Solceller på taget

Intro: Velkommen og præsentation

Tobias: Når man snakker produkter på markedet helt overordnet, også i det danske marked, så har du jo en masse store producenter, som egentlig bare skubber en masse produkter ud i stor kvantitet, men ikke nødvendigvis hvor man har hele værdikæden tænkt ind til også at skulle være henholdsvis bæredygtig og etisk. Og der er helt sikkert nogle overvejelser, som man bør gøre sig der.

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten om, hvor vi er i jagten på nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. Solceller. Det er et af de valg, vi står over for som nybyggere. Det kan være drevet af en økonomi, altså en god investering. Det kan være drevet af en besparelse på CO2. Eller det kan være fordi energirammen skal opfyldes. Til at navigere i det har vi besøg af Tobias fra 1KOMMA5. Tobias, velkommen i Drømmevillaen.

Tobias: Ja tak.

Morten: Og tusind tak fordi du har lyst til at tale om energi og solceller i dag. Det har jeg glædet mig rigtig meget til at høre omkring jeres erfaringer og høre omkring, ja, gode råd fra jer af.

Tobias: Ja, jeg bidrager med, hvad jeg kan, om ikke andet, og har også set frem til det.

Morten: Super. Din baggrund, hvem er du?

Tobias: Ja, jeg hedder Tobias Lindskov Nielsen, og man kan sige helt overordnet, så er jeg Chief Revenue Officer hos virksomheden, der hedder 1KOMMA5 Danmark. Det vil helt overordnet sige, jeg står for henholdsvis markedsføring og salg og den brugerrejse, der er hos virksomheden. I forhold til hvem jeg er, så kan man sige, jeg er en familiefar med to, der bor på Frederiksberg, og igennem min karriere op indtil nu har jeg arbejdet meget med iværksætteri. Og man kan sige, jeg har også gjort det op indtil nu på den måde, at inden vi er blevet 1KOMMA5 Danmark, som vi i dag hedder, som vi lige har skiftet over til at hedde her i marts, der hed vi Viasol forinden. Og i Viasol har jeg været siden 2018, og dengang var vi fire personer i iværksætteri, og har egentlig vækstet lige siden. Ret voldsomt, og netop derfor også blevet opkøbt sidste år, og derfor hedder vi 1KOMMA5 Danmark i dag. Så helt overordnet har jeg beskæftiget mig meget med iværksætteri. Gør det som sådan stadig, nu bare gennem opkøb, og gennem mine studier har jeg også haft fokus på iværksætteri og meget specifikt taget henholdsvis en linje fokuseret på iværksætteri og også en kandidatuddannelse, der så har fokus på virksomhedsledelse, herunder iværksætteri. Så det er det, der er mit fokus, kan man sige.

Morten: Spændende. Det er altid fedt at møde andre iværksættere, kan man sige. Det vil jeg også betragte mig selv som, så det er meget fedt. Prøv at høre, nu siger du iværksætteri. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge omkring energi. Hvor lang tid har du arbejdet med det?

Tobias: Ja, det har jeg så lige så lang tid, som jeg har været i virksomheden. Så det vil sige siden 2018, hvor jeg starter i det, der hed Viasol, og den nuværende virksomhed 1KOMMA5. Så siden 2018 har jeg arbejdet med energi, og det har jo været hovedsageligt henvendt til private, kan man sige. Så ikke det offentlige system eller andet. Det har egentlig været 100% hvordan man henvender sig til private, og her specifikt jo omkring især solceller og batterisystemer, invertere, ladestandere, varmepumper og alt muligt andet. De ting, som private også oplever som en del af den grønne omstilling.

Energi som branche og mission

Morten: Det lyder mega fedt, Tobias. Jeg er jo selv en del af energibranchen, så jeg synes, at det er super interessant, hvad der foregår inden for det. Hvad synes du, der er interessant ved branchen? Altså hvad er det, der gør, at det driver dig i dit arbejde?

Tobias: Ja. Det er jo næsten et stort spørgsmål, kan man sige, der er mange ting i det. Man kan sige, der er det idealistiske, forstået på den måde, at jeg synes, at vi kæmper for noget. Vi har en vision, som indebærer, at vi jo gerne vil skubbe til den grønne omstilling mest muligt og hurtigst muligt, fordi der er nogle mål, der skal nås på større plan end bare os. Så det bidrager vi til. Så kan man sige, det, der er spændende ved at arbejde i energibranchen helt overordnet, er lidt af samme årsag. Energibranchen har travlt, og der er den jo dejlig omskiftelig. Der sker meget, og det går op og ned. Nu havde vi lige energikrisen, hvor der jo var fuld fart på. Så havde vi sidste år, hvor der var en lille smule tøven, men stadig rigtig meget fart på. Men det er hele tiden omskifteligt, og det er jo både helt lokalt på landsplan, på europæisk plan og også i hele verden. Og der er super mange ting at følge med i, hvis man skal navigere i det, og være med i det, og netop også kunne for mit vedkommende videreformidle i et eller andet format, hvad der sker til private kunder, som måske ikke er lige så meget inde i det.

