Arkitektur i verden

Intro: Velkommen og præsentation af Charles

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter den nybyggede drøm. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. I denne podcast inviterer vi andre nybyggere, rådgivere og leverandører, ja, alle der har noget på hjerte om byggeri, til at dele deres erfaringer. Er den nordiske byggestil og arkitektur en lille smule kedelig? Eller burde vi lære noget omkring de farver og mønstre, som man måske kender fra Sydeuropa? Ja, det får vi svar på i dag, hvor Charles, arkitekt, kommer og deler sit perspektiv. Charles, velkommen i Drømmevillaen og i podcasten her, og tusind tak fordi du har lyst til at komme og dele ud af dine perspektiver.

Charles: Mange tak. Og tak fordi I laver den der fantastiske serie, som jeg synes, der er så mange interessante vinkler i.

Morten: Jamen vi glæder os også til at høre din i dag, og inden vi kommer ind i det, så synes jeg lige, vi skal høre lidt omkring din baggrund, og hvor du kommer fra.

Charles: Jamen, jeg er franskmand. Jeg har boet i Danmark nu i 23 år, men jeg er franskmand, og jeg er uddannet arkitekt først i Frankrig i 93. Og siden da, de sidste 30 år, har jeg arbejdet som arkitekt i meget forskellige lande. Jeg har boet i London, jeg har boet i Rotterdam, og jeg har også boet nu i mange år i København. Så på den måde, det tema er, hvad kan vi lære fra andre kulturer, fra udlandet. Jeg har lært helt vildt meget. Og måske den første ting, jeg har lært, det var, da jeg fløj væk fra Frankrig. Det er faktisk på det tidspunkt, jeg har lært, hvad Frankrig handler om.

Morten: Okay.

Charles: Det er når man er væk og ser det lidt fra en god afstand, at man begynder at tænke, ah, okay.

Arkitektur og kultur på tværs af lande

Morten: Hvad er det så Frankrig handler om der, hvis du skal prøve at sætte ord på det?

Charles: Okay. Jamen, det er svært at sige det kort, men jeg vil sige, for eksempel, hvis vi tager to forskellige lande, hvor jeg har arbejdet som arkitekt. Selvfølgelig Frankrig, men også for eksempel Holland. Jeg vil sige, arkitekturkulturen i Holland de sidste 30 år er meget pragmatisk. De er meget usentimentale på en måde, som giver mulighed for at tænke på en ny vej, som kan se lidt mærkelig ud nogle gange, lidt, hvad er det så? Jamen, det giver mening, fordi vi kan samle det der og det der. I Frankrig er det lidt mere sentimentalt på en måde. Jeg synes, der er en identitet, en stemning fra forskellige regioner, som influerer os, og vi vil gerne holde på en måde, selvom vi også godt kan tænke, hvordan vi bliver et nutidigt udtryk af det. Men det er der, jeg ser en kæmpestor forskel. Du kan se det for eksempel i forhold til landskabet. Holland er meget infrastruktur, der er en stor del af transformation. I Frankrig er der mange arealer, hvor vi prøver at holde den identitet. Så det er lidt en karikatur på en måde, men det kan jeg mærke i forhold til de forskellige lande.

Morten: Så blev jeg jo nysgerrig på at høre, hvad synes du så om Danmark? Hvad er det for nogle ord, du så vil sætte omkring vores arkitektur eller kultur eller måde at arbejde eller måde at leve på?

Charles: Ja, først og fremmest, jeg kommer fra en fransk familie, vi boede i Paris, som altid havde en stor interesse i Danmark. Jeg ved ikke hvorfor, men min far tog os hvert år et par gange til Flora Danica på Champs-Élysées, og så købte vi Cibie og alle mulige, og kiggede på danske møbler. Vi havde også mange danske møbler i vores hjem i Paris. Så for mig har Danmark altid været lidt det der rigtig god design og hvor der er god smag. Og hvis jeg kigger på et almindeligt hus i Danmark og et almindeligt hus i Frankrig, i Frankrig kan det være meget rodet. Du kan have meget af det der dårlige rustik, kunstig rustik stil. Hvor jeg vil sige, i Danmark finder du mange gange, at det er flot designmæssigt. Men på den anden side vil jeg sige, det bliver også meget ensartet. Det bliver lidt uniformt, og på en måde, efter noget tid vil man gerne lede efter noget andet. Kan vi finde diversitet? Kan vi finde, kan vi knække det lidt med noget? Kan vi spice det lidt op med noget andet?

