Arkitekten som problemknuser

Intro: Velkommen og Toms baggrund

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. Tom, han er arkitekt, og han er i studiet i dag til at tale omkring, hvordan arkitekten kan arbejde som problemknuser. Tom, velkommen i Drømmevillaen.

Tom: Jamen, tak skal du have.

Morten: Tak fordi du turde stille op til mig i dag og til at få en masse spørgsmål omkring arkitektur.

Tom: Jamen, ved du hvad, det er ikke et spørgsmål om at turde, det er jeg da glad for.

Morten: Det lyder godt.

Tom: Det er jo et emne, jeg lever af, og jeg underviser i også i øvrigt som studielektor.

Morten: Ja okay. Hvor underviser du egentlig henne?

Tom: Jeg underviser på Kunstakademiet i København.

Morten: Ja.

Tom: Og har gjort det i 28 år.

Morten: Hold da op. Så tænker jeg, det er dig, der inspirerer de unge mennesker, når de skal i gang med arkitektur.

Tom: Har uddannet rigtig mange unge mennesker, som i dag er både mine kollegaer på arkitektskolen, men også kollegaer ude i verden. Og en hel del af dem er også i Danske Boligarkitekter.

Morten: Okay. Hvad giver det dig egentlig? Hvorfor har du valgt at gøre det?

Tom: Jeg kan jo sige, at det at undervise og give noget videre til unge mennesker, det er faktisk det, der gør, at jeg er studielektor. Jeg har også haft mange agendaer på fagets vegne. Og må jo erkende, at det er ikke altid, man kan komme igennem med dem lige præcis på en arkitektskole, eller sådan, i hvert fald ikke ens egne. Men det at påvirke unge mennesker, det synes jeg er både givende. Og det er også det, der giver mig energien ved at kunne bruge tid på det. Og det har jeg gjort, uanset næsten hvad job jeg har haft. Altså både nu med min egen tegnestue, men også de andre ansættelser, jeg har haft, der har jeg prioriteret at have tid til at undervise også.

Morten: Ja. Og det kan jeg kun nikke genkendende til også i mit professionelle virke.

Håndværk, metode og arkitektfagets værdisæt

Tom: Det er sådan lidt en uddøende race. Altså, jeg er jo en af dem, der er startet i faget med en håndværksbaggrund, og det er det, der måske bliver kaldt en praktiker. Og det var jo sådan, som arkitekter var i gamle dage, eller førhen. Der var det jo forudsætningen for at komme på arkitektskolen, at man havde en håndværksmæssig baggrund.

Morten: Okay.

Tom: Og det er der få af de studerende, der har i dag. Men det er jo stadigvæk et forhold, som interesserer mig. Det er, at man netop har et forhold til det at bygge og til håndværket.

Morten: Ja. Nu sagde du, at det var svært, det der med, at du havde dine egne agendaer. Og når du siger sådan noget, så bliver jeg jo selvfølgelig nysgerrig på, hvad det er. Det er jo klart. For eksempel med håndværket, det kunne være en af dem, ikke?

Tom: Du kan sige, arkitektskolen eller arkitektskolerne eller i det hele taget akademiske uddannelser i dag, de har jo undergået store forandringer, siden jeg gik der. Og på godt og ondt, kan man sige, så er de blevet forskningsbaserede også. Og det er jo som en del af det, som også sker i resten af samfundet. Der er blevet givet større plads til, også i undervisningen, eller krav til den teoretiske del. Og det betyder, at det passer nogen, og så er der en anden gruppe studerende, som måske er mere praktisk orienterede, som bliver udfordret på den måde. Det skønne ved at være arkitekt, det er, man kan være det på rigtig mange måder.

Morten: Ja.

Tom: Men der er også et værdisæt. Hvad er det, der er klogest? Er det den akademiske verden, eller det at kunne forklare sig på den måde og dokumentere sit fag via forskning, eller er det det at kunne dokumentere det via værket, eller det at bygge. Og det er jo én ting, men så er der også metode. Der er to forskellige metoder, når man skal ende med at bygge, og der er også en metode, der ender med, at man udgiver en bog eller et forskningsdokument. Og det kan passe rigtig mange. Men det, jeg selvfølgelig kæmper lidt for, er, at der stadigvæk er unge mennesker, der synes, det er sjovt at komme ud og bygge.

