Ordentligt træ

Intro: Velkommen til Drømmevillaen og Frøslev

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores Drømmevilla. I denne podcast inviterer vi andre nybyggere, rådgivere og leverandører, ja, alle, der har noget på hjerte om byggeri, til at dele deres erfaringer. Træ er et af de vigtigste byggematerialer. Derfor har jeg også glædet mig til at byde Martin fra Frøslev velkommen i podcasten til en snak om ordentlighed og innovation med træet som udgangspunkt. Martin, velkommen i Drømmevillaen.

Martin: Tak for det.

Morten: Den her episode er en af dem, jeg har glædet mig rigtig meget til, fordi man har hørt rigtig meget omkring Frøslev. Man har hørt rigtig meget omkring jer. Vi bruger rigtig meget træ i byggeriet. Så først og fremmest, tusind tak, fordi du har lyst til at stille op her i dag og fortælle omkring Frøslev.

Martin: Jamen, det har jeg også set frem til.

Morten: Lad os høre lidt omkring dig, inden vi hopper ind i det, og din baggrund, og hvordan du kommer ind i Frøslev her.

Martin: Jamen, jeg kan jo egentlig sige, jeg har været med helt fra starten af. Går vi nu helt tilbage til Frøslevs historie, så startede den tilbage i 1931. Der var det savværk. Dengang lå der 600 savværker i Danmark, sådan deromkring. Hver lille by havde deres savværk.

Morten: Ja.

Martin: Så blev det sådan moderniseret igennem årene, og min far kom til i 78 og købte halvdelen af Frøslev Savværk, som det hed dengang, sammen med Lensgreve Wedell fra Wedellsborg, men også Frijsenborg. Og det lå som et savværk, blev drevet som et savværk frem til 85, hvor det brændte helt ned til grunden.

Morten: Okay.

Martin: Og derfor lå det stille indtil 88, hvor det så blev startet op igen som Frøslev Træ. Jeg blev født i 89, så jeg siger gerne, jeg har været med helt fra starten i 88 dengang. Og er egentlig opvokset på matriklen, og ligesom med så mange andre, der er opvokset i familievirksomheden, har jeg haft alle mine ungdomsjobs der. Så for mig var det også en del af min identitet. Det var også lige præcis det, der gjorde mig. Så da jeg så var færdig med handelsskolen, og jeg havde været ude og rejse et år, så startede jeg egentlig i Frøslev og arbejdede sammen med min far og resten af organisationen.

Morten: Okay. Interessant. Så det er sådan set den meget lange historie meget kort.

Martin: Ja, det er det.

Morten: Og faktisk så kan jeg jo spejle mig i noget af det. Det talte vi også om lige inden vi kom ind. Jeg kommer jo også fra en iværksætterfamilie, og den virksomhed, den brændte faktisk også, så der er nogle ting der i hvert fald.

Træets rolle i byggeriet

Morten: Prøv at høre, vi skal tale omkring træ i dag, og vi skal have en større forståelse for materialet og det her. Men kan du ikke lige prøve at flyve os ind på området? Hvorfor er det egentlig, at vi skal bruge træet i byggeriet? Hvor er passionen henne i det her, Martin?

Martin: Uha. Det er noget med, vi har otte timer, ikke også?

Morten: Jo, det er altså svært. Ja, det er godt.

Martin: Der er utrolig meget ved træet, som ikke mindst i de her tider passer utrolig godt ind til dem. Men træet er jo et fantastisk materiale. Vi har jo alle sammen en holdning til træet. Og bygge med træ, det er noget, som mange af os har gjort. Mange af os holder faktisk også af det. Det er et materiale, der vokser mere af. For hver eneste dag kommer der simpelthen mere træ. Det er et af de få fornybare materialer, vi har. Det er et materiale, når man kigger på det, så føler man en form for varme. Det er i hvert fald nogle af de ting, som jeg synes, er utrolig vigtige at have med i den ligning. Og så er det jo et produkt, som, og det er der mange, der ikke ved, men det er et produkt, der de sidste 10-20 år har undergået så meget udvikling, så mange nye måder at behandle træet på, at det passer utrolig godt ind i den dagsorden, der er lige nu. Den dagsorden, der selvfølgelig har med klimaet at gøre, CO2-udledninger ikke mindst. Så på den måde har træet fået en væsentlig større plads. Da jeg startede i branchen, fuld tid i hvert fald, i 2010, der var det mange af mine venner og bekendte, der sagde, jamen, hvorfor vil du egentlig i træbranchen? Den er da en lille smule støvet. Hvorimod man så i dag kan sige, hvis de skulle stille mig det samme spørgsmål igen, så ville jeg kunne sige, jamen, hvad synes du om træ i dag så? Og der vil de jo så sige, jamen, det er jo blevet super hipt. Ja. Og det er netop på grund af profilen. Det er netop på grund af alle de muligheder, der er.

