Typehuset gentænkt

Intro

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært, Morten, og sammen med min hustru, Ellen, håber jeg snart at kunne komme i gang med vores drømmevilla. I denne podcast inviterer vi andre nybyggere, rådgivere og leverandører, ja, alle der har noget på hjerte om byggeri, til at dele deres erfaringer. Et typehus er ikke bare et typehus, og Hjem igen med Kim Østergaard er et godt eksempel på det. Lyt med i denne episode, hvor vi folder ud, hvordan man kan tænke typehus på en helt ny måde, og hvilke fordele der kan være ved det. Kim, velkommen i studiet. Velkommen til Drømmevillaen.

Kim: Tusind tak skal du have, Morten.

Morten: Og tak fordi du greb bolden her. Vi har jo været connected på LinkedIn en periode og set det, du lavede, det her med Hjem igen og så videre. Inden vi hopper ind i den, lad os lige høre kort om, hvem du er.

Kim: Jamen, jeg hedder Kim og er 46 år. Har fire børn og har bygget virksomheder siden 1998, vil jeg egentlig vurdere. Der sprang jeg ud med min første online shopping-virksomhed, hvor vi på nettet handlede med computerdele. Det var simpelthen det eneste, vi kunne sælge. Det var de eneste mennesker, der turde købe noget på internettet. Det var før, hvis man sådan springer tilbage, rigtig mange vil måske ikke engang kunne huske det, men det var før, du kunne bruge kreditkort, dankort online. Så alt, hvad vi sendte ud, det sendte vi ud på efterkrav.

Fra software til byggeri

Morten: Ja.

Kim: Så det er sådan mit første spæde erhvervsskridt. Og så har jeg arbejdet med marketing. Jeg har arbejdet med retail. Jeg har været online-direktør i Bestseller-koncernen blandt andet. Og så har jeg bygget nogle konsulentvirksomheder op inden for kundeloyalitet og kundeklubber. Og så har jeg bygget en softwarevirksomhed sammen med en hel masse gode mennesker, som vi så solgte sidste år, som hed Marketingplatform. Og det var sådan en marketing automation-platform, som sætter strøm til kundeoplevelsen og gør, at brand owners, altså rigtige virksomheder, egentlig kan få noget af den samme indsigt som for eksempel Facebook og Google har. Og dermed målrette de tilbud til den enkelte, sådan at den kommunikation, der er, bliver relevant. Så det er sådan min baggrund. Og så har jeg bygget nogle gange før, men jeg har ikke sådan snydt ud af byggebranchen, som man kan sige. Kompetencerne for at starte Hjem igen, jamen, det er jo, at vi har fundet en hel masse gode mennesker, som bare har generationers erfaring i at bygge.

Morten: Ja. Ja, fordi jeg skulle til at sige det, jeg kommer også selv med en softwarebaggrund og en SaaS-baggrund og den vej, så der må jo være et stykke vej over til egentlig at lave et byggefirma, kan man sige. Så hvad var det, der tændte tanken der? Hvor kom idéen fra?

Kim: Jamen, vi havde hele tiden vidst, at min kone og jeg havde købt en ejendom for nogle år siden, og så var vi klar over, at når jeg havde solgt den her softwarevirksomhed, jamen, så skulle vi bygge. Så skulle vi have hovedhuset ned. Vi troede faktisk først, vi kunne genbruge det, men det var simpelthen i så dårlig stand, så vi opgav at skulle renovere det. Så derfor gik vi ind og sagde, okay, men så skal vi bygge noget nyt. Så begyndte vi at tage priser hjem for at bygge nyt i Danmark med danske entreprenører og danske håndværkere. Og det er jo sådan relativt, når man har en landejendom, så skal hovedhuset altså passe til sidebygningerne. Det vil sige, det ender jo med at blive sådan lidt småstort, inden du er færdig. Og det gjorde prisen også. Så jeg fik jo simpelthen nogle priser per kvadratmeter på det, vi skulle bygge, som var så høje, at jeg stod lidt og kiggede på det og tænkte, så mange penge vil jeg simpelthen ikke have siddende i mursten i postnummer 6600, hvor vi bor, fordi det ville vi jo være gift med for evigt. Vi ville jo ikke have nogen som helst mulighed for, det er jo ikke engang en hudafskrabning, vi taler om, hvis vi skulle afhænde det. Det ville jo være nærmest at miste hele understellet. Så mange penge ville vi jo tabe på at skulle sælge det.