Vejen til arkitektfaget og livet i Danmark

Morten: Charles, hvad var det egentlig, der oprindeligt fik dig til at blive arkitekt? Hvor er din passion henne i det her?

Charles: Jamen, jeg har altid været kreativ, og faktisk var kreativitet for mig en måde at tænke på et andet sted. Jeg var, som jeg siger, altid lidt kreativ, men da jeg var 13, flyttede vi væk fra Paris til en lille landsby i Bourgogne. Og jeg var så ked af det. Jeg tænkte altid, jeg vil gerne rejse der og rejse det, og jeg syntes, det var for småt. Og så på en måde synes jeg, arkitektur for mig har været en måde at sige, jamen, tingene kan være anderledes, og det kan være anderledes lige her, hvor jeg sidder. Verden rundt om os er ikke fast. Det kan vi ændre. Vi kan tænke noget, som ikke er der. Og jeg synes, det er spændende, ligesom man begynder en rejse på et sted og tænker, hvad er det, jeg kommer til at finde i det der nye sted. Så det er det.

Morten: Okay, interessant. Og hvad var så det, nu sagde du, at familien var generelt interesseret i Danmark og i møblerne her, men hvad var det, der gjorde, at du så flyttede herop på et eller andet tidspunkt?

Charles: Jamen det var faktisk en arkitekt, det var Jean Nouvel, fordi på det tidspunkt arbejdede jeg i Paris i hans store kontor. Og så vandt han en konkurrence på Danmarks Radios koncerthus. Og så spurgte han mig, om jeg kunne hjælpe med det, fordi der var nogle udfordringer med mange ting, som jeg var meget erfaren i. Og min kone faktisk, som jeg kendte før, er dansk, og hun er også arkitekt, og så sagde hun: Nej, nej, nej, jeg gider ikke, jeg går ikke til Danmark, der er ikke så meget arbejde. Og så da jeg sagde det til Jean Nouvel, sagde han: Åh, men din kone er arkitekt og dansk, vi vil gerne ansætte hende. Så okay.

Morten: Ja, okay. Så det var ligesom det, der førte jer til Danmark der. Ja.

Morten: Hvad er det så for nogle huse, du har, nu har du boet og arbejdet i Frankrig, i Holland, i England og i Danmark. Hvad er sådan det der, de der specielle huse, som du så har fået lov til at tegne? Er der sådan ét, der står tilbage i din erindring, hvor du tænker, det der, det var spændende, eller er det flere forskellige huse, du tænker tilbage på?

Charles: Jamen, der er en speciel en, som jeg var meget forelsket i projektet, og så desværre blev projektet stoppet på grund af nye reglementer i forhold til klimaforandringer. Og det var faktisk et hus i Sydfrankrig, i Tourrettes-sur-Loup, hvor der er mange danskere, som har huse. Og det var en ret, ret, ret stejl grund. Ekstremt. Jeg vil sige ekstremt. På den grundtype har vi næsten aldrig i Danmark. Og jeg synes, det var ret spændende. Og så arbejdede jeg rigtig meget for at prøve at passe have og terrasse foran huset mod udsigt, men det var så stejlt, og det var umuligt. Så vi lavede ligesom en kæmpe trappe med en kæmpestor væg til at støtte den terrasse. Og det så grimt ud. Og så havde jeg knoklet og knoklet og knoklet, prøvet fem, ti forskellige planer, indtil jeg kiggede lidt på gamle huse der i nærheden. Og jeg syntes, der var en ting, som var supercharmerende, det var at mange gange var det så stejlt, at det var en del af bjerget, som kom i en slags baggård, som var lige imellem huset og bjerget. Men jeg syntes også, det var mørkt, og det var lidt uden udsigt. Så faktisk kombinerede jeg de to ved at lave et hus, som var meget gennemsigtigt, som havde en mulighed for fuldstændig at åbne det og have den der, ligesom en privat tredimensionel have, som gik igennem huset fra toppen af bjerget til igennem huset og nedenunder huset. Så vi fik begge dele. En fantastisk gård, som var fuldstændig knyttet til bjerget, men også udsigt til den store fantastiske dal, som er der. Så jeg var ret glad for den løsning. Men desværre, på grund af det der kæmpestore problem med jordskred, hvad hedder det på dansk? Vi har haft nogle store problemer i Sydfrankrig, hvor det var kæmpestore regnskyl, og så det hele, hvor jorden kommer ned. Og så har de faktisk forbudt at bygge på den grund. Og så var projektet slut. Men det står lidt i mit hjerte, og jeg ville gerne have bygget det.

