Ja.

Rune: Fordi højdegrænseplaner kan presse, fordi du har meget isolering i gulvet, altså i terrændækket, men også i taget. Og så bliver det presset så meget, så du ikke rigtig synes, du har en ordentlig loftshøjde indenfor måske, eller at dine vinduer ser lidt maste ud udefra. Så der er nogle udfordringer der på lovgivningen i forhold til det, som man skal være opmærksom på. Mange steder kan det løses, andre steder er det lidt noget.

Morten: Hvad med de materialer, man så bygger huset af? Altså, er det nødvendigt, at huset, nu siger du, man kan godt lave et beton eller mindre betonfundament. Men ville man kunne bygge et murstenshus på et pælefundament, eller er det et træhus, man ville sætte på toppen af det?

Rune: Det er primært træhuse, vi bygger. Vi har lavet væsentligt tungere konstruktioner og også lavet til skalmur. Men så bruger man det som pilotering, og så er man ude i noget, hvor man bruger ret mange penge på det. Det er bedst, at når du bygger et murstenshus, så har du også sten under, fordi ellers så arbejder materialerne tit forskelligt.

Morten: Ja.

Rune: Man kunne måske lave en stålramme og så bygge sten på, men det er ikke så mange erfaringer med det, og det er heller ikke noget, jeg sådan tænker, det følger naturligt, at det kan man gøre. Så skal man bruge en form for betonbjælke oven på skruerne, tror jeg.

Morten: Er der andre begrænsninger i det? Altså, hvor man siger, som man skal overveje, hvis man står som nybygger og godt kunne tænke sig at gå den her vej. Er der nogle andre begrænsninger eller nogle steder, hvor du plejer at sige, ah, der har vi ikke et godt match, men du bør overveje sådan og sådan?

Rune: Ja. Udover pris, hvor vi jo faktisk er ret godt med, men hvis jorden er rigtig god, altså lige til for et betonfundament, og du skal bygge et træhus, så tror jeg stadigvæk, at medmindre det er et modulbyggeri, og du har fuldstændig styr på dit hævede terrændæk, så tror jeg stadigvæk, at vi taber lidt til beton i pris, fordi vi er nok halv pris af beton i bæreevnerne, men så skal du bygge det selvbærende dæk for den sidste halvdel af det, der er fundamentsprisen.

Morten: Ja.

Rune: Så når jorden er god, og der ikke er særlig meget jordkørsel, og det er sådan lige ud ad landevejen, så tror jeg stadigvæk, vi er lidt udfordrede på pris. Men lige så snart det bliver lidt mere, eller du har et ønske om, at det skal være et hævet terrændæk, og du ikke vil bruge beton, du vil reducere CO2, så begynder vi at være helt med på markedsvilkår der.

Morten: Ja. Okay. Jeg tænker også, der må være noget med hastighed, fordi det, jeg forestiller mig, er, at det må være væsentligt hurtigere at lave sådan noget her end at lave betonfundament.

Rune: Ja, det går stærkt. Vi kan som regel lave et fundament på en dag.

Morten: Ja. Ja.

Rune: Og hvis det er lidt større, så er det to dage, men så er det sjældent mere.

Morten: Ja, lige nøjagtig. Er det primært sommerhuse egentlig? Eller er det også helårsboliger, som man bruger det til?

Rune: Det er klart, da det er mest træhuse, så er det mest sommerhuse, men det er også helårshuse. Jeg tror, vi er oppe på 100 helårshuse efterhånden. Og vi har masser af kolonihavehuse og tilbygninger og så videre. Det har vi rigtig mange af.

Morten: Ja. Okay. Jeg hører, man bruger lidt forskellige terminologi på det. Man både bruger skruefundament, men man også bruger pælefundament. Er der forskel på de to ting, eller er det det samme?

