Det bæredygtige køkken

Intro

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter den nybyggede drøm. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores Drømmevilla. Det bæredygtige køkken, hvad er det? Hvordan gør man det? Hvad kan man forvente? Det er det, vi taler med Jesper om fra Rotpunkt, når han gæster studiet i dag. Jesper, velkommen i Drømmevillaen.

Jesper: Ja tak, og tak fordi jeg måtte være med.

Morten: Jeg har glædet mig rigtig meget til at tale med jer i dag omkring det her med Rotpunkt. Høre omkring det, I laver, og specielt det her med det bæredygtige køkken. Men lad os lige, inden vi starter på det, hvem er du, og hvor kommer du fra?

Jesper: Jeg hedder Jesper Purkær Nielsen, 38 år. Har arbejdet med inventar i over 20 år og de sidste 10 år specielt med strategi og ledelse og salg. Startede i Rotpunkt i 2018 og er i dag partner og direktør for det, der hedder Rotpunkt Erhverv og en række af vores butikker.

Rotpunkt og markedets udvikling

Morten: Jeg tænker, når man har arbejdet med inventar i så mange år, så må tingene også have flyttet sig i den tid. Er det rigtigt?

Jesper: Ja, det må man sige. Specielt, som jeg lige ser det, de sidste fem år især, de sidste fem-ti år, der er kommet det her nye noget, som er bæredygtighed, hvor man især ser byggebranchen rykke sig og sådan nogle som os.

Morten: Hvad er det, der sker inden for spacen? Synes du, det er jer, der har skubbet på den dagsorden? Er det de professionelle? Er det de private?

Jesper: Vi kunne nok godt ønske os, at det gik lidt hurtigere. Vi kunne nok godt ønske os, at der skete lidt med efterspørgslen, fordi som det er lige nu, føler vi nok hos Rotpunkt, at vi er lidt længere fremme, end måske markedet er modent. I byggeri, især i et professionelt byggeri, arbejder man meget med certificeringer. Hvis man som bygherre skal ud og have bygget et nyt boligprojekt, et domicil eller et eller andet, så går man ind og kigger på, hvad kan vi gøre, hvis vi gerne vil have noget bæredygtighed tænkt ind i det her? Kunne vi for eksempel DGNB-certificere byggeriet? Nu ved jeg, i tidligere episoder har I været inde på det her med DGNB og Svanemærket og så videre. Det er jo en ud af mange af de her stempler, man kan give sit byggeri. Og i det ligger, at man dels stiller krav til den entreprenør, der skal lave det, men entreprenøren er så også nødt til at stille nogle krav til leverandører eller i hvert fald et krav om noget transparens.

Morten: Lige nøjagtigt. Og det er det her, vi skal tale meget mere omkring i dag. For dem, der ikke kender Rotpunkt, hvad er det for en butik egentlig?

Jesper: Rotpunkt, som man nok kan høre på navnet, er en tysk produktionsvirksomhed. En familieejet virksomhed, har egentlig været på de samme to families hænder hele vejen igennem, som nok nu er tredje-fjerde generation eller sådan noget. Rotpunkt-fabrikken åbnede i 1930, så for et par år siden holdt vi 90-års fødselsdag. Det, der skete for fem-seks år siden, var, at den ene familie egentlig købte den anden familie ud. Så den er stadigvæk på samme families hænder, som den har været hele tiden. Har produceret køkkener siden 60'erne. Og det setup, vi kender i Norden i dag, altså det, der er bygget op omkring det her agentur i Norden, startede egentlig op i 2014. Og vi råder i Norden i dag over cirka 25 butikker, hvoraf cirka halvdelen er i Danmark.

Morten: Ja, okay. Hvad er det, der adskiller Rotpunkt sammenlignet med nogle af de andre producenter inden for det her? Og nu er det selvfølgelig muligheden for at lave en stor salgstale, men sådan objektivt, hvad er det for en oplevelse, som man vil opleve, hvis man kommer ind i en Rotpunkt kontra et andet sted?

