EU krav og nybyggeri

Intro

Niels Flemming Hansen: Jamen altså i bund og grund, så håber jeg jo bare på, at det her er med til at sikre vores 70 klimamål. Det er jo sådan set det, der er hovedformålet, ikke? Og man kan sige, i boliger, så vidt jeg husker, så er 40% af CO2-udledningen i Europa faktisk på boliger.

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber vi snart at komme i gang med vores Drømmevilla. I dag bliver det lidt specielt. Det kommer nemlig til at handle om politik. For gad vide, hvad der kommer til at ske de kommende år for de private boliger? Til at svare på det spørgsmål har jeg fået Niels Flemming Hansen i studiet. Han er medlem af Europa-Parlamentet og meget engageret i at finde de rigtige løsninger til at få gjort byggeriet endnu mere bæredygtigt. Niels Flemming, velkommen i Drømmevillaen.

Niels Flemming Hansen: Mange tak skal du have. En fornøjelse at være her.

Morten: Ja, super, du havde lyst til at stille op til det her. Det er jo første gang, at vi faktisk bringer en politiker ind i studiet og skal høre lidt omkring, hvad der sker. Og i dag, så er vi jo i EU, er det ikke rigtigt?

Niels Flemming Hansen: Det er fuldstændig rigtigt, og jeg må sige, at jeg mærker åget på mine skuldre herover at være første politiker, der er med i dit program, men jeg forstår jo også, det er det mest lyttede boligprogram, der er, så.

Morten: Jamen, det er det. Danmarks mest populære nybyggerpodcast, så det er fedt. Dem, som ikke kender dig, Niels Flemming, hvem har vi med i studiet i dag?

Niels Flemming Hansen: Ja, puha, det er jo altid et voldsomt spørgsmål at få stillet sig selv, hvem er du? Mit navn er Niels Flemming Hansen, og jeg er medlem af Europa-Parlamentet i det, der hedder EPP-gruppen hernede i Bruxelles. I Danmark svarer det lidt til Det Konservative Folkeparti, hvor jeg også har været medlem af Folketinget tidligere. Og kom så herned i 2024 efter valget derhjemme. Og er jo så her til daglig. Bor jeg i Vejle, så jeg er en af dem, som pendler frem og tilbage. Og jeg arbejder rigtig meget med industripolitik. Jeg arbejder rigtig meget med sundhedspolitik. Jeg arbejder rigtig meget med miljø- og klimapolitik. Og så har jeg sådan forskellige andre ting, som jeg går og interesserer mig lidt for, og så får man jo sådan nogle fangarme ud som sådan en blæksprutte undervejs, ikke?

Morten: Selvfølgelig.

Niels Flemming Hansen: Så det er det, jeg gør. I EPP-gruppen er jeg ansvarlig for Kommissionens, blandt andet for Kommissionens delegerede retsakt, som handler om det her med, at vi skal regne på vores bygningers livscyklusudledninger. Og det er jo det, som vi kalder retsakter. Jeg tænker, det er derfor, du har hevet fat i mig i den her omgang.

Nye regler og markedets udvikling

Morten: Lige præcis. Lige præcis. Sker der en masse inden for det her område for tiden, eller hvordan ser det ud?

Niels Flemming Hansen: Ja, det synes jeg da, der gør. Altså, det er jo et område, som jeg skal være helt ærlig at sige, da jeg sad i dansk politik, der havde jeg meget med transport og forsvarspolitik og så videre at gøre. Så da jeg kom herned, der hørte jeg om housing for første gang. Og synes bare, at det var megainteressant at have med at gøre, fordi dels fordi vi har nogle enorme bygningsmasser i Europa, og dels fordi rigtig mange af dem skal renoveres. Jeg mener, det er 35 millioner boliger inden 2030. Så det er jo et virkelig stort område, som jeg synes er interessant også, fordi det er jo virkelig noget, som kan få folks omkostninger til at leve til at blive formindsket. Og alt andet stiger jo i øjeblikket, så det tænker jeg sådan set, det er en meget god vej at gå.

Morten: Ja, lige præcis. Så Niels Flemming, alle de her nye regler, der kommer også her fra 2030 af, hvad kan vi forvente, at det så kommer til at betyde egentlig?

