Det modige materialevalg

Intro: Det modige materialevalg

Jens Martin: Indtil videre har lovgivningen meget gået på, at vi skal gøre dem så tætte som muligt. Det er jo et eksperiment, kan man sige, fordi det har vi ikke gjort tidligere i vores byggeri. De har været meget utætte. Og nu har vi så lige pludselig gjort dem enormt tætte, og det har også givet os enormt mange udfordringer i forhold til overophedning, blandt andet, men egentlig også i vores indeklima.

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores Drømmevilla. Når man bygger hus, så bruger man ofte de samme materialer. Det er beton, det er mursten, det er glas, det er stål. Men faktisk findes der nogle mere bæredygtige muligheder. Det er det, vi skal tale med Jens Martin om i dag. Det handler om det modige materialevalg. Jens Martin, velkommen i Drømmevillaen.

Jens Martin: Tak.

Morten: Eller jeg skulle sige endnu engang velkommen i Drømmevillaen, fordi vi har jo haft dig inde som gæst en gang tidligere i episode 35, hvor vi talte omkring Japan.

Jens Martin: Det er rigtigt. Og tak for invitationen igen.

Morten: Jamen selvfølgelig, og du er jo retur her nu i en ny episode, hvor det ikke handler om Japan. Det handler om det her med at udfordre lidt omkring materialer og tage nogle modige valg. Men inden vi hopper ind i det, og for dem der ikke mødte dig i episode 35, hvem er Jens Martin?

Jens Martin: Jamen, Jens Martin er arkitekt. Og jeg har en fortid både i Danmark og Japan som arkitekt. Og jeg bruger mest af min tid på et tegnestuefællesskab, der hedder Det Levende Hus, som blev skabt i 2021 sammen med en bygningskonstruktør, som hedder Carsten Ingemann. Vi holder til i Skærbæk, og vi lagde ud i 2021 med at sætte os nogle mål for at prøve at udfordre boligmarkedet lidt med nogle nye visioner på, hvordan et klimavenligt parcelhus kan se ud. Og så også virkelig prøve at tage fat i nogle af de her bæredygtige, klimavenlige byggematerialer og løsninger, og se, hvordan vi kan få inkorporeret dem i et byggeri, som vi igen kan replicere og kan bruge til mange forskellige ting.

Morten: Det må have været en spændende og meget lærerig rejse også at prøve at navigere i alle de her forskellige materialer.

Jens Martin: Helt sikkert. Og det er også der, hvor selve vores sammensætning med Carsten som bygningskonstruktør og mig som arkitekt har været rigtig spændende, fordi vi har haft den her pingpong. Vi har splittet materialer og løsninger ad, har haft de her vurderinger omkring, fungerer det, og hvad er risikoen ved at bruge dem, hvordan kan vi bruge dem? Og også med fremtidig udvikling, hvordan skal vi prøve at få de her nye løsninger ind i vores byggeri? Og hvordan kan vi gøre det bedst muligt, sikrest muligt for kunden?

Danmark halter efter

Morten: Lige nøjagtigt. Og når du sådan sidder som professionel og kigger ind i det her, nu er du jo ikke producent, du ser det lidt mere ovenfra. Har du så en fornemmelse af, at vi i Danmark er langt fremme på det her område? Eller sidder du med en fornemmelse af, at vi er uambitiøse, eller hvor er du henne på den skala?

Jens Martin: Vi er bagefter. Og det har vi været i lang tid desværre. Vi har haft et byggeri, som har været meget bundet op omkring traditionelle byggematerialer, som beton og mursten og glasuld og stenuld og stål og glas. Og har glemt den viden, vi havde omkring træbyggeri blandt andet, og alle de her biodynamiske byggematerialer. Som vi har stor erfaring med også i forhold til vores klima. Og det er ligesom det, vi skal til at ind og genfinde igen, og vi skal prøve meget mere til udlandet, men vi finder også mange forhindringer, blandt andet i vores lovgivning i Danmark, fordi den også er så ensporet i, hvilke materialer vi skal bruge, og løsninger.

Morten: Ja, okay. Det tænkte jeg også på, vi kommer ind på snakken om her med lovgivningsdelen. Men hvad er egentlig det, der... Er det lovgivningen efter din overbevisning, der har endt med at presse det ud i, at det er mere traditionelt byggeri? Eller er det mere en byggevane, altså måden man bygger på? Eller er der nogle store producenter, der har skubbet det her?

Jens Martin: Jeg tror, det er en blanding af alle de ting. Der er ikke nogen, man kan sige, det er deres skyld. Vi er alle sammen skyld i det her. Og det er også derfor, vi alle sammen har et ansvar for at få det ændret, og vi har en mulighed for at få det ændret. Og vi har et personligt ansvar, vi skal til at leve op til, og også mange producenter skal til at leve op til.