Jesper: Det er rigtigt, nu kan jeg så bruge resten af weekenden på at fortælle om det. Vi skiller os ud på tre punkter. Vi vil forsøge at være længst fremme i feltet, når det kommer til bæredygtighed. Der er nogle helt specifikke ting, hvor vi stiller krav til vores leverandører omkring det her, som jeg i hvert fald mener er skrappere, end det generelle marked ellers gør. Så er det det her med sortiment og kvalitet. Vi vil være længst fremme, når det kommer til kvalitet. Der er nogle helt klare målepunkter på det, altså 19 millimeter korpus, 8 millimeter bagbeklædning, alt sådan noget, som gør, at når man kommer ind til os og får et køkkenskab stukket i hånden, så kan man se, okay, det her er lidt noget andet, end hvad jeg ellers har set måske. Og så er der det her med sortiment, det skal også være lækkert. Det er nødt til at følges ad. For mange tror jeg egentlig, at når man snakker bæredygtighed, så tænker mange slidte krydsfinersfronter med en eller anden vandbaseret lak ovenpå, som ikke kunne holde alligevel. Det behøver ikke være grimt, fordi det er bæredygtigt. Det kan godt være rigtig lækkert. Og det håber jeg, er det, man møder, når man kommer ind i en Rotpunkt-butik, at man ser, hold da op, hvor er det egentlig flotte møbler, gedigne, gode kvalitetsmøbler, som også er bæredygtige.

Hvad er et bæredygtigt køkken?

Morten: Ja, lige nøjagtig. Og det er jo det, vi skal tale om i dag. Det er det bæredygtige køkken. Så hvad er egentlig et bæredygtigt køkken?

Jesper: Det tror jeg egentlig faktisk er et godt spørgsmål. Men et bæredygtigt køkken for os hos Rotpunkt, det er et køkken, hvor man går ind og forholder sig til kvaliteten først og fremmest. Er det her noget, der holder? For ellers kan alt det andet jo være lige meget. Du kan have nok så mange certificeringer og stempler og alt muligt. Hvis ikke dit køkken holder og skal skiftes om tre år alligevel, så er det andet lige meget. Fordi så er det ikke bæredygtigt, så kan du simpelthen ikke rende rundt og claime det.

Morten: Men hvad er kvalitet, når man taler om et køkken? Er det tykkelser? Jeg kunne forestille mig, det var noget omkring beslag. Hvad er kvalitet for Rotpunkt?

Jesper: Præcis. Og tak, fordi du spørger. Kvalitet er at gå ind og kigge på møblet, starte med møbelpladen. Hvordan laver vi markedets bedste møbelplade? Og det har noget at gøre med, hvor hårdt man stamper den her masse, altså den her spånmasse, som møbelpladen er bygget op af. Hvad er overfladen på den? Hvordan gør vi den? Hvordan får vi den bedste overflade? Det har noget at gøre med tykkelse, og hvor meget melamin og laminat der er. Det måler man i gram. Og der har vi sat nogle minimumsnormer for det. Hvad skal man sige, hvad er en minimumsoverfladeholdbarhed i vores produkt? Så har vi det, vi mener er en af markedets bedste møbelplader. Så har vi den. Nå, men hvad kan vi så gøre for at gøre det endnu bedre? Så er det sådan noget med beslag, hvordan samler vi vores korpus? Og tykkelse af det. Vi bruger 19 millimeter vandrette møbeldele, vi bruger 8 millimeter massiv bagplade, som er dobbelt så tykt som det generelle marked. Når det så er samlet, så står man og kigger på en kasse. Nå, men hvad kan vi så gøre? Så kan vi sørge for, at den her kasse er så modstandsdygtig som overhovedet muligt over for det miljø, den nu skal være i. Altså fugt og vejrskift, alt det her. Og hvordan gør man det? Det gør man ved for eksempel at lukke det hele vejen rundt. Altså ikke have åben spånplade noget sted. Altså det, vi kalder for et fuldkantet korpus, for eksempel, at der ikke er åben spånplade noget sted. De fleste ved, at en åben spånplade suger fugt. De fleste ved, at i et hjemmemiljø er der fugt. Det er lidt afhængigt af vejr, men det er også afhængigt af, hvor mange mennesker der er i rummet og så videre. Er det brugt på et badeværelse, alle vores møbler er godkendt til badeværelse, så skifter miljøet, som det står i, og der er det vigtigt, at kassen i sig selv ikke er den, der optager og afgiver. Det er faktisk bedre, at den er helt lukket. Dermed har man også styr på sin afgasning, fordi der er jo det her med, at spånerne også er limet sammen af noget og så videre. Så det bedste er faktisk bare at lave et lukket korpus. Og det gør vi.

