Sanser skaber stemning

Intro

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter den nybyggede drøm. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. I denne podcast inviterer vi andre nybyggere, rådgivere og leverandører, ja alle der har noget på hjerte om byggeri, til at dele deres erfaringer. I dag har jeg besøg af Anette, der er arkitekt. Vi kommer til at tale om det her med, at boligdrømme er meget mere end planlægning, og at arkitekten kan hjælpe med at åbne døren til boligdrømmen. Hej Anette.

Anette: Hej Morten.

Morten: Og velkommen i Drømmevillaen.

Anette: Tak.

Morten: Jeg har glædet mig til at tale med dig i dag omkring at lære noget fra dine mange år inden for arkitektfaget. Så inden vi gør det, hvem er du egentlig, Anette?

Anette: Godt spørgsmål. Jeg er arkitekt. Og det siger jeg med stor overbevisning, selvom jeg har beskæftiget mig med mange forskellige ting også ind imellem, fordi det er ikke altid, det har været lige nemt at få job som arkitekt. Men jeg har lært noget hver gang. Og så har jeg i øvrigt også altid gerne villet være arkitekt.

Fra barndomsdrøm til arkitektfag

Morten: Okay.

Anette: Ikke sådan særligt bevidst, men da jeg var en lille pige, så elskede jeg at bygge huse af Legoklodser. Og så kunne jeg lide at tegne. Det gad jeg stadigvæk. Men det der måske var lidt særpræget, det var, at jeg ikke var så gammel, før jeg begyndte at tegne plantegninger.

Morten: Okay.

Anette: Hvordan man skulle indrette sig. Så jeg har sådan nogle små skitser af tegninger, jeg har tegnet, hvordan man har indrettet et komfur med sådan nogle gasblus på og sådan noget. Jeg har også vundet en konkurrence, da jeg var ganske ung, hvor man skulle indrette sit eget værelse.

Morten: Okay.

Anette: Så jeg vidste, at jeg gerne ville være arkitekt på et meget tidligt tidspunkt.

Morten: Hvor tror du, det kom fra? Hvor kom den passion fra eller den interesse fra?

Anette: Jeg har altid været ret bevidst om, at jeg godt kunne lide pæne ting. Dengang vidste jeg jo ikke, der var noget, der hed æstetik. Men det kunne jeg godt. Og jeg var også meget selektiv, når jeg skulle vælge tøj. Min mor sagde, at jeg var så kritisk. Men ja. Og det er jeg stadigvæk.

Morten: Det må måske også være et godt udgangspunkt for at blive arkitekt, tænker jeg.

Anette: Men i hvert fald er det ikke noget, jeg har fortrudt.

Morten: Nej. Hvad er det så for nogle projekter, som du har, eller hvornår blev du egentlig arkitekt? Fordi du tager jo sådan en uddannelse, er det ikke rigtigt? Du bliver, ja?

Anette: Jo, ja. Jeg gik lige fra gymnasiet på arkitektskolen i København.

Morten: Ja.

Anette: Og jeg vidste jo ikke særlig meget om det i virkeligheden. Jeg vidste ikke, hvad det indebar. Men det fandt jeg ud af, og jeg fik sådan et nyt sæt briller forærende, tror jeg, med de år, jeg var der. Og en ny måde at kigge på verden på.

Morten: Ja.

Anette: Så jeg er meget glad for at have den baggrund.

Arbejdet med boliger og ombygninger

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Anette, hvad er det for nogle ting, som du så arbejder med eller har arbejdet med? Hvad har det været for nogle ting inden for arkitekturen?

Anette: Ja, jeg har været ansat på nogle store arkitekttegnestuer, hvor jeg blandt andet har været med til at tegne kraftværker, kraftvarmeværker.

Morten: Okay.

Anette: Og nu tegner jeg mest for private boligejere.

Morten: Ja.

Anette: Jeg har lavet lidt andet, men det er, fordi jeg blev medlem af det, der hedder Danske Boligarkitekter.

Morten: Yes.

Anette: Så er det blevet det, der er mit primære område. Og det har det været i lige så længe som Danske Boligarkitekter har eksisteret.

Morten: Okay.

Anette: Og jeg er ret glad for det.

Morten: Fedt. Jamen, ved du hvad, så kan man jo heller ikke bede om mere, kan man sige, jo.

Morten: Nej. Er det så, at det du laver primært i dag, er det så nybyggeri, eller er det ombygninger eller tilbygninger, eller hvor arbejder du hen?

