Døre former rum oplevelser og arkitektur

Intro

Kasper: På bygge- og anlægsmessen i Fredericia, som der er hvert andet år, der havde vi nemlig en konkurrence, hvor vi hver dag havde en RC3-dør med, og så udvalgte vi en, og så skulle han stå der og prøve at smadre døren med hammer og skruetrækker og koben og sådan noget. Og der var ikke nogen, der kom igennem. Og det er der selvfølgelig ikke af den grund, fordi den er godkendt som en RC3-dør.

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi er i jagten på nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. I dag har vi besøg af Kasper fra Swedoor, og vi skal tale om alle de valgmuligheder, man har, når man skal vælge døre til sit nybyggeri. Kasper, velkommen i Drømmevillaen.

Kasper: Tak for det.

Morten: Og tusind tak. Fedt at du havde lyst til at stille op her en af de første dage i året 2026. Og vi skal jo netop snakke om døre, skal vi ikke det?

Kasper: Det skal vi nemlig. Det skal vi helt sikkert.

Morten: Jeg tænker egentlig, at inden vi kommer ind i det, og inden vi lige hører omkring dig og din baggrund og så videre, så bliver jeg nødt til at vide det her med: Hvad er det, jeg ikke ved omkring døre, eller hvad er det, vi som nybyggere ikke ved omkring døre?

Kasper: Nu har jeg været i branchen i et stykke tid, og det vi ofte ser, eller i hvert fald ser rigtig ofte, det er jo det her med specialløsninger, eller folk de tror bare, en dør, det er jo bare en dør. Men der ligger jo meget bagved i forhold til for eksempel, at døren skal forlænges eller nogle specialløsninger med nogle skjulte karme eller nogle skjulte hængsler, eller man kan også få finér, alle de der ting, der ligger bag, som gør, at kunden faktisk bliver overrasket i sidste ende og tænker, hold da op, mand. En dør er jo ikke bare en dør.

Morten: Og jeg kan jo faktisk genkende det fra os selv. Vi har også lige stået med det og står midt i det lige nu og skal træffe beslutninger om dørene. Og jeg kan jo bare se, når jeg kommer ind og kigger på jeres website blandt andet, jamen, der er lige pludselig rigtig mange valg og muligheder og alt sådan noget der. En dør, det er ikke bare en dør.

Kasper: Overhovedet ikke. Når man også bare går ind og kigger på vores farvepaletter eller vores finérpaletter, og man tænker, hold da op en verden, der åbner for en. At det ikke bare er den hvide celledør og den hvide karm, og så siger man, det var det.

Fra salgsassistent til hele Danmark og Island

Morten: Kasper, inden vi kommer dybere ind i samtalen, lad os lige høre lidt omkring din baggrund, hvem du er, og hvor du kommer fra?

Kasper: Jeg hedder Kasper Thiesen og er, hvad er jeg ved at være nu, 31, og bliver snart 32 i marts. Jeg er bosat i Løgstør, hvor min rejse med Swedoor faktisk startede tilbage for 11 år siden, hvor jeg var færdig på handelsskolen og skulle videre ud i livet. Og så var muligheden ved Swedoor som salgsassistent i internt salg. Der startede jeg, og der var jeg de første to år, hvor jeg sad og tastede ordrer og snakkede med kunder og alt det, man gør på et salgskontor.

Kasper: Efter jeg blev uddannet efter to år, så fortsatte jeg, så fik jeg mulighed for at fortsætte i den samme stilling. Og det gjorde jeg i fem år mere. Og jeg havde sagt til min chef i den periode i de fem år derefterfølgende, at jeg vil noget mere. Og også helst gerne i den samme branche, eller inden for den samme virksomhed, altså Swedoor. Fordi jeg kunne virkelig godt lide at arbejde med mine kollegaer selvfølgelig, men også med alle de her døre, den dørverden her. Jeg var jo helt opslugt af alle de muligheder.

Kasper: Så bød muligheden lige pludselig, at jeg kunne blive salgskonsulent, også kaldet kørende sælger, hvor jeg faktisk dækker hele Danmark. Jeg har Jylland, Sjælland og Fyn. Og for halvandet år siden fik jeg også muligheden for at dække hele markedet på Island.

Morten: Okay.

