Det grønne tag

Intro: Velkommen til Drømmevillaen og det grønne tag

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores Drømmevilla. I dag skal vi tale om det grønne tag. Hvis du vil have et grønt tag for æstetikkens skyld eller for at tilbageholde regnvand, så kan det være en løsning. Vi har besøg af Frederik fra Growtech. Frederik, velkommen i Drømmevillaen.

Frederik: Jo tak for det. Tak fordi jeg måtte være med.

Morten: Ja, meget gerne, og jeg har glædet mig til at tale omkring de grønne tage i dag, og jeg kan jo allerede lave sådan en cliffhanger på det, at det er en af de ting, som vi overvejede i forbindelse med vores eget byggeri. Så jeg håber, vi kan lære en masse af dig i dag.

Frederik: Jamen ved du hvad, det håber jeg også, at I kan. Nu må vi se. Jeg skal prøve mit bedste i hvert fald.

Morten: Det lyder godt. Det kan også være, du ender med at skræmme os væk, men det tvivler jeg nu på.

Frederik: Det krydser jeg fingre for, jeg ikke gør i hvert fald.

Morten: Frederik, inden vi hopper ind i det, hvem er du egentlig?

Frederik: Mit navn er som sagt Frederik, og til dagligt er jeg medejer og marketingansvarlig og salgsansvarlig i Growtech. Min primære opgave er egentlig, man kan sige, jeg har lidt en hånd med i hele lejren, og jeg laver egentlig lidt af det hele, men det primære er egentlig at sørge for, at vi får nogle salg, og at vi udvikler os både på vores online del, men også på offline del i forretningen.

Morten: Okay.

Frederik: Så det er lidt forskelligt egentlig i bund og grund, det jeg laver. Det er lidt af det hele for at sige det ligeud.

Morten: Det lyder som mange opgaver. Prøv lige, Growtech og virksomheden, hvad er det for en størrelse?

Frederik: Growtech, vi er jo ikke en stor virksomhed. Vi er omkring otte mennesker faktisk, og vi ligger på Fyn i en by, der hedder Skovby, cirka 25 minutters kørsel væk fra Odense. Herude har vi kontorer, vi har lager, og så har vi også en hel masse land, som vi bruger til vores egen produktion af de her produkter, vi blandt andet sælger.

Hvad er et sedumtag?

Morten: Okay. Og det er jo det, vi skal prøve at dykke ind i i dag. Vi skal prøve at forstå det her med de grønne tage, forstå det her med sedumtag. Kan du ikke lige fortælle os, hvad er et sedumtag egentlig for noget?

Frederik: Jo. Et sedumtag, lige for at man nemmere forstår det, så har det jo rigtig mange navne. Nogle kalder det levende tag, nogle kalder det grønne tage, plantetag, græstag, selvom det ikke har noget med græs egentlig at gøre, og til sidst sedumtag. Det er ligesom den rigtige betegnelse for det, det er et sedumtag, for det består af sedumplanter. Men helt konkret så er det et plantetag, som kan ligge på de fleste tagflader, hvor man har en hældning på cirka under 35 grader. Så begynder det at blive for stejlt til, at det giver mening at have et sedumtag. Dertil er det også et produkt, som rigtig mange nu også er begyndt at anvende i deres haver som et slags bunddække frem for for eksempel græs eller blomster eller et eller andet.

Morten: Okay. Hvad er, og som jeg forstår det, det talte vi lidt om, før vi hoppede ind i det her, sedum, det er en bestemt type plante, ikke?

Frederik: Jo, altså sedum, det er en stenurtplante. Der er omkring 50 arter, og man kan også kalde det sukkulenter. Så det er en speciel hårdfør og tørkeresistent plante i bund og grund, som kommer i forskellige arter og farver.

Morten: Og det er på grund af, at den er hårdfør, og på grund af, at den er, det er det, der gør, at den er velegnet til det her formål, eller hvordan?

Frederik: Ja, det er korrekt. Det er årsagen til, at man kan have et plantetag, der kan trives uden, at det skal have den helt store vedligeholdelse i form af vanding hver eneste dag og det ene og det andet, som andre blomster og planter kræver.

Morten: Ja, okay. Vi er selv faldet for det. Vi synes, det ser fedt ud. De der forskellige arter, er det noget at gøre med, hvilke farver det har, eller har det noget at gøre med, hvor resistente de er, eller hvad er det, der gør en art fra noget andet?

