Det skræddersyede køkken

Intro: Velkommen og hvorfor køkkenkøb kan være forfærdeligt

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter den nybyggede drøm. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. I denne podcast inviterer vi andre nybyggere, rådgivere og leverandører, ja alle, der har noget på hjertet om byggeri, til at dele deres erfaringer.

Morten: Det er forfærdeligt at købe køkken. Det siger Cecilia fra Svanekøkken. Og derfor har jeg glædet mig til at byde hende velkommen i podcasten til en snak omkring, hvordan man kan gøre det nemt. Cecilia, velkommen i Drømmevillaen.

Cecilia: Tak for det.

Morten: Og tusind tak fordi du har lyst til at stille op her og fortælle lidt omkring Svanekøkken og jeres perspektiv på, hvad vi skal forholde os til som nybyggere.

Cecilia: Ja, jamen det er min fornøjelse.

Morten: Hvis vi lige skulle høre lidt omkring dig og høre lidt om din baggrund, før vi hopper ind i det. Fortæl lidt om dig selv.

Cecilia: Jamen, jeg hedder Cecilia. Jeg er snart 55 år. Bor i Aarhus. Og er en af de der få mennesker, der har købt køkken fire gange i mit liv.

Morten: Okay.

Cecilia: Og det er meget. Og jeg plejer altid at lave en joke om, at det er fordi, jeg er blevet skilt så mange gange.

Morten: Ja.

Cecilia: Og det passer faktisk ikke, men jeg synes, det lyder lidt sjovt alligevel.

Morten: Ja. Så fire gange?

Cecilia: Fire gange, ja.

Morten: Det tænker jeg, det har været nogle forskellige oplevelser.

Cecilia: Ja, det har det. Og de har ikke alle sammen været lige lykkelige. Og som du og jeg snakkede om tidligere, så ynder jeg jo at sige det der med at købe køkken er forfærdeligt.

Morten: Ja.

Cecilia: Og det er jo lidt sjovt, når man så er i køkkenbranchen selv. Men jeg vil sige, jeg elsker bolig, jeg elsker boligindretning, og jeg elsker at arbejde med projekter. Specielt projekter, som er større end bare lige at købe et sofabord. Det der med at arbejde med menneskers hjerterum, det synes jeg er sindssygt spændende.

Morten: Fedt.

Cecilia: Og ellers så har jeg en baggrund, der er lige dele wholesale, som det er retail. Så jeg er egentlig ikke været sådan en køkkenmama hele mit liv.

Morten: Nej, okay. Okay. Og hvad så med Svane? Nu kender vi det jo fra billeder, og vi kender det jo også fra inspiration, når vi skal ud og bygge huse, men kan du ikke lige fortælle lidt omkring, hvem I er, og jeres baggrund egentlig?

Cecilia: Jo, altså Svane er en køkkenkæde, der er 32-33 år gammel. Og vi har til huse i Tvis i Vestjylland, hvor vi producerer alle vores køkkener. Vi producerer selv alt, vi sælger, vil jeg næsten sige, bortset fra nogle ting som for eksempel stenbordplader og sådan nogle ting. Dem får vi udefra. Men ellers så har vi tre fabrikker i Tvis og en i Aulum, som vi så producerer på.

Morten: Okay. Hvor store er, hvor mange medarbejdere er der i sådan en kæde?

Cecilia: Altså vi plejer at gå rundt og sige, at vi er 350 medarbejdere i Svane. Men nu fortalte jeg dig tidligere, at mange af dem kommer til fest i morgen hos os, og der er vi 320. Og det er langt fra alle, der er kommet med, så jeg har ikke helt tal på dem lige nu.

Morten: Nej, okay, okay. Jamen, og hvor lang tid har du så været i Svane? Hvor lang tid har du arbejdet der?

Cecilia: Jeg har været i Svane i halvandet år, og har også været i en konkurrerende kæde for nogle år siden i Invita, og det er mange år siden. Men der havde jeg jo det der med, at hvis jeg skulle tilbage til en køkkenbranche, så skulle jeg til Svane. Så da der kom en åbning, så tænkte jeg, så må det være nu.

Forvirringen i valgfasen

Morten: Okay. Prøv at høre, det du siger det her med, at det er forfærdeligt at købe køkken. Det vi egentlig har talt lidt om, at vi også skal snakke om i dag, det er jo egentlig den der kunderejse eller forskellige måder, man egentlig kan købe et køkken på. Kan du ikke prøve at dele lidt ud af din erfaring der på forskellige måder, man egentlig kan gribe det an på, og hvad du selv har gjort?