Morten: Ja. Og det var jo også det, vi aftalte lidt skulle være rammen for den samtale, vi har her, det her med det modige materialevalg. Og det er jo ikke modigt i forhold til farver for eksempel, men det kræver mod i forhold til at prøve at se, om vi kan omprogrammere os lidt i forhold til, hvilke valg vi tager per default. Og det handler jo rigtig meget om bæredygtighed. Og det er jo også der, hvor vi begge to har mødtes i en passion for det, eller i hvert fald et ønske om at prøve at se, om vi kan skubbe et eller andet til nybyggere på det. Hvor skal man starte henne, hvis man begynder at kigge på at bygge mere bæredygtigt? Hvis man vil tage nogle modige materialevalg, er det selve materialerne? Nu talte du lidt om trækonstruktion.

Jens Martin: Ja. For os, eller både Carsten og mig, er vi jo vant til at bygge på den her traditionelle måde med betonfundamenter, mursten og beton og stål og glas gennem vores karriere. Vi nåede ligesom et mætningspunkt, hvor vi ikke følte os specielt udfordret længere, men vi kunne godt se, hvilken vej det gik. Og vi havde også et behov for at bruge vores erfaring på en ny måde, og så selv igen tage nogle valg, som gør, at vi egentlig får et seriøst bud på, hvordan det kan løses. At man får fjernet den her utryghed og får pakket det ind på den rigtige måde, konstrueret på den rigtige måde. Så den proces har været meget lærerig, men den bygger jo på en masse års erfaring, vi har begge to. Carsten er jo tømrer, så han har allerede været vant til de her materialer i meget længere tid end jeg har. Jeg begyndte rigtig meget at støde på dem i min tid i Japan. Så det er også det miks og den erfaring, vi har, der har gjort det nemmere for os at tage de her valg og få skruet det rigtigt sammen. For det er ret vigtigt at få gjort. Og man skal også finde de rigtige folk, der kan gøre det og bygge det. For man kan komme til at starte helt forkert ud, og så går det rigtig galt med den type materialer.

Åndbare huse og bedre indeklima

Morten: Lige præcis. Og hvis jeg forstår det her rigtigt, og nu må du jo korrigere mig, hvis jeg tager fejl, men som jeg forstår det, så taler man jo om det her med, hvis man skal bygge et træhus, så begynder man at tale om, at huset skal kunne ånde, eller det ikke skal kunne ånde. Om det er diffusionsåbent eller diffusionslukket. Jeg tænker, det er samme definition, det her med, skal man putte huset ind i en plastikpose, eller skal man ikke putte huset ind i en plastikpose? Som jeg ser det, så er der de to valg. Er det rigtigt sådan helt generelt konstruktionsmæssigt?

Jens Martin: Ja, det kan du godt sige generelt, at det er sådan.

Morten: Kan du forklare os, hvad forskellen er på de to? Altså hvad det ene kontra det andet? Vi har flere med i podcasten, hvor vi har haft den her diskussion, men selve essensen af det, Jens Martin, den må du lige komme med.

Jens Martin: Ja. For os har det meget været, at vi vil have den her åndbare konstruktion, simpelthen fordi der jo er levende væsener, der skal leve inde i de her huse. Og vi ånder, vi har fugt, vi har mange ting som varme og kulde, vi skal kunne kontrollere. Så det er ret vigtigt, at vi får lavet den her hud korrekt på et hus. Og indtil videre har lovgivningen meget gået på, at vi skal gøre dem så tætte som muligt. Og det er jo et eksperiment, kan man sige, fordi det har vi ikke gjort tidligere i vores byggeri. De har været meget utætte. Og nu har vi så lige pludselig gjort dem enormt tætte. Og det har også givet os enormt mange udfordringer i forhold til overophedning, blandt andet, men egentlig også i vores indeklima, skimmelsvamp, fordi de er blevet så tætte. Og det er jo noget, hvor vi ret hurtigt gik ind og sagde, jamen, det skulle vi i hvert fald lave om på, fordi jeg bor selv i den type byggeri, jeg bor til leje. Og har draget mig en del erfaringer herfra. Blandt andet har min kone fået astma af at bo i den her form for byggeri. Så vi har også målet om, at det skal vi altså ud af. Og det er det, der påvirker os rigtig meget. Det er det her indeklima mere end vi overhovedet tror, også indholdet i vores boliger, hvor det påvirker vores koncentrationsevne blandt andet. Så vi har valgt meget hurtigt den her åndbare konstruktion, hvor man simpelthen kan få fugten ud gennem en dampbremse. Så vi ikke får den her plastikpose i vores byggeri.

Morten: Kan du bygge det i... er det afhængigt af, hvilke materialer du vælger? Jeg ved jo, du har en stor kærlighed for træ. Men kunne man godt bygge et åndbart hus for eksempel med tegl og med mursten?

Jens Martin: Ja, det kan man godt.