De første erfaringer med Hjem igen

Kim: Og så talte jeg med min kompagnon i Marketingplatform, som er makedoner, altså fra det tidligere Jugoslavien, lige ved siden af Italien. Og så siger jeg til Nino, som han hedder: De der folk, som har bygget for dig, er det egentlig nogle gode mennesker? Tror du, at de har lyst til at bygge i Danmark også? Og så siger han, jamen, det kunne da sagtens være. Så ringer han til det her byggefirma, som, kan man sige, laver det, man kalder råhuset, eller på engelsk kalder man det sådan "to the masonry level". Det vil sige, et hus, de laver alt jordarbejdet, fundamentet, væggene, taget, isolering, alle de ting, sådan trækker rør og slanger og kloak og alt det, som ligesom er, så man har sådan et hus, der er lukket og funktionelt. Og så siger han, jamen, det ville de faktisk gerne. De ville gerne bygge herop.

Kim: Og så kommer der nogle flere møder ud af det, og de kommer herop og begynder at bygge. Og det går bare skidegodt. Og de er sindssygt dygtige, de her folk, og megadedikerede og hårdtarbejdende. Og på en måned så har seks mand gravet færdigt ud, bygget en sandpude op helt nede fra kælderniveau, for der var selvfølgelig en kælder i det der gamle hus, som vi ikke vidste var der. Nedbryderne, de havde selvfølgelig fundet den, de havde bare ladet den ligge, fordi de tænkte, nå ja, vi prøver at snyde udenom. Så vi finder den her kælder. Og det er jo vældig morsomt, så vi skulle jo bygge sandpude op næsten fra Genesis, synes jeg. Så det var meget sand. Og alt det bygger de op, laver det her fundament, som på grund af, at det skal forbinde nogle sidebygninger, er næsten 500 kvadratmeter bare i stueplanet. Og det er vildt. Og laver det komplet med isolering og slanger og varmt vand, koldt vand, gulvvarme og så videre på en måned. Så står der simpelthen et lukket fundament, kæmpe fundament, inklusive, og det er faktisk bygget, så det kan holde til et jordskælv på otte på Richterskalaen. Sådan har vi ikke tænkt os at bygge alle Hjem igen-husene, vil jeg sige. Og det er oppe i højden, så der står også stål til at forankre førstesalen og det hele og taget og det hele. Så alt det der laver de på en måned.

Kim: Så sad jeg jo sådan lidt og tænkte, det var interessant. Skulle man egentlig, fordi jeg havde gået sådan og famlet lidt og tænkt, hvad skulle jeg egentlig lave, efter jeg havde solgt den her virksomhed. Jeg har købt lidt af nogle andre softwarevirksomheder og hjælper dem lidt, og det er også spændende, men jeg kunne godt mærke, at jeg skulle have noget, som var min passion. Som var det der nye firma, som jeg skulle kaste min energi og kærlighed i at lave. Ja. Og det blev så Hjem igen.

Efterspørgslen opstår

Kim: Okay. Og det, der egentlig skete, Morten, med det her, jamen, det var jo så, at vi bliver kontaktet af nogle mennesker, som vi kender. Han er en meget kendt fodboldspiller, vel nok den dansker med den største SoMe-profil, vil jeg tro, altså flest sociale følgere. Han har næsten tre millioner følgere. Og så en eller anden dag så ringer han og siger: Kunne I egentlig ikke bygge et hus for os også? Fordi vi havde været ude og kigge på et hus, og de har talt med de der store kendte typehusfirmaer, som jo har gjort det godt i mange år, så ikke noget ondt ord om dem, men de synes simpelthen, ham og hans kone, at det blev så dyrt. Fordi ét er den pris, du får præsenteret, men så kommer der alle mulige tillæg.

