Fra drøm til drømmehus

Intro

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter den nybyggerdrøm. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. I denne podcast inviterer vi andre nybyggere, rådgivere og leverandører, ja, alle der har noget på hjerte om byggeri, til at dele deres erfaringer. Når man har arbejdet med husbyggeri både professionelt og privat, så stopper jeg op, fordi jeg tænker, hende må man kunne lære noget af. Og Ditte Birkkjær er et eksempel på det. Hun har arbejdet som ejendomsudvikler, og så har hun skrevet bogen Husbyggerhåndbogen. Så derfor har jeg inviteret hende til en snak omkring de bedste råd, som man kan give til de nybyggere, der skal i gang med at bygge deres nye drømmehus. Ditte, velkommen i Drømmevillaen.

Ditte: Tusind tak. Tak fordi jeg måtte komme.

Morten: Jamen, selvfølgelig måtte du det, og jeg har glædet mig til i dag at skulle have en snak med dig, efter at have læst lidt om din bog og så videre. Og inden vi hopper ind i alt det, så synes jeg lige, at vi skal have en chance for at lære dig lidt bedre at kende. Så kan du ikke fortælle lidt om din baggrund?

Ditte: Jo, det kan du tro. Jeg er uddannet fra CBS, hvor jeg har læst International Business, men begyndte efter studiet at arbejde som ejendomsudvikler. Og som ejendomsudvikler, som navnet antyder, så udvikler du ejendomme, og det vil sige, at du går ind og ændrer anvendelsen på en eksisterende ejendom. Og det kunne være en gammel købmandsbutik, som nu skal være boliger eller noget helt tredje eller en kombination af funktioner. Og som ejendomsudvikler, som jeg var der, sidder man så som bygherre. Det vil sige, det er dig, der ejer grunden, og så skal du designe det bedst mulige projekt på den her grund eller det her hus, og så skal du samle dit hold af interessenter omkring det. Så du skal have fat i arkitekter og leverandører, entreprenører og så videre, og have taget myndighederne med i ed og skabe et projekt, som kommunen kan acceptere, og som er kommercielt set farbart.

Ditte: Det vil sige, hvis nu jeg skulle tegne ungdomsboliger, så er det befordrende, at grunden ligger et sted, hvor studerende rent faktisk gerne vil bo. Og man skal have arkitekten til at tegne et hus, som man gerne vil bo i, som kan rumme og favne de funktioner, som man gerne vil have. Så skal man tegne et projekt, som er bygbart, som en entreprenør gerne vil bygge. Og noget der kan finansieres og så videre og så videre. Der er mange ting, der skal, man skal…

Morten: Det kunne jeg forestille mig, ja.

Ditte: Ja, mange bolde, der ligesom skal holdes i luften her, og du skal sørge for at koordinere alle de her menneskers samspil.

Fra ejendomsudvikling til husbyggerbog

Morten: Ja. Hvad er så et af de mest spændende projekter, du har lavet her? Hvad er sådan et af dem, som du husker tilbage på, eller som gav dig den største udfordring?

Ditte: Jamen, det var nok et af mine allerførste projekter, som var netop et ungdomsboligprojekt i Nordvest. Og det var altså, som sagt, et af mine allerførste projekter, og det vil sige, det var inden Nordvest blev rigtig hip. Så det var nogle spændende mennesker, der først og fremmest skulle ud af de gamle lokaler, inden vi kunne rive ned og bygge nyt. Så det i sig selv var en kulturel oplevelse.

Morten: Ja. Den kunne jeg forestille mig.

Ditte: Ja. Og så også det her med, at enhederne skulle jo være så små, for at de var til at betale, og samtidig skulle de være ekstremt funktionelle. Og det er jo for sådan en som mig en rigtig spændende øvelse at sidde og se, hvordan kan vi optimere indretningen, hvordan kan vi vælge nogle materialer, som tiltaler studerende og fungerer i deres hverdag. Så det er alle de her små brikker i et puslespil, som er rigtig sjove.

Morten: Ja. Okay. Det vi skal snakke om i dag, eller der hvor vi lærte hinanden at kende henne, det var jo faktisk Ellen, der så din bog. Ja. Husbyggerhåndbogen. Ja. Og sagde, jamen Ditte, hende skal vi da have inviteret ind i podcasten. Så hvorfor begynder du lige pludselig at blive forfatter? Det er langt fra at være ejendomsudvikler.

