Når taget skal holde i 100 år

Intro: Velkommen og præsentation af gæsten

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter den nybyggede drøm. Jeg er din vært, Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. I denne podcast inviterer vi andre nybyggere, rådgivere og leverandører, ja, alle der har noget på hjerte om byggeri, til at dele deres erfaringer. Jesper fra Cupa, det er dagens gæst. Vi kommer til at tale omkring skiffer på taget, og hvornår man skal vælge det frem for andre materialer. Jesper, velkommen i Drømmevillaen.

Jesper: Tak skal du have.

Morten: Og tusind tak fordi du har lyst til at komme og dele lidt omkring, hvad man skal overveje, når man skal have skiffer på taget, som jo egentlig er dagens tema.

Jesper: Ja, det gør jeg meget gerne.

Morten: Inden vi hopper ind i det, så skal du lige have chancen for også lige at fortælle lidt omkring din baggrund og hvad for en erfaring du bringer med dig.

Jesper: Ja. Jeg er uddannet blikkenslager og har været selvstændig gennem mere end 20 år også. Og på den måde arbejdet med naturskiffer både på tag og facade. Jeg har solgt skiffer i byggebranchen, inden jeg blev kontaktet af Cupa Pizarras om at sælge deres produkter i Norden.

Morten: Ja. Når man taler med dig, det var også inden vi hoppede ind i podcasten, er man jo ikke i tvivl om, at der måske render skiffer gennem blodårerne på dig også. Hvad er det for en passion, som der kommer til udtryk her?

Jesper: Jeg tror, mange blikkenslagere har den her lidt kunstneriske og historiske tilgang til byggeri. Det er noget, som står derude som monumenter i masser af år. Ja. Det er jo det, mine børn siger, når vi kører rundt, og jeg peger. Der har jeg været. Der har jeg været. Det har jeg lavet. Så det er sådan en nørderi og en glæde ved at se noget, som består.

Fra læretid til skifferpassion

Morten: Ja. Så hvor er du stødt på materialet første gang? Og er det her sådan en passion, der er opstået på et øjeblik, eller er det noget, der er opstået hen over en tid? Sig nu noget om det.

Jesper: Allerede i min læretid kom jeg ud og så de her gamle tage, som var mere end 100 år gamle. Efter min læretid arbejdede jeg nogle år i Schweiz. Og det er hele tiden den her, man støder på det igen og igen og i andre lande, altså Tyskland, det er jo kunstværker, der står i Paris, i England, London, Skotland. Det er et uforgængeligt naturprodukt, som er derude.

Morten: Ja. Så jo, det sidder under huden og helt ude i neglene. Og alle mulige steder. Det kan man godt mærke på dig. Prøv lige at fortælle os lidt omkring, hvorfor det egentlig er, at man bør vælge skiffer? Hvad er det, som det her materiale kan?

Jesper: Jeg nævnte før, at det jo næsten er uforgængeligt. Et skiffertag ligger imellem 150 og 175 år på vores breddegrader. Det er et naturprodukt, som er bæredygtigt, altså en natursten, som vi egentlig bare producerer og bruger til en beklædning. Der er jo ikke noget, der skal bearbejdes undervejs, så der bruges ikke energi eller kemi eller noget som helst i den her proces.

Morten: Så det er jo et naturmateriale, som du siger. Men hvis man nu står og skal lægge et skiffertag, hvad er det så for et valg af andre materialer, man kunne stå overfor?

Jesper: Det kan være tyndplade, altså metaltage, stål, zink, aluminium, kobber. Det kan være tegl. Det kan være tagpap. Det er de her overvejelser, som man jo skal gå ind og gøre. Hvordan man æstetisk har det med det også. De har hver især deres forskellige udtryk.

Morten: Det er klart. Og når du siger det her med, at skifferen, hvis man sammenligner med det, så er det jo bare et uforgængeligt materiale, og i og med det er et naturmateriale, så er det også bæredygtigt og måske endda CO2-neutralt.