Kasper: Så der er jeg faktisk oppe med min kollega to gange om året, hvor vi er ved at vokse deroppe. Og det går faktisk fremragende.

Morten: Fedt. Og for lige at slå det fast, eller sådan lige for at forstå det, jeg tænker ikke, du er ude ved os som private nybyggere. Jeg tænker, du kører ud til nogle af forhandlerne eller nogle af dem, der videresælger jeres produkter, eller hvad?

Kasper: Det er faktisk mange, der tror, at det kun er det, vi gør, men vi er faktisk rimelig ofte ude ved os nybyggere. Også bare normalt, hr. og fru Jensen. Fordi der er jo nogle gange, hvor der er nogle tømrermestre, som måske er lidt i problemer, og så hjælper vi vores kunder ved at komme ud og rådgive, hvis de ikke lige selv er lidt på bar bund. Så vi kan faktisk også kontaktes og komme ud med tømrermesteren.

Morten: Ja, okay. For dem, der ikke kender Swedoor, hvem er virksomheden? Kan du sætte lidt ord på det?

Kasper: Selvfølgelig. Swedoor er et brand, der er i Skandinavien. Vi er jo ejet af Jeld-Wen ovre i USA, men går under navnet Swedoor i Skandinavien. Og vi har tre fabrikker i Danmark. Vi har en i Løgstør, som desværre lige er lukket. Og så har vi Sønder Felding, som er vores projektafdeling, som er mere ud til skoler og institutioner og hoteller og så videre. Og så har vi vores fabrik i Herning, som faktisk laver alle vores produkter til Tyskland, og laver dem, vi kalder standardprodukter til det danske marked.

Kasper: I Sønder Felding, i projektafdelingen, producerer de 3.000 døre om ugen.

Morten: Okay.

Kasper: Hvor faktisk 1,4 ikke er lig hinanden.

Morten: Okay. Så det kan man snakke om, at det er en projektafdeling. Det er specialløsninger, man laver derinde.

Kasper: Lige præcis. Hvor de andre kører en lang smøre af standardprodukter.

Morten: Man kan vel egentlig sige, at hvis man støder på en hvid dør i et privat hjem, så er sandsynligheden for, at det er en Swedoor, vel ret stor, er den ikke det?

Kasper: Ja, der er stor sandsynlighed. Og jeg håber selvfølgelig også, at det er Swedoor, der sidder i. Ellers skulle vi i hvert fald lave det om. Men jo, i Danmark har vi jo klart den største markedsandel. Og vi er jo et usædvanligt kendt brand, og vi er jo i alle byggemarkeder og så videre på deres lager.

De første valg og den røde tråd i huset

Morten: Kasper, det vi skal prøve at snakke lidt om, det er jo selvfølgelig dørene. Og inden vi kommer ind i alle de muligheder, som der er, kan vi så ikke gå lidt tilbage til starten i byggeriet, før man overhovedet begynder at tænke på modeller eller farver eller alt det her? Hvad er det så egentlig, man skal tage stilling til først? Hvad er det egentlig, som en dør skal kunne?

Kasper: Først og fremmest skal en dør kunne åbne og lukke i hvert fald. Men udover det, så skal man jo tage stilling til mange ting. Først og fremmest skal man måske kigge på husets design, og hvad man faktisk reelt ønsker at have en rød tråd for. Hvis du har en ældre bolig, så skal du måske have et lidt ældre look også i dørene. Og hvis du godt kan lide farver på væggene, så kan man også måske gå med en anden farve i stedet for hvid.

Kasper: En af de fede ting, som virkelig er ved at komme op som en trend, det er jo det her med finér. Egefinér, det er toppen af poppen lige pt. Fordi man trækker naturen ind i hjemmet. Og man får den røde tråd. Mange vil jo gerne have egetræsgulve og egebundstykker og eventuelt også nogle akustikpaneler, som også er meget oppe i tiden, eller har været det i en del år. At man har den røde tråd der.

Morten: Det lyder også som nogle af de overvejelser, vi har gjort i forbindelse med vores eget hus her. Kan vi ikke prøve at tage det lidt rum for rum, sådan en guidet tur igennem huset? Hvis vi kommer ned til entréen for eksempel eller ned til et opholdsrum, hvad er det så egentlig, de fleste gør sig overvejelser om, eller hvad er det for nogle trends, I kan se inden for det?