Niels Flemming Hansen: Jamen, det skulle gerne komme til at betyde det, at du får et øget udbud af, hvad man kan kalde CO2-fattige produkter eller CO2-neutrale produkter. Der sker jo det, at når vi tvinger en efterspørgsel igennem, så vil der jo også komme et marked. Og det er jo ligesom det, som gør det rigtig interessant at se. Sådan er det jo i hvert fald som regel i andre tilfælde, så det satser vi på, at det er den vej, det kommer til at gå.

Morten: Så det er ny innovation, det er nye produkter, det er nye krav, det er nye ting, som vi kan forvente, der kommer ud. Så alle de valg, som vi egentlig har stået og taget, eller som vi står og træffer i dag, eller flere af dem, eller måske mange af dem, det bliver nogle nye produkter og nogle nye krav, der kommer til at være til det så?

Niels Flemming Hansen: Jamen, det vil jo blive sådan, det er, ikke? Og vi ser jo allerede nu, at branchen er i gang med at udvikle. Se på, hvad man har gjort i sådan noget som betonproduktion, hvor de lige pludselig har CO2-fattig beton, som sidst jeg hørte var 30% bedre end det, man normalvis bruger, ikke? Og det er jo sådan et led i den retning, vi gerne skal, ikke?

Morten: Ja. Jeg har faktisk haft Aalborg Portland med i samtalen her. De har faktisk deltaget i det også, ja. Og har fortalt omkring, hvordan de prøver at lave en CO2-neutral produktion. Så hvor man i dag går og har, det er meget udskældt med beton, kan man sige, eller har været meget udskældt, jamen så i stedet for, at man skal skifte til nogle andre materialer, jamen så viser det sig jo faktisk, at nogle af materialerne kommer til at være CO2-neutrale med alle de tiltag, som de har.

Niels Flemming Hansen: Ja, lige præcis. Og det er jo det, der tit sker også, når man sætter krav til nogle ting. Nu har Portland været meget langt fremme i bussen omkring det her i lang tid. Jeg tror, det første produkt, som jeg hørte om, de lavede, det var faktisk til motorvejsbyggerier, og der var de jo 30% bedre end det, de tidligere havde været, ikke? Og de bliver bare ved med at udvikle.

Morten: Ja.

Niels Flemming Hansen: Og det er jo helt fantastisk.

Morten: Ja. Ja, og jeg har også haft mange af teglværkerne inde. Det er jo også noget af det, hvor der sker en stor udvikling inden for det, så det er spændende at følge med, men det er jo også nogle store krav, der bliver pålagt os som nybyggere, er det ikke det?

Niels Flemming Hansen: Ja, jeg vil sige, det er jo mere krav, som bliver stillet til de byggefirmaer, som man bruger, til arkitekterne, til dem, der udvikler bygningerne, som er det, som ligesom fylder noget, og dem der udvikler materialer til bygninger.

Pris, efterspørgsel og economy of scale

Morten: Ja. Men nu kan man jo så sige, at problemerne, eller i hvert fald prisen, den ender jo så typisk ved os som forbrugere. Og det vil jeg da også forvente, at det gør på sådan noget som det her. Der er jo nogen, der skal betale regningen for det.

Niels Flemming Hansen: Jamen, sådan er det jo. Og der vil jeg sige, at det, vi jo også ser, det er, at de her produkter jo i sidste ende ikke bliver dyrere end alt muligt andet, fordi efterspørgslen bliver så stor, som den gør på sådan noget, ikke? Altså allerede fra 2030, som jeg siger, der er det jo alle bygninger under 1000 kvadratmeter, som skal være der, ikke? Så jeg forventer ikke, at du vil opleve en stigende prisinflation på det der.

Morten: Nej. Jeg kan faktisk lidt understøtte det. Vi havde en virksomhed med i en af de tidligere episoder, nogen der hedder Søuld, der har lavet lofter af tang. Og noget af det, som de jo faktisk talte om, det var jo, at der mangler en efterspørgsel efter vores produkter, før vi kan få prisen ned på, hvad et almindeligt loft koster. Så det er jo også nogle af de ting, som producentleddet sådan set ser i det.

Niels Flemming Hansen: Ja, det er simpelthen noget med øget volume giver en bedre pris, ikke?

Morten: På dansk, så hedder det vel egentlig economy of scale. Det er i hvert fald det udtryk, jeg har brugt før.

Niels Flemming Hansen: Det er det. Det er jo faktisk det ord, som jeg sad ved, at jeg ikke ville bruge.

