Energimærkning af det nye hus

Intro: Velkommen til Drømmevillaen og dagens gæst

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten hvor vi jagter den nybyggede drøm. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. I denne podcast inviterer vi andre nybyggere, rådgivere og leverandører, ja alle der har noget på hjerte om byggeri, til at dele deres erfaringer. I dag står den i energiens tegn. Det gør den sammen med Kasper fra CB Group, der hjælper med trykprøvning og energimærkning af det færdige hus. Kasper, velkommen i Drømmevillaen.

Kasper: Tak for det.

Morten: Og tusind tak fordi du har lyst til at komme og fortælle noget omkring energi. Det har jeg glædet mig rigtig meget til, den her samtale.

Kasper: Ja, i lige måde, tak. Det har jeg også.

Morten: Inden vi hopper ind i det, lad os lige høre om dig og hvad det er for en erfaring du kommer med?

Kasper: Jeg har lavet energimærker og trykprøvninger igennem de sidste syv-otte år. Jeg er oprindeligt uddannet VVS og blikkenslager, så jeg har den håndværksmæssige baggrund og forstår en bygning og forstår de tekniske installationer.

Morten: Ja. Hvor mange huse tror du så, du har været ude til indtil nu? Har du en streg du slår på væggen, når du kommer hjem fra sådan en tur?

Kasper: Ja, det har jeg faktisk. Jeg har lavet mig et lille Danmarkskort på et tidspunkt, hvor jeg havde noteret alle adresserne, så jeg er flot repræsenteret rundt omkring i landet. Så det er 500 huse er jeg helt sikker på. Altså bygninger rundt omkring igennem tiden.

Morten: Det er okay, som minimum. Og det vil sige, det er både energimærkning og trykprøvning, det er de to ting, du primært har arbejdet med der, eller hvordan?

Kasper: Ja, det er de primære fokusområder, vi har i det daglige.

Kravene til nybyggeri og energimærkets betydning

Morten: Ja. Okay. Ja, det er jo det, vi skal prøve at tale om, hvordan skaber vi egentlig nogle energirigtige huse, eller hvordan opfylder vi, det er måske egentlig faktisk det forkerte spørgsmål, men mere hvordan opfylder vi den lovgivning, der ligger i forhold til energi, og så kan det være, vi måske kommer ind i det andet bagefter.

Kasper: Ja, lige præcis.

Morten: Så lad os prøve at hoppe ind i det. Hvad er det for nogle krav, der egentlig stilles til huse, når vi skal i gang med vores nybyggeri?

Kasper: Der stilles et krav sådan helt lavpraktisk, så er det byggetilladelsen, der stiller krav til, at man skal opfylde bygningsreglementets krav. Og der kan også være nogle særskilte krav i byggetilladelsen, men det hele bunder egentlig som regel i bygningsreglementet. Altså BR18, når du bygger i dag. Der er krav til isoleringstykkelser eller isoleringskvalitet. Der er krav til tekniske installationer, lysindfald, og der er krav til rigtig mange ting. Det er jo også i bygningsreglementet, der er brandkrav og alt sådan noget, der er noteret. Og energimærket fungerer faktisk som den overordnede godkendelse af bygningen. Så hvis man ikke kan få energimærket, fordi bygningen ikke overholder nogle krav, så kan man ikke få en ibrugtagningstilladelse. Og det er nede på komponentkrav. Så hvis du ikke kan overholde værdierne for en dør, for eksempel, monteret en meget dårlig yderdør, så kan du ikke få det energimærke. Så skal du have skiftet den dør, eller du skal have en dispensation fra det her krav. Så det er et meget afgørende dokument.

Morten: Okay. Og hvordan foregår det her i praksis?

Kasper: Det foregår ved at vi laver en besigtigelse af bygningen, så vi kigger bygningen igennem, måler på konstruktionerne, så vi er sikre på, at der ligger den isolering på loftet, der skal til, og tjekker vinduerne, hvad er det for nogle, der er monteret, holder det op imod en ordreseddel for eksempel på vinduerne, datablade fra producenterne på de tekniske installationer. Og så laver vi egentlig en kontrol af det, der er projekteret i første omgang i det, der hedder en energiramme. Er det også det, der rent faktisk er blevet opfyldt eller opført? Og hvis det matcher, så kan vi udstede et energimærke, og hvis der er nogle ting, der afviger, så skal vi have afklaret, hvor ligger forskellen og hvad har det så af betydning for det beregnede energiforbrug, og kan bygningen så overholde kravene, eller skal der kompenseres på nogle punkter?

Energirammeberegning versus energimærkning

Morten: Ja. Og det der jo er vigtigt, der er jo noget terminologi her, der er vigtigt for os, som ikke arbejder med det til dagligt, at holde sig for øje. Der er noget, der hedder en energirammeberegning, og så er der noget, der hedder en energimærkning.

Kasper: Ja.

Morten: Prøv lige at komme med, hvad er forskellen på de her to her?