Frederik: Jo. Det har både noget med, hvor resistente de er at gøre, men også farver. Så man kan sige, måden vores produkter fungerer på, det er, at de alle sammen har en specifik blanding af de her sedumarter. Og den blanding de har, er en udvalgt blanding, som skaber den pæneste varierende farve. Så vi kører med en fast blanding af planter.

Fordele: æstetik, regnvand og biodiversitet

Morten: Okay. Hvorfor er det egentlig, man skal vælge sådan et grønt tag eller sedumtag her?

Frederik: Ja. Og det er et godt spørgsmål. De fleste tænker, at de vælger det for æstetikkens skyld, fordi det er superflot. Men mange andre grunde, der også er til at vælge det, kan være, at man ønsker at få en lidt mere grøn profil, for eksempel på sin husstand. Det kan være på en carport eller et eller andet. Og det skyldes, at man gør noget godt for biodiversiteten, man aflaster kloaksystemerne ved større regnskyl, og så renser det faktisk også luften med planterne. De absorberer CO2-partiklerne og er egentlig med til at give en renere luft.

Morten: Lige nøjagtig. Men prøv at høre, det der med at det holder regnvandet tilbage, jeg ved ikke, om du ved noget om det her, men er det et krav i forhold til os som private nybyggere, eller er det ikke mere krav, man ser i forhold til professionelle nybyggere, hvor man inde i de store byer og de store byggerier faktisk kan have nogle krav om, at man selv opbevarer sit regnvand i en vis periode og forsinker det. Men det krav ligger ikke nødvendigvis på privatboliger, vel?

Frederik: Jo. Jeg kender ikke helt konkret til de krav, der er, men jeg ved for eksempel, at der er en, jeg mener det var Frederiksberg Kommune i København, som har en regel om, at på større nybyggerier skal der være grønne tage. Helt konkret så er det, der sker med et sedumtag, at når der kommer et stort regnskyl, så kan det opholde op til for eksempel 40 liter vand per kvadratmeter. Men det er jo ikke, fordi vandet forsvinder. Så det sedumtaget og planterne gør, er egentlig, at det suger vandet, holder på vandet, og derefter afgiver vandet. Så det er i virkeligheden en bremsende effekt. Og det vil altså sige inde i byerne, når der kommer de her store regnskyl, og kloaksystemerne bliver overbelastet, så er sedumtagene altså med til at bremse på vandet, holde på det og forsinke det.

Morten: Ja. Jeg har tidligere i min karriere arbejdet noget også med inde i spildevandssektoren og så videre, og der talte vi rigtig meget omkring, hvordan man også kunne bruge bygninger og bygningsmassen til det, og der var sedumtag eller grønt tag jo et eksempel på det, ikke?

Frederik: Ja.

Morten: Prøv at høre, du sagde biodiversitet. Prøv lige at dykke lidt i den. Hvad betyder det?

Frederik: Det betyder egentlig, at en af de helt fantastiske ting ved de her sedumtage, det er, at man vil bemærke for eksempel om sommeren, der vil man se en hel masse sommerfugle, bier og forskellige insekter, som faktisk trives og nyder rigtig godt af de her planter. Og det er jo blandt andet også en feedback, vi tit får fra vores kunder, og også nogle kommentarer man kan læse på de Facebook-opslag vi laver, det er folk der skriver omkring netop det her, altså om det er insektvenligt og den slags, og det er det i den grad. Især om sommeren vil man bemærke, at det virkelig tiltrækker alle mulige insekter, og det er jo klart, at det er rigtig godt for biodiversiteten, og der gør man virkelig en tjeneste til dem. Og det synes vi er supervigtigt i hvert fald at huske på også, når det er, man vælger et sedumtag, at man gør altså noget godt for insekter blandt andet.

Morten: Lige nøjagtig. Lige nøjagtig. Okay. Nå, spændende.

Produktion og forskellen på måtter og bakker

Morten: Produktionen af det. Vi aftalte sådan lidt, vi skulle lige høre lidt overordnet på det. Det er jo ikke det, der er dit speciale indenfor i butikken, kan man sige.

Frederik: Nej.

Morten: Men hvordan producerer man sådan et produkt der egentlig?