Direktiver, LCA og Danmarks rolle

Morten: Lige nøjagtigt. Prøv at høre, hvis vi lige skal prøve at rende lidt ind i nogle af de konkrete direktiver, der kommer, så EPBD, forstår jeg, er en af de ting, som egentlig regulerer det her. Er det rigtigt?

Niels Flemming Hansen: Det er rigtigt. EPBD og CWP, som er de to. Og som ingen mennesker jo forstår betydningen af. Og der kan man sige, at ESPR er der også et, der hedder, og det er jo så sustainable product regulation, altså den regulation, som ligger på livsstilsprodukter. Og det er nok i virkeligheden det, som du kommer til at høre mest om, og som forbrugerne er noget af det, de kommer til at høre mest om. Og så er der det her CPR, construction product regulation. Det er sådan de to, som virkelig fylder meget.

Morten: Men grundlæggende, så handler det om LCA-beregninger, altså livscyklusberegninger for det, hvor det både er produktion, det er under driften, og så er det det med at kunne skille sig af med varerne. Det er det, der kommer krav om.

Niels Flemming Hansen: Præcis, altså, hvordan recirkulerer du varen efterfølgende, ikke også?

Morten: Jo. Jeg er egentlig lidt nysgerrig på, hvordan står vi som danskere, hvordan står vi som Danmark faktisk i forhold til resten af EU på det her? Er vi foran? Det tror jeg da, der er mange, der i hvert fald drømmer om og forestiller sig, at vi er foran på det her, eller er der nogle steder, hvor vi faktisk har noget at lære fra andre EU-lande?

Niels Flemming Hansen: Altså man kan sige, noget af det, som vi kan lære af andre EU-lande, det er måske i virkeligheden mere, hvordan gør vi det her? Og hvordan gør vi, når vi renoverer gamle bygninger og laver det om til nye, og hvordan kan vi gøre det her rigtigt, ikke? Og hvis man kigger på Tyrkiet for eksempel, så er de jo med til at statsgarantere en finansiering af renovering af gamle bygninger. Det er ikke helt der, jeg er, men jeg er måske mere på, at man skal have nogle EU-midler, som ligesom støtter bankerne i forhold til det her, til at lave det, ikke? Men Danmark er et godt sted. Men Klimarådet har været ude at sige, at de mener, der skal bestemt yderligere tiltag til for at kunne nå 2030-målsætningen i EPBD. Og det er klart, at det skal vi også, og derfor er den her lovgivning jo rigtig god. Nu skal vi så se, hvordan den bliver implementeret i Danmark, og der skal man jo naturligvis passe på ikke at overimplementere.

Implementering og risikoen for overimplementering

Morten: Ja. Og hvad betyder det? Overimplementere. Er det risikoen? Er det en risiko her, Niels Flemming?

Niels Flemming Hansen: Altså, overimplementering i Danmark er altid en risiko. Og det vil jeg sige, nu sad jeg jo tidligere som formand for Europaudvalget, så jeg har jo på meget tæt hånd set, hvordan skiftende regeringer har forsøgt at lave den her implementering og overimplementering. Jeg tror, at det er meget vigtigt at huske på, at hvis vi, og det gælder sådan set alt konkurrencegivende lovgivning, at man er nødt til at blive enige om i de enkelte lande, hvordan man implementerer lovgivninger. Fordi ellers så bliver det jo en uensartet spillebane, man spiller på. Den her ligger til en implementering, men jeg vil have en klar vurdering af, at man kommer til at kigge ind i, at der kommer flere forordninger fra EU i stedet for almindelig lovgivning, og det er simpelthen for at få styr på den der proces, så man ikke får en uensartet spillebane.

Morten: Jamen, det er det altså. Jeg tror grundlæggende, mange af dem, som jeg har haft med i samtalen her og i podcasten, der er et stort ønske om at komme frem til et mere bæredygtigt byggeri. Man kan jo godt se, at branchen har en udfordring inden for det her. Jeg tror også, der er rigtig mange forbrugere som nybyggere, som egentlig også har lyst til at skulle bygge mere, bygge mere.