Jesper: Vores egen produktion er CO2-neutral. Vi mangler meget lidt i, at det er CO2-neutralt, og det kompenserer man på nogle andre måder. Så produktionen er CO2-neutral for vores vedkommende. Og så har man selvfølgelig lidt logistik, som skal bruges for at transportere det til vores breddegrader.

Produktion, brud og materialets egenskaber

Morten: Det er klart. Hvor ligger jeres produktion henne?

Jesper: Den ligger i Nordvestspanien, hvor i dag er det 90-95% af de forekomster af kvalitetsnaturskiffer, der ligger i det område.

Morten: Okay. Og der har Cupa så sin egen produktion dernede?

Jesper: Ja, vi har vores egen produktion dernede. Vi bryder i dag i 25 brud og producerer en væsentlig del af det, der bruges globalt.

Morten: Ja, okay. Jeg forestiller mig, at du har været der flere gange.

Jesper: Ja.

Morten: Kan du ikke fortælle os lidt omkring, hvad det er for en oplevelse? Jeg har aldrig nogensinde været sådan et sted. Kan du ikke prøve at dele lidt, hvad det er, man møder, hvis man besøger sådan et sted?

Jesper: Der findes to typer af skifferbrud. Der findes det, hvor man egentlig fjerner jorden, og så ligger skifferen tilgængelig. Og der bryder man ned i et kæmpestort hul. Og tager det til en produktion, som ligger på kanten af bruddet, og der spalter man skifferen enten med robotter eller med en hammer og mejsel. Og så findes der en produktion, som er i lukkede miner. Og det har en mindre belastning for naturen. Man møblerer ikke om på hele området. Det er typisk set sådan, at du ikke kan se, at der er en forekomst. Vi kører bare ind ad et hul og henter nogle sten ud. Laver produktionen lige udenfor, og det vi ikke kan bruge, det kører vi bare ind i hullet igen. Så enten ser man et kæmpe krater, eller så ser man ingenting.

Morten: Okay, okay. Og det er den samme type sten, som vi tager ud?

Jesper: Og det kan igen være, at for at komme til den centrale del af skifferåren for at få en bedre kvalitet, at den lukkede mine er det billigste alternativ i det område. Der kan også være nogle områder i Nordspanien, hvor det er naturreservater eller andre ting. Meget af det ligger faktisk meget tæt på de her caminoer, som ligger henne langs kammen af højderyggen der.

Morten: Okay, okay. Og hvad så selve produktionen? Du siger, man kan spalte det her, og det kan man gøre enten manuelt ved hjælp af håndværk, eller man kan gøre det via robotter. Er det rigtigt?

Jesper: Ja. Det er jo en sten, som typisk set består af ler og vulkansk aske, som er komprimeret gennem 400 til 800 millioner år. Og evolutionen har så trykket det her meget hårdt sammen, men det er meget fintdelt, så hvis man kender retningerne i det, så kan man skille det ad i plader. De tyndeste, vi producerer, er 3 mm og op til 10-12 mm, alt afhængig af kvaliteten af skifferen. Og kvaliteten er så også afgørende for, om det bliver et tagmateriale eller et facademateriale eller et materiale, som for eksempel kan bruges til skiffergulve.

Morten: Ja. Okay, spændende. Og du siger, det kan laves helt ned til 3 mm's tykkelse?

Jesper: Ja.

Morten: Så er det vel et facademateriale?

Jesper: Nej, jo tyndere det kan laves, jo bedre er det at bruge til tagmateriale. Et facademateriale skal helst være lidt tykkere. Det må helst ikke være under 8 mm. Det er fordi, den måde som det monteres på, så skal det også have en styrke, så det kan tåle, at man spiller bold op ad det, at der er en cykel, der vælter og så videre. Tagmaterialet, jo tyndere man kan lave det, og der ser jeg jo på det som producent, jo mere får vi ud af vores råmateriale, jo mere tjener vi, og jo bedre er det egentlig for miljøet også.

Morten: Ja, lige præcis. Hvordan er det egentlig i forhold til andre sten, altså i forhold til andre materialer der?

Jesper: Det har en afsindig høj brudstyrke. Selv om det, vi typisk bruger i Danmark som tagmateriale, er 4 til 6 mm. Og brudstyrken af det er jo voldsomt høj. Hvis man skulle producere noget i beton eksempelvis, så skulle tykkelsen være 20-25 mm for at have samme brudstyrke.