Morten: Men det er jo ikke noget... nu er vi jo igennem processen med at bygge selv, det ved du også godt. Vi har jo snakket om det flere gange. Men det er jo ikke et valg, vi sådan set kommer til at blive stillet overfor i den proces, i hvert fald slet ikke der, hvor vi er kommet til nu. Men jeg tænker, er det noget, vi som forbrugere egentlig bør være opmærksomme på og stille som et krav, når vi skal til at bygge vores hus?

Jens Martin: Helt sikkert. Altså vores indeklima er meget, meget vigtigt, fordi det har noget med vores komfort at gøre og hvordan vi har det ved at være i den bolig, vi bor i. Og derfor er det meget vigtigt, at vi stiller det krav ret tidligt i processen, at vi skal have et byggeri, der er sundt at leve i, både på indeklimaet, også med materialer, de materialer vi bruger, maling og hvad vi sætter ind, at det ikke har noget kemi, som bare bliver suget op og slynget rundt via et genveksanlæg. Så indeklima, det skal vi have meget mere fokus på. Og det er også der, hvor de her biodynamiske byggematerialer er rigtig gode. Og man får automatisk et meget mere behageligt indeklima.

Jens Martin: Så vi er jo levende væsener, og de her materialer, vi har bygget i i lang tid, er ikke specielt sunde over for os. Og vi kan jo se, der er store problemer her med overophedning. Fordi vores hus kan ikke komme af med varmen.

Morten: Og det ved man jo, det er der jo mange nybyggere, der taler om. Det er netop det der med indeklima, og så taler man om udhæng, og man taler om genveksanlæg er selvfølgelig også en del i det. Men der findes det her åndbare hus, som du jo er fortaler for. Hvad er konsekvensen ved at sige, jamen vi vil have et åndbart hus?

Jens Martin: Der er kun gode konsekvenser. Du får et bedre indeklima, du får et bedre, sundt hus. Men det kræver igen det der med, at man er nødt til at tænke det hele fra bunden af, ligesom da vi startede ud med Det Levende Hus, som vi tegnede nogle af vores standardhuse. Der var vi nødt til at tænke... der startede vi faktisk med fundamentet først. Og vi fjernede betonen, fordi vi ville have en større frihed og fleksibilitet i det, vi byggede. Også i forhold til installationer og lignende. Så vi valgte ret hurtigt et skruefundament, som også har mange fordele i forhold til fugt. Og nu, når jeg ser, nu har vi fået regn... altså det er jo godt at få et hus op at stå et godt stykke over jorden. Og også at få gjort det, vi kan lave en anden konstruktion i vores byggeri via en trækonstruktion, hvor vi nemmere kan flytte installationer eller ændre på installationerne. Så det gør også, at vi får et byggeri, der er meget mere fleksibelt og kan ændre sig over tid. Fordi det er jo det, der er vigtigt, at vi har et byggeri, som kan følge os i vores udvikling eller en ny beboer.

Skruefundamenter og byggeri der kan skilles ad

Morten: Vi har faktisk stadigvæk til gode at høre om skruefundament i podcasten, men det står på vores liste af folk, vi gerne vil invitere ind. Men hvad er sådan den store forskel på at skulle vælge et skruefundament i forhold til et betonfundament?

Jens Martin: Betonfundamentet er blandt andet en af de helt store klimasyndere, hvor der virkelig er udledt en masse CO2. Og det gør også, at du i anvendelsen af betonen skal have lavet forudgående gravearbejde, og du skal have anlagt en masse sand. Og du får ligesom låst dit byggeri enormt hurtigt, fordi du får støbt alt ind i betonfundamentet. Og det er noget, som man også skal tænke på, at når byggeriet ikke skal bruges længere, så skal man jo fjerne det her, du kan ikke bruge det til noget. Så skal du have hakket det op, og du kan ikke rigtig anvende beton igen. Hvor vi valgte skruerne, fordi noget som vi også skal forholde os lidt til, det er, hvor lang tid forventer vi, at vores byggeri skal holde? Vi håber selvfølgelig, det holder så længe som muligt, men vi har jo også en tendens herhjemme til, at vi river egentlig gode, sunde bygninger ned, fordi vi gerne vil have noget andet. Vi kan ikke lide den arkitektur, eller det er ikke lige det, vi ser os selv i. Og det er jo der, hvor der kommer lidt mere spekulation ind i grunden frem for egentlig at bygge den ud.

Morten: Ja.

Jens Martin: Så vores byggeri skal man have tænkt på. Det kan vi ikke sådan forestille os måske kan holde i 100 år. Så derfor er vi nødt til at tage nogle valg, som gør, at hvis den næste ikke ønsker det hus, så kan vi nemmere fjerne det. Og så er der ikke noget affald. Og affaldet, ligesom med skruerne, kan du godt genanvende igen.

Morten: Ja.

Jens Martin: Du har også nemmere ved at flytte byggeriet eller tage et byggeri fra hinanden, hvis det er bygget ordentligt.