Cecilia: Jo, altså, man kan jo sagtens købe et køkken online, og det skal jeg skynde mig at sige, det har jeg aldrig prøvet. Så det ved jeg faktisk ikke, hvordan det er. Og for mig i hvert fald, så er det der ofte sker, at man jo selvfølgelig træffer en beslutning om, at nu skal man ud og se nogle af de her køkkenbutikker, og så kommer man ud til nogle mennesker, som er sindssygt dedikeret til produktet. Og nu har jeg godt nok købt køkken fire gange, men langt de fleste mennesker køber jo ikke køkken fire gange, og det vil sige, man ved ikke rigtig lige sådan, hvad der findes på markedet. Og når man kommer ud i køkkenbutikken, jamen så bliver man egentlig taget i hånden og slæbt rundt af den her passionerede sælger, som viser alt, som findes. Og man bliver sindssygt forvirret og tænker, gud, det her kan jeg ikke tage stilling til. Og man vil gerne sådan gå lidt og kigge selv, men man har svært ved at orientere sig, og så bliver man bedt om at aflevere en tegning, og det gør man, og så bliver der tegnet noget, og så siger man, nå men jeg kan godt lide den der hvide en, og så er det det, man får tegnet. Og vupti vipsi, så sidder du egentlig til et møde måske med flere udbydere og egentlig snakker om det samme køkken, bare til forskellig pris.

Morten: Ja.

Cecilia: Fordi udefra, så kan det være enormt svært at se, hvad forskellen reelt set er.

Morten: Ja, okay.

Cecilia: Så jeg synes, valgfasen kan være forvirrende. Det er ikke der, det bliver forfærdeligt, men det kan være forvirrende i hvert fald.

Morten: Ja.

Cecilia: Når du så endelig har købt dit køkken, jamen så er det jo der, hvor alle udfordringerne starter, fordi et køkken er jo faktisk som at bygge et lille hus.

Morten: Ja.

Cecilia: Hvor der ikke er alle vægge, der er lige, og selvfølgelig er der nogen, der kommer ud og tager nogle mål, og så kommer der noget leverance, som bliver sat ind, og så var der noget, der manglede, og så videre og så videre, indtil dit køkken står færdigt.

Morten: Ja. Okay. Det er bare en lang proces.

Morten: Det er en lang proces. Så hvad er det så, altså den alternative ting? For det tænker jeg, det har I jo et bud på, hvordan man så skal, hvordan man kan få en bedre oplevelse i det, ikke?

At starte hjemme hos kunden

Cecilia: Ja, altså vi startede faktisk for lige nøjagtig et år siden og begyndte at snakke om, hvordan kan vi egentlig lave en kunderejse, sådan at man som kunde føler, at man får den guidance og den sparring, som man har brug for. Men at man måske også bliver styret en smule i forhold til alle de her valg og alle de her processer, man skal igennem.

Morten: Ja.

Cecilia: Og derfor så lavede vi en helt ny kunderejse, i hvert fald for Svanes vedkommende, hvor vi ligesom sagde, okay, hvor kan vi starte bedst? Jamen egentlig, så skulle vi jo starte hjemme hos kunden.

Morten: Ja ja.

Cecilia: I kundens bolig, for det er jo der køkkenet skal bo. Og hvis man får en fod indenfor i et hjem, så fornemmer man jo stil, man fornemmer atmosfære, man fornemmer, hvad det er for nogle mennesker, man har at gøre med. Man ser lysindfald, man ser indretningsmuligheder, man ser skævheder, man ser sjove ting, som betyder meget for familien, og man lærer simpelthen dem at kende på en måde, som man jo ikke gør, når man bare får stukket en tegning i hånden.

Morten: Ja.

Cecilia: Så for os har vi egentlig ligesom sagt, jamen det vigtigste er egentlig, at vi skal besøge familien, lære dem at kende der, hvor køkkenet skal bo.

Morten: Okay. Det lyder faktisk meget også sådan som arkitekterne italesætter det her. Det handler faktisk ikke så meget om at slå nogle streger, det handler faktisk rigtig meget om mennesker. Det er jo lidt af det samme, du giver udtryk for her.

Cecilia: Ja. Ja.

Morten: Hvordan gør vi så, når Ellen og jeg vil til at bygge et nyt hus? Huset står her jo ikke endnu. Hvordan får vi så ledt jer ordentligt på, altså Svanekøkken, hvordan kunne vi så klæde jer ordentligt på til egentlig at lære os at kende og lære vores behov at kende?

Cecilia: Jo, men jeg ville jo anbefale, at selvom jeres køkken jo ikke, eller jeres hus jo ikke står færdigt endnu, så ville jeg jo anbefale, at man tager et møde med jer hjemme hos jer. Fordi jeres hjem i dag siger jo også noget om jer.

Morten: Ja.