Anette: Jeg arbejder hjemmefra. I nogle år har jeg været i et kontorfællesskab sammen med nogle andre arkitekter. Men jeg synes, at nu har jeg en alder, hvor jeg synes, at nu kan jeg sagtens være derhjemme. Jeg har et fint kontor, hvor jeg kan have tegnestue. Så det passer mig godt.

Morten: Ja. Og er det så tilbygninger eller ombygninger? Altså, hvor er det, du primært har arbejdet eller arbejder?

Anette: Altså, efterspørgslen bliver jo meget aftegnet af det, man kan lægge ud på Danske Boligarkitekters portal, fordi hvis det er sådan, at man viser en masse nybyggeri, så er det klart, at så får man henvendelser om det.

Morten: Ja.

Anette: Men jeg er faldet ind i den kategori, der hedder tilbygninger og ombygninger og renovering. Jeg har også lavet nybyggeri. Og det forekommer mig at være rigtig spændende. Men det kan også være næsten dramatisk at lave tilbygninger, fordi man skal koble noget eksisterende med noget nyt. Det er en stor udfordring hver gang. Og det kan være en stor opgave at tage på sig, egentlig, at man skal kunne overskue at koble noget gammelt og noget nyt sammen på en fornuftig måde.

Sommerhuset og den gamle stemning

Morten: Det kunne jeg godt forestille mig. Nu er et stort spørgsmål, men når du så har arbejdet med arkitektur igennem et helt liv, er der så sådan, at der er ét projekt, der lige springer ud, hvor man siger, det der, det er noget af det, du er allermest stolt over, og hvorfor? Kan du fortælle om det?

Anette: Ja, det kan jeg godt. Jeg kan godt komme med et eksempel. Jeg kunne komme med flere, men der er et, jeg er særligt glad for. Og det var sådan set et helt nyt sommerhus, det drejede sig om. Fordi jeg fik en henvendelse fra et søskendepar, som havde arvet deres morfars fine gamle sommerhus, som var et sommerhus, som vi kender fra 20'erne eller 30'erne, altså 1920'erne, 30'erne. Der var de kommet hele deres barndom og havde mange minder forbundet med det sted. Det lå på en dejlig grund, hvor havet var nabo, men nu var de jo så to familier, der skulle deles om det der sommerhus, og det var heller ikke så hensigtsmæssigt i forhold til den bekvemmelighed, vi gerne vil have i dag. Så de ønskede sig et nyt sommerhus, men de ville gerne have al den atmosfære og stemning, som de havde kendt til. Det ville de gerne have transformeret over i det nye hus. Så det var opgaven.

Anette: Og jeg vil godt sige, det er nok det projekt, hvor jeg har haft den længstvarende dialog med bygherrerne. Fordi vi brugte rigtig mange timer og meget frem og tilbage om det her projekt. Og de boede også i hver sin landsdel. Så der gik meget tid med det, men i virkeligheden var det rigtig godt, fordi jeg synes jo, at det at pejle sig ind på den idé, man skal finde frem til, når man skal bygge, det er en rigtig væsentlig tid. Fordi et projekt kan gro med tiden. Så det der med, at man fra den ene dag til den anden laver et hurtigt projekt, det tror jeg ikke så meget på. Jeg tror, der skal tid til, fordi så kan man næste gang, man tager det frem, se det med fornyede øjne.

Morten: Ja.

Anette: Og da jeg talte med de her gode mennesker, så skete der det undervejs, fordi der havde jeg prøvet at starte på en frisk, fordi vi var rendt ind i et hjørne, hvor det måske ikke var så nemt at komme ud af igen. Og så var det lige ved, at vore veje skiltes. Det fik jeg at vide siden, fordi jeg var begyndt på ny med noget kulblyant på noget af det der tegnepapir, der hedder manifold. Og jeg tror, at de syntes, det var lidt for overvældende, fordi jeg tror, at de mere præcist ville have copy-pastet det gamle sommerhus. Men jeg havde brug for efter nogle overvejelser at starte på en frisk, simpelthen.

Morten: Ja.

Anette: Men de kom ind i varmen igen, om jeg så må sige, eller jeg kom ind i varmen igen. Og så fik vi lavet et fint sommerhus.

Morten: Ja.

Anette: Og det ved jeg, fordi det syntes de også, og de var rigtig glade for resultatet. Og det var jeg også. Og så var der nogle rigtig dygtige håndværkere, som var med til at gøre slutresultatet så.

