Hvad koster et nyt hus?

Intro: Velkommen og præsentation af gæsten

Vært: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter den nybyggede drøm. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores Drømmevilla. I denne podcast inviterer vi andre nybyggere, rådgivere og leverandører, ja alle der har noget på hjerte om byggeri, til at dele deres erfaringer. Et af de største spørgsmål, når man skal bygge et hus, handler om økonomi. Derfor har jeg inviteret Morten fra M4 Arkitekter i studiet til en snak omkring, hvordan man kan optimere sin økonomi i forhold til nybyggeri.

Vært: Morten, velkommen i Drømmevillaen.

Gæst: Tak.

Vært: Og tusind tak fordi du har lyst til at stille op til nok et af de vigtigste temaer, når man skal bygge nyt hus, nemlig økonomi.

Gæst: Det er fuldstændig rigtigt. Ja.

Vært: Inden vi kommer ind i det, og jeg har nogle vigtige spørgsmål omkring noget af det, så lad os lige høre lidt om, hvem er det, der sidder i studiet i dag? Hvem er du?

Gæst: Jeg hedder Morten Lykkegaard, og jeg er partner i et firma, der hedder M4 Arkitekter. Og vi har valgt at beskæftige os med den private bygherre. Så vi løser jo alle opgaver inden for den private boligejer. Om det er en lille lejlighed på Nørrebro, eller det er en stor strandvejsvilla. Så jeg har været igennem de fleste typer rigtig mange gange efterhånden.

Vært: Ja. Så der er meget fokus på at bygge om og bygge nyt og bygge til og så videre.

Gæst: Spændende.

Vært: Jamen vi havde jo også din kollega med i episode 20, Thomas, der taler omkring det her med hjem, man ikke vil forlade og sådan noget, så det er godt bekendtskab med jer. Det er dejligt, I har lyst til at bidrage i podcasten her.

Gæst: Ja, selvfølgelig.

Passionen for arkitektur og gode løsninger

Vært: Hvor kommer din passion for byggeriet eller arkitekturen egentlig fra?

Gæst: Jamen den har egentlig lige siden jeg gik på arkitektskolen. Jeg er selv opvokset i et 60'er-70'er-hus. Lige siden jeg var en lille dreng, har jeg altid undret mig over den der pistolgang og ting og sager og så videre. Og jeg tror bare, det har fulgt med mig igennem. Så jeg har altid haft en passion for at undersøge de her ting nærmere. Hvordan man vil bo, og vi er jo alle sammen forskellige og har forskellige behov og forskellige ønsker og drømme. Og der er jo lavet en masse undersøgelser, der faktisk viser, at det der med vores hjem, det kan rent faktisk være medvirkende til at gøre os lykkelige. Det er jo lidt interessant faktisk. Så hvis man har det gode hjem, så har man måske også et godt liv, kan man sige, eller det er i hvert fald medvirkende til det. Så der har altid været noget i den skala, som jeg synes er interessant. Og det stammer måske fra, at jeg var i praktik i et større arkitektfirma, og jeg kunne se, lige pludselig var der nogle arkitekter, der sad kun og beskæftigede sig med at lave loftplaner eller tegne facader på nogle store byggerier. Og der kan man sige, det er jo, jeg har jo egentlig, synes jeg selv, fået drømmejobbet, fordi vi er jo med helt fra starten. Eller jeg er med og snakker egentlig og møder jo folk helt oppe front, og de har nogle konkrete ønsker og behov, som jeg kan være med til at fortolke på og komme med mit input til. Og det synes jeg er vanvittigt interessant. Og det bedste for mig, det er jo, når der er en kunde, der efterfølgende siger: "Kæft altså, du havde ret i det der lysindfald, eller at vi skulle se det på den her måde, og det hele fungerer for os nu". Det er jo simpelthen det bedste, jeg kan få at vide. Det er jo, at jeg har gjort en forskel på den front, ikke? At man ligesom har hjulpet nogen med at få det fede hjem i hvert fald.

Vært: Ja, præcis. Det giver rigtig god mening. Har du så sådan i, nu ved jeg ikke, hvor mange huse du har tegnet, eller hvor mange projekter du har været involveret i, men er der sådan et projekt, der står særligt ud for dig, hvor du tænker: "Her nailede vi den. Her fik vi skabt en rigtig god løsning"?