Kasper: Energirammeberegningen, det er den projekterende beregning. Den bliver lavet helt i starten, så det er inden man sætter spaden i jorden. Det er en beregning, der viser: Den her, ud fra arkitektens tegninger, så har vi tænkt os at bygge det her, og med de forskellige forudsætninger for isolering og for ventilation og så videre, så vil bygningen i sidste ende få det her energimærke, og den kan overholde kravene.

Morten: Ja.

Kasper: Så det er den, man bygger ud fra. Og så når hele processen er færdig, så kommer vi og skal lave det, vi kalder et energimærke, og det er jo så, som tidligere sagt, kontrollen af om den så rent faktisk også overholder kravene.

Morten: Ja, så energirammeberegningen, den er vigtig, når vi skal søge vores byggetilladelse, som jeg forstår det. Så hvis vi ikke har en energirammeberegning med, så er det de fleste steder vel i hvert fald et krav om, at den er vedlagt.

Kasper: Ja. Og nu siger du selv de fleste steder, fordi vi ser også af og til, at der kommer nogle og skal have det her energimærke, fordi det siger kommunen, nu skal de færdigmelde, og der er et mangelpunkt, der hedder energimærkning. Så ringer de og siger, vi skal bruge det energimærke. Det er fint. Det kan vi godt hjælpe med. Må jeg bede om energirammen? Og så siger de, var det ikke det, I skulle lave? Og så er det jo ligesom, at vi faktisk starter forfra. Så skal man lave den projekterende beregning på bagkant. Og så er det virkelig at kunne svinge sig op til, at man reelt set har opført noget, der overholder kravene, fordi så har der jo i praksis bygget i blinde. Det kan være farligt.

Morten: Ja. Så det vil sige, at energimærkningen, det er simpelthen for at få lov til at få ibrugtagningstilladelsen til huset, når man er færdig med at bygge.

Kasper: Ja.

Morten: Jeg synes, jeg har læst nogle steder, at man egentlig kommer ind i nogle overraskelser som bygherre på det her. Hvor der er lavet en energirammeberegning, som når man så laver energimærkning, at de to ting ikke stemmer overens.

Kasper: Det er der, og det er der faktisk rigtig tit. Vi har til dato ikke set en, eller modtaget en energiramme, hvor vi bare kunne sige, jamen det passer, og så bare udstede et mærke. Der er altid lavet nogle opdateringer. Og det bunder jo i, at du kan godt have forudsat en isoleringstykkelse i væggen og forudsat, det skal være den her isoleringstype og den her isoleringskvalitet. Men når du forudsætter et ventilationsanlæg eller en varmepumpe, så er det mere sådan på specifikationer, du forudsætter noget som et minimumskrav. Og så kan det jo sagtens være, at VVS’eren for eksempel har bestilt en varmepumpe, som matcher, men den matcher måske ikke præcist værdierne. Og så skal vi have opdateret, er der nogle ting, der bliver dårligere, og nogle ting bliver bedre, og så er det den samlede summering, der gør, at plusser og minusser gerne skulle ende op med at være det samme. Men der er altid ændringer i forhold til det projekterede.

BR18, udviklingen i krav og hvad fremtiden peger på

Morten: Ja. Og kravene til det her, det er jo så, du sagde, det var i BR18, at kravene til energimærket faktisk fremgår. Er det rigtigt?

Kasper: Ja.

Morten: Så det vil sige, at hvor ambitiøse vi egentlig er på vores bygninger og sådan helt generelt, og hvor ambitiøse vi skal være, der skal vi i hvert fald ind og lære, eller vores rådgivere eller benytte os af, vi skal kende det her med BR18 og vide, jamen det er herfra kravene egentlig fremkommer, ikke?

Kasper: Jo. Og det kan man sige, det er bygningsreglementet, altså BR18, men der er også nogle forskellige standarder, altså det vi siger SBI-standarder, som de hedder. Så bygningsreglementet henviser også til nogle standarder, så det er meget komplekst, hvis du som bygherre skal gå ind og projektere det selv. Så er der mange, en håndfuld dokumenter, du er nødt til at forholde dig til, og se at du rent faktisk overholder på forskellige niveauer.

Morten: Ja. Er man egentlig ambitiøse, er vi ambitiøse med vores lovgivning? Altså sådan noget som BR18 og byggelovgivninger og de her standarder, er vi ambitiøse egentlig?

Kasper: Jeg synes, komponentkravene, altså mindsteværdierne for isoleringsevner og sådan noget, der synes jeg, vi er fint strikse med, at det skal overholde nogle værdier.

Morten: Okay. Og hvordan, du sagde nu, at du har arbejdet med det i syv år. Er det noget med, at kravene er steget hen over tid, og hvis vi kigger lidt fremad, kan vi også forvente, de stiger yderligere, eller hvordan?