Entré, køkken-alrum og lys i hjemmet

Kasper: Hvis jeg skulle starte et sted, for eksempel hvis vi startede med entréen, så er det først og fremmest yderdøren, man vil kigge på. Yderdør, der kigger man i dag meget på det der med sorte vinduer for eksempel udenfor eller antracitgrå, at vi kan lave tofarvede yderdøre. Så du har en sort yderside, som matcher vinduerne, og så får du en hvid indvendig side, så du ikke får det der mørke rum, men du stadig har lyset.

Kasper: Derudover tænker man også meget i lysindfald og alt det der. At man måske tager en dør med glas i, eller hvis du bare vil have en glat dør, så har du måske et sideparti med noget lys i. Så du hele tiden har det her lysindfald.

Morten: Det ser man jo mange steder. Men jeg synes også, man ser tit, at det er en egetræsdør udvendig, også selvom der måske endda er sorte vinduer.

Kasper: Ja, men det der med egetræ, det er jo også det, man trækker med udenfor, hvis du har egetræsdøre indenfor, så du har den der røde tråd. Fordi man ser faktisk mere og mere også, at folk tager lamellerne med udenfor og beklæder facaden med egetræ eller noget andet finér. Så man har den røde tråd.

Morten: Jeg ved, at der er mange arkitekter, der taler om det her med, at entréen eller indgangspartiet er jo førstehåndsindtrykket. Det betyder faktisk rigtig meget, når man taler om et hus.

Kasper: Præcis. Man kan også sige, når du så kommer ind i huset, det man først også ser, det er for eksempel, hvis du har en åben entré, eller der er også mange, der har en dør, når du kommer ind i entréen, og så har en dør videre ind i huset, at man har et eller andet stort, måske en dobbeltdør, eller bare en dør, hvor der også er glas i. For hvis du bare lukker det af, så lukker du rummet af. Men ved at du har glas i, så skaber du det der lysindfald og gør det indbydende.

Morten: Ja. Det kunne man godt forestille sig også. Også det vi har, det er, at man kan kigge igennem hele huset, man kan få det der lange kig. Det er jo en af de løsninger, man kunne gøre der. Endnu et tilvalg, ikke, Kasper?

Kasper: Jo, en ting man skal tage stilling til. Men det med tilvalg, det kommer vi ind på senere, fordi vi har jo masser af tilvalg også med smartløsninger i yderdøre med app og så videre, som vi også kan komme ind på senere.

Morten: Lige nøjagtigt. Lad os prøve at tage dem rum for rum, som vi snakker om. Køkken-alrum eller stueområdet, hvad er det så for nogle overvejelser, der ligger der?

Kasper: Jeg vil sige, ind til hvert rum, børneværelser eller kontor og sådan noget, der ser vi mest, at man har en lukket dør, eventuelt en glat eller noget med fyldninger i, lige for at bryde det der glatte. Hvor du har tre fyldninger i eller et eller andet. Men hvis du kommer længere ind i huset, hvor du kommer ind til for eksempel mellem køkken og stuen, så er det det der med at få lysindfald igen.

Kasper: Der ser vi rimelig ofte, at folk siger, jamen, vi skal have glatte døre over det hele. Nej, men jeg siger, prøv lige at se her. Hvis du nu har fra stuen af, og du gerne vil ud i køkkenet, at du gerne vil have det der funktionelle hjem som et køkken-alrum, og du vil lukke det af, så får du to enkelte rum. Hvorfor så ikke putte en dobbelt glasdør i, så du får det der lysindfald, og du føler faktisk, at de er kombineret? Og det får folk til at sige, det har jeg faktisk ikke engang tænkt over.

Morten: Jeg tror også, det er, fordi man ikke ved, hvad mulighederne er.

Kasper: Lige nøjagtigt. Og især med egetræsdøre. Nu var jeg ude i et byggeprojekt for nylig, hvor jeg var ude ved en, som også sagde, hun bare skulle have glatte hvide. Så sagde jeg, jamen prøv, du har egetræsgulve, du har et egekøkken. Hvorfor ikke supplere op med glatte døre i eg og så glasdøre eller nogle fyldningsdøre for at skabe den der røde tråd der? Og hun sagde, hold kæft, mand. Det er ligesom at være inde i naturen. Fordi man hiver naturen med ind i køkkenet.