Gæst: Jamen, jeg synes, der har været flere. Der har været flere af dem, synes jeg. Der har jo både været den der interessante ombygning, hvor man rent faktisk finder ud af, selvom det var blevet et rigtig, rigtig dyrt projekt, så fik de jo den vurderet af en ejendomsmægler efterfølgende, hvor han var ved at falde baglæns og sagde: "Det her hus, det kan jeg sælge for x antal millioner i morgen". Og hvis han gjorde det, så ville de have fået den fedeste ombygning, men også have fået en værdistigning uden at have fået et større hus i virkeligheden.

Vært: Hvad var det, der gjorde det? Det blev jeg nysgerrig på. Hvad var det, der gjorde, at ejendomsmægleren vurderede det her hus så meget dyrere, end de egentlig havde forventet?

Gæst: Jamen, det var jo egentlig, at man ligesom, der er det jo vigtigt som arkitekt at kigge på det hus, man er ude ved. Og jo mere, det kræver jo også, at man har sat sig ind i dansk arkitekturhistorie. Hvis man har dyrket de forskellige perioder og ligesom ved, hvorfor man tegner huse på den måde, som man gjorde, så er man også bedre til at lave dem om og i hvert fald bedre til at argumentere for, hvorfor man har gjort, som man har gjort. Så det her var egentlig et hus fra 40'erne, som, kan man sige, der er nogle principper for de huse. Og dem har jeg egentlig viderefortolket. Og så måske med nogle sigtelinjer i huset, og man har lavet nogle moderne tiltag, men uden at det er gået på kompromis med arkitekturen. At have bibeholdt arkitekturen, men moderniseret den i virkeligheden. Og det gjorde jo så, og så fået noget dagslys ind de rigtige steder og sådan nogle ting, som bare gør, at du får den her oplevelse, altså en wow-effekt. Og det var jo så det, ejendomsmægleren så oplevede i det her tilfælde, at: "Hold da op. Det havde han sgu ikke set før". Og det er oplevelsen. Og den var åbenbart penge værd, kan man sige. Så ud over de har fået det nye hjem i det gamle hus, kan man sige, så har det faktisk også haft en økonomisk investering.

Vært: Som du bærer sig hjem, ja.

Gæst: Ja. Men samtidig er det ikke det, man skal fokusere for meget på, og det er der jo selvfølgelig en tendens til. Det kan jeg sagtens forstå. Men man bliver også nødt til at kigge på, vil man lægge de penge, det kræver, og du får det hus, du gerne vil have, så har det jo en værdi i sig selv i min optik.

Vært: Det er klart. Det er klart.

Gæst: Og så kan man jo altid håbe på, at på den lange bane, det har jo vist sig på den langsigtede bane, at det godt kan betale sig. Fordi husene stiger med værdi, jo længere tid du bor.

Vært: Lige præcis. Lige præcis.

Gæst: Men man skal som udgangspunkt gøre de her investeringer for sin egen skyld.

Hvad afgør prisen på et nyt hus?

Vært: Ja. Men prøv at høre, det leder mig også hen til et ret vigtigt og centralt spørgsmål, som jeg gerne vil stille dig. Så hvad koster et nyt hus, Morten?

Gæst: Ja, det er et rigtig godt spørgsmål. Jeg kan lige komme med et modspørgsmål til dig og sige, hvad koster en rød bil?

Vært: Ja. Jeg havde nok tænkt, at det ikke var så nemt som det, fordi så kunne vi også sige tak for i dag, og så var podcasten jo ligesom slut, jo, ikke?

Gæst: Ja.

Vært: Så jeg havde jo nok forventet den her. Så hjælp os med at navigere i det her. Hvorfor er det her så svært at definere eller fastsætte, kan man sige?