Fra skov til facade: værdikæden i træ

Morten: Okay. Hvordan sikrer man sig egentlig, fordi når man så taler omkring træ, så handler det jo også om at finde det rigtige træ. Det kan måske egentlig være, vi lige skal starte med at sige, den her værdikæde eller den her måde, hvordan træet det egentlig kommer fra roden af og så ud på vores facade eller ud på vores terrasse. Hvad er det for nogle spillere, som der er i den værdikæde inden for træ?

Martin: Jamen, helt simplificeret så er der fire led i den kæde der. Den ene, det er skoven. Den næste, det er det, der hedder den primære forædling af træ, og det er savværkerne. De skærer stammerne op. Det er vi ikke længere. Men vi er den næste del, det er det, der hedder den sekundære forædling. Det vil sige, det er dem, der høvler træet, der maler træet eller imprægnerer træet eller termobehandler træet, og så videre. Og så det sidste led, det er så selvfølgelig forbruget. Om det så er den private forbruger, der skal lave terrasser derhjemme eller lave noget på skuret, eller nogle der skal bygge store skoler og så videre, det mere professionelle segment.

Morten: Ja. Så det vil sige, den her sekundære forædling, det er det, der sker nede ved jer, nede i Frøslev. Er det rigtigt forstået?

Martin: Yes. To tredjedele af mine kollegaer arbejder i produktionen, hvor vi reelt har en produktion. Og det er netop høvling, maling og så videre.

Morten: Ja, lige præcis. Men så tænkte jeg jo lige på, fordi det, der jo også må være vigtigt, når vi så taler omkring bæredygtighed, som bliver et stort tema for samtalen i dag, jamen, så gælder det jo også om, at man finder de rigtige råmaterialer. Og hvordan kan vi være sikre på som forbrugere, at det er de rigtige råmaterialer, som der er brugt ind i sådan en produktion, når vi køber et stykke træ?

Martin: Jamen, det er jo selvfølgelig først og fremmest at stole på den leverandør, man har. Altså den sunde fornuft. Og så er det næste, der findes to mærkningsordninger, dem, der er mest udbredt, i forhold til hvor træet kommer fra, og hvilken slags skovdrift det kommer fra. Det er FSC og PEFC. Det er to mærker at kigge på. Og det betyder, at hele leddet frem til, at man kan mærke det FSC eller PEFC, skal være compliant. Altså simpelthen skal være i overensstemmelse med de regler, der ligger der. Og det er regler, der ligger under i forhold til genplantning. Det vil sige, når man tager noget træ ud af skoven, så skal man genplante det. Dem, der tager det ud af skoven, de skal have ordentlige arbejdsforhold. De skal have ordentlige lønninger. De skal have ordentlige arbejdsvilkår i det hele taget. Og hele vejen igennem. Sporbarheden er utrolig vigtig. Og det bliver kun, og heldigvis, vil jeg sige, mere og mere udtalt.

Morten: Ja. Så det vil sige, at hvis man kigger efter de her to certifikater eller de her to ordninger, så er det vores garanti for, at det ikke er noget regnskov, der er fældet et eller andet sted. Så det her er simpelthen vores garanti som forbrugere på det.

Martin: Ja, man kan sige det, hvis man kan sammenligne med en bil, så er det jo synsrapporten. Det er jo der, hvor der er nogen, der har været inde og forholde sig til, om det her overholder FSC eller PEFC. Men vi skal stadigvæk huske at have en sund fornuft med. Fordi det er et certifikat. Det er et stempel. Vi skal også som forbruger have en holdning til, tror vi, det kommer det rigtige sted fra. Tror vi på, at den her, for at bruge samme eksempel igen, at synshallen faktisk er nogen, som reelt har forstand på det. Tror vi på, at det reelt er noget, som ikke bare er et gummistempel, så at sige. Så derfor vil jeg egentlig lægge op til, at man har en meget sund fornuft med i sit valg af materialer, både om det er træ, men alt muligt andet også.

Morten: Hvordan kan man gennemskue det? Er der nogle steder, man kan gennemskue det, om det er et gummistempel? Nu siger du den sunde fornuft, men er der nogle pejlemærker, du kan lære os om, som vi kan navigere i?