Morten: Det var en skam, at det ikke blev til noget.

Hus og have som ét samlet rum

Morten: Charles, det vi skal prøve at lære af dig i dag, det handler jo lidt omkring det her: Hvad kan vi lære egentlig fra arkitekturen rundt omkring i verden? Hvad er det for nogle ting, når vi står og skal bygge et nyt hus, som du tænker, at vi faktisk kunne lære ved at kigge lidt udenfor landets grænser?

Charles: Jamen, der er ekstremt mange. Jeg kan nævne en hel liste. Men hvis jeg tænker på to store ting, som er meget særlige til husbyggeri. Når jeg kigger på nye huse i Danmark, synes jeg tit, at man har to ting, have og hus på den ene side. Så det ligner altid et hus, som har været lidt placeret i midten af en stor græsplæne. Og så betyder det, at helt ude ved kanten af huset, det er meget ligesom en væg. Det er ligesom en linje, hvor indendørs stopper og udendørs starter. Og jeg synes, når man kigger rundt i verden, jeg tænker for eksempel villaer, fiskerlandsbyer i Frankrig og i Japan, hvor grænsen imellem de to er meget mere divers. Der er nogle hjørner, der er nogle små uderum, som er på samme størrelse som et husrum, et lille rum i huset, som er udendørs og føles som en del af huset. Og så synes jeg også for eksempel, hvis du kigger i Tokyo, hvor det er ret tæt bygget, så bliver alle de små rum igennem husene noget, som ikke er en have, som ikke er et hus, men som er midt imellem. Og jeg synes det.

Morten: Så hvad handler det om? Handler det om, at tingene er overdækkede, eller handler det om, at dørene kan åbnes op, eller hvordan kan man helt praktisk lykkes med at lave sådan noget?

Charles: For mig handler det om at tænke, okay, nu er det lidt koldt, men der er solskin, og det blæser lidt fra den retning. Så det handler om form til at starte med, form på huset. For mig kan jeg godt lide, når formen på huset giver mulighed for at flytte sig rundt og altid finde et sted, som er beskyttet. Og den anden ting, det er også at tænke, okay, hvis jeg overdækker lidt af det her areal, måske laver jeg et stort ovenlys her. Måske laver jeg også en plads, så vi kan stille et møbel, som ikke er et udendørsmøbel, men som står beskyttet udenfor. Og vi har måske en pejs, som forlænger den tid. Så jeg tænker meget på, hvordan formen af huset kan give os den mulighed at blive lige i kanten imellem huset og udendørs, at komme ind og ud. Det er ret fascinerende, for eksempel, at hvis du kigger på traditionel japansk arkitektur, er væggene lavet af papir. Det er ret tyndt. Og så er det ligesom forskellige filtre. Man åbner, hvis du skal have udsigt til udendørs, skal du måske åbne tre, fire af dem. Så det giver alle de der mellemrum, som ikke er indendørs, ikke udendørs. Jeg synes, det er noget, vi kunne lære meget af og finde nogle gode eksempler på, for det er fantastisk.

Morten: Tror du, det har noget at gøre med det klima, som vi har, at det er koldere heroppe, og at de fleste måske tænker, at det er kort tid om sommeren, at vi rent faktisk kan være udenfor? Tror du ikke, det er det, der er årsagen til det? Eller tror du, det er mere vores tradition eller vores arkitektur?