Morten: Ja. Jeg kan måske også bare lige dele et perspektiv der, fordi jeg arbejder jo selv i energibranchen og er på samme mission som jer med at prøve at få lavet den her omstilling. 35% af den globale CO2-emission kommer fra energi, altså energiproduktionen. Præcis. Så det vil sige, at hvis vi får løst det her med at få bygget mere vedvarende energi, så er der faktisk et kæmpe potentiale i forhold til at løse en del af den her klimakrise, som vi står over for. Og det er jo det, som I sidder og arbejder for, det er det, som jeg sidder og arbejder for, når jeg ikke sidder og optager podcasten her. Hvor mange er I egentlig ved 1KOMMA5?

Tobias: Ja, som nævnt, da jeg startede i 2018, der er vi fire. Jeg er nummer fire, der bliver ansat. I dag er vi lige under 50 på kontoret. Og udover dem, vi er på kontoret, som man ligesom kan kalde en eller anden form for hovedkontor, så har vi jo også montører og installatører, som går ud, altså er ude hos kunderne hands on og sætter produkterne op, og der er vi en snesfuld flere, men det er ikke sådan direkte en del af vores virksomhed. Så på papiret en 50 medarbejdere.

Hvorfor vælge solceller og batteri?

Morten: Okay. Jeg tænker åbningsspørgsmålet på det her, det er jo egentlig, det kunne egentlig være sådan noget som, hvorfor er det egentlig, man skal have solceller? Hvorfor er det, man skal have et batteri? Hvorfor er det, man skal vælge den her løsning? Kan du ikke prøve at putte lidt flere ord på det?

Tobias: Jo. Altså, man skal have det af flere årsager. Man kan sige, de bærende årsager, når folk kontakter os, og hvorfor man skal gøre det, de er henholdsvis økonomien i det. At det er en god investering. Og så er der det her grønne aspekt i det, at man jo kan være med til at spare noget CO2. Man kan sige, det alt overvejende i første omgang jo er økonomien, fordi hvis det ikke hænger sammen, så er der ikke mange, der gider at gøre det. Men såfremt økonomien er til stede, investeringen er til stede, så er det, at folk vil netop synes, det er en fantastisk investering, at man både gør det godt den ene vej og den anden vej, både for sig selv og for verden. Til det kan man sige, at det, som solceller gør i praksis, hvis man skal forstå det, det er, at man lægger det på tag eller sætter op i have eller mark, eller hvad vi nu har tilgængeligt. Det producerer noget strøm, og den her strøm bliver så ledt ned til en inverter, som omdanner strømmen til den strøm, man nu engang har i husstanden. Man kan sige, det, der er med solcellerne, det ligger i navnet, men de har brug for sol. Solen er der fra den står op til den går ned, og der bliver produceret en hel masse strøm. Men når solen er gået ned, så bliver der ikke produceret noget strøm, uagtet hvor stort et solcelleanlæg man har, fordi den skal bruge solens stråler. Til det kan man så få en batteribank, som gør, at man kan opmagasinere den store mængde strøm, som man egentlig får ind hen over dagen, til at den bliver opmagasineret nede i en batteribank, som så kan tage over, når solen er gået ned. Det vil sige, solen går ned, der bliver ikke produceret mere. Til gengæld har du nu en stor batteribank, der er fyldt med grøn, gratis strøm, som du så kan tage af fra vinteren klokken fem af, om sommeren måske klokken 20, 22, eller andet. Men så holder den der selvforsynende, i bedste tilfælde hen over hele natten og frem til solen står op igen, og så begynder den her cyklus, som man kalder det, forfra. Solen står op, og så producerer solcellerne igen. Batteribanken bliver ladet op igen, og sådan kører det.

Morten: Ja. Er der noget med, eller hvor stor en andel vælger egentlig at få batteriet? Kan du sige noget omkring det? Fordi man kan jo egentlig godt køre et solcelleanlæg uden batteribanken, men der er sådan noget med, som du begynder at stykke ind i her, det er jo noget omkring, hvornår man har sit forbrug. Fordi vi kan jo ikke gemme strømmen i selve solcellepanelet. Det er jo det, vi putter ned i batteriet for at kunne trække det derfra. Så er det noget, alle folk de køber, eller er der en eller anden fordeling der?

Tobias: Ja. Altså, man kan sige, konceptuelt fokuserer vi ret meget på det. Så hos vores kunder har du i hvert fald 95% af alle vores kunder, der vælger batteriet med.

Morten: Okay.

Tobias: Man kan sige, helt overordnet, der er det nok også i de 95% af tilfældene, at det giver økonomisk mening at få et batteri, fordi det netop gør, at du går fra at være 30% selvforsynet uden et batteri, og det kan du direkte oversætte til, at du sparer 30% på din elregning, til at hvis du får et batteri, så kan du komme op og blive 70% selvforsynet og deraf spare 70% på din elregning. Så det går typisk hånd i hånd. At investeringen er jo større, men besparelsen er også tilsvarende større. Og så kan man lige så godt lave den rigtige investering fra start. Så er der selvfølgelig alle de her aspekter, der ligger i, hvordan er ens forbrugsmønster? Hvor stort et forbrug har man? Og mange andre aspekter. Og det tæller selvfølgelig ind i, om man skal have en batteribank eller ej. Men det er helt overordnet en rådgivning, som vi jo er med til at give, når det er, vi har talt med kunderne. Og her er det, hvor stort et forbrug har man årligt? Hvor mange børn har man? Hvad laver I hen over ugen? Arbejder I hjemme? Har I en elbil? Har I en varmepumpe? Såvel andre ting. Der er også nogen, der har en pool, der er nogen, der har et klimaanlæg og så videre. Og her bliver det netop en helhedsvurdering af, hvad der ligesom passer i størrelse, antal paneler, størrelse inverter, størrelse batteribank, for at kunne holde en selvforsyning med det forbrug, man nu engang har, også hvis en elbil skal hjem og lade. Så det er en større rådgivning, men i langt de fleste tilfælde giver det mening at tænke både på det forbrug, man har nu, men også et forbrug, som måske er kommende. Og her er der jo rigtig mange, der forventer at få en elbil inden for en overkommelig årrække, såvel er der rigtig mange, der tænker i varmepumper og andet. Og der taler det igen for, at man nok skal have en batteribank.