Kasper: De er steget en del. Energimærkning kom ind i lovgivningen i 2006, og der har jo været bygningsreglementer tilbage til, jeg mener det er BR62, den første. Så der har været bygningsreglementer rigtig længe, men det er altså inden for efter nullerne, at der er begyndt at komme stramme krav til det. Så de første stramninger kom der i 2006, hvor vi så begyndte at lave energimærker. Og så er kravene blevet strammet igen, i det de så er blevet kaldt BR15, og nu er vi på BR18. Man har hele tiden lige strammet skruen en lille smule hver gang. Jeg tror, det er småting, at man ændrer på herfra. Med de nuværende gængse byggemetoder vi har, der kommer vi ikke til at stramme den synderligt meget mere. Men vi er jo begyndt at se nogle alternative isoleringsformer, alternative varmekilder, og det åbner jo op for muligheden for at kunne stramme skruen ekstra meget. Men det kræver, at vi får den rigtige dokumentation og har tillid til de nye produkter.

Morten: Ja. Vi talte også om det, før vi kom ind i podcasten her, det her med de nye teknologier, og hvordan det faktisk passer ind i hele energimærkningen, og hvordan man faktisk kan få glæde af det. Men det lyder ikke som om, at du mener, at man fra politisk hold faktisk vil stramme skruerne omkring det her. Det er måske mere på DGNB, altså hvad for et CO2-aftryk selve materialerne måske egentlig udgør af et byggeri, ikke?

Kasper: Jo. Det er i hvert fald min erfaring på det nu, også når vi hører på, hvad kravene til energiforbruget kommer jo egentlig helt nede fra EU, at der er nogle krav til, hvad bygningsmasserne i EU-landene generelt skal overholde. Og der er vi ret godt med på vores lovgivning. Så på den måde er vi, jeg ved ikke, om vi er foregangsland. Det vil jeg nødigt citeres for, men vi er med på, at vi har nogle stramme krav. Så jeg tror ikke, vi kommer til at stramme kravene voldsomt meget, fordi vores nybyggerimasse egentlig er fornuftigt med. Det, der skal laves noget om, så bliver det på den eksisterende del. Altså de gamle huse, der står ude i landet rundt omkring. Der vil nogle krav til, at de skal optimeres, fordi vi vil ikke have de her energislugere stående rundt omkring. Så der kan komme nogle krav til, at gamle huse rent faktisk skal renoveres for at må opretholde status af beboelse. Og der kan vi blive udfordret på, at lovgivningen kan strammes, skal strammes. Men jeg tror ikke, vi strammer voldsomt meget på nybyggeri.

Morten: På nybyggeri, altså på selve energiforbruget. Så er det mere på CO2-aftrykket på de forbrugte materialer, ikke?

Kasper: Ja, helt bestemt. Der kan sagtens strammes op.

Trykprøvning og funktionsafprøvning i praksis

Morten: Ja. Prøv at høre, en af de ting, man oftest støder på, når vi taler omkring det her med energi og så videre, det er jo det her med trykprøvning.

Kasper: Ja.

Morten: Prøv lige at fortælle os, hvad er det her for noget, og hvorfor er det, at der stilles krav om det?

Kasper: Trykprøvningen har egentlig to funktioner. Eller dampspærren har to funktioner. Det er dels at holde fugten inde i boligen, sådan så du ikke får de her kondensdannelser i isoleringslaget, som giver fugt og skimmel og råd i sidste ende. Og så har den funktionen i at holde den varme luft inde, så du sparer på energien. Og trykprøvningen sikrer jo så, at bygningen er tæt, så vi netop kan overholde de her krav. Så trykprøvningen er egentlig det, vi bruger til at dokumentere, at bygningen er tæt, fordi bygningsreglementet stiller et krav til, hvor utæt en bygning må være. Og der er et krav, vi skal overholde.

Morten: Ja. Okay. Og hvordan foregår sådan noget her i praksis egentlig?

Kasper: Der har vi en fleksibel dørramme med en tæt plastikdug på, som vi spænder op i en yderdør et sted. Og så har vi en ventilator, vi kan sætte ind i den her plastikramme, som så simpelthen blæser luft ind i huset, så skaber vi et overtryk. Og den kan suge luft ud af huset, så skaber vi et undertryk. Og rent praktisk måler man på, hvor meget luft der skal flyttes, liter i sekundet, for at opretholde et givent tryk inde i boligen. Og det er ikke et voldsomt tryk. Altså vi står inde i bygningen, mens vi gør det, så man må gerne være der, når vi laver det her. Det er ikke meget tryk, vi laver. Men det er nok til, at vi rent faktisk kan måle og også mærke, hvis der er noget, der er utæt. Så måler man på, hvad er utætheden og dokumenterer den ved både overtryk og undertryk. Og så er det resultatet, og det er den måde, man godkender det på, om bygningen er tæt eller ej. Så får man det certifikat, der viser det.

Morten: Og det passer så ind i, eller det er det, der bliver en del af energimærkningen, ikke også? Så det bliver en del af færdigmeldingen af huset, ikke?

Kasper: Jo. Og selve værdien på tætheden har også noget at sige i netop energimærket. Altså jo bedre tæthed man har, jo bedre energimærke vil du også kunne få, fordi det netop handler om, jamen holder du bygningen tæt, så sparer du også noget energi til opvarmning, fordi du ikke har det her høje luftskifte.