Cecilia: Og det, at man kan tale ud fra det køkken, I har i dag, det betyder jo også, at man kan snakke om, jamen, hvad er det ved det her køkken, som I elsker? Og hvad er det, som I absolut ikke kan lide?

Morten: Ja.

Cecilia: For så får man jo jeres præferencer og jeres tanker. Og jeg så faktisk, det var meget sjovt, jeg så en af de her influencere den anden dag, som hun var, hun skal også bygge nyt hus. Og der skrev hun fem ting, jeg ikke skal med mit bryggers, for eksempel, eller fem ting, jeg ikke skal med mit køkken. Og det er jo lige så vigtigt at vide, når man skal rådgive jer videre til et nyt hus.

Morten: Ja. Så der beder du også egentlig om at tage stilling, eller hvordan skal jeg forstå det? Altså tage stilling til, hvad vi ikke vil, fordi det var jo det hun gjorde måske, ikke?

Cecilia: Jo, jeg tænker, at man jo møder kunden der, hvor de er. Og hvis man ikke har taget stilling, så taler man jo ikke om det. Men jeg tænker, at jeg ville i hvert fald spørge jer, hvis jeg nu mødte jer i jeres køkken, så ville jeg jo spørge, jamen hvad er det egentlig, der fungerer her? Og hvad er det I elsker ved jeres køkken i dag? Og hvad vil I beholde, og hvad vil I absolut ikke beholde? Ja. Ja. Fordi vi går jo alle sammen og bander over et eller andet til dagligt, som vi synes kunne være anderledes, og det kan man lige så godt dele.

Morten: Ja. Det handler jo lige så meget om, hvad er jeres interesser? Det kan jo godt være, at den ene sylter og bager, og den anden samler på vin. Jamen, sådan noget skal man jo vide, inden man begynder at tegne på noget. Ja. Ja. Ja, faktisk så var vi ovre i Gaggenaus, nu er det så hvor hvidevarer lige kommer over i, men ovre i deres showroom ovre i København her i vores sommerferie. Og det var jo faktisk også lidt af de samme samtaler, kan man sige. Det var jo så i deres showroom, og det var faktisk en super god oplevelse på, hvordan er det egentlig vi står og laver mad? Hvordan er det vi bruger de ting? Og det lyder også som om, at det er nogle af de samme samtaler, som I egentlig godt kunne tænke jer at føre, ikke?

Cecilia: Jo, så tror jeg også, at fremtidens køkkenbutik, hvis jeg må sådan trække den ind i det, det er jo også et sted, hvor du kan komme ned og prøve. Nu har jeg for eksempel en kæreste, der er venstrehåndet. Ja. Altså han irriterer sig altid over, at alting vender forkert i vores køkken. Og nu er det tilfældigvis ham, der laver mad. Ja. Så hvis vi havde vidst det, så havde vi jo nok vendt køkkenet om. Så der er jo hele tiden ting, som du vil opdage, når du står og bruger det. Og når du ser det ude i butikken, så tænker du, nå men det ser da meget fint ud. Det bliver nok godt.

Fra butikken til det færdige køkken

Morten: Ja, lige præcis. Men Cecilia, nu snakker vi ret meget om det indledende møde, og det der sker der. Hvad sker der egentlig så bagefter, og hvad er det for en oplevelse, man kan få ved at handle med Svane der?

Cecilia: Jo, men så kommer du selvfølgelig ned til et møde i butikken, hvor du mødes med indretningskonsulenten, som så har tegnet et forslag til dit køkken. Og det gennemgår man jo sammen. Sådan at man finder ud af, har jeg læst jer rigtigt? Er det det her, I gerne vil have? Man kvitterer lidt for de der funktionsting, man har talt om. Og så gennemgår man jo den løsning minutiøst. Og der er det jo rimelig mulighed for at sige, jamen jeg kunne egentlig godt tænke mig, vi vendte på den der, eller kunne man ikke prøve og så videre. Så det er jo sådan et møde, hvor man leger lidt.

Morten: Ja.

Cecilia: Og når jeg så kigger tilbage på mine fire køkkenkøb, så kan jeg bare huske, at de der præsentationsmøder, de var kaotiske. Der lå tegninger over det hele, og der var en skærm med nogle illustrationer, der fløj rundt, og så skulle jeg lige ned i butikken og kigge på nogle skuffeindsatser, og så skulle jeg over og se nogle greb. Ja. Og jeg tænkte bare, det er simpelthen for meget, fordi det er så mange ting, du skal tage stilling til. Så vi vælger egentlig at sige, jamen det her møde, det handler om de overordnede linjer i køkkenet.

Morten: Ja.

