Det fantastiske rum

Intro

Tina: Er der noget vanetænkning, som du kunne være med til at udfordre, når man skal bygge et nyt hus?

Morten: Det er selvfølgelig vanetænkning. Det er det rigtig meget hen ad vejen. Men det er også en holdning. For mit eget vedkommende er jeg ikke så vild med, at det bliver alt for laboratorisk.

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter den nybyggede drøm. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores Drømmevilla. Du kender det, når du træder ind i et rum. Den der wow-effekt, den der oplevelse. Det, der gør et rum virkelig unikt. Og det er det, vi skal tale med Tina Saber om i dag. Tina, velkommen i Drømmevillaen.

Tina: Mange tak.

Morten: Og tak fordi du har lyst til at komme og dele ud af din erfaring og dit arbejdsfelt her i podcasten og dele det med os og alle mulige andre nybyggere.

Tina: Ja.

Morten: Vi skal snakke omkring det fantastiske rum, og hvordan man skaber det. Men inden vi kommer dertil, så lad os lige høre lidt om dig og din baggrund.

Tinas vej ind i arkitektfaget

Tina: Jeg er arkitekt fra Arkitektskolen i Aarhus, og det er tilbage i 2000, så det er selvfølgelig ved at være et stykke tid siden.

Morten: Ja.

Tina: Og da jeg var færdig der, arbejdede jeg på nogle ret store tegnestuer i Aarhus, og blandt andet arbejdede jeg ved Schmidt Hammer Lassen, og det var nok det, der gav mig det der stød til at snakke om rum, fordi det gør de rigtig meget.

Morten: Okay.

Tina: Ja. Og så har jeg selvfølgelig også været på andre tegnestuer, hvor det handlede mere om at få klemt en masse arealer ned i en masse boliger. Så jeg har lavet rigtig mange boliger i alle afskygninger, rækkehuse og ja, og så videre. Fantastisk. Ja.

Morten: Hvad var det, der fik dig ind i arkitektfaget? Hvad var det, der gjorde, at du fandt interessen for det?

Tina: Ja, men det er egentlig så skørt, fordi det var faktisk, fordi vi i vores familie flyttede meget, efter at mine forældre blev dygtigere og dygtigere og fik nye jobs rundt omkring i landet, så vi flyttede en del. Og hver gang ville min mor gerne have et nyt hus.

Morten: Ja.

Tina: Og så har jeg siddet og kigget på rigtig mange planer, plantegninger af de her huse. Og siddet og tegnet på dem og lavet møblering og små klip og sad og flyttede dem rundt i huset. Det elskede jeg.

Morten: Ja.

Tina: Så måske lå det bare lidt i kortene, at det var spændende. Jeg synes, det var rigtig spændende. Ja.

Barndomsminder og et særligt sommerhus

Morten: Ja, okay. Hvad er så det hjem, som du husker mest tilbage på fra barndommen eller fra den tid? Er der et eller andet og nogle oplevelser der, som du har taget med dig i det arbejde, som du har i dag?

Tina: Ja, det er der faktisk. Vi flyttede til Rønde. Vi kom faktisk fra Sjælland, og så flyttede vi til Rønde. Og der skulle vi bo i et hus i to etager. Det var første gang, jeg havde prøvet det. Og det lå helt oppe på toppen af bakken. Helt oppe allerøverst. Rønde har jo en meget stejl bakke, faktisk. Den ligger på en stejl bakke, ja.

Morten: Og en god udsigt forskellige steder fra Rønde.

Tina: Og der var en fantastisk udsigt. Man kunne jo se helt til Aarhus og hele bugten og sådan noget. Det var virkelig imponerende. Og så det der med, at der var to etager, så kunne man jo komme op ovenpå. Og så kunne man rigtig sidde der. Det var sådan et typisk 70'er-hus. Der kunne man rigtig sidde deroppe i spidsen og kigge ud over det her fantastiske view. Ja.

Morten: Ja.

Tina: Men min mor blev jo rigtig træt af det, fordi når det sneede, så var det svært at få bilen ned og op ad bakken der. Men ellers var det ikke det mest praktiske sted. Nej, lige præcis.