Morten: Ja. Jeg var faktisk sammen med en i mit netværk her, han talte omkring det her med, at tingene skal være mere reparable, altså at du både skal kunne reparere det, men at du egentlig også kan skille det ad igen. Hvis vi kan komme dertil, så begynder vi jo også at tænke noget fornuftigt ind i tingene.

Jens Martin: Det har du også ret i, at når vi så har støbt nogle slanger ned i et betonfundament, så er de der jo. Så er det svært at skille ad igen. Det er jo nu, du berører lidt et begreb, det her med, at noget skal være vedligeholdelsesfrit, hvor folk forventer og også køber sig ind i mange gange ved beton, tegl, stål, glas, at det er vedligeholdelsesfrit, men det findes jo ikke. Det er jo en vision eller en fantasi. Det som vi bruger og anvender i stedet for, det er noget, der hedder vedligeholdelsesvenligt. Vi er nødt til at lave byggerier, som vi kan vedligeholde, og vi kan reparere, vi kan justere, vi kan måske udbygge nemmere. Det kan vi ikke i den måde, vi bygger på i dag. Fordi det er alt for smeltet sammen, og vi kan ikke hive det fra hinanden igen. Og det tror jeg kommer til at blive bagdelen for den type byggeri i fremtiden.

Varme, ventilation, strøm og vand

Morten: Jeg blev lige nødt til at forstyrre et kort øjeblik. For jeg har en nyhed fra Drømmevillaen, som jeg gerne vil dele med jer. Vi har netop lanceret et otte ugers gratis mailkursus, som I kan hente inde på drømmevillaen.dk. Det vi har gjort, det er, vi har samlet vores erfaring fra vores samtaler med over 125 deltagere i vores podcast. Og det har vi simpelthen kondenseret ned i et kursus, der handler om vejen til Drømmevillaen, som vi kalder det. Det I får, det er, I får en mail hver uge, som indeholder en video, der fortæller omkring vores erfaring inden for et givent område. I får en bog, hvor I kan samle alle jeres drømme om jeres villa. I får 16 cheat sheets, altså gode værktøjer, der kan bringe jer tættere på jeres mål. Og I får muligheden for at få en individuel byggeprofil, når kurset er færdigt, som I kan bruge i resten af jeres byggerejse. Alt sammen kommer fra erfaringen med de her over 125 podcasts, som vi har lavet. Gå ind på drømmevillaen.dk, hent det derinde. Det er gratis, og så håber jeg bare at se jer.

Morten: Prøv at høre, inde på jeres hjemmeside skriver I også lidt om det her med varme, at man skal gentænke det lidt. At der findes faktisk nogle varme- og ventilationsløsninger, som er anderledes end det, vi per default går ud og vælger.

Jens Martin: Ja. Det var også et af de valg, vi tog ret tidligt. Det var, at vi ville prøve at finde en anden måde at få ventilation og varme i vores byggeri. Det var i stedet for, at vi skulle have det her standard genveksanlæg, som giver det her tørre indeklima. Når vi skal bygge et træhus, så er tørt indeklima virkelig skidt. Tørt indeklima generelt er også skidt. Der fandt vi ret hurtigt over Living Better, som havde det her ventilationsvindue. Og hele deres system er jo, at man alt efter hvor mange kvadratmeter man har i værelser og soveafdeling, så skal man have et vist antal af de her ventilationsvinduer, som trækker luften ind, og så kommer den her termiske opdrift, og så sidder der en ventil i loftet, som så lukker varmen ind. Og derved får du frisk luft ind. Det er ikke en tør luft, du bare får kørt rundt i en maskine.

Morten: Ja.

Jens Martin: Og så har vi en pumpe til at stå også, som ikke har en udedel, som står inde i en... den fylder lige så meget som et stort køleskab. Og den larmer heller ikke særlig meget, men vi har ikke den her udedel, som også var ret vigtig for os, at vi ikke havde den her kæmpe klump, som skulle stå udenfor og larme.

Morten: Ja.

Jens Martin: Og det er jo det, vi oplever meget med de her luft-til-vand-varmepumper, det er enormt meget støj, og når der kommer flere og flere af dem i et kvarter, så larmer det endnu mere. Så den løsning er enormt god på det punkt der også. Og så står den egentlig også og høster varmen fra badeværelset og køkkenet, og suger varmen ind, og så får den sendt det ud i gulvvarmen, som vi har.

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Vi har også haft besøg af ventilationsvinduet der, Living Better, i episode 67, så det kan man gå ind og høre lidt mere om der, hvor han fortæller om det. Hvad med strøm? Ville det være helt naturligt, at der skal solceller og batteri op, eller hvordan er det?

Jens Martin: Ja, det var vi også tilbøjelige til i starten. Men vi gik faktisk fra det. Det som vi sidder og arbejder med nu, det er mere i stedet for at sætte det på huset, så sætter vi det mere på carporten eller garagen.

Morten: Ja, okay.