Energiramme i nybyggeri

Morten: Ja. Så vi skal tilbage til elbiler, vi skal tilbage til forbrug og varmepumper og de ting, men du sagde, da jeg spurgte dig omkring, hvorfor er det, man vælger at få et solcelle og batteri? Og der nævnte du to ting. Du nævnte økonomien, og du nævnte CO2, altså ønsket om at gøre noget godt. Der er vel egentlig en tredje motivation for det, som handler om, at man skal opfylde den her beregning, som der er, energiberegningen på sin nye bolig, hvis det er, man er ude og bygge nyt. Er det ikke rigtigt?

Tobias: Ja. Jo, det er rigtigt, forstået på den måde, at det kan i hvert fald være en løsning. Når man får de her energiberegninger, så er de jo først og fremmest en smule firkantede, og vi havde nok angivet det lidt anderledes, hvis det var os, der skulle lave sådan nogle ordrer. Men man kan sige, jo, der er også noget, man skal opfylde, når man sætter et nyt op. Og der er solceller også en del af løsningen. Det, der jo er sjovt lige i den del, fordi det er der også mange, der kontakter os omkring, det er netop, at når du får de her kriterier for, hvad du skal opnå, der er det typisk taget udgangspunkt i x antal kvadratmeter på taget, du skal have fyldt med solceller. Hvilket isoleret set ikke giver nogen mening at tage udgangspunkt i x antal kvadratmeter og ikke forholde sig til forbrug og alle de her ting. Så når nogen kommer til os med den efterspørgsel, så er det typisk, at vi siger, for at ramme energirammen, så skal du egentlig bare have fem solcellepaneler og en lille bitte inverter. Og så matcher du, så behøver du egentlig ikke mere. Du er godkendt, og du kan få sat huset op. Det, vi så samtidig siger, er, men det er nok ikke den bedste løsning for dig, fordi de her fire eller fem solcellepaneler er for lidt. Og netop også, som vi snakker om, du bør egentlig også tænke på, hvad har du af fremtid, hvad har du af forbrug, forbrugsmønster, skal du have en batteribank, etcetera. Og så er det, at man bør, om ikke andet, af alle årsager, måske fordoble, hvis ikke tredoble det, som man bliver pålagt at skulle have. Så der er nogen, der kontakter os og bare vil have udfyldt energirammen, får fire paneler, vi sætter det op og videre. Men de fleste går også ind i en dialog og siger, okay, hvis vi alligevel skal have det, kan vi lige så godt gennemgå, hvad er det bedste setup for os økonomisk set selvfølgelig.

Morten: Jo, lige præcis. Og det har jeg faktisk også hørt. Jeg tror, det var i episode 55, hvor vi havde det her med energimærkningen af det nye hus, hvor vi havde Kasper inde fra CB Group. Han fortæller faktisk også, at hvis man har batteriet, så bliver det faktisk heller ikke taget med i energirammeberegningen. Så det vil sige, der er et eller andet her, hvor det bare skal opfylde nogle regler og nogle rammer, hvor det ikke har et større formål end det.

Tobias: Netop, og også når man så snakker om bæredygtighed og nogle af de aspekter, så synes vi jo også, det er forfærdeligt at gå ud og sætte fire paneler op. Der er jo noget i kørslen ud til kunden. Det er, hvad det er. Men man kører jo ud for at sætte fire paneler op og sætte en inverter op. Og når du sætter så lidt op, så begynder det at blive begrænset, hvor meget du egentlig, altså i det store hele, cyklussen for panelerne og produkterne og alle de her ting her, hvor meget får du så egentlig ud af det, lad os sige CO2-mæssigt. Fordi der bliver det for lidt, man bidrager med næsten i forhold til, hvor meget man har brugt af energi og andet for at komme dertil.

Morten: Ja, så bliver det bare et eller andet krav om for at opfylde en lovgivning, så det bliver rigtig meget symbolpolitik, hvilket vi jo synes næsten er det værste, man kan gøre. Det er jo rigtig dejligt, at der er nogle krav, men det er jo åndssvagt, hvis kravene egentlig arbejder imod det, man prøver at imødekomme. Altså nogle mål.

Størrelse på anlæg, forbrug og elbil

Morten: En ting, jeg godt kunne tænke mig, eller den næste ting, jeg godt kunne tænke mig at prøve at spørge dig lidt om, og den hænger lidt sammen med det her med forbrugsmønster, fordi forbrugsmønsteret er jo koblet op på elbil og varmepumpe eller på poolen eller de andre ting, som man har. Men det er det her, altså kan du ikke prøve at guide os lidt i valget mellem forskellige løsninger af, hvornår man bør gøre hvad? Men måske egentlig også tale lidt ind omkring det her med størrelse på anlæg, valg af batteri, størrelse af batteri. Hvad for nogle overvejelser?