Sanser, rum og det usynlige i arkitekturen

Morten: Jeg bliver helt nysgerrig på, når du siger, at de var ude efter at fange en stemning fra et gammelt sommerhus, og så siger du faktisk, at du i den her situation formår at lave noget, der er helt nyt. Kan du konkretisere det? Kan du fortælle, hvad det var for en stemning, som man greb, men som kom fra noget gammelt til måske at være noget nyt?

Anette: Ja. Egentlig så har jeg nogle gange opfordret bygherrerne til at indhente noget inspiration. Og der vil det jo ofte være noget visuelt. Men i virkeligheden kan vi jo have inspiration mange andre steder fra. Vi har jo fem sanser. Og de kan alle sammen komme i spil, når man skal bruge sin forestillingsevne, sin fantasi. Og så kan vi vende tilbage til erindringer, som jo var aktuelt i sommerhusprojektet. Altså erindringer om, hvordan det duftede i morfars hus, eller hvordan lydene var omkring det. Hvordan smagte æblerne i æbletræerne udenfor? Sådan at det er sanserne, der er med til at skabe den stemning.

Anette: Og i det her tilfælde, hvor jeg skulle være med til at transformere en stemning, så tror jeg, at jeg måske ubevidst tænkte i de der fornemmelser, man kan have. Og så betyder det ikke så meget, om vinduerne er større i vores dage, end de var i 1925. Men det har noget med materialer at gøre, det kan måske i høj grad have noget med størrelsesforhold at gøre. Altså, hvor store er de rum, vi bygger? Hvor højt til loftet er der? Og hvad er det for en klang, der er i huset? Hvad er det for en akustik? Det er måske lidt uforklarligt. Men det er jo netop noget, vi mærker. Altså, vi skal mærke det.

Morten: Ja.

Anette: Og så kan man sige, er den der nu? Og vi ved jo godt, hvis vi kommer ind i et rum, så kan vi mærke, at der er rart at være.

Morten: Mm.

Anette: Og det er jo ligesom at se med kroppen. Og det er jeg blevet ret optaget af her især på det sidste.

Morten: Ja. Men prøv at høre, det er faktisk meget interessant, det du siger også, det her med størrelsesforholdene og højde til lofter og sådan noget. Har vi, efter din mening, glemt det lidt i det byggeri, der bliver bygget mest af i dag? Har man glemt at bringe de her ting i spil, som man måske har gjort lidt tidligere?

Anette: Ja, det tror jeg. Men det handler jo ofte om økonomi, fordi der er et budget, man skal overholde. Det er man jo nødt til at acceptere, hvad bygherren har af midler. Så det er jo det med tid og kvalitet og økonomi, at det er sådan noget, der hænger sammen. Fordi jeg synes jo, det er rigtig væsentligt at give sig rigtig god tid midt i de første faser og finde ud af, hvad det er, hvor det er, man vil hen. Sådan at man får, hvad jeg vil kalde en forestillingsoverensstemmelse.

Anette: Fordi det kan godt være, at bygherren siger, jamen, jeg har brug for 30 kvadratmeter. Ja, det er meget godt. Men hvad er det egentlig, du har brug for? Og så er det jo meget godt virkelig at bruge noget tid på det. Men folk flest ved måske ikke, hvad det er, man kan få ud af en arkitekt, eller ud af at bruge en arkitekt som rådgiver, fordi det er jo ikke kun at tegne nogle streger. Det er jo netop det der med at finde ud af, hvad det er, bygherren har brug for. Og få åbnet en dør til, hvad det er, de gerne vil have.

Anette: Og få forklaret, at der skal bruges tid til det, fordi man kan måske nogle gange fornemme en vis, jamen vi skal i gang, vi skal have det opført, vi skal jo kunne flytte ind i det.

Morten: Vi skal videre.

Anette: Vi skal videre. Men eftersom jeg også ser det som et stort ansvar at passe på bygherrens pengepung, så er det billigst i begyndelsen. Når først materialerne er på byggepladsen, så er det ved at være lidt for sent.

Morten: Enig, enig.