Cecilia: Det er, hvordan skal det se ud? Hvad skal det indeholde? Er der taget højde for alle de ting, som kunden har sat på ønskelisten eller på not-to-listen. Og så alle de der ting, som man jo skal tage stilling til på et tidspunkt, dem skal vi nok komme til. Men det behøver altså ikke ske på en gang.

Morten: Nej.

Cecilia: Så der tror jeg, at forskellen er kæmpestor. Vi tager os tid til vores kunder og guider dem igennem, og nu er jeg også, hvis jeg må prale en smule, Svane jo det her brand, som har absolut det største sortiment. Så for at sikre, at man ikke bliver skrupforvirret, men alligevel får valgt de bedste ting, så tager vi den tid med kunden, som kunden skal bruge.

Morten: Hvor lang tid tager det egentlig at købe køkken?

Cecilia: Ved du hvad? Nogle køber et køkken på en uge.

Morten: Ja.

Cecilia: Og nogle tager tre måneder om det.

Morten: Ja. Men hvor mange møder har man typisk nede i butikken? Hvor mange, hvad kan man sige?

Cecilia: Jamen der er faktisk ikke nogen typisk. Der er nogle kunder, som man har et møde med, og som siger, jamen nu har vi fastsat, hvad skal man sige, rotokøkkenet. Og så sætter vi en sum af til resten, så skriver vi under, og så kommer vi ned en dag og vælger skuffeindsatser.

Morten: Ja, okay.

Cecilia: Og så er der nogle, der gerne vil have et ekstra alternativ, for eksempel en ny tegning, noget man gerne vil rette og ændre. Der er nogen, der gerne vil prøve, hvordan det er at åbne og lukke nogle forskellige skuffer og prøve en emhætte eller et komfur. Så gør man jo det. Så det er simpelthen så individuelt.

Morten: Okay.

Cecilia: Jeg tænker, at det er ligesom, når man går ud og shopper. Der er nogle mennesker, som ikke gider at prøve. Man køber bare. Og så er der nogle, der skal stå og prøve 18 kjoler.

Levering, montering og hvor det typisk går skævt

Morten: Ja, okay. Okay. Interessant. Hvad så, nu har vi jo taget det første møde hjemme ved os. Nu er vi kommet ned i butikken, nu har vi købt. Så kører det vel bare på skinner derfra?

Cecilia: Ja. Det gør det jo ikke altid. Ikke altid. Nej. Fordi det er klart, at når man så har besluttet sig for sin løsning, man har skrevet under på ordren, jamen så bliver den jo sat i bestilling. Og der sker det jo ikke ret meget, før den dag, at der kommer nogen og begynder at rive ens eksisterende køkken ned. Og det er jo et byggeprojekt, så opdager man nogle ting, som ikke var helt optimale, og som man ikke havde taget højde for. Så kommer en leverance, og selvom vores fabrik er super dygtig til at levere, så sker det jo, at man måske har bestilt noget forkert, eller der mangler noget. Og så går montørerne i gang med at montere dit køkken, og det tager lang tid, og i mellemtiden, mens han gør det, så tænker man, gud, er det ikke snart færdigt? Og så kommer man måske ikke hjem, når vedkommende er der, man kommer hjem om aftenen, tænker, jupi, nu kan jeg se noget fremskridt, og så står der bare en sokkel, og så tænker man, oh no.

Morten: Ja. Ja.

Cecilia: Så der er ligesom så mange ting, der sker igennem den proces fra du har underskrevet din købekontrakt, indtil du står med dit færdige og i vores kæde rengjorte køkken.

Morten: Okay.

Cecilia: Og der kan man jo gøre mange ting. Det vi hele tiden taler om med vores personale, det er jo, hold kontakten til kunden. Fordi mange gange er det jo bare information. Man skal vide, hvornår det bliver leveret. Man skal vide, at der manglede det der skab, fordi der var sket en fejl. Man skal vide, at det tager fire dage at montere køkkenet. Man skal vide, at bordpladeleverandøren kommer først ugen efter og måler op til bordpladen, fordi det er det, man kalder for en full risk. Og så videre og så videre. Og hvis man bare er på forkant, så går det jo rigtig fint.

Morten: Ja. Ja, lige præcis. Og det er jo der, hvor man ikke får information, og man prøver at ringe til butikken, og der er ingen, der tager telefonen, og vi kender jo alle de der skrækeksempler. Det er jo der, hvor man bliver frustreret, ikke?

Cecilia: Ja.

