Arkitektur i en tidløs streg

Intro: Velkommen og præsentation af Jesper

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. I denne podcast inviterer vi andre nybyggere, rådgivere og leverandører, ja, alle der har noget på hjerte om byggeri, til at dele deres erfaringer.

Morten: Den tidløse bolig. Noget, som vi har stræbt efter igennem den her podcast. Og i denne episode får vi besøg af Jesper fra InspiraB Arkitektur, som prøver at dele sit perspektiv på det. Jesper, velkommen i Drømmevillaen.

Jesper: Tak for det.

Morten: Og tak fordi du har lyst til at stille op og fortælle omkring det her tema omkring den tidløse streg. Og jeg må sige, det er jo et af de spørgsmål, som er gået igennem igen og igen i mange af de her episoder i podcasten, så nu håber jeg, du kommer med det endelige svar i dag.

Jesper: Det gør jeg ikke.

Morten: Nej, det ville jeg heller ikke regne med. Prøv at høre Jesper, inden vi hopper ind i det, lad os lige høre lidt om dig og din baggrund.

Jesper: Ja, jeg er Jesper Krog. Uddannet arkitekt, eller det vil sige, jeg er uddannet civilingeniør ved Aalborg Universitet og gået der fem år, så har jeg været på Arkitektskolen i København. Og er nu medejer af InspiraB Arkitektur, som ligger her i Aalborg. Vi spænder sådan lidt vidt i forhold til, hvad vi laver. Men vi har ekstremt meget fokus på det at bo. Og det er både i stor og i lille skala, kan man sige. Vi er ligesom en tegnestue, der er lidt delt i to segmenter. Vi har nogle lidt større udviklingsprojekter, og så har vi private kunder, som primært er villaer og sommerhuse.

Morten: Okay. Hvor mange huse har man så tegnet, når man har siddet i den situation med den virksomhed, som I gør her?

Jesper: Jamen, vi har tegnet mange huse. Og man bliver jo utrolig klog på, når man har tegnet mange huse, for så kommer tingene til at glide lidt nemmere, og man lærer ekstremt meget af at erfare mange huse. Jeg ved ikke, hvor mange huse vi har rundet, men måske nok deromkring de 250 huse eller sådan noget, måske endda. Ja, 250 huse, så vi har tegnet mange huse, men det er jo ikke alle huse, vi ligesom viser og formidler videre.

Morten: Nej, lige nøjagtigt. Hvad med det hus, du selv, nu sidder du hjemme, mens vi laver optagelsen her, har du tegnet dit eget hus, eller hvad er historien der?

Jesper: Nej, jeg fandt det her skønne hus i Vejgaard, som er en ydre bydel til Aalborg, som ligger ekstremt naturskønt, og så var der sådan en fin villa fra 1959. Og selvfølgelig også en arkitekttegnet, men det er ikke mig selv, der fik lov til at gøre det. Jeg ved heller ikke, om jeg nogensinde turde at tegne min egen villa.

Morten: Det bliver du nødt til at fortælle, hvorfor ville du ikke turde det?

Jesper: Jeg tror, det ville være en proces, der ville være så ekstremt lang, så jeg tror, jeg går på pension, inden jeg bliver færdig med det. Jeg tror simpelthen ikke, jeg ville være i stand til at tage de endelige beslutninger. Jeg tror, jeg vil være bedre til at tegne for andre og så tage beslutninger på andres vegne end på min egen.

Fra designinteresse til arkitektur

Morten: Men lad os lige høre din indflyvning. Hvorfor var det arkitekturen eller arkitektfaget, som blev din levevej egentlig?

Jesper: Jamen, det startede egentlig relativt kort efter gymnasiet, at jeg fik sådan en interesse for design og danske møbler. Så jeg begyndte at studere ekstremt meget de her danske møbelklassikere, som vi jo alle sammen kender. Det gjorde man ikke så meget i dengang. Det var så langt tilbage, og jeg begyndte at opkøbe nogle af de her gamle møbler og sådan nogle ting. Dengang kostede de jo ingenting, men det er jo så kommet efter.