Gæst: Jamen, det er jo fordi, man skal jo ligesom, der er jo en masse undersøgelser, man skal gøre for sig selv. Der er jo nogle af mine kunder, som måske kommer og siger, jamen, vi skal bruge et hus på 200 kvadratmeter. Og så siger jeg: "Hvorfor skal det være 200 kvadratmeter?" Og det er jo egentlig de færreste, der rent faktisk kan svare på det. Det er måske noget, man har hørt eller set, eller det er bare en god størrelse, eller de har snakket med en ejendomsmægler, som måske siger, jamen, hvis du vil lave et hus på 200 kvadratmeter, så er det bare det bedste. Men det kan jo godt være, at dine behov kan klares på 160 kvadratmeter. Så hvorfor skal det være 200? Så det er i hvert fald en vigtig ting at starte der og undersøge, hvad er dine konkrete behov? At man ligesom laver et rumprogram i virkeligheden og siger, jamen, skal der være tre børneværelser, soveværelse, og der skal være køkken-alrum. Og så er det jo også vigtigt at kigge ind i, og det er ikke sikkert, man selv ved det. Men det er jo måske der, hvor arkitekten kan hjælpe dig med at fabulere lidt. En arkitekt ved som regel, hvad ting fylder. Altså, hvor meget skal du, hvis du har et soveværelse og en dobbeltseng, og du skal også have nogle skabe og så videre, så kan man hurtigt lave et diagram eller program for, hvad ting fylder som minimum i hvert fald at sige, det her det skal det være. Og så kan du kun plusse derfra. Er det walk-in closet? Hvad er det for nogle ting, man ønsker?

Vært: Ja. Så størrelse er et vigtigt element i den her overvejelse, ikke?

Gæst: Sindssygt vigtigt. Og så kan man sige, hvor skal dit hus ligge henne? Har du en grund, eller skal du ud og finde en grund? Og der må man sige, arkitekten vil jo kigge på, hvis jeg skal tegne et nyt hus, så vil jeg jo insistere på, at jeg ser den grund, det skal ligge på, så jeg ved, hvad er det for nogle sigtepunkter, hvad er det, hvor kunne det være interessant at lægge det her hus i forhold til verdenshjørnerne? Er der noget, vi vil gerne kigge den her vej? Der er det jo vigtigt, at man også spørger ind og hører, hvad er vigtigt for jer? Fordi vi er jo alle sammen forskellige. Så et hus kan være rigtigt for den ene og forkert for den anden. Så der er det super vigtigt, man ligesom får defineret over for sig selv. Og jo mere klar man selv er, jo nemmere er det selvfølgelig også for arkitekten. Vi kan jo ikke læse hinandens tanker. Men man kan jo som arkitekt spørge ind til de her forskellige rum. Og hvad er det for, hvordan skal det se ud, det her hus? Og der kan det sagtens være, at vi har set noget, eller det her det skal være træ, eller det skal være mursten, eller det skal være beton. Og der kan vi selvfølgelig også kigge ind i alt det her om, hvor bæredygtigt ønsker I, det skal være?

Vært: Jeg tænkte faktisk lige på det samme, at det er noget af det, vi synes har været ret svært at navigere i i hvert fald.

Gæst: Ja. Og det er det også. Og det er det også for os. Der kommer jo nogle krav til det her. De er jo faktisk startet lidt, men det er jo bare i nogle helt andre skalaer, kan man sige, hvor man ligesom skal lave det, man kalder en LCA-beregning, der viser omkring materialers egenskaber, CO2 og så videre og så videre. Men det er en helt anden snak, som jeg tænker, den kan du næsten lave en podcast om.

Vært: Jamen, det tror jeg på, fordi det er jo faktisk svært at navigere i. Det er jo faktisk svært som privat. Det har vi i hvert fald oplevet her. At som privat husbygger er det svært faktisk at tage de rigtige valg. Det er faktisk svært. Der er både noget lovgivning i det, men der er selvfølgelig også noget økonomi i det, som gør, at det bliver en udfordring at navigere i.

Gæst: Ja. Og der kan man sige, lige nu så kræver det nok nogle tiltag fra regeringens side, hvis man skal have priserne ned. For det er jo stadigvæk forholdsvis nyt, hvis du skal genanvende materialer og bygge af det, så skal de jo godkendes, og der skal jo også, du skal også have forsikring. Vil de gerne de gamle mursten og så videre. Så det er en helt, helt, meget lang snak omkring bæredygtighed. Så vil jeg måske hellere vende den om og så sige, for at vende tilbage til dit spørgsmål, hvad koster et nyt hus? Så det afhænger jo rigtig meget netop af størrelse. Og så kan man sige, hvor komplekst er dit hus? Der er jo stor forskel på at lave et rektangulært hus frem for at sige, de samme kvadratmeter kan du jo også måske lege med nogle forskydninger. Skal det være i ét plan? Er det i flere plan? Skal der kælder med? Så der er jo rigtig mange overvejelser, man skal have med der. Og det vil jo også have betydet rigtig meget for prisen.