Morten: Lige præcis. Ja.

Tom: Ellers overgiver vi måske lige præcis den del af faget til nogle andre.

Morten: Ja.

Tom: Og det vil jeg synes var et stort tab for arkitektfaget.

Morten: Det er man slet ikke i tvivl om. Du har noget på hjerte, hvad det her angår.

Fra murerlære til egen tegnestue

Morten: Men dig som arkitekt, hvad har du egentlig arbejdet med der så?

Tom: Du kan jo sige, at en baggrund er, at min far var møbelarkitekt. Og det vil sige, at jeg havde sådan, når mine klassekammerater spurgte mig, hvad laver din far? Så min far sad bare derhjemme og tegnede. Så der har måske været en meget tidlig forestilling om det gode liv.

Morten: Ja.

Tom: Og så senere hen valgte jeg så at gå i murerlære. Og derfra videre til konstruktørstudiet, og der havde jeg sådan en, jeg fik den første drøm om, hvad faget kunne være. Det kunne være, at man tegnede husene, når vejret var dårligt, og så byggede man dem, når solen skinnede. Bare sådan ideelt. Verden er ikke skruet sådan sammen, men det var min ungdomsforestilling om, hvad det kunne være at være arkitekt. Og senere hen på studiet sluttede jeg af med at lave en opgave, hvor jeg lavede en ny metrostation faktisk til Nørreport Station. Og det var der i begyndelsen af 90'erne, da København også diskuterede netop, om man skulle have sporvogn eller metro eller en letbane. Så jeg blev faktisk på det projekt tilknyttet den arbejdsgruppe, der skulle udvikle det her nye kollektive trafik og tage valget. Og det blev, som bekendt, et metrosystem. Og en af mine opgaver, det var at være med i den gruppe, der udviklede en underjordisk metrostation med dagslys. Og det var jo sådan min passion i den opgave. Så der sad jeg nogle år på det. Og senere hen blev jeg så konsulent for det, der hed Ørestadsselskabet, som nu hedder By & Havn. Og blev på den måde lidt involveret i Ørestaden som et byplanprojekt, som jo så hænger sammen med metroen. Fordi byplanen skulle finansiere metroen. Og så senere, efter et års tid som konsulent for dem, så blev jeg ansat som administrerende direktør faktisk for det, der hedder ARKI, som var den arkitektansvarlige del for Ørestaden. Så der endte jeg som byplanlægger. Og så oppe i en meget stor skala. Og det var jo på en eller anden måde lidt uforudset, fordi jeg var jo opvokset med møbler og detaljering og mursten som håndværker. Men det er bare for at sige, det er jo en branche, man ikke helt kan forudse, og jeg har haft stor glæde af ligesom at gribe de chancer, der var. Det var et fantastisk job. Og i 2006, så var vores opgaver omkring planlægningen slut. Og det passede så, at jeg kunne lave min egen tegnestue. Den hedder Stock 35. Og som så havde et fokus på det at bygge huse for private i mindre skala. Og det vil sige, det var en drøm om at komme tilbage til tegnebordet.

Morten: Ja.

Tom: Alle de år der med store projekter, der er ulempen jo, at man mødes meget. Og man snakker meget med mange mennesker, men jeg havde ikke tegnet i 10 år.

Morten: Nej.

Tom: Og så det her var en mulighed for mig at komme tilbage til lidt af den der drøm om at tegne, når vejret var dårligt, og bygge, når solen skinnede. Så den har jeg så haft siden 2006, hvor jeg har bygget det, man sådan kan som enmandstegnestue og med nogle projektansatte en gang imellem, unge arkitekter, som jeg kender, og så har jeg et netværk af det. Så det er ligesom baggrunden.

Morten: Hvor mange huse har du så været med til at hjælpe nogle nybyggere med at få bygget?