Morten: Hvad er så et af de huse, du selv har tegnet? Er der et eller andet, som du tænker tilbage på, eller et, som du, når du mødes med venner, eller der er nogen, der spørger dig, hvad er så det fedeste hus, du har tegnet? Hvad har det været for et?

Tina: Jamen, det er faktisk et hus, et sommerhus, som ligger ikke så langt herfra ude i Døngby, som egentlig er blevet til på en meget historisk måde, fordi det startede egentlig med, at jeg skulle tegne en, altså, det var to A-huse, der lå ved siden af hinanden og så sådan en lidt kedelig mellembygning, der var skure og sådan noget. Og der skulle vi så egentlig tegne et nyt soveanneks. Det viser sig så, at hele huset simpelthen er for dårligt, og det er mange sommerhuse fra den tid. Det var sådan lidt fra 60'erne. Ja. De var ikke bygget til, at de skulle holde ret længe. Så det endte faktisk med, at det blev revet ned. Men nu havde vi jo tegnet den ene bygning, så vi besluttede simpelthen at tegne den anden også som et stort A-hus. Et stort A-hus og et lille A-hus, og så ligger der så en glasmellembygning.

Morten: Ja.

Tina: Og det er, vi er snart færdige.

Morten: Okay.

Tina: Og det er blevet helt fantastisk.

Morten: Ja.

Tina: Fordi de rum, altså, jeg har aldrig tegnet sådan et hus før, fordi det ligger ikke normalt lige til, at man laver et A-hus, og det kan godt være lidt svært, fordi du har jo faktisk taget lige nede ved jorden. Men det er bare blevet helt fantastisk, fordi rummene er bare så særlige, og så ligger det så i øvrigt lige ud til første parket ud til havet. Det gør det så heller ikke dårligere.

Morten: Det gør det ikke, nej. Nu er det ikke alle, jeg klikkede faktisk lige ind, mens du fortalte om det inde på Danske Boligarkitekter for at se billederne derinde. Det ser jo helt fantastisk ud. Og der kommer selvfølgelig mange flere billeder. Det er sådan lige på trapperne til at være færdigt. Men hvad er det, der gør det specielt, Tina? Hvad er det?

Tina: Jeg synes bare, det er rummene. Altså, igen. Det er selvfølgelig også lavet af nogle rigtig lækre materialer, bestemt. Det har det. Det er træ overalt, simpelthen. Både på tag og overalt. Men det er meget det her rum. Det giver bare sådan en helt særlig følelse inde i mig. Og det gør det heldigvis også i bygherre, så det er jo rigtig fedt. Og det der med, at det rejser sig op på den måde der, det kan noget specielt, og så er der glas i enderne af spidsen. Der er glas ud mod. Og det gør bare, at du får himmel og hav, det hele kan ses. Så det giver bare en helt særlig følelse. Det er lige før, man bare kan sætte sig på en skammel og stirre ud. Man behøver næsten ikke andet. Og det skal man selvfølgelig. Man skal jo have køkken og sådan noget. Men det er lige før, man bare kan sætte sig og stirre ud og kigge rundt i rummet, og så er man egentlig følelsesladet.

Morten: Men er det så huset, der gør noget specielt, eller er det udsigten, eller kan man faktisk ikke adskille de to ting?

Tina: For mig er det begge dele. Selvfølgelig er udsigten fantastisk, og det hus havde heller aldrig set sådan ud, hvis man havde stirret lige ind i nakken af et andet hus. Havde vi nu ligget i parcellerne bagved, så var det måske slet ikke kommet til at se sådan der ud. Så havde man måske lavet noget mere gårdhaveagtigt, så man kigger mere over på sig selv end ud. Så det er klart. Men det er også rummet, og så er det jo fuld af træ indvendigt, og det der træ, der bare går op i den spids der, det kan noget.

Hvad er et fantastisk rum?

Morten: Ja. Det lyder fantastisk, og det leder jo også ind i den samtale, vi skulle have i dag. Det her med det fantastiske rum. Fordi det er noget, du lægger rigtig meget vægt på, kan jeg fornemme, i de projekter, som du arbejder med.

Tina: Ja, det gør jeg. Kan du ikke sætte flere ord på det? Hvad er et fantastisk rum? Kan man definere det?

Morten: Jeg kan prøve at komme med nogle eksempler.

Tina: Meget gerne.