Niels Flemming Hansen: Det er i hvert fald også det, jeg hører, når jeg taler med folk, som jeg møder på min vej inden for det her. Og mange af dem taler jo egentlig, og det er jo egentlig meget interessant, om at sige, okay, et er, man bygger et hus, og det koster selvfølgelig nogle penge. Det ville det gøre under andre omstændigheder. Det tager vi så en eller anden form for finansiering på, oftest. Men det ligger man ligesom en basislinje ud fra, rent økonomisk. Men i virkeligheden så det der med driften af boligen, det betyder noget, ikke? Fordi det betyder jo i virkeligheden rigtig meget for, hvor mange penge har du til dig selv i hverdagen. Og der er det klart, at har man sådan noget som lav-emission, har man sådan noget, hvor du har energigenvækst og hvad ved jeg i din bolig, jamen så bliver det jo billigere at bo i huset. Og det er sådan set det, der betyder noget.

Morten: Ja. Jamen, det tror jeg også. Men der, hvor jeg blev en lille smule udfordret af det, det er jo også at se, at der kommer nye regler, og at der kommer ny lovgivning på området. Det er jo sjældent med til at gøre det nemmere, kan man sige. Altså, jeg synes også, der er en risiko. Der er jo også en anden side af mønten på det her, eller hvad?

Niels Flemming Hansen: Jamen, det er jo så der, hvor vi måske er en lille smule uenige, fordi det, du siger, det er, jamen, det her skal markedet sådan set selv regulere, og så udvikler det sig stille og roligt. Der tror jeg bare mere på, at når vi går ind og laver en lovgivning for at forbedre markedet, det er der, hvor vi får sat tryk på en produktion, som gør, at de produkter, vi bygger af, de rent faktisk bliver billigere. Jeg tror, man skal passe på med at tro, at man bliver alt for filantropisk, når man bygger et nyt hus og siger, nu bygger jeg det bedste af det bedste af det bedste, og så ser man, at prisen er meget høj, fordi de enkelte produkter, man lægger ind i huset, de er voldsomt dyre. Hvorimod hvis du laver en lovgivning, som lidt skubber på, at nu kommer man altså i gang med den her produktion og får nogle produktionstal i vejret, så prisen bliver fornuftig. Det er jo ligesom det, der gør, at man kan holde prisen nede. Det tror jeg mere på.

Morten: Ja, okay. Jamen, grundlæggende så er det jo også noget af det, jeg hører fra dig. Jeg synes bare ikke nødvendigvis, det er nemt egentlig at skulle bygge hus. Det er ikke nemt for os at træde ind i det i dag. Jeg synes, der er mange krav allerede i dag til det. Men det er jo selvfølgelig, uanset hvad, så er det jo nok heller ikke os som privatforbrugere, der fuldstændig skal forstå det her marked. Vi skal jo have nogle rådgivere og nogle professionelle inden for markedet, der ligesom kan hjælpe os med at navigere i det.

Niels Flemming Hansen: Altså, jeg vil i hvert fald tro, og nu har jeg ikke selv forsøgt at bygge et hus, det skal jeg med det samme sige, men der er ingen tvivl om, at jeg vil tro på, at det jo i høj grad er typehusfirmaer, tømrerfirmaer, arkitekter og så videre, som ligesom får den her. Jeg tror ikke, det er så mange privatpersoner, som selv lægger sten på sten og bygger deres egne huse. Dem der gør det, vil jeg godt herfra udtrykke min allerstørste respekt.

Morten: Ja, lige præcis.

Niels Flemming Hansen: Men det er klart, at det her med, at der er en dokumentation og en kompleksitet, hvis der er private bygherrer, så rammer det naturligvis hårdere, end det gør for den professionelle aktør. Men det er meget få private bygherrer, der er, som ikke er i branchen i forvejen. Jeg tænker ikke, at man sådan lige kaster sig ud i at bygge et hus uden at lave måske en podcast, som erfaring nok på det, ja.

Morten: Ja, det er det.

Finansiering og grønne lånemuligheder

Morten: Du talte lidt omkring det her med finansiering på tingene. Kan du ikke fortælle lidt mere omkring det? Hvad for nogle tanker du har, eller I har, går med omkring det?

