Fra mere til bedre

Intro: Fremtiden, det gode liv og boligdrømme

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter den nybyggede drøm. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores Drømmevilla. I denne podcast inviterer vi andre nybyggere, rådgivere og leverandører, ja, alle der har noget på hjerte om byggeri, til at dele deres erfaringer. I dag skal vi tale om fremtiden. Det skal vi sammen med Henrik, der er futurist. Vi kommer til at tale om det gode liv i 2050, og hvad vi skal forholde os til som nybyggere. Henrik, velkommen i Drømmevillaen.

Henrik: Tusind tak skal du have.

Morten: Jeg har glædet mig sindssygt meget til at snakke med dig omkring fremtiden, fordi det jo egentlig er det, det skal handle om. Inden vi kommer ind i det, så lad os lige høre lidt om dig, og hvorfor du sidder her i dag.

Henrik: Ja, som du selv siger, er jeg fremtidsforsker, eller som vi bedre kan lide at kalde det, futurist. Og så er der måske nogen, der sidder og tænker, det er sådan en lidt besynderlig størrelse at arbejde med fremtiden, hvordan gør man det? Jeg har arbejdet med at gå ud og holde foredrag og lave workshops omkring alt muligt om fremtiden til virksomheder, organisationer og private personer og så videre. Og det har jeg gjort i snart 20 år. Undervejs fandt jeg ud af, at der faktisk ikke rigtig var nogen, der havde beskrevet, hvordan bliver man egentlig en futurist, eller hvordan arbejder man med trendspotting, hvordan arbejder man med at forudse, forvente og designe fremtiden. Så det tog jeg mig faktisk på og gjorde til mit speciale, og arbejdede med, hvordan man kan tage sådan en lidt metodisk tilgang til at arbejde med fremtiden.

Henrik: Det er også derfor, mange af de ting, jeg vil komme til at fortælle lidt om her, hvis I har lyst til at høre om det, det er sådan lidt den metodiske tilgang til at arbejde med fremtiden. Hvordan man kan bruge det til sin fordel i stedet for, at man bare sidder og tænker, det er en stor størrelse, eller man kaster nogle forskellige begreber op, men ikke rigtig ved, hvad det handler om. Som min favorit for eksempel er megatrends. Det jeg tit bliver spurgt om, det er, jeg har set en lille megatrend, og så tænker man sådan, en lille megatrend, hvad mener du med det? Det der sker, det er jo, at nogle gange har folk ikke rigtig helt styr på, hvad der egentlig er forskellen på en trend og på en megatrend og så videre.

Henrik: Så Anna Skar og jeg, min makker Anna og jeg, vi satte os for simpelthen at tage hele det der univers med fremtiden og så se, om vi kan forsimple det ned til noget, man kan forholde sig til. Ofte når vi snakker om fremtiden, så kan vi godt lide at tage, hvis man forestiller sig, at man står og kigger ud over havet, og bølger og bevægelser, alle de der ting i virkeligheden svarer lidt til fremtiden, og det er dig, du er nu på vej ud i det der hav. Så vil en bølge, der kommer afsted, svare til en trend. Og havstrømmene nedenunder vil svare til megatrends, hvis man skulle gøre det på den måde. Havstrømme er jo ofte sådan nogle kæmpe store ting, som egentlig bare skubber tingene nedenunder, men det er jo de der trends på overfladen, som hvis du nu var en surfer eller du sejler i din båd eller kommer svømmende, det er jo egentlig dem, der er mest interessante, som sådan skubber afsted.

Henrik: Selvfølgelig, hvis du skal rejse over Atlanten, så er det jo rart at vide, hvor de store havstrømme er, og hvor du kan bevæge dig henad. Men det univers gør bare allerede nu, at man har sådan et visuelt indtryk af, hvad det er, man skal i. Og den vigtigste ting, vi arbejder med, når vi snakker trends, det er altid fra-til. Ligesom en bølge kommer fra et eller andet sted og er på vej et andet sted hen, så tvinger det os også til ikke bare at sige digitalisering eller disruption som trends, men egentlig at sige, her kommer noget fra noget til noget andet. Helt simpelt kan man jo bare sige fra analog til digital. Det bliver måske lidt for simpelt. Men det vil I høre mig sige flere gange. Når vi snakker trends, så kan man sige til sig selv, hvor er jeg så henne i den der bevægelse? Er jeg ligesom på den ene side, eller er jeg på den anden side? Så bliver det noget nemmere at navigere i forhold til, hvor vi er på vej henad.

Morten: Ja. Super interessant, og det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at personligt synes jeg også, at det her felt er rigtig interessant. Det var også derfor, jeg fra starten af den her podcast havde en plan om, at vi skulle have en futurist ind i studiet til at tale noget omkring fremtiden, også om fremtidens boliger. Og det var jo egentlig baggrunden også for, at jeg inviterede dig ind i det her lidt specielle afsnit, fordi vi plejer at have arkitekter og producenter inde og sådan noget. Og nu har vi dig inde, hvor vi skal tale om fremtiden. Men det har jeg glædet mig til.

Fra mere til bedre

Morten: Hvad handler det her om? Jeg skrev jo egentlig til dig, eller stillede det første spørgsmål i mailen, det her med, hvordan er det, folk lever om 50 år, eller hvordan er det, at fremtiden ser ud, også for det her med, hvordan vi bor, og vores hjem fungerer, og vores familier. Har du et bud på det?