Morten: Det er sådan nogle metaforer, jeg bruger. Nogle ting, som kan inspirere mig til at skabe nogle rigtig lækre rum. Jeg har sådan tre eksempler, som jeg plejer at tænke ind i mit hoved, når jeg sidder med en ting. Det første, det er det der med, at du kommer ind i en gammel villa eller i en herskabslejlighed og så ligesom ser stuk. Og det bruger vi ikke mere. Men vi er alle sammen enige om, at det er fantastisk, den her stuk, der kranser rundt, og vinduerne, som er høje og lange og sådan noget. Den følelse, man får, når man kommer ind i sådan et rum, det er sådan, man kigger rundt. Og den kan jeg godt lide. Så er der også en, som handler om at være i et byrum. Når man kommer igennem for eksempel en middelalderby som Aarhus, det indre Aarhus. Der er sådan nogle stræder og små bitte gader og sådan noget fra dengang, hvor der ikke fandtes biler. Så kommer man gående der, og så pludselig åbner der sig en plads. Rom er også et rigtig godt eksempel på sådan en slags by.

Tina: Ja.

Morten: Så kommer der pludselig en plads, og så wow, så får man også den der lidt kuldegys, kan jeg i hvert fald godt få. Hvor rummet bare åbner sig op på den måde der, og man sådan kigger rundt, og man stopper også tit lige op, i hvert fald hvis det er første gang, man er der. Så det er sådan et rum, jeg også synes, det der med at komme fra noget snævert ud i noget stort. Eller større i hvert fald. Det kan give sådan nogle gode effekter der.

Tina: Ja. Naturen, skoven kan også give noget. At man kommer i en skov, og det er lidt hyggeligt, og så kommer man gående der, og så kommer man måske til en lysning. Og straks så kigger man ligesom op, fordi lyset kommer ned.

Morten: Ja.

Tina: Og det kan noget helt særligt, for der kan jo nogle gange være, hvor lyset bliver det sådan helt magisk. Den måde, det kommer filtreret ned igennem træerne, det er jo magisk. Ja. Og det er sådan et rum, der også kan give sådan en, man får lyst til at blive der, man får lyst til at sætte sig ned og lige opholde sig der et øjeblik.

Morten: Ja. Så det er tre eksempler. Jeg har bare svært ved at omsætte det til en bolig. Kan du prøve at hjælpe mig med det?

Rumhøjde, niveauskift og differentiering

Tina: Jamen, det kan jeg godt. For eksempel så arbejder jeg altid med, eller ofte med, at du kommer ind i huset, for eksempel i en entré, som er med almindeligt fladt loft og sådan noget. Når du så træder over tærsklen over til opholdsrummet, så arbejder jeg rigtig meget med det loft op til kip, for eksempel.

Morten: Ja.

Tina: Det kan også være, at vinduerne virkelig går op til kip. Og det kan også være, hvis man ikke har noget at kigge så meget ud på, fordi man bor inde i rækken, som jeg siger, så er det måske et ovenlys, der pludselig giver en eller anden effekt. Men det der med, at man kommer ligesom op og får noget størrelse på rummet. Ikke kun i bredden eller i længden, men også opad. Det synes jeg kan noget.

Morten: Så det, du taler for her, hvis jeg forstår det rigtigt, så er det jo faktisk at bygge nogle højere rum. Er det rigtigt?

Tina: Ja, og nu snakker jeg ikke, altså differentiere med det. Differentiering med rummene. Man kan jo også gøre det i gulvet faktisk. Man kan jo også have et loft, der egentlig er det samme, men så er det gulvet, der går ned, og på den måde sker der noget i rummet. Det kan jo faktisk være et rum, hvor du deler det op bare ved at lave nogle trin ned. Så kan du faktisk få den her effekt af et separat rum.

Morten: Ja. Faktisk, jeg er blevet nødt til at lave referencen. Jeg har gjort det flere gange i podcasten, men Utzons hus oppe i Hellebæk. Dem, der har lyttet med, de ved, vi er kæmpe fan af den arkitektur og har haft en super fed oplevelse med at besøge det deroppe. Der benytter han sig faktisk af det her trick, hvor man kommer ind i huset, og det er faktisk løftet lidt op. Der er en klinkebelægning, der går hele vejen ud til haven, så man kan kigge igennem. Men lige så snart man så går ned i stuerne, som ligger lige op ad her, så træder man et trin ned for at skabe den der oplevelse.