Soveværelser, skydedøre og lyd

Morten: Hvad med soveværelse, børneværelse? Der tænker jeg ikke, du vil have glasdøre i.

Kasper: Nej, altså toiletter og sådan noget, der ser vi ikke tit, at folk vil have glasdøre i. Så der er nogle andre overvejelser. Men vi ser faktisk nogle gange, at man til toiletter gerne vil have glas i, men så får du frostet glas i. Fordi så kan du ikke kigge igennem, men du har stadigvæk det der lysindfald for at skabe den der dynamik.

Kasper: Hvis du så kigger ind til soveværelse, så går man med de glatte døre. Men igen, hvis du vil ind til et soveværelse, og du så måske har et walk-in, og du ikke har så meget plads, så kan du supplere op med en skydedør. Lige for at lukke af. Men du bare lige kan åbne op, og det er pladsbesparelse. For den kører jo bare til siden.

Morten: Og det er jo netop noget med de forskellige typer af døre, som der findes. Kan du ikke lige prøve at tale os igennem det, så vi har en forståelse af de forskellige muligheder, som der er der?

Kasper: Ja, folk ved jo nok godt, hvad sådan en glat dør er, men folk tænker, det er bare en glat dør. Men hvis du så kigger på konstruktionen indvendigt, så er der noget, vi kalder celledøre, som er med papindlæg i, hvor du mister en hel del lydreduktion.

Morten: Okay.

Kasper: Og så har vi det, der hedder en massiv dør, som klart også er bedre lakeret, og også er mere lydreducerende. Vi ser jo faktisk den dag i dag, at folk går langt mere bevidst op i, at de gerne vil have et mere lydreducerende hjem. Og der rådgiver vi også omkring, at prøv at se, du skal gå med en plus-karm, som er knastfri og med en integreret tætningsliste i, og er malet en ekstra gang, sammen med en massiv dør.

Kasper: Og så siger de, okay, så vælger jeg bare det, men jeg vil ikke have bundstykke i. Så siger jeg, jamen så skal du tænke på, at når du mister bundstykket, og du ikke forlænger den, så har du sådan et hul, hvor det bare cirkulerer rundt nedenunder. Og der kan du så supplere op med, at du forlænger dørpladen, eller at du får det, der hedder en hæve-sænkebund. Det vi kalder door step replacement, for når du lukker døren, så klapper den lige ned på gulvet. Så du bibeholder lydreduktionen.

Morten: Okay. Er det et nyt produkt, I er kommet med, eller hvordan er det?

Kasper: Nej, men det har faktisk eksisteret i forholdsvis et stykke tid. Men vi har faktisk lige fået til genvækst, at der er lovkrav om, at du ikke må lukke rummet helt til. Så vi har fået noget, der hedder en DSR30, hvor den lukker ned, men der er lige en lille kanal rundt om den der hæve-sænkebund, så luften kan cirkulere rundt om den. Og det er mange folk, de aner ikke en dyt om det. Men det er der, vi kommer ind i billedet.

Morten: Hvad med skydedøre? Hvor populært er det? Kan du sige noget om det i forhold til almindelige døre?

Kasper: Skydedøre, jeg tror, det er kun fordi jeg sidder i Swedoor og har tastet det. Ellers ville jeg ikke tro, der var ret mange, der har skydedøre. Men det er vanvittigt, hvor mange skydedøre, der kommer ud og klapper for os her.

Morten: Okay.

Kasper: Og det er jo så på grund af pladsbesparelse. Små lejligheder, hvordan optimerer jeg pladsen? Jeg har måske kun 40-50 kvadratmeter. Eller jeg har et walk-in, hvor jeg måske heller ikke har så meget plads. Så har vi det, der hedder en skydedør med kappe, hvor den kører uden på væggen. Eller så har du det, der hedder en integreret skydedør, hvor den kører inde i selve væggen, hvor der er lagt gips på begge sider, og skyller inde i væggen. Og så har du optimeret pladsbesparelsen på den måde.

Morten: Så er pladsen det primære argument for skydedøren?

Kasper: 100 procent. Pladsbesparelse, det er alfa og omega for en skydedør. Og det fede ved skydedøren er også, hvis det nu er til et walk-in, eller hvis det nu er til et toilet, at vi også kan lave døre, hvor du faktisk har spejl på den ene side. Så hvis du ikke har plads til det rigtigt i en københavnerlejlighed eller et eller andet, så kan du faktisk montere et spejl på den ene side og have en fyldning på den anden.