Morten: Ja, okay. Så det har en meget høj brudstyrke, det her.

Jesper: En meget høj brudstyrke, og det er så tæt komprimeret, at det heller ikke kan suge vand, så der kan ikke gro mos og alger i selve skifferen. Og det er jo også det, der er med til, at holdbarheden er så lang, som den er.

Konstruktion, hældning og det rigtige undertag

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Hvad nu hvis man ønsker sig at få sådan et skiffertag? Hvad er det så for nogle forudsætninger, der er for, at det rent faktisk kan lade sig gøre? Jeg forestiller mig, der kunne være noget med konstruktion eller nogle af de der overvejelser, der ligger i det.

Jesper: Ja. Man skal jo typisk have en spærkonstruktion, og det vil sige, at der bliver noget hældning på taget. Traditionelt villakvarter.

Morten: Er der minimum for, hvor meget sådan et tag skal hælde?

Jesper: I princippet er der nogle grundopbygninger. Vi har solgt tage, som ligger meget lavt, helt ned til seks-otte grader. Det er der ingen, der kan se, og det giver ikke nogen mening, men der ligger typisk et paptag under, som er det primære. Skifferen ligger bare til pynt. Vi plejer at sige 25 grader, det er det ideelle, og så opad. Og der kan du jo så rejse tagfladen helt op til lodret, så det bliver en facade. Og det giver ikke nogen begrænsninger. Masser af ejendomme i indre by København har jo facader i 85 grader, fordi det er mansardtag.

Morten: Du sagde det der med, at hvis man ikke kan se det, så giver det ikke mening. Så når du siger det, så læser jeg det som om, at årsagen til, at man så skulle vælge det, det er æstetik og udseende. Det er det, det handler om, når man vælger skiffer.

Jesper: Ikke nødvendigvis, men for mig, hvis man går ned og lægger et næsten fladt tag, hvorfor så ikke bare vælge et produkt, som måske er egnet til det? Skifferen er bedst, når den kommer op, altså 20-25 grader og opad. Den er stærkest, og det er der, den holder længst. Og det er ikke så meget på grund af skifferen selv, det er mere på grund af, at der kommer ind imellem sne og andre ting, som giver et tryk, og når temperaturen står og veksler mellem frost og tø, så kan vandet i princippet trække ind baglæns. Og det skal man helst undgå, selvom man har en konstruktion underneden, som er beregnet til det, så er det ikke ideelt.

Morten: Okay.

Morten: Jeg blev lige nødt til at forstyrre et kort øjeblik, for jeg har en nyhed fra Drømmevillaen, som jeg gerne vil dele med jer. Vi har netop lanceret et otte ugers gratis mailkursus, som I kan hente inde på drømmevillaen.dk. Det vi har gjort, det er, vi har samlet vores erfaring fra vores samtaler med over 125 deltagere i vores podcast, og det har vi simpelthen kondenseret ned i et kursus, der handler om vejen til drømmevillaen, som vi kalder det. Det I får, det er, I får en mail hver uge, som indeholder en video, hvor jeg fortæller omkring vores erfaring inden for et givent område. I får en bog, hvor I kan samle alle jeres drømme om jeres villa. I får 16 cheat sheets, altså gode værktøjer, der kan bringe jer tættere på jeres mål. Og I får muligheden for at få en individuel byggeprofil, når kurset er færdigt, som I kan bruge i resten af jeres byggerejse. Alt sammen kommer som sagt fra erfaringen med over de her 125 podcasts, som vi har lavet indtil videre. Gå ind på drømmevillaen.dk, hent det derinde, det er gratis, og så håber jeg bare at se jer.

Morten: Er der andre ting, man så skal være opmærksom på i forbindelse med det her med konstruktionen?