Henrik: Ja da, masser af bud. Og som jeg siger igen tilbage til den der metafor, jeg brugte lige før med at kigge ud efter de der bevægelser og bølger. Når du så siger 2050, så er vi jo ret langt ude i det der. Og så er det jo også klart, at der er nogle ting, man kan forudse. Der er nogle ting, vi kan forvente, og så er der nogle ting, som vi så kan sige, det der, det er egentlig mere et spørgsmål om at designe sig til det, om det er det, vi vil, eller det, vi ikke vil. Men der er jo så det, vi kalder hårde trends og bløde trends. Hårde trends, det er dem, der kommer med sikkerhed. Bløde trends, det er lidt mere mulighederne for, hvor vi kommer henad.

Henrik: Den helt store, jeg lige vil tage fat i, for at tage det der spørgsmål og sige, hvordan lever vi i 2050 for eksempel, det er den, der hedder fra mere til bedre. Nu hørte I mig igen sige fra til. De gamle spilleregler for samfund, for hvordan vi bygger boliger, og hvordan vi lever, og hvordan hele arbejdsmarkedet har været arbejdet sammen, det har handlet om mere. Det er sådan overlæggeren på de gamle spilleregler. Og hvis du nu forestiller dig, at mere og mere og mere på et eller andet tidspunkt når til et punkt, hvor der ikke er plads til mere, eller hvor det bliver for meget, så når vi til sådan et skillepunkt, hvor vi så skal til at ændre på spillereglerne, som så i det her tilfælde er det, vi har døbt bedre.

Henrik: Hvis jeg skal tage den på den helt store klinge i forhold til det her, så er det også fordi, der er noget på spil i forhold til, hvor vi bevæger os henad. Der hvor vi ligger lige nu, der ligger vi sådan lige i skillepunktet imellem de her to ting. På den helt store klinge kan man sige, at helt fra gamle dage ville vores civilisation som sådan have været kaldt det, der hedder tribal. Altså du starter i et hul, og så graver du dig ud af hullet, og så begynder du at bygge huse, og du bygger veje, og så bygger civilisationer. Og så på et eller andet tidspunkt når man til det der, hvor de her ting ændrer sig til det næste niveau. Det hedder planetary. Så tribal til planetary, det er den helt store bevægelse, altså hvor vi bevæger os på 100 eller 1000 år fremad i tiden.

Henrik: Der hvor vi er lige nu, det er jo så netop skillepunktet fra mere til bedre, som er den overgang imellem de her to ting. Hvis vi ikke kommer fra den ene side til den anden side, så risikerer vi jo, at hele vores civilisation brænder ned om ørerne på os. Og så i bedste fald får man lov at prøve en gang til. Men det gode ved at kigge på den her måde, det er også, at vi kan se, at der er mange trends, der handler om at tilpasse sig til noget nyt, der kommer. Så det gode liv i 2050 vil handle om bedre. Det vil ikke handle om mere.

Henrik: Så kan man jo selvfølgelig sige, bedre vil altid være noget meget individuelt, hvor man vil sidde og tænke over, hvad vil være bedre for mig? Hvad vil jeg synes er fedt? Der er rigtig mange ting, hvor man kan se, at man kan begynde at tilpasse sit liv til det, man gerne vil have det til at være. Hvis vi skulle tage huse og villaer og bygninger og så videre, så er der rigtig mange eksempler på, at nu i stedet for at man bare får sådan en standardløsning, så kan du jo få designet rigtig mange ting, der er tilpasset til lige præcis den, jeg gerne vil være, eller det liv, jeg gerne vil have. Men hvis man bare sidder og snakker om mere og mere, så vil det jo være større hus, det skal være mere blæret, det skal være bygget med guldtoiletter og så videre. Og der kan man jo bare se, at specielt de unge generationer, de næste der kommer, de begynder at bevæge sig væk fra den type huse og så over til meget mere bæredygtigt.

Henrik: Bæredygtigt bliver jo selvfølgelig foldet ud til alt muligt, der handler om ikke bare at bruge mere, men at bruge bedre. Det vil selvfølgelig sige genanvendelse af alt, hvad du kan komme i nærheden af. At alle de løsninger, du har inde i huset, hele tiden egentlig er gennemtænkt i forhold til, at det ikke bare er, at nu smider jeg tingene ud i baghaven. Nej, nej, det bliver genanvendt. Eller hvis jeg har noget regnvand, så bliver det også genanvendt. Eller hvis der er mulighed for at få solceller på, så får vi også det til at fungere. Og hvis man bare skal give sådan et eksempel på, hvor meget innovation der sker inden for for eksempel solceller, så er der nogen, der har lavet en rigtig smart lille opfindelse.

Nye teknologier i boligen

Henrik: Hvis du forestiller dig, at du har et almindeligt solcellepanel, så har du sådan nogle små, det ligner nærmest en lille pyramide, hvor du skærer spidsen af og så vender den med hovedet nedad på den her. Så det er sådan nogle små prismer. Men det, det gør, det er, at når solen skinner ind på dem, så i stedet for at den rammer ét sted fra, eller lad os sige, at du har en vinkel på måske 30 grader, hvorfra du har en god effektivitet på dine solceller, hvis de så rammer de her prismer, så kan du lige pludselig få en vinkel på 80 grader. Så forestil dig, at du har dit eksisterende solcelleanlæg, og du sidder og tænker, jeg kunne godt tænke mig at optimere det her, så kan du købe sådan et ekstra lag at putte ovenpå, og så får du lige pludselig en meget større effektivitet ud af dine solceller.

Morten: Så det er ikke noget, der er bygget ind i selve solcellen. Det er noget, et lag du simpelthen lægger ovenpå.