Ditte: Det kan man jo sådan set sige. Det var sådan, at for nogle år siden, så besluttede min mand og jeg os for at bygge vores eget hus. Og der tænkte vi jo sådan, at det må jo være til at gå til, når nu jeg har den baggrund, jeg har. Og det var det sådan set også, forstået sådan, at jeg havde et forspring i og med, at jeg har en stor baggrundsviden både omkring byggebranchen og selve processen i et byggeri, og jeg havde et netværk, som gjorde, at jeg kunne ringe til en arkitekt, jeg kender, eller en byggemand, jeg kender.

Ditte: Men derfra var der alligevel en hel del benspænd og herlige oplevelser som privat bygherre. Og så startede jeg jo sådan min egen lille huskeliste, fordi nu er det sådan, at når man først er i den her byggebranche, så griber det lidt om sig, så man tænker, næste gang vi skal bygge, så skal vi huske at…

Morten: Ja. Ja.

Ditte: Så jeg begyndte den her liste med ting, jeg skulle huske. Og så kunne jeg jo se omkring mig, at vores venner og bekendte, som stod i samme situation som os, men uden min baggrund, de manglede rigtig mange af de værktøjer, jeg var heldig at have. Så det blev lidt startskuddet til den her bog, altså dels de professionelle erfaringer og værktøjer, jeg havde lyst til at videreformidle, og så de private erfaringer, jeg også havde gjort mig. Der var ingen grund til, at vi alle sammen begår de samme dumme fejl. Så hvis jeg kunne hjælpe nogen lidt lettere igennem labyrinten, så var det jo en god ting.

Morten: Og fantastisk. Men Ditte, hvad er det så for et hus, I selv har bygget, dig og din mand?

Ditte: Jamen, vi købte et gammelt hus, som ikke var værd at bygge videre på, viste det sig. Så vi beholdt soklen, og så tegnede vi et hus i samarbejde med vores arkitekt, som kunne stå på den gamle sokkel.

Morten: Ja.

Ditte: Og det er så blevet et rent træhus, vi har bygget, både trækonstruktion og træbeklædning. Så det er blevet rigtig godt, synes vi.

Morten: Og hvornår flyttede I ind? Hvad årstal, eller hvornår var det?

Ditte: Det er tre år siden, så det var sommeren 19.

Morten: Okay. Ja. Spændende. Jeg ville næsten ønske, det var Ellen og mig, der var færdige med at få bygget og så videre, men mon ikke der venter os en spændende proces også?

Ditte: Det er jeg sikker på, der gør.

Råd 1: Giv forberedelsen tid

Morten: Ditte, det vi jo egentlig aftalte, eller det, vi egentlig hev dig i studiet for her, det var jo egentlig, at du har samlet en rigtig masse erfaringer op. Ja. Både fra din professionelle baggrund, men jo selvfølgelig også fra jeres eget projekt. Ja. Og det har jo sådan set samlet sig lidt i dine fem gode råd, som man kan give til andre nybyggere, som du gerne vil aflevere videre. Så skulle vi ikke prøve at hoppe lidt ud i det, og så tage de her fem råd en for en og prøve at tale dem igennem?

Ditte: Helt sikkert. Det synes jeg, vi skal.

Morten: Og hvor starter vi henne?

Ditte: Ja, sådan overordnet set, det som jeg gerne vil med bogen, det er jo at give noget baggrundsviden til de her private bygherrer og give dig et overblik over, hvad der skal ske, hvornår og sådan. Men mere konkret, så er der fem ting, som jeg synes, man særligt skal have in mente, når man tegner og bygger sit hus. Og der er det jo oplagt at starte fra starten, forstået på den måde, at inden man kan begynde at bygge, så skal man jo forberede sig.

Morten: Ja.

Ditte: Og der er rigtig meget, der skal forberedes og tegnes og planlægges. Og den tid kan måske synes lidt til overs, fordi når man først har købt sin grund, så vil man egentlig bare gerne ud over stepperne, ligesom du selv siger. Nu skal det være, nu skal det her hus altså stables på benene. Men jeg vil anbefale, at man ser den her forberedelsestid som ekstremt værdifuld, og i virkeligheden stort set jo mere tid du kan give dig selv, jo bedre projekt får du i sidste ende.