Frederik: Ja. Man kan sige, at det er lidt afhængigt af, hvilke produkter det selvfølgelig er. Men selve sedummåtterne, og så kan vi lige snakke om sedumbakkerne efter, men sedummåtterne, det er egentlig, vi har en hel masse landbrug ude, vi har en masse jord, og det er faktisk også økologisk jord. Så det vi producerer her på Fyn, det er faktisk også økologiske sedumprodukter.

Morten: Okay.

Frederik: Men helt konkret, de her måtter her, det er jo ved, at vi i bund og grund lægger noget jord ud, vi lægger noget specielt net ud, og så til sidst lægger vi planter ovenpå. Og når der er gået noget tid, så gror det hele sig egentlig sammen, og så er det, man til sidst skærer det op med en maskine og deler det ud i plader, sådan så man kan rulle det sammen eksempelvis. Og dermed pakke og sende det.

Morten: Ja. Og nu siger du noget tid for at det vokser op. Hvor lang tid vokser det?

Frederik: Det kan tage cirka fra starten af produktionen til, at det er et færdigt produkt, der vil det kunne tage omkring et års tid faktisk. Og det er jo fordi, at man spreder en hel masse af de her frø ud, og der går jo noget tid, før de etablerer sig og bliver til en færdig sedumplante, der ligesom er vokset ordentligt sammen med resten af jorden og nettet.

Morten: Nå, okay. Spændende. Så nu siger du, man ruller det sammen, eller det kommer på bakker. Hvad er forskellen egentlig? Hvornår vælger man det ene frem for det andet?

Frederik: Ja, det er et rigtig godt spørgsmål. Størstedelen af vores kunder anvender vores sedummåtteløsninger. Men der er også en andel, som vælger vores sedumbakker. Og den primære forskel er, at sedumbakkerne kommer i en mindre enhed. Det vil sige, der skal cirka fire til fem bakker til en kvadratmeter, hvorimod måtterne i forvejen er cirka en kvadratmeter i størrelse. Så bakkerne er jo mindre, de er lettere, og måtterne er så lidt større og lidt tungere. Så skal man vælge det ene frem for det andet, så har det lidt med håndteringen af det faktisk at gøre. Samtidig med det er der også noget prisforskel. Det vil sige, bakkerne er en lille smule dyrere, bakkeløsningen, end sedummåtteløsningerne er. Og det er fordi, man har det her plastik med blandt andet. Det er jo i en plastikkasse. Så er der et tykkere jordlag indeni, og så er der planter på toppen til sidst. Så det er lidt dyrere at producere det. Og så er vi som nævnt også ved selv at lave vores egne sedumbakker, som består af en bakke, der er lavet af kokos i stedet for plastik. Som vi selv producerer. Ja.

Morten: Ja, okay.

Montering og tekniske krav til taget

Morten: Så nu er det produceret, nu er det sendt ud enten som en rulle eller på en bakke, så nu skal det til at installeres. Hvordan gør man det?

Frederik: Hvis man er privat, og vi tager udgangspunkt i det som det første, så modtager man det på en palle. Og så er det, man begynder at lægge det op. Så er det jo selvfølgelig vigtigt, at man lige er sikker på, at taget kan bære det og så videre. Men det tænker jeg, vi måske kommer til senere.

Morten: Lige præcis.

Frederik: Det man egentlig gør i bund og grund, det er jo, at man får det lagt op. Og det er så afhængigt af, hvor højt oppe er det? Er det til en carport, er det til et hus eller hvordan og hvorledes. Så der er jo lidt forskellige ting, der kommer i spil der. Der er nogle, der tager en stige, og så tager de sedummåtten på skulderen og så op. Der er også nogle, der bruger en gaffeltruck eller bruger en minilæsser. Der er mange forskellige måder, man kan få det op. Så for dem der vælger at købe det til haven, der er det jo supernemt. Det er jo bare at tage det og lægge det ud. Men når det skal op på et tag, så er det klart, så skal man være lidt kreativ og finde den bedste løsning for en selv til ligesom at kunne få det op på taget.

Morten: Det er klart.

Frederik: Og der er mulighederne mange. Det er helt vildt forskelligt, hvad folk de gør der.

Morten: Ja. Hvad med det, nu nævnte du det før, det der med det konstruktionstekniske. Der må jo være nogle krav til, hvad der skal ske her?