Jens Martin: Hvis det skal være der. Også fordi man igen virkelig skal tage den her investering op, om den er værd at gøre. Er den nødvendig?

Morten: Ja.

Jens Martin: Og så har vi dem inde i vores program og tager det i spil, når vi har en kunde, som blandt andet har en elbil. Og vi har også en batteriløsning, så man egentlig får sådan en pakkeløsning ind i byggeriet på den måde. Og det er der, hvor vi synes, at det begynder at give mening. Og der hvor det også meget tiltaler, at man har sin egen mulighed for at skabe og lave sin egen strøm. Så det er noget, vi har. Vi har ikke brugt det endnu, vi har ikke gjort det endnu på nogle af de byggerier, vi har. Et byggeri på vej, hvor vi skal have brugt det også, for vi indbygger det i nogle nye carporte og skurløsninger, som vi er ved at have gang i.

Morten: Ja. Lige nøjagtigt, og specielt som du også siger med elbil, og det begynder de fleste jo at komme over i, så begynder det jo måske nok at give mening at finde nogle af de her løsninger på det energimix. Hvad med vandet? Har I fundet nogle gode løsninger på det? Hvordan man kan være lidt modig i sit materialevalg der?

Jens Martin: Ja. Vi kigger jo meget på især, hvorfor vi bruger mest vand henne. Og der hvor vi har mest vand, det er jo nærmest til brusebad. Så der har vi kigget på to producenter, som hedder Orbital og Flow Loop.

Morten: Ja.

Jens Martin: Som har løsninger, hvor man egentlig går ind og får opsamlet brusevandet og noget af det også får noget nyt tilføjet og derved får renset det i systemet, og faktisk får lige så god kvalitet ud igen. Og så får man en meget, meget, meget lavere vandregning.

Morten: Ja.

Jens Martin: Og der findes også systemer, hvor man kan gå ind og få renset ens brugsvand, som også er interessant. Det er en større investering at lave den. Og så kigger vi selvfølgelig også på regnvand, hvor vi også nu i et af de nye byggerier, skal til at lave regnvandsopsamling.

Morten: Okay.

Jens Martin: Og det skal bruges til toiletskyl og vask. Og det stiller vi også krav til, hvilket tagmateriale man så skal bruge i byggeriet. For der er nogle, man ikke vil bruge til det.

Morten: Lige nøjagtigt. Den der Orbital, det der med rensning af vandet, de var med i episode 38, og regnvandstanken var med i episode 69, så der er nogle steder, hvor man kan komme ind og lytte på de her ting her. Jeg synes, det har været svært at gennemskue, om det virkelig giver mening med det her med vand, men det er måske også mest af alt, fordi vand på en eller anden måde er nemt tilgængeligt i Danmark, men det er måske også den forkerte tanke at have.

Jens Martin: Jo, det er det jo ved at ændre sig, for vi hører jo også mere og mere, at der er flere og flere af vores vandboringer, som er forurenet af diverse kemikalier fra landbrug og egentlig også plast efterhånden. Så det er noget, hvor man skal til at tænke sig lidt om. Man kan sige, der ligger også noget ideologi i det her. At man går ind og viser, at vi altså også godt kan gøre noget selv. Det er ikke noget, vi lægger ud til andre. Og man godt vil tage den investering på sig. Fordi hvis vi alle sammen prøver at gøre det, så bliver det meget nemmere og meget billigere og kan blive billigere. Men det er svært mange gange netop at være nogle af de første, der gør det.

Morten: Ja, det er det.

Akustik, arkitektur og Skovhuset

Morten: Et af de ting, I også taler meget om, det overrasker mig måske lidt, det er jo det her med, at hvis man taler om miljø, så taler man også akustik. Du kan sætte lidt ord på det?

Jens Martin: Jamen, det er jo igen det her med indeklima. Ligesom meget det her med at have et sundt indeklima med luft og frisk luft og uden kemikalier. Og så er akustik også rigtig vigtigt. Det er jo også det, der gør, at vi kan holde ud at være sammen, og vi kan være flere sammen. Hvis vi har en meget dårlig akustik, så går vi jo ud, og så er vi hver på vores værelse, og så lukker vi os inde. I Det Levende Hus går vi efter at skabe fællesskab, hvor vi har mindre værelser og så større fællesarealer. Og så også få fjernet nogle af de funktioner, vi har inde på værelserne, ud i fællesarealer eller fællesområder. Og det stiller jo selvfølgelig en masse krav til støj. Jeg hører meget fra forældre og børnefamilier, der er støj jo næsten det vigtigste, man hører om sammen med opbevaringsplads. Så der er det jo ret vigtigt, at man får det på plads i byggeriet. Og der har vi jo blandt andet i Skovhuset meget, meget stort loft, for det er den bedste absorbent for akustik.

Morten: Ja.

Jens Martin: Så det er der, hvor man virkelig skal gøre en god investering i at få en rigtig akustik.