Morten: Lige præcis.

Kim: Og så siger han, når I kan bygge til de her penge, kunne I så have lyst til at bygge for os også? Jeg ved godt, I skal tjene lidt på det, men kan vi finde ud af et eller andet?

Morten: Ja. Kim, hvor er vi henne? For hvor mange år er det her siden? Altså, er det her sidste år eller for to år siden?

Kim: Nej, nej, det er lige sket. Det er lige sket. Vi taler måneder. Det er jo sådan, når man er vant til at rykke fra land, når man driver virksomhed, så rykker man jo hårdt fra land. Så vi har jo rykket megahårdt fra land med det her, og det har jo formet sig. Det fortæller jeg dig lige om lidt. Så skal jeg fortælle dig alt det, der er sket bare på den sidste måned for Hjem igen.

Kim: Men han henvender sig, og vi finder ud af og siger, nå, men ved du hvad, vi vil faktisk gerne bygge det her hus for jer. Så det er vi så gået i proces med, og det skal vi så have lavet her bagefter. Og så sad jeg jo sådan lidt og tænkte, nå, men hvis vi kan bygge vores eget, vi kan bygge for de her gode mennesker, kunne vi så bygge nogle andre huse også? Ja. Og så begynder jeg sådan at føde tanken lidt, og begynder at lave et par grundplaner sammen med vores makedonske arkitekt og projektleder. Og arbejder med de her grundplaner. Og så printer jeg dem, og så tror jeg, mine forældre kommer på besøg, og så siger min mor: Nå, men kan I bygge sådan en i Skive også? Og så siger jeg, jamen ja, men det kan vi da godt. Jeg siger, det må vi da prøve at finde ud af. Og så kommer mine svigerforældre, og så siger de, jamen, sådan en vil vi også gerne have hernede, hvor vi bor. Det kunne vi egentlig også se kunne være rart, at vi kunne komme af med noget have, og de begynder jo også at være lidt ældre. Og det var det samme med mine forældre.

Kim: Og så tænkte jeg sådan lidt, nå, men hvis der er sådan en efterspørgsel på det, lad os så prøve at lave et website. Og så lavede jeg for en måneds tid siden hjemigen.com. Og begyndte at lægge det ud på min LinkedIn. At nu har vi lavet det her, og vi har lavet to grundplaner på daværende tidspunkt, en 127 og en 165 kvadratmeter.

Kim: Og så skriver en meget høflig mand, som jeg har kendt fra erhvervskredse i mange år, tror jeg de sidste 15-20 år. Og så skriver han og siger, vi har en grund heroppe i nærheden af Aarhus, lidt ude mod Silkeborg. Der er en dejlig søudsigt, og her bor vi selv. Men vi har så meget grund, så vi vil egentlig gerne bygge nogle lejeboliger. De ser rigtig fine ud, dem I har tegnet. Kunne I ikke være interesseret i at bygge nogle af dem? Men vi vil gerne have dem lidt mindre. Og så siger jeg til ham, jo, men det må vi prøve. Skal vi prøve at lave et grundplan, som er sådan et par og 90 kvadratmeter? Det er en god størrelse, fordi det har alle lidt råd til at leje sig ind i, og det er en attraktiv størrelse for ældre og for enlige eller fraskilte, også hvis der er et par børn. Så er det en fin størrelse at bo i. Man skal også tænke meget på isolering og opvarmning, og det kunne godt være, folk kunne sidde i en lidt større bolig, men der er jo nogle følgeomkostninger ved en større bolig også.

Kim: Så den tanke blev ligesom til mere, og vi lavede et grundplan på 92, rettede den lidt til og konsulterede en dansk arkitekt, og så endte den på 92,8 kvadratmeter, den her grundplan. Og den lægger jeg så op. Lægger den op på min LinkedIn også og skriver omkring det. Jeg laver sådan en ugestatus, som jeg egentlig altid har gjort de sidste mange år. Og på 14 dage så har vi forhåndsinteresse for 100 enheder af den her 92,8 kvadratmeter bolig.