Martin: Jamen, først og fremmest er det jo selvfølgelig leverandørerne. Man skal have en holdning til trælasten, man skal have en holdning til leverandøren, som trælasten køber det ved. Så skal man selvfølgelig ud over at kigge efter de her stempler og kigge efter de her certifikater, så skal man jo også forholde sig til, hvad det er for et materiale. Hvis det er et produkt, som er vokset enten i en plantage eller vokset tæt på, hvor man selv bor, så kan man også være overbevist om, at der nok er styr på tingene. Det vil jeg i hvert fald have en holdning om den danske skov, for eksempel. Og dermed ikke sagt, at hvis man kommer for langt væk, så fungerer det ikke. Man skal bare have sin kritiske sans med sig. Det der sker nu også, og grunden til at jeg nævner det her, det er jo også, at man er meget opmærksom på det fra EU. Uden at det skal blive alt for teknisk i forhold til forkortelser, så er der ved at ske et stort skifte i regelværket omkring skovene og den måde, hvorpå materialerne fremkommer på. Tidligere, eller nu, er vi under noget, der hedder EUTR. Det er EU's tømmerforordning. Den bliver næste år erstattet af noget, der hedder EUDR. Og det er kædeansvar, som alle vi aktører, alle der har med træ at gøre, bliver underlagt. Og den ændrer egentlig vores ansvar fra at tjekke den første, vi har købt ved, eller den sidste i kæden, vi købte ved, til at vi har et kædeansvar. Så i bund og grund skal vi være sikre på, at det savværk, som vi køber træet ved, rent faktisk har hentet træ i den skov, de siger, de har hentet det i. Og hvordan de ligesom har fået det til at fremkomme på ordentlig vis. Og det er en fantastisk udvikling.

Certificeringer, EPD'er og ordentlighed

Morten: Hvordan, hvad med hovedparten af det træ, som vi bruger til byggeriet her i Danmark, hvor kommer det egentlig fra?

Martin: Jamen, jeg vil anslå, at 90% af det træ, vi bruger herhjemme, det kommer enten fra Skandinavien, den øvrige del af Norden, for eksempel Finland, Tyskland, Baltikum, Polen og så videre. Så det er generelt en meget stor andel af det træ, vi bruger, det kommer tæt på. Og en stor del fra Sverige. Den sydlige del af Sverige er en stor leverandør ind til dansk byggeri.

Morten: Okay. Hvordan, fordi udover nu taler vi selvfølgelig omkring det primære råmateriale, hvor det kommer fra, de certificeringer, men med de her to ordninger, FSC og PEFC, så må der også være nogle krav til, hvordan I laver den her sekundære forædling hos jer. Hvad for nogle materialer og hvad for nogle ting, som man bruger der? Er det ikke rigtigt forstået?

Martin: Jo, sporbarheden. Vi skal kunne gå tilbage og dokumentere, hvor hvert eneste stykke træ, vi har, hvor det kommer fra. Og vi bliver auditeret i det. Og det er altså en omfattende proces.

Morten: Men jeg tænkte også på den maling eller den forædling, som der sker hos jer, der stiller der sig vel også krav til, hvad for nogle materialer, eller hvordan det rent faktisk foregår på en god måde, ikke?

Martin: Ja, man kan sige, FSC og PEFC, det er råmaterialet. Alt det forædling, der kommer derudover, der er det så nogle andre regler, der gør sig gældende. Og det er en god viden at have med sig i hvert fald. Der findes så mange forskellige. Bare for at bruge et par flere forkortelser, så når det er imprægnering, er det for eksempel noget, der hedder NTR. Når det er termobehandlet træ, så kan man kigge efter noget, der hedder TMT. Så der findes utrolig mange af de her ordninger, for at vi alle sammen har en ens spilleplade. Fordi det har vi en stor interesse i, fordi vi ønsker ikke at være i konkurrence med noget, som måske ikke overholder de samme regler. Fordi hvis ikke man overholder de samme krav og regler, så er det jo typisk også et produkt, som er billigere at fremstille, og så er det ikke en ens konkurrence.

Morten: Ja. Og så går det ud over holdbarheden, for eksempel. Og så nu kommer du lige ind på det her med pris, men pris er vel også en faktor på, om det er noget, der er sket med ordentlighed, eller noget, der ikke er sket med ordentlighed, eller hvordan?

Martin: Jamen, det kan man godt sige. Ordentlighed behøver ikke at koste penge, men det er jo klart, at hvis man skal dokumentere det hele, og hvis man skal sørge for, at det kommer fra et sted, hvor dem, der står ude i skoven og fælder træet, de får det, de skal have, hvor man sørger for, at der er noget ordentlighed med helt fra starten af, så er det måske lidt dyrere, end hvis man springer over, hvor gærdet er lavest.

Morten: Ja. Martin, vi skal prøve at dække lidt mere. Nu har vi talt omkring det her med ordentlighed, og vi har talt noget omkring udvikling inden for træ. Og det kunne jeg egentlig godt tænke mig at prøve at berøre lidt de emner her nu. Det her med den her ordentlighed, I oversætter det jo lidt, og det stod du næsten selv lov til at forklare. Men I taler ikke om bæredygtighed, I taler faktisk om ordentlighed, ikke?