Ditte: Altså selvfølgelig er der respekt for, at der er noget økonomi i at have en grund liggende eller et hus stående. Men jo mere tid du giver dig selv til research, altså undersøge, hvad kan de forskellige byggematerialer, hvad kan de forskellige hustyper, arkitektoniske retninger? Hvad kan de? Hvad vil jeg egentlig gerne have?

Morten: Ja. Altså lave meningsmålinger med venner og familie og…

Ditte: Ja. Altså tillade dig selv at skifte mening og skifte den tilbage igen, hvis det er det. Det har bare en kæmpe værdi. Og det med at man har en grund, hvor man siger, jamen, det kan godt være, det her hjørne er rart om sommeren, men til gengæld så er det ikke rart om vinteren, og det er vigtigt at mærke årstidernes skifte også, hvis man har mulighed for det.

Morten: Ja. Det er jo faktisk også en af de ting, Ellen og mig, vi har sat rigtig meget pris på i det hus, vi har købt. Vi har købt en gammel villa her. Ja. Og troede faktisk også, vi skulle til at renovere, men besluttede os efterhånden for, at huset ikke var stærkt nok til faktisk at bygge videre på. Men det betød jo også, at vi har boet her hen over coronatiden. Vi nærmer os snart det tredje år, vi har boet her. Men det betyder også, at vi ved, hvordan lyset falder. Vi ved, hvordan støjniveauet faktisk har ændret sig hen over sæsoner. Det blev vi faktisk overrasket over. Vi bor langt fra motorvejen, men i nogle perioder, afhængig af det, så kan vi faktisk høre den der, hvor vi bor. Så nogle af de der ting med at opleve det, det er faktisk kommet lidt bag på os. At den værdi, det kommer til at give os, når vi skal bygge, den tror jeg faktisk, den er større ved, at vi faktisk har boet på grunden.

Ditte: Det tror jeg helt sikkert, du har ret i. Det er altså en vigtig pointe, lige at give sig selv den tid til lige at mærke efter, inden at man…

Morten: Selvfølgelig, hvis det er muligt, ikke?

Ditte: Hvis det er muligt, ja.

Morten: Ja. Hvor lang tid brugte I på at forberede jeres hus?

Ditte: Jamen, vi havde grunden eller huset i et års tid, inden at vi stak spaden i jorden. Så i det års tid, der tog vi picnickurven under armen, så ofte vi kunne og tog ud og savede en gren af en eller anden busk, der alligevel skulle fældes, og hvad vi ellers kunne finde på, simpelthen bare for at være derude og snakke med naboerne og mærke efter, hvilke træer skal blive stående, og hvordan skal huset ligge. Og det endte jo så med, at vi byggede på den gamle sokkel, så det kunne vi jo så spare os. Men…

Morten: Men det er jo trods alt igennem overvejelsen på det, ja.

Ditte: Ja, præcis.

Morten: Ja. Okay. Hvad er der nogle specielle ting, som du ville lægge vægt på i forberedelsestiden her? Er der nogle specielle ting, hvor du siger, fra jeres erfaring af, der har det været rigtig godt, at I brugte tiden på det og det og det?

Ditte: Jamen, det er rigtig meget med sådan noget som ruminddeling. Altså, at man lige tillader sig selv at træde et skridt tilbage, fordi man kan hurtigt få det sådan, at du træffer en beslutning, og så sætter du ligesom to streger under det, og så er du videre. Og så kommer din mor og siger, har I overvejet at flytte køkkenet ned i den anden ende af huset eller? Og man tænker, det orker jeg simpelthen ikke til at lave om. Men giv dig selv muligheden for ligesom at vende og dreje den her rumfordeling og få input med fra folk, som måske er et lidt andet sted i livet, end du selv er. Altså, der kan være nogle ting, du ikke har tænkt på, som kan være vigtige, hvis man får børn, eller hvis børnene flytter hjemmefra, eller nogle behov du ikke lige havde set for dig, så hiv de her plantegninger med til familiefesterne og få folks indspark. Det vil jeg sige.

Morten: Ja. Ej, jeg synes, den er rigtig god. Jeg kan også sige, de tegninger vi har lavet, det har flyttet sig rigtig meget hen over tid.