Et eller flere plan, kælder og typehus kontra arkitekt

Vært: Lige nøjagtig. Kan man sige noget generelt om, at førstesalskvadratmeter, de er billigere, eller kælderkvadratmeter, de er billigere end en stueetage? Er der sådan nogle grundregler, man kan tage fat i, eller er det dyrere, eller kan du guide os der?

Gæst: Jeg vil sige, for nybyggeri, så er der måske ikke, altså så er det nok mere, hvor mange kvadratmeter bygger du? Hvis du laver et hus i ét plan, om du skal lave en tagkonstruktion, som er lidt højere og kan indeholde en ny førstesal, så er der jo bare mere af det hele. Så vil der være mere tag, og der er mere skråvæg, og der er mere gulv, og der er mere af alt. Men der er mindre sokkel, end hvis du delte det ud over ét plan.

Gæst: Jo, det er rigtigt. Så fundamentet tæller jo med, kan man sige, én gang. Så de kvadratmeter på førstesal i et nybyggeri vil jo selvfølgelig være billigere.

Vært: Okay.

Gæst: Men det samme vil vel så gælde sig for kælderen, eller hvordan?

Gæst: Nej, men der er jo så mere jord, du skal grave væk, og en kælder skal man ikke tage fejl af. Den kan godt blive rigtig, rigtig dyr. Fordi der skal du jo ligesom finde ud af, hvor ligger dit grundvandsspejl henne? Og de færreste kommuner vil jo tillade, at du kommer under grundvandsspejlet efterhånden, hvor du ligesom skal lave andre tiltag. Hvor du skal pumpe alt vandet væk og sådan noget. Det er heller ikke så bæredygtigt, kan man sige.

Vært: Det må man sige, nej.

Gæst: Så ja, og så hvad er det for en kælder, du ønsker? Fordi skal det være den der super lækre ekstra etage med varme i gulvet og vinkælder og spa og fitnessrum og alt sådan noget, så kan det lyde fedt.

Vært: Ja.

Gæst: Det kan være super fedt, men det kan også være det, der stikker af. Eller skal du bare have en kælder til, som er fuldstændig rå, hvor der lige er et par lyskasser og noget ventilation til det. Så der er jo en kæmpe forskel på, hvad du egentlig gør.

Vært: Jeg er blevet lige nødt til at forstyrre et kort øjeblik, for jeg har en nyhed fra Drømmevillaen, som jeg gerne vil dele med jer. Vi har netop lanceret et otte ugers gratis mailkursus, som I kan hente inde på Drømmevillaen.dk. Det, vi har gjort, det er, vi har samlet vores erfaringer fra vores samtaler med over 125 deltagere i vores podcast. Og det har vi simpelthen kondenseret ned i et kursus, der handler om vejen til Drømmevillaen, som vi kalder det. Det, I får, det er, I får en mail hver uge, som indeholder en video, der fortæller omkring vores erfaring inden for et givent område. I får en bog, hvor I kan samle alle jeres drømme om jeres villa. I får 16 cheat sheets, altså gode værktøjer, der kan bringe jer tættere på jeres mål. Og I får muligheden for at få en individuel byggeprofil, når kurset er færdigt, som I kan bruge i resten af jeres byggerejse. Alt sammen det kommer som sagt fra erfaringen med over de her 125 podcasts, som vi har lavet indtil nu. Gå ind på drømmevillaen.dk, hent det derinde. Det er gratis, og så håber jeg bare at se jer.

Vært: Jamen det er nogle vigtige ting, så du siger jo egentlig, ja, du taler omkring beliggenhed, du taler om materialer, du taler omkring størrelse, du taler omkring kompleksitet i konstruktionen. Er der flere ting, som man, der afhænger vel også af, om man ringer til en arkitekt eller ringer til et typehusfirma, kan jeg forestille mig.