Morten: Ja. Så det er jo sådan lidt, jeg står sådan lidt og niver mig i armen og siger, hvad søren er det, der er foregået her? Har vi bare ramt den med designet? Jeg synes jo ikke, vi er helt på plads med designet endnu. Det skal sådan lige have lidt på eksteriøret og strammes lidt op og arbejdes på, og vi skal kigge lidt på og sige, jamen, er det en rigtig terrasse? Vi har lavet sådan en lameloverdækning til terrassen, eller skal der noget funktion i og alle de her ting.

Morten: Ja. Jamen, med 100 interesser i løbet af en måned, og så i disse tider, kan man sige. Så må I jo have ramt et eller andet rigtigt i det her.

Pris, målgruppe og tæt-lav boligform

Kim: Jeg har siddet i møde med en ejendomsmægler i dag, og så taler vi lidt omkring det. Og så siger hun: Du rammer et udtryk og et prispunkt, som folk gerne vil have, og som folk kan låne til, selvom vi er nede i en eller anden form for recession. Der er jo ikke rigtig nogen, der ved, hvor vi er henne på kurven i den her recession.

Morten: Præcis.

Kim: Det kan jo være, at vi i virkeligheden er et sted, hvor det er lige ved at vende. Det tyder det på, hvis man kigger på aktiemarkedet for eksempel.

Morten: Mm.

Kim: Men vi ligger stadigvæk her, nu taler vi oktober 2022, for dem der må lytte det senere. Vi ligger jo stadigvæk sådan, at bankerne, når de vurderer det her, skal vurdere på en stressrente på 8 procent.

Morten: Præcis.

Kim: Hvor vi tidligere skulle vurdere med en stressrente på to eller tre. Og det vil jo sige, at de der huse, hvor vi bare slog ud og sagde, nå, men inklusive grund, så køber vi da bare til 22.000 per kvadratmeter, så skal du altså have penge med hjemmefra, hvis du skal det.

Morten: Præcis. Det får du ikke bare lov til på den måde længere.

Kim: Nej. Og der ligger vi jo på et helt andet prispunkt med de boliger, som vi har.

Morten: Kan du dele lidt om det? Er det offentligt at gå ind og kigge det, eller hvad I stræber efter? Hvor ligger I henne cirka? Hvad er målepunktet for jer?

Kim: Målepunktet er, at uden grund vil vi gerne ligge nede omkring 13.000 kroner per kvadratmeter. Det er sådan vores målepunkt. Det kan være en lille smule svært med de helt små boliger, hvis vi skal opføre den som enkelthuse. Så derfor, når vi siger den pris, jamen, så er det opført som dobbelthus, men et rart dobbelthus. Vi har alle sammen lidt den der skræk for, at vi kommer til at bo lige op ad naboen og kan høre alt, hvad de foretager sig. Så derfor har vi lavet vores dobbelthusmodel sådan, at vi spejler den rundt om carporten.

Morten: Okay.

Kim: Det vil sige, carportene ligger op til hinanden med lamel imellem og med en plade i lamellerne. Så du ser ikke naboen, du kan ikke høre naboen. Smækker de døren, jamen, så vil lamellerne og carporten absorbere det. Og du kan heller ikke høre andet fra deres liv inde i huset. Så du bor privat, både på terrasse og huset. Og der er bare stor forskel for os, hvis vi opfører tre klynger med dobbelthuse, så man opfører seks huse i alt, end hvis vi skal opføre ét hus.

Kim: Og rigtig mange mennesker i dag vil gerne bo i det, man kalder tæt-lav bebyggelse. Fordi der er en stor tryghed i det, der er noget socialt i det. Så laver man måske en klynge et sted. Det vil ham, som jeg fortalte om lidt mere detaljeret heroppe ved søen, han vil lave sådan en ældre-klynge. Så laver han 12 eller 24 boliger, og så laver man et fælles orangeri for eksempel eller andet, der ligger inde i midten og ligesom binder det sammen, og man laver noget belægning, der gør, at man binder de her huse sammen. De ligger for sig selv. Man har selvfølgelig en nabo, der ligger tættere på, men ellers så ligger husene med en spredning og placeret ind i naturen. Så man får et lækkert hus, man får et super lavenergihus, som overholder den her A2020, som er den nyeste i forhold til, hvor godt man kan isolere tingene.