Tom: En af mine entreprenører, som jeg har bygget meget med, han havde jubilæum her, 10-års jubilæum faktisk i vores samarbejde. Og 20 år i alt, og vi har bygget 32 huse sammen.

Morten: Ja.

Tom: Og så har jeg med andre bygget nogenlunde tilsvarende. Så det er vel nogle 50-60 huse, som er enten fra nye eller til- og ombygninger.

Arkitekten som guide og problemknuser

Morten: Hvad er dit aftryk, Tom?

Tom: Det vil jo vise sig. Men jeg synes, at forhåbentlig er det et forhold til bygherrer, som har gjort, at hele processen, når man skal bygge, den har været en fornøjelse i stedet for et stort problem. Jeg ser min opgave som både en, der tegner, men jeg ser mig også som en guide i en proces, som kan være meget uoverskuelig.

Morten: Ja.

Tom: Og som for langt de fleste mennesker er noget af det dyreste, man kaster sig ud i. Og det vil sige, det er en blanding af at være rådgiver på det, der er traditionelt arkitektens opgave, det er at forme rum og give drømme stof eller stoflighed. Men det er så også det at guide imellem alle den her jungle af lovgivning og andre personer, der er involveret. Altså herunder valg af entreprenører og hele processen. Så noget af det, jeg gerne vil, som jeg også understreger fra start, det er, jeg vil egentlig gerne have ansvaret for hele processen. Jeg vil godt være tilknyttet processen fra start.

Morten: Ja.

Tom: Fra den gode idé og den første samtale til aflevering af selve opgaven.

Morten: Så Tom, er det rigtigt forstået det her med, at drømmene de ligger sådan tidligt i projektet, og det er der, de skal ned på et stykke papir, og efterfølgende i projektet, når det har været på et stykke papir, så bliver det meget mere et problemknusningsarbejde, man har som arkitekt?

Tom: Der er jo ingen tvivl om, at noget af det, jeg beder på sådan et indledende møde, som jeg har med en bygherre, der er der ligesom to formål. Det er selvfølgelig at få drømmene ned på, prøve at sætte nogle ord på. Og også tit, hvis det er flere eller et par, der kommer, så opfordrer jeg også lidt til, at de sætter sig begge to og skriver det, de begge to drømmer om, men også det, de måske har fravalgt allerede. Altså både det, der er need to have og nice to have. Jeg vil meget gerne have, at de egentlig også tager det med, som de måske har fravalgt, fordi de mener, ej, det har vi ikke råd til, eller det er urealistisk, eller det er fjollet.

Morten: Ja.

Tom: Men for mig at se er det vigtigt, at det hele kommer med.

Morten: Ja.

Tom: Og så snakker vi jo selvfølgelig også om processen. Hvem gør hvad? Hvad er det sådan et projekt her skal igennem? Men alt sammen er jo, fordi jeg mener også, vi skal lære hinanden at kende. Vi skal prøve at finde ud af, om de her mennesker, jeg skal bygge for, om det er nogen, som vi kan dele en eller anden verden med. Og de kan dele en verden med mig.

Morten: Ja.

Tom: Og også fordi, tilbage til det med drømmene, så gør jeg jo det, og jeg kan ikke gøre andet, at jeg på en måde drømmer om, at jeg er dem.

Morten: Ja.

Tom: Jeg drømmer om, at det er min grund og mit sted og min familie og min økonomi. Og det prøver jeg så at træne mig ind i.

Morten: Ja.

Tom: Jeg kan ikke på en eller anden måde sætte mig ned og sige, at nu tegner jeg noget, jeg tror er en andens drøm. Det er jo selvfølgelig det, jeg gør, men jeg skal ligesom prøve at komme så langt ind i den præmis, som de nu har, som overhovedet muligt. Ja, fordi ellers ender vi nogle gange i den her, jamen, smag og behag er forskellig, og kan jo ikke bare tegne det, fordi vi har... Og det er ikke det, jeg synes, der er en arkitekts rolle. Jeg synes, den er mere kompleks. Jeg kan ikke tegne et hus, jeg ikke selv vil bo i, i virkeligheden.