Morten: Ja.

Kasper: Så det er vigtigt at få det tæt og helst bedre end det krav, der nu er sat. Der er så muligheder for, vi kører tit det at rådgive, hvis vi kommer ind tidligt i processen, så er man bare den mindste smule i tvivl om, er det nu okay det her? Så har vi lavet det, vi kalder for en fortrykprøvning, altså en test meget tidligere i processen. Det er jo typisk, når man har monteret vinduerne, og man har tætnet dampspærren, men man har ikke lige sat lofterne op eller gipsvæggene, hvis det er det, der er på. Så kan man teste huset i en ret tidlig fase også og se, om det er okay. Hvis der er en fejl, så kan vi jo finde den, og den kan udbedres relativt simpelt fremfor at vi kommer hen til allersidst, og bygningen er utæt. Så kan vi faktisk risikere at sige, den her holder ikke. Vi finder, at der er en fejl herovre, en fejl herovre, det skal udbedres. Og så er tømreren, eller hvem der står for ansvaret, nødt til at skære op og komme ind og kigge og få udbedret fejlen. Og det tager noget tid, og det koster nogle penge. Så den her tidlige test og den her rådgivning tidligt i fasen, den kan være rigtig godt givet ud.

Morten: Ja. Så det er også en del af det samarbejde, som der egentlig er med håndværkerne, kan man sige, og bruge det til at afstemme undervejs. Og måske egentlig også prøve at nå nogle af de udfordringer, der er sket, prøve at løse dem så tidligt som muligt, så det bliver så billigt som muligt.

Kasper: Lige præcis, fordi det er jo både for håndværkeren en fordel, at han ikke skal lave sit arbejde to gange. Og for bygherren er det en fordel, at om han så skal betale for det eller ej, så er det stadigvæk ham, der får 14 dages forlængelse, inden han kan flytte ind. Så det er jo en fordel for begge parter at få haft den her dialog og eventuelt en lidt tidlig test. Men man kan ikke teste i en helt tidlig fase, og så sige, jamen alt var godt, og så ligger vi den bare her, det er et endeligt resultat. Vi skal ud og teste, når bygningen er helt færdig. Og det er helt færdigt. Altså det skal gerne være sådan lige før, man står med flyttekasserne. Det er det optimale billede, hvis man skal sige det på den måde. Men i praksis, mangler der lige et køkkenelement eller noget, så er det jo også fint, fordi bygningens tæthed er jo intakt på det tidspunkt. Med finishlagene med gulv og med væg og alt sådan noget her.

Morten: Ja. Okay. Er der andre test eller andre prøver, I foretager, når I er ude som en del af det her med energimærkningen?

Kasper: Der skal laves nogle målinger på dels ventilationsanlæg, for eksempel. Det man så kalder en funktionsafprøvning. Det er sådan set også et krav i bygningsreglementet, at man får funktionsafprøvet de tekniske installationer. Og det er egentlig for at sikre, at ventilationsanlægget yder det, det rent faktisk skal. Det yder hverken mere eller mindre. Hvis det yder for lidt, så får du ikke cirkuleret den luft, du skal. Hvis det yder for meget, så bruger det for meget energi. Det kan give noget støj, og det kan udtørre luften, hvis det simpelthen trækker for meget luft igennem. Og varmeinstallationen skal også reguleres, sådan så der kommer den rigtige mængde varme ud til alle rum. Så alle de her installationer skal funktionsafprøves, som det hedder. Og igen er energimærket der, vi skal bruge de her rapporter. Ikke alle rapporter er direkte input til mærket, men det er baggrunden, vi skal have for at sige, når der ligger en funktionsafprøvning, så kan vi sætte flueben, og så kan vi arbejde videre.

Nye teknologier, energiklasser og begrænsninger i beregningerne

Morten: Ja. Jeg blev lige nødt til at forstyrre et kort øjeblik. For jeg har en nyhed fra Drømmevillaen, som jeg gerne vil dele med jer. Vi har netop lanceret et otte ugers gratis mailkursus, som I kan hente inde på drømmevillaen.dk. Det vi har gjort, det er, vi har samlet vores erfaringer og vores samtaler med over 125 deltagere i vores podcast. Og det har vi simpelthen kondenseret ned i et kursus, der handler om vejen til drømmevillaen, som vi kalder det. Det I får, det er, I får en mail hver uge, som indeholder en video, der fortæller omkring vores erfaring inden for et givent område. I får en bog, hvor I kan samle alle jeres drømme om jeres villa. I får 16 cheat sheets, altså gode værktøjer, der kan bringe jer tættere på jeres mål. Og I får muligheden for at få en individuel byggeprofil, når kurset er færdigt, som I kan bruge i resten af jeres byggerejse. Alt sammen, det kommer som sagt fra erfaringen med de her over 125 podcast, som vi har lavet indtil nu. Gå ind på drømmevillaen.dk, hent det derinde. Det er gratis. Og så håber jeg bare at se jer.