Ditte: Man kan blive chokeret, når man kigger på de første planer, man sad med, ikke? Tænker, Gud, hvis vi havde bygget det hus.

Morten: Ja. Ja. Ja. En ting, vi, nu er det toetages hus, vi godt kunne tænke os at bygge, ikke? Noget med, hvilke rum skal ligge på hvilken etage. Ja. Det har vi drøftet rigtig meget, og jeg har stået stenhårdt på, at vi ikke skulle have køkkenalrum oppe på første sal. Ja. Men lige nu så kan jeg faktisk ikke forestille mig noget anderledes. Så jeg er meget enig med dig. Det er et godt råd det her. Så skal vi ikke hoppe videre til nummer to?

Råd 2: Lav et budget med elastik

Ditte: Jo. Mit andet råd, det handler om budgettering. At det er så vigtigt, at man lægger et budget med god elastik i, simpelthen fordi man kan ikke undgå at ramme noget uforudset. Der kan ske alt muligt og umuligt, som man ikke havde regnet med, og det er rart at have penge til at kunne imødekomme det. Men udover det, så er det også rart, at man har penge til at blive forelsket eller blive klogere. Det kan være, du lige pludselig ser en bordplade eller hvad ved jeg, som du bare tænker, det må jeg simpelthen have, nu når jeg skal i gang, så vil jeg godt have lov at bruge lidt ekstra penge på det her køkken eller det her trægulv. Og så er det bare dødærgerligt, at man har spændt buen for stramt til at starte med.

Ditte: Og udover det, når man lægger sit budget, så vil jeg simpelthen også anbefale, at man prøver lige at løfte blikket og se på sit byggeprojekt sådan lidt holistisk og tænke stort og småt ind, så du ikke ender med at stå med det fine flotte hus på en muddermark, hvor du ikke har sat penge af til at lægge have an eller lave indkørsel og så videre. Det er dødærgerligt, at der ikke er penge til de ting.

Morten: Ja. Nu deltager vi jo også en del i de der, eller følger i hvert fald med på de her Facebook-grupper inden for nybyggeri og så videre. Der er i hvert fald også noget god inspiration på det, men jeg synes også, det virker til, og det gør vi også selv, at mange famler med hensyn til priser lige nu. Ja. Nu står vi jo i efteråret 2022, inflationen er skyhøj. Ingen ved, hvor det her er endt op henne. Nej. Hvordan kan man tænke et realistisk budget ind i den tid, som vi er nu? Har du et bud på det?

Ditte: Åh, det er jo ekstremt svært, fordi det er netop sådan lidt, at lige nu der lægger man lidt vejen, mens man kører, ikke? Så mit gængse råd ville være, at man fik sig en bygherrerådgiver eller en totalentreprenør under armen, som har erfaring og har de her erfaringspriser, de kan kigge ind i. Men dem kan man jo ikke bruge til det helt store lige nu, som verden ser ud i dag. Så jeg er bange for, at jeg ikke har svaret til dig sådan en til en, udover at du skal lægge et budget, som giver dig noget bevægefrihed og kan rumme nogle udsving, så du ligesom ikke ender med at stå og ikke har råd til at lægge gulv i dit hus, eksempelvis.

Morten: Jamen, det er klart. Det er klart.

Ditte: Og ja, snak med din bank om, hvad de kan hjælpe dig med, og der sidder jo nogle dygtige økonomer ved bankerne, som også har lidt indblik i, hvad de forventer, der sker rundt omkring. Så det kan også være en vej at gå.

Morten: Ja. Jamen, det er bestemt et svært tema, og nu er det, hvor rigtig mange nybyggere famler, og famler specielt lige nu, fordi der ikke er nogen erfaringsting. Vi sidder der også og tænker på, hvad sker der om et år? Altså, hvordan ser verden ud på det tidspunkt? Er det blevet billigere? Er det blevet dyrere? Hvad er det for en belåning, man egentlig kan kigge ind i? Der er mange aspekter i det her, og jeg kan godt forstå, at det er svært, og jeg kan også godt forstå, at branchen er udfordret på det.

Ditte: Bestemt. Ja.