Martin: Jo, netop. Altså, bæredygtighed, det er et udtryk, der bliver brugt utrolig meget. Og jeg synes i mange henseender også, at det bliver brugt så meget, at det bliver en anelse udvandet. Og vi synes egentlig, at ordentlighed er bæredygtighedens storebror. Fordi ordentlighed går helt på tværs. Hvis man vil være en ordentlig virksomhed, hvis man vil agere som et ordentligt menneske, for at det bliver sådan lidt højtflyvende, så er der rigtig mange forpligtelser, der er større end blot bæredygtighed. Ordentlighed, det er også, at man skal kunne dokumentere det. Det er egentlig også, at man sætter sig lidt ud over sin egen næsetip en gang imellem. At man egentlig godt kan sige, jamen, vi ønsker ikke at promovere noget, fordi vi tror ikke på, at det er det rigtige. Vi siger faktisk til eksempel også meget åbent, at når man snakker byggeri, og man snakker CO2-udledninger, så er de mest miljølette kvadratmeter jo dem, man ikke bygger. Og det bliver lidt en floskel, men sådan er det jo. Og man kan også sige, træet har nogle fordele, men på samme måde, som evighedsmaskinen ikke er blevet opfundet endnu, så findes der ikke nogle byggematerialer, der ikke optager nogle ressourcer eller energi under fremstillingen. Træ har bare en let påvirkning. Der skal relativt lidt energi til det, og det er et fornybart materiale. Men derfor er der stadigvæk noget i det, hvor vi simpelthen skal bruge noget strøm til høvlen, for eksempel. Så der er utrolig meget potentiale i træet. Vi kan påvirke utrolig meget, men vi er nødt til at være ærlige og ordentlige omkring, hvad produkterne kan. Og det er jo derfor, sådan noget som miljøvaredeklarationer, en forkortelse mere, EPD, er utrolig vigtige, fordi der bliver vi simpelthen certificeret af tredjepart, der kommer ind og ser, jamen for det første, hvad er det for en energi, der bliver brugt for træet i produktionen? Hvad er det for nogle materialer, der går i det? Og så bliver det simpelthen verificeret. Og så kan man som beslutningstager gå ind og se, jamen helt nøjagtigt, hvad er påvirkningen.

Morten: Jeg bliver lige nødt til at forstyrre et kort øjeblik. For jeg har en nyhed fra Drømmevillaen, som jeg gerne vil dele med jer. Vi har netop lanceret et otte ugers gratis mailkursus, som I kan hente inde på Drømmevillaen.dk. Det, vi har gjort, det er, vi har samlet vores erfaring fra vores samtaler med over 125 deltagere i vores podcast, og det har vi simpelthen kondenseret ned i et kursus, der handler om vejen til Drømmevillaen, som vi kalder det. Det I får, det er, I får en mail hver uge, som indeholder en video, der fortæller omkring vores erfaring inden for givne områder. I får en bog, hvor I kan samle alle jeres drømme om jeres villa. I får 16 cheat sheets, altså gode værktøjer, der kan bringe jer tættere på jeres mål. Og I får muligheden for at få en individuel byggeprofil, når kurset er færdigt, som I kan bruge i resten af jeres bygerejse. Alt sammen kommer som sagt fra erfaringen med over de her 125 podcasts, som vi har lavet indtil videre. Gå ind på Drømmevillaen.dk, hent det derinde. Det er gratis, og så håber jeg bare at se jer.

Morten: Så det du faktisk også siger her, det er måske et sted for os som forbrugere at gå hen for at finde noget svar på noget af det her. Det er måske egentlig miljøvaredeklarationen, det er de her EPD'er, som der ligger offentligt tilgængeligt på varerne. Jamen det er faktisk et sted, man kan tage udgangspunkt og prøve at lære mere omkring materialerne.

Martin: Ja, og så har vi som industri en kæmpe opgave i at formidle de resultater i EPD'erne mere forståeligt. Fordi når man læser en EPD, det er kompliceret stof, fordi det er et meget kompliceret felt, og det er et meget detaljeret felt. Så vi skal blive endnu bedre til at formidle, hvad betyder det i grunden?

Morten: Ja. Så hvad kunne man gøre for det? Har I gjort nogle tiltag, eller har I nogle ideer til, hvad man faktisk kunne gøre for at formidle det her på en mere effektiv måde?