Charles: Det er ret interessant med klima, for eksempel, fordi et land i Europa, som har den største del af cabrioletbiler, det er ikke Italien. Det er faktisk England. Okay. Fordi hver gang der er solskin, vil man gerne have det bedste ud af det, og så åbne taget og bare få det, når det er der. Og jeg synes, mennesker tænker lidt på den samme måde, når det kommer til et hus. I forhold til kultur synes jeg, der er lidt en tendens i Danmark til at tænke meget pragmatisk og vedligeholdelsesfrit, og så på en måde glemmer man lidt, at okay, et hus er selvfølgelig en investering, det er tit en del af pension og alt muligt, men det er også der, vi bor hver dag, og der er fire årstider på en dag i Danmark. Så hvorfor skal vi bare tage et gennemsnit i stedet for at tænke, det skal også være et flot vindue, når det regner, så vi kan sidde beskyttet og se det der plasker på vinduet, men man føler sig tryg. I det samme tænker jeg, at når der er en lille solstråle på sin kaffe i et beskyttet hjørne, så er det ret vigtigt.

Morten: Jamen, en god pointe, og jeg tror, det har jeg faktisk også talt om i andre episoder af podcasten, det her med, at vi måske bygger mere til det normale, frem for at vi egentlig bygger til os selv. Vi har for store overvejelser i forhold til, at det er en investering. Og dermed taler vi gensalgsværdi, og vi taler om, at huset ikke bare skal passe til os, det skal også passe til dem, vi skal sælge det til, og hvordan man kan tale prisen op og så videre. Så det er bestemt noget, som vi faktisk også har talt med flere om.

Charles: Jamen, det er også lidt det samme, når du kigger i gaden. Alle biler er grå, mørke og hvide. Og det er bare fordi, der er en idé om, at hvis du har en rød bil, er den svær at sælge igen. Ja. Og jeg synes, man skal passe lidt på med alle de der ejendomsregler, fordi jeg har tegnet et hus i Nordsjælland. Og byggebudgettet var cirka 2 millioner, og det blev solgt for 7,5. Ja. Fordi det var et særligt hus. Det var en stemning, som var speciel, og det var faktisk en meget almindelig grund, men huset var faktisk skræddersyet til en mangfoldighed. Så selvfølgelig var der også priser, som gik op, men det var mere end det. Jeg synes, det er meget interessant i stedet for at tænke gennemsnit og standarder, at faktisk kan vi alle sammen godt lide at tage et særligt sted hen, og så skal vi ikke være bange for det.

Farver, mønstre og stemning i hjemmet

Morten: Det bliver en lille smule farveløst, i hvert fald i forhold til, hvis man ser andre steder i verden, at så kan tingene godt være, måske som du siger, grå og brun og så videre, at det ikke skiller så meget ud. Så det var måske en vigtig ting at prøve at få noget farve ind i livet, ikke?

Charles: Fuldstændig. Og mønster.

Morten: Og mønster, ja, præcis. Charles, du sagde, der var to ting, som du primært tænkte på. Det ene, det var det her med have og hus og få de to ting til at smelte sammen. Den anden ting?

Charles: Den anden ting, jeg tænker på, det er faktisk mønster, farver, indretning, gardiner. Alt det der er for mig faktisk vigtige dele af en god stemning, af en atmosfære. Og jeg synes, at mange gange, når jeg kigger på den nye nordiske stil, er det altid, ja, vi har hentet vores farver fra naturen, og vi har rå materialer, og jeg synes, der er så meget mere, hvis man kigger for eksempel, jeg kommer tilbage fra Como, og man ser på de gamle italienske villaer, som er sindssygt elegante og har masser af farver, blandinger af elegante mønstre, af patina på væggene. Jeg synes, det giver, det knytter faktisk huset meget mere til stedet. Alle de der rene overflader, de bliver på en måde meget ensartede. Så der er meget, vi kan lære fra de udlandsstemninger, som er fulde af liv, af charme og karakter, synes jeg.