Morten: Jeg bliver lige nødt til at forstyrre et kort øjeblik. For jeg har en nyhed fra Drømmevillaen, som jeg gerne vil dele med jer. Vi har netop lanceret et otte ugers gratis mailkursus, som I kan hente inde på drømmevillaen.dk. Det vi har gjort, det er, vi har samlet vores erfaring fra vores samtaler med over 125 deltagere i vores podcast. Og det har vi simpelthen kondenseret ned i et kursus, der handler om, ja, vejen til Drømmevillaen, som vi kalder det. Det I får, det er, I får en mail hver uge, som indeholder en video, der fortæller omkring vores erfaring inden for et givent område. I får en bog, hvor I kan samle alle jeres drømme om jeres villa. I får 16 cheat sheets, altså gode værktøjer, der kan bringe jer tættere på jeres mål. Og I får muligheden for at få en individuel byggeprofil, når kurset er færdigt, som I kan bruge i resten af jeres byggerejse. Alt sammen, det kommer som sagt fra erfaring med de her over 125 podcast, som vi har lavet til dato. Gå ind på drømmevillaen.dk, hent det derinde, det er gratis, og så håber jeg bare at se jer.

Råd 3: Brug penge på rådgivere

Morten: Jamen, lad os prøve at hoppe videre til nummer tre. Det tredje bedste, eller det tredje gode råd, du kan komme med her?

Ditte: Ja. Mit tredje råd, det er, at man skal prioritere at bruge penge på rådgivere. Og det er i særdeleshed en bygherrerådgiver. Men det er også rådgivere helt generelt. I forhold til en bygherrerådgiver, så er det jo en person med en byggeteknisk kunnen, som kan gå ind og have din ryg som bygherre, kan man sige, som kan gå ind og se, hvis tidsplanen er ved at skride, eller hvis de løsninger, der bliver lavet i huset, de ikke er, som de skal være, og der har du som privatperson langt hen ad vejen ikke en kinamands chance for at vide, om det er de forkerte møtrikker, der er blevet brugt, eller hvad ved jeg.

Ditte: Så det giver noget ro til din nattesøvn. Det giver dig noget tryghed også over for din bank og dit forsikringsselskab og så videre, at der er en fagperson, som kigger med. Og det giver dig også, afhængigt af selvfølgelig hvilken aftale du har med din bygherrerådgiver, at der er noget dokumentation på byggeprocessen. De tager nogle billeder af, hvordan soklen bliver isoleret og alt det her, som du måske ikke lige selv tænkte på at tage billeder af undervejs. Så det er bare guld værd at have sådan en kyndig mand eller kvinde med i baghånden.

Morten: Ja. Så det bør man bruge penge på. Jeg kan faktisk også sige, nu har vi faktisk haft Morten fra MKM Byg med i podcasten også, og vi kom til at skyde tre episoder med ham, både med før, under og efter byggeriet. Hvad skal man gøre? Og han fortæller netop også om det her med dokumentationen på de kritiske tidspunkter i byggeriet og egentlig kan komme med, hvor er det egentlig en byggerådgiver skal dukke op. Og sjovt nok, så er det jo faktisk også sådan et gennemgående tema, det du siger, og det råd du kommer med her. Morten, han anbefalede det, du anbefaler det, faktisk Kim fra Nordpil Arkitekter. Han taler også om, jamen få de bedste rådgivere på, fordi man kan virkelig brænde nallerne i det.

Ditte: Ja. Og alligevel så ser man jo igen og igen, at det er der, hvor folk tænker, her kan vi lige spare nogle håndører, fordi det kan jeg da selv lige gøre. Og så bliver det bare dyrere, når det hele brænder på, og man skal have nogen ind og rage kastanjerne ud af ilden. Så jeg er sikker på, at bygherrerådgivere generelt også vil sige, jamen det værste, man kan gøre, det er at håbe på, det går, og håbe man selv kan klare sig igennem som ukendt, og så få nogen ind og redde det hele til sidst. Det bliver det altså ikke bedre af.

Morten: Nej. Ja. Er der andre, som fra dit perspektiv, er der andre typer rådgivere end bygherre, man bør overveje?