Jesper: Jeg kan huske, jeg købte, jeg tror, det første, det startede, da jeg købte fire Myrestole af Arne Jacobsen tilbage i 90'erne, tror jeg nok faktisk det er. Og så fandt den bare ind til at sige, hvad fanden var det, de der stole kunne. Jeg syntes, det var sådan ekstremt elegante, men jeg havde ikke set dem ret meget i forhold til, hvordan man profilerer dem i dag. Og så begyndte jeg ligesom at komme ind omkring det her dansk design og fik hele historien sådan ind bagved, og hvordan tingene havde udviklet sig igennem industrialiseringen og hele de her danske møbelklassikere og efterkrigsmøblerne og hele den her historie.

Jesper: Og det var ligesom det, der afstedkom, at jeg skulle i hvert fald i den her retning. Og så endte jeg jo på en uddannelse, en ny uddannelse, som jeg overvejede, om jeg skulle til København eller Aarhus, og så åbnede den her nye uddannelse, som var sådan lidt mere en teknisk uddannelse omkring design og arkitektur i Aalborg. Så tænkte jeg, det må være mit. Det gav selvfølgelig også den lidt mere tekniske tilgang til det. Så den hoppede jeg på og blev færdiguddannet heroppe. Selvfølgelig med en lille afstikker til Kunstakademiet i København også.

Jesper: Og så startede jeg op som, jeg skulle selvfølgelig være industriel designer på det tidspunkt, men da jeg ligesom fik en intro til arkitektur, som var ret nyt for mig på en eller anden måde, så gav det lige pludselig bare meget bedre mening. Tingene kunne bruges på en helt anden måde, meget mere bestandigt og vedvarende, og man kunne være med til at skabe byrum omkring en. Det var ekstremt tiltrækkende for mig.

Morten: Ja, lige præcis. Jeg skiftede lige fra en lille skala til en lidt større.

Hvad betyder det egentlig, at noget er tidløst?

Morten: Og det hænger jo også rigtig godt sammen med den samtale, vi skal have i dag, det her med arkitektur i en tidløs streg, fordi nogle af de møbelklassikere, som du nævner, det er jo også noget, som stadigvæk er yderst interessant i dag. Så hvad betyder det egentlig for dig, at noget er tidløst?

Jesper: Jamen, tidløst, det er sådan et ord, som man bruger meget, men der er jo ikke noget, der er tidløst. Alting bliver jo skabt i en tid. Og det tror jeg også lidt er vores tilgang til det at skabe arkitektur, at det, som vi laver i dag, det skal jo være noget, der repræsenterer den tid, vi lever i. Vi skal jo ikke tegne noget, der repræsenterer en tid, som vores forældre levede i.

Jesper: Tingene skal ikke som sådan være tidløse nødvendigvis. Tingene må gerne kunne afspejle en tid uden at blive grimme over tid. Det er måske i virkeligheden det, det handler om. Kan vi holde ud at se på det over tid? Det er ikke ensbetydende med, bare fordi vi kan det, så er det ikke ensbetydende med, at det er tidløst.

Jesper: Jeg vil heller ikke nødvendigvis sige, nu snakker jeg selv om Myren før, jeg synes jo ikke Myren som sådan er tidløs. Den er jo bare fra en tid, som stadigvæk er relevant og aktuel i dag her 60 år efter eller 70 år efter, eller hvor meget det nu bliver.

Morten: Men tør du så give et bud på, hvad nu talte du om at bygge noget i dag, som ikke er grimt over tid. Synes du, der er noget, der bliver bygget i dag, som har potentialet eller risikoen for faktisk at blive grimt over tid?