Martin: Jamen vi taler jo utrolig meget med, og det er jo især de professionelle aktører i byggebranchen, der efterspørger de her EPD'er. Og dem taler vi med hele tiden. Vi har en kollega, som er uddannet inden for DGNB, så han også kan tale det sprog. Man kan sige, det er jo på selve byggeriet. Og vi er materialeleverandør, så hvorfor skal vi det? Jamen selvfølgelig skal vi det, fordi vi er nødt til at kunne fortælle dem træets påvirkning, men vi er også nødt til at kunne tale deres sprog.

Morten: Ja. Det er jeg jo meget enig i, og så håber jeg faktisk lidt med den her podcast, at vi også kan gøre det relevant for forbrugerne og skabe lidt et pull på de rigtige materialer, kan man sige, ved at man kan fordybe sig og prøve at lære af sådan nogle mennesker som dig på, hvad er det for nogle ting, I gør, og hvor er det, man kan finde de her svar henne. Jeg har selv begyndt, jeg har selv læst DGNB-villaen, den certificering, der er kommet ind, men det tror jeg faktisk ikke, det er de fleste husbyggere, som faktisk går ned i dag. Jeg har også været inde og tage fat i de første EPD'er og prøve at dykke ned i det. Ja, det er kompliceret stof, kan man sige. Så det er noget, man skal ville for faktisk at gøre det. Det er ikke blevet gjort let tilgængeligt fra branchens side af for os som forbrugere at navigere i.

Martin: Nej, men selve konceptet med EPD er jo sådan for alvor først fundet fodfæste inden for de sidste to til tre år. Og begyndt at blive noget, der bliver efterspurgt. Så jeg tror, det der med at have en holdning til materialer, det er noget af det, vi skal se på den her måde, at det er en ny ting. Ikke kun inden for træet, men inden for så meget andet. Og det er der flere årsager til. Men det er starten på en rejse. Om fem år vil vi alle sammen have endnu bedre forståelse af det. Vi vil alle sammen have en klarere og mere tydelig holdning til det. Så vi skal nok sige, vi er på starten af en rejse her, som er utrolig spændende, fordi det som en dansk leverandør, som vi er, det er jo et af de områder, vi rigtig gerne vil arbejde mere på. For for os som dansk virksomhed er man nødt til at kunne bringe noget viden i spil. Man er nødt til at kunne give noget sparring. Man er nødt til at kunne noget andet.

Blikket udad: Sverige, traditioner og nye perspektiver

Morten: Ja, lige præcis. Prøv lige at høre, sådan rent nysgerrighed, er det kun i Danmark, at I sælger jeres varer egentlig?

Martin: Vi har 14 eksportlande.

Morten: I har 14 eksportlande. Ser man den samme efterspørgsel efter bæredygtige materialer udenfor Danmark, eller er det noget, der trækkes herfra?

Martin: Nej, i Sverige der er de mindst på niveau, hvis ikke lige et halvt skridt foran. Men syd for grænsen, der er de nogle år efter os, det er min vurdering. Men der er de samme konturer. Altså det, vi oplever hos os, det kommer også andre steder. Men Norden har jo heldigvis igennem historien, når vi ikke bare snakker om byggematerialer, men generelt, været gode til at tænke miljø.

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Og hvad kunne vi så lære af svenskerne, nu du siger, de er lidt foran os? Hvad kan vi lære som nybyggere fra svenskerne?

Martin: Jamen det, vi kan lære af svenskerne, det er selvfølgelig at bruge materialer, der er lidt tættere på. Og de kigger utrolig meget på den her transportvej, der har været derhen. De kigger utrolig meget på, hvad det er for nogle midler, man behandler produktet med. De tænker utrolig meget på, hvad fodaftrykket er her. Så det er på mange måder det samme, som vi gør. De er bare et par år længere fremme. Deres ordbog på det er lige lidt bredere, og de bruger det mere. Så på mange måder har svenskerne jo i mange år brugt det, der var tæt på dem. Danskerne har brugt det, der var meget tæt på dem. Byggematerialer og tradition hænger jo meget tæt sammen. Vi har jo haft ler. Derfor har vi mange mursten. Den nordlige del af Tyskland, der har de mange mursten, fordi de har ler. Den sydlige del har de ikke så meget ler, der bygger de i andre materialer, og så videre. Og der kan man så bare sige, globalisering gør jo så, at vi begynder at kigge lidt på de andre lande, hvad har de tæt på sig? Så de har været gode til at tage de skridt, som vi skal kigge ind i også.

Morten: Ja. De har vel også traditionelt været dygtigere til at bygge med træ, ikke også? Altså, hvis man kører i Sverige, så er det jo træhuse, som man ser. Det er jo i langt højere grad, end man ser i Danmark.