Frederik: Ja, lige præcis. Så hvis man som kunde overvejer at få et sedumtag, så er der lige nogle ting, man selvfølgelig skal være sikker på. Så det første, det er selvfølgelig, at ens tag kan bære den ekstra vægt. Og afhængig af opbygningen man vælger, altså sedumopbygningen inde på vores hjemmeside, så er det 50 kilo per kvadratmeter, man skal tage udgangspunkt i, som taget skal kunne bære som en ekstra vægt. Udover det, så er det selvfølgelig også vigtigt, at taget er vandtæt. Og så er det også vigtigt, at der er en opkant rundt om taget.

Morten: Okay.

Frederik: Og grunden til at der skal være en opkant rundt om taget, det er jo fordi, at hvis der kommer noget storm, kraftig blæst eller andet, så vil man helst ikke have, at vinden skal kunne tage fat under det og blæse det af. Så derfor skal man bygge en ramme rundt om taget. Det de fleste gør, hvis det for eksempel er et nybyg, og hvis vi tager udgangspunkt i en carport for eksempel, så er det, at man får bygget tre opkanter som sternopkanter med tagpap. Og så nede ved tagfoden, der er jo altid en lille smule hældning, det skal man jo gerne have. Nede ved tagfoden lægger man for eksempel vores kantskinner. Og vores kantskinner, dem kan man brænde fast ovenpå tagpappen, og så er der riller i siden på dem, og dermed kan vandet ret let dræne væk.

Morten: Ja, okay. Okay.

Frederik: Så det er egentlig de tre regler, der er. Det er det her med en opkant, et tag der er vandtæt, og så også at taget selvfølgelig skal kunne bære den her ekstra vægt, som kommer i form af sedumtaget.

Morten: Det er klart. Men man lægger så simpelthen sedumtaget direkte ovenpå tagpappen, eller hvordan?

Frederik: Ja, det er korrekt.

Morten: Okay, så der er ikke noget imellem det?

Frederik: Ja, og det er et rigtig godt spørgsmål. Det gode ved sedumtaget, det er faktisk, at det i virkeligheden beskytter ens tagpap mod blandt andet solens UV-stråler. Så det forlænger faktisk levetiden på tagpappen. Samtidig med det, så har det også en isolerende effekt om vinteren og en kølende effekt om sommeren faktisk. Så hvis man har et tagpaptag, så er det egentlig helt ideelt i forhold til at få sedum ovenpå efterfølgende. 98% af dem, som lægger et sedumtag, det bliver faktisk lagt ovenpå tagpap.

Morten: Ja, okay.

Frederik: Så kan man så komme ind på det her med, om man kan være bange for at rødderne fra sedumplanterne kan gro ned igennem tagpappen. Og som udgangspunkt er det ikke noget, man skal være nervøs for. Men når man køber og får monteret et sedumtag, så er det vigtigt, man overholder den her drift og vedligeholdelse, der medfølger.

Morten: Okay.

Frederik: Og den er blandt andet, at vi faktisk anbefaler, at man fjerner ukrudt og tilser taget to gange om året cirka. Der skal jo noget meget voldsomt til, før der kan slå rødder ned igennem tagpappen fra et sedumtag. Selve sedumplanterne i sig selv kan ikke gøre det. Så det skal være, hvis der gror et birketræ, eller der sker et eller andet helt skørt, som skulle begynde lige pludselig at gro og virkelig tage fat.

Morten: Ja.

Frederik: Det er ikke noget, jeg nogensinde har oplevet, og jeg tror ikke, jeg kommer til det, men hvis man ser på det rent teoretisk set, så vil der godt kunne gro et eller andet på taget, der pludselig kunne slå rødder. Så der er det vigtigt, at man to gange om året, som tommelfingerregel, tilser taget og ligesom ser, er der noget ukrudt, ragelse eller et eller andet helt tosset.

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Og når du siger tilser, så tilser man det oppefra? Det er ikke sådan, man ruller det op eller lige løfter bakkerne og ser, hvad der sker under?

Frederik: Nej, nej, nej. Det er bare at komme op på taget. Man skal selvfølgelig ikke stå og rulle det af og vurdere, og det er overhovedet ikke nødvendigt. Hvis der skulle gro noget, som potentielt kunne slå rødder ned igennem tagpappen, så vil man se det.

Morten: Okay.

Frederik: Helt bestemt.