Afgasning og indeklima

Morten: Okay. Det her med afgasning har været berørt en lille smule, men du er faktisk den første, der også lige fortæller, hvad er det egentlig, det handler om? Det er limen i de her spånplader. Hvad er det egentlig for nogle ting, det afgiver der?

Jesper: Blandt andet. Ja, og det er sådan noget, der er rimelig usexet at snakke om. Det er nok derfor, man ikke snakker så meget om det. Men man kommer ikke uden om, at når man limer noget sammen, så vil der opstå en eller anden emission, en eller anden afgasning af det her. Ligesom når man maler sine vægge derhjemme eller lakerer sine gulve og så videre, så er man simpelthen nødt til som forbruger at gå ind og sætte sig ind i, hvad er det så for noget, vi påvirker vores hjem med? Hvad er det for noget, vi slæber ind? Og det har vi ligesom for forbrugeren gjort her, gået ned og set på, hvad er det egentlig for noget, vi fylder i, og hvordan gør vi sådan, at det afgasser mindst muligt? Og det måler man i nogle normer. Uden det skal blive alt for teknisk, så har man sådan en europæisk fællesnorm, noget man kalder E1. Det er sådan noget med, hvor mange parts per million det udleder. Der har vi faktisk sat det, vi kalder CARB 2. Og igen er det det med certificater, det er ikke nødvendigvis helt det samme, de går ind og måler på, men CARB 2 er i hvert fald sådan en californisk, meget skrap norm for, hvor meget man må afgasse. Og den har vi faktisk opnået og mere til med vores nye møbelplade, hvor man faktisk er nået ned og snakker om 0,25 parts per million, som en frisk sælger vil sige, det er fire gange så godt som den europæiske norm. Så kan der være nogle ingeniører, der vil sige, jo, men det kan godt være, men der er lige nogle andre ting, den også måler på. Men bottom line er, at vi har styr på vores afgasning. Vi har styr på, at når man køber et køkken hos os og sætter det ind i sit rum derhjemme, så påvirker den ikke miljøet eller indeklimaet i negativ retning.

Oprindelse, FSC og certificeringer

Morten: Så det var kvaliteten. Det er den første ting i det her med et bæredygtigt køkken, og det er jo interessant at vide det her konkret, hvad er det for nogle ting, vi taler om. Nummer to.

Jesper: Det er sindssygt vigtigt. Kvaliteten er absolut det vigtigste, når man snakker bæredygtighed. Det næste i det her med at skabe et bæredygtigt produkt, det er at forholde sig til, hvordan fremstiller vi det? Hvor stammer det fra? Oprindelsen af alle de her komponenter, for der er mange komponenter i et køkken. Der er jo møbelpladen, som vi snakkede om lige før. Møbelpladen alene, og det at fremstille en møbelplade, der er jo sporbarhed i de her spåner, hvor kommer træet fra og så videre. I vores tilfælde har vi valgt at sige, at minimum 90 % af det træ, vi bruger, skal være genbrugstræ. Og det er det i dag. Og så opnår man eller kan få noget, der hedder et FSC-certifikat. Og FSC-certifikatet dækker faktisk bare over, at den træmasse, I bruger, den er ansvarligt fremskaffet. Så det kunne være genbrugstræ, som vi bruger, men det kunne også være ansvarligt skovbrug for eksempel. Der er flere end os, der har FSC-certifikat, heldigvis. Fordi det er en rigtig vigtig del af det at sælge træbaserede møbler.