Gæst: Jamen der er jo ingen tvivl om, at et typehus, altså lige for at tage hul på den snak, så kan man sige, fordelen for et typehus, det er jo, at de har jo nogle begrænsninger for sig selv, netop for at kunne holde priserne nede på nogle ting. Altså at sige, jamen, der har du, du må maks lave vinduer op i den her højde, du må maks have den her loftshøjde. Og det giver jo god mening, hvis prisen skal holdes på et eller andet niveau, de kan stå indenfor. Men der er det så, man begynder at afvige fra de her størrelser og så videre, men så vil det også koste ekstra hos typehusfirmaet. Så er du jo ude over typehuset, som måske også ligger i ordet. Fordi hvis du har en model A38, så ser det altså sådan her ud. Så kan det godt være, at du inden for de rammer kan flytte en væg eller to for at få nogle andre rum, men det er også det. Så skal du ikke begynde at komme med et andet køkken, fordi det kan være, de har nogle aftaler jo med, der er jo nogle fordele med det her store drift. Og så er det de her tagsten, du skal vælge, og det er det her køkken, og det er det her gulv, og vinduesproducenten skal være den her og så videre. Og det giver jo rigtig god mening. Men det er jo ikke sikkert, at det er det rigtige hus for dig. Og der er også nogle begrænsninger der. Fordelen ved arkitekten, det er jo oftest, der har jo også været nogle arkitekter, der har prøvet at lave nogle forsøg også og sige, jamen, vi kan godt bygge til en typehuspris. Men det er ikke min erfaring. Nej. Og det er jo fordi, man ikke har, man bygger jo kun det ene hus én gang. Der bliver jo typisk et unika hver gang, som er tilpasset den familie. Så du får jo også lige præcis det hus, du gerne vil have, kan man sige.

Vært: Ja, lige nøjagtigt. Lige nøjagtigt.

Gæst: Og der tror jeg også på, at hvis man skulle tale om den her investeringstankegang og så sige, jamen på sigt, så tror jeg altså også på, at det vil have nogle andre priser hjem, i tilfælde af et salg, hvis du har lavet det her unikke hus, som bare spiller til den her grund.

Prisniveauer og processen med budget og skitseforslag

Vært: Ja, lige nøjagtigt. Faktisk så havde jeg Boligøkonomisk Videncenter, Mark, inde til en samtale her i podcasten. Jeg tror, det var en af de første episoder, og vi kaldte den beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed, fordi det var egentlig spørgsmålet, hvad er egentlig det, der afgør prisen på dit hus eller vurderingen af dit hus? Og det var jo efter deres undersøgelser, at to tredjedele var beliggenheden, men en tredjedel var selve huset, som egentlig afgjorde det. Så det argumenterer jo også for, at man måske, det ved jeg ikke, kan sige, at man kan bygge lidt mindre, at der ikke stilles de store krav i Nordsjælland kontra andre steder, hvis du skal hive din investering hjem, fordi grundprisen der trods alt er så meget dyrere. Det kunne det jo godt være.

Gæst: Ja, der er jo ingen tvivl om, at postnummeret spiller jo helt klart ind. Bor du på Frederiksberg for eksempel, hvis du har en grund på Frederiksberg, så kan du jo næsten bygge hvad som helst, og så vil den pris, du bygger for, være billigere end kvadratmeterprisen. I alle tilfælde, tror jeg faktisk. Men er du på Lolland, så er det altså en anden historie. Det er det. Så det skal man også overveje i hvert fald, og så sige, hvad er det egentlig, man gør, og hvor meget kan området bære og alt sådan noget. Men det er jo det, ejendomsmæglerne og boligøkonomerne kommer ind.

Vært: Ja, lige nøjagtigt. Prøv at høre, Morten, du kom altså en lille smule for nemt over mit spørgsmål, så hvad koster et nyt hus? Lad os lige prøve at komme lidt tilbage til den her. Altså prøve at se, om vi kan nærme os et eller andet, en eller anden pejling på, hvad koster det at bygge et nyt hus.

Gæst: Ja. Jeg kan prøve at sige sådan et erfaringstal. Jeg vil sige, et nyt hus fra en arkitekt, og det er jo virkelig farligt at begynde at kaste sig ud i det her, fordi uden at vide, hvad det er for et hus, vi snakker om. Men jeg vil sige fra 25.000 og opefter. Og det er kroner pr. kvadratmeter, vi taler om her.