Vedligehold, solceller og brug i praksis

Morten: Prøv lige at høre, vi overvejer egentlig både noget regnvandsopsamling, vi overvejer solceller.

Frederik: Ja.

Morten: Og det er jo noget, som på en eller anden måde kommer i indvirkning med et potentielt sedumtag. Hvordan skal vi forholde os til det?

Frederik: Man kan sige, at få solceller på taget og kombinere det med et sedumtag, det er ikke noget problem overhovedet. Så det kan man sagtens. Og det man skal huske, det er jo, at et sedumtag, når der kommer regnskyl og den slags, så suger det en hel masse af regnvandet. Og så holder det på det, og derefter afleder det. Så det er jo en bremsende effekt, et sedumtag har på regnvandet. Så det er ikke fordi, noget af det vil selvfølgelig fordampe og den slags, men primært så er det en bremsende effekt sedumtag har på regnvandet. Og i forhold til solceller, så har vi masser af kunder, der tidligere har lagt sedumtag på et tag, hvor der i forvejen er solceller.

Morten: Ja.

Frederik: Så det kan man sagtens.

Morten: Jeg synes æstetisk faktisk, det er flot, at man pakker solcellerne ind i noget sedum. Det er min personlige holdning. Det kan der selvfølgelig være forskellige holdninger til. Men det synes jeg, det bliver mere elegant løst. Jeg har også anbefalet det til et par stykker faktisk.

Frederik: Ja.

Morten: Men som jeg hører dig sige, så på regnvandsopsamling, hvis man sætter en regnvandstank ude i haven, så kunne det sagtens kombineres med sedumtag, fordi det egentlig kun er et spørgsmål om, at det forsinker. Og så kunne man jo bruge det til sit toiletskyl eller til sin havevanding eller sådan noget. Så de to ting kunne også fungere sammen.

Frederik: Helt bestemt, helt bestemt.

Morten: Godt. Du talte lidt omkring vedligehold. Det her med at komme op et par gange om året og lige sørge for, at der ikke står et birketræ midt i det hele. Hvordan skal det ellers vedligeholdes det her?

Frederik: Ja. Helt konkret så er der jo en lille smule vedligeholdelse, men det er ikke noget, man skal være bange for. Så konkret anbefaler vi, at uanset om det er sedum til haven eller til taget, at man gøder det to gange om året. Og gødningen består egentlig af, vi har sådan en tommelfingerregel, det hedder et kilo per 100 kvadratmeter. Så har du en tagflade med sedumtag på for eksempel 10 kvadratmeter, så skal du kun give det 100 gram gødning to gange om året. Og der anbefaler vi, at man gør det henholdsvis om foråret og om efteråret. Så har man ligesom noget, man kan tage udgangspunkt i.

Morten: Ja.

Frederik: Udover det anbefaler vi også, at man vander taget, når vi er i de varme perioder.

Morten: Ja.

Frederik: Og det kan jo være om sommeren, hvor hvis vi er heldige at få 30 graders varme, og måske vil der ikke være noget regn i 14 dage eller et eller andet. I sådan nogle tilfælde anbefaler vi, at folk vander taget. Det giver simpelthen lige noget ekstra næring til planterne, det gør at det holder sig blomstrende og flot.

Morten: Ja.

Frederik: Så gødning og vanding, det er ret vigtigt at huske på, når man køber et sedumtag, hvis man gerne vil have, det ser så optimalt ud som muligt.

Morten: Ja ja.

Frederik: Men ellers så er der ikke det helt store i forhold til vedligeholdelse.

Morten: Så er det, Frederik, man må også kunne opleve det her med, at en plante kan gå ud en gang imellem?

Frederik: Ja, det kan jo ske. Men heldigvis er det smarte, at man altid kan få en ny sedummåtte for eksempel at supplere op med, eller man kan få tilsendt en boks eller en kasse, hvor der ligger stiklinger i. Og det er egentlig en metode, man kan anvende, hvis der er mere, der går ud. Hvis det er meget lidt, der går ud, og for eksempel lad os sige, det er en kvadratmeter eller et eller andet, det er sjældent, at det bare lige går ud. Men i tilfælde af, at det skulle ske, så kan man faktisk klippe toppen af planterne, hvor væksten er fin, og så kan man tage de her stiklinger, man faktisk klipper af, og lægge dem på de områder, hvor der mangler vækst.

Morten: Okay.