Morten: Så som almindelig forbruger i det her, så er det måske et af de steder, man kunne kigge. Det er egentlig at prøve at sige, jamen er det her FSC-certificeret eller ej? Og det er så en eller anden form for sikkerhed, om end de her certificater, det kan man godt drøfte. Det tænker jeg også, vi lige kommer til at snakke om lidt senere. Men det er i hvert fald en eller anden form for sikkerhed.

Jesper: Det synes jeg jo skal være et must, når man går ud og køber et køkken, så skal man simpelthen være sikker på, hvad er det, man køber? Og hvordan er det fremstillet? Hvad har rejsen på det her været frem til, at det står hjemme hos mig som køkken? Det er simpelthen nødvendigt. For at sætte tingene på spidsen, man vil jo heller ikke gå ud og købe hvidevarer, hvis oprindelse man ikke kender. Her drejer det sig om, om vi bare fælder hele skove for at producere vores køkkener, og om vi slet ikke vil bidrage til det ansvarlige i det.

Morten: Jeg er blevet nødt til at forstyrre et kort øjeblik. For jeg har en nyhed fra Drømmevillaen, som jeg gerne vil dele med jer. Vi har netop lanceret et otte-ugers gratis mailkursus, som I kan hente inde på drømmevillaen.dk. Det, vi har gjort, er, at vi har samlet vores erfaring fra vores samtaler med over 125 deltagere i vores podcast. Og det har vi simpelthen kondenseret ned i et kursus, der handler om vejen til Drømmevillaen, som vi kalder det. Det, I får, er en mail hver uge, som indeholder en video, der fortæller omkring vores erfaring inden for et givent område. I får en bog, hvor I kan samle alle jeres drømme om jeres villa. I får 16 cheat sheets, altså gode værktøjer, der kan bringe jer tættere på jeres mål. Og I får muligheden for at få en individuel byggeprofil, når kurset er færdigt, som I kan bruge i resten af jeres byggerejse. Alt sammen kommer fra erfaring med over de her 125 podcasts, som vi har lavet indtil nu. Gå ind på drømmevillaen.dk, hent det derinde, det er gratis, og så håber jeg bare at se jer. Men der er vel også noget her, fordi der er jo et par ting mere. Du har nævnt DGNB også, som jo er et certifikat, man kan putte på et hus, hvor bæredygtigt det er, påstår man jo i den del af det. Og der er også noget, der hedder Svanemærket. Er det også noget, man skal kigge på som forbruger?

Jesper: Ja, det synes jeg jo. Men man skal ikke være blind for, at så er man i mål. Vi har en hel serie, noget vi kalder Greenline-serien, hvor vi ligesom har prøvet at koge det ned og gøre det nemt for forbrugeren. Altså ligesom sige, når I køber hos os et køkken i Greenline-serien, så køber I det, der for os er et bæredygtigt køkken, og så har vi listet op, hvad det er, der for os gør det. Og det samme er det måske lidt med de andre. Hvis man går ind og køber et Svanemærket produkt, så er det jo noget, man som forbruger kender. Hvis man er nede og købe shampoo nede i Brugsen eller andet, så kan man købe et Svanemærket produkt, og så ved man, der har været nogle dygtige mennesker, der har været inde og kigge lidt nærmere i det her produkt. Er det usundt? Hvad er det fremstillet af? Hvordan er det fremstillet og så videre. Og derfor var det også vigtigt for os at få Svanemærket på vores produkt. Men vi er ikke blinde for, og det må forbrugeren heller ikke være, at så er det bare godt det hele. For der er også mange ting, som Svanemærket ikke går ind og forholder sig til. Det her med Svanemærket er jo meget på indeklima, og når det ligesom er i rummet, og måske lidt mindre på, hvor produkterne stammer fra. Og det samme er det faktisk med DGNB, bare lidt omvendt. Det går så meget ind og forholder sig til, at man har FSC, når det er et træbaseret produkt og alt det her. Men der er så også rigtig mange ting i den anden retning, som det ikke forholder sig til. Så det er en jungle, og det forstår jeg godt. Og det er også derfor, jeg tror faktisk, sund fornuft er mindst lige så vigtigt, når man skal ud og kigge på det her. Og så skal man gøre sig op med, hvad er vores værdisæt? Hvad er egentlig bæredygtighed for os? Hvad er vigtigt for os? Er det, at det ikke er børnearbejde? Er det hele det sociale aspekt i det? Er det, at vi ved, at det er produceret af træ, der ikke belaster kloden, fordi der kompenseres for det på en eller anden måde, eller fordi det er genbrugstræ eller et eller andet? Er det kvaliteten, eller er det alle tre ting? Eller er det, at det er produceret CO2-neutralt? Og så kan man jo dele det ned i bidder, og så kan man faktisk selv gå ud og stemple sit nye køkken.