Gæst: Det er det. Inklusiv moms, trods alt.

Vært: Inklusiv moms. Ja.

Gæst: Men den er jo virkelig svær, fordi nu vil jeg jo, hvis der er nogen, der hører det her, så hver gang jeg taler med dem, så vil de sige, du siger, at et nyt hus koster 25.000 pr. kvadratmeter.

Vært: Ja, det er det.

Gæst: Jeg har jo lavet mit lille eget forsøg, det er, at når jeg så nævner priser for vores kunder og siger for eksempel, jamen det koster mellem 25 og 45.000 kroner pr. kvadratmeter, så er det sjovt nok de 25.000, de husker. De 45.000, det har de glemt.

Vært: Ja, ja.

Gæst: Så man husker jo også altid det laveste tal. Det er de færreste, der nævner det højeste beløb.

Vært: Jamen, det er klart. Sådan er det jo.

Gæst: Det er klart. Og der kan man sige, typehusfirmaer nævner jo, at de kan lave det for 15.000 pr. kvadratmeter. Men det passer så ikke helt, når man går dem på klingen. Fordi vi har jo også haft projekter inde, hvor de har fået tegnet et typehus, og vi så sidder og laver lidt om på planløsningen. Og der kan jeg jo se på de priser, og det er jo fair nok, fordi det kan godt være, husets grundmodel koster x antal kroner eller 15.000 pr. kvadratmeter, men så ligger det på en besværlig grund, eller så skal der lige, i stedet for de 5 meter køreplader, som er inkluderet, så skal der 25 meter køreplader. Og så skal der, i stedet for filt på gulvet, så vil de godt have trægulv. Der kommer lige pludselig nogle tilvalg, hvor de så ender på 20.000 pr. kvadratmeter i hvert fald.

Vært: Så Morten, hvordan får man lavet en god proces sammen med jer, hvor man så får matchet både ønsker og økonomi, kan man sige? Hvordan foregår det, hvis man tager fat på sådan nogle som jer?

Gæst: Vi vil jo starte med og sige, vi laver det, vi hos os kalder en idé-workshop. Og det kunne være et møde, hvor man tager ud og ser grunden som det første. Og så sætter man sig et eller andet sted i nærheden og begynder måske allerede at sidde og skitsere lidt på, og prøve at undersøge de her rumbehov og ting og sager. Hvordan, hvad er det for et type hus, I ønsker? Vi har set, skal det være træhus? Hvad passer til grunden og til dem? Hvordan skal det se ud? Og hvad vej skal vi? Det er jo en vigtig øvelse, man ligesom starter der. Og så er det jo også vigtigt, at man snakker selvfølgelig, hvor meget har I i maksbudget til det her? Det handler jo ikke for mig om, at jeg skal bruge alle pengene. Det er ikke det, det handler om. Jeg prøver bare at være realistisk ud fra mine erfaringstal. Og så sige, jamen okay, men hvis det er det her, der er økonomien, så skal vi nok ikke den vej. Så kan det godt være, vi skal begynde at bevæge os den her vej. Så det er sådan de første spæde tanker, man ligesom får undersøgt. Og hvordan skal huset ligge på grunden? Det er jo sindssygt vigtigt. Dernæst kan man sige, hvis det lyder spændende, så vil vi lave et skitseforslag, hvor man siger, jamen, hvordan ser det så ud, det her hus? Altså sådan en vision for, hvordan kunne det se ud tredimensionelt og ligge på den her skråning. Det er ligesom sådan her kommer drømmen til at se ud. Og med sådan et forslag følger så et økonomisk overslag, som er den lidt mere tunge del. Men det er jo bare en sindssygt vigtig øvelse. Og der har vi jo valgt at sige, jamen, vi laver et 'nice to have' og 'need to have'-budget. Hvor man ligesom siger, jamen, det her, det må jo være minimum inden for det, vi har snakket om, det skal med. Så kan det jo godt være, jeg har siddet og fabuleret om alt muligt. Det kunne være fantastisk med det her store ateliervindue i taget og de her fliser, sindssygt dyre badeværelsesfliser, fordi det var noget, de måske har været forelsket i. Nogle af de der 'nice to have'-ting, som giver det der ekstra pift. Der er jo forskel på, om det er nåletræ eller løvtræ for eksempel. Hvad er det for et gulv? Der prøver vi ligesom at anskue de der ting i nogle budgetter. Så kan man sige, der prøver vi jo at forestille os, hvor mange, det er jo helt ned til løbende fundament, hvor mange kvadratmeter gulv er der, hvor mange skillevægge, hvor mange ovenlys er der, og så videre og så videre. Så man ligesom prøver at lave sådan et kvalificeret gæt på, hvad vi tror, at det her koster. Og det er jo inklusiv, der skal laves jordbundsundersøgelser, du skal have en landinspektør på. Og der skal, alle de der både rådgivningsøvelser, men også selve byggeomkostningerne. Og forsikring og byggesagsgebyrer og uforudsete. Og så kommer vi simpelthen og lægger et budget og siger, jamen, vi tror, hvis du går den her vej, så bliver det det her antal millioner. Og hvis du går den her vej, så bliver det det her. Og det er jo et kvalificeret gæt. Men det er jo først, når du så har ansøgt kommunen, og du så har lavet de deciderede tegninger til at bygge efter, og du er gået helt ned på materialeniveau fra fodpanel til toiletsædet og trykknap til toilettet og hvad er det for et loft og vinduer, det er jo først der, du får og kender den endelige pris, når du har fået en pris fra. Og det er jo så usikkerheden ved at tegne et hus fra bunden, hvorimod typehuset giver dig jo prisen fra starten af.