Henrik: Lige præcis, det er et add-on. Det, de arbejder på nu, det er selvfølgelig, om de kan fremstille det i 3D-print. Så det bliver sådan et ekstra lille lag, du putter ovenpå. Så det er bare igen eksempler på, at der bliver lavet sindssygt mange innovationer og idéer til, hvordan man kan lave de der huse og bygninger, som bliver mere og mere bæredygtige. Men bæredygtighed kommer bare til at være en overskrift. Og nedenunder den vil vi så se, hvad er det så, der er bedre for os. Og igen, tilbage til det gode liv. Altså, for nogen vil det jo hele tiden bare sige, at det gode liv, det er sammen med min familie, godt naboskab, der er nogenlunde tryghed, børnene kan komme godt i skole. Alle de der klassiske ting vil jo stadigvæk komme til at se fremad.

Morten: Ja. Men det er jo sådan et eksempel på, hvordan man godt kan tænke det her bedre ind i ligningen. Og det er jo meget interessant. Jeg vil godt lige bakke op omkring det, fordi det er også det, vi har hørt, når vi har talt med folk i podcasten. Der oplever jeg i hvert fald som privat nybygger, at branchen taler rigtig meget om bæredygtighed. Men jeg oplever faktisk også, at de famler lidt i forhold til, hvordan de skal gribe det an. Men det er måske også, fordi vi står lidt tidligt i fasen på det her fra mere til bedre, at der er behov for, at tingene bliver mere industrialiserede måske, at de kommer ud og bliver bevist bedre, før vi faktisk kan tage det her til sit fulde.

Henrik: Det er jo helt klart, at den der first mover, altså den første, der hopper på et eller andet nyt, risikerer jo også at brænde nallerne, hvis man ikke har prøvet det af. Hvis vi nu for eksempel skulle sige, hvad skal man bygge sit hus i for nogle materialer? Og nu kommer der et eller andet smart nyt materiale. Tør jeg så, eller vil jeg hellere tage mursten, der har fungeret i de sidste 2000 år? Hvis murstenen er bygget ordentligt, vi kan jo bare tage kirker, så kan man jo se, at nogle af dem holder i måske 1000 år. Så mursten, selvom man måske vil sige, det var en gammel teknologi, så vil jeg jo stadigvæk fremhæve den som en god teknologi i forhold til at bygge huse.

Henrik: Så kan man lægge et ekstra lag ovenpå, at jeg har et eksempel på nogen, der har taget en mursten, og så har de puttet en form for, nu er jeg ikke super ingeniørteknisk, det korte og lange er bare, at ved hjælp af nogle bestemte poreteknologier, så kan man få selve murstenen til at fungere som et simpelt batteri. Så hvis du nu forestiller dig, at du skal til at bygge dit bæredygtige hus, og så har du muligheden for at vælge den gammeldags mursten, eller nu er der så sådan en mursten, som faktisk kan agere som et batteri. Hvilken en vil du så vælge? Hvis du så i forvejen har energi, solceller og vindanlæg, og jeg skal komme efter dig, og det store problem egentlig mest er det med opbevaring af energien, og så finder du ud af, at dit hus faktisk kan fungere som et kæmpestort passivt batteri. Ja. Er du så first mover på den, eller skal du lige se, at der er nogen, der har fået det til at virke?

Morten: Det er jo helt rigtigt. Vi står faktisk i en problemstilling lige nu. Nu er det her ikke en fuldstændig ny teknologi, men vi er lige blevet præsenteret for nogle halmhuse, hvor man egentlig går lidt tilbage i tiden, man bruger nogle af de her biogene materialer, men det er jo noget, der er relativt nyt. Tør man tage skridtet? Men selvfølgelig, så vil der altid være nogen, der tør.

Henrik: Og det kan man jo også sige, det er jo bare almindelig menneskelig psykologi. Dem, der er de allerførste, det er jo de allermodigste. Dem der lige kommer bagefter, de er jo også modige, og så kommer hele banden jo til sidst stormende, når man kan se, det der, det er en rigtig god idé.

Superorganiserede forbrugere og fælles løsninger

Henrik: Det bringer mig til en anden trend, jeg lige kan tage med her, som handler om fra en gruppe af forbrugere til superorganiserede forbrugere. Det er en anden trend. Den trend går på, at hvor man tidligere har sagt købekraft, det er forbrugeren, der bestemmer, det er dem, der har købekraften, så er problemet jo bare, at de ikke er organiserede, de bruger den ikke til noget som helst. Så hvis du har en person, der går ned i et supermarked og køber et eller andet, så er det jo ikke, fordi de har det store at komme efter. Så forestil dig nu, at du har 5.000, der går sammen og siger, vi vil have et nyt fjernsyn, og så vil vi have 50 procent rabat. Og du har 5.000, der går ned og gør det på samme tidspunkt, så er det jo klart, at den kæde sidder og siger, okay, det kan vi godt gå med til, eller vi kan i hvert fald give noget god rabat. Det er ligesom der, den startede.

Henrik: Som du også sagde før, vi har jo sociale medier til at supercharge mange af de ting, der kommer. Men forestil dig nu, at i stedet for, at det er, jeg vil have et nyt fjernsyn, så begynder man at sige, jeg vil egentlig ikke have mere, jeg vil have bedre. Og nu begynder jeg at koordinere og sætte folk sammen om de her ting. Så siger vi for eksempel, lad os nu sige, vi har 10 teknologier. Og de teknologier virker faktisk, men folk er bare lidt bange for at få dem brugt. Men vi er nu 50.000 mennesker, der skal bygge hus, eller vi er i gang med det. Vi vil gerne have, at de bedste af de bedste teknologier bliver testet sammen. Hvilke entreprenører har lyst til at gøre det for os? Og dem, som siger ja tak, der lægger vi så 50.000 mennesker alle vores pulje af penge og siger, så vil vi gerne købe hos jer. Så sidder alle konkurrenterne jo og siger, nå, der mistede vi så lige alle de der kunder. Så den type organiserede forbrugere eller organiserede huskøbere vil vi også komme til at se fremad.