Tobias: Jo. Altså, der er nogle gode tommelfingerregler, som man kan forholde sig til. Og det er ud fra, hvor stort ens årlige forbrug er. Hvis man har, lad os sige 6000 kilowattforbrug eller 4000 kilowatt eller tre eller andet. Så kan vi ligesom tage udgangspunkt i, at det årlige forbrug man har, om det er 6000 kilowattforbrug, så er det typisk noget omkring et 6 kilowatt solcelleanlæg, man har behov for. Og det samme, hvis man har 4000 kilowattforbrug om året. Man ser det på sin elregning, så er det cirka et 4 kilowatt solcelleanlæg, man skal have. Og hvis du skal have et 4 kilowatt solcelleanlæg, så er det også en 4 kilowatt inverter, man skal have, og også en 4 kilowatt batteribank, man skal have. Det er den gode tommelfingerregel. Men herfra er der jo så netop en masse variabler, som man forholder sig til. Så det er udgangspunktet, men så er det, man går ind og siger, okay, men hvad er det reelle forbrugsmønster? Og hvad er det, man har af enheder i hjemmet? Og der kan man sige, man kan gå igennem alle enheder, der findes, og de har jo en påvirkning, men der er nogle bærende, som vi for eksempel også spørger om i vores online beregner, som vi har på vores hjemmeside. Og det er jo netop sådan noget som elbil og varmepumpe. Fordi det er højaktuelt. Det er noget, som de fleste har forholdt sig til, enten skal eller tænker i.

Morten: Lad os prøve at tage et eksempel så med det, fordi nu er det så 6000 kilowatttimer, som man bruger hen over året. Lad os så sige, vi kobler en elbil på det. Hvad gør det så ved konfigurationen her?

Tobias: Yes. Det, der sker, er, at du tillægger, og nu tager vi jo bare gennemsnit, men man kører i gennemsnit noget i retning af 15.000 kilometer årligt som en dansker. Og gør du det, så har du et elforbrug for en elbil på lige under 3000 kilowatt årligt. Så det vil sige, du lægger egentlig små 3000 kilowatt oven i de her 6000 kilowatt, som du har i forvejen. Så er du oppe på næsten 9000 kilowattforbrug årligt. Til det er det gode, hvis man kan sige det sådan, med en elbil, at den bliver brugt stort set tilsvarende hen over hele året. Så du kan egentlig tage udgangspunkt i, at der er et fast forbrug konstant hele året. Og så er det, okay, men bruger du den så hver dag, eller holder den hjemme nogle af dagene? Holder den hjemme nogle af dagene, så har du mulighed for, at solcelleanlægget gratis kan lade den op på solens strøm. Kommer du hjem om eftermiddagen, så kan det være, at man skal forholde sig til, at det bliver en blanding af, at der stadig er sol, i hvert fald i sommerhalvåret, og ellers så kan det være, at man skal gøre batteribanken en smule større for at have noget ekstra kapacitet til den her elbil. Arbejder man hjemme, så har man elbilen til rådighed hele tiden, og der har man mulighed for at lade ned på elbilen gennem hele døgnet. Så der er nogle andre muligheder. Så det er nogle små varianser, som vi tager udgangspunkt i. Men en elbil er fast, så derfor kan du egentlig tillægge forbruget ret meget en til en. Så det vil sige, vi går fra 6000 kilowatt, skulle have et 6 kilowatt solcelleanlæg, til vi har et 9000 kilowattforbrug, og deraf skal du op i nærheden af det i solcelleanlæg. Så der kunne man måske rådgive om at få 8 kilowatt solcelleanlæg, som jo er noget mellem 20 og 25 solcellepaneler. Og tilsvarende skal du så have en inverter, der passer, og en batteribank, som ud fra netop, når vi snakker om, er bilen hjemme i arbejdstid eller ej, så kan du sige, den skal matche igen. Så du skal have en 10 kilowatt batteribank eller højere måske.

Morten: Så, nu handler podcasten her ikke om Morten og mit byggeri her, men nu spørger jeg så lige konkret alligevel. Vi har begge to sådan 8-16 jobs plus minus. Vi har en sjælden gang imellem, så arbejder vi hjemmefra, eller når der er mulighed for det, måske en gang om ugen hver især. Vi har planer om faktisk at gå over på elbiler begge to. Vi gør det ikke i dag. Årligt forbrug 5000 kilowattimer, kan man sige. Så hvad, sådan et skud fra hoften, hvad vil du gætte på for et anlæg, som vi skulle sætte op her? Ingen varmepumpe. Vi kører på fjernvarme her i byen. Har du, tager du og giver et bud på det, eller skal vi ind i beregneren for at klikke det igennem?

Tobias: Ja. Gå ind i beregneren og få noget mere specifikt og snak med en rådgiver, men man kan sige, det er lidt tilbage til, hvad jeg lige har talt ind i. Altså hvis vi har et udgangspunkt på 5000 eller 6000 kilowatt, så er det, du tillægger de der 3000 kilowattforbrug fra elbilen stadigvæk, og så går du måske lidt under, fordi den netop ikke er hjemme hele tiden og lader hele tiden. Det er ud fra arbejdstid, og der kan solcellerne delvist supplere i de timer, hvor der er sol, fra man er hjemme. Og batteribanken kan også supplere, men du vil alt andet lige, hvis det er den her normale dagligdag, du har, også være nødt til at trække fra elnettet i hverdagene.