Rune: Der er faktisk forskel. Ja. Hvis vi går ned i geoteknikken, så er der ret stor forskel, fordi en pæl er en rammet pæl, som er et stykke beton eller stål, der er banket ned. Og den har nogle måder, man skal regne det på. Så er der det gamle klassiske skruefundament, som er en helical pile, hedder det på engelsk, men de brugte i Danmark, og de står her stadigvæk ude på Vestvolden rundt om København. Der brugte man helical piles, som er drevet ned af heste. Og militæret har noteret drejningsmoment og alt muligt, og de står stadigvæk, de skruer henover Vestvolden til nogle broer. Og helical piles regnes på en anden måde fra geoteknikken. Det kan også regnes som et anker.

Rune: Men så er der vores skruefundamenter, som er nogle spidsede stålrør med et lille gevind, som ikke er sådan en stor skive, og som har nogle andre kvaliteter. De kan være lidt mere præcise at sætte i jorden, og de kan være ret gode til at optage tryk og træk i gode jordarter.

Morten: Ja.

Rune: Men der kan helical piles være bedre til bløde jordarter, fordi de har en stor skive. Så det er sådan lidt forskelligt. Vi kan så også sætte en skive på, men der er forskellige måder ind. Men det var lige tre forskellige måder at regne dem og arbejde med dem på i geoteknikken, altså inden for ingeniørkundskab. Så de er egentlig ikke det samme, men det er det, der er svært i byggeriet, fordi vi er nødt til at tale sammen med lægfolk og sådan nogle ting. Så nu startede vi med at snakke pæle, du og jeg, med at det er gammel teknik. Det er en pæl.

Morten: Ja.

Rune: Det her er en pæl, der bliver skruet i jorden. Så i stedet for at den her pæl bliver slået i jorden, og som er spidset til, så er den her så med gevind, og så bliver den drejet i jorden. Det, der er forskellen, som er en fordel mange steder, det er, at du får ikke de her vibrationer, når du banker ned. Og det er jo godt, fordi når du arbejder i gamle bygningsområder eller sådan noget, så skal du jo helst ikke slå det hele i stykker, fordi så løsner du også de andre huse ved siden af. Så der er en fordel der.

Morten: Ja.

Hvorfor er det svært at bygge mere bæredygtigt?

Morten: Der er mange ting at overveje med det. Jeg synes faktisk, at det har været, hvad hedder det, jeg har virkelig siddet og lyttet nysgerrigt på det. Man kan høre, at der er nogle ting, man faktisk, synes jeg, man bør overveje, når man bygger nyt og hele startpunktet på det. Så det synes jeg, du har gjort godt. Prøv at høre, Rune, inden vi gik ind i samtalen, så startede vores snak egentlig et andet sted, fordi vi begyndte at tale om det her med, hvad er egentlig det, der er galt med byggeriet i Danmark? Altså, hvorfor er det, at vi ikke kan bygge mere bæredygtigt? En af dogmerne, vi satte op for podcasten her, det var jo, at vi ville bygge bæredygtigt, og det er bestemt et af de områder, vi har lært aller allermest om i alle de gode samtaler, vi har haft med tidligere gæster. Men på en eller anden måde er der jo noget, der er forkert i det, i og med at vi så stadigvæk med den viden, vi har i dag, synes, det kræver voldsomt meget mod faktisk at turde gå med nogle mindre traditionelle løsninger, og det er bare ikke til glæde for hverken klima eller for noget som helst. Hvad tænker du om det?

Rune: Jamen, det har jeg meget erfaring med. Jeg vil sige, jeg kan starte med at kaste en tak ud til alle vores tidligere kunder, fordi de fleste, som har arbejdet med os, har arbejdet med tillid til os på, at vi kunne lave det her arbejde ordentligt. Fordi der findes jo ingen tegninger, der angiver, hvordan man laver et hævet terrændæk i Danmark. Der er ingen anvisninger på det. Der står nogle anvisninger på, hvordan man sætter et gammelt sommerhus i stand, hvor det desværre står på sådan nogle sokkelfundamenter. Der er lovgivning imod det mange steder i lokalplaner og så videre. Der er ingen, der tør at tage ansvar her. Så der er mange kunder, der har arbejdet med os, og det er det, der har gjort, at vi er blevet dygtigere og bedre, og i dag står her og kan hjælpe og kan arbejde helt compliant med byggeskadeforsikring og så videre.