Morten: Jeg bliver lige nødt til at forstyrre et kort øjeblik, for jeg har en nyhed fra Drømmevillaen, som jeg gerne vil dele med jer. Vi har netop lanceret et otte ugers gratis mailkursus, som I kan hente inde på drømmevillaen.dk. Det vi har gjort, det er, vi har samlet vores erfaring fra vores samtaler med over 125 deltagere i vores podcast, og det har vi simpelthen kondenseret ned i et kursus, der handler om vejen til Drømmevillaen, som vi kalder det. Det I får, det er, I får en mail hver uge, som indeholder en video, der fortæller omkring vores erfaring inden for et givent område. I får en bog, hvor I kan samle alle jeres drømme om jeres villa. I får 16 cheat sheets, altså gode værktøjer, der kan bringe jer tættere på jeres mål, og I får muligheden for at få en individuel byggeprofil, når kurset er færdigt, som I kan bruge i resten af jeres byggerejse. Alt sammen kommer som sagt fra erfaringen med over de her 125 podcast, som vi har lavet. Gå ind på drømmevillaen.dk, hent det derinde. Det er gratis, og så håber jeg bare at se jer.

Morten: Hvor har du set det henne som et eksempel? Jeg ved ikke, om du har set det på byggeri, men er der andre steder, hvor du har set det opstå?

Henrik: Jeg har set det inden for supermarkeder for eksempel, som vi lige var inde på her før. Jeg har set det i forhold til mange af sådan nogle pop-op-grupper, hvor folk har sagt, vi vil have en eller anden form for ændringer i et eller andet. Det gode ved det her er ofte, at det er noget, der varer højst sandsynligt måske en dag eller en uge, og så forsvinder det igen. Reddit og GameStop-affæren, kender du den?

Morten: Ja.

Henrik: Det er et eksempel på samme trend. Altså du har nogen, som siger, jamen vi er i gang med at skulle investere, og så shorter vi aktien på GameStop. Så tvinger vi den i bund, og så tjener vi en masse penge. Så det er ligesom de onde investorer. Og så sidder der nogen ovre i et stort socialt medie-landskab på Reddit og siger, det der, det er vist ikke så godt. Skal vi ikke lige gå sammen og organisere os som en kæmpe gruppe, og så køber vi aktier op for GameStop, så redder vi GameStop, og så tager vi røven på investorerne. Det er den samme dynamik, men det er et andet område.

Henrik: Me too er i teorien lidt af det samme. Den har så bare mange flere år på bagen og har kørt i længere tid. Men det der med, at du får sådan en pop-op, der siger, vi vil gerne have et eller andet, og vi kan jo se, at politikerne eller virksomhederne ikke kan nusse sig sammen til det. Så nu bruger vi vores organiserede kræfter til at sige, vi vil have et eller andet. Til gengæld rabat eller nogle bedre ting. Så lad os nu sige for eksempel, at der sidder nogen med det der batterieksempel i mursten for eksempel. Og så sidder der en masse forbrugere, og de siger, kæft, det vil jeg gerne have. Og vi kan jo se, at teknisk virker det. Men der er nogen, der ligesom stikker en kæp i hjulet på det her. Så organiserer de en gruppe, og det vil ofte være rundt om nogle personer, som en influencer for eksempel. Det vil være det mest typiske. Der er en influencer, som sidder og siger, jeg er ved at bygge mit hus. Hvor mange af jer synes, det her er fedt? Skal vi ikke lige gå sammen, så laver vi en pop-op, og så siger vi alle sammen, at vi gerne vil have, I gør noget ved det her. Til gengæld vil vi give jer et eller andet ved hjælp af, hvordan vi bruger vores penge.

Morten: Interessant tankegang. Spændende, hvis det kunne ske inden for byggeriet, fordi det er jo også der, hvor der bliver brugt, ja, det er jo vores livsinvestering, kan man sige. Så det er jo også naturligt, at man som forbruger egentlig stiller lidt større krav. Så spændende at se, hvis det kunne komme inden for byggeriet det her.

Henrik: Hvis jeg lige må, energikooperativer, har du hørt om det?

Morten: Prøv at fortælle.

Henrik: I Belgien og Tyskland og Holland er det noget, som er ret almindeligt, at du har nogen, ligesom sådan nogle bofællesskaber, men det er ikke nødvendigvis, at du skal bo sammen. Du sørger bare for at investere i energioptimering af hele området, og så kan man sige, de penge du bruger på investeringerne, dem får du så tilbage til fællesskabet. Det hedder energikooperativer. I Danmark er det svært at få gennemført, fordi der er nogle politiske regler, som ligesom stikker en kæp i hjulet på det der.

Henrik: Men lad os nu sige, at du tog det nærområde, du boede i, eller den landsby, man bor i, eller det område, man er i, og så siger vi alle sammen, hvis vi går ind og bruger de her teknologier, nye typer mursten og de der prismer, jeg snakkede om før, til solceller, men får en rigtig god aftale på det, man puljer sine penge, man sørger for, at den der energi bliver i området, og det der ryger ud, det får man alle sammen tilbage i en eller anden fælles pulje, som man så kan bruge til at optimere igen eller købe nye teknologier, eller smide det efter noget vindenergi eller hvad ved jeg. Så du får energikooperativer, som egentlig sigter efter ikke selvstændighed, men en form for uafhængighed, hvor man egentlig kan sørge for rigtig mange ting selv.