Morten: Ja, okay.

Tobias: Hvor hvis du er hjemmegående, eller arbejder hjemme hele tiden, så kan du i store dele af året egentlig lade fuldstændig op på solens energi, gratis fra solcellen.

Morten: Ja, lige nøjagtig. Nu taler vi lige omkring elbilen, kan man egentlig bruge batteriet på elbilen som batteribank også? Er det en mulighed? Findes den tekniske løsning, at man kan trække strømmen fra bilen og så egentlig bruge det inde i husholdningen, eller kan man ikke det i dag?

Tobias: Jamen, det er sådan teknisk eller i praksis er nogle gange to forskellige spørgsmål. Der er nogle biler, hvor teknikken er til det, funktionen, funktionaliteten er tilgængelig, men man har ikke mulighed for det endnu i Danmark. Så du har nogle få biler, der er sådan en Nissan Leaf og nogle få andre, som egentlig stiller det til rådighed, men det er ikke helt muligt endnu. Til det kræver det også, at man har nogle enheder, der taler sammen. Og noget af det, som vi jo kommer ud med, som er sådan lidt tredje generation af solceller, en ny æra, der ligesom er på vej, det er, at vi også har en konstant intelligent styring af de her grønne enheder. Og der bliver det også en af de funktioner, som kommer til at være supplerende til solcelleanlægget, at man kan begynde at trække på elbilen, men det er også noget, der er lidt fremme, men ikke voldsomt langt fremme.

Morten: Nej. Jeg kan også supplere der fra mit job. Jeg forstår også, at der er noget lovgivning i det, som er på vej i forhold til at man kan muliggøre det her. Fordi det er i hvert fald ikke noget, som man bruger i stor skala i dag. Men noget, som der er på vej her.

Tobias: Ja, og samtidig bare lige for at runde den af, så er det også lidt forskelligt fra elbilerne, hvor meget de har lyst til, at batteriet skal slides. Så nogle biler kommer med den funktion, men det kommer også med en masse forbehold, at såfremt man begynder at lade den på den måde, så afslører du dig måske også nogle garantier og lidt af hvert. Så der er flere aspekter i det, og der skal man også lave specifikke aftaler med de respektive producenter, altså elbilproducenter. Så der er nogle flere ting i det, men det er helt sikkert på vej, og også inden for en overkommelig fremtid.

Kvalitet, etik og produktion

Morten: Og det er jo også noget, som elselskaberne selvfølgelig skal være med på, så det er jo også der, hvor sådan noget her sandsynligvis vil starte. Men nu taler vi meget omkring størrelser, vi taler en lille smule omkring økonomi. Hvad andre overvejelser er der egentlig, når man skal vælge imellem de her forskellige løsninger? Hvad bør man mere overveje?

Tobias: Ja. Helt overordnet er der jo sådan det her med, og det er jo sådan som person, men også når man laver investeringer og andet, at man skal tænke, går man op i kvalitet eller kvantitet? Det er jo lidt ligesom, når man snakker en elbil, køber man en billig kinesisk bil, fordi man har brug for den nu og her og er lidt ligeglad med, hvor lang tid den holder? Køber man en Tesla, både på grund af kvaliteten, når man bruger den, eller fordi man forventer, den skal holde i lang tid? Der er et aspekt der, og så er der oveni det, som også lidt ligger sammenligneligt med den anekdote, som også er både bæredygtighed og etik. Så når man snakker produkter på markedet helt overordnet, også i det danske marked, så har du jo en masse store producenter, som egentlig bare skubber en masse produkter ud i stor kvantitet, men ikke nødvendigvis hvor man har hele værdikæden tænkt ind til også at skulle være henholdsvis bæredygtig og etisk. Og der er helt sikkert nogle overvejelser, som man bør gøre sig der, fordi man kan hurtigt få afklaret, at det er en god økonomi. Altså, der er en hurtig tilbagebetalingstid. Men så er det, man kan stille sig selv det spørgsmål, okay, hvis et billigt solcelleanlæg med alt hvad det indebærer, også batteri og alt det her, er tilbagebetalt på otte år, med noget billigt skrammel, kan man sige det sådan, og så du har på den anden side noget, der er tilbagebetalt på ni eller 10 år, så er det inden for samme rammer investeringsmæssigt, men der kan være kæmpestor forskel i, hvis man skal sige det direkte, hvordan ens samvittighed følger med.

Morten: Og nu sidder du selvfølgelig som en del af leverancekæden her, og du kender, hvad det er, der sker bagved. Helt ærligt, selvom jeg så sidder i energibranchen og arbejder i energibranchen et andet sted, kan man sige, jeg sidder mere i forsyningsdelen. Så jeg sidder ikke og har direkte adgang til den viden, du har omkring de her forsyningskæder. Helt ærligt, jeg synes faktisk, det er svært at navigere imellem, hvad for nogle valg man skal tage her. Jeg har ikke engang en idé om, hvordan jeg kan afklare det. Har du nogle gode idéer eller nogle gode ting, som fra en professionel vinkel, du kan dele her? Hvordan kan man navigere i det som forbruger? Det er egentlig det, jeg spørger. Når du taler bæredygtighed og etik. Bæredygtigheden, det må være noget med tallene. Det er noget med kilowattimerne. Det er noget, vi kan lave en beregning på. Men du taler omkring etikken i det, fordi der er nogle overvejelser i det her, som man skal være opmærksom på.