Martin: Jo, de har en anden tradition for det. Og en tradition, vi kan lære af. Men der er ingen tvivl om, at de jo har haft det lige i baghaven. Og der er vi jo også, fordi det ligger jo på den anden side af sundet. Vi har selvfølgelig også gran i Danmark. Så der bliver brugt noget træ fra de danske skove, men ellers er det meget tæt på. Globaliseringen, den er også kommet der.

Morten: Ja, det er det. Vi har faktisk også haft en arkitekt, der var inde og fortælle omkring, hvad kunne man lære af boligbyggeri i Japan. Og vi er ude efter flere for at høre internationalt, hvad kan man faktisk lære af at bygge andre steder, fordi der er nogle traditioner eller nogle gode ting, man kan trække med sig.

Nye behandlinger og innovation i træ

Morten: Prøv lige at høre, du taler også meget omkring den her udvikling, som der sker inden for træ. Du talte om, at du kom lidt fra at være en støvet branche til faktisk at være noget nyt. Dem bliver du nødt til at sætte nogle flere ord på.

Martin: Ja, meget gerne. Man kan egentlig sige, der findes to måder at behandle træ på. Den ene, det er en kemisk behandling, og den anden er en fysisk behandling. Den kemiske behandling virker på den måde, at man for eksempel imprægnerer imprægneringsvæsken ind i træet. Og at den så, når der er noget, der vil nedbryde træet, slår de organismer ihjel. Det er den kemiske behandling. Alle har en holdning til trykimprægneret træ, tror jeg, men det er i bund og grund sådan, som det virker, og midlerne, man bruger i dag, er helt anderledes, end hvad man brugte engang. De er væsentlig mindre kradse, så at sige. Men det er ikke desto mindre det, der sker. Så er der en fysisk behandling, og det er inden for den fysiske behandling af træ, som der er sket meget. Og det er egentlig, at man sørger for, at de organismer, der vil nedbryde træet, ikke kan komme til. Det betyder blandt andet, helt traditionelt set, at man kan male træet, så er det beskyttet. Så alt det, der kunne tænkes at komme ind, det kan ikke komme derind. Men der findes også noget, der hedder termobehandling, hvor vi varmer træet op til 212 grader i en kontrolleret proces, således at træet bliver mere formstabilt. Man varmer nogle af de stoffer ud, som organismerne gerne vil nedbryde. Og det betyder egentlig, at træet ikke bliver angrebet på den måde. Det er en fysisk behandling. Og så blandt andet også et produkt som silikatimprægneret træ. Vi har noget, der hedder Sature. Der fylder vi en silikat ind i træet, som er et naturligt fremkommende mineral, som således fylder de celler, som normalt vil blive angrebet. Så man egentlig i anførselstegn forstener træet. Det giver en forlænget holdbarhed uden at det egentlig slår nogle af de her trænedbrydende organismer ihjel. Det fortrænger dem bare.

Morten: Ja. Okay. Og det her, som jeg forstår det rigtigt, så er det en del af den forædling, som I laver som sekundær forædling. Nu talte vi om værdikæden tidligere, ikke? Så det er noget af det, som I laver nede på jeres fabrikker.

Martin: Ja, lige præcis. Et af vores hovedformål er at sikre, at træet kan holde i længere tid, end hvad det kan fra naturens side. Og det er et par af de muligheder, der ligger. Sature er en af dem, hvor termobehandling er en anden. Og vi foretager også trykimprægnering. Men vi har et udtalt mål om at reducere andelen af vores salg, der er trykimprægnering, og øge andelen af de alternativer, der er.

Morten: Ja. Er det så, fordi man stadigvæk efterspørger trykimprægneret, er det så et prisspørgsmål?

Martin: Ja, man kan sige, det er jo et produkt og en produktionsmetode, der er optimeret igennem 150 år. Så man har både en rigtig flot holdbarhed, 20 års garanti giver vi på vores trykimprægnering. Man har et meget prisbilligt produkt, fordi det netop er blevet optimeret igennem så mange år. Så derfor er det et produkt, man kender. Der er mange, der tænker, når de skal lave en terrasse derhjemme, jamen vi skal bare have noget trykimprægneret træ. Så på den måde er det meget en tradition i det også. Men vi begynder at se nogen, der siger, jamen, vi vil egentlig gerne have noget ThermoWood. Kan jeg have en pris på ThermoWood i stedet for? Og så får de det. Andelen af danske tømmerhandlere, der tager ThermoWood på lager, er kraftigt stigende. Og de tager jo typisk produktet på lager, som der er efterspørgsel efter, ikke?

Morten: Jo, lige nøjagtigt. Nu blev du lige nødt til, det her ThermoWood, når man taler om det, er det et navn, som I har givet det, eller er det en betegnelse for den her type af træ, altså behandlingen af træet?