Henrik: Det er meget svært at lave i Danmark. Det har de gjort meget i Tyskland og Holland og Belgien, som sagt. Hvis du forestiller dig nu igen, at der er nogen, der finder ud af det her og siger, det skal vi også have i vores område. Altså en hel forstad siger, det skal vi også have. Og så er der en eller anden byrådspolitiker, der siger, det kan I ikke, fordi computeren siger, det må man ikke. Og så siger de, jamen vi er altså 50.000 mennesker nu. Nu går vi sammen, og så lægger vi pres på. Så garanterer jeg dig for, at de der regler bliver ændret i løbet af meget kort tid. Eller så bliver politikerne i hvert fald ikke valgt igen.

Morten: Lige præcis. Faktisk så har jeg et eksempel på, hvor det er sket for nylig her i Danmark, fordi der var en solcellepark, der skulle bygges. Jeg tror, det var oppe i Thy et sted, hvor selskabet går ind, jeg tror det var EuroWind, der gik ind og lavede et selskab sammen med en fond, der var ejet af de lokale forbrugere. Og det vil sige, en del af det her overskud, som kom fra parken, det kom rent faktisk ud til formål lokalt. Og det gjorde jo, at det var sådan et sammenhold, man ligesom havde omkring det her, og som gjorde det nemmere at bygge nogle af de her ting her, som folk lokalt jo ikke nødvendigvis er super interesserede i. Så vi begynder at se noget af det i Danmark, og man taler om det inden for energibranchen, så det er super relevant.

Tryghed, klima og fremtidens samfund

Henrik: Og jeg tror også, at hvis vi kigger frem mod 2050, og så lige igen kigger på, hvad har vi haft, og nu prøver jeg at tage nogle af de dårlige ting frem også. Krigen i Ukraine for eksempel. Prøv at lægge mærke til, hvor meget det lige pludselig skubbede til nogle politiske samtaler, som tidligere har været sådan lidt, det kan vi godt udskyde. Nej, nej, nu skal vi lige pludselig have gang i de der solcelleparker, og vi skal have gang i de der vindmølleparker, og vi skal begynde at tænke i alle mulige alternative energiformer og så videre, fordi nu står man lige pludselig og, undskyld udtrykket, men lokum brænder.

Henrik: Hvis du så forestiller dig, at vi nu kigger på klimaændringerne i verden, så er problemet her jo, at vi kommer til at måtte tilpasse os. Det er ligesom det korte og lange i det her, fordi løbet er kørt. De klimaforandringer, som vi håbede på, vi kunne ændre, det kommer ikke til at kunne ændre sig i løbet af de næste, hvad ved jeg, i hvert fald 10 år. Så kommer vi til at se nogle gevaldige ændringer på det her. Bare lige for at tage det, estimaterne er ikke mig, der har fundet på det her, men det er nogle dygtige folk fra England, der har siddet og kigget på, hvad vi forventer, der kommer til at ske rent menneskeligt i det her.

Henrik: I 2030 forventer man, at man kan få helt op til 2 milliarder klimaflygtninge. Hvis jeg bare lige skal sætte det i kontekst, så er det jo så en temperaturstigning på det der halvanden grad, vi forventer, vi kommer hen til, fordi nu begynder det at eskalere. Det kan blive meget værre, bare på grund af at Sahara kan være et problem, permafrosten i Sibirien kommer til at blive et problem, hvor vi igen får endnu højere temperaturer. Men hvis vi nu bare siger tilbage til det med klimaflygtninge, det voldsomste antal flygtninge, vi har haft i verdenshistorien, det var under anden verdenskrig, hvor vi havde 60 millioner flygtninge. I 2030 har vi et estimat omkring 2 milliarder mennesker, som bliver nødt til at flygte fra der, hvor de bor, fordi de ikke længere kan være der på grund af temperaturstigninger, der gør, at det bliver uholdbart at bo der.

Henrik: Det er 33 gange værre end noget som helst, vi nogensinde har set før. Hvis man nu forestiller sig, at vi gør alt det rigtige, alt det bedste, vi får alle innovationerne med os, så er et estimat på, hvor vi ligger henne i 2030, 400 millioner flygtninge. Så igen, vi havde 60, og nu er vi oppe på 400 millioner. Hvis man tager den og bare kigger på de hardcore facts i det der. Selvfølgelig er der mange variabler i, hvor er det så, de tager hen til, og kan man lave et eller andet, hvor de bliver boende, og så videre. Men hvis vi bare tager inden for de sidste 10-20 år og ser på, hvad flygtninge har gjort i Europa for eksempel, hvilke politiske strømninger det medfører, at man ser meget mere højreorienteret politik, så vil vi også kunne se, at det her kommer til at resultere i en meget større grad af usikkerhed og utryghed i hele den måde, vi får vores samfund til at fungere på i Europa.

Morten: Ja.

Henrik: Min pointe her igen er bare at sige, hvis man skulle tage en trend ud af det her, så tror jeg, vi vil komme til at se et større behov for sikkerhed og tryghed. Det betyder sikkert også, at den måde, vi kommer til at bygge vores boliger på, kommer til at have et aftryk af, at folk har brug for sikkerhed og tryghed. Det kan jo så være alt fra, at man bygger det tykkere, til at vinduerne bliver armerede, til at dørene bliver hårdere, til at man bygger højere mure rundt om den måde, man bor på og så videre. Hvis vi bare skal prøve at lege lidt med, hvad konsekvenserne så af det her kunne være. Jeg ved godt, der er nogen, der sidder og siger, det er sådan lidt sortsynet. Men det er igen bare måden som futurist, man sidder og tænker på, hvad vil så være konsekvenserne? Hvad kunne være mulige trends, vi kommer til at se?