Morten: Ja, okay.

Kasper: Eller på et børneværelse, så kan du også have et whiteboard eller en tavle, hvor du kan tegne på døren.

Morten: Nå, fedt. Det lyder som nogle spændende muligheder.

Højde, greb, hængsler og smarte låse

Morten: Hvordan med for eksempel højden på en dør? Det har vi talt lidt om i podcasten også tidligere. Umiddelbart tænker de fleste, de går med en standard. Men det betyder jo også noget, hvis man laver nogle lidt højere døre, det giver jo noget rent udtryksmæssigt.

Kasper: Det gør det jo. Helt klart. Når vi snakker om konsumentafdelingen, hvor jeg sidder, så går de for det meste ud og tager det, der hedder en 2 meter 4 dørplade, som er en standard og en standardbredde. Men vi ser mere og oftere, at man laver dørene i fuld højde, som hedder 2 meter 44 eller 2 meter 34. Fordi så har du faktisk fra gulv til loft. Fordi du ser også i nybyggerhuse eller renoveringsprojekter, hvor man også har vinduer fra gulv til loft. Så du skaber den der røde tråd der.

Kasper: Selvfølgelig, det koster lidt ekstra, men det du får ud af det, det giver bare noget helt andet. Også bare dynamikken i huset med at have sådan en høj dør.

Morten: Kan man egentlig få det i hvilken som helst højde, man har brug for? Der er selvfølgelig nok en maks på det.

Kasper: Ja, altså i det vi kalder Superior, vores high-end produkter, der er det 244. Men på vores almindelige standardprodukt hedder det 234 på nogle udvalgte modeller. Celledøre og sådan noget kan ikke laves i så høje.

Morten: Nej, okay.

Kasper: Så det er på udvalgte modeller, men på vores massive er det som regel 2 meter 34, og det er skydedørene også.

Morten: Jeg tænker på noget af det, der nok også er en del spørgsmål om eller efterspørgsel på, det er jo også forskellige typer af greb og hængsler. Hvad er det for nogle overvejelser, man typisk går igennem der som nybygger?

Kasper: Hvis vi starter med det, der hedder hængsler, så går det jo igen til det der med, hvilket design man ønsker til hjemmet, hvilket udtryk du ønsker at få til dit hjem. Hvis du ønsker de der stilrene linjer og lidt mere moderne, for eksempel igen med at du ikke vil have gerigter på, hvor du har karm med stenvægning, hvor de ligger plant med væggene, så får du det, der hedder Tectus-hængsler, hvor hængslerne faktisk er skjult.

Kasper: I dag ser vi også, at sort greb er virkelig populært. Og det er både på egetræ og på hvid. Fordi før i tiden, og det gør man stadigvæk, havde man det der rustfri greb på en hvid dør, men det kan godt virke lidt koldt at se på. Men hvis du bare lige tager et greb i sort eller i messing eller et eller andet, det giver bare et helt andet udtryk ved at lave sådan en lille ændring.

Morten: Det gør der, der skal ikke ret meget til.

Kasper: Overhovedet ikke.

Morten: Og nu nævnte du det lige som start også, med at der kan være elektroniske låse. Nu taler vi primært yderdøre, ikke?

Kasper: Ja, det er yderdøre.

Morten: Ja, lige præcis. Hvad giver det for muligheder egentlig?

Kasper: Det giver jo tilgængelighed og en funktionalitet, som du ikke kunne få andre steder. Det vi har, vi havde det, der hedder en d-key, hvor du har sådan en lille bridge på den ene side, hvor du kan åbne med din telefon, hvor du faktisk, når du nærmer dig døren, så åbner den automatisk.

Morten: Okay.

Kasper: Eller du kan åbne døren på afstand, hvis nu du sidder til børnefødselsdag et eller andet sted, og børnene simpelthen har smidt nøglen væk. Jamen så kan du give dem en midlertidig nøgle, eller du kan åbne på afstand. Og det giver også en vis sikkerhed for børnene, det der med, at de ikke skal rende med den nøgle der, for hvis nu de taber den, hvad så? Så har de den via app, eller de har bare en kode til huset.