Ditte: Jamen, det kommer jo helt an på, hvad du selv sidder med af evner og interesser. Nu går jeg for eksempel rigtig meget op i have og den slags ting og har for alvor fået øjnene op for, hvad sådan en havearkitekt kan bidrage med. Så for mig er det et sted, hvor jeg gerne vil bruge penge. Der kunne være andre, der gerne ville have sådan en hi-fi-ekspert til at lave den rigtige lydsætning af deres hus. Men ellers så er det jo også arkitekt, man skal bruge penge på selvfølgelig, og ingeniører, landinspektører og alle de her dygtige mennesker, som kan hjælpe dig på vej. Og det er også noget, jeg har gennemgået i min bog og sige, hvem har vi egentlig her, man kan trække på? Hvem bør man tage i ed eller ringe til, hvis man har brug for et godt råd?

Morten: Ja. Faktisk det er sjovt, du siger det, der akustik eller lyddesign-tema. Det bliver faktisk også nogle ting, vi kommer til at dyrke lidt i podcasten i nogle kommende afsnit både med, vi har faktisk fået aftalt både med Troldtekt og med B&O, som kommer ind og fortæller omkring lyddesign. Så det bliver helt sikkert et tema, vi også kommer til at dække af på, hvordan man kan indrette det her.

Ditte: Ja. Og det kunne jeg også snakke længe om. Altså, det er også en kæphest, men det kan vi. Jeg vil glæde mig til jeres afsnit om det, fordi det er også vanvittig vigtigt.

Morten: Benyttede I jer selv af det, da I byggede hus?

Ditte: Altså, vi havde jo arkitekt på, og vi havde en bygherrerådgiver på også. Ja. Og faktisk også en havearkitekt inde over. Så det havde vi.

Morten: Ja. Okay. Spændende.

Råd 4 og 5: Se helheden og vær til stede

Morten: Jamen, lad os prøve at komme lidt videre. Jeg tror, vi er kommet til råd nummer fire, er vi ikke det?

Ditte: Det er jeg også nået til.

Morten: Ja.

Ditte: Ja. Der har jeg også en bøn om, at man som privat bygherre skal prøve at være god til at se sit projekt som en del af en kontekst. Og det skal forstås sådan lidt i tre tempi. Altså, dels så skal man se sit hus passe til sin grund. Desværre så ser man rigtig mange, som har fundet sig deres drømmehus, og så skal det drømmehus død og pine passe på den grund, de nu finder, i stedet for at tage udgangspunkt i grunden og så skabe et projekt, der passer på grunden med alt, hvad den tilbyder af niveauspring og gammel beplantning og så videre og så videre. Der tror jeg på, at man vinder meget og måske endda også kan spare nogle penge ved at omfavne den grund, man har med beplantning og udsigt og så videre, frem for at lave det hele om, så det passer til huset.

Ditte: Og derudover så skal man også se sit hus som en del af det nabolag, det kommer til at ligge i. For det er jo sådan, at når man køber en grund, så forelsker man sig langt hen ad vejen i et område eller et nabolag eller en gade. Og det kan jo være på grund af arkitekturen eller stemningen eller beplantningen i området der, og jeg synes desværre nu til dags, at man ser rigtig mange nabolag blive mere eller mindre ødelagt af, at der ligger sådan nogle rumskibe, som bare stikker fuldstændig ud.

Morten: Ja. Og det går jo også lidt ud over en selv, kan man sige, hvis den stemning, man i sin tid blev forelsket i, den ryger, fordi man ser sig selv som en ø i bund og grund. Det er da helt sikkert en udfordring der, hvor vi bor, fordi det her er en lille landsby, og der er ingen lokalplan, men der er masser af udsigt. Og det betyder også, der skyder sig alle mulige forskellige løsninger op. Og det er der i hvert fald en masse diskussioner om i nabolaget, om det er godt eller om det er skidt. Der er jo selvfølgelig kun byggeloven, som man kan forholde sig til, fordi der ikke er lokalplaner, og der ikke er alle de der ting.

Ditte: Ja. Men det er klart, at det kan skabe nogle udfordringer i et nabolag.

Ditte: Jamen, det kan det. Og ikke alene i forhold til det, jeg sidder og snakker lidt ind i nu, det kan man jo måske dømme som smagsdommeri, men der er også det med de materialer, man nu vælger. Der er jo tit, man ser, at de decideret er til gene for ens naboer, at man vælger facadebeklædning eller tagbeklædning, som blænder eller på anden måde generer ens naboer. Så i det hele taget bør man, både med det færdige projekt, men også ens byggeproces, tænke over, at man er en del af noget større, man er afhængig af sine naboer på godt og ondt.