Morten: Ja. Og man har jo muligheden for det. Det giver mening. Vi har også haft et par producenter af loft med, med Huse i 19 og 2756, der fortæller om det her. Så det giver super god mening. Prøv at høre, du har nævnt flere gange det her med Det Levende Hus, altså jeg synes faktisk, at du skal bruge lidt tid på at fortælle lidt mere om, hvad det er, I har skabt der.

Jens Martin: Ja, men altså Det Levende Hus, som jeg fortalte, startede i 2021, og det var jo ligesom et forsøg fra Carsten og min side på at prøve at ruske lidt op i vores byggebranche, og egentlig også hos kunder på at se lidt mere kreativt på, hvordan vi bor. Men egentlig også for at tage nogle af de her alternative tankegange og få sat dem ind i en mere kommerciel ramme. Og så nemlig få fortalt om at tænke det hele fra bunden af.

Morten: Ja.

Jens Martin: Og ikke være bange for at røre ved noget, som man er vant til. Man ender meget hurtigt med at være meget konservativ i sine valg. Men det var også den tryghed, vi havde ved vores erfaring til at kunne gå ind og så få gennemtænkt det her byggeri fra bunden af. Og det var noget, jeg allerede sad og tegnede på tilbage i 2015 i Japan, hvor jeg sad og arbejdede meget med både små byggerier og også prøvede at lave den her fusion mellem dansk arkitektur og japansk arkitektur. Og det var jo ligesom en drøm for mig at få lavet den her blanding mellem det japanske og det danske, men også få det klimavenlige, bæredygtige ind i byggeriet. Og få alle de her løsninger inkorporeret på en måde, som er med til at overbevise kunderne om, at den her vej er den rigtige vej at gå.

Morten: Ja.

Jens Martin: Og give dem den tryghed, der skal til. Og det har jo været en meget, meget stor udfordring. Nu har både byggeriet og byggebranchen jo været igennem nogle hårde tider siden corona, hvor vi startede lige i efterdønningerne af corona, og så kom krigen i Ukraine, og så kom den store inflation og de høje renter. Det har bestemt været en udfordring. Men vi har jo sat os for, at det her vil vi prøve at påvirke, og både at tage fat i soen med det søde.

Morten: Ja. Det har jo resulteret i, at I nu har fået bygget Skovhuset ved Glumsø.

Jens Martin: Ja. Og Skovhuset er jo ligesom et af vores standardhuse, som vi føler kan det hele. Det er jo ikke bare et helårshus, det er også et sommerhus, eller en generationsbolig, det kan bruges til et landsted. Det kan være klubhus, et fælleshus, et bofællesskab. Det er et byggeri, som har den her fleksibilitet, som er meget mere fra Japan, end at ting ikke skal være så låst i vores indretning og vores anvendelse af vores bolig. Og det gør jo også, at vores boliger holder længere blandt andet.

Morten: Er I så lykkedes med det i det her Skovhus ved Glumsø? Har I brugt alle de her løsninger, vi talte om før, med de her materialer her?

Jens Martin: Stort set. Og det er jo der, hvor man igen... vi har jo med kunder at gøre. Og kunder er jo meget forskellige. Og det er jo også der, hvor vi kan have så mange visioner, som vi overhovedet har, men vi skal jo have kunderne med på det her.

Morten: Ja, selvfølgelig.

Jens Martin: Og dem har vi selvfølgelig haft for øje, da vi sad med alt det her og kiggede meget på, hvad skal vi ligesom slå på for at få det her serveret rigtigt?

Morten: Ja.

Jens Martin: Og vi tog egentlig i stedet for det bæredygtige, klimavenlige, så tog vi faktisk mere den arkitektoniske tilgang.

Morten: Ja.

Jens Martin: Og fik fokuseret meget på det her med det japanske og det danske og den her fusion. Og brugt det meget i vores argumentation for også, hvorfor tingene ser ud, som de gør, og hvorfor ting fungerer, som de gør.

Morten: Ja. Lige præcis.

Jens Martin: Og blandt andet det her med overophedningen og de overdækkede udearealer, altså med de store udhæng. Jamen det er jo noget, som vi både har i japansk arkitektur, men også i dansk arkitektur tidligere.

Morten: Ja.

Jens Martin: Nu har vi desværre fjernet dem, og det har jo så gjort, at vi får det her overophedningsproblem, og det gør også, at vores byggeri ikke holder så lang tid, fordi selvom vi bygger i beton og mursten, så skal der være udhæng. Og vores vinduer og døre holder heller ikke så lang tid. Og vi har så også brugt den oveni til at sige, jamen de her udearealer... vi kan egentlig nogle gange i Danmark have et rigtig godt klima, hvor det er dejligt at være udenfor. Så kan vi faktisk gøre huset mindre, så huset i Glumsø er kun på 121 kvadratmeter i grundplan.

Morten: Ja.