Morten: Jeg tænker, der er vel bare sådan en kodelås på, hvor man går hen og taster, og så kører den jo.

Kasper: Lige nøjagtigt. Der er en lille boks, og så har du også selvfølgelig appen. Så jo, det giver helt sikkert noget, men også bare det der lidt mere smarte og lidt mere nymoderne.

Morten: Er det det, folk vælger i dag? Vælger de en elektronisk lås, eller hvad kan I se, der er trends på det?

Kasper: Vi kan se, at flere og flere spørger om det, men jeg synes ikke, det er rigtig kommet ud til slutbrugeren endnu.

Morten: Hvorfor ikke?

Kasper: Jeg tror simpelthen, det er fordi der selvfølgelig også er en merpris. Nogle gange kan det måske godt være næsten lige så dyrt som en dør. Men jeg tror også bare, mange er af den gamle skole, det der med, at nøglen har man altid på sig. Jeg ved det virkelig ikke, fordi jeg synes jo, det er en virkelig smart ting. Men jeg tror, det er noget, der vil komme mere og mere i fremtiden. Helt sikkert.

Morten: Førhen havde man i sin pung, man havde sin mobiltelefon, og man havde sine nøgler. Nu er pungen væk. Nøglerne må være det næste.

Kasper: Men vi ser også, at vi har det, der hedder en Jeld-Wen-lås, bare med kodelås i. Og den ser vi faktisk flere og flere bruge ud til et redskabsskur nu. Fordi hvis man nu går i haven, så har man jo ikke nøglen med sig. Så kan man bare lige taste koden, og så er du inde.

Morten: Okay. Så det er altså en elektronisk lås bare til sit skur?

Kasper: Ja, du kan også bruge den til hoveddøren. Det er to forskellige modeller. Den ene kan du bruge på appen, og den anden er med kodelås.

Morten: Det giver god mening. Jeg er ret sikker på, det også bliver en vej, vi kommer til at gå her.

Fejl, fagbegreber og sikkerhed

Morten: Er der sådan nogle fejl, som du synes, vi typisk begår som nybyggere, når man vælger døre til et hus?

Kasper: Jeg vil faktisk sige en ting. Min søster er lige... Nu tænker jeg lidt mere måske med typehuse og sådan noget der, men måske også bare en traditionel nybygger, det er, at man bare vælger en dør i standardmål. Og så tænker man ikke over, okay, jeg gider ikke have bundstykker i. Det er der ikke nogen, der gider have den dag i dag. Og så misser man lidt det der med, som vi var inde på før, at hov, vi skulle måske lige have forlænget dørpladen, eller vi skulle måske lige have haft en hæve-sænkebund i. Fordi jeg ved nemlig, at min søster er lidt meget træt af, at de fik de her almindelige døre uden bundstykker i, men lyden suser direkte igennem.

Morten: Ja, det talte vi jo om, døre også ud til toiletter og sådan nogle ting. Der er det også skønt, at der lige er lidt lukket af.

Kasper: Men også igen det der med hvilket design, og ikke bare tage en glat dør. Det er lige så lidt institutionsagtigt at tage en hvid dør og en hvid karm og en glat dør til en hvid væg. Hvorfor så ikke måske udfordre hjemmet lidt med en anden farve eller en anden finér og bringe naturen ind i hjemmet og få en rød tråd igennem hele huset. Og give en vis ro også.

Morten: Jeg tror også, det er fordi, som du siger med din søster, at man ender op med at tænke, en dør er en dør. Man tror, en dør er en dør. Det er en hvid plade, den står der, og så er der et håndtag på. Det vil jeg gerne beslutte, men alt andet, det er lidt ligegyldigt. Men der er bare så mange muligheder, når man først begynder at bevæge sig ind i den verden.

Kasper: Lige nøjagtigt. Nu har jeg jo selv lige købt hus. Og jeg havde rustfri greb på min hvide dør. Og bare det, at jeg lige putter et sort greb på, hvor meget det giver. Folk siger, hvad fanden er det, du har lavet her ved hjemmet? Jeg har bare skiftet grebet. Hold op, det ser fedt ud. Fordi man bare lige bryder det der hvide noget der.

Morten: Ja, der skal i virkeligheden måske ikke ret meget til.