Rune: Men det er stadigvæk, hvis du skulle vælge det, så vil du nok ikke gøre det. Og det kan jeg godt forstå, fordi hvis man skal opnå en byggeskadeforsikring med os, så er det sådan set ikke vores pæles problem. Vi har certificerede pæle. De har alt, hvad man kan kaste efter. Det er CE-mærker og DIBT-godkendelser fra det tyske institut og byggemyndigheder og EPD, og der er ikke noget, der ikke passer med dem. De er statisk beregnet, og vi kan styre levetider og alt det her. Så det er ikke det. Det er, at byggeskadeforsikringen er såkaldt lovpligtig. Det står der inde i Byg og Miljø, når du skal søge om den. Så hvis du går ind som privat, så får du et chok og siger: ”Shit, jeg skal have en lovpligtig byggeskadeforsikring.” Hvis du gør det som rådgiver, så får du det samme chok, og ved, du skal have det. Og du har jo ikke nogen at tale med derinde, så du ved bare, den skal du jo have klikket af, ellers så kommer du ikke videre.

Rune: Men den her lovpligtige byggeskadeforsikring kan du så kun få, når du bygger på skruer, hvis du har en meget solid entreprenør, der bygger for dig. Og hvis der er en geotekniker, som også har et rådgiveransvar, og der er en statiker, der har beregnet hele huset, som også har et ansvar. Og der er mig med vores store ansvarsforsikring. Og der er også min producent med deres garantistillelse for, at når du bruger Rune Skruefundamenter, så er det godt. Så der er sådan lige syv, de kan hænge hatten på, de her forsikringsselskaber, før end at du får lov til at få den.

Morten: Ja.

Rune: Og når du så skal have så mange ting i stand, så bliver det meget dyrt. Meget, meget dyrt. Fordi når du skal bygge et lille privat hus, så får du det tegnet normalt. Så er det tegnet til et betonfundament. Og et betonfundament hører i en anden kategori, hvor du ikke skal lave en statisk beregning for alt i hele huset, for det hører lidt til erfaring. Betonfundamentet hører også lidt til erfaring, så det må du også godt bygge uden sådan videre. Og så er der en byggeskadeforsikring, værsgo, og den koster ikke særlig meget. Det kører bare. Men når det så bliver til en pæl, og nu siger jeg pæl med vilje, fordi så skifter du kategori. Så skal den geotekniske undersøgelse være større og mere omfattende. Og hele huset skal regnes igennem statisk. Og jeg skal som entreprenør sige til dig, bygherre, du skal levere hver eneste pæls lastberegning til mig. Hvad kan den lodret, tryk, vandret i alle retninger? Det vil jeg gerne vide. Okay, når du har givet det til mig, så kan jeg så gå ud, og så kan jeg lave testinstallationer i jorden. Og så kan jeg levere, og så kan jeg lave trykforsøg og belastningsforsøg, fordi det er de regler, der gælder.

Rune: Og de regler er jo ikke lavet til familiehuse. Det kan enhver tåbe jo regne ud. De er lavet til pælene nede i havnen. Men det er stadigvæk de eneste regler, der gælder. Og hvis geoteknikeren så siger: ”Jamen, jeg er bare geotekniker.” Og bag ved ham der sidder der en certificeret statiker, der skal godkende det. Han sidder et andet sted i kommunen, og han må ikke gøre noget, der ikke er lovligt. Så hvis ikke han kan se, at alt er udført efter bogen, og han kender ikke bogen, og det gør de andre heller ikke. Der er ingen, der ved, hvad der egentlig står nogle steder. Så kan han sige: ”Ej, det er ikke godt nok. Du bliver nødt til at lave nogle flere forsøg, for jeg er ikke sikker på, at din pæl holder, fordi du har ikke gjort det, der står i reglerne.” Og sådan kan det køre. Det har vi været med i mange spændende systemer, hvor sådan noget har kørt. Og det bliver helt ekstremt dyrt og fuldstændig uforudsigeligt fra start, hvad kommer det her til at koste. Så vi har vores eget system i vores firma, hvor vi godt kan tilbyde det meget enklere. Men det er, når vi bygger for bygherrer, som stoler på os og bygger med os. Så kan vi det.