Tina: Ja. Ja.

Morten: Men Utzon var jo faktisk ude efter, det kunne man også høre i den samtale, vi havde med Jan. Han var jo faktisk ude efter at begrænse loftshøjden. Så han pillede faktisk et led af tommestokken af. Jeg synes, det var en fantastisk historie, vi hørte der. For simpelthen at kunne få den rigtige godkendelse i huset. Så det var faktisk et spørgsmål om at lave det lavere for at kunne lave en helt anden effekt på det. Så hvad er det, der sker der, Tina, når man benytter sig af det?

Tina: Ja, og det er jo selvfølgelig også fordi, der er jo nogle gange, så kan man jo komme i konflikt med, at man ikke bare kan lave husene enormt høje. Så kan det jo være, at man må gøre noget i gulvet. Det kan også være, at man har en meget skrånende grund, så kan man jo heller ikke bare lave det højt, så bruger man jo den effekt med at gå ned i stedet for. Og så på den måde skabe et højere rum. Og det er også vigtigt for mig at sige, at det er ikke alle rummene i sådan en bolig, der skal være høje. Bestemt ikke. Der skal være, jeg kan ved Gud ikke om et soveværelse er enormt højt, for eksempel. Jeg bryder mig heller ikke om et badeværelse, fordi det bliver jo meget sådan en tragt op. Så jeg gør rigtig meget det, at jeg ligesom deler huset i de her rum, som skal være lave, altså de der mere private rum, om jeg så må sige. Og så er det de der lidt mere offentlige rum eller semi-offentlige rum, som stue og køkken jo er. Det må godt få lidt mere power.

Morten: Ja, okay. Så det er meget den der differentiering, altså det her med at gå fra det ene til det andet, der kan føre til den der. Og det kan det selvfølgelig i loftet, men det kan det også i gulvet.

Tina: Ja. Ja. Ja.

Morten: Ja. Så det påvirker selvfølgelig placeringen. Jeg tænker på sådan noget som værelser typisk. Hvad kategori falder de ind i her? Er det en del af det private rum, eller er det en del af det lidt mere?

Tina: Helt for mig at se er det lidt mere det private rum. Ja. Altså, hvis det er almindelige værelser, alt der, hvor man sover, hvis det er sådan noget. Selvfølgelig kan man sagtens lave et kontor på en helt anden måde. Men det er bare sjældent, at man, der er ikke så mange, der ligesom dedikerer et rum til kun at være kontor. Normalt skal man jo have den her fleksibilitet i en bolig, der gør, at rummene kan konverteres til noget andet.

Morten: Ja.

Tina: Til et soverum, for eksempel. Ja.

Morten: Ja. Ja.

Tina: Så derfor deler jeg det sådan op, at det er der, hvor man ikke har gæsterne inde, og der, hvor man har gæster inde.

Vanetænkning, gange og flow i boligen

Morten: Ja. Er der noget, er det ikke sådan, man typisk gør det, eller er der noget vane i det her med, hvordan man placerer rummene? Er der noget vanetænkning, som du kunne være med til at udfordre, når man skal bygge et nyt hus?

Tina: Det er selvfølgelig vanetænkning. Det er det rigtig meget hen ad vejen. Men det er også en holdning. For mit eget vedkommende er jeg ikke så vild med, at det bliver alt for laboratorisk. At en bolig bliver alt for laboratorisk. At man med en masse gange skal rundt over det hele.

Morten: Så det er gange, du taler om, når du taler om, at det er en...

Tina: Ja, en labyrint. Det er sådan, hvor man, man ved godt, når man er i en labyrint, så bliver det det samme og det samme. Man går bare rundt sådan. Ja. Og det er jeg for eksempel ikke så tilhænger af. Men derfor bliver det for mig den måde at lave boliger på og skabe rum på. Det er sådan for mig, og det er selvfølgelig en slags vanetænkning. Men jeg synes, det fungerer. Og derfor har jeg ikke noget imod, at det er vanetænkning.

Morten: Nej. Nej. Hvad var det, man typisk kunne gøre op med der? Hvis man skulle konkretisere det her helt til det yderste, er det så, at man ikke skal bygge med en gang, eller misforstår jeg dig der?