Kasper: Nej, det skal der virkelig ikke. Men man skal selvfølgelig også vide, hvilke løsninger man kan få, før man kan ændre det.

Morten: Der må være noget teknik også bag ved det her, nogle begreber, som vi måske med fordel kan lære at kende. Jeg tænker på, der er vel noget, der hedder en U-værdi, når vi taler omkring en dør?

Kasper: Lige præcis. Det, der hedder en U-værdi, det er jo, hvor meget luft der kommer igennem døren. U-værdien er faktisk kun noget, der er krav på, når vi snakker yderdøre. Men jo lavere U-værdi, jo bedre. Fordi jo bedre isoleret er døren.

Morten: Okay. Så det er spørgsmål om, hvor isoleret døren er.

Kasper: Lige nøjagtigt. Og man kan sige, alle vores U-værdier på alle vores yderdøre lever op til kravene i forhold til bygningsreglementet. Så der er ikke noget der, hvor man tænker, uha, den er for dårlig, eller i forhold til det her nybyggeri. Der skal man ikke være nervøs, fordi vi lever op til alle standarder og alle lovkrav i forhold til bygningsreglementet.

Morten: Men alligevel kan det være noget, hvis du står med to døre, så kan du måske bruge U-værdien som en måde til at vurdere lidt kvaliteten af det.

Kasper: Det kan man helt sikkert. Også i forhold til hvor man siger, jamen, hvad ligger jeres U-værdier på? Men det er også igen, hvad det er for et design, du vælger.

Morten: Det afhænger af produktet?

Kasper: Ja. Så hvis du tager en glasdør og sådan noget, så ligger de omkring de der 0,70 til 1.

Morten: Okay.

Kasper: Og så tænker folk, er det meget? Jamen, det er forholdsvis godt. Det er forholdsvis lavt, og det er godt.

Morten: RC-klasser er også en af de ting, jeg har stødt på, når jeg kigger på en dør. Hvad er det for noget?

Kasper: RC-klassifikationsklassen, det er faktisk indbrudssikring. Og vi har masser af RC-klasser. Men når vi snakker RC4 eller deropefter, så er det mest til skoler og så videre. Men hvis du snakker mere til nybygger, så fokuserer vi meget på det, der hedder RC2 eller RC3.

Morten: Hvad er forskellen på det?

Kasper: RC2 betyder faktisk, at du må være aktiv i tre minutter med et stykke værktøj, før du kan komme igennem den.

Morten: Okay.

Kasper: Det er simpelthen varigheden med et aktivt værktøj, før du kan komme igennem døren. Og RC3, der hedder den fem minutter. Det kan vi faktisk præsentere vores yderdør RC3 på byggerimessen i Fredericia, som der er hvert andet år. Der havde vi nemlig en konkurrence, hvor vi hver dag havde en RC3-dør med, og så udvalgte vi en, og så skulle han stå der og prøve at smadre døren med hammer og skruetrækker og koben og sådan noget. Og der var ikke nogen, der kom igennem. Og det er der selvfølgelig ikke af den grund, fordi den er godkendt som en RC3-dør.

Morten: Hvornår vælger man en RC2 eller en RC3?

Kasper: Jeg vil sige, RC3-døren ser vi mest i lejligheder eller boligforeninger. Også af den grund, at hvis du tager en RC3-dør i et hus, så kan du jo bare tage et vindue ved siden af. Så man ser jo mest, at man bruger RC3 i lejligheder. Og RC2, det er mere i huse.

Morten: Okay. U-værdi og RC-klasser, er der andre begreber, vi bør kende, når vi kommer til at kigge på døre?

Kasper: Så er der også det med brandgodkendelser. Fordi der er jo sådan noget med, hvis du skal have beboelse ud til en garage, så skal den jo være BD30-godkendt. Og så har vi det, der hedder 35 dB. Det er faktisk en lyddør. Det betyder, at den kan holde ud fra en decibel på 35.

Morten: Okay.

Kasper: Og så får man lige spørgsmålet, jamen, hvad er en decibel? Den er lidt svær at definere. Men det er en lydtest. Og så har vi det, der hedder en BD30 35 dB klimadør, som vi var inde på tidligere i forhold til temperaturforskellen.