Stedet, processen og de typiske faldgruber

Morten: Nej. Det er sjovt, du siger det der. Vi var jo sammen med nogle gode venner, Thomas og Anne, her i sidste uge. Og de er også i gang med at bygge hus. Og de fortalte faktisk, det første møde de havde med en arkitekt, der kom vedkommende uden at have set grunden og uden at have mødt dem, så kom hun med tegninger på, hvordan huset skulle se ud.

Tom: Ja.

Morten: Og så valgte de jo selvfølgelig ikke hende.

Tom: Nej. Der vil jeg jo sige, at jeg godt kan have det første møde uden at have været der.

Morten: Ja.

Tom: Og det er jo sådan set for at høre lidt om drømmene og hvem de er.

Morten: Ja.

Tom: Men så er det klart, at jeg siger, jeg kan ikke tegne et hus, uden jeg har været oppe og besøge stedet og snakke med jer der.

Morten: Ja.

Tom: Fordi det vi laver som arkitekter, når man henvender sig til en arkitekt, det er jo forhåbentlig et hus, der hører til det sted. Og i modsætning til typehuset eller standardhuset, som svarer til at købe en bil, altså, det er ikke bestemt af noget sted. Det kan forhåbentlig passe mere eller mindre, men det iagttager ikke præcis det sted, hvor huset skal ligge. Og det bør jo være den store fordel ved at få lavet sit eget hus, eller et hus, der er tegnet, det er netop tegnet til et sted.

Morten: Ja. Hvad ser du egentlig typisk, at man som bygherre kommer til at overse, eller går galt i byen med, når man står i en eller anden situation med et ønske? Hvad ser du egentlig typisk, at vi overser?

Tom: Jeg synes, det har meget at gøre med hele processen. Altså, hvor mange der er involveret, og den tid, der i virkeligheden går i myndighedsbehandlingen. Hvad er det egentlig for nogle krav, myndighederne stiller? Det kan man jo faktisk undersøge. Hvad er betingelserne i en lokalplan og sådan nogle ting? Alle de her lidt kedelige ting, men som faktisk gør, at der er nogle ret stramme rammer for, hvad vi egentlig kan. Og så kan jeg jo godt lide, at det med økonomien kommer lidt tidligt på bordet, fordi man kan lige så godt være ærlig. Man kan bygge for meget, men vi bliver nødt til fra start at sige, hvad er det for en ramme, vi har at arbejde fra? Og vi skal også vide, at hvis vi skal have gode håndværkere, så går jo over halvdelen af de omkostninger, der ligger, til deres løn.

Morten: Ja.

Tom: Det vil sige, at der er mange ting. Hvad er det så, der er væsentlige detaljer, som koster penge, og hvad er der knap så væsentligt? Fliserne i badeværelset kan være de dyreste, men det er jo det mindste rum, så der sker ikke så meget. Men der er nogle grundlæggende ting omkring, hvordan vi bygger huset, som har noget med tid at gøre. Og derfor er det allerede en af de veje, når man har lavet en ramme. Og så er det selvfølgelig arkitektens rolle, og det er jo en af de myter, der er, jamen, vi ringer til en arkitekt, hvis vi har råd. Og hvis vi ikke har råd, så lader vi være. Og det vil jeg sige, det er i virkeligheden omvendt, fordi jeg vil meget gerne tilbyde, at det faktisk er arkitektens rolle også at styre økonomien på både bygemøderne, men også sørge for, at det produkt, som vi har aftalt, det er også det, der bliver udført, men også til den pris, som vi har aftalt. Det er klart, det er sådan noget, man ikke kan gøre fra day one, når man er arkitekt. Der må man starte et sted. Men det er en væsentlig del af vores rådgivning.

Morten: Ja. Det kunne jeg godt forestille mig. Det er jo ikke bare... det er jo ikke realiseret. Det ved vi jo. Nu har vi fået tegningerne til vores byggeri, Ellen og jeg. Men vi har jo ikke fået det realiseret endnu, så den store opgave, den ligger jo foran os jo.

Tom: Det er at få en god proces, som I... Det skal være sådan, I ser tilbage på, at det her, det var noget af det sjoveste, I har været med til.