Morten: Ja.

Rune: Men hvis du skal have systemet med, så går det meget hurtigt galt, og så ender det med, det tør du ikke, fordi der er ingen, der siger: ”Jamen, jeg tager ikke ansvar for det.” ”Jeg tager heller ikke ansvar for det.” Så du får ikke den der byggeskadeforsikring. Men ved du hvad? Hvis du så går til kommunen og siger: ”Jeg kan ikke få en byggeskadeforsikring til det her hus, jeg gerne vil bygge.” Kan jeg få en godkendelse alligevel? Ja, det kan du da godt. Så er du bare selv taget ansvar. Ja, jeg har selv taget ansvar, siger kunden så. Hvilket er præcis det samme som, hvis du siger: ”Jeg vil gerne bygge med jer.” ”Jeg tager ansvaret.” Lad os gøre det.

Morten: Okay. Men der er jo et eller andet, altså den store taber i det her, der er selvfølgelig noget med, at vi som nybyggere, vi skal have den her viden om, hvilke tilvalg og fravalg vi kan gøre, og hvad konsekvensen er af tingene. Men den helt store taber i det her, det er jo klimaet, som gør, at fordi, og jeg kan jo bare sige, vi havde et dogme om, at vi ville bygge bæredygtigt. Vi ender med at bygge mere konventionelt. Så kan du jo kalde mig useriøs og umådelig, eller hvad kan man sige på den måde. Og det er fair nok. Men på en eller anden måde synes vi jo heller ikke, vi skal tage risikoen for vores største livsinvestering, at vi skal tage en meget stor risiko på det. Der er på en eller anden måde et eller andet, vi bliver nødt til at få lavet om på, eller branchen bliver nødt til at få lavet om på, eller om det er politisk eller hvad det er, og tage den der risiko væk fra os som nybyggere, fordi vi kan ikke gennemskue det her. Det er jer, der er fagfolk, ikke?

Rune: Ja. Jo. Ja. Ja, det er sjovt. Ja, jeg kan snakke meget om det her. Jeg er helt enig med dig i, at som privatperson, og du har råd til at bygge et hus, så er det den største og den vigtigste investering, du foretager dig. Så selvfølgelig er du interesseret i sikkerhed. Det er også det, vi siger i byggeriet. Vi sælger sikkerhed. Mere end vi sælger, hvad vi nu sælger. Det er sikkerhed, der virkelig trykker på knappen for os.

Rune: Så kan man sige, okay, nu siger du, det er også faget, der sidder med den, og det er rigtigt. På mange måder er der i det, der hedder almen teknisk fælleseje, og det er det, jeg refererer til, når geoteknikeren siger, jamen, du skal lave forsøg på 20% af alle pælene. Det bliver jo helt skørt, hvis du skal have 40 pæle, så skal jeg teste ret mange af dem. Men det er en lille bitte byggegrund, og der er det samme jordbundsforhold. Skal jeg, er du så dum, at du vil se det samme? Altså, det er jo det, der er beskrivelsen af dumhed, det er, når du laver den samme fejl 10 gange i træk.

Morten: Ja. Ja, det er det.

Rune: Det er det. Du får det samme resultat igen og igen og igen. Og det gør vi jo, fordi vi har de her drejningsmomentformler, og de har en bund. Den bliver ikke dårligere. Det har jeg simpelthen ikke set endnu. Nej. Og så kommer det nok heller ikke til at ske. Og det taler ikke kun mig, det taler alle mine kolleger i hele Europa og i hele verden og så videre.