Jesper: Ja, det synes jeg, der er. Arkitektur er jo sådan tredelt, kan man sige. Der er noget, der hedder funktion, og noget der hedder teknik, og noget der hedder æstetik, som man typisk kredser omkring. Ting skal fungere. Og funktionen kan jo ændre sig over tid. Vi finder jo nye måder at leve på. Samtalekøkkenet er sådan et meget godt eksempel, man altid vender tilbage til, som lige pludselig opstod. Det opstod jo der i 80'erne. Og det er jo stadigvæk noget, vi holder fast i nu.

Jesper: Men det var jo en helt ny måde at leve på. Det her med store åbne udgange til terrasser og naturen bragt ind og sådan nogle ting. Det er også nogle ting, der har ændret sig over tid. Og det er jo sådan en samfundsmæssig ændring, en livsstilsændring, der er sket i menneskene. Og det er jo ekstremt svært at tage højde for. Hvad kommer der til at ske om 30 år? Hvordan lever vi der? Lever vi meget mere kompakt? Lever vi meget større? Der er jo alle de der tendenser, man ligesom skal være på forkant med for at kunne tegne noget, der virkelig holder fremadrettet.

Fleksible boliger, der kan ændre sig med familien

Morten: Så i virkeligheden handler det måske om at skabe sådan en form for fleksibilitet i et byggeri, som har mulighed for andre funktioner end bare den ene, som den er skabt til.

Jesper: Ja, det vil jeg sige, fordi der er jo de færreste huse, som egentlig 100% kan holde over tid i funktioner. Vi ændrer os jo, familierne ændrer sig og sådan nogle ting, så jeg synes jo, det med at skabe boliger, som i en eller anden udstrækning er fleksible, som kan anvendes anderledes end som udgangspunktet har været, det synes jeg er interessant at tænke i den retning som arkitekt.

Morten: Kan du konkretisere det yderligere? Komme med et godt eksempel på nogle af de boliger, som I har lavet, hvor I har formået at lave noget fleksibilitet i boligen?

Jesper: Jamen, det er jo typisk sådan noget med, at hvis jeg har et møde med en ung nystartet familie med to små børn og sådan nogle ting, så har man jo meget som ny forælder, det kender man jo også selv, der vil man jo gerne have de her børn tæt på og sådan nogle ting, og værelserne skal ligge lige ved siden af, man skal kunne høre, når de græder og sådan nogle ting. Så typisk siger man, jamen vi skal have vores værelse tæt på, så vi er tæt på vores børn. Vi er jo en familie, vi vil gerne være sammen.

Jesper: Og det er jo en meget sympatisk tanke, men over tid så vil det her jo lige pludselig ændre sig til at sige, at børnene bliver ældre, de kommer til at få deres eget liv, de bliver teenagere, de begynder lige pludselig at få kæreste på besøg og sådan nogle ting. Og så vil det tætte der måske ikke være så interessant alligevel. I virkeligheden måske det decideret modsatte. Måske man burde ligge i hver sin ende med de her rum.

Jesper: Og så er det jo det der med at sige, kan man skabe noget nærhed i de tidlige år, og så sige, stille og roligt over tid, så kan vi konvertere det her til at få en værelsesafdeling nede i den anden ende, hvor der tidligere var noget andet. Og de to små børneværelser, som gerne må være små, når de er så små, dem konverterer vi til noget walk-in closet eller et eller andet, nu kunne det være. Så man ligesom ser fremadrettet, hvordan kan funktionerne egentlig ændre sig i det her.

Jesper: Og hvis man så samtidig konstruktivt siger, nu laver vi, og det ved jeg godt, det bliver sådan lidt lavpraktisk, men hvis vi laver gulvene først og sætter væggene ovenpå dem, så kan man fjerne væggene på sigt frem for at gøre det omvendt. Altså alle de der, lige være på forkant med, hvordan funktionerne er i dag, og hvad behov der kommer til at opstå undervejs. Og på et tidspunkt flytter børnene hjemmefra, så er der slet ikke brug for den børneafdeling mere, så bliver det en gæsteafdeling. Så får den en helt ny funktion igen. Men huset er måske stadigvæk 100% aktuelt for den familie, der er boende der, som så måske kun består af to eller tre på det tidspunkt.