Morten: Ja.

Tom: Og ikke nervepirrende og alle de her andre historier, man hører, jamen, så stak håndværkerne af, og så blev det ikke den kvalitet, man nu er blevet lovet. Og de myter er jo utrolig svære. Det har også noget at gøre med for eksempel de underholdningsprogrammer, som der jo bliver lavet både i vores fjernsyn og i mange lande, hvor folk på to-tre dage kommer ind og laver det fuldstændig salgsklart fra skrot til slot.

Morten: Ja.

Tom: Og det findes ikke. Altså, det er simpelthen ikke muligt at lave noget, der har en vis kvalitet. Så der er også mange myter, vi skal gøre op med her. Tingene tager en tid, men til gengæld tager det ikke forfærdeligt lang tid, og det skal være sådan, at den byggeproces på fire til seks måneder for en ombygning eller et nyt hus, det er en stor fornøjelse.

Konkrete behov og fleksible løsninger i boligen

Morten: Ja. Kan du komme med flere konkrete problemer, som folk typisk kommer til dig med eller kommer til arkitekten med? Eller nogle ting, som man overser?

Tom: Ja, jeg vil jo sige sådan lidt modsat drømmen, så er det jo i virkeligheden sådan meget, ups, vi har et eller andet særligt problem. Det kan være, vi venter os det tredje barn. En har fået behov for et hjemmearbejdsplads. Det var der en periode. Det kan være, der er et eller andet hul i taget, eller der er opstået noget ved vores hus. Det kan være sådan nogle meget lavpraktiske ting, der gør, at vi skal tage stilling til det her. Hvad skal vi gøre? Og det er i virkeligheden sådan, vi står lidt her med tre børn i hånden, og hvor skal vi bo? Så i virkeligheden er der nogle drømme, de starter et helt andet lavpraktisk sted. Og der vil jeg egentlig gerne være den, der siger, jamen, okay, så må vi finde ud af det.

Morten: Ja.

Tom: Ja, og også, vi har måske ikke alle pengene, men hvad gør vi? Og den type opgaver kan jeg faktisk godt lide mere end den her grosserervilla, der ligger med havudsigt, og hvor der egentlig er penge nok. Der er det ligesom om, at min fantasi nogle gange løber lidt tør, hvor jeg er stærkt udfordret af, at der er et meget konkret problem at løse. Kan vi løse det på en intelligent måde i forhold til de ressourcer, der er, så synes jeg, det er en væsentlig arkitektopgave.

Morten: Men jeg tænker jo også her, at du har også nævnt det lidt tidligere her, det her med, at livet skifter faser. Så nu nævnte du lige det her med småbørn, og så kommer de ind, eller det tredje barn kommer ind. Men det kan også være, at børnene de flytter hjemmefra. Så der kan være mange forskellige ting, hvor behovene egentlig ændrer sig undervejs. Og du talte også om det her med, at et hus, det skal ikke kun bygges til der, hvor nogle mennesker står lige nu, men det skal også bygges til noget, der kan passe ind i fremtiden. Det er jeg nysgerrig på. Hvordan kan du guide folk i det så?

Tom: Det kan jeg jo gøre ved, at jeg prøver faktisk at tænke meget over det. Jeg prøver at lytte, og det er jo i virkeligheden den der klassiker med, at jeg lytter til, hvad folk vil have, men de skal også have noget, som de ikke vidste, de ville have endnu. Og det er jo at prøve at tage nogle af de erfaringer, man har med, at hvis man... og det kan være meget små ting, der gør, at en tilbygning for eksempel til et hus... Jeg har kunder, der kommer og siger, jamen, vi har et konkret problem, og siger, vi mangler en forældreafdeling. Vi vil godt ligesom flytte køkkenet ind i en af de gamle stuer og gøre det til en central ting, og så mangler vi et forældresoveværelse og et forældrebadeværelse, en såkaldt forældreafdeling, fordi nu er vores børn blevet lidt store. Og nu vil vi godt ligesom have hver vores ende af huset. Og det tænker jeg, det er en af de få ting, man kan gøre, det er at give sådan en tilbygning for eksempel sin egen indgang. Den kan gøre det, at man, selvom man ikke må bygge to boliger på en grund, så kan man forberede en mellemgang ved badeværelset til, at den har nogle føringsveje for et mindre tekøkken, der hvor der er garderobe. Og så kan man sige, så har den et soveværelse og det der. Og så opholdsstue. Det betyder så, at sådan en enhed i virkeligheden kan blive en ældrebolig. Det kan også blive en teenager, der bliver hjemme for længe. Eller det kan blive til en hjemmearbejdsplads for en arkitekt, hvor man kan sige, den har sin egen indgang, og stuen kan blive, som man rykker tilbage til det lille hus igen, og så fungerer den her tilbygning lige pludselig som en enhed også på mange forskellige måder. Det er meget, meget få ting, der skal til, at den her tilbygning kan have forskellige liv, eller man kan leje den ud til et ungt menneske eller en ældre person.