Rune: De regler, jeg kom tilbage til, og det er det, der hedder almen teknisk fælleseje. De regler er noget, der i Danmark ikke er statsstyret. De er branchestyret. Så når Rockwool har lavet det, der hedder den lille lune eller den lille røde bog, som alle tømrere fik, og som alle bygger efter stadigvæk i dag. Det er simpelthen, det sidder dybt i os, vi sætter plastik og Rockwool op. Det er sådan, man isolerer. Det er sådan, du laver en trævæg. Det er sådan der. Det tænker vi altid. Det er almen teknisk fælleseje, fordi det er det, det er blevet til. Og der er så mange regler her, og nu er det så de her meget voldsomme pæleregler, der gælder for vores små skruer til små huse.

Morten: Ja. Og der er jo kun én taber i det her, og det er klimaet desværre.

Rune: Ja, det er det. Men også innovation.

Morten: Ja.

Rune: Men spørgsmålet er, om det skal være statsstyret? Skal staten så gå ind? Det kan de jo gøre i Tyskland. Og jeg kan ikke kun anbefale Tyskland og Norge. Der går staten ind og stempler og siger: ”Sådan her og sådan her og sådan her skal du bruge skruefundamenter. Færdig. Bum.” Så er der heller ikke meget innovation, fordi så sker det på et eller andet tidspunkt. Og den der ingeniør, der sidder og godkender det, han er nogle gange også til salg for det firma, der laver det. Så får du statsstyret halv korruption. Og i Danmark, der har vi så erhvervsfinansieret halv korruption, fordi det er jo sådan, at du godt kan lave de der regler. Selvfølgelig kan du det. Du bruger jo vildt mange penge på det, når du har den meget store virksomhed, som er systemstærk. Så kan de jo faktisk være med til at præge de her ting igennem markedsføring, igennem regelværk, gennem udvalg og så videre. Så vi har sådan lidt, det er voldsomt svært at komme videre i dansk byggeri, synes jeg. Ja. Men det kan jeg godt forstå.

Outro: Råd til nybyggere og hvor man kan læse mere

Morten: Rune, vi er ved at nærme os en afslutning her. Vi plejer jo altid at spørge vores gæster, om man ikke har et godt råd til nybyggere.

Rune: Ja.

Morten: Og det spørgsmål skal du selvfølgelig også have.

Rune: Jo tak. Jeg har det gode råd, at man skal tage nogle etiske beslutninger og lade dem være højest. Man skal starte med en ny risikovurdering. Risikovurderingen skal man åbne lidt op. Det gælder for hele byggeriet i Danmark, også for private, der vælger. Hvad er risikoen? Risikoen ved at bygge videre, som vi plejer, det er, at vi gentager de fejl, vi har. Og vi har en ekstrem klimabelastning. Vi har fem jordkloder, vi brænder af i Danmark om året. Og det går jo ikke. Så hvad sker der? Så sker der det, at havene stiger, og vi kan ikke have fødevarer nok. Og så får vi nogle problemer, vi slet ikke gider at håndtere. Hverken røde eller blå gider at håndtere krig og klimaforstyrkninger og mangelsituationer. Så vi skal vælge klimaet først.

Rune: Og så skal vi træffe de her etiske beslutninger, vi tager. De koster noget. Og de har den positive effekt, at hvis du har gjort dig umage om et valg og brugt dine penge på det, så føler du også, du har gjort en fri handling. Men hvis du træffer det andet valg og følger compliance, så har du egentlig ikke truffet en fri handling, så er du måttet få det, du kunne få. Og det gør dig ikke mere lykkelig. Så det er faktisk det, jeg vil sige. Og det er et meget voldsomt valg, og jeg respekterer fuldt ud, at man ikke gør det, og man siger, det må staten altså hjælpe os med. Ja. Men det er ikke sikkert, at staten kan det.

Morten: Tusind tak for dit bidrag her. Hvis man skal læse mere om Fremtidens Fundament, hvor skal man gøre det henne?

Rune: Så kan man læse på vores hjemmeside, hvor vi har mange grundige case historier med terrændæk og fundamenter. Og så laver vi opslag på LinkedIn og Facebook.

Morten: Super. Ved du hvad? Vi linker til det hele i shownotes på podcasten, og så tusind tak for, du var her i dag.

Rune: Tak. Tak.

Morten: Mange tak.