Bæredygtighed og byggemetoden

Morten: Mm. Og det er vigtigt for os, fordi man kan jo ikke lave noget, der sviner.

Kim: Præcis. Jeg har jo i mange år sorteret mit affald. Og jeg har i mange år, når jeg kom på genbrugspladsen, stået og pillet plastikfolien af rammen til dåsecolaerne eller danskvandet, fordi jeg synes ikke bare, man kunne smide det hele til småt brændbart.

Morten: Mm. Men det er jo også det, der er et kæmpestort tema inden for byggeriet, kan man sige. Nærmest alle gæster, som jeg har haft i studiet i Drømmevillaen, de taler jo netop omkring bæredygtigheden og omkring, hvor stort et aftryk det har på vores miljø, det her med byggeriet. Så...

Morten: Jeg er blevet lige nødt til at forstyrre et kort øjeblik, for jeg har en nyhed fra Drømmevillaen, som jeg gerne vil dele med jer. Vi har netop lanceret et otteugers gratis mailkursus, som I kan hente inde på droemmevillaen.dk. Det, vi har gjort, det er, at vi har samlet vores erfaring fra vores samtaler med over 125 deltagere i vores podcast. Og det har vi simpelthen kondenseret ned i et kursus, der handler om vejen til Drømmevillaen, som vi kalder det. Det, I får, det er, at I får en mail hver uge, som indeholder en video, der fortæller omkring vores erfaring inden for et givent område. I får en bog, hvor I kan samle alle jeres drømme om jeres villa. I får 16 cheat sheets, altså gode værktøjer, der kan bringe jer tættere på jeres mål. Og I får muligheden for at få en individuel byggeprofil, hvor kurset er færdigt, som I kan bruge i resten af jeres byggerejse. Alt sammen kommer som sagt fra erfaringen med over de her 125 podcasts, som vi har lavet til. Gå ind på droemmevillaen.dk, hent det derinde. Det er gratis. Og så håber jeg bare at se jer.

Morten: Ja, hvordan har I taget det ind i jeres bygninger, og hvordan har I arbejdet med det ved jer?

Kim: Jamen, det har vi arbejdet på på flere måder. En af tingene er blandt andet, at vi bygger ikke med mursten, som du kender dem. Mursten er jo sådan lidt en dansk opfindelse, at det bliver brugt meget heroppe. Og hvis man kigger på det, jamen, så støber du en firkantet kasse, massivt. Og alle ved, at stillestående luft er det, der isolerer bedst. Men der er jo ikke noget stillestående luft, for der er ingen luft i, fordi den er fyldt ud. Så vi kiggede i stedet for og sagde, jamen, hvordan er det, man bygger andre steder? Fordi vi har også et klima under forandring. Det bliver lidt varmere, det bliver måske ikke helt så koldt, og måske begynder det at blive rigtig meget koldere, så du har nogle meget større temperaturudsving.

Kim: Og i Grækenland, i Italien, i Tyskland, i Østrig og også i Makedonien, hvor vores håndværkerteams kommer fra, jamen, der bygger man med en østrigsk byggeblok fra et firma, der hedder Wienerberger. Som er kæmpestore. De ejer også teglværker i Danmark. De er gigantiske. Og de har et system, der hedder Poroton, som er nogle store mursten med lodrette huller i. Og de er megastærke. Man bruger dem til højhusbyggerier også. Og de er superhurtige at sætte op. Du skal selvfølgelig placere den nederste ligesom alt muligt andet. Den skal stå fuldstændig i vatter, og alt skal være godt, og den skal stå i noget bestemt cement, siger jeg, som de kommer med. Det er lidt andet materiale. Og så har du simpelthen sådan en rulle, så når du så sætter de første blokke, så i stedet for at du skal stå med en murske og hælde på og glatte ud, så har du sådan en maskine, du bare lige ruller hen over de her blokke med, og så har den sat det her cement af, det her klæbemiddel af, og så sætter du de næste blokke. Og nu kan jeg selvfølgelig ikke huske, hvor mange kvadratmeter en trænet arbejder laver i timen, men det er vildt meget.