Martin: Det er behandlingen. Og det er dem, der er med i den internationale forening for termoproducenter, der må kalde det. Så vi er nogen, der må kalde det, fordi vi bliver certificeret i det. Vi har nogen, der kommer og laver undersøgelser af det produkt, vi selv producerer her i Frøslev. Og det lever op til de standarder, og derfor må vi kalde det for ThermoWood. Vi kalder det også for Embla, men det er bare et markedsnavn.

Morten: Det er et markedsnavn. Så så længe man går efter ThermoWood, så er vi i hvert fald ovre i nogle af de her nye ting, som der sker inden for det, ikke?

Martin: Ja, og så skal man gå efter det, der hedder Thermo-D. Der findes Thermo-D og Thermo-S. Og Thermo-S, det har ikke fået så meget varme, og det er primært til interiør-anvendelse, hvor Thermo-D, det står for durability. Og det er den, man bruger udvendigt. Der har desværre været nogle eksempler herhjemme på, at man har brugt noget Thermo-S udvendigt. Og det kan det ikke holde til.

Morten: Nej. Man skal selvfølgelig bruge materialet til, hvor det er beregnet til. Man skal jo bruge rette materiale, rette sted. Og det er faktisk også en ting, jeg vil knytte til det, vi taler om her. Vi er jo ikke rabiate omkring det her med brugen af træ. Vi siger jo ikke, at træ skal bruges til alt. Der findes jo steder, hvor man skal bruge andre materialer. Og så er det bare sådan, det er. Vi tror bare på, at der er en større andel af steder, hvor man kan bruge træet, end hvad vi traditionelt har tænkt, på grund af det traditionelle byggeri, vi har haft herhjemme.

Martin: Ja, lige nøjagtigt.

Morten: Martin, hvor ser du egentlig så, at den her udvikling kommer til at gå henad? Altså, vi taler lidt omkring den her bearbejdning, den kemiske, den fysiske. Ser du, at der stadigvæk er en mulighed for faktisk at skabe nogle nye produkter eller skabe noget innovation inden for træ som et materiale? Eller er vi kommet i mål, så at sige?

Martin: Overhovedet ikke i mål. Vi er kun ved starten, som jeg ser det. Der findes utrolig mange måder at behandle træ på med den her fysiske virkning, jeg talte om før. Vi har gang i flere forskellige forsøg. Jeg rejser til oktober til Malaysia ud til Borneos jungle og skal se vores testfelt derude, eller se de materialer, vi har i et testfelt derude, hvor vi har nogle spændende ting, som vi kan teste af. Så vi er slet ikke i mål endnu. Der kommer meget mere de kommende år. Og det vigtigste for, at industrien udvikler i den retning, det er, at efterspørgslen ved slutbrugeren er der.

Morten: Så hvad er det for nogle krav, vi skal stille til vores rådgivere, til vores leverandører, til byggemarkedet, når vi går ned og taler med dem?

Martin: Jamen, det kan blandt andet være indholdsstoffer. Det kan blandt andet være, hvor træet kommer fra. Så det kan egentlig være oprindelse og behandling, så at sige.

Morten: Ja. Men når du så begynder at tale omkring Borneo, så begynder der i hvert fald sådan en gul lampe lige pludselig at begynde at lyse lidt og sige, hvor er det så, vi er henne her, Martin? Det er jo svært at gennemskue for mig, fordi jeg ikke har siddet på den anden side.

Martin: Og det er rigtigt. Og det er jo, fordi du fik ikke hele forklaringen med. Den får du lige nu. Borneo, der har vi et testfelt, hvor et år dernede svarer til fire til fem år herhjemme. Fordi de får seks meters regn, og de har meget høje temperaturer. Så træet bliver stresset konstant. Og derfor siger vi, inden vi går på markedet med produktet, vil vi være sikre på, at det kan holde, og at det er ordentligt. Og det er dernede for, at vi ikke skal vente i 10, 15, 20 år i det danske klima, så sender vi varer derned, som så efter fire til fem år dernede egentlig har samme profil som 20 år herhjemme.

Morten: Ja. Så det du egentlig siger, det er, at jeg kommer ikke til at købe det produkt nede fra Borneo. Det er noget, I bruger til at teste.

Martin: Det er godt. Lige præcis. Det her produkt, det er en finsk råvare.

Morten: Ja, men igen, så er det jo godt at blive vidende omkring det. Det er godt at tale med jer, så man også hører de her ting fra jer.

Cirkularitet og genbrug af træ

Morten: Prøv lige at høre, inden for andre materialer taler man også rigtig meget omkring circularitet. Altså med at kunne genbruge nogle af tingene.