Jesper: Man bør jo altid vælge et fast undertag, synes vi. Det vil sige, man egentlig har en opbygning af nogle brædder og noget pap og så nogle afstandslister og nogle lægter. Eventuelt kan skifferen, hvis det er for at spare noget byggehøjde, ligge direkte nede på pappen. Der skal man selvfølgelig have en rådgiver med ind over. Men det er jo den her med at vælge et undertag, som har en levetid ala det skifferen har. Hvis du vælger et undertag, som holder i 15 år, er det en lidt ærgerlig situation, hvis der sker noget. Det giver ikke super god mening. Og det vil være nøjagtig det samme, hvis man vælger et traditionelt dansk rødt tegltag, der skal også et undertag til. Og jo bedre man vælger det, jo længere holder hele konstruktionen. Så det er nøjagtig den samme problematik.

Morten: Ja, lige præcis. Hvordan er det så med det her, fordi jeg forestiller mig heller ikke, at det er en let konstruktion. Jeg forestiller mig, når vi smider sten herop, så begynder det at veje nogle ting. Der må også være nogle overvejelser i forbindelse med det.

Jesper: Ja, altså, det er der. Og æstetik er igen en stor spiller i det her, fordi den tyndeste skiffer, vi har, Cupa 12, den kan sagtens ligge som et lettag. Den vejer ikke mere end et lettag. Men begynder vi at sige, at vi gerne vil have nogle skiffer, som er mindre, eksempelvis 40x20, for at få en anden struktur i taget, så får vi flere kilo på. Vælger man en mere rustik skiffer med en mere ujævn overflade, så skal skifferen også være tykkere, så er der flere kilo. Så der er man på den anden side, altså det bliver et mellemtungt tag. Der skal man lige have en ingeniør med ind over beregningen.

Vedligehold, levetid og garanti

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Hvordan er det egentlig med vedligehold af sådan et tag? Hvordan skal man gøre det?

Jesper: I princippet er der ikke noget vedligehold. Skifferen holder i 150 til 175 år. Men der kan jo være fremmedlegemer, som falder ned, rammer, som man bør gennemgå taget for, eller have en til det, minimum hver femte år. Og i samme henseende vil jeg sige, at skiffertage jo også er ramt af, at vi i dag har meget længere, tørrere, varmere perioder, hvor der er meget pollen i luften. Og pollen kan faktisk ligge som en hinde ovenpå, og i den hinde kan der jo godt gro alger og mos.

Morten: Okay. Hvad gør man så? Går man så op? Nu siger du sprøjter. Går man op og højtryksrenser sådan et tag? Kan man gøre det, hvis det var?

Jesper: I princippet kunne man godt, men det vil blive frarådet, fordi det er aldrig godt at færdes rundt på taget. Det holder de ikke så godt til. Men masser af de her firmaer, som har det her algerens af tage og facader, de har jo sådan nogle lange stænger, så de står bare nede og sprøjter op. Og meget af det her i dag, det er organisk materiale, biomaterialer, som ikke skader hverken den ene eller den anden. De sprøjter det på, og så løber det ned, og næste gang det regner, så regner det af.

Morten: Ja. Okay. Du har sagt flere gange, at det her holder 150 eller 175 år. Hvad sker der så? Hvad sker der, når skifferen bliver så gammel, den bliver ældet på den måde? Hvad er det, man så oplever?

Jesper: I princippet vil skifferen, når man kommer hen i den sidste ende af levetiden, blive porøs. Og alt afhængig af, hvis nu du vælger skiffer til dit hus, og du kommer hen om halvandet hundrede år, så ringer du bare, og så kigger vi på det. Kigger på, hvor lang levetid der er tilbage. Men der er også nogle, som bygger om i mellemtiden, og der kan man sige, at skifferen kan tages ned og genbruges et andet sted. Er den 125 år, så har den stadigvæk noget levetid tilbage, men den kan tages ned og bruges eksempelvis til noget facade et andet sted. Den kan knuses, genbruges til vejopfyld eller opfyld i byggeriet, altså i kældre, i grundsokkel eller noget andet. Så den kan bruges igen. Det er cirkulært. Den er bare en del af naturen.

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Betyder det så, at I giver garantien i de 125 år? Eller hvordan skal man høre det?