Efterspørgsel, marked og de professionelle projekter

Morten: Jeg har også stødt på det, og det vil jeg sige med det her med DGNB'en. Jeg har stødt på det også i forbindelse med podcasten. Vi har haft flere samtaler om emnet. Og jeg troede jo, det var den hellige gral, vi havde fundet der, fordi hvis jeg så fik et DGNB-certificeret hus, så var det jo egentlig bæredygtigt. Så jeg gik ind og begyndte at læse om det og havde også et par spændende gæster med inde i podcasten her. Og lærte rigtig meget af at læse om DGNB. Det kan jeg egentlig bare opfordre til, fordi man får noget viden omkring, hvad det er. Men omvendt er der også gået en lille smule op for mig. Nu vil jeg ikke udskamme DGNB'en, fordi det kommer helt sikkert med nogle ting, men jeg vil egentlig hellere bruge pengene på at købe noget godt materiale, noget kvalitet, frem for faktisk at købe nogle timer til at få dokumenteret, at det er godt, fordi så har jeg færre penge til at købe det gode. Der er et eller andet paradoks i det, som jeg faktisk ikke synes er supergodt. Men er det mig, der ser det forkert, Jesper?

Jesper: Nej, det er fuldstændig spot on. Det må jeg bare sige. Hvis man sådan lige tager og kigger på vores produkt, nu har vi egentlig betalt ret mange penge og været igennem ret mange lange, tunge processer i for eksempel at få nogle af de her certificeringer. Men det eneste, der ligesom er det samme, det er jo produktet. Produktet er ikke blevet mere bæredygtigt af at opnå alle de her certificeringer og komme igennem alle de her test. Tilbage til Svanemærket. Det er vigtigt for os at have et Svanemærke, for det er noget, forbrugeren kender og ved, at det her i hvert fald er noget godt. Og det er det også. Og det er DGNB også. Der sidder rigtig mange dygtige mennesker med det her. Men det forholder sig ikke hele vejen rundt. Når vi så lige sidder og snakker om inventar, så er det faktisk et punkt, som man næsten ikke forholder sig til. Når man snakker DGNB, og det er nok også gået op for dig, når du har siddet og læst den her DGNB-manual igennem, så er der jo ikke rigtig noget, der stiller krav til leverandøren af inventar. Det er måske lidt på hvidevarer, men ellers ikke. Og så langt henne, som vi er nu i processen omkring DGNB, Svanemærket og så videre, så er det mega røddent, at man ikke er skarpere på det. Fordi det er det, der skal skubbe til det. Hvis ikke der er nogen, der skubber til efterspørgslen, så rykker vi os heller ikke som marked. Så kan vi alle sammen blive ved med at producere køkkener af, hvad vi har lyst til. Den dag forbrugeren kommer ud og begynder at stille krav til det her, så er vi nødt til som marked at rykke os. Så den dag I som kunder kommer ud og siger, nu skal I høre, vi synes faktisk, I har rigtig lækre køkkener, men vi vil kun handle med jer, hvis I har forholdt jer til det og det og det. For eksempel at I producerer genbrugstræ. For eksempel at vi vil have, at vores nye køkken skal bestå af minimum 90 % genbrugstræ. Når man først har haft en række kunder, der begynder at stille de her krav, så begynder man jo som leverandør at skulle indordne sig det her. Vi er der bare slet ikke. Vi er så langt fra, at man skulle tro, det var løgn.