Morten: Ja.

Kim: Vi regnede ud på vores eget hus, at vi ville spare en million på facaden ved ikke at bruge mursten.

Morten: Hold da op.

Kim: Og samtidig så får vi et hus, der er meget bedre isoleret. Fordi hvis vi skal prøve at tage væggen indefra, altså det du ser, du står inde i dit hus, og du forestiller dig, du kunne kigge igennem væggen. Det er der nogen, der kan, men det er superhelte, så vi andre skal lige have forklaringen med. Så hvis du starter indefra, jamen, så er der et lag maling. Så er der et lag grunder. Så kommer der filt, så du har de her flotte glatte vægge. Så er der spartel, og så er der gipsplader. Gipspladerne sidder så på et lille træskelet, og derinde har vi trukket el-ledninger, og vi har trukket de vandrør, slanger og sådan noget, som kan være der, fordi sker der et eller andet, skal du have en ekstra stikkontakt? Skal du have repareret noget vand eller have flyttet en vandhane? Jamen, så skærer man bare lige hul i gipsen og laver det. Så skal man ikke pille i husets konstruktion. Og så har vi selvfølgelig fyldt lidt isolering ind. Det er jo nogle få centimeter, der er der, men der er lidt isolering også lige til at tage noget lyd.

Kim: Så kommer den her Poroton-blok, som har en sindssygt lav U-værdi. Som er simpelthen så velisolerende. Den er 25 centimeter, og så er den 37 i længden og 24 på den anden led. Men den er 25 i dybden, altså ud af væggen, kan man sige, så den står der. Udenpå den, jamen, så er der et pudssystem fra, jeg ved ikke, om Sto er de største eller Mapei, som vi bruger, er de største. Men det er de to giganter, som laver pudssystemer, som bare holder i årevis, og de giver mange års garanti på selve pudssystemet også. Så der er et klæbemiddel, og så sætter man et stenulds- eller glasuldsbatts på. Vi kunne ikke drømme om at bygge med flamingo derude på. Det må man godt i Danmark. Det måtte man ikke engang, men EU har ligesom tvunget ind, at man må. Men det kan jo brænde. Og der er en grund til, at det er forbudt i højhusbyggerier for eksempel. Vi så en frygtelig brand i London for nogle år siden med et højhus, hvor de havde brugt det alligevel. Og det brænder bare megagodt. Og det vil vi simpelthen ikke have på samvittigheden. Det skal være i orden.

Kim: Så der sidder sådan et batts på 10 centimeter, som er hårdt komprimeret. Og det isolerer jo som enormt mange flere centimeter. Så du har først den lille isolering i gipspladen med luft, der står stille. Så har du de 25 centimeter Poroton, der står stille. Så har du 10 centimeter hårdt komprimeret glasuld eller stenuld. Og så har du den her pudsflade, som består af seks lag og net og kantlister, så det står fuldstændig snorlige på alle hjørner og alle vinduesfalse. Og den er så otte millimeter, det samlede pudslag. Så den er stenhård. Du kan simpelthen ikke mærke på den her væg, om der er mursten bagved, eller hvordan den er bygget op. Og så har du det, du kan kalde super lavenergi. Vi er lige ved at beregne på alle U-værdierne, men det ser ud til, at det nye bygningsreglement, som kommer på et eller andet tidspunkt i 2023, det ser ud til, at vi rigeligt overholder det også i forhold til isoleringsværdier.

Morten: Okay. Det lyder super spændende, det der.

Fleksibilitet, vision og fremtid

Morten: Prøv lige at høre, du talte omkring det her med, at det var klyngehuse, der blev sat op. Så betyder det, at hvis jeg som, hvad hedder det, nu ejer vi jo en grund her i nærheden af Aalborg, og jeg har brug for at få bygget et hus, kan jeg komme til jer, eller er det mere de her projekter, som I prøver at bygge op?

Kim: Det må du gerne. Det koster en lille smule mere, når vi kun skal bygge ét hus.