Henrik: Det er jo ikke noget, jeg siger med sikkerhed, at det er det, der kommer til at ske, men sikkert er det, at vi kommer til at stå med de der flygtningekriser. Så I kan jo bare prøve at forestille jer, hvis vi nu sidder og siger, hvor mange flygtninge har vi fået ind i Danmark, og så skal vi bare lige gange det med 50 til næste år. Hvor skal de så bo henne, og hvordan kommer vi til at tage imod dem? Hvilke typer byggerier skal vi bygge til dem? Vi kan jo ikke bare sige, så lukker vi af og siger, I kan ikke komme ind. Det er der selvfølgelig nogen, der vil sige, man kan, og igen, jeg siger ikke, det er det rigtige eller det forkerte, jeg nævner bare, at det her er noget af det, vi står overfor som kriser, vi skal forholde os til. Og så er det også igen at sige, tryghed, sikkerhed, hvordan kommer man til at gøre det på en ikke mere, men en bedre måde også?

Morten: Ja, lige nøjagtig. Jeg begyndte allerede at tænke på, hvordan vores nye hus skulle se ud med en mur rundt omkring. Men det er jo en kæmpe udfordring, som vi bliver nødt til at forholde os til. Ja, både som mennesker og som samfund.

Henrik: Det positive, hvis jeg bare lige hurtigt skal lukke den af, for at det ikke bliver alt for sort. Det gode ved den der mere overfor bedre-tankegang er jo også, at bedre fordrer rigtig meget innovation, rigtig meget tilpasningsevne, rigtig meget god vilje til at prøve at hjælpe andre mennesker. Så mit håb for fremtiden er jo også bare, at man ser flere af de der organiserede grupper, som går ind og ser, der var en ny innovation, som kan hjælpe os. Den skal vi bare have rullet ud med det samme. Så jeg har håb for fremtiden også, men der kommer til at være mange, der får det hårdt. Det er ingen tvivl om det.

Morten: Ja, men det kræver jo også, nu har jeg også på fornemmelsen af, at vi begge to ser positivt på innovationer og nye ting. Men hvis du er lidt mere konservativ i det, så er det jo ikke nødvendigvis, at man ser positivt på de forandringer, som der så kommer.

Henrik: Men det ligger jo ligesom også i at være konservativ. Man vil helst have, at tingene bliver, som det var i gamle dage. Og det kan man bare lige så godt glemme. Problemet er også, at tingene kommer til at ændre sig hurtigere og hurtigere og mere radikalt. Ligesom vi kan se med klimaforandringer i forhold til vejret. Man skulle virkelig være klaphat for ikke at se, at det der, det er menneskeskabt nu. Og jeg så lige de amerikanske primary, hvor der er nogen, der står og siger, at alt det der klima, det er bare fise i en hornlygte. Og man står sådan lidt, kan du ikke kigge ud i baghaven og se, at der er brand i din stat? Og temperaturen er højere, end den nogensinde har været.

Henriks egne valg og digitale tvillinger

Morten: Henrik, et lidt personligt spørgsmål. Hvad har du gjort selv for at indrette, har du gjort noget selv for at indrette dig eller jeres families hjem i forhold til nogle af de her ting? Har I gjort jer nogle overvejelser omkring noget af det?

Henrik: Altså, vi byggede hus. Der kan man så sige, at da vi byggede, var det jo et budget, hvor vi sad og kiggede efter, hvad har vi råd til, hvad har vi ikke råd til i forhold til nogle af de her teknologier. Så der har vi indrettet os så godt, som vi nu kunne ud fra de materialer, der var tilgængelige, da vi byggede vores hus. Der var desværre ikke råd til solceller. Den havde jeg på min liste, men min kone og jeg blev nødt til at sige, den er ikke på. Men den ligger faktisk på listen over nogle af de ting, vi skal have lavet.

Henrik: En af dem, jeg også har haft kigget på, apropos teknologier, det er, at man kan skyde meget dybe huller lodret ned, hvor med jordvarme er det jo ofte, at man laver et vandret skud ned under jorden, og så koster det en masse penge at indrette. Men forestil dig, at du laver sådan nogle lodrette boringer. Det ved jeg også godt kan lade sig gøre nu, men der er kommet nye teknologier til, som virkelig kan lave meget dybe huller meget hurtigt. Det lyder måske som starten på nogle dårlige science fiction-film, hvor man fucker med seismiske forhold. Men dem holder jeg meget øje med, de her teknologier, hvor du kan lave jordvarme lodret ned. Fordi hvis det kan lade sig gøre, så kunne du jo gøre det hvor som helst. Så snart den kommer, så tænker jeg også, det er noget, vi vil have gang i.

Henrik: Hvis du så skal sige i forhold til måden vi lever på, så den der mere overfor bedre, den indoktrinerer jeg mine børn med hele tiden. Og min kone har jeg også forsøgt, men det er ikke helt så nemt igen. Men pointen er også det der med ikke at købe noget, man ikke egentlig har brug for. Så hver gang vi sidder i de der samtaler om, har vi brug for det her, eller har vi ikke brug for det her, så vil jeg ikke sige, det er sådan minimalistisk, men det er bare ud fra, er det en bedre løsning? Så vil vi hellere betale lidt mere for at få noget, der er godt, igen bæredygtigt, end vi bare vil købe en masse ting, som vi så bagefter smider ud. Det er ikke altid, det virker, skal jeg lige siges. Jeg forsøger så godt, jeg kan.