Tobias: Jo. Altså, det er virkelig svært som forbruger. Og du siger, jeg er ekspert i det, og selvom jeg er dybt involveret i branchen, så er det lige før, det er svært for mig selv, og det siger lidt om, hvor kryptisk det kan være. Fordi det omhandler nemlig værdikæder, og ikke de værdikæder, der er tættest på os selv, men dem der er helt fra start i minearbejdet for eksempel, udvinding af råvarer, hvor står vi der? Og hvordan skal en privat forbruger være opmærksom på det? Man kan sige, helt overordnet, så er en sund øvelse, og det er jo sådan i mange tilfælde, uagtet hvad man køber næsten, men det er jo at gøre sig en lille Google-søgning og finde ud af, hvad bør man kigge efter. Og såfremt man googler eller undersøger på anden vis, så er det, at det også vil komme frem, at der er lavet større undersøgelser også inden for den her branche, med at der er dårlige arbejdsforhold, lignende slavelignende forhold i det, der hedder Uyghur-regionen i Kina, som er en provins, hvor det nærmest er offentlig viden nu, at der er noget slavelignende forhold i udvindingen af råvaremateriale, silicium, som er et bærende element for at lave solceller, og også produktion i andre formater. Og det er jo også noget, der i nyere tid var i for eksempel Operation X, og deraf er det blevet oplyst om i Danmark, om ikke andet. Men det er også på baggrund af en større rapport, som en der hedder Laura Murphy har udarbejdet, og som kæmper meget for det, er voldsomt involveret i den her branche. Men det er sådan nogle ting, som man vil opdage, hvis man undersøgte det selv. Altså, det er ting, der kommer frem. Og der er det hurtigt, man finder ud af, at de her kæmpestore kinesiske producenter, som man oplever især på solcellepaneler, men også invertere og batteribanker og de her ladestandere og alt muligt andet, de er mere eller mindre alle sammen slynget ind i det her. Og her har du både det etiske aspekt, men for eksempel også så ved jeg, at i den her fremstilling og produktion i de her områder, der foregår hele produktionen på 100% kulenergi. Så selve fremstillingen og den energi, de selv bruger til at udvikle produkterne, til at producere produkterne, det er egentlig sort strøm, som de bruger til det. Og det skal man jo, hvis man vil tillægge hele cyklussen for de her respektive produkter, hvad der er blevet brugt undervejs. Og der er kæmpestor forskel til, hvis man tager, altså vi har kun paneler, som så ikke har det her kinesiske silicium. Og hvis du tager det i Tyskland eller andre steder, så er det, at selve produktionen, udvindingen er lavet med hovedsageligt grønne energiformer. Så der er en masse aspekter, men som kræver, man graver lidt længere ned. Men såfremt man googler sig en smule til det eller spørger ind til en rådgiver, så får du også nogle flere svar, medmindre de prøver at gemme det.

Data, geopolitik og hvornår det ikke giver mening

Morten: Ja. Jeg har sådan, og det kan jeg jo bare dele her, jeg har heller ikke svaret, og har heller ikke forventningen om, at vi fandt svaret i den her samtale her. Men hvis jeg skulle ud og vælge et solcelleanlæg, hvilket jeg forventer, at jeg skal, så vil jeg personligt kigge på tre ting i forhold til det, eller dykke ned i tre ting. Den ene, det er de råvarer, som der bliver anvendt til det. Altså, der er nogle af de her sjældne jordarter og nogle ting, som der bliver brugt i solcellepaneler, som man skal være opmærksom på. Så det vil jeg prøve at dykke ned i. Så vil jeg dykke ned i det, som du taler ind i, det her med arbejdsforhold. Altså, er det her produceret under rimelige forhold? Og så er der den sidste, som jeg faktisk også vil dykke ned i, det er de data, som der bliver skabt på det her anlæg, hvor bliver de opbevaret? Der er en geopolitisk situation. Det er ikke det, podcasten handler om. Men for mig vil der være en stor forskel på, om de her data er gemt på servere i Kina, eller de vil være gemt på servere i Tyskland. Det vil være nogle af de overvejelser, som jeg vil tage eller prøve at dykke ned i, hvis man står over for nogle af de her. Og måske der kan være en podcast omkring det her alene.