Morten: Jeg bliver lige nødt til at forstyrre et kort øjeblik, for jeg har en nyhed fra Drømmevillaen, som jeg gerne vil dele med jer. Vi har netop lanceret et otte ugers gratis mailkursus, som I kan hente inde på Drømmevillaen.dk. Det vi har gjort, det er, vi har samlet vores erfaring fra vores samtaler med over 125 deltagere i vores podcast. Og det har vi simpelthen kondenseret ned i et kursus, der handler om vejen til drømmevillaen, som vi kalder det. Det I får, det er, I får en mail hver uge, som indeholder en video, der fortæller omkring vores erfaring inden for et givent område. I får en bog, hvor I kan samle alle jeres drømme om jeres villa. I får 16 cheat sheets, altså gode værktøjer, der kan bringe jer tættere på jeres mål. Og I får muligheden for at få en individuel byggeprofil, når kurset det er færdigt, som I kan bruge i resten af jeres byggerejse. Alt sammen, det kommer som sagt fra erfaringen med over de her 125 podcasts, som vi har lavet. Gå ind på drømmevillaen.dk, hent det derinde. Det er gratis, og så håber jeg bare at se jer.

Morten: Kan du sige noget om, hvor det er, det typisk går galt? Og herunder også eller derefter også sådan, hvad kunne vi gøre som nybyggere for at forhindre, at det går galt? Altså, det er jo sådan en tosidet. Det er jo ikke altid, selvom man som forbruger altid vil skyde skoen på leverandøren, men hvor er det, det går galt? Og hvad bør vi gøre for at undgå det?

Cecilia: Altså, jeg tænker ikke, at det er noget, der går galt, som man løser det jo hen ad vejen. Men det der selvfølgelig er rigtig vigtigt, det er jo at sætte sig ind i alle informationer, man får. Og specielt når man er nybygger, hvor man måske har et hus, der ikke rigtig har de færdige adgangsforhold. Man har måske lige lagt et flot nyt sildebensparket, og man ikke har fået dækket af. Altså der er sådan nogle praktiske ting, som man er nødt til at sætte sig ind i. Og selvfølgelig får man informationen fra os, men det er jo ikke altid, du får informationen, når du skal bruge den.

Morten: Nej.

Cecilia: Så det er noget med hele tiden at tænke lidt fremad, at nu kommer mit køkken her i næste uge, hvad var det, jeg skulle have gjort færdigt, før det kom? Og hvis man bare gør det, og dialogen og informationen fungerer, informationsflowet er rigtigt, jamen så er det jo en proces, som selvfølgelig ikke ender galt.

Morten: Nej, lige præcis.

Køkkenets udvikling og fremtidens behov

Morten: Prøv at høre, en af de ting, som vi også har talt om, vi skulle tale om her i podcasten, det var jo det her med, prøv lige at kigge lidt ind i fremtiden eller sådan set nogle af de der tendenser og de der trends, som der er inden for køkken. Så kan du ikke prøve at dele lidt fra jeres perspektiv af, hvad det er, I ser der?

Cecilia: Jo, jeg gjorde faktisk det, inden jeg skulle tale med dig i dag, at jeg ringede til vores arkitekt, Rolf Birk, som jo er en sindssygt dygtig indretningsarkitekt. Han er arkitekt, er han jo. Og der snakkede vi lidt om det her rum, vi kalder køkkenet. Og Rolf, han siger, det er jo egentlig lidt sjovt at tænke over de sidste mange, mange år, der er vores køkkener egentlig bare blevet større og større. Altså vores stue blev mindre, vores værelser blev mindre, men vores køkken, og det man i dag kalder køkkenalrum, det blev bare større og større.

Morten: Ja.

Cecilia: Og det er jo lidt fordi, at vi lever jo hver for sig i en familie, at vi har vores tablets, og vi streamer vores egen musik, og vi streamer vores egne film, og vi ser noget forskelligt, og vi samles ikke foran tv'et, som du og jeg måske gjorde, da vi var børn.

Morten: Ja.

Cecilia: Man samles i køkkenet. Og i køkkenet, det er ligesom husets nerve. Det er det sociale rum. Og det stiller jo større og større krav til det her rum.

Morten: Ja.

Cecilia: Og vi elsker jo og drømmer om det der italienske langbord, hvor du kan sidde med venner og familie og skåle i rødvin. Det kan godt være, du kun bruger det en gang om ugen, eller hver 14. dag, fordi du er sammenbragt familie, eller hvor du nu er. Men det at man laver et køkken til at rumme det liv, man egentlig ønsker at leve.

Morten: Ja.

Cecilia: Det er faktisk det, der er sket de seneste nogle år.

Morten: Okay.

Cecilia: Og med coronaen, så begyndte vi jo også at arbejde hjemmefra. Så var det jo ikke nok med, at vi bare skulle spise i køkkenet. Vi skulle også have en arbejdsplads i køkkenet, fordi vi fandt ud af, at måske var det også lidt mere rart at sidde ude i køkkenet og interagere med andre mennesker, eller i hvert fald være i nærheden af mad og drikke. I stedet for at sidde på et lille 9 kvadratmeter værelse, som man har indrettet til det der kontor, som vi jo typisk set ingen af os bruger alligevel.

