Morten: Velkommen til Drømmevillaen – podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært, Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla.

I dag har jeg endnu en gang besøg af Karina Søgaard. Vi skal bag om huset og høre om hendes eget hjem – en kystvilla i et tidligere strandpensionat.

Karina, inden vi går i gang med dit projekt og din baggrund, bliver jeg nødt til at spørge: Kan et byggeri overhovedet være bæredygtigt?

Karina: Det er et virkelig godt spørgsmål – og et, jeg har stillet mig selv i 20-25 år. Jeg har i 20 år forsøgt at bygge så bæredygtigt som muligt med den viden, vi har haft. Men den måde, jeg arbejder med bæredygtighed på i dag, er anderledes end tidligere.

I starten handlede det meget om energitab, isolering og ventilation. Senere kom fokus på genbrug af varme. I dag taler vi meget om CO₂, materialernes oprindelse og deres mulighed for genbrug.

Og den vigtigste erkendelse er måske, at de kvadratmeter, vi ikke bygger, er de mest bæredygtige. Derfor skal vi i langt højere grad arbejde med transformation og udnytte de kvadratmeter, der allerede findes. Faktisk har vi i Danmark allerede bygget nok. Det handler om at se værdien i det eksisterende – og det er netop det, jeg selv har arbejdet med i mit eget projekt.

Morten: Netop. Du har arbejdet med nybyg i mange år, men dit eget projekt er en transformation.

Karina: Præcis.

Morten: For nogle lyttere er du måske et kendt navn. Du var også med i episode 64. Men for dem, der ikke kender dig – hvem er du?

Karina: Jeg hedder Karina Søgaard og er boligarkitekt. I de sidste 20 år har jeg tegnet boliger for private bygherrer, altid med fokus på bæredygtighed – både i materialer og i måden, vi bor på, og det aftryk, vi efterlader.

Morten: Hvor mange boliger har du været involveret i?

Karina: Mange. Jeg har arkitekttegnede typehuse, som sælges i Norden, og derudover en lang række større projekter. Når det gælder unika-boliger for private, ligger vi omkring 85 huse.

Morten: Hvis vi mødtes til en familiefest uden mikrofoner, og jeg spurgte, hvilket projekt du brænder mest for – er der så ét, der ligger dit hjerte særligt nær?

Karina: På en måde er de alle sammen tæt på. Processen er meget personlig. Jeg plejer at sammenligne det med at være portrætmaler. Jeg skal forstå familien – deres hverdag, værdier og prioriteringer – og omsætte det til et hus, der både er funktionelt, æstetisk og økonomisk realistisk.

Forløbene varer typisk et til to år, så man kommer tæt på hinanden. Nogle gange føles det næsten mærkeligt, når man afleverer nøglerne og ikke længere er en del af deres liv.

Jeg ved, at et projekt er lykkedes, når jeg selv får lyst til at bo i det. Den følelse af: “Her ville jeg gerne bo.”

Et af de projekter, der står mig særligt nær, er faktisk det første hus, jeg tegnede – til mine forældre. Det er stadig relevant i dag, selv efter mere end 20 år.

Morten: Sidst du var med, talte vi meget om bæredygtighed. Hvad har ændret sig de sidste par år?

Karina: Fokus er flyttet fra nybyg til transformation og renovering. Tidligere handlede det meget om materialer og energiforbrug. Nu handler det i højere grad om at bevare og omdanne det, vi allerede har.

Morten: Og det er også den rejse, du selv har været på. Men lad os tale om dit eget hus. Du sidder der nu. Kan du beskrive stedet?

Karina: Vi har taget et stort spring og flyttet fra indre Vesterbro til Hellebæk mellem Hornbæk og Helsingør. Her fandt vi et gammelt strandpensionat direkte ved vandet.

Huset ligger på en gammel kanonbastion med udsigt over Øresund – vi kan se både Kullen og Kronborg. Det var placeringen, der solgte stedet. Selve huset var i meget dårlig stand: energiklasse G, asbesttag, oliefyr og næsten uden isolering.

Morten: Hvornår gik I i gang?

Karina: Vi købte under corona med lang overtagelse. I 2022 startede renoveringen. Det er et hus fra 1898, og hver gang vi åbnede noget, dukkede der nye problemer op.

Morten: Hvad endte I med at gøre?

Karina: Vi har givet huset en “vinterfrakke” – udvendig isolering med træfiber på både facade og tag. Udvendig isolering er byggeteknisk enklere og reducerer kuldebroer.