Morten: Men det handler jo om det her, som du også sagde på et tidspunkt, det her med, at det er et umodent marked, at efterspørgslen ikke er der, at vi som private forbrugere, I oplever i hvert fald ikke, at vi stiller de her krav, eller ikke i tilstrækkeligt omfang i hvert fald.

Jesper: Lige præcis. Og vi må jo kigge indad. Det er jo selvfølgelig også et spørgsmål om, at vi får oplyst vores kunder korrekt om det. Men det, vi oplever lige nu, når vi snakker om den private forbruger, det er, at man ikke er helt der, hvor man er parat til nødvendigvis at købe ind på det. Og når man så køber ind på det, så bliver man meget blind for det her med, at så køber vi noget, der er certificeret i en eller anden retning uden at kigge dybere i det.

Morten: Men hvordan kan vi gøre det? Hvad er det, der skal til for, at vi som forbrugere kan gøre det her? Nu sidder der mange, som skal tage valg omkring køkken og inventar og alle sådan nogle ting nu her. Er det så de der certificater, den sunde fornuft? Eller skal vi kigge mere over imod de professionelle? Der må være nogle mennesker, der sidder og køber de her køkkener også, som professionelle og forholder sig til det. Kan vi ikke lære noget af dem?

Jesper: Jo. Og det er jo også derfor, når vi snakker om det her, så er det, vi primært angriber, det professionelle marked, for der er man trods alt lidt mere moden faktisk og har måske også en lidt bedre, større kapacitet til for nogle i hvert fald at kunne kigge lidt dybere i det og turde stille de her krav og turde spille sig op mod hinanden og så videre. Vi leverer faktisk i dag til et projekt, som jeg er superstolt af, at Rotpunkt er blevet en del af, noget der hedder UN17. Et projekt, som NREP opfører ovre i Ørestaden i København.

Morten: Hvad er det for nogle krav, de har stillet til jer i det projekt? Hvad kan vi som private forbrugere lære af det? Ikke at vi har de samme muskler, men hvad kan vi lære af dem?

Jesper: Det er netop det her. De DGNB-certificerer faktisk deres byggeri. Jeg tror, det er platin. Men udover det så kigger man mere ned på leverandøren, på den enkelte leverandør. Vi er ligesom til sidst blevet udvalgt, fordi vi kunne leve op til og dokumentere en række krav. Og det er jo alt det her med, hvad udleder I af CO2? Har I styr på jeres produkt, når det står der? Hvad er der af afgasning og alt det her? Har I styr på det? Og i stedet for at gå ind og kigge på, overholder I det, så er det ikke godt nok til os. Hvad er resultatet af den test? Det vil vi se. Vi vil kigge helt ned i, hvad det så var, man fik ud af den test der dengang. Har I styr på jeres produkts oprindelse? Det her med FSC. Der er krav til, at det skal være, jeg tror faktisk, der var krav til minimum 90 % FSC i det, for det ikke skal være løgn, hvilket er et ret højt krav at stille, eller har i hvert fald været hidtil. Nu begynder vi jo så at nærme os det som marked, og så skal vi jo til at stille større krav. Vi har jo ikke ramt målet endnu, det kommer vi jo aldrig til. Men det er det, som det professionelle marked måske har lidt bedre kapacitet til og lidt mere viden om. De har i det her tilfælde ansat nogle eller gik ud og fik nogle ingeniører til at kigge helt ned i det. Det kan vi selvfølgelig ikke som privatforbruger nødvendigvis gøre. Men vi kunne jo så gå ind og se på, hvem leverer til det her? Så ved vi, at de jo har levet op til det her, så er de nok også gode nok til os måske. Og når det bliver helt komplekst. Men der er jo også mange af tingene, man sagtens kan gennemskue som kunde. Det her med at gå ind og se på, hvad udleder jeg af CO2. Du kan jo bare bede om en LCA-beregning eller et eller andet, så kan du hurtigt gennemskue det også som privatforbruger. Du kan gå ind og se, hvad er det for en type virksomhed, bidrager de til noget? Bidrager de til noget her lokalt for mig, som bidrager til, at vores samfund bliver bedre? Og bidrager der, hvor produktet kommer fra? Bliver det samlet i Tyskland, eller der hvor stenpladen kommer fra og så videre? Altså alt det sociale i det.