Morten: Ja. Så der bliver køkkenet større. Hvad med funktionerne i køkkenet? Altså, hvad med de nye ting, som man ser der? Hvad oplever I, og hvad for en efterspørgsel, og hvad for en innovation kommer I med der?

Cecilia: Ja, jamen, det går jo sindssygt hurtigt, og det går jo hurtigt på den måde, at køkkenet ændrer sig efter den funktion, det nu skal have. Jamen, så har du jo siddepladser i køkkenet, men du har også en lille sofa, du kan sidde på og læse for børnene, mens far laver mad, eller hvad det nu er. Der er arbejdspladser, der er ståpladser, spisepladser, der er funktioner, så du kan, ja, det lyder åndssvagt, at du kan gøre dit køkken fleksibelt, men forstået på den måde, at det er jo ikke altid, man er kernefamilie med to voksne og to børn, som har det samme behov hele tiden. Der er jo nogle mennesker, for eksempel mig selv, som lever to i nogle uger og lever syv, 10 mand i nogle uger. Ja. Ja. Og køkkenet skal jo have den funktion, at den kan rumme begge dele. Og derfor bliver der stillet større krav til fleksibiliteten i dit køkken.

Morten: Hvad kunne være et eksempel på det? Altså på, hvordan du laver fleksibelt køkken?

Cecilia: Jamen, det kan være den der spiseplads, du har i dit køkken, hvor du kan sidde og spise to. Ja. Ja, så du ikke skal dække det der italienske langbord op hver evig eneste dag, du skal spise. Det kan være den der lille krog, hvor du kan hygge med børnene, når de er der, men du kan sætte dig med din laptop, når de ikke er der. Det kan være teknologiske ting, altså ting du bruger, de her skabe, du kan åbne op, hvor du har alt muligt grej, når du laver mad fem dage af syv dage om ugen, og du kan bare lukke det i den uge, hvor du så slet ikke laver mad. Så et eller andet sted, så tror jeg, at hvis jeg skal rumme det i ét ord, så vil jeg sige, at køkkenet er det sociale rum, og det skal indrettes efter de behov og det sociale liv, man nu lever.

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Lige nøjagtigt. Interessant. Og hvad så, bliver køkkenet så bare større og større, hvis vi nu kigger langt ud i fremtiden? Hvad tænker I så ved Svane omkring det?

Cecilia: Jamen, det er jo meget interessant, og jeg var faktisk et sted på en arkitektmesse herovre i København forleden, her i august var det vel. UIA-messen, hvor vi udstillede sammen med en af vores kunder, som laver modulhuse. Og det der er spændende, og som de her arkitekter taler meget om, det er jo, at man i fremtiden ikke får lov til at bo på så mange kvadratmeter, fordi vi er nødt til at begrænse vores klimaaftryk. Ja. Og for at gøre det bedst muligt, så bliver man i fremtiden i situationstegn tildelt nogle kvadratmeter alt efter, hvor du er i dit livscyklus. Og det vil sige, hvis du er et ungt par, så får du måske tildelt, nu siger jeg bare noget, 30 kvadratmeter at bo på. Og så får du så to børn, så får du vupti en modul mere, du kan sætte til den første modul til dit hus, og så får du x antal kvadratmeter til de unge der. Og når de så får kærester eller skal bo hjemme, eller hvad det nu sker, så får du vupti lidt mere. Og så når du bliver gammel, og de flytter hjemmefra, jamen så kan du sælge nogle af de der kuber fra, fordi så skal du egentlig bare bruge den lille plads igen. Og man ser jo, når man så kiggede rundt på den her messe, eksempler rundt omkring i verden, hvordan man tænker fælles spisehuse ind, fælles opholdshuse ind, og hvor man så egentlig begrænser sig til at bo bag en lukket dør på meget færre kvadratmeter. Så jeg tænker for os som køkken- og inventarleverandører i det hele taget, jamen der kommer funktion til at være helt afgørende. Altså vi kommer ikke længere til at købe et produkt, som bare kan være et skab. Vi køber et produkt, som kan noget mere end bare at være et skab.

Morten: Ja, så måske kan det også udvikle sig hen over tid, altså som kan ændre formål hen over tid, ikke?

Cecilia: Præcis. Præcis.

Bæredygtighed, kvalitet og dokumentation

Morten: Interessant. Du nævnte lidt det her med bæredygtigheden. Det tænker jeg også, at det må være et generelt tema for køkkenproducenter. Er det rigtigt?