Tobias: Ja, det kan der godt være. For at gribe spørgsmålet, så er jeg helt enig. Altså det er jo det her med, at især en inverter, det er jo en lille computer, som netop prøver at navigere i, hvad kommer der ind og ud af strøm, og også fordele i husstanden og registrere forbrugsmønstre og meget andet. Den kan også tænde og slukke, hvis nogen skulle have lyst til det. Men den databehandling sker jo netop, hvis du køber et kinesisk produkt, så er det også i Kina, det lander. Og det kan i nogle tilfælde være okay, i andre ikke. Et af de eksempler, som jeg synes er lidt spøjst om ikke andet, det er jo, at du har den største inverterproducent i Danmark, altså den inverter og batteribank, der bliver solgt mest i Danmark, er Huawei. Og Huawei kender man fra mobiltelefoni, hvor der har været meget snak om dem. De producerer også noget billigt, men hvad er det egentlig, der bliver registreret, når du bruger den her telefon? Og også senest et godt eksempel, nu er det nogle år tilbage, men det var bredt ude i medierne, det var jo, at hele Danmark skulle have 5G-net forbundet til hele Danmark. Og der var Huawei faktisk dem, der vandt udbuddet, det offentlige udbud. Det blev senere hen fjernet, fordi man sagde, at af sikkerhedsmæssige årsager for hele landet, der kan vi ikke stå inde for, at de skal stå for den her kritiske infrastruktur. Og det er jo ret sigende for, hvilken virksomhed man egentlig antager, man har med at gøre. Og det ender jo så også med, at man går væk fra dem og hen til Ericsson, svensk Ericsson, som nu har overtaget det. Men jeg synes jo, der er en snak i det her med, hvordan siger vi, at det vil vi ikke have som land. Man siger samtidig, at alle embedsmænd, og det er på europæisk plan, ikke må have Huawei-telefoner. Ikke må bruge, lad os sige TikTok og andre apps, som også er tilsvarende kinesiske. Men man har alligevel godkendt på positivlisten, som det hedder fra Energistyrelsen og Danmark, at man har en producent, som kommer ind i folks hjem og sidder og navigerer i strøm og kan egentlig tænde og slukke for hvad man har. Og hele det forbrugsmønster og den databehandling, det ligger hos nogen, som man antager nærmest på europæisk plan er lidt fjendtlige. Så det synes jeg, der om ikke andet er en diskussion i. Hvordan tillader man, at private får det ind i deres hjem, men når militær, embedsmænd, politikere, også på landsplan, ikke må bruge tilsvarende. Hvorfor har man så set det okay, at man skal have det ind i sit hjem? Så der er nogle overvejelser, man skal gøre sig i hvert fald, når det er, man har det. Og vi har også netop nogle, som kommer igennem som privat, gerne vil købe det, men som arbejder for for eksempel det danske forsvar eller andet, hvor de har sagt, hvis jeg skal have det produkt, så skal jeg have et eksternt internet forbundet kun til lige præcis det, for jeg må ikke fra min arbejdsgiver have det her produkt. Og igen, det er jo helt vildt, at man har de krav for nogen, men så ikke stiller det samme krav for alle. Og det er jo både gældende i Danmark, men også på europæisk plan. Men det er også noget, der bliver diskuteret meget bredt på europæisk plan, altså i de europæiske parlamenter, både sikkerhed, datasikkerhed, og så også hvordan de underminerer branchen generelt set med de her lave priser, som jo kommer af dårlig og forfærdelig etisk produktion.

Morten: Det er meget svært for en almindelig forbruger at navigere i det her. Og grunden til, jeg kan dykke ind i samtalen her, vi kunne også dykke endnu dybere, det er jo, fordi det er noget af det, som jeg arbejder med rent professionelt også. Og jeg synes bare, det er værd at give den her overvejelse ud til dem, der følger med, fordi jeg synes ikke, at det er lige til. Men prøv at høre, lad os komme lidt videre, fordi jeg har egentlig lidt et sidste spørgsmål til dig, fordi jeg kunne egentlig godt tænke mig at vide, hvornår er det egentlig ikke en god idé at have solceller og batteri? Er der nogle eksempler, hvor man slet ikke bør overveje det som nybygger eller som boligejer?

Tobias: Ja. Det er det korte svar. Og der er vi også meget ærlige, når vi har med kunder at gøre. Fordi har du et for lavt forbrug, det er ligesom at sige, du har en meget lav elregning, så er det jo også meget små besparelser, man kan gøre sig med et solcelleanlæg. Og alt andet lige, så kommer et solcelleanlæg både med omkostningerne lige i, at man skal købe det, men jo også i, at der er noget håndværk, der skal gøres. Og de regninger samlet set løber hurtigt op, sådan så tilbagebetalingstiden for den her investering bliver ret lang, hvis du ikke har en eller anden form for forbrug.

Morten: Er der en tommelfingerregel på det? Hvor mange kilowatttimer taler vi om der?

Tobias: Altså, sådan en blank afvisning, jeg ved ikke, om vi stadig har det sådan, men på vores online beregner, som vi har tilgængelig, der har vi sagt, hvis folk har skrevet under 2000 kilowatt ind, så siger vi faktisk fra start, at så vil vi ikke anbefale.

Morten: Okay.

Tobias: Og det er jo netop det der med, at du tager alle aspekter ind. Det økonomiske, investering i det, og så også det bæredygtige og meget andet, at der er det ligesom, det bliver på en eller anden måde for stort et arbejde, alt taget i betragtning fra supply chain til at man skal ud og økonomi og alt sådan noget der, til at det er værd at gøre. Man kan sige, alt over det, der kan det være berettiget. Men der er det så, hvis det er i den lave ende, lad os sige bare lidt over 2000, der vil vi så gå ind og sige, okay, men er du hjemme i dagtimerne, eller er du ikke, fordi det har en indflydelse på, hvor meget du egentlig når at få ud af det her på relativt kort sigt. Hvis du har et stort forbrug, så har du mange penge at spare med det samme, så det er sådan lidt mere givet. Er du nede i den lave ende, der vil man meget mere gå ind og sige, okay, men hvis du har et lavt forbrug, og det kan jo godt være med nybyg, hvor man har tænkt meget mere holistisk tilgang til ens energiforbrug, så det er måske lavere end gamle huse. Men der kan man så gå ind og sige, okay, men hvordan bruger I det? Hvad er jeres fremtidsperspektiv og så videre. Og der kan man sige, at der kan en rådgivning være bærende for, at man tager det rigtige valg, fordi ellers kan man også hos nogle af vores konkurrenter bare gå ind og købe et solcelleanlæg og netop få at vide, 2000 kilowatt, yes, så skal du bare have 2 kilowatt solcelleanlæg. Køb, køb, køb. Det lyder rigtigt, det køber jeg. Men hvis man især er i den lave ende, så er det næsten der, at det er desto vigtigere at få den rette rådgivning.