Bedre frem for mere

Morten: Ja. Vi har faktisk i en tidligere episode haft en fremtidsforsker på besøg. Og det han jo egentlig taler om, hvis vi kigger ind i fremtiden og det, vi kommer til at efterspørge som forbrugere, det er egentlig, at vi kommer til at gå fra en mere-tænkegang til en bedre-tænkegang. Og en bedre-tænkegang er jo en bedre kvalitet, hvor vi er mere oplyste omkring de valg, som vi tager. Og det er jo også derfor, at sådan en samtale med dig her er interessant, fordi du kan fortælle os, hvad det er for nogle ting, vi egentlig bør vide, eller hvad det er for nogle ting, vi skal kigge ind i. Og jeg synes i hvert fald, alt det her med, at det kan godt være, der er en udfordring med nogle af de her certificater og med de ting, man kan få. Men der er i hvert fald noget, man kan lære af faktisk at prøve at sætte sig ind i det og prøve at undersøge, hvad det handler om.

Jesper: Ja, bestemt. Og vi skal gøre op med det der køb-og-smid-væk-kultur. Der føler jeg, vi rykker os som samfund. Men vi skal gøre op med det her køb-og-smid-væk-kultur. Det er vi længe forbi. Og så er vi lidt tilbage ved det her, det nytter ikke noget at købe noget, bare fordi det er bæredygtigt. Du er også nødt til at købe noget, som for dig er stil og pænt. Fordi ellers så lever du ikke med det ret lang tid, så ender du alligevel med at smide det ud og købe noget andet. Sådan er det jo. Du er nødt til at købe ind på noget, du synes er pænt og lækkert. Du er nødt til at købe ind på noget, som har en høj kvalitet. Fordi ellers så ender du også med at smide det ud efter ikke ret lang tid, fordi så holder det bare ikke. Når du har styr på de to ting, så kan du begynde at kigge ind i, hvad er det så, vi kan gøre mere? Nu har jeg fundet det produkt, jeg gerne vil have. Kan det så leve op til de her? Og det skal vi som forbrugere blive bedre til at stille nogle krav til, for ellers så rykker vi os ikke som leverandører. Det gør vi ikke.

Morten: Lige præcis. Og vi skal også som forbrugere kunne tage nogle svære fravalg, men også nogle bevidste tilvalg. Men i stedet for at ville have mere, så måske skulle man sige, man ville have bedre.

Jesper: Lige præcis. Pris og kvalitet, det er også en svær størrelse. Vi kommer jo fra noget, hvor det hele har været målt på pris, og nu skal vi altså til at rykke os ind i noget, hvor vi også er nødt til at kigge lidt på tidsperspektivet i det. Altså det, som nogle kalder totaløkonomien i et køkken. Dels er der, hvad koster det at købe her og nu? Hvad koster det at få fragtet, hvad koster det at få monteret? Det er ligesom en del. Men hvor længe holder det så derfra? For det er jo mindst lige så vigtigt. Kan det ikke bedre betale sig at give 10 % mere for noget nu, få noget ordentligt, noget gedigent, hvis det så holder 10 år mere? Så er de 10 % jo fuldstændig ligegyldige.