Morten: Jeg læste faktisk også den her DGNB Villa-certificering, man kan få. Der er det faktisk også et parameter, at væggene kan placeres anderledes, eller at man faktisk kan tilpasse boligen over tid. At der er gjort sådan nogle tanker omkring det.

Jesper: Ja. Den giver nogle point for at gøre sig de der overvejelser. Men tilgangen til det er jo svær, og som arkitekt skal man jo ligesom, som arkitekt så er man jo rådgiver, så man er jo også rådgiver på, hvordan en families liv med stor sandsynlighed kommer til at se ud. Og det er jo sådan en snak, man skal tage, når man sidder i de der indledende møder og sige, prøv at høre, det er jo interessant, at det I gerne vil, og det kan vi godt forstå, og det skal vi indfri, de ønsker. Men over tid kommer jeres liv med stor sandsynlighed til at se sådan her ud og sådan her ud og sådan her ud. Og lige pludselig så er I alene, og børnene er her ikke mere.

Morten: Er der andre steder end lige netop børneværelser og gæsteværelser og sådan noget, hvor man faktisk kan gøre sig nogle af de her overvejelser?

Jesper: Ja, men det er jo i det hele taget. Der bliver jo stillet krav om fremadrettethed. Der bliver stillet krav om det her med, at tingene skal kunne flyttes rundt med gerne, uden at der er for mange omkostninger forbundet med det. Så det kan jo være de ting, hvor du rent fysisk fjerner en væg for at skabe nogle andre rum. Der er selvfølgelig nogle begrænsninger. Der er selvfølgelig nogle faste installationer i et hus, som altid vil være der, så det bliver ligesom nogle faste kerner i et hus, som man kan bygge omkring.

Jesper: Og hele det her med, at stuer har været opdelt tidligere, og nu er stuer og køkken-alrum, det flyder bare sammen i ét stort rum. Nu sidder jeg selv i en køkken-alrum-stue her i et helt stort rum, på trods af at huset er fra 50'erne. Men der har også været væg her, men relativt simpelt har man kunnet lave det. De ting kender vi jo allerede fra, når vi restaurerer gamle huse og laver det om til nogle lidt mere moderne livsstilshuse.

Materialer, ærlighed og det underspillede udtryk

Morten: Er der noget omkring materialer, som man kan overveje i det her i forhold til, at tingene er tidløse?

Jesper: Jamen, der er da nogle materialer, der er mere egnet til at ældes over tid, kan man sige. I virkeligheden er det jo materialer, der gør meget. Jeg vil mere sige det der med at holde ud at se på tingene over lang tid. Hvis man vælger materialer, som er, altså hvis du vælger ordentlige materialer, der er en omkostning ved at vælge nogle dyrere materialer, det er jeg med på. Men hvis du vælger materialer, som har en vis kvalitet, så er det jo med stor sandsynlighed også nogle materialer, du har lyst til at se på efter lang tid.

Jesper: Vi kender det jo selv. Nu har vi snakket oppe på arbejde om de her gamle 60'er-villaer og 70'er-villaer, som jo egentlig afspejler en tid. De her arkitekttegnede 70'er-villaer, som jo på en eller anden måde ikke er moderne i dag, men de er eftertragtede. På trods af, at de er tydeligt tegnet i 70'erne med teglklinker og trælofter og de her ting, med vægge, der står i mursten og sådan nogle ting. De har jo noget, som afspejler den tid, som de blev skabt i. Og derfor tror jeg ikke, man skal være så bange for at lave noget, som afspejler den tid, som du lever i nu.

Jesper: Det, jeg tror, man skal passe på med, det er blandt andet, når man kommer til materialer, at lade være med at hoppe på de her lidt hurtige imiterede materialeløsninger, som skal ligne noget, det i virkeligheden ikke er.

Morten: Okay.