Niels Flemming Hansen: Jo, altså her på kontoret sidder vi jo og arbejder meget i forskellige retninger på det her, ikke? Fordi der er jo rigtig mange veje at gå. EU har masser af penge og fonde og muligheder til rådighed for ligesom at gå ind og være medfinansierende på nogle ting. Der er nogle målsætninger om 35 millioner renoverede boliger i 2030, så vidt jeg husker. Og samtidig så har vi jo også forskellige rammer for belåninger i forskellige lande, som kan være lidt forskellige. Heldigvis så lykkedes det jo en af mine forgængere at bevare den her danske realkreditmodel. Det er vi jo rigtig glade for i dag. Og det, som vi så sidder og kigger på, det er at sige, de her EU-midler, kan vi bruge dem på en fornuftig måde, så vi måske ikke skal sidde og dele ud til hver enkelt, men måske mere bruge dem i forhold til at lægge en bund under det finansielle marked, altså dem som leverer kapitalen, herunder bankerne, og sige, jamen hvis du skal ud og renovere en bolig, så kan du have nået en alder, hvor det bliver svært at genoptage et realkreditlån eller få nye lån. Det kan også være, der er en økonomi, der er for presset i forhold til det, og så står du bare og har en bolig, hvor varmen bare fiser ud i enden, og du kan ikke rigtig gøre noget ved det. Så hvis man bruger nogle af de her midler på at lægge en finansiel bund under et marked, så kan man for bankernes side arbejde lidt med forskellige tiltag.

Niels Flemming Hansen: Et tiltag kunne være, at de kunne kigge lidt ind i, hvordan gør vi i dag, når du skal have finansieret en elbil for eksempel i en dansk bank? Jamen så kan du få, så vidt jeg husker, 10% i udbetaling i stedet for 20%. Du får også en lidt lavere rente. Det var måske en mulighed i forhold til boliger. Altså hvis man boligrenoverer inden for de her rammer, hvor der kan være noget EU-støtte, så kan det være et sted at fjerne noget af risikoen for bankerne. En anden måde at gøre det på, det er så at sige, men prøv at høre, den besparelse, der er på det her projekt, som du skal ud og låne penge til, den er, lad os bare sige, 1000 kroner om måneden for at tage det et nemt tal. Og du skal låne 120.000 til at gøre det, jamen så kan det godt være, at man simpelthen bare skal lægge en 10-årig tilbagebetalingsplan ind, så du sådan set på den måde finansierer med besparelsen. Det kan man lave. Man kan jo endelig også kigge lidt ind i og sige, jamen hvis vi går ind og støtter og bærer risikoen på nogle ting sammen med banken naturligvis, så kan man måske også lave noget med, at lånene først skal betales tilbage det øjeblik, boligen er solgt eller videre afhændet.

Morten: Ja, okay.

Niels Flemming Hansen: Og det tror jeg bare er nogle gode værktøjer i hvert fald, hvis vi gerne vil energirenovere. Så har du Social Climate Fund, som træder i kraft i 2026, med 86 milliarder i alt til at supportere de her mest sårbare borgere og små virksomheder i forhold til den her grønne omstilling. Der kan man jo også kigge lidt ind i og se, om der er nogle af de her midler, vi kan bruge på en fornuftig måde.

Morten: Ja. Så noget af det, du taler ind i, eller er det ikke noget af det, vi måske vil se som grønne lån, altså det, som bankerne går ud på? Der har jeg i hvert fald oplevet, at der er nogle banker, der går ud og tilbyder det på.

Niels Flemming Hansen: Det er nogle banker, der arbejder med, og det kan man godt sige, det er.

Morten: Det er bare understøttet af nogle af de midler, der er.

Niels Flemming Hansen: Præcis, for vi går måske bare egentlig i højere grad og garanterer lidt for risikoen, ikke?

Håb for fremtiden og markedets muligheder

Morten: Ja. Hvad håber du egentlig på, at hvis man nu kigger på, vi talte lidt omkring det her med teknologi, vi talte lidt omkring det her med fremtid og nye innovationer og så videre. Hvad håber du egentlig på, at det her kan være med til at understøtte i fremtiden?

Niels Flemming Hansen: Jamen, altså i bund og grund, så håber jeg jo bare på, at det her er med til at sikre vores 70 klimamål. Det er jo sådan set det, der er hovedformålet, ikke? Og man kan sige, i boliger, så vidt jeg husker, så er 40% af CO2-udledningen i Europa faktisk på boliger, ikke? Og derudover så er der en hel del på gas, som også kommer den vej fra. Så der er rigtig meget gevinst at hente her i forhold til et CO2-neutralt Europa. Og det er sådan set det, jeg håber på. Så har jeg selvfølgelig også en forhåbning om, og det er i hvert fald det, jeg hører, at de her boliger, som er CO2-fattige, som det hedder, og hvor man kigger på, hvordan er de så at bo i, at det også skulle være bedre steder at bo. Og det håber jeg naturligvis også. Om det så giver mindre sygdomme og andre ting, det skal jeg ikke kunne gøre mig klog på, men jeg har læst nogle undersøgelser på, at sådan et hus er bare super godt at bo i.