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Det her UN17-projekt, det lød som om, det var et ret specielt projekt. Hvad er det, der gør det for jer? Hvad er det, du ser i det?

Jesper: For os er det jo et kvalitetsstempel, meget vigtigere end alt det andet, vi har snakket om, fordi her har man været helt nede i materien og forholdt sig til det hele, eller i hvert fald meget mere end det, man normalt gør. Ud af navnet kan man næsten høre, at det er et byggeri, hvor man inkorporerer de her verdensmål. Det består af fem blokke, hvor alle blokke i en eller anden grad afspejler de her verdensmål. For os som leverandør er det vigtigt, fordi det er så superambitiøst et byggeri. Det har opnået så stor eksponering både i Danmark, men også i udlandet. Og det trækker jo os lidt med som den her bevidste leverandør, der kan få lov til at levere til sådan noget her, der har kunnet leve op til alle de her krav om dokumentation for faktisk bare at komme dertil, hvor vi kunne blive udvalgt til også at få lov at levere det. Udover det, så er det sindssygt flot byggeri, sindssygt flotte køkkener og sindssygt dygtige mennesker, jeg var sammen med.

Morten: Nå, fantastisk. Det skal jeg lige ind og dykke lidt ned i.

Jesper: Det bør alle, der interesserer sig for det område her, de bør gå ind og kigge på UN17. Ja, byggeriet derinde.

Morten: Ved du hvad? Jeg tænker, vi prøver at finde et link til det, og så lægger vi også det op i shownotes.

Outro

Morten: Jesper, hvis du skal give et sidste godt råd til nybyggere, til os som nybyggere, hvad skal det være?

Jesper: Det er meget det, vi har været inde på nu. Vi er nødt til at gøre op med det, vi er vant til. Vi er nødt til at blive helt skarpe på, hvad ansvarlighed er, og hvad der er vigtigt for os, når vi skal ud og købe vores nye køkken. Og så være skarp på de krav, når du kommer ud og møder køkkenkonsulenten derude, fra start af. Stil krav. Nu skal I høre her. Udover at vi selvfølgelig bare skal have et pænt og lækkert køkken, fordi det har vi nok egentlig valgt jer ud som leverandør til. Det tænker I nok godt, I kan efterkomme. Så er det også vigtigt for os at høre noget om, hvad stiller I af krav til jeres leverandører? Hvad er det for noget materiale, I producerer vores kommende køkken af? Har I styr på indeklimaet, påvirkningen af det indeklima, når vi får det hjem, når vi står og skal smøre madpakker til vores børn og så videre i det? Ved vi, at det er et møbel, der ikke står og afgasser kræftfremkaldende gasser og så videre. Og så skal man selvfølgelig stille krav til, at man kan få den stil, man gerne vil have, så man kan skabe det her køkken, det her hjerterum i en stil og en tidløshed, som gør, at det her er lækkert også rigtig mange år frem i tiden. Og så er kvaliteten. Den er jo fuldstændig mærkbar. Det er at gå ind og tage fat i det og så finde ud af, hvad kan man egentlig ellers få i markedet? Hvad gør de bedste? Og skal det være det bedste? Eller er knap så godt også godt nok for os? Men i hvert fald være helt skarp på, hvad er det for en kvalitet, vi vil have? Hvor længe skal det her holde? Fordi så begynder man også at kunne regne ud på, hvad det her produkt så ikke koster her og nu, men når vi er færdige med at bruge det.

Morten: Lige nøjagtigt. Jesper, det har været fuldstændig fantastisk og spændende at høre omkring det her. Hvis man skal læse mere om Rotpunkt, hvor gør vi det henne?

Jesper: www.rotpunkt.dk. Ellers så ind og søge Rotpunkt inde på Facebook eller Instagram.

Morten: Super. Det linker vi også til i shownotes, og tusind tak for dit bidrag her.

Jesper: Tak, fordi jeg måtte være med.

Morten: Tak, fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Og har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.