Morten: Ja. Og hvad så hvis det er, jeg har nogle specielle ønsker? Altså, nu bor vi jo på en lidt skrående grund. Vi vil gerne op og have en førstesal på for at kunne få noget udsigt og så videre. Er det sådan nogle ønsker? Kan vi arbejde med jer på den? Eller er det de her standardgrundplaner, som I arbejder ud fra?

Kim: Jamen, både og, vil jeg sige. Hvis I vil bruge vores arkitekter, både den makedonske og vores ingeniør og de danske folk, som vi også putter ind over, altså et dansk arkitektfirma, så ja, fordi de ved godt, hvordan det skal laves, så det passer ind i de flows, vi har. Men du kan ikke få andet end en pudset facade hos os. Du kan ikke få et murstenshus.

Morten: Nej, men det skal vi heller ikke.

Kim: Ja. Medmindre du ikke, du må gerne bruge os, du må gerne bruge vores tegninger, vores arkitekt, købe det fri af den danske arkitekt, og så tage dine tegninger og gå et eller andet andet sted hen. Det må du super gerne. Og så får du det til en god pris, fordi dele af det er lavet meget i forvejen, og de færdiggør det så og passer det ind til for eksempel en skrående grund.

Morten: Ja.

Kim: Men hvor er I så unikke, som vi gør os selv til? Jeg har altid syntes, det er lidt sjovt, at vi vil gerne have et unikt hus, men der er jo ikke nogen, der vil have en unik bil, vel, hvor de skal teste bremserne selv første gang, om de lige har fået den til at sidde rigtigt på, eller et meget unikt styretøj. Det er der jo sjovt nok ikke nogen, der har lyst til. Men folk står jo og bruger bunker af penge på at optimere et eller andet grundplan. Hvor jeg nogle gange tænker, jamen, hvorfor? Vi andre har brugt uger på at optimere grundplaner og brugt så mange arkitekttimer, så hvis du skulle købe det af et normalt dansk arkitektfirma, så kan du smide den første halve million bare på at optimere grundplanet.

Morten: Ja. Men det er jo også klart, at der er en kæmpestor forskel i den tilgang, man har, også i forhold til det, man bygger her. Så hvordan, Kim, når vi kigger lidt fremad? Hvor vil I gerne flytte Hjem igen hen? Hvad er visionerne om det, I gerne vil prøve at gøre her?

Kim: Jamen, vi vil gerne sikre, at folk kommer godt hjem igen, hvis man må sige det på den måde. At det er meget gennemsigtigt at bygge med os. At det er trygt og sikkert. Så vi er også ved at færdiggøre noget software, som gør, fordi vi er jo softwarefolk, at der er transparens i hele processen. Der er gennemsigtighed. Du kan se, vi er her, der sker det. I næste uge gør vi sådan, vi gør det, vi gør det. Du får hele dit dokumentarkiv, at det er her alle dine tekniske godkendelser ligger, det er her dine manualer ligger, og så videre og så videre. Og det kalder vi for Hjem igen Planner. Og det skal være sådan noget, der lever med huset, og du har adgang til det efter, det er opført også, og det er dit.

Kim: Og der vil du altid kunne gå tilbage, finde de tekniske værdier på isoleringen, på den danske kloakmester, der har certificeret, den danske elektriker, der har certificeret det ud, alle de her dokumenter, VVS selvfølgelig også. Det vil du jo kunne finde derinde. Det ligger der, fordi der bruger vi jo selvfølgelig danske håndværkere til det, fordi der er nogle certificeringer, og de skal selvfølgelig være i orden. Men det er jo vores almindelige skakte, der trækker alle ledningerne. Men den danske elektriker, der sætter stikkontakterne i og sætter tavlen i og syner det hele og afleverer det og siger, det passer, vi har målt det hele ud. Og sådan fremdeles selvfølgelig ved både VVS og kloak. Det er også en dansk kloakmester, der tilslutter til den offentlige kloak. For det har vi ikke lyst til at have ansvar for. Det er meget bedre, der er nogen, der er 400 meter mester i, hvordan det fungerer. Og som ved 100 procent, jamen, ved du hvad, i det område, hvor vi er her, der er der de og de problemer, der er sådan og sådan. Der skal en pumpe på, eller der skal være mere fald, eller her må ikke være for meget fald, fordi så fungerer det ikke. Så der er så mange ting med det. Og der har vi nogle supergode samarbejdsvirksomheder, som vi bruger til det altid.