Morten: Er det, når du taler mønstre og farver her, er det både, er det primært væggene, er det, du nævnte også gardinerne, er det måske møblerne, der kommer ind, eller hvor er det, man kan gøre det?

Charles: Ja, men det er faktisk meget vigtigt, når man tænker på det, fordi man skal huske, man kan skifte gardiner eller betræk på en sofa. Det bliver svært at ændre en hel plan på et hus. Så for mig prøver jeg at give plads til at tænke, vindue, ja, det er faktisk rigtig fedt at have et gardin, fordi når det er mørkt om aftenen, og vi har en stor glasparti, er det faktisk ret behageligt at trække nogle gardiner for, som giver varme, og vi kigger ikke på det sorte derude. Så mange gange for eksempel møder jeg nogle kunder, som starter med at sige, jeg kan ikke lide gardiner. Jamen, hvis du integrerer gardiner fra starten, giver det dig mulighed for at skifte stemning i løbet af dit liv. Så jeg synes, for mig ser jeg rummet, og jeg ser arkitektur som forskellige instrumenter og forskellige lag. Og der er nogen, som er mere sårbare end andre, men de skal alle sammen have plads og deltage i den der musik.

Morten: Ja. Så siger du dermed også, med fuld respekt selvfølgelig, at det måske kan tendere til at blive en lille smule kedeligt? Altså på den nynordiske, minimalistiske måde at indrette os på?

Charles: Det vil jeg sige. Ja. Fordi vi har også brug for det. Vi skal have plads til at være lidt sindssyge nogle gange, til at have en kærlighed for noget lidt farverigt.

Morten: Der må godt være lidt spil, der må godt være lidt spræl, der må godt være lidt liv.

Charles: Det er fantastisk at høre. Det er fantastisk at høre.

Klima, materialer og løsninger fra udlandet

Morten: Prøv at høre, når du nu har boet i Danmark i mange år, er det i Danmark, du tegner huse i dag, eller arbejder du lige så meget i udlandet?

Charles: Jeg arbejder mest i Danmark, men jeg har også nogle projekter i udlandet. Så lige nu tegner jeg et hus i Sydfrankrig for en ung familie. Det er et feriehus. Og det er altid meget interessant, fordi for eksempel her i Danmark er det meget naturligt at bygge i træ med en træstruktur. Men i Frankrig er det modsat. Vi har meget mere, det er faktisk billigere at bygge med mursten og tunge materialer, som også giver mening i klimaet i Sydfrankrig, hvor det er varmt, og vi har brug for at holde huset friskt i løbet af en dag. Så det er meget interessant at prøve andre stilarter og andre måder at bygge og andre måder at tænke vinduer på. Det er ret spændende. Men jeg vil sige, den største del er i Danmark.

Morten: Okay. Hvordan med det her klima, at det forandrer sig, og at vi i Danmark egentlig også bygger nogle meget varme huse, hvor man taler om, at der faktisk er noget, vi også kan lære af byggestil fra andre lande. Man taler meget om skodder, man har talt om at prøve at holde varmen ude af huset og sådan noget. Hvad tænker du om det egentlig, når jeg nævner det?

Charles: Jamen, jeg tænker lidt, at vores første refleks er at finde løsninger i tekniske anlæg. Det bliver varmere i Danmark, og det er en kæmpestor udfordring med det byggereglement, hvor huset skal være så tæt, og det bliver faktisk et problem, at det bliver alt for varmt om sommeren. Og så kigger man på nogle andre klimaer, hvor det faktisk er rigtig varmt og fugtigt. Hvad gør de så? De bruger for eksempel naturlig ventilation i form af høje rum og en slags pejs. For eksempel i Pakistan, i Hyderabad. De har nogle slags, det er ligesom en pejs, som fanger vind og trækker vind ind i huset til at ventilere og få det. Hvis du også kigger på de gamle palazzoer i Italien, bruger de meget terracotta, fordi terracotta faktisk suger fugt. Og så når det bliver varmt, løsner det fugten, som afkøler huset på en rigtig, rigtig god måde. Ligesom, du kender godt, når du skal holde en flaske vin kold. Der er mange af de beholdere, som er lavet i ler, og så putter du det i vand, og så ligger din flaske der, og det virker på den samme måde. Så jeg synes, alle de der løsninger, som vi lidt har erstattet med tekniske løsninger, bliver meget relevante igen, og vi kan lære meget fra de andre klimaer, fordi vores klima kommer ikke til at ligne det samme om 20 år.