Jesper: Vi giver typisk det, der hedder de her 30-årige produktgarantier, som er en fuld garanti. Vi kan godt give længere garantier, og det ville man ikke have noget problem med. Fordi hvis en skiffer har et problem, som vi garantimæssigt er efter for, så ser man det som regel inden for de første fem år. Meget sjældent opstår der noget efter. Men ja, i nogle lande giver vi helt op til 75 års garanti. Men der er forskellige globale ting, som byder ind på det her, og inden for EU er det typisk 30-årige produktgarantier. Og det er fuld garanti. Det er os, der har forpligtelsen på at udbedre skaden på taget.

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Og du taler om, at du vil se det her inden for de første fem år. Hvad er det for nogle ting, man ser, hvis et skifferprodukt har en fejl i det?

Jesper: Da skifferen nu er ler og vulkansk aske, så kan der jo være magma med fra vulkanen. Og noget af den her magma kan være magnetisk, det vil sige jernholdig. Jern kan ikke rigtig klare fugten, så vil den begynde at ruste. Og hvis det er det, vi kalder en blødende pyrit, altså hvis der løber rust nedad, og der ligesom sker en afskalning, så skal den skiffer skiftes. Der kan godt komme en misfarvning af enkelte områder og så videre på skifferen, uden at det decideret forringer skifferens kvalitet. Det er kun de her blødende pyritter.

Udskiftning, ensartethed og økonomiske overvejelser

Morten: Hvordan vil man så typisk gøre det som husejer? Vil I anbefale, at man køber et lille lager hjem af kommende plader? For jeg tænker, at hvis man nu kommer ned til jer efter tre år, så kan man være et andet sted i det her skifferbrud, og så kan farverne og sammensætningen måske være en lille smule uheldig i forhold til det, man oplever. Er det sådan, man så skal gøre det? Have et lille lager af plader?

Jesper: Man vil typisk have 10-12, 15 stykker. Det har man næsten altid i overskud af en eller anden grund. Men vores egen produktion er lavet på den måde, at det produkt, som hvis du køber i dag, så har du på garantistillelsen, at den her er produceret i det brud på det tidspunkt, og det foregår ud fra en stregkode og den garanti, som vi stiller. Der kan vi altid finde tilbage til en fuldstændig identisk. Og når garantien altid er brudbaseret, så vil du også, selvom du kommer om 15 år og siger, nu skal jeg lave en tilbygning, og jeg vil gerne have det samme tag, for at det ser pænest ud, at det er ens, så har vi det.

Morten: Men så må I jo have gemt noget råmateriale på fabrikken, der passer med den stregkode, et eller andet, man kan gøre det ud fra?

Jesper: Ja, men brudenes sten, som vi har i bruddet i dag, forekomsten af dem, som vi har mindst af, det vil sige den mindste, vi har, siger de, der er 75 års forbrug tilbage. Det vil sige, hvis det er du og jeg, der skal handle noget, så bliver det ikke noget problem.

Morten: Så det er simpelthen, at den skifter ikke farve efterhånden i bruddet? Der er en rimelig konsistent farve, som jeg så forstår dig.

Jesper: Ikke voldsomt. Det er natursten, og derfor er der divergenser i det, både i struktur og farve. Men ikke så det... Hvis du købte en rød bil for 10 år siden, så er den ikke så rød som den, du køber i dag. Men der vil skifferen være meget tættere på at være identisk.

Morten: Så det vil sige, den falmer heller ikke over tid?

Jesper: De bliver mere ensartede over tid. Og det er jo ikke en farve, der er påført udenpå, så nej, den falmer ikke, fordi det er det samme, der ligger hele vejen igennem.

Morten: Men derfor kan de godt fade lidt i farverne. Så hvis man tager en plade efter 25 år og skifter den ud, så vil man kunne se en forskel i det, siger du?

Jesper: Det vil man, men den vil ret hurtigt også blive tilnærmelsesvis det samme igen.

Morten: Okay, okay. Nu har vi jo talt en masse om, hvorfor vi skal have det her, alle de her fordele her, så jeg bliver også lige nødt til at trykke dig en lille smule på maven og sige, hvorfor skulle man ikke vælge det her skiffer? Der må være nogle ulemper eller noget med det her materiale, som gør, at man skal fravælge det i specifikke situationer.