Huset er nu beklædt med træ, så det passer bedre ind i naturen. Vi har valgt biogene materialer: træfiberisolering, kalk- og linoliemaling, endetræsgulve, norsk marmor og kork. Konstruktionen er åndbar.

Derudover har vi regnvandsopsamling og recirkulerende brusere.

Morten: Har I været nødt til at gå på kompromis?

Karina: Ja, blandt andet med fodpanelerne. Linoliemaling tager meget lang tid at tørre, og der måtte jeg til sidst vælge en vandbaseret løsning for at blive færdig.

Morten: Har der været situationer, hvor I tænkte: Nu giver vi op?

Karina: Der har været et par stykker. På et tidspunkt gravede vi for at lave dræn, og så fandt håndværkerne ud af, at huset faktisk ikke havde et fundament. En anden dag bankede en håndværker på og sagde: “Hjørnet af dit hus er faldet af – skal jeg mure det op igen?”

Morten: Lad os tale om arkitekturen. Du nævnte inspiration fra Californien.

Karina: Ja, fra området Sea Ranch. Her er princippet, at naturen er vigtigere end arkitekturen, og man bygger i lokale materialer. Det skaber en ro og en helhed.

Den tanke har jeg forsøgt at overføre til Hellebæk ved at vælge materialer, der falder ind i naturen i stedet for at stå i kontrast.

Morten: I måtte også give slip på husets oprindelige udtryk?

Karina: Ja. Det var så ændret og nedslidt, at vi måtte spørge: Hvad skal huset være de næste 100 år?

Morten: Har I tænkt fleksibilitet ind?

Karina: Ja. Førstesalen er forberedt, så huset kan opdeles i to boliger. Installationer til køkken og badeværelser er på plads.

Morten: Hvad med materialer, der holder over tid?

Karina: Vi har blandt andet valgt endetræsgulve. De er ekstremt slidstærke og kan holde i generationer.

Vi har også et genbrugskøkken i massivt træ. Det er hjemmets tredje hjem. Tanken er, at et køkken skal være et møbel, man kan tage med sig.

Morten: Hvordan er energiforbruget?

Karina: Vi har skiftet til en brugt luft-til-vand varmepumpe og er gået fra energiklasse G til A+.

Indeklimaet er noget, alle bemærker. Konstruktionen kan optage og afgive fugt og varme, så temperaturen bliver stabil. Vi har også varmegenvinding og ingen varmekilder på førstesalen – varmen stiger naturligt op.

Morten: Så I har opnået moderne komfort?

Karina: Ja – moderne komfort med et sundt, åndbart indeklima. Ikke moderne i betydningen plast og tætte konstruktioner, men komfort på en anden måde.

Morten: Hvad med økonomien?

Karina: Det blev dyrere end forventet – men stadig langt billigere end at bygge nyt. Vi havde aldrig fået så mange kvadratmeter ellers.

Morten: Hvad er den største læring?

Karina: At en renovering kan udvikle sig til en transformation. Og at huset selv får en stemme i processen.

Derudover: ejerskifteforsikring dækker råd, men ikke skimmel – det er en separat forsikring. Og man skal tænke over processer, så byggeriet ikke går i stå.

Morten: Hvad ville du gøre anderledes?

Karina: Jeg ville lave flere stikprøver og undersøgelser inden start. Selv med erfaring kan man blive forblændet af drømmen.

Morten: Hvis du skal give ét godt råd?

Karina: Lav en need-to-have og nice-to-have-liste sammen. Det er et stærkt værktøj til at afstemme forventninger – både med hinanden og med rådgivere.

Tænk i kloge kvadratmeter, se potentialet i det eksisterende, og vælg materialer, der holder og patinerer smukt.

Morten: Tak for din deltagelse endnu en gang. Episode 64 er også værd at lytte til. Hvis man vil følge dig, hvor gør man det?

Karina: Til foråret kommer der en artikel i Bo Bedre om huset. Man kan også finde mig via Danske Boligarkitekter, på ksark.dk eller på Atelier Dyrhavn.

Morten: Tak fordi du var med.

Karina: Tak – det har været en fornøjelse.

Morten: Tak fordi du lyttede med til Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi deler billeder og videoer fra vores gæster. Har du noget, du vil dele, så ræk endelig ud – uanset om du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi blive klogere sammen og komme tættere på drømmen om det gode hjem.

‍