Vært: Lige nøjagtigt. Lige nøjagtigt.

De store budgetposter og typiske fejl

Vært: Morten, du taler omkring det her med materialer. Altså at der jo selvfølgelig er meget stor forskel på, om man vælger et almindeligt armatur, eller man går op i et dyrere armatur som Vola eller sådan noget. Kan du få hjulpet os i det her? Hvad er sådan de 10 største poster, som man egentlig kommer til at skulle vælge ud fra, eller hvor man kan vælge noget?

Gæst: Køkken kunne jeg forestille mig. Jamen altså, der er jo ingen tvivl om, at når du går og kigger på et hus, der vil jeg så sige, køkkener og badeværelser, det er jo helt klart de absolut dyreste rum, du har med at gøre. Og de kan jo også svinge. Et badeværelse kan jo sagtens koste 250.000 for fem kvadratmeter. Men du kan også få et badeværelse til en halv million for fem kvadratmeter. Så det har stor betydning, hvad du vælger af dit materialevalg der. Og hvis du går på Instagram og bliver forelsket i alt muligt, der er det jo også arkitektens fornemste opgave lige at sige: "Hov, nu skal I lige vide, at I er oppe og vælge på øverste hylde her. Så måske skal vi lige nedgradere den post". Og det samme med køkkenet og sige, jamen, det skal da være det her snedkerkøkken fra et eller andet. Du kan jo godt lave et køkken til en million, men du kan også lave et køkken til 150.000. Så der er nogle sindssygt vigtige valg i de to rum der.

Vært: Er der flere ting, hvor det kan stikke fuldstændig af? Altså vinduer, er det også et element i den her overvejelse?

Gæst: Ja, ja, det kan det godt. Det kan det. Man kan sige, det kommer lidt an på, hvad for et type hus det er. Men jeg har da haft et hus, jeg skulle, det var så en ombygning, men hvor bare vinduerne, fordi det var sådan nogle super tynde, slanke profiler, og det blev altså fra et schweizisk firma, som er specialiseret i at lave de her kæmpe vinduespartier. Der var jo vinduer for en million. Men ved at vælge sådan nogle af de mere traditionelle, så kunne du måske gøre det for en fjerdedel.

Vært: Ja, ja.

Gæst: Så det er jo faktisk alle materialer, der kan stikke helt af i virkeligheden. Og det samme med en træbeklædning, er det grantræ eller skal det være mahognibeklædning? Det er så ikke så bæredygtigt, kan man sige, men det er en anden historie. Så det ender jo på mange parametre. Og din kompleksitet i konstruktionen, som vi jo også lige var inde på før, har jo også stor betydning for, laver du bare en forskydning i dit hus, så får du jo noget ekstra facade i virkeligheden. Så der er rigtig mange dele, man skal tage højde for i det her.

Gæst: Ja, det er der faktisk.