Jesper: Det tror jeg er en fare. Det er sådan noget, vi kommer til at se tilbage på og sige, kan I huske dengang, vi havde det der, der skulle ligne marmor, eller det der tynde loft, som skulle ligne massive trælofter, så var det bare en folie, der var lagt på. Så hvis man tør at gå ind med de der lidt mere naturskabte materialer, så er jeg ikke et sekund i tvivl om, hvis det ellers er nogen, der kan se skønheden i det, så er det noget, der vil holde ved i uendelig lang tid.

Morten: Så det skal være det, det udgiver sig for at være. Det skal ikke være falsk.

Jesper: Den har jeg hørt mange gange, ja, men det er jo ekstremt svært at få folk overbevist om, at fordi tingene bliver, så er der jo en eller anden modetendens, der følger. Man ser et flot hus i et eller andet magasin, hvor der er brugt det her og det her, og så kører det jo ellers bare afsted, de der materialer. Og de er billigere at få fat i og sådan nogle ting. Så hvorfor gør den ikke? Men det vælter bare ned igennem alle.

Jesper: Og så springer man jo lidt over i en anden højaktuel debat. Det er omkring bæredygtighed og sådan nogle ting også. For det kan jo ikke nytte noget at købe materialer, som følger en mode, og der ikke er noget kvalitet i det, så vi piller det ud efter fem år, og så kan vi ikke holde ud at se mere på det her. Så hvis man går mere ind i kvaliteten af materialerne, og vi taler ikke nødvendigvis dyrt, vi taler om ærlighed og kvalitet i materialerne, så er det jo også noget, der holder, og det skal arkitekturen jo også afspejle. Hvad er bæredygtig arkitektur? Det er jo også noget, man gider at se på i lang tid. Så det ikke skal ombygges. Hvis det er bygget så fleksibelt, så det ikke skal omdannes. Det skal ikke pilles ned, det skal bare bygges videre på det her.

Morten: Men hvad er så den største udfordring ved faktisk at lykkes med det her med at få bygget noget, der er tidløst? Hvad er de største udfordringer her? Nu taler du noget om, at man skal vælge de rigtige materialer. Så begynder vi jo også at tale noget pris. Er det pris, vi taler om, der egentlig i bund og grund er udfordringen her?

Jesper: Nej, det synes jeg ikke, det er. Jeg tror ikke, du kan, du bliver nødt til at acceptere, at gode ting koster penge. Hvis du vil have noget godt, så koster det penge. Kvalitet afspejler, eller økonomi afspejler kvalitet et langt stykke hen ad vejen. Og det er ikke fordi, det skal bygges af de fineste materialer nødvendigvis. Det er ikke det, jeg mener. Det er måske bare et spørgsmål om, hvis man siger, vi har et eller andet budget at bygge for, så hellere kvalitet frem for kvantitet. Måske skal vi skrue lidt ned på de svævende konstruktioner og så putte lidt mere ind i kvaliteten, finde et simpelt byggesystem og så højne niveauet af det simple byggeri.

Jesper: Ting behøver jo ikke nødvendigvis at råbe for at være lækre. Et underspillet projekt kan jo næsten råbe højere end et overspillet projekt. Fordi det er så fint og nemt detaljeret, med ordentlige materialer og sådan nogle ting.

Morten: Har du et godt eksempel på det, eller et af de projekter, I har lavet, hvor det faktisk har været underspillet?

Jesper: Jamen, det er jo lidt vores tilgang til det. Når vi tegner sommerhuse, som vi er så heldige, at vi tegner nogle sommerhuse oppe ved Vesterhavet her i Nordjylland, som jo er vores baghave, så er der selvfølgelig nogle stramme lokalplaner, man skal forholde sig til, for det giver lidt sig selv, hvad man må her. Men det der med at skabe bygninger i landskabet, som i virkeligheden bare er helt og aldeles underspillede i landskabet, det synes jeg er en meget sympatisk tanke som arkitekt. Ikke at støje for meget i landskabet eller i naturen i virkeligheden.