Morten: Det er det. Og det er vel også en del af det der med at kunne bygge et hjem, som man har lyst til at leve i og opholde sig i. Det handler jo også i høj grad omkring det klima, der er, eller den velvære, der er indenfor, ikke?

Charles: Ja, men jeg tror også, vi skal acceptere, at vi også skal ændre os. Fordi for eksempel, hvis vi tænker, at det kun er behageligt at have 20 grader eller 21 grader i et hus, og så har du aircondition, og så kommer du ud, og det er 35 grader, og du føler, hold da op, det er varmt. Men hvis du vænner dig til at være i måske et hus, som er 23 grader, men på en behagelig måde, når du kommer ud, har du ikke det store chok. Og det er, når vi er på ferie, det kan vi også prøve at opleve og sige, okay, måske alle de der standarder faktisk ikke er den bedste løsning.

Morten: Ja, okay. Det perspektiv har jeg faktisk aldrig hørt før. Det er egentlig ret interessant, jo. Men at vi måske også skal vænne os til det. Men personligt er jeg ikke en af dem, der trives allerbedst i varmen. Men jeg synes, det er interessant, det perspektiv, du kommer med der.

Charles: Ja. Så må man jo lære at leve med det. Jeg mener, der er også en grænse, hvor det bliver ubehageligt. Jeg kommer fra Frankrig, men jeg kan faktisk lide kulde bedre end varme. Men jeg vil sige, hvis du har lidt gennemtræk i dit hus, og det faktisk er 23 grader, så føles det meget behageligt. Og det er det der, som jeg synes, ikke er en teknisk løsning på en meget teknisk måde, men det er mere at kende, hvordan atmosfære og indeklima kan fungere på en anden måde.

Inspiration, aha-oplevelser og frihed i designet

Morten: Charles, hvordan bliver du egentlig inspireret fra udlandet i dag? Er der nogle nye tendenser, nogle nye ting, du ser, som du tager med dig ind i de overvejelser, du gør, når du slår stregerne til et hus?

Charles: Jamen, jeg synes faktisk, selvfølgelig, jeg har en rationel tilgang til mange ting, fordi et hus også skal være praktisk. Men jeg vil sige, at den der design-dimension, den der ekstra, den der lille melodi, den kommer fra at fodre os med alle mulige ting. Jeg kigger på billeder fra serier, jeg kigger på nogle magasiner, og jeg siger altid til min kunde, bare gå løs, bare saml alle billeder, som du synes er fede. Uanset om det er ens eller ej, det er ligegyldigt. Bare saml. Og så er det en slags masse materiale, som bliver bagt i hovedet og bliver ligesom en jord, noget kan vokse ud af. Jeg vil sige også, at der er nogle tendenser, som er meget interessante. Jeg synes for eksempel, en tendens jeg har set de sidste 10 år, det er, hvordan planterne er kommet tilbage i husene. Planter, det var meget 80'er-agtigt. Når vi kigger på arkitekturmagasiner fra 80'erne, var det indbyggede plantebænke i huset og alt muligt. Og så forsvandt det lidt og blev meget mere minimalistisk. Men jeg synes, vi har set de sidste 10 år en stor interesse for planter, store planter, som også giver den følelse at være lidt knyttet til natur. Og jeg synes, det er meget interessant. Ellers holder jeg lidt mere afstand til fashion. Jeg synes, arkitektur er alt for langsomt til fashion.

Morten: Ja, lige præcis. Hvad har så været en af de største aha-oplevelser, når du har lavet nogle af de her projekter i udlandet?