Inspiration, omgivelser og arkitektens rolle

Morten: Jeg bliver lige nødt til at forstyrre et kort øjeblik, for jeg har en nyhed fra Drømmevillaen, som jeg gerne vil dele med jer. Vi har netop lanceret et otte ugers gratis mailkursus, som I kan hente inde på Drømmevillaen.dk. Det, vi har gjort, det er, at vi har samlet vores erfaring fra vores samtaler med over 125 deltagere i vores podcast. Og det har vi simpelthen kondenseret ned i et kursus, der handler om vejen til Drømmevillaen, som vi kalder det. Det I får, det er, at I får en mail hver uge, som indeholder en video, der fortæller omkring vores erfaring inden for det givne område. I får en bog, hvor I kan samle alle jeres drømme om jeres villa. I får 16 cheat sheets, altså gode værktøjer, der kan bringe jer tættere på jeres mål. Og I får muligheden for at få en individuel byggeprofil, når kurset er færdigt, som I kan bruge i resten af jeres byggerejse. Alt sammen kommer som sagt fra erfaringen med over de her 125 podcasts, som vi har lavet indtil nu. Gå ind på Drømmevillaen.dk, hent det derinde. Det er gratis, og så håber jeg bare at se jer.

Morten: Prøv at høre, dem som har fulgt podcasten her, de ved også godt, at vores store inspiration egentlig har været Utsons hus oppe i Hellebæk. Det så Ellen, det fandt hun i en bog, som sikkert mange kender, og hvor vi slog op på det og sagde, hold da op, det her er jo fantastisk. Og vi var så heldige, at vi fik muligheden for at komme op og se det hus. Har du nogensinde været i Utsons hus i Hellebæk?

Anette: Nej, det har jeg desværre ikke.

Morten: Okay. Der leger han faktisk også med nogle af de her ting, som du taler om. For eksempel, at når man kommer ind i huset, så går man faktisk ind på et klinkegulv, som er hævet fra resten af gulvet. Og fra det klinkegulv kan man faktisk se ud i haven. Men du skaber den der oplevelse af, at der jo ikke er så højt til loftet. Men når du så kommer længere ind i huset, så træder du ned fra det her klinkegulv og træder ned på, jeg tror, det var kokostæppe, der var der. Så bliver der højere til loftet. Og den oplevelse, som der var i det. Og hvis man bare ser billederne, så er det ikke sikkert, at man fanger den del af det. Men når man har været der, så er det klart, at så kan man mærke det, ikke?

Anette: Ej, det ville jeg gerne have oplevet.

Morten: Ja. Jamen det er en fantastisk oplevelse at være i det der. Også hvordan man spiller med højden, med størrelsesforhold, med alle de der ting, og hvor det måske bliver lidt konformt i dag, eller lidt af det samme, det som man bygger, af forskellige årsager.

Anette: Ja, men det er sandt.

Morten: Ja. Prøv at høre, vi kommer jo egentlig ind i det, der er dagens tema. Det har vi jo slet ikke fået præsenteret, men det handler jo omkring det her med boligdrømme, at det faktisk handler om meget mere end plantegning. Er det ikke rigtigt?

Anette: Jo. Det er sandt.

Morten: Hvad er så egentlig vigtigt? Hvordan kan man sætte ord på det, fordi hvad er egentlig vigtigt for dig, når du skal hjælpe andre med at komme i gang med deres bolig?

Anette: Ja. For det første synes jeg, det handler om at komme på bølgelængde med boligejeren. Fordi jeg bliver jo nødt til at pejle mig ind på boligejerens præmisser og forventninger. Og så handler det jo netop om, at man får en forventningsafstemning. Men endnu bedre er at skabe den her forestillingsoverensstemmelse, som jeg sagde før.

Anette: Og så er det næste, at det er meget væsentligt for mig, at jeg får mulighed for at gøre mit bedste for at indfri den tillid, som der er vist mig ved at give mig sådan en opgave.

Anette: Og så skal man jo også huske på, at arkitektens arbejde jo ikke er det endelige produkt. Det er en delleverance. Men samtidig er det jo en vigtig delleverance, fordi det netop kan være et fundament, i overført betydning, for det, der senere skal bygges.

Anette: Og inden for den delleverance, der er der jo tusind ting at tage stilling til. Og det er uanset, om det er en lille tilbygning eller en lille ændring, der vil altid være detaljer og vinkler på detaljer. Ikke kun selve detaljen, men alle de overvejelser og den samhørighed, der skal være i alle de valg, der skal foretages. Og det er også her, arkitekten kan være med til at hjælpe bygherren med at træffe de rigtige valg. Fordi hvis man ikke træffer de rigtige valg, så kan man give nogle benspænd for sig selv.