Morten: Ja.

Niels Flemming Hansen: Så det er jo egentlig det, jeg håber på.

Morten: Ja. Og der er vel egentlig også, hvis jeg må bidrage ind i det, et håb om, at det kan være med til at skabe nogle nye virksomheder, nogle spændende startups, nogle spændende nye produkter, at vi får taget, nu havde vi Søuld som eksempel med tang, altså at vi får tænkt os om, får gjort tingene på en lidt mere fornuftig måde, ikke?

Niels Flemming Hansen: Der er i hvert fald ingen tvivl om, at hvis vi er med til at skabe et marked for CO2-neutrale boliger, så vil der komme mange kreative sjæle, og mon ikke også en hel del af dem, de lykkes.

Morten: Ja. Hvad er risikoen i det her?

Niels Flemming Hansen: Jamen, det er jo et godt spørgsmål. Altså, risikoen ligger vel nok mest i implementeringsfasen. Altså det her med, går man ind og overimplementerer i de enkelte lande, så kan det være, at det bliver voldsomt svært. Men ellers vil jeg sige, det er forholdsvis risikofrit.

Morten: Jamen, jeg håber, at du får ret. Nu har vi i hvert fald haft en chance for lige at dykke lidt ned i og høre lidt omkring, hvad der sker nede i EU på området her. Der kommer i hvert fald større krav, kan vi høre. Forhåbentlig kan det være med til at skabe nogle nye produkter, skabe noget economy of scale, som vi talte om, og nogle nye muligheder, måske nogle nye finansieringsmuligheder, som gør, at det bliver nemmere at være nybygger i fremtiden her.

Niels Flemming Hansen: Jamen, skal vi ikke håbe på det?

Morten: Det synes jeg. Det er en god måde at slutte af på, men

Niels Flemming Hansen: i hvert fald det, der er intentionen.

Morten: i hvert fald det, der er intentionen jo. Lige nøjagtigt.

Outro

Morten: Hvis du skulle give et godt råd til os, altså til vores lyttere, til nybyggere i Danmark på det her, hvad skal det være?

Niels Flemming Hansen: Jamen, det skal være, at sørg for at læse op på, hvad der er af lovgivning på vej, så man også bygger et hus, som passer ind. Sørg for at undersøge markedet. Og når du gør det, så vælg de gode materialevalg.

Morten: Ja.

Niels Flemming Hansen: Det tror jeg betyder rigtig meget. Fordi et er, at du kan have et hus, som bliver bygget i morgen. Og så lige pludselig, eller ikke lige pludselig, men nu kommer der nye krav i 2030, så er det i hvert fald en god idé, hvis du går i gang med at bygge et hus i morgen, at du forsøger at leve op til de krav, fordi så har du også en højere gensalgsværdi på din bolig.

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Og det er jo også noget af det, vi har hørt fra nogle af de folk, der sidder i ejendomsmæglerbranchen og så videre, som også har været med i podcasten. Jamen, det er jo, at i fremtiden, så er der i hvert fald en klar forventning om, at de klimavenlige huse, det er dem, som der kommer til at være en efterspørgsel efter.

Niels Flemming Hansen: Det er i hvert fald det, vi hører, og vi forventer. Og det er jo også derfor, vi går og taler rigtig meget om renovering, fordi det er en konsekvens, det du nævner her. Noget andet er, at hvis du skal bevare værdien af en gammel bolig eller en bolig fra 80'erne eller 90'erne, når du så skal renovere den, så er det en god idé at få det gjort efter alle kunstens regler, fordi så har det bare en højere værdi.

Morten: Lige nøjagtigt. Niels Flemming, tak fordi du havde lyst til i en travl hverdag at dukke op her og fortælle lidt omkring, hvad der sker nede i EU. Det har været en fornøjelse at snakke med dig.

Niels Flemming Hansen: Jamen, Morten, tak fordi jeg måtte, det har været en fornøjelse.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster, fra vores samtaler. Har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør, så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.