Cecilia: Jo, det er det jo, og det er jo for alle producenter og alle virksomheder i den moderne verden. Og vi går jo all in og laver også store tiltag for ikke for at komme forrest, men egentlig for at sikre, at vi forholder os ansvarligt til miljø og mennesker. Og der har vi forskellige tiltag og certificeringer til. Det skal jeg nok ikke trætte jer med. Det kan man gå ind og læse, om man er interesseret i det. Men der hvor jeg kan se for bare det sidste stykke tid, hvor udviklingen går så stærkt, det er jo, at man snakker om recirkularitet. Altså det der med, at der jo er nogle få ting, man siger er mere miljørigtige end andre. Selvfølgelig kan man producere det miljørigtigt, det skal vi alle sammen gøre og så videre, men man kan starte et sted, og det er, at man kan købe kvalitet.

Morten: Ja.

Cecilia: Købe kvalitet, der holder længe.

Morten: Ja.

Cecilia: Og der synes jeg jo, at man skal købe kvalitet sådan, at når man har lyst til at skifte noget ud, så kan man nøjes med at skifte låger ud for eksempel. Du behøver ikke at skifte det hele ud.

Morten: Ja.

Cecilia: Men man kan også købe så god kvalitet, at man faktisk kan sælge det videre, når man er færdig med at bruge det.

Morten: Ja.

Cecilia: Og det er jo et eller andet sted miljømæssigt bedst, at man ikke køber nyt. Når det så er sagt, så er det jo ikke altid, at man ønsker det, og det kan også godt være, man ønsker nogle tilkøb. Og der kan jeg jo bare se, at materialer, der kan recirkuleres, det hitter altså.

Morten: Ja.

Cecilia: Og det er alle mulige materialer. Det er både træmaterialer, plastmaterialer, det er alle mulige former for materialer, som man arbejder med. Og det tænker jeg, at det vil så tæt på, vi kan komme på noget, der er bæredygtigt inden for produktion.

Morten: Ja. Hvad med at tage nogle af de gamle elementer tilbage? Det ser man jo for eksempel på tagpap. Icopal, de har været med i podcasten her. Man ser det på gamle mursten, hvor man rykker det ned og kan genbruge det. Man ser det på mange andre typer af produkter. Er det en overvejelse inden for køkkenverdenen?

Cecilia: Ja, det kan det sagtens være. Og det der er interessant ved det er jo, at hvis man laver nogle materialer, der egner sig til genbrug, så er det jo super meget nemmere at tage det tilbage. Problemet har jo bare været, at de materialer, der er brugt i fortiden, er sværere at skille ad. Ja. Så nu har vi jo for eksempel nogle køkkener, der er ren spånplade. Jamen den kommer jo til at være spånplade hele dens liv. Altså den bliver jo aldrig noget andet. Og det er ligegyldigt, om du afleverer den hos os, eller smider den på lossepladsen, så bliver den igen til spånplade.

Morten: Ja.

Cecilia: Så på den måde tænker jeg da absolut, at hele den økonomi og hele den forretningsmodel, den kommer til at vinde mere og mere indpas. Absolut.

Morten: Ja. Jamen, der er jo slet ingen tvivl om det. Jeg er faktisk i tvivl om, hvor store krav der var på køkkenproducenterne. Men generelt, så er det jo klart, at i selve grundhuset, det har været et stort tema igennem den her podcast. Både i snakken med vores arkitekter og producenter. Det er jo netop, at vi skal finde veje, hvorpå vi kan begrænse den CO2-udledning, der sker af det her nybyggeri. Og det findes der jo forskellige veje til, kan man sige.

Cecilia: Jo, og det der er interessant ved det der foregår i byggeriet, det er jo, at allerede i år, så er byggerier over 1000 kvadratmeter jo blevet pålagt at beregne en CO2-udledning i en livscyklusanalyse. Ja. Og der er vi jo en del af det. Loven siger ikke, at vi skal regnes med endnu, fordi man siger, at det skal være nagelfaste ting. Og hvis man vender huset på hovedet, så falder køkkenet ud. Ja. Men det er jo en gråzone, vil jeg sige. Så vi regner jo med, at vi også skal være en del af den beregning. Ja. Og derfor har vi lavet vores EPD'er, som det så fint hedder. Ja. Og man kan gå ind og beregne CO2-udledning på alle vores produkter. Og de bliver publiceret her i august måned. Og dem kan bygherrer så gå ind og trække hos EPD Danmark. Ja. Ja, det er dokumenteret helt ned i bits and bytes. Og det er jo den der gennemsigtighed, og vi kan lige så godt være på forkant, for det kommer.