Tina: Jo færre gangarealer, jo bedre efter min mening. Jo mere man kan have gangene i selve rummene, jo bedre. Altså nogle gangforløb. Det kan for eksempel være, at jeg tegner en del planer, hvor stuen er sådan en gennemgående, og så er der ligesom sådan et gangsystem på hver sin side, altså ud mod de lange facader. Det er ikke gange, men det er selvfølgelig en gangpassage. Der er jo selvfølgelig passage, kan man sige.

Morten: Ja. Ja.

Tina: Og det kan man også se på de projekter, jeg laver. Det er rigtig meget sådan noget med noget kerneværk i midten, og så er der sådan nogle sider, der er frie. Hvor du kan have vinduer, og så har du et køkken der i midten for eksempel.

Morten: Ja. Jeg synes faktisk, at jeg ser mange steder i dag. Jeg var blandt andet ude ved en kammerat her i weekenden, der lige har bygget et nyt fantastisk hus. Og der er gangarealerne jo faktisk lavet som en oplevelse i sig selv, hvor man kan kigge igennem hele huset, og hvor man får lyset ind, og det er placeret i forhold til vinduer og alle sådan nogle ting. Der synes jeg faktisk, at der kan være noget wow-effekt også i et gangareal, selvom jeg dybest set godt vil undgå det, fordi det er nogle dyre kvadratmeter, som ikke nødvendigvis har andet end en transportfunktion. Men jeg synes faktisk æstetisk også, at der er nogle muligheder i det.

Tina: Ja. Men det er også det første, jeg gør, hvis jeg laver renoveringer i 70'er- og 60'er-huse, hvilket er meget populært blandt de unge at købe sådan nogle huse. Der er som regel en gang, som har døre på alle sider, og så også for enden, der er også en dør. Og hvis alle døre er lukkede, så er det godt nok ikke spændende.

Morten: Du har lige fortalt om mit barndomshjem, som mine forældre lige har solgt, fordi det er præcis sådan, det ser ud der.

Tina: Ja, ja. Og der gør jeg også, det første jeg gør, det er, så sidder jeg ligesom og skynder mig at få lavet noget wow-effekt i sådan nogle gange der, fordi det er klart, jeg kan jo ikke bare fjerne det. De har jo en funktion.

Morten: Ja. Ja, ja, det er det.

Tina: Men hvis man skaber noget, for eksempel udkig i enden, som du siger, eller man måske ligefrem fjerner et værelse og laver et space, hvor alle ungerne kan have et ekstra legested eller sådan et eller andet, så man pludselig får noget lys ind fra siden og sådan noget. Det kan noget. Fordi det er rigtigt. Der er mange af de huse fra den tid, hvor det selvfølgelig var skarpt, stramt trukket op med de her private rum og de offentlige igen, som vi snakkede om. Men hvor det var løst med den her lange gang i midten af huset, som var mørk og trist, når alle døre var lukkede.

Uderum som en del af boligen

Morten: Ja. Jeg tænker, det er en af de vigtigste ting, og du kom lidt ind på det her, du fortalte det også, da du fortalte om det her dobbelt-A, som du havde tegnet. Det her med at gøre uderummet til en del af boligen. Det må være fuldstændig essentielt i forhold til at skabe de her wow-oplevelser og skabe de her fantastiske rum, at det skal designes til det, der er omkring os. At det nærmest vigtigste er at sætte sig på grunden og så opleve, hvad er det, der er rundt om os, og hvordan kan vi skabe noget rundt om os, der kan skabe den her wow-effekt her? Faktisk det vennepar, som jeg talte om før, de har haft en havearkitekt på. Og det betød, at haven blev trukket ind i huset. Det var en helt fantastisk oplevelse. Det der dyre køkken, jamen det så man, men det var lidt underspillet, fordi det var faktisk haven, der blev trukket ind. Ja. Er det rigtigt, det? Er du enig i det, jeg siger her?

Tina: Ja, det er jeg meget enig i. Jeg arbejder altid med de nære uderum. Det kan jeg simpelthen ikke lade være med. Fordi det igen, det kan også strække rummet på en eller anden måde. Du er ligesom inde, ude. Det smelter lidt sammen. På den måde kan du strække dit rum. Du kan egentlig godt have en lille stue, men hvis du har et stort vindue, og du så kigger ud på noget miljø ude på den anden side, så strækker du rummet ud, og så føles det faktisk større.