Anette: Det er mange gange, at boligejere gerne vil have udført noget i faser og gerne vil have en masterplan. Og det synes jeg er en rigtig god idé, fordi så har de jo indset, at det nok er en god idé at få lidt rådgivning, så man ikke lige placerer et vindue der, hvor der senere skal være en væg. Så det kan jeg godt lide, den tilgang til det, at man får sådan et helikopterperspektiv på det.

Morten: Hører jeg dig sige, at vi faktisk bruger arkitekten for lidt? Altså at der er nogle ting, vi overser, som arkitekten faktisk bør hjælpe med eller kan hjælpe med?

Anette: Ja, jeg kender ikke nogen arkitekter, som ikke rigtig gerne vil tale huse og indretning og materialer og alt, hvad der indebærer, hvad man skal tage stilling til. Fordi det er lidt en passion.

Morten: Ja. Jamen det, nu har jeg også mødt mange her i podcasten. Jeg kan bare bekræfte, hvad du siger. Der er en meget, meget stærk passion inden for faget. Så det er jo bare fantastisk at møde jer med den baggrund jo.

Anette: Ja.

Morten: Ja. Hvad så med, altså, der er en ting, som jeg sidder med et spørgsmål efter, efter du har fortalt det. Det er jo det her med, at du møder et søskendepar, som skal have tegnet et sommerhus, og det de egentlig gerne vil have, det er den der oplevelse, som der var i deres morfars sommerhus, ikke?

Anette: Ja.

Morten: Hvad kan man forberede sig? Jeg forestiller mig, det har vi da i hvert fald selv gjort. Vores måde med arkitekt, jamen det var jo plantegninger, og så var det moodboards, og så var det Pinterest, og så var det billeder og alt det der. Men har vi helt misset den der sanselighed, som du giver udtryk for?

Anette: Ja, det tror jeg. Fordi jeg kan godt lide den der tanke om at komme hele spektret af sanser igennem.

Morten: Ja.

Anette: Fordi vi bliver så bombarderet med det visuelle. Jeg er selv meget visuel, men underligt nok er det øjnene, jeg har fået op for, at i virkeligheden er det jo fornemmelserne, følelserne, som spiller en kæmpe rolle, fordi det er jo, hvordan mærkes det, hvordan føles det at være et sted?

Morten: Ja.

Anette: Fordi hvis man bare kigger på arkitektur som et billede, og det er jo det, vi gør med alle de der sociale billeder, så ser vi noget, der er smukt, og jeg kan jo godt lide at se noget, der er smukt. Men at mærke noget, der er smukt, det er jo noget helt andet.

Morten: Ja.

Anette: Så derfor vil jeg egentlig gerne have den potentielle bygherre til at tænke lidt over, hvor de synes, der er rart at opholde sig og være, og så få sat nogle ord på, eller forklare, jamen det kunne de altså rigtig godt lide, og så kan man måske finde frem til, hvad det er, de skal have gjort, eller i hvert fald inspirere dem til at tænke lidt videre ud, end bare at kigge på billeder på Pinterest.

Morten: Ja. Kan du komme med et mere konkret eksempel på det her, hvor der er en, der er kommet med en oplevelse eller en stemning eller et eller andet, der har været specielt, og hvor du så har hjulpet dem med at omsætte det til en eller anden form for en konkret løsning?

Anette: Jamen, altså det synes jeg jo sådan set, at jeg allerede gør. Altså nogle gange, netop fordi det er meget eksisterende huse, som jeg bygger til, så får man jo noget forærende. Jeg har lavet en tilbygning til et såkaldt finnehus. Og det var en af de første typehuse, der kom til Danmark. Det kom ind fra et finsk foretagende. Og lige efter Anden Verdenskrig opførte de sådan nogle træhuse, og det var typehuse. Og meget signifikante for lige netop det produkt. De ligger sådan i klynger rundt omkring i landet. Der er nogle i Aarhus, og der er nogle i Vestjylland et eller andet sted. Men der er altså også nogle i Københavnsområdet.

Anette: Og der fik jeg så til opgave at skulle lave en tilbygning til det her finnehus. Og når man taler om tilbygninger, så kan man jo tale om et medspil eller et modspil. Men det her trælængehus kaldte i den grad på et medspil. Og der er det jo en stemning i forvejen, som man kan bygge videre på.

Morten: Ja.