Morten: Ja. Okay. Er der andre steder eller andre tidspunkter, hvor det ikke giver mening at få, eller lave den overvejelse og købe det her?

Tobias: Jamen, det er der jo nok. Det, jeg vil sige, det korte svar er nej, fordi man kan altid tilpasse det, sådan så det passer den enkelte. Men der er mange, der går ind med for eksempel en antagelse. Når du får en varmepumpe, så kommer de med en forventning om, at dit elforbrug måske stiger næsten til det dobbelte. Det, der så bare ligger i sådan noget, som ved så meget andet, igen mange variabler, men en varmepumpe som et eksempel, der ligger det hovedsagelige forbrug i vinterhalvåret. Så det vil sige, at det kan godt være, dit elforbrug stiger med 4000 kilowatt, måske fordobler det, du har i forvejen, men 3000 af de kilowatt ligger i vinterhalvåret. Her især i november, december, januar, februar. Og i de måneder er der ikke særlig meget sol. Så det vil sige, solcelleanlægget producerer ikke voldsomt meget, og deraf kan man ikke på samme måde lave en en til en ligning, altså den her tommelfingerregel, ved at man bare skal have et desto større solcelleanlæg. For lige meget hvor stort det er, hvis der ikke er noget sol, så er det begrænset, hvor meget man kan supplere. Så der vil man gå ind og igen navigere i, hvor stort skal solcelleanlægget reelt set være, for at det passer dit hele forbrug hen over hele året. Men der er mange, der går ind med den her antagelse, og det er meget fint at få med, at man kan blive 100% selvforsynende, lige meget hvilken situation man står i. Det kan man i hvert fald ikke.

Outro: Bedste råd og hvor man kan læse mere

Morten: Ved du hvad, jeg synes slet ikke, vi er færdige med at tale om solceller og dyrke det her med energi i den her podcast. Jeg er sikker på, der kommer mange flere afsnit fremadrettet omkring det. Men vi er ved at nærme os en afslutning her, Tobias, så hvis du skal give et godt råd til nybyggere som en afslutning på det her, hvad skulle det være?

Tobias: Jeg tror netop, jeg vil gå tilbage til at snakke ind i det her med at vælge kvalitet, især når man snakker nybyg. Fordi man kan sige, i andre tilfælde, hvor du har haft et hus fra et eller andet, der er 100 år gammelt, der kan man snakke ind i, okay, der skal et solcelleanlæg på, men hvor lang tid skal det ligge der? Hvis du er i gang med et nybyg, så har du lige investeret en masse penge, måske millioner i nogle tilfælde. Der er det åndssvagt at spare de der, om det er 10.000, 20.000 kroner, differencen er på kvantitet kontra kvalitet. Men det, du får med, er til gengæld både det etiske, bæredygtige, men også garantier. Altså, vi har garantier på op til 40 år, hvor du er helgarderet. Det tilsvarer en forsikring. Modsat at du kan være nede på en inverter, der har fem års garanti. Og der er det, så om ikke andet vil jeg anbefale, hvis man er i gang med at bygge noget nyt, som forventeligt skal holde i rigtig, rigtig mange år, gerne 40 år frem, så har du også et eller andet ansvar for at lægge noget ordentligt op, både hvis du selv skal bo der resten af dit liv, så er det dejligt, at det ikke skal skiftes ud, men også hvis det skal videregives til nye generationer eller andre købere, så have købt noget ordentligt, som både fungerer bedre undervejs, men også i længden.

Morten: Ved du hvad? Det sender vi ud. Og hvis vi skal læse mere om 1KOMMA5, hvor gør vi det henne bedst?

Tobias: Jamen, det gør man på 1komma5.dk.

Morten: Ja. Hvad med dig, og er der nogle steder, hvor I deler noget, nogle sociale medier, hvor I er mest aktive, hvor man bør komme ind og følge jer der?

Tobias: Altså, man kan finde os på, det er jo på alle medier, har jeg lyst til at sige, Facebook, LinkedIn, Instagram og meget andet. Det er lidt forskelligt, hvad man bidrager med på de forskellige medier. På Facebook lidt forskelligt. På LinkedIn måske lidt mere tekniske og erhvervsmæssige også, som vi også arbejder med. Og så har du Instagram, hvor det er måske det æstetiske og lidt mere inspiration. Og så er man også velkommen til at følge sådan en som mig personligt. Jeg deler lidt mere behind the scenes og netop også det nære, og tager emner op, såsom det, vi snakker om her.

Morten: Ved du hvad? Vi linker til det hele i shownotes, podcasten, og så vil jeg egentlig bare sige tusind tak for dit bidrag.

Tobias: Ja, tusind tak for at invitere mig ind.