Jesper: Jeg synes jo ikke, der er nogen, men vi to snakkede jo også før om, at vi hører tit det her, at det er et dyrt produkt. Ja, det er det måske, men jeg har i hvert fald flere gange nævnt, at levetiden er et stort parameter i det her. Selvfølgelig skal man gøre op med sig selv, vil man lave den her investering nu? Eller vil man have den som en løbende investering ved at skifte et andet tag i et eller andet givent tempo?

Morten: Ja. Men det er jo selvfølgelig også en overvejelse med banken om, hvor meget man kan låne, og hvad man lægger ind som investering, og hvad man lægger ind som renovering eller vedligehold over tid, ikke?

Jesper: Jo, det er fuldstændig korrekt. Men den der med banken, den er altid sjov, fordi nogle banker har det også sådan, at de siger, jamen, det er en lille merinvestering nu, men skal du flytte om fem eller 10 år, så er banken også mere sikker på at få sine penge ved at have et produkt, som har den høje gensalgsværdi. Og skiffertaget har den samme gensalgsværdi om 50 år. Du har ikke tabt noget i din investering. Der er ingen forringelse.

Morten: Lige nøjagtigt. Det er jo så også det, hvis man ser et hus ved en ejendomsmægler, der står, at der er skiffertag, så skal man ikke til at tale om, hvornår det skal skiftes, fordi det er der bare. Så er det måske mere et spørgsmål til undertaget, hvordan det er konstrueret, man bør stille, ikke?

Jesper: Jo. Ja, det er det. Men ellers er det æstetisk, om man synes, det er et fantastisk tag, eller man er mere til et rødt aluminiumstag eller et brunt betonskiffer eller betontagl eller noget andet.

Outro: Egen erfaring, bedste råd og hvor man kan læse mere

Morten: Jesper, jeg forestiller mig, at du bor i et hus med både skiffer på facaden og skiffer på taget og skiffer indvendigt og alt det der. Er det rigtigt, eller hvordan?

Jesper: Altså, lige her hvor jeg bor nu, så er det knap så meget, men jeg har da lidt gulvskiffer her og lidt facade der. Men jeg har tidligere bygget et hus med skifferfacader og zink på taget.

Morten: Okay. Hvordan var det? Nu er du selvfølgelig en lille smule upartisk, men har du nogle historier eller nogle ting, du kan dele fra det som ejer af det?

Jesper: Jeg synes jo egentlig bare, at for eksempel det hus, jeg byggede, den facade igen er til glæde også for mange andre, som snakker om det her. Det har et fantastisk udseende, og alle er klar over, du skal ikke vedligeholde, du skal ikke male, du skal ingenting. Det står bare der og står. Og så er den her med, at den dag, man ikke har lyst til at bo der mere, så får du mange af dine penge igen. Det har ikke noget værditab. Der er ingen forringelse.

Morten: Lige nøjagtigt. Prøv at høre, hvis du skulle give et godt råd til andre nybyggere, til os som nybyggere, nu har du både nogle år på bagen inden for branchen og også med skiffer. Hvis der er ét råd, du skulle sende ud i æteren, hvad skulle det så handle om?

Jesper: Det er, når man går i de her drømme, så sæt barren højt, og så start der og se, hvad der kan lade sig gøre. Og så de her ydre rammer, tag og facader og så videre, det er dem, der står længst. Lad være med at gå alt for meget på kompromis med dem.

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Det sender vi videre til alle lytterne her. Hvis man skal ind og læse mere omkring jer eller se, hvad I laver, hvor gør man det henne?

Jesper: Det gør man på for eksempel vores hjemmeside, cupadanmark.com. Vi er repræsenteret i Byggecentrum i Middelfart. Og på masser af sociale medier.

Morten: Vi tager links op til det her på shownotes, og så tusind tak for dit bidrag i dag.

Jesper: Meget gerne. Og alle er velkomne. Slå på tråden. Så skal vi nok hjælpe med det.

Morten: Det er super. Tak for det.

Jesper: I lige måde, tak.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Og har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.