Jens Martin: Samlet er det 133 på grund af en hems til en by. Men der er jo 209 kvadratmeter under tag, så der er rigtig mange udekvadratmeter. Som blandt andet er ligesom den her engawa, som jeg også taler om i min gamle podcast, som er den her svalegang, som er det danske udtryk for det. Hvor man kan gå omkring huset, og man kan sidde på huset. Så huset også bliver et møbel, fordi det er hævet op over jorden på grund af skruerne. Og derved får du ligesom en større fleksibilitet i, hvordan du bruger de udeområder. Der er også indbygget en stor overdækket terrasse.

Morten: Ja.

Jens Martin: Og det gør jo også bare, at vi får de her zoner i byggeriet. Det er ikke bare inde og ude, men vi får en mellemzone.

Morten: Ja.

Jens Martin: Som vi synes er enormt spændende. Fordi det er der, hvor du kan have meget af det, som du lavede indenfor, kan du flytte udenfor. Man kan jo godt sidde og arbejde udenfor, man kan godt sove udenfor, man kan godt lege udenfor. Nogen kan have et værksted til at stå udenfor. Man kunne stå og vaske udenfor, man kunne hænge tøj til tørre, fordi udhæng giver beskyttelse.

Morten: Ja.

Jens Martin: Og så er det også præfabrikation, har vi jo kastet os over for at finde en måde at bygge et hus meget hurtigt på. Det er meget vigtigt, når man bygger med de her biodynamiske byggematerialer, at man beskytter dem. Man skal beskytte materialerne under opførelsen. Det er meget, meget vigtigt. Og det var blandt andet også noget, vi havde for øje, da vi allerede sad i de første skitsefaser med det her store tag. Vi skulle simpelthen have huset op at stå på nogle få dage.

Morten: Ja.

Jens Martin: Og så få det her lukket af og gjort det tæt, og så har man beskyttelsen fra udhængene til, at man kan stå og arbejde, fordi det danske klima er uforudsigeligt.

Morten: Lige nøjagtigt. Jeg tror faktisk, at jeg i den her snak den sidste halve times tid har fået en større forståelse for... selvfølgelig nogle af materialerne kendte jeg, men det du faktisk formår at gøre, det er at få det koblet, hvorfor materialevalget og arkitekturen faktisk er vigtig, at man lader de to ting gå hånd i hånd, og hvorfor det ene ikke kan gøres uden det andet, eller i hvert fald så kan de forstærke hinanden.

Jens Martin: Jo, det er også der, hvor man får den bedste løsning, at de skal tale sammen.

Risiko, tryghed og ansvar

Morten: Det var jo det, du startede med at sige, det der med, at det skal gentænkes fra bunden af, hvordan vi bygger. Prøv at høre, når vi taler om de her ting, nu bliver jeg... jeg synes, det er super interessant, og også det her mere bæredygtige, og jeg synes, det kunne være rigtig, rigtig spændende også at gå den der vej. Men der er et element, der hedder risiko i det her, som jeg bliver nødt til også at bringe ind. Fordi jeg synes også, der er noget af det her, der er risikofyldt for os som nybyggere, som husbyggere. Vi skal lave vores livs nok største investering i at bygge et hus. Hvordan skal vi navigere i det her med at tage de her valg, når vi også begynder at kigge på forsikring og lovgivning og alle de ting, som der ligger i det? Hvordan kan man gøre det på en god måde, Jens Martin?

Jens Martin: Jamen, det er rigtig svært. Altså lige så svært, som det har været for os, og lige så svært man nærmest også føler som kunde, for det er ikke engang vores penge.

Morten: Ja.

Jens Martin: Fordi den der tryghed er jo den, som vi gør alt, hvad vi kan for at skabe. Vi er jo ikke ude på at lave et eksperiment eller ruinere folk eller lave noget, der ikke kan holde.

Morten: Klart.

Jens Martin: Men det er der jo nok nogle andre, der måske er inden for byggebranchen, og det er jo desværre også der, hvor byggebranchen har et dårligt ry. Og det kan vi jo også godt mærke som nystartede, at vi virkelig kommer under mistanke og under lup. Og især når vi foreslår noget, som for den største part er noget nyt og usikkert.

Morten: Ja.

Jens Martin: Men vi skal også tænke på, som jeg fortalte tidligere, så er det jo ikke ukendte materialer, som vi snakker om inden for den klimavenlige, bæredygtige byggebranche.

Morten: Nej.

Jens Martin: Vi har viden, og især med træ har vi en masse viden.

Morten: Ja.

Jens Martin: Og vi har også viden fra udlandet. Og vi skal ikke være bange for at trække på udlandet. Også selvom lovgivningen desværre spænder lidt ben for, at man bare en til en kan tage viden fra udlandet.

Morten: Ja.