Frederik: Så man kan faktisk få taget til at formere sig ved, at man tager fra de steder, hvor det trives optimalt.

Morten: Ja, okay.

Frederik: Men hvis nu vi tager et eksempel, hvor man for eksempel ikke har vedligeholdt taget, eller man har glemt at vande det, eller det har taget lidt skade, så kan man altid få tilsendt en kasse fyldt med nye friske stiklinger, og det tager man faktisk bare og strøer ud på de områder, hvor der mangler noget vækst.

Morten: Ja, okay. Så findes der jo en god løsning på det.

Frederik: Helt bestemt. Ja, helt bestemt.

Morten: Kan man egentlig gå på det her tag, når man har lagt det? Må man gå på taget, eller er der nogle overvejelser i det?

Frederik: Ja, det er faktisk et rigtig godt spørgsmål, også et vi får rigtig tit. Man skal ikke sammenligne det med græs. Så det vil sige, det er ikke noget, man kan spille fodbold på og løbe rundt på og den slags.

Morten: Ja.

Frederik: Men det tåler at blive trådt på. Det vil sige, at når vi vedligeholder, vi har en masse vedligeholdelsesaftaler, og for at kunne gøre det, også for at kunderne selv kan gøre det, så er man jo nødt til at gå på det, og det kan man sagtens. Det er jo bare planter, og de vil selvfølgelig blive mast, men så hopper de op igen.

Morten: Ja.

Frederik: Men hvis man konstant går på det, så vil planterne i længden tage skade af det. Så det helt konkrete svar er, ja, man kan godt gå på det, men man skal gøre det i et begrænset omfang. Det skal være i forbindelse med, at man er nødt til det. For eksempel hvis man skal vande det, eller man skal op på det og tilse det eller et eller andet.

Morten: Jo, lige nøjagtig. Lige nøjagtig.

Anvendelser, ulemper og alternativer

Morten: Vi havde faktisk en overvejelse i forbindelse med vores eget byggeri. Jeg ved ikke, om den kommer til at flyve, jeg ved ikke engang, om det er en løsning. Men vi har en terrasse, som kommer til at bygge på første sal, hvor vi potentielt egentlig godt kunne tænke os at skærme noget af det af, så man ikke nødvendigvis kan stå og kigge over til nogle naboer eller den vej rundt, lidt respekt for dem. Kunne man forestille sig, man puttede noget sedumtag der, ligesom for at nudge folk væk fra den del af terrassen, så det egentlig var en del af terrassen, men det var ikke noget, man brugte i sin dagligdag. Er det en løsning, du har set før?

Frederik: Ja, det tror jeg, hvis jeg forstår det helt korrekt. Det du mener helt konkret, det er, at det skal være et område, hvor man egentlig er, men det skal være der kun for den visuelle del.

Morten: Ja.

Frederik: Ja, det har jeg faktisk. Ja, det er der eksempler på. Det kan man sagtens gøre. Jeg kommer faktisk til at tænke på et helt specifikt scenarie, som også har været på TV2, noget der hedder Mesterlige ombygninger.

Morten: Ja.

Frederik: Et program hvor, jeg mener det var en arkitekt fra BIG, som var arkitekten for de her meget specielle boliger. Der er en bolig i sæson et, hvor de netop bygger den her terrasse på, og der bygger de sådan et siddeområde og så med sedum bag det og rundt om. Det er megaflot. Jeg har svært ved lige at beskrive det med ord. Men man kan se det i en af de her episoder der på Mesterlige ombygninger, og det kan jeg huske, det var helt vildt flot, hvor de netop vælger at lægge sedumtag rundt om den her siddeplads, der er udenfor ovenpå taget.

Morten: Ja, okay. Jeg tror faktisk godt, jeg ved, hvad det er for en, men hvis vi finder det, så lægger vi lige lidt op til det her i show notes på det. Frederik, den sidste ting vi lige skal prøve at dække af her, inden vi slutter podcasten, det er jo det her med ulemperne ved sedumtag. Hvad er det, hvad kigger man ind i der? Hvad skal man være opmærksom på?

Frederik: Man kan sige, først og fremmest så er der jo selvfølgelig en økonomisk omkostning ved det.

Morten: Ja.