Vært: Er der sådan en normal fejl, du ser hos nybyggere? Altså er der sådan en gængs ting, som du kan sende ud i æteren nu og få uddannet os i, når vi taler om økonomi og boligbyggeri?

Gæst: Ja. Der vil jeg sige, helt klart det med kvadratmeterne. Den der forestilling om, at man tror, man skal bruge 200 kvadratmeter. Men i virkeligheden kan nøjes med 150, hvis du laver den rigtige løsning. Fordi jeg kan finde mange eksempler på planløsninger, hvor der er simpelthen så mange spildarealer, og man tænker, jamen. Og der kan man godt lige ryste posen og sige, men prøv nu at kigge på rummene, og hvad de skal kunne, og hvor store de egentlig skal være. Og der er jo også, det er jo også det, arkitekter kan, det er jo at kigge på, jamen, hvis du laver et rum, der er to meter bredt og otte meter langt, det er ikke særlig behageligt at være i. For eksempel. Lidt overdrevet, men at du skal også kigge på proportionerne, og hvad fylder ting. Det er en super vigtig øvelse at gøre sig. Og det er jo det, som en arkitekt er trænet i, hvis man har siddet og tegnet masser af huse. Så finder man også ud af, hvad der virker og hvad der ikke virker.

Vært: Ja, lige præcis. Lige præcis.

Gæst: Så hvis man skal svare helt konkret på dit spørgsmål, så er det det her med forestillingen om, hvor mange kvadratmeter man har behov for. Og man lige skal prøve at sige, jamen, og så skal man i hvert fald spørge sig selv, hvorfor skal det være 200 kvadratmeter? Hvad er det, der gør det?

Vært: Lige nøjagtigt. Det er en kæmpe stor prioriteringsopgave, du har sendt os ud på, tror jeg, eller vi har sendt os selv ud på, måske mere rigtigt at sige, når vi skal bygge et nyt hus. Der er rigtig mange bevægelige dele i det her, som selvfølgelig gør det svært at navigere i, men som på samme måde selvfølgelig også gør hele processen spændende, kan man sige.

Gæst: Ja. Jamen, det er jo superspændende.

Outro: Bedste råd og hvor man kan læse mere

Vært: Morten, tak for dit bidrag her i Drømmevillaen. Hvis du skal give et godt råd til nybyggere, hvad skal det være?

Gæst: Ja, men det skal være, de der rumbehov. Få styr på, hvad er det for nogle ønsker og behov, man har til huset. Ja. Og så måske også kigge lidt på, hvad er det for et type hus, vi godt kunne tænke os. Altså det der med at samle noget inspiration. Altså virkelig holde øjnene åbne og kigge og se, hvad er det, jeg godt kan lide, og hvad kan man ikke lide? Fordi vi er jo alle sammen forskellige. Så det absolut vigtigste, det er jo at kigge på, hvad er det egentlig, vi har behov for? Og det er ikke sikkert, man ved det, men det kan man finde ud af i rejsen, tænker jeg.

Vært: Prøv at høre, Morten, hvis man skal følge dig og M4 Arkitekter, hvor gør man det bedst henne?

Gæst: Jamen, vi har en hjemmeside, der hedder m4arkitekter.dk. Og så er vi også repræsenteret hos Danske Boligarkitekter.

Vært: Jamen ved du hvad, det tænker jeg, vi linker op til. Og hvis jeg ikke husker helt forkert, så har I også en ret spændende Instagram, er det ikke også rigtigt?

Gæst: Jo, det har vi. Vi er ikke så aktive desværre på Instagram. Men så det er nok mest hjemmesiden. Vi prøver i hvert fald at, vi har prøvet at samle nogle gode råd inde på vores. Vi prøver virkelig at fortælle, hvad er det for nogle byggefaser, man går igennem som boligejer, når man skal bygge om. Og også, vi har også lavet nogle små artikler omkring det at bygge til og bygge nyt og bygge om og alle sådan nogle ting. Så jeg synes i hvert fald, vi har prøvet sådan på en pædagogisk måde at forklare, hvad er det for nogle processer, man skal igennem.

Vært: Ved du hvad, vi tager og linker op til det hele, og så tak for dit bidrag i dag.

Gæst: Jamen, velbekomme.

Vært: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.