Jens Martin: Så nu bliver der brugt en masse penge på at lave forskellige forsøg og tests, fordi vi er bagefter udlandet. Og vi har jo også et ansvar her i Danmark for, og jeg tror også, vi har fokus på, at vi kan sige, vi tør også godt tage ansvaret for at vise vejen. Det ser jeg lidt som den her stolte dansker, at vi godt kan tage os sammen og tage et ansvar. Og også ligesom prøve at vise andre, at vi tager et valg på grund af vores klima. Og det her med, om noget kan holde eller ikke kan holde, jamen det er der ved alle ting, vi bygger.

Morten: Ja.

Jens Martin: Der er ingen, der er uden risiko. Og det kan vi jo se i alle de forfærdelige sager, der efterhånden har været, at der ikke er noget, der er sikkert. Og det er jo ikke rart at vide som boligkunde.

Morten: Nej, det er det ikke. Men kan man overkomme den på en eller anden måde? Eller i hvert fald begrænse den risiko, der ligger i noget af det her?

Jens Martin: Altså det er jo mange, der tror, man kan forsikre sig ud af det, men det viser sig jo også, at det heller ikke virker. Og så er det den sunde fornuft...

Morten: Nej, det er det.

Jens Martin: ...man har nærmest tilbage. Og jeg vil bare sige, jamen man skal virkelig tage sig god tid, også til at finde de rigtige, de rette, især når man skal til at bygge på den her måde med de her materialer. Så er der altså ikke ret mange, der kan det lige nu og kan gøre det rigtigt. Og man skal ikke kaste sig ud i nogen, der bare siger, jamen det kan vi godt.

Morten: Nej, lige nøjagtigt. Så kan det hurtigt blive en dyr omgang.

Jens Martin: Lige nøjagtigt.

Outro: Råd og hvor du kan læse mere

Morten: Prøv lige at høre, jeg synes, det har været virkelig berigende og nogle gode pointer, du kommer med her, Jens Martin. Et sidste godt råd til nybyggere. Hvad skulle det være?

Jens Martin: Jamen, jeg tror, jeg tager den lidt op fra, hvor jeg slap sidste gang, hvor jeg havde meget med det her med, at man skal turde. Og igen, ligesom også det vi lige talte om, det her med risici. Det er noget, man er nødt til at lære at leve med. Og de her valg, man tager, er noget, man også er nødt til at lære at leve med og tage og stå indenfor. Og ikke være bange for at tage dem. Fordi det er også med til at... igen, man skal have fokus på slutresultatet, den glæde det kan give jer i sidste ende. Og det her med, at man skal gøre noget, der er sundt og godt for andre og også godt for sig selv, og man får glæde af det selv. Og ikke tænke på den her gensalgsværdi, og om der er nogen, der kan lide det her i fremtiden, fordi jeg tror, vores byggeri kommer til at gennemgå en stor forvandling nu, hvor det valg, vi tager nu, er det, som virkelig kommer til at blive en stor imageskaber for kunder og boligkunder fremadrettet. Og det nye status bliver ikke, hvor mange kvadratmeter jeg har, hvor mange dobbeltgarager jeg har, og det bliver en helt anden fokus, vi får på vores levestil og hvordan vi bor.

Morten: Det er jeg ikke utilbøjelig til at give dig ret i. Prøv at høre, når vi har gæster med, så spørger jeg også altid til sidst, hvor man kan følge henne eller læse mere om jer. Jeg vil faktisk gøre det lidt modsat nu her, fordi nu har jeg sendt nogle billeder til mig, som vi kan bruge til at markedsføre podcasten her. Og når man sidder og kigger på de billeder og prøver at forholde sig lidt til, hvad det er for nogle ting, og hvad det er, I har prøvet at bygge med Det Levende Hus, så får man virkelig en opfattelse af, at det her er anderledes. Det er et hus, eller små huse, der er bygget inde i huset. Jeg drillede dig lidt til at starte med, at der stod oppe på første sal og kiggede ud over hele huset. Der er nogle velovervejede løsninger i de billeder, det I faktisk har lavet der. Dem kan man finde både på vores show notes på podcasten, men man kan også finde dem inde på jeres hjemmeside, detlevendehus.dk. Er det .dk, ja.

Jens Martin: Det er .dk.

Morten: Det er .dk, ja. Så der er i hvert fald noget rigtig, rigtig fed inspiration at hente. Og så tænker jeg også, I er på nogle sociale medier. Dem får du lige lov til at nævne til sidst.

Jens Martin: Jamen, vi er både på Instagram og Facebook, og det er også på vores Instagram og Facebook, man lidt mere levende kan følge med i, hvad vi foretager os. Nu hvor vores hjemmeside er lidt mere stationær, men der prøver vi at komme ud mere med også vores erfaringer og viden på de her sociale medier.

Morten: Ved du hvad? Vi tager og linker op til det hele i vores show notes, og så vil jeg bare sige tusind tak for bidraget endnu engang, Jens Martin.

Jens Martin: Tak fordi jeg måtte komme igen.

Morten: Det var en fornøjelse. Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster fra vores samtaler. Og har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør, så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.