Morten: Ja.

Tom: Og det er klart, det udfordrer lovgivningen lidt med, at vi ikke må have to boligenheder på mange af vores grunde, men vi må godt have en afdeling, hvor et ældre familiemedlem bor. Så det er sådan lidt med, altså, lovgivningen arbejder lidt imod det, og det er selvfølgelig noget, som jeg synes kan være en udfordring, men der er ikke noget til hinder for, at vi kan forberede sådan en tilbygning for, at den kan have flere forskellige ting.

Morten: Ja.

Tom: Og det er ikke noget, der er fordyrende, når vi bygger det. Det er meget, meget få ting, der gør, at sådan et hus kan have forskellige... Og så er der selvfølgelig rum. Hvad for nogle rum tegner vi? Og der er jo nogle rum omkring liv, som kan have nogle proportioner, der gør, at det er et udmærket rum til at sove i, men det er også et udmærket rum til nogle andre ting. Det vil sige, at vi prøver ikke at lave det simpelthen så tæt på den funktion, som det er, men prøver at lave dem lidt mere generelle, sådan så at rummet også kan bruges til mere end bare én ting.

Morten: Ja.

Tom: Og det er jo det, vi også kan med historiske huse. Det er derfor, der for eksempel på arkitektskolen i København er i en gammel lagerbygning, hvor der engang blev opbevaret master til flåden.

Morten: Ja.

Tom: Men tænk, at man så 300 år efter kan have en arkitektskole i de samme rum. Det er jo genbrug, der vil noget.

Rum, kvadratmeter og bedre disponering

Morten: Kan du komme med et konkret eksempel på rum i private boliger, hvor man kan have forskellige formål til det?

Tom: Jamen, det tænker jeg jo, at vi bygger jo i dag soveværelser og børneværelser, og de fylder i en moderne villa, hvis du køber den som standard, og det er noget af det, der har forandret sig allermest. Udover at vi har flere kvadratmeter i dag, det er jo primært, fordi vi som personer fylder mere.

Morten: Ja.

Tom: Det er ikke, fordi vi er blevet mange flere mennesker, men det er, fordi i dag synes vi, at børn skal have et eget værelse på mellem 12 og 14 til 16 kvadratmeter. Og det er klart, at det er en af de ting, som man kan diskutere. Kunne man i stedet for at have den her lange gang, som vi havde haft op igennem 70'erne og 80'erne, hvor vi gik til venstre i villaen, og så kom vi ned til dør ét, to, tre og fire, kunne vi have, nu siger jeg ikke sådan alcove igen, men kunne vi have mindre værelser, og så den her gang blev til et rum i stedet for?

Morten: Ja.

Tom: Så vil gangen ikke være et spildareal, men det vil til gengæld være det her rum, som alle børnene kunne mødes i, man kunne have en konsol i, man kunne have... Så man kan sige, det er et spørgsmål om at proportionere nogle af de her fællesrum på en anden måde og gøre de private rum igen måske en anelse mindre. Og det betyder jo, at det er meget mere fleksibelt, hvad sådan et hus i virkeligheden kan indeholde.

Morten: Ja. Du gav mig faktisk lige en idé til vores eget byggeri, som jeg skal hen og tjekke på vores tegninger, når vi er færdige med at optage her. Så tak for den, Tom.