Morten: Jeg tænker også på noget, jeg har stødt på, eller når jeg hører dørfolk, der tit bruger begrebet, det her med at det skal være formstabilt. Og det tænker jeg, det er, fordi man har nogle erfaringer med, at det ikke er formstabilt på et eller andet område.

Kasper: Ja, altså vi har jo en formstabilitet. Fordi man kan jo godt reklamere over en yderdør, der måske er skæv. Men hvis den stadigvæk holder formen, altså stadig har formstabilitet, så er det lidt fra sag til sag. Vi har en formstabilitet på otte år. Men hvis den krummer helt vildt, og den ikke er formstabil, så skifter vi selvfølgelig døren. Men vi har en vis formstabilitet på døren. Det skal vi jo have.

Outro

Morten: Kasper, det har været super lærerigt at have dig med her i podcasten. Det har været spændende at høre omkring Swedoor og høre omkring jer og jeres produkter og hvilke overvejelser og nye trends og så videre. Hvis du skal koge det ned til en enkelt ting, sådan til et godt råd til os som nybyggere, hvad skal du anbefale?

Kasper: Hvis man er nybygger derude, så vil jeg helt sikkert anbefale dem måske at gå ind på vores hjemmeside og hive fat i det, der hedder din dørmand. Din dørmand, det er et koncept for tømrermestre, hvor du kan taste dit postnummer, og så kommer der de fire-fem nærmeste tømrermestre ind i dit nærområde, som du kan kontakte. Og så siger du, jamen hvad kan jeg handle i forhold til en almindelig tømrermester? Det der adskiller det fra hinanden, det er jo, at de har været igennem diverse kurser, kender hele vores palette i forhold til døre, løsninger og alt det, der er derinde på.

Kasper: Og vi har en opfølgning med dem hele tiden, og hvis de ønsker en nybygger, så kan de jo også hive mig med ud på byggepladsen, og så kan vi komme med sammen med tømrermesteren, hvor han kan give et samlet tilbud på montering og så på dørene. Så nybyggeren er i trygge hænder og føler, at man bliver set, og man også hører efter ens behov.

Morten: Lige præcis. Og hvis jeg lige skal koge det ned, så baserer det sig jo egentlig også på, at en dør ikke bare er en dør. Og så er vi jo ligesom tilbage ved starten, ikke?

Kasper: 100 procent, lige præcis.

Morten: Kasper, det har været fedt. Hvis man skal læse mere om jer, Swedoor, hvor finder man jer henne, og hvor skal man holde sig opdateret?

Kasper: Jamen, ind på Swedoor.dk. Der står faktisk både om projektafdelingen og konsumentafdelingen, og der står alt derinde. Og hvis de gerne vil høre nærmere omkring nogle ting, eller har nogle spørgsmål, så er der faktisk også en kontaktside derinde, hvor I kan kontakte os konsulenter. Og de skal bestemt bare ringe. Der er ikke noget med, at man ikke kan ringe til som slutbruger. Det må du mere end rigtig gerne i hvert fald.

Morten: Det er i hvert fald en vigtig ting. Og jeg ved også, at der er et showroom og nogle muligheder for faktisk at komme ud og rykke i nogle døre, eller er det ikke rigtigt?

Kasper: Lige nøjagtigt, ja. Vi har jo et showroom i Herning, sådan et lille mini-showroom. Men vi har lige fået et helt nyt domicil ovre i Taastrup. Vores helt nye showroom derovre. Og det ligger faktisk også inde på vores hjemmeside. Og det fede ved det, det er faktisk, at der ikke er nogen derovre.

Morten: Okay.

Kasper: Så det du gør, det er, at du egentlig bare går over til scanneren. Du skal gå ind på vores hjemmeside, få fat i en QR-kode, og så taster du dine oplysninger, hvor du så får en kode på din telefon, og så scanner du bare ved boksen derovre, og så er der faktisk adgang. Og så er der bare adgang til en dørverden af en helt anden, både med projektafdeling og konsument. Og hvis man ønsker det, så kan man jo kontakte en sælger også, hvor vi kan mødes derovre, hvis man har yderligere spørgsmål eller har brug for rådgivning.

Morten: Lige nøjagtigt. Kasper, det er hermed sendt ud til alle vores lyttere. Tusind tak for dit bidrag. Det har været super lærerigt.

Kasper: Og tak fordi jeg måtte være med til det.

Morten: Selv tak. Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør, så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.