Morten: Kommer det her råd fra en konkret erfaring, du har?

Ditte: Altså, det er jo dels det her med arkitekturen, det er jo noget, som jeg synes er blevet, man er blevet smerteligt bevidst om, og det ved jeg ikke, om det bare er, fordi jeg selv lige er flyttet ud i villakvarter her for nylig, om det altid har været et problem, men det virker som om, at det i højere grad er blevet et problem, at bygherrer ser sig selv meget snævert og ikke som en del af et større hele. Og så er der jo altid nogle uheldige situationer i nabolag, hvor der er nogen, der sådan på bekostning af andres ejendom trumfer deres vilje igennem. Og det kan man jo selvfølgelig sige, at det er de i deres gode ret til, men selvom man har ret, så er det ikke altid det rigtige at gøre. Så der kan fornuftig omtanke være en god ting.

Morten: Men hvordan skal man navigere i det? Fordi det skal jo helst heller ikke være smagsdommeri, der egentlig afgør, hvad for nogle ting der bliver bygget, eller hvad for nogle ting der bliver sat op. Selvfølgelig er der et hensyn at tage, men det hensyn, det kan måske også være forskelligt afhængig af, hvad for nogle mennesker vi taler om, ikke?

Ditte: Helt sikkert.

Morten: Det er en svær.

Ditte: Den er rigtig, rigtig svær, og der er jo ikke et entydigt svar på det, fordi der er jo mange meninger om den sag. Så jeg tror, almindelig sund fornuft må være et meget godt pejlemærke i mange henseender.

Morten: Det lyder som en god vej frem i hvert fald. Det kunne løse mange udfordringer.

Ditte: Ja. Men så helt overordnet, når man så bygger sit hus, så skal man jo også se sit hus som ikke kun en del af et nabolag, men som en del af vores verden, og uden at det skal lyde alt for langhåret, så drejer det sig jo om, at man skal bygge et hus, som både i sit materialevalg og sin udformning kan stå mange år frem i tiden.

Morten: Ja.

Ditte: Og det synes jeg heldigvis, at der er kommet rigtig meget fokus på. Og det er ligesom afgørende, at huset ikke står til nedrivning det øjeblik, du ikke gider bo i det mere, eller ikke kan bo i det mere. Det er selvfølgelig lidt sat på spidsen, men du forstår nok, hvor jeg vil hen, at det ikke er nogle materialer, som skal skiftes ud i utide, eller at det appellerer til andre end dig selv.

Morten: Det der, det har helt sikkert været et tema, nok i alle de samtaler vi har haft indtil nu i podcasten, ikke? Hvordan er det, vi kan bygge mere bæredygtigt, fordi der er så stort et aftryk på det. Så hvis jeg skulle lave en overskrift på, hvad vi har lært indtil nu, så er det i hvert fald det.

Ditte: Så er det da det.

Morten: Ja. Så… femte og sidste?

Ditte: Ja. Det er sådan lidt en tre-i-ener. Men som bygherre, så skal du være forberedt på, at du skal være rigtig, rigtig meget til stede ved dit byggeri. Og det er simpelthen fysisk tilstedeværelse på stort set alle tidspunkter af døgnet. Kom forbi med en sodavandsis eller en kanelstang til håndværkerne og hør, hvad der rører sig. Det kan være, at de står med en udfordring eller en bekymring, som du kan hjælpe dem med, og det kan være, du opfanger en misforståelse. Tag en hel masse billeder af dit projekt, fordi det bliver du glad for. Lige pludselig så, fire år efter du er flyttet ind, kan du simpelthen ikke huske, hvor de ventilationsrør løb henne i væggen, og så kan du bladre tilbage i dine billeder.

Ditte: Ja, og være tilgængelig under byggeprocessen, altså være til at få fat i, hvis der lige pludselig er et tvivlsspørgsmål, fordi så får du lov at bestemme, om stikkontakten skal sidde til højre eller til venstre, hvis elektrikeren er i tvivl, så bliver det ikke hans bedste gæt. Nej. Og så sidst, men ikke mindst, så skal du altså være klar på at sige pyt rigtig meget.

Morten: Okay. Prøv lige at sætte lidt flere ord på det.