Frederik: Det betyder også, at når man får et sedumtag, har man også et vist ansvar for ligesom at holde det ved lige, i og med at det er et levende tag. Det vil sige, der er jo det her ansvar for at man vedligeholder det og passer på det, så det ikke går ud og går i stykker. Og så er der jo selvfølgelig den anden ting, og det er jo det her med, at ens konstruktion skal være lavet og bygget til at kunne bære et sedumtag. Dog så er det sjældent, at vi oplever folk, der har en konstruktion, som ikke kan bære det, og det er fordi, at vægten af vores sedumløsninger faktisk er ret lave set i forhold til, hvad man for 10 år siden kunne få af sedumopbygninger. Så det er en minimumvægt. Så når man snakker de her 40-50 kilo per kvadratmeter, så er det faktisk ikke særlig voldsomt. Så det vi altid anbefaler folk, hvis man er i tvivl, det er, få en tømrer eller en med noget byggeteknisk erfaring til at komme ud og vurdere ens spær eksempelvis og ligesom sige, jamen det tag kan godt bære det. Så i de fleste tilfælde er det ikke et problem, men er man i tvivl, så er det selvfølgelig vigtigt, man lige får det undersøgt, så man er helt sikker.

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Findes der egentlig nogle alternativer til det her, som er grønne tage? I gamle dage byggede man vel egentlig med tørvetag, eller findes der andre tilsvarende løsninger?

Frederik: Ja. Vi har faktisk haft en 10 stykker måske gennem tiden, som tidligere har haft græstag, men som har valgt at få det hele fjernet og lagt sedumtag. Og grunden til det, det er jo, fordi et græstag eksempelvis for det første er meget tungere, fordi for at det skal trives, så skal det have et meget tykt jordlag. Så det er rigtig tungt, det er også rigtig bekosteligt, for det er dyrt. Og samtidig med det, så er der langt mere vedligeholdelse, fordi som man ved, så græs det gror jo nærmest i skyerne. Det gør sedumplanterne ikke. De vokser maks mellem 10 til 15 centimeter i højden, så man skal ikke ud og slå det med græsslåmaskinen og det ene og det andet. Og så har man også det her farvespil i det, selvfølgelig kontra græsset. Så jo, før i tiden havde folk de her græstage eksempelvis, men det er ikke meget, man ser til det mere, fordi fordelene ved et sedumtag er langt større end ved et græstag eksempelvis.

Outro: Bedste råd, hvor man kan læse mere og tak for snakken

Morten: Ja, okay. Okay. Prøv lige at høre, vi er ved at nærme os en afslutning her. Hvis du skal give et godt råd til nybyggere, hvad skal det være?

Frederik: Jeg tænker, at hvis man ønsker at få en grøn profil på sit nybyggeri, og man ønsker at være med på hele den her miljøbølge og gøre tilstedeværelsen lidt grønnere, så synes jeg, man skal prøve at overveje at få et sedumtag. Og om ikke, så kan det også være, at hvis man har et lille shelter, eller man har en lille cykelskur eller et lille udhæng eller et eller andet, så kan man altid starte ud med at prøve at få et sedumtag oven på det. Det er bare med at kaste sig ud i det. Men jeg tænker klart, at hvis man ønsker at få den der grønne profil, man ønsker at gøre noget for biodiversiteten og den her slags ting, og samtidig med selvfølgelig få et superflot og farverigt udtryk, så synes jeg, man skal give sig i kast med det. Og om ikke, så kan man også prøve det i haven eller i forhaven eller i baghaven eller som bunddække også. Det er også noget, man ser rigtig tit på de her nybyggerier, og det falder jo ligesom lidt ind i det hele.

Morten: Lige nøjagtigt. Så. Ved du hvad, den sender vi videre her. Tak for det.

Frederik: Ja.

Morten: Hvis man skal følge jer eller læse lidt mere omkring jer, hvor gør man det bedst henne?

Frederik: Vi er ret aktive på Instagram, og vores Instagram handle, det er egentlig bare instagram.com/growtech.dk. Og det er også bare Growtech på Facebook og så videre. Så vi er mest aktive på Instagram og Facebook.

Morten: Super. Men vi er selvfølgelig også på de andre medier.

Frederik: Lige nøjagtigt.

Morten: Ved du hvad, det sørger vi for at få linket op til, og så vil jeg egentlig bare sige tak for dit bidrag her.

Frederik: Godt, jamen selv tak, og tak fordi jeg måtte være med.