Charles: Jamen, det er andre ingredienser. Når du starter med ingredienser, som er lidt anderledes, end du plejer, synes jeg, det er dybt stimulerende. Og jeg er altid meget nysgerrig på, hvad der er særligt ved et sted og en kunde. Og hver gang jeg finder det der, tænker jeg, ah, interessant. Det har vi ikke prøvet før. Lad os se, hvordan det går. For eksempel synes jeg, at det første projekt faktisk var det der spiralehus i Frankrig, som var et ikke specielt smukt eksisterende hus, men de ville gerne have en tilbygning, som åbnede huset, og de syntes, at huset var for meget adskilt mellem stuen og første sal. Så jeg har faktisk lavet det der spiralehus, som tilføjer fem eller seks nye niveauer i huset, fordi det var halve niveauer, og så kunne man faktisk løbe rundt i huset. Det er uforventet. Det kom så fra de spørgsmål fra kunden og det sted, som manglede lidt karakter til at starte med. Så ja, det var typisk et godt aha moment.

Morten: Ja, lige præcis. Interessant.

Outro: Bedste råd, hvor man kan følge med, og tak for snakken

Morten: Prøv at høre, Charles, hvis du skulle give os et godt råd som nybygger, hvad skulle det være så?

Charles: At mit hus eksisterer ikke endnu. Så lige så længe det ikke eksisterer, er alle muligheder deroppe. Så du skal ikke være bange for at komme med ting, du måske faktisk drømmer om som dårlig smag, men som du godt kan lide. Fordi der er en stor respekt for design i Danmark. Men nogle gange skal man også være lidt mere fri og tænke, men jeg kan også godt lide det, fordi en arkitekt faktisk kan tænke, hvad er ikke der, hvad eksisterer ikke. Og jeg synes, det er meget vigtigt ikke at lukke den frihed til at starte et projekt. Den anden ting, jeg vil sige, det er meget vigtigt at tage sit budget seriøst. Ja. Fordi vi kan drømme, men det skal blive til noget. Og man skal ikke være bange for at dele sit budget med en arkitekt, fordi det er ikke arkitekten, som sælger produkter, som sælger huset. Vi prøver at gøre det bedst med det, vi har. Så man skal aldrig være bange for at dele det. Der er mange kunder, som er lidt tilbageholdende med at sige det, og så siger jeg, ja, men det er lidt som hvis du skal købe en bil. Hvis du ikke har et budget, ved du ikke, hvor du skal hen.

Morten: Lige præcis. Ved du hvad, det er en god pointe, det der. Det er en rigtig god pointe. Jeg har været inde på Danske Boligarkitekter og set nogle af de billeder, du har lagt op, eller der er lagt op fra dine projekter derinde. Jeg vil egentlig opfordre alle til at gå ind og prøve at kigge på dem, fordi de har en lidt anden vinkel. Der er nogle andre tendenser, nogle andre ting, man ser på de billeder eller de projekter, som du har tegnet. Det er tydeligt, at der er noget mere sjæl, noget mere spræl, noget mere farve, som du giver udtryk for. Så jeg vil egentlig opfordre folk til det, vi linker selvfølgelig op til det her, men hvor kan man ellers følge dig, hvis man har lyst til at se de projekter, du arbejder med, Charles?

Charles: Jamen, jeg prøver at holde min Instagram-konto levende. Nogle gange gør jeg ikke, det kommer lidt i perioder, og så har jeg 15 billeder, så jeg lægger 15 billeder derind. Så det er der, jeg vil sige, det er den mest levende del af det. Og så opdaterer jeg nogle gange imellem min hjemmeside. Jeg vil sige, Danske Boligarkitekter er et godt sted, og så Instagram er et godt sted. Og mens det, jeg har lært af, hvad du siger, når du kigger på min konto på Danske Boligarkitekter, så skal man altid tænke, det spejler en kunde, det der. Hver af de ting, som gør disse huse unikke, det er bare fordi min kunde faktisk er unik. Og de tog friheden til at tænke lidt, at åbne sig selv, at finde løsninger, som er ude af boksen, og som passer dem.

Morten: Lige præcis. Ved du hvad? En god afslutning på det, og tusind tak for dit bidrag her.

Charles: Jamen, i lige måde. I lige måde.