Morten: Prøv at høre, inden vi gik ind i podcasten her, der talte vi også om lidt med det her med nye teknologier, som jeg nævnte før. Der er jo nok mange, som egentlig, jeg ved det i hvert fald fra os selv af, som når vi skal til at i gang med at bygge vores hus, egentlig godt kunne tænke os sådan den her, kan man blive selvforsynet? Altså hvordan kan man lave nogle løsninger eller nogle tekniske installationer, eller finde nogle ting, som rent faktisk gør, at vi kan bruge meget begrænset energi, som vi får på. Jeg tænker, du må være en af dem, der har set de her løsninger, eller har oplevet det selv. Måske har du endda bygget nogle af dem selv derhjemme, ikke?

Kasper: Jo, helt bestemt. Og vi har set mange alternative løsninger. Det er ikke et negativt ord, fordi det er faktisk gode alternativer. Og det giver rigtig god mening i praksis at få lavet. Vi er en lille smule udfordret nogle gange på vores professionelle side af det her, at den beregningskerne, som det hedder, altså det beregningsgrundlag, der ligger bagved et energimærke, de er lidt låst i de her teknologier, vi kender i forvejen. Og udviklingen er simpelthen gået så stærkt inden for de sidste par år, at den ikke har fulgt med i så tilstrækkelig vis, at vi kan implementere alle de her. For eksempel en af de meget oftest brugte løsninger nu, det er jo solceller med en batteripakke. Det giver super god mening i praksis, men i energimærket, der kan jeg ikke håndtere batteripakken. Så man kan ikke blive godtgjort for det i forhold til det her energiforbrug. Og det kan jo sagtens give nogle forvirringer, og det giver nogle spørgsmål fra bygherre, hvorfor ser det sådan her ud? Ja, det er en udfordring. Og der er ikke nogen konsulenter, der kan løse den. Det skal løses helt oppefra, når Energistyrelsen, som administrerer ordningen, får det indarbejdet, så kan vi begynde at rådgive. Så for nybyggeri kan vi ikke rigtig regne det ind. Og energimærker, det laver man jo også for eksisterende boliger ved salg og renoveringer og så videre. Der kan vi så heller ikke foreslå det her solcelleanlæg med batteripakke. Vi kan godt foreslå et solcelleanlæg, men økonomien er ikke altid super god i de forslag i sådan teoretisk vis, men i praksis kan det altså være rigtig godt, når du kan bruge den her batteripakke.

Morten: Prøv at høre, vi skal tilbage til de praktiske ting lige om et øjeblik, fordi jeg tror, du har nogle gode idéer til nogle ting, man kan gøre der. Men bare lige for at forstå det rigtigt. Det her med energimærkningen, det kender vi jo som forbrugere typisk med de her A, B, C-ratings, man kan få enten på et køleskab eller sådan noget. Er det den samme ting, som der egentlig er på boligen? Og i bygningsreglementet, er det så et krav om, at man som minimum skal være en B’er eller hvordan er det, at det der fungerer?

Kasper: Skalaen er sammenlignelig med den, vi kender fra hvidevarer. Den går fra A til G. Og ja, modsat hvidevarer, der får du ikke lov at købe et G-mærket køleskab i dag, men du kan godt købe et G-mærket hus. Så det er egentlig sådan en bred skala. Den er ikke ændret på den måde endnu. Man har lavet en ekstra kategori oppe i den gode side, så i stedet for A+++, så hedder det et A2010-energimærke, et A2015 og et A2020. Og det refererer lidt til, at vi havde et bygningsreglement, der hed BR10. Det er så den, der hedder A2010, et af de gamle reglementer. Så kom der bygningsreglement 2015, som var A2015. Og der var noget, der hed bygningsklasse 2020. Det hedder i dag lavenergi. Og det er så den, der hedder A2020. Det er den bedste klasse, vi har på energimærker. Når man får et energimærke i dag på et hus, så bygger du efter BR18, og den energiklasse, den hedder A2015. Så når man får et energimærke, kan man også godt nogle gange, der har vi også fået spørgsmål fra, hvorfor står der 2015, når vi hedder BR18? Men det er simpelthen fordi, man har lavet et nyt reglement, men man har ikke revideret energiskalaen, fordi den ændrede sig ikke ved det nye reglement. Det var nogle andre krav, der indførtes. Så vi har en graduering oppe i A-klassen. Men ellers er skalaen sammenlignelig.

Morten: Men du sagde før, at man kan godt købe et hus, der er egentlig klasse G. Men det er jo en eksisterende bygningsmasse. Hvis jeg bygger et hus, så kan jeg jo ikke bygge et G.

Kasper: Så kan du faktisk ikke bygge noget, der hedder dårligere end en A2015. Fordi A2015, det er det, der er lig med BR18-klassen. Så kan du så vælge at bygge et BR18 lavenergihus, så skal du så op og have den, der hedder A2020.

Morten: Er det det, man kalder passivhuse også? Er det inde under det?