Anette: Og på samme måde kan det også være nogle omgivelser, som giver noget af den stemning, vi gerne vil have. Fordi der er jo altid en eller anden grund til, at vi er havnet der, hvor vi er havnet. Og så må der være et eller andet, vi er glade ved. Og hvis det er sådan, at der er det, jamen så kunne man måske gerne understrege det.

Anette: Nu sidder jeg lige nu, fordi jeg har ferie i den her uge, så sidder jeg i Skagen. Og jeg kigger ud på de fine gule huse og de røde tage med den hvidopmalede tagryg, som vi sikkert alle sammen kender. Og det er jo virkelig så harmonisk, og selvom husene er individuelle og forskellige, så giver det sådan en helhed. Men det giver også en stemning. Man kommer sådan, ja, Skagen. Det siger de fleste noget med malerne, der kom hertil på grund af lyset. Men det emmer af den stemning.

Morten: Ja.

Anette: Og den stemning kan man jo finde stort set næsten hvor som helst. Og så kan man jo understøtte den, hvis det er noget godt. Og man kan bygge imod det, hvis det er sådan, at man synes, at man gerne vil gøre stedet kønnere.

Morten: Ja, lige præcis. Men jeg tror også, altså det jeg egentlig også hører dig sige der, det er, at der er forskel på ombygning og så nybyggeri, kan man sige. Fordi der vil i en ombygning være en eksisterende stemning, som man faktisk kan tage udgangspunkt i, som så er vigtigt, man tager til sig i det nye man bygger.

Anette: Ja. Det er rigtigt. Altså man får noget forærende, men på den anden side, hvis man bygger nyt, så vil der jo også være, hvad jeg vil kalde nogle gode bindinger. Fordi hvis man nu for eksempel skulle bygge et nyt hus i et klitlandskab, så ville man da være lidt bøvet, hvis det bare var sådan, at man byggede noget, som var alt for anmassende, fordi der kalder omgivelserne på, at man underlægger sig naturen og får noget til at falde til på en æstetisk smuk måde, uden at det skal gøre for meget væsen af sig.

Morten: Ja. Ja, lige præcis.

Anette: Og hvis man bygger, hvis vi nu bliver i sommerhusafdelingen, så hvis man bygger inde i en gammel tæt plantage, hvor der ligger mange forskellige sommerhuse af vidt forskellig karakter, så har man måske lidt mere frit spillerum, men på den anden side kan det jo godt være, at naboerne synes, at det ville være rart, hvis det er noget, der ikke falder alt for langt ud af sammenhængen.

Outro

Morten: Lige præcis. Anette, prøv at høre, efter den her samtale her, så har jeg fundet ud af, at vi lige skal gå lidt i tænkeboks med, hvad det er for nogle stemninger, som vi egentlig godt kunne tænke os at skabe i vores nye hjem. Så tusind tak for egentlig at kunne bidrage med det. Dit bedste råd til nybyggere, hvad skulle det være?

Anette: Jeg har tænkt lidt over det, hvad det kunne være af råd. Men det er blevet til tre ting til eftertanke.

Morten: Ja.

Anette: Og det er, at arkitektur, det er ikke kun et billede. Og arkitektur kan give os ro og tryghed og rum for erindringer. Og endelig, arkitektur tænder vores sanser.

Morten: Det er nogle store ord. Det er nogle vigtige ord, og det er nogle vigtige ord at tage med sig. Jeg har faktisk siddet og skrevet lidt notater her, mens vi også har siddet og talt sammen. Men jeg tror egentlig, at den måde jeg godt kunne tænke mig at indkapsle den her samtale på, og hvad vi kalder den her episode, det kunne være noget omkring "sanser skaber stemning". Tror du ikke, det kunne ramme ret godt?

Anette: Jo. Det kunne være meget godt.

Morten: Ved du hvad? Så er det simpelthen det, vi går med. Anette, hvis man skal følge dig, hvor skal man gøre det henne?

Anette: Man kan gøre det på Danske Boligarkitekters profil.

Morten: Ja.

Anette: Der kan jeg findes. Og så har jeg min egen Instagram-profil.

Morten: Ja.

Anette: Og den hedder Tegnestuen Blomsten underscore Arkitekt. For min tegnestue hedder nemlig Blomsten. Tegnestuen Blomsten. Det er min tegnestue.

Morten: Skønt. Ved du hvad? Vi linker til det hele i shownotes her på podcasten. Og så vil jeg egentlig bare slutte af med at sige tusind tak for dit bidrag i dag.

Anette: Selv tusind tak.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Og har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.