Morten: Den er svær, fordi jeg kan mærke også, at det er sådan en forbrugskultur, der kører hele tiden, og så ser man et eller andet, som man gerne vil have. Der prøver jeg sådan at være vagtposten, der lige tager den snak med mine unger og min kone om, at det der, er det noget, I bare sådan, er det mere, eller er det bedre, hvis vi skal gøre det lidt lavpraktisk.

Morten: Jeg synes faktisk, det er nogle gode ord. Jeg synes faktisk, det er en god måde at italesætte det på. Vi taler faktisk også en del om det herhjemme, men vi har ikke brugt de ord på det. Jeg tror faktisk, at jeg kommer til at tage den der til mig, Henrik. Så tak for den i hvert fald.

Henrik: Hendeligt.

Morten: Er der nogle flere trends, nogle andre innovationer, som du er stødt på i dit arbejde?

Henrik: Jeg synes, de digitale tvillinger er en af de sjove. Jeg ved ikke, hvor meget du har arbejdet med digitale tvillinger. Men for dem, der ikke lige ved, hvad jeg mener med det, så svarer det til, at man har en 3D-model af, lad os bare sige sit hus i det her tilfælde. Så en 3D-model af huset ville ikke bare være en 3D-model, hvor du så kan sidde og se, nej hvor er det flot. Men den ville også indeholde alle data, den ville indeholde alle rør, den ville indeholde alt den viden, du har brug for.

Henrik: Jo mere smart hus du har, altså med lys, der sparer på de rigtige tidspunkter, og opvaskemaskiner, som kører på det rigtige tidspunkt, og overvågning af fugtighed og så videre, som jo også er en anden trend, man kan se, at alt hvad der kan måles, det bliver lavet til sensorer. Så et smart hus, hvis du smider det hele ind i det, så er tanken om de digitale tvillinger, at du har et visuelt overblik over dit eget hus og kan se, siger der en eller anden potentiel ting, du skal til at holde øje med, så vil den digitale tvilling kunne lave sådan en fremskrivning på et år eller fem år, så du kan se, her er der en sandsynlighed for, at de der vinduer der, der kommer noget, jeg skal have fikset, inden det går galt. Så det tænker jeg også kommer til at blive spændende for langt de fleste mennesker, det er, at ligesom du tager din bil til service-tjek, så vil du have sådan et overblik over, hvad ville være vigtigt for mit hus.

Henrik: Men nu kommer det fede her, og det er jo, at hvis du forestiller dig, at der er flere huse, der er bygget af den samme bygherre, og de alle sammen har de her digitale tvillinger, så kan du tage de digitale tvillinger, og så kan du lægge dem ved siden af hinanden eller ovenpå hinanden, og så kan du sidde og sammenligne og begynde at fremskrive igen, hvad er måden, folk lever på. Det er igen, der er sådan noget datasikkerhed i det her, men bare hvis man tager selve huset, så kan du begynde at sammenligne, hvor er der nogle ting henne her, vi skal forbedre. Eller hvis vi nu gik ind med de der mursten for eksempel, og så designer vi et scenarie og siger, hvis vi nu skiftede en væg ud med de her mursten, vi snakkede om før, der kunne lave energibesparelser, hvad ville så være den reelle effektivitet, ikke bare ud fra ét hus, men ud fra for eksempel 100 eller 1000 huse. Så på den måde får du nogle gigantiske overblik over, hvordan verden egentlig kunne komme til at se ud, og hvilke valg vi så kunne gøre for i virkeligheden at træffe bedre valg i forhold til vores bæredygtighed og tilpasning og så videre.

Hvor finder man fremtidens løsninger?

Morten: Ja, lige nøjagtig. Har du set den her løsning inden for byggeri?

Henrik: Jeg har set den i prototype. Jeg har arbejdet for NEOM, og NEOM er et projekt i Saudi-Arabien. Og inden folk får deres te i den gale hals med Saudi-Arabien, så vil jeg sige, at jeg havde lige nogle forbehold, inden vi begyndte at arbejde for NEOM, fordi jeg synes, at Saudi-Arabien og Kashoggi og det der, det var sådan lidt dårlig stil. Men i takt med, at jeg fik snakket med dem, så er NEOM et område på størrelse med Belgien i Saudi-Arabien. Det de har tænkt sig at gøre, det er at bygge fremtidens by, fremtidens land, så at sige. Og så egentlig starte from scratch. Hele fundamentet, måden de gerne vil bygge det på, det er netop bæredygtigt. Det var der, hvor jeg så sagde, okay, så vil jeg gerne være med.

Henrik: Der hvor vi var inde over, det var så turistdelen, hvor vi skulle hjælpe dem med at prøve at designe, hvordan fremtidens turisme kunne se ud. Men selvfølgelig havde vi jo sådan nogle ekskursioner rundt og snakke med nogle af de andre folk. De digitale tvillinger, for eksempel, det har de tænkt sig at lave med hele NEOM. Så det er ikke kun med bygninger, men det er hele ørkenen, palmerne, det hele kommer til at blive digitaliseret, sådan at du kan lave sådan en digital tvilling, fordi man kan så meget andet. Det er en hel anden historie. Men der så jeg også et eksempel på netop det der med, at du sidder med et hus, og så kan du se sådan en digital tvilling, og så kan du både bevæge dig ind i den, men netop det der med, at du kan begynde at se på dataene og kunne visualisere det og kunne gøre det meget mere kommunikerbart, end at du skal sidde og kigge i sådan et Excel-ark og så se, det her er der noget, der er galt.