Kasper: Nej, det er det faktisk ikke. Passivhuse, det er sådan en speciel certificering, som egentlig ligger lidt uden for bygningsreglementets klasser. Og vi ser ikke synderligt mange af dem. Så passivhuse har jeg ikke personligt særlig stor erfaring med, hvordan de arbejder med det, fordi de har nogle andre krav til de her klasser. Hvor vi siger, du har nuleenergihuse og så videre. Der er mange navne, der har floreret rundt. Og nuleenergi, det giver sig selv, så skal det gerne være neutralt. Men et A2020-mærke må godt have et energiforbrug. Så vi er ikke nede i passivhuse og det her, når du snakker A2020. Det er bare lavenergi.

Morten: Ja. Så du kan sige, at A2015, det er i hvert fald der, hvor vi starter. Det er det, vi skal forholde os til. Hvis vi er mere ambitiøse på det, så kan vi kigge A2020. Og endnu mere ambitiøse, så er det de her passivhuse eller nuleenergi, eller hvad de hedder, som ligger lidt uden for de her rammer her. Så de vil nok få et A2020, hvad kan man sige, mærkning på den del af det, ikke?

Kasper: Det vil de, ja, lige præcis. Ja, og så vil passivhuse for eksempel, det vil så være et sideløbende dokument, som man vil få, måske på den måde teoretisk set to dokumenter. Et energimærke og et passivhuscertifikat, hvis det var.

Morten: Ja, lige præcis. Men igen, så vil det her, nu nævnte du det her med batterierne før, så vil det jo ikke være en del af beregningen. Så det er alle de der ting, som beregningsgrundlaget afgør og tager med, det er jo så det, der skal til for at man får den rigtige energimærkning, ikke?

Kasper: Jo. Og der kan man sige, nu igen, jeg kender ikke meget til passivhuse, men måske kan man få batteriløsningen ind i den del, fordi det er en anden beregningstype. Så den kan sagtens være, den forholder sig til nogle andre af de her data. Så der skal man selvfølgelig kigge ind i, hvis man gerne vil den der neutralitet på energiforbruget. Jamen, er der nogle af de andre certificeringer og mærkninger, som kan håndtere de her, så bør man selvfølgelig kigge den vej ind også.

Morten: Ja. Oplever du, at der er mange nybyggere, der stiller store krav til det her, eller er det noget nyt, eller er der en bevægelse i gang, eller hvad siger dine kunder egentlig?

Kasper: De fleste siger, de skal have godkendt deres hus, og så ligger den egentlig op ad byggetilladelsen, som refererer til BR18. Så det er 95 procent, det kan næsten ikke engang gøre det, de ender bare på A2015. Især enfamiliehuse, der er det stort set alle. Det er mere, når du snakker større ejendomme, så kan der være en bygherre, der har en idé om, at de vil certificeres med noget grønt og bæredygtigt, og så vil de godt have et lavenergihus. Et domicil eller en større udlejningsejendom eller noget. Men private bygherrer, de vil som regel have et standardmærke. Det er jo også økonomisk, der kommer jo også et økonomisk. Det er jo en kæmpestor investering i forvejen, ikke? Hvis det er, vi skal løfte de her krav, så er det jo også noget, der kommer med en investering. Kommer med en udgift, ikke?

Kasper: Jo, der hvor vi godt kan opleve et A2020-krav for private, det er, hvis du vælger at bygge et hus i et område med fjernvarme, men ikke har lyst til fjernvarme. Du vil måske hellere have en varmepumpe som alternativ. Så stiller kommunen generelt et krav om, at hvis du vil undlade den her fjernvarmeløsning, så skal du levere et lavenergihus. Så der kan du faktisk komme med et krav om, at du skal overholde det, hvis du ikke vil med på den fælles forsyning.

Praktiske energiløsninger og værdien af tidlig dialog

Morten: Ja, okay. Den var jeg ikke klar over. Ja, okay. Prøv at høre, en ting, det er jo selvfølgelig lovkravene, og de kommer jo fra Christiansborg og så videre og fra styrelserne der. Men som vi lige kom tilbage til, der er jo også nogle praktiske ting. Der er jo nogle interessante løsninger, som jeg tænker, du støder på på din vej. At de så ikke kan være en del af beregningsgrundlaget, det er jo ikke ensbetydende med, at vi ikke kan bruge nogle af de her ting her, som både er til at spare noget energi, men selvfølgelig også spare nogle penge. Jeg tænker, du har set nogle sjove ting derude, Kasper.

Kasper: Det har jeg. Og det kan være noget som konstruktionsmæssige ting. Så kan man snakke om det her ventilationsvindue, som er begyndt egentlig at vinde ind rundt omkring, hvor man får noget frisk luft ind, som bliver opvarmet via solenergien. Men sådan i praksis med mine faglige briller på, så har du egentlig et ufatteligt utæt vindue. Fordi der er jo direkte passage ind, men det er kontrolleret i forhold til, at du får opvarmet den her luft. Men jeg har svært ved at regne den ind i mit energimærke, fordi den passer ikke ind i den kasse, jeg har at regne det her med. Men jeg har set nogle kombinationer af et ventilationsvindue og en varmepumpe, der tog energien fra den rumluft, som den så sugede ud af bygningen. Så får du faktisk et fornuftigt luftskifte og kontrolleret, indreguleret, så det giver mening, og du får genanvendt den her energi. Det giver rigtig god mening, men den er svær at regne ind på en ordentlig måde i energimærket. Så når vi løste den opgave, så var det en meget lang dialog med producenten og også lidt med Energistyrelsen for at sige, må vi det og må vi det, og så fandt vi en løsning, hvor vi kunne få en værdi indregnet, som var så tæt på det faktiske, som rammerne nu tillod det. Men det kan sagtens være, at i praksis, så er det en bedre løsning, end jeg kan beregne mig frem til. Så der har vi lidt en udfordring i den måde, at vi regner det på.