Outro: Tidsplan, tillid og hvor du kan læse mere

Morten: Hvis du skulle give sådan et godt råd til os som nybyggere her som en afslutning på den her snak, hvad skulle det være?

Tom: Jamen, det er at prøve at komme i så god tid, som overhovedet muligt. Altså, en af de værste opgaver, det er jo selvfølgelig, og det er jo selvfølgelig også en opgave, vi har, det er, ups, vi har et problem. Kan du hjælpe mig med det? Og vi skal være ude af vores anden lejlighed om tre måneder og sådan noget. Det er nogle af dem, der er ret umulige. Men hvis man har mulighed for at have god tid til det, prøve at være realistisk omkring tidsplanen og sige, at når man møder en arkitekt første gang, så går der cirka 12 måneder, inden... Selvom processen er meget, alle gør, hvad de kan og sådan noget, så skal I regne med, der går et år, inden man kan gå i jorden minimum. Og det er ikke arkitekten, der gør det. Det er heller ikke bygherren, men det er i virkeligheden den proces, der ligger foran hos myndigheder. Og at en god entreprenør ikke kan starte i morgen. Men så have en... vær velforberedt. Og så vil jeg sætte noget tid af til, at man i begyndelsen får en god dialog, inden man ligesom siger, at det er den arkitekt, man skal arbejde sammen med.

Morten: Ja.

Tom: Så gå lidt tilbage til det, der ligesom var... Det er en tillidssag, og det kan man ikke have til alle. Så prøv at finde den person, I har tillid til. Fordi det at møde op med krav om BR18 og alt muligt andet, det er sådan set væsentligt at spørge. Det er udmærket at spørge til, hvad sker der, hvis du dør, eller hvis en entreprenør dør, prøve at sikre sig. Men i bund og grund, så kan man jo ikke rigtigt lave om... I små byggesager, det er en tillidssag. Og man skal prøve at finde entreprenører og arkitekter, som man har hørt noget godt om. Og der er selvfølgelig det, at man kender nogen, der har haft en god erfaring. Det er selvfølgelig en god måde at finde en rådgiver på. Det skal Danske Boligarkitekter også være. Jeg er gået ind i det her, fordi jeg tænker, at det skulle være et kvalitetsstempel, som gjorde, at vi ligesom sådan sammen stod inde for hinanden. Og på den måde var en pandang til typehusfirmaer, som giver både kreditforeninger og banker og mange mennesker en ro i forhold til processen. Og det alternativ skulle vi jo meget gerne være i Danske Boligarkitekter, hvor vi ligesom kollektivt sagde, okay, nu står vi inde for hinanden. Nu får I noget, der er jeres projekt, men vi får en garanti, som vi ligesom stiller som forening.

Morten: Ja.

Tom: Om den helt er nået ud endnu, det er den nok ikke til kreditforeninger og banker endnu. Men det er min drøm om, at vi kunne stille den samme sikkerhed.

Morten: Som typehusene, ja.

Tom: Som typehusfirmaet helt klart gør, fordi du har ikke noget udlæg, før du får en nøgle i hånden.

Morten: Præcis.

Tom: Og jeg har også været udsat for, at lånerammen for private, den er højere, end hvis de henvender sig til en arkitekt. Og det bør ikke være sådan.

Morten: Ved du hvad? Lad os slutte med drømmen. Hvis man skal læse mere om dig eller lære mere omkring dig, hvor skal man gøre det henne?

Tom: Jamen, man burde jo kunne gøre det på Stock 35's hjemmeside.

Morten: Ja.

Tom: Og jeg lover, den kommer op at køre perfekt. Og så er det selvfølgelig via Danske Boligarkitekter, hvor der ligger de samme projekter, og hvor der også er et link til min hjemmeside.

Morten: Ved du hvad? Vi tager linker til det hele her i show notes. Og så vil jeg egentlig bare sige tusind tak for dit bidrag i dag, Tom.

Tom: Jamen, ved du hvad, selv tak. Det har været en fornøjelse.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Og har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.