Morten: Ja. Ja. Ja. Ja. Ja. Betyder det, at man bare skal have vinduer i det hele? Er det der, vi er fremme så?

Tina: Nej, men det betyder, at du kan kigge ud fra nogle strategiske steder, hvor det passer. Og man kan også, en anden ting, som også fungerer enormt godt, og det gør Utzon jo også, han laver meget gårdhaver.

Morten: Jo.

Tina: Og det gør også, at når du sidder inde i huset, så føler du egentlig, at dit hus er større, fordi du har den her gårdhave, som er afgrænset også. Det er det, han har gjort i Kina-husene, som er meget berømte og meget, meget ekstremt dyre. Og der laver han jo det her afgrænsede gårdrum, og så ligger de jo ellers bare ude som række- og kædehuse. Og når du så er inde i sådan et rum, så føler du faktisk, at det uderum hører med. Altså, hele den firkant, det er en del af boligen. Og det giver også en wow-effekt, efter min mening.

Morten: Ja. Lige præcis. Ja.

Outro

Morten: Spændende, spændende, Tina, og det er helt sikkert nogle ting, som vi skal tage med os i vores byggeri. Hvis du skulle give et godt råd til os som nybyggere, hvad skulle det være?

Tina: Altså, noget som jeg selv arbejder rigtig meget med, og som jeg altid, jeg tænker også, at mine kunder er glade for det, det er at få det visualiseret.

Morten: Ja.

Tina: Fordi det er noget af det sværeste.

Morten: Ja, det kan det faktisk også være for os arkitekter, selvom vi burde have det hele heroppe i hovedet.

Tina: Så er det altså det der med, hvordan pokker ser det ud? Så få det vist, fordi som man sidder der og skal have bygget, og man er jo vildt forvirret og tænker, er det godt, eller er det skidt, og jeg kan ikke forestille mig det. Der er mange mennesker, der faktisk ikke kan forestille sig det oppe i hovedet. Det kræver altså en træning, eller i hvert fald talent, for at kunne visualisere noget oppe i sit eget hoved. Når man får en plantegning og et snit og facader og sådan noget. Hvad er det, jeg ser, når jeg er inde i det her rum? Og derfor, det er mit råd, det er at få nogen til at visualisere det. Og det kan sagtens være, man har nogle sindssygt gode idéer selv. Det behøver jo ikke altid at være arkitekten, der går og finder på det her. Det kan jo faktisk også være en selv, der kommer med dem. Men få det visualiseret, så man kan se, virker det? Bliver det som hensigten?

Morten: Ja.

Tina: Ja.

Morten: Det er et råd. Jeg synes, det er et godt råd, og det er helt sikkert et, vi kommer til at tage til os, også fordi vi ikke er særlig gode til at forestille os det. Jeg tror, vi skal have de der tegninger, helt 3D-tegninger, så man kan opleve det inde i rummet her.

Tina: For eksempel jeres trappe. Ja, for eksempel jeres trappe. Hvordan ser den ud?

Morten: Ja. Tina, hvis man skal følge dig og læse lidt mere om dig, hvor kan man gøre det henne?

Tina: Jamen, det kan man på min hjemmeside, og den hedder Fos Arkitekter. F O S, og så arkitekter. Og der kan man selvfølgelig gå ind og se, og der lægger jeg de projekter, jeg lige har arbejdet med, ind med mellemrum. Og så kan man selvfølgelig følge mig på Instagram også under Fos Arkitekter. Og der lægger jeg mere på, end jeg gør på hjemmesiden. Der lægger jeg mere sådan nogle små ting på indimellem, hvad der lige falder mig ind. Nye projekter, men også andre ting. Og så kan man selvfølgelig følge mig på Danske Boligarkitekter. Ja, ikke mindst, som jo er et fantastisk medie at gå ind og søge på arkitekter, fordi man kan jo virkelig se, hvad folk arbejder med derinde af forskellige slags.

Morten: Lige præcis. Ved du hvad? Vi linker op til det hele i show notes, og så tusind tak for dit bidrag til Drømmevillaen.

Tina: Selv tak, Morten.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster fra vores samtaler. Har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør, så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.