Ditte: Jamen, der kommer til at være overraskelser og misforståelser og meningsudvekslinger og så videre under en byggeproces, og der vil der være rigtig mange gange, hvor du som bygherre kan slå op i din materialebeskrivelse eller din aftale og sige, se selv, jeg har ret, I skal lave det her om, eller I skal gøre det sådan og sådan. Det kan bare godt være, at du er bedre tjent med at trække på skuldrene og sige, okay, så blev det som det blev, eller så gør vi det, som I foreslår. Fordi når først noget skal laves om, bliver det ikke altid kønnere. Og det kan være, at man finder ud af, at det ikke kan lade sig gøre, det man havde troet, der kunne lade sig gøre. Og så kan du jo putte lidt penge på goodwillkontoen, hvis du hjælper lidt på vej, frem for at være stålsat i dine meninger.

Morten: Men kunden har jo altid ret, jo.

Ditte: Det har man. Men bare fordi man har ret, bliver man måske ikke lykkeligere af at sætte hårdt mod hårdt. Det er i hvert fald min erfaring, at der er man bedre tjent med, at man er medspiller med sine håndværkere og sine rådgivere. Selvfølgelig skal man ikke acceptere en løsning, man ikke er tilfreds med. Det er ikke sådan at forstå, men der vil bare opstå nogle situationer, hvor man bliver nødt til at være lidt samarbejdsvillig.

Morten: Du er faktisk nummer to, der siger det i podcasten, så det er faktisk interessant.

Ditte: Ja.

Morten: Hvor var den største pytknap, du skulle trykke på, da I byggede?

Ditte: Åh, der var jo nok i virkeligheden nogle stykker. Det må nok have været sådan en stor limtræsbjælke, der sned sig ind over en døråbning et sted, hvor det kunne godt være løst anderledes, men det var sådan, det blev.

Morten: Så det blev pytknappen der.

Ditte: Ja. Det blev pytknappen, ja.

Outro

Morten: Prøv lige at høre, Ditte, jeg har faktisk kun et spørgsmål til dig mere her i podcasten. Skal du bygge igen? Skal I bygge igen?

Ditte: Ja, det skal vi. Altså, vi hørte os selv sige få uger efter, vi var flyttet ind, hvor det ellers hang os langt ud af halsen med håndværkere og det hele, hørte vi os selv sige, næste gang vi skal bygge, så skal vi lige huske at…

Morten: Okay.

Ditte: Så jeg tror simpelthen, at sådan noget med at bygge hus for mange vedkommende, det er sådan noget, man bliver lidt bidt af. Det er det i hvert fald for mig og vores familie, så må vi se, om det bare bliver et sommerhus, der skal bygges lidt om og til, eller om vi skal i gang med det helt store projekt en gang.

Morten: Ej, hvor spændende. Når I skal i gang med det, så pøj pøj med det. Prøv at høre, det har været fuldstændig fantastisk at have haft dig her i podcasten og dele med din erfaring. Hvis man skal følge dig og det, som du står for, hvor er de bedste kanaler at gøre det inde?

Ditte: Jamen, jeg har min Instagram-profil, som hedder Husbyggerhåndbogen. Og der deler jeg sådan lidt ud af forskellige erfaringer og tips og tricks, som også alle sammen er omtalt i min bog, men den kan man løbende følge med i der på Instagram, og jeg har min hjemmeside, som også hedder husbyggerhåndbogen.com.

Morten: Okay. Og hvis man skal købe din bog, og så du får allermest glæde af det, er det så på din egen hjemmeside, man skal gå ind og klikke den i indkøbskurven?

Ditte: Ja, endelig spring ind på min egen hjemmeside, og ellers så støt din lokale boghandel. Det er godt.

Morten: Jamen, ved du hvad? Jeg tænker, vi støtter ikke den lokale boghandel. Vi vælger i stedet for i show notes at linke op til din hjemmeside, og så håber vi på, at der er nogen, der synes eller har lyst til at købe den. Det kunne jo være, det var en god julegave, når vi begynder at nærme os, ikke?

Ditte: Det er jo lige det. Ja.

Morten: Fedt. Ditte, tusind tak for dit bidrag her til Drømmevillaen.

Ditte: Ja, men selv tak. Det var en fornøjelse.

Morten: Kan du have en god aften.

Ditte: Tak og i lige måde.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster fra vores samtaler. Og har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.