Morten: Som jeg forstår det, så er det her jo et alternativ til et genveksanlæg, er det ikke rigtigt?

Kasper: Jo, det vil det være.

Morten: Ja, så det vil sige, der er jo egentlig lavet en, hvad kan man sige, der bliver luften suget ud. Jeg tror, man typisk ville gøre det i køkkenet eller i badeværelset, som jeg har læst. Så har du suget luften ud der, og så har du jo egentlig haft den friske luft, der kommer fra selve ventilationen, og så en varmepumpe på, som du siger, og så ned i gulvvarmen efterfølgende, ikke?

Kasper: Jo, lige præcis.

Morten: Okay.

Kasper: Så du får stadigvæk fordelene ved et kontrolleret luftskifte. Og det handler om, at et kontrolleret luftskifte, så skal vi gerne have noget luft ind, som er forvarmet på en eller anden måde. Ventilationsvinduet gør det, når solen skinner, så vi får forvarmet luften. Og hvis du har et almindeligt ventilationsanlæg, så sørger den her genanvendelse i selve varmeveksleren, som sidder i anlægget, for, at vi ikke blæser iskold luft ind. Så på den måde er de sammenlignelige, og vi får en høj komfort.

Morten: Ja. Har du set andre løsninger? Har du set andre, hvor du tænker, det her det ser egentlig meget, der er noget fornuft bag den løsning her?

Kasper: Ja, altså der er jo igen to måder at kigge på det, eller der er flere, men hvis man kigger på enten energimæssigt, hvad kan man spare af energi på det? Det er jo en ting. For eksempel det her med solceller og batteriløsninger og så videre. Kan man tænke smart i forhold til økonomi, så kan det også være noget med varmelagring. En varmepumpe, som når den producerer, og når den er i drift, så varmer den et stort vandlager op, sådan så at den kan producere, når solen skinner, og solcellerne producerer strøm, hvis man har den kombination, eller producerer, når du har en billig strøm fra nettet. Så du køber strømmen, når den er billig, producerer en masse varme, gemmer det i din buffertank, som det hedder. Og så kan du bruge af den løbende hen over natten, og når strømmen er dyrere, eller hvad det kan være. Og det er jo en intelligent måde at tænke på. Men igen, jeg kan ikke regne det ind i energimærkningen. En af de andre ting, jeg indsætter som standard, det er en elpris. Og den sætter jeg ud fra markedsprisen på det tidspunkt, hvor det nu passer. Så når jeg laver energimærket, så går vi ikke ind og siger, jamen har du variabel pris eller har du fast pris. Jeg lavede et energimærke for nogle måneder siden, hvor priserne var sindssygt høje. Jamen der var altså lavet nogle energimærker, som ikke så særlig pæne ud, når du kiggede på forsiden og så, hvor meget kostede det egentlig om året at varme det her hus op. Hvis jeg laver energimærket for det samme hus i dag, så var det jo en tredjedel af det, der står i ren økonomi. Energimæssigt er det det samme, men kroner og øremæssigt kan der være forskel. Så det er også en udfordring, at vi egentlig har en fast prispolitik på vores energi. Det er også fastsat oppefra. Så der er nogle løsninger til at spare nogle kroner, som i praksis giver rigtig god mening, og dem bør man jo rådgive om som rådgiver, bygherrerådgiver på det her, og også hvis man tager fat i en energikonsulent, som har øjne for de her kreative løsninger, så kan man godt have snakken om, hvad der giver mening, og så netop snakken om, hvad er rammerne for projekteringen.

Morten: Ja, det er en del af den her samtale, er det noget, vi skulle tage med i den her energirammeberegning, som der ligger. Er det der, vi bør tage de her, eller finde den her inspiration til det?