Jesper: Og det er jo det, vi ser, at vores kunder ser kvaliteten i. Fordi der er jo mange, der gerne vil have noget, der kan ses. Det er der ikke noget tvivl om. Men i virkeligheden bliver det lige præcis det modsatte her. At du bliver faktisk set, fordi du ikke bliver set. Giver det mening?

Morten: Ja, det gør det. Og jeg tror faktisk, du sætter nogle ord på noget, Ellen og jeg også har talt om i forbindelse med vores eget byggeri. Det her med, at vi faktisk helst ikke vil ses. Kan vi bygge noget, som faktisk har en meget høj kvalitet, men som man måske skal komme tæt på for at navigere i, eller for at kunne fornemme på en eller anden måde?

Jesper: Ja. Så ting man kan røre ved. Ting du kan røre ved, det bliver jo virkelig interessant, hvis der er ting, du kan lide at røre ved. Fordi arkitektur til os mennesker, huse og villaer og sådan nogle ting, der kommer vi ekstremt tæt på. Vi kommer virkelig tæt på, vi kommer i berøring med din facade. Det gør du jo ikke, når du tegner store skyskrabere og store huse ude i byerne, så kommer du jo ikke helt tæt på på samme måde. Men her er det jo helt op ad dit hus. Så den der detaljering i materialer har jo en ekstrem vigtighed for den, som bor i det her hus.

Prioriteringer i byggeriet og de små greb, der løfter helheden

Morten: Er det så alle materialer, vi taler om her? Er det alt det, man vælger at putte ind i sit hus, som vi taler om, eller er det nogle bestemte greb, man kan tage på forskellige tidspunkter? Er det både lofter, gulve, vinduer, er det det hele, hvor vi faktisk skal højne kvaliteten af noget, så det er lækkert at røre ved?

Jesper: Jamen, det er jo et spørgsmål om prioriteringer. Man må jo ligesom sætte ind der, hvor man mener, det er vigtigt. Men man ved det jo selv. Jeg tegnede et hus ude i noget, der hedder Gistrup, lidt udenfor Aalborg, sådan et nyt udstykket område, hvor vi tegnede et fint hus for en under os. Helt, ganske ydmygt hus, som jo ligger der skide flot. Så bygherren der, der har vi tegnet en indkørsel til. Tit når vi tegner, så kommer der nogle gode idéer til noget, man ikke kunne lade være med at gøre her. Hvad kunne være skide flot her? Så vi tegnede sådan en indkørsel af nogle brosten i den her indkørsel.

Jesper: Og det er jo tit sådan noget, hvor man siger, ja okay, det gælder om at få huset til at spille, og når økonomien begynder at blive lidt stram, så lægger man betonfliser herude i den her indkørsel i stedet for, selvom intentionen egentlig var nogle andre. Og sådan er det jo desværre bare nogle gange. Og så kan man skifte det ud en gang, hvis man vil, hvilket selvfølgelig ikke er så bæredygtigt. Men i det her tilfælde så insisterede bygherren her på, at der skulle lægges brosten i den her indkørsel.

Jesper: Og det koster jo vanvittigt at få lagt brosten. Det er jo fordi, det er en helvedes dyr opstilling og sådan noget at lægge de sten. Men over de der halvandet år, siden det blev færdigt det her hus, så er han selv gået i gang med at lægge de der brosten. Og nu er han så blevet færdig. Og det er altså ekstremt smukt. Huset er, hvad huset er. Men det der, han har fået lagt den der indkørsel, det er altså ekstremt flot. Og man bliver så glad, når folk insisterer på, det skal være sådan her.

Jesper: Men det er bare sådan et billede af, at når vi snakker om arkitektur, så står arkitektur jo ikke alene. Nu er den her indkørsel jo med til at løfte hele det her arkitektoniske værk, som det jo er, bare på grund af at han har været insisterende her, vores bygherre.