Morten: Ja, præcis. Og det kommer jo også, og lige nu så er det jo rigtigt, at kravet er der jo på over 1000 kvadratmeter, men så vidt jeg forstår, så bliver det også under 1000 kvadratmeter i 2025. 25, ikke? Ja. Så det vil sige, hvis man bygger et nyt hus der, jamen så vil der være krav om, at man skal kunne dokumentere det man kalder LCA'en, ikke? Og den CO2-udledning, som der sker i det. Og der kommer skærpede krav til det. Og det kan vi jo lige så godt begynde at forholde os til. Og også fedt at møde nogle producenter, der er på forkant med det, for det bliver I selvfølgelig også nødt til at være jo.

Cecilia: Jo, præcis. Og man skal jo så som nybygger i hvert fald tænke, at det er ejerens ansvar at beregne disse ting. Så man skal jo også finde nogle gode samarbejdspartnere, som kan hjælpe en til det, ikke?

Morten: Det er klart. Det er klart.

Outro: Det bedste råd og hvor man kan læse mere

Morten: Cecilia, hvis du skulle give et godt råd her på afkanten af den her samtale her til os som nybyggere her, hvad skulle det være?

Cecilia: Jeg vil give det råd, at jeg vil vælge en partner, som jeg har tillid til, og som vil udfordre mig i mit valg. For hvis jeg ser tilbage, så som jeg sagde, jeg har fået de der køkkener, jeg selv havde i hovedet, og de har ikke alle sammen været lige smart.

Morten: Nej.

Cecilia: Så hvis jeg havde lyttet eller fundet nogen, der var dygtigere, så tror jeg, jeg havde endt ud med nogle andre løsninger, som jeg egentlig var blevet mere glad for.

Morten: Ja.

Cecilia: Så jeg tænker, at man skal vælge en professionel partner, som vil være med en hele vejen igennem alle de både spændende, men nogle gange også lidt udfordrende steps. Ja. Og så vil jeg tænke på at indrette mig så fleksibelt som muligt.

Morten: Ja. Jamen, jeg synes, det er nogle gode råd, og det her handler jo også om at have tillid til dem, som man så vælger som sin partner og dermed også være åben for, at når man bygger eller skal sætte et køkken første gang eller anden gang eller tredje gang måske, jamen så er der trods alt flere års erfaring ude ved dig og ude ved dine gode folk rundt omkring i butikkerne, ikke?

Cecilia: Jo, og så synes jeg, noget som jeg bliver simpelthen så glad for, her den anden dag var jeg inde i en af vores butikker, og så siger butikschefen, at en af, vi har sådan nogle værter og værtinder, som modtager kunden og sådan noget. De havde matchet den her kunde op med en salgskonsulent, som man kunne fornemme, jamen de havde måske ikke den bedste kemi. Ja. Og der har de selv sagt fra og sagt, altså ikke kunden, men salgskonsulenten har sagt, skal jeg ikke lige finde en kollega? Ja. Og det kan man jo også som kunde gøre. Altså man skal ikke bare tænke, at nå men det var så det, jeg fik, fordi der findes så mange dygtige mennesker i vores organisation. Og sikkert også hos vores kollegaer. At man skal også være selektiv, fordi det er faktisk et rigtig, rigtig stort køb. Ja. Og det skal føles godt.

Morten: Ja, lige præcis. Hele vejen. Lige præcis.

Morten: Prøv at høre, jeg synes, det er nogle gode pointer, du kommer med her. Hvis man skal følge jer, hvis man skal læse mere omkring Svane, hvor gør man det henne?

Cecilia: Det gør man på Svane.com.

Morten: Svane.com. Ja. Jeg har været derinde, og jeg har snydt lidt før, og jeg kan også se, man kan læse omkring det her redo-koncept omkring udskiftning af låger. Men jeg er også sikker på, der er nogle steder på sociale medier. Hvor bør man følge jer derhenne?

Cecilia: Det er bare at gå på Facebook, Instagram, og skrive Svane køkkenet, så kommer vi frem. Og så har vores dygtige partner faktisk også mange gange lokale sider. Så hvis man nu bor i X by, så kan man sagtens gå ind og skrive Svanekøkkenet Aalborg for eksempel, så får man deres side. Det kan jo nogle gange være meget rart at se, hvad er det for nogle mennesker, og hvad har de lavet af spændende løsninger. Så det kan man vælge, hvis man har lyst.

Morten: Ved du hvad? Vi linker op til jeres hjemmeside og op til jeres faste sociale medier. Og så vil jeg egentlig bare sige tusind tak for dit bidrag i dag.

Cecilia: Selv tak, Morten. Det var rigtig hyggeligt at være med, og tak for jeg blev spurgt.

Morten: Jamen selvfølgelig, og så må I have en fuldstændig fantastisk fest i morgen, og så giv den gas.

Cecilia: Tak skal du have. Det kan jeg love dig for, vi gør.