Kim: Så man kan sige, det gør os, at vi har frihed til at trække Hjem igen hen til et sted, hvor vi kan opføre nogle boliger, der har det mindste klimaaftryk, der har et lækkert design, som vi selvfølgelig udvikler hele tiden. Men vi vil ikke lave 200 grundplaner, som nogle af typehusene har. Fordi så er det ikke effektivt længere. Vi tror også på, at folk holder op med at bo så stort. Der er selvfølgelig os, der bor lidt på landet, hvor der er nogle særlige vilkår, der er masser af plads, og vi kan ikke bygge et eller andet meget lille hus, for så ser det for dumt ud til staldbygningerne og så videre. Men langt de fleste mennesker er jo flokdyr. Vi vil jo gerne bo lidt tættere på hinanden. Vi vil gerne bo med den her tryghed, der er. Der bliver enormt mange ældre, der har rigtig mange penge, som gerne vil bo ordentligt og lækkert, men hvor det er muligt at komme frem, hvor der ikke er flere planer, hvor du kan få en kørestol ind alle steder. Og så videre og så videre. Fordi en ting er sikkert, det er jo, at vi bliver ældre og ældre og ældre, men også at vi skal dø på et tidspunkt. Og der er en eller anden periode dertil, hvor vi har brug for komfort og nærhed på en helt anden måde, og hvor det altså er super rart at bo med en spejlet carport til en nabo, der også lige kan holde øje med dig.

Morten: Ja. Jamen, det er jo meget interessant, det der. En del af den bæredygtige dagsorden, det handler jo netop også om at udfordre det der med, hvor stort skal det her hus være. Og du kan tro, det er også nogle af de diskussioner, vi har rigtig meget herhjemme. Det er, når vi skal til at i gang med det her, jamen, nu er det Ellen og mig i husstanden. Vi har jo ikke nødvendigvis behov for hverken tre, fire eller 500 kvadratmeter. Vi skal bare gerne et stykke under de 200. Og det er jo noget af det, som I udfordrer os på det her.

Outro

Morten: Kim, prøv lige at høre, det lyder som en megafed rejse det her. Nu fortalte du, at du var på LinkedIn, og du fortalte omkring websitet. Det linker vi selvfølgelig op til her fra de shownotes, vi laver på podcasten. Er der en sidste god anbefaling eller et sidste godt råd, du vil fyre af til andre nybyggere, der står i samme situation, som vi gør, og skal til at i gang med at kigge ind i at sætte nogle mursten eller sætte nogle vægge på et tidspunkt?

Kim: Jeg ved ikke, om jeg er den rigtige til sådan at give råd på det. Det er jo et spørgsmål om tillid. Jeg vil næsten sige, det vigtigste er faktisk, at hvis du kaster dig ud i det helt selv og siger, nå, men jeg vil bygge helt forfra, helt blankt papir, det er at finde en supergod arkitekt, som ikke er grådig. Find en, fordi de kan optimere tingene så meget. De ved også, hvor man skal gå hen. De ved, hvordan man skal gøre det. Så tjener de deres løn hjem mange gange. Og du står altså ikke med et hus bagefter, som du er de eneste, altså du og din familie forhåbentlig, er de eneste, som synes er så fantastisk, at det kan sælges igen.

Morten: Ja. Og det var, det er... Ja, jeg synes da, det var et meget godt råd at give her på falderebet. Så det synes jeg da, du var den rigtige at gå til her. Så tak for det, Kim, og tak for dit bidrag her til Drømmevillaen. Vi er virkelig on point med Hjem igen. Jeg glæder mig til at følge jer i hvert fald.

Kim: Tak i lige måde og held og lykke fremad med podcasten.

Morten: Jo, tak for det. Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster fra vores samtaler. Og har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.