Henrik: Jeg har set det til broer, hvor du igen kan sidde og sige, i den her storm, eller hvis der sker det her, eller hvis der er for mange biler, der kører over, så vil den med en farvekode, der går fra grøn til gul til rød, vise, nu begynder den her bro at have nogle svagheder i den her søjle her. Så kan du bare se, der begynder sådan nogle røde prikker. Så kan man forudse, okay, det er noget, vi skal gøre noget ved. Så på den måde har jeg set nogle prototype-eksempler på, hvordan de har tænkt sig at bruge det.

Morten: Ja. Spændende, spændende. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det her bliver fremtiden, vi kommer til at kigge ind i. Hvor lærer du egentlig om de her nye ting? Nu har du jo selvfølgelig en faglighed, arbejder med det professionelt. Men hvis man som privat nybygger skulle prøve at følge lidt med i, hvad kommer der af nye ting, har du nogle idéer til, hvor man kan finde det henne?

Henrik: Ja, altså mig personligt, for at svare på spørgsmålet, jeg sidder jo og laver research hele tiden. Det er jo en del af mit arbejde, det er at snakke med andre mennesker. Det er også derfor, jeg sidder og snakker med dig, fordi jeg kan jo lære noget af dig også. Men det er jo hele tiden at sidde og kigge efter de her ting. For mit vedkommende har jeg sådan et, du skyder med spredehagl, så jeg kigger efter alt, hvad der er interessant. Og så nogle gange dukker der et eller andet op, jeg slet ikke havde kigget efter, som jeg så begynder at grave lidt mere ned i. Så det er det korte og lange.

Henrik: Så har jeg nogle teknologiske løsninger, noget alerts, hvor jeg har nogle ord, jeg kigger efter, og jeg har nogle platforme, jeg kan abonnere på, som kan hjælpe mig med at systematisere og finde nogle andre ting. Og så selvfølgelig snakke med en masse mennesker. Så det var mig. For at svare på dit spørgsmål i forhold til for eksempel som almindelig dødelig, der gerne selv vil gå på jagt efter det her. Det er jo en urskov. Der findes jo så mange forskellige eksempler. Så er der jo selvfølgelig nogle, Realdania for eksempel, som går ind og siger, her er nogle eksempler på, hvordan vi synes, det skulle komme til at se ud.

Henrik: Men jeg har ikke endnu set dem, der har samlet alle de fedeste, bedste innovationer omkring de her bæredygtige byggerier og så kommet frem til, her er ligesom vores måde, hvis man skulle designe fremtidens hus, så er her de der 10 teknologier, her er hvordan man burde gøre det, og for resten så har vi også lige designet huset. Jeg ved, der er nogen, der har gjort det tidligere, men jeg synes jo egentlig, der burde være en instans, som bare helligede sig at sige, vi hørte ham futuristen stå og snakke om solceller. Okay, vi tager ham på ordet, vi tester det af, og så finder vi ud af, om det virker, eller om det ikke virker. Og hvis det virker, så burde man jo bare sige, få fingrene ud og så få det lagt ud til så mange mennesker som overhovedet muligt.

Morten: Præcis. Men det korte svar er, at jeg kender ikke det der ene sted, man skal kigge hen for det her. Det kan være, det burde gøre det selv.

Outro: Det bedste råd og hvor du kan følge med

Morten: Ja, lige præcis. Henrik, jeg har slet ikke lyst til at afslutte den her samtale. Jeg synes, det har været super spændende og interessant at lytte på dig her, men vi er ved bagkanten på podcasten her. Hvis du skal komme med sådan et godt råd til os som nybyggere, hvad skulle det være?

Henrik: Jeg bliver jo nødt til at sige, ikke mere, men bedre. Det er mit favorit, mit favoritråd. Så igen, når du sidder i sådan en proces, det gode liv ud fra mere, det gode liv ud fra bedre. Hvad er de to ligesom? Selvfølgelig kan man karikere mere, hvad vil det være, og bedre, hvad vil det så være? Og så er det helt okay at sige, jeg ved det ikke. Og så går man på jagt og lytter og finder ud af, hvad man skal have til at fungere eller ej.

Henrik: Helt lavpraktisk i forhold til at bygge et nyt hus, der er jo mange andre dygtige mennesker, som har prøvet det. Så jeg vil altid lytte efter nogle af dem, der lige har fået bygget et hus, eller har et år eller to på bagen, og så sætte sig ned, snakke med dem, lytte til alle de erfaringer, de har gjort sig. Fordi der er mange dygtige bygherrer derude, der er eddermame også mange knaldskaller. Og uanset hvor meget jeg kan sidde her og snakke om teknologier og det gode liv og så videre, hvis man får lavet et byggeri af nogen, der ikke er dygtige nok, og det går jo tilbage til tidernes morgen, så kan man komme til at sidde lidt med skægget i postkassen. Og det eksisterer jo desværre stadigvæk i dag, at der er nogen derude, der bare ikke er gode nok.

Morten: Lige nøjagtig. Henrik, hvis man skal følge dig, se mere af det, du laver, hvor gør man det bedst henne?

Henrik: Ja, altså, vi er jo på LinkedIn, vi er på Instagram. Man kan bare gå ind og skrive Universal Futurist, og så finder man os derfra. Mit navn, det er Henrik Bod Heegaard. Man kan også bare tage den private. Og ellers så universalfuturist.dk, der er vores hjemmeside. Og vi har også et community, som ikke er Facebook. Vi har noget, som er sådan en selvstændig platform, meget mere fri for alt det der støj og reklamer. Så der kan man også bare hoppe på. Den hedder Futurist Community.

Morten: Ved du hvad, vi går ind og linker til det hele i show notes her på podcasten. Og så vil jeg bare sige tusind tak for dit bidrag, og højt på hej med arbejde fremover.

Henrik: I lige måde, og tak fordi jeg måtte få lov til at være med.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.