Martin: Jamen det fylder meget inden for træet. Udfordringen er jo, at der er større og større krav til, hvordan træet er behandlet, og hvor træet kommer fra. Og når vi tager noget ned et sted fra, eller når nogen tager noget ned et sted fra, eller vi gør det hjemme i vores egne haver, så er der sjældent et såkaldt materialepas på det. Altså sjældent en viden omkring, hvad er det grundbehandlet med. Der vil også være skruerhuller, sømhuller og så videre, som man også vil skulle leve med. Så der er flere faktorer, der gør sig gældende. Og det er svært at gå ind og finde et ensartet produkt, fordi tit så bliver træet jo også skåret til, så der er forskellige længder, og det er måske skåret i smig, og hvad har vi ikke alt. Så derfor er det sværere at bruge genbrugstræ end at bruge andre materialer fra ny.

Morten: Ja. Men ser du det komme? Ser du, at der kommer nogle løsninger inden for det her, eller er det netop faktisk ikke muligt med træet?

Martin: Jo, det kan bestemt blive muligt i et vist omfang. Helt sikkert. Og det kræver egentlig bare, at man bliver endnu bedre til at dokumentere. Jeg vil jo vove den påstand at sige, de materialer, vi i dag sælger, der er der dokumentation på dem. Så det, der bliver sat op i 2023 og eventuelt taget ned i 2050, det vil man vide, hvad er. Og så kræver det selvfølgelig også, at bygherre accepterer, at det kan få et andet æstetisk udtryk end rent jomfruelige produkter.

Morten: Ja. Fordi der vil være nogle tilskæringer, der vil være nogle sømhuller og så videre.

Martin: Ja. Men der kunne man måske godt argumentere for, at der i hvert fald i den tid, vi lever i nu, vil være et argument for eller et pres imod, at det vil man faktisk godt acceptere.

Morten: Ja.

Martin: Det tænker jeg. Og det er en rigtig udvikling.

Morten: Ja. Og man kan jo også sige, det der med circulariteten, jamen hvis det nu er træ, lad os sige, det er en facade, vi får sat op her og bruger noget af træet der, så er det helt selvfølgeligt med, at hvis man piller det ned i 2050, eller hvornår man gør det, at så det går ind og bliver en ny facade. Det kan jo genbruges til mange andre ting efterfølgende, kan man sige.

Martin: Ja, helt sikkert.

Outro: Råd til nybyggere og hvor du kan læse mere

Morten: Martin, hvis du skal give et godt råd til os som nybyggere, hvad skal det være?

Martin: Jamen, det er lidt i forlængelse af det, jeg talte om før. Det der med at have en holdning til materialer. Det er utrolig vigtigt. Tænk utrolig meget på det udtryk, man gerne vil have. Tænk meget på, at træ godt kan stå ubehandlet til tider evighed. Det får bare en UV-patina. Tænk utrolig meget på at konstruktivt beskytte sine materialer. Det er sundt med et udhæng over træ, men det er det faktisk også over mange andre byggematerialer. Man skal tænke lidt på det antal kvadratmeter, man faktisk bygger. Og det ved jeg godt, det er lidt imod den måde, vi tænker på. Men som jeg sagde før, jo færre kvadratmeter, jo mindre materialer skal man bruge. Så det er de væsentligste ting, vil jeg sige. Og så skal man jo sørge for, at det er noget, man føler sig hjemme i. Man skal jo sørge for, at man kan se sig selv i de produkter, der er der. Uanset om det er tegl, træ eller hvad det nu end engang er.

Morten: Hvis man skal følge mere, følge jer noget mere, så vil jeg faktisk gerne lægge ud med at sige, hvor man skal gøre det henne. Og jeg vil faktisk anbefale folk at gå ind og kigge på jeres hjemmeside og læse noget omkring det her viden om træ og nogle af de publikationer, der er derinde, fordi jeg synes faktisk, der er noget godt uddannende materiale på det. Så det var lige en ros til jer for det. Det kan godt være, I har større ambitioner, men ville det ikke være et godt sted at starte, Martin, eller hvor skal vi kigge hen?

Martin: Jo, meget gerne da. Meget gerne. Det er et meget godt sted at starte. Og derudover er der jo vores LinkedIn-sider, Instagram-sider og så videre, hvor vi lægger billeder op af nogle flotte byggerier. Og så er det hjemmesiden, froslev.dk, eller vores interiørafdeling, der hedder acousticdesign.dk. Der er ret mange spændende byggerier derinde, synes jeg. Og jeg synes helt bestemt, de er et kig værd.

Morten: Ved du hvad, Martin? Vi linker til det hele i shownotes her på podcasten, og super spændende at høre omkring det her. Tusind tak, fordi du havde lyst til at stille op.

Martin: Ja, selv tak.

Morten: Tak, fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Og har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør, så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.