Kasper: Ja, det synes jeg, fordi det er under energirammeberegningens udarbejdelse, at man har mulighed for at ændre på det her. Når du har bygget huset, og vi skal til at energimærke det, så er vi jo i enden, hvor vi nærmest er klar til at flytte ind. Og hvis jeg så siger, jamen hvis du nu lige satte en beholder på 500 liter op her, så kunne du altså spare nogle kroner og ører her. Jamen du har nok ikke lige plads til at få sådan en beholder på en meter i diameter og to meter i højden bygget ind i dit teknikrum. Men havde du vidst det fra starten af, så kunne du have arbejdet det ind. Så de her løsninger, det er helt sikkert i starten, at man har en snak med en energikyndig, om det er arkitekt med flere for det, eller en ingeniør, eller en energikonsulent. Men det er klart i starten, at man skal have de her tanker om løsninger, og har man nogle sjove idéer, så skal man prøve at få dem arbejdet ind. Også fordi man kan stå med en producent, som lover, jamen du sparer rigtig meget energi på det her. Og så siger du, jamen så kører vi bare med den løsning. Når jeg så kommer til sidst, så siger jeg, ja ja, du sparer energi på det, men jeg kan ikke beregne det. Så straffer jeg egentlig dit hus, fordi du har en alternativ løsning. Så vi skal have det ind i starten, sådan så vi kan nå at få en beregning til at gå op samtidig.

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Jamen det giver rigtig god mening. Det giver rigtig god mening.

Outro: Gode råd, egne løsninger og hvor man kan læse mere

Morten: Kasper, hvis du skulle give et godt råd til os som nybyggere, hvad skulle det være?

Kasper: Jamen, så er det lige faktisk at fortsætte på det, vi lige har snakket om. Det er den tidlige dialog. Fordi det sikrer, at vi kan få de her nye løsninger, som man som bygherre rigtig gerne vil have, implementeret. Når man er med i den her dialog om, hvad er det egentlig for et hus, vi gerne vil have, og lytter til den her podcast, så har man jo heller ikke lyst til at få metervaren fra typehusfirmaerne. Så vil man som regel måske gerne have en alternativ løsning. Og når man ønsker det, så bør man tage de overvejelser så tidligt i processen, som man kan nå at få dem implementeret og sikre, at de her valg også kan snakke sammen. At du har løsningen med varmepumpen, som producerer, mens strømmen er billig, eller mens du selv producerer på solceller. Nå, men så skal du nok også have et solcelleanlæg samtidig med, og der er rigtig mange ting, man kan gå ind og arbejde med. Så jo før man kan få det ind, jo bedre.

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Men det lyder faktisk, jeg har lige et ekstra spørgsmål. Det bliver et bonusspørgsmål, om man vil. Hvis du selv skulle bygge et hus i dag, hvordan ville du forholde dig til det på energien? Hvad for nogle løsninger ville du kigge på der for at optimere det?

Kasper: Jamen så vil jeg kigge på de her alternative løsninger og få strikket noget sammen, som giver mening i praksis, og så må vi bagefter se, om vi kan få det til at give mening i teorien også. Altså bagefter der mener jeg stadigvæk, inden vi bygger, men starte med at få ladet drømmene få frit spil. Fordi der er mange løsninger på det her. Jeg har selv gjort det med mit brugsvandsanlæg. Der har vi den her cirkulationsledning på, som sikrer, vi har varmt vand ret hurtigt. Men i stedet for at have en fast timer eller noget automatik til at styre det, så har jeg egentlig sådan en helt simpel tænd-sluk-timer. Så jeg kan sige, jamen nu skal jeg vaske op, eller nu skal jeg i bad, så kan jeg via min app tænde for det lille relæ, som styrer det. Og så kører cirkulationen i et minut, så er der varmt vand ude ved tapstedet. Så kan jeg på den måde have min cirkulationspumpe til at køre to minutter i døgnet i stedet for to eller fire timer i døgnet. Det er en af de helt små ting, som lige kan give lidt komfort uden at man bruger for meget energi på det. Men det kræver altså, man nørder nogle sjove løsninger.

Morten: Jamen jeg skulle lige til at sige det, det kræver, at man virkelig vil det for at man kan finde de her løsninger, eller for at man kan gøre det. Fordi det er jo ikke sådan, man kan gå ud i Elgiganten eller nogle andre butikker, hive nogle af de her løsninger ned fra hylden, og så kommer det der. Man skal ville det, og man skal forstå, hvad det er, der foregår, ikke?

Kasper: Jo, desværre kan man sige, fordi det burde være simpelt at bygge en form for styring med noget plug and play, hvor man kan få importeret nogle elementer og nogle komponenter på den måde at styre det. Men udfordringen er jo typisk, at så skal det her software kunne snakke sammen med et hav af forskellige producenter og deres kodning. Det er nok der, at den bliver svær. Så man skal være lidt kyndig inden for programmering og styring med de her ting for at det kan give rigtig gode besparelser.

Morten: Ja, lige præcis. Kasper, prøv at høre, tusind tak for dit bidrag i dag. Det har været interessant at nørde det her med energi sammen med dig. Hvis man skal følge dig eller læse mere omkring dig, hvor gør man det bedst henne?

Kasper: Jamen vi har vores hjemmeside, som hedder cbgroup.dk, og så ellers via LinkedIn. Der prøver vi at give noget viden ud, både mig selv og vores firmaside og så videre. Så der kan man følge med der og se, hvad det egentlig er, vi arbejder med og få ny viden.

Morten: Klasse. Ved du hvad, vi linker op til begge dele, og så tusind tak for dit bidrag.

Kasper: Jamen, selv tak da.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.