Morten: Men jeg er faktisk lidt i tvivl om, hvad vi skal være insisterende på. Og det kan du jo selvfølgelig ikke hjælpe os med. Det er jo også noget, hvor vi selv skal træffe nogle beslutninger som bygherre i forhold til det. Man ved jo godt, når det er lækkert, og det der med indkørslen, men jeg er ikke sikker på, jeg selv ville have fundet på, at der skal brosten her.

Jesper: Nej. Det er godt, for han havde selv gjort det. Men det er bare sådan et billede af, at ham her, han havde ikke økonomi til det. Men han ville det. Så han insisterede bare på, så må jeg selv ud og hente de der brosten og sådan nogle ting. Og så lykkedes det. Men det ved jeg godt, det er ikke alle, der har det overskud.

Jesper: Men i virkeligheden skal et hus jo ikke stå og falde på, om det er det ene produkt eller det andet. Som arkitekt synes jeg, det gælder huset. Husets konceptuelle udtryk skal jo gerne kunne bære sig igennem uanset, om det er en teglsten til 12 kroner, eller om det er en teglsten til otte kroner eller en til 20 kroner. Det er jo ikke det. Jeg tror bare mere, det hænger mere på, at man skal være ærlig overfor de produkter, man bruger, og de materialer du bruger. Hvis du gør det, så er huset jo skabt med det, og så er det sådan, det skal være. Fordi det var det, vi tegnede i 2023, der tegnede vi med det her på. Og det her har arkitekten tænkt, at det skulle være i samråd med bygherren. Det er sådan her, det skal være. Så skal det ikke ændres. Fordi vi har gjort os umage med at træffe de rigtige valg.

Fremtidens bolig, hjemmeliv og nye tendenser

Morten: Nu stiller jeg dig et spørgsmål, du overhovedet ikke har mulighed for at svare på, men jeg stiller det lige alligevel. Det her med, hvilke tendenser, eller hvis vi ser nogle kulturelle ting, der sker, nogle samfundsmæssige ting, der sker, tør du give et bud på, hvordan det faktisk kommer til at påvirke den arkitektur, der bliver populær i den kommende periode?

Jesper: Jo, men det er jo det, der gør det her svært. Men man kan jo måske starte lidt med, er der noget i coronatiden, som vi faktisk har taget med os? Er der noget her, hvor man kan sige, at den måde, vi lever vores liv på, faktisk er blevet anderledes end det, der skete før?

Morten: Jamen, det er jo meget sjovt, du lige nævner coronatiden, fordi det var jo sådan noget, der kom ind udefra, som bare lige pludselig fik folk til at se verden på en anden måde. Og det afspejlede sig jo også i vores måde at arbejde på.

Jesper: Ja, og lige pludselig fandt folk jo ud af, jamen, der er dejligt i udlandet. Men nu kan vi ikke komme til udlandet. Gud, hvor er Danmark smuk. Finder ud af, gud, der er noget, der hedder Vesterhavet. Gud, der er noget, der hedder Møn, der er noget, der hedder alle de der steder kom man rundt om i Danmark, og det afspejlede sig bare i, at lige pludselig så handlede det ikke om, at vi skulle på sommerferie sydpå og sådan nogle ting. Så var det ligesom her.

Jesper: Og det betød, at vi fik ekstremt mange henvendelser omkring sommerhuse for eksempel. Og lige pludselig var der rigtig, rigtig mange, det var jo en eksplosion i sommerhuse og sommerhusejere i det hele taget. Så det var jo sådan en helt ny måde at leve på. Man havde sin lejlighed inde i København, og så tog man på ferie og weekender ved Vesterhavet og ligesom delte livet mellem de to destinationer på en eller anden måde. Og bare det var jo en ny måde at leve på. Så det, der opstod der, er jo afledt af det, hvordan ens hverdag lige pludselig gik fra at sige, vi har en bolig her, til lige pludselig at have to boliger, som du skulle sætte dit præg på.

Morten: Ja. En af de diskussioner, vi også har rigtig meget her i forbindelse med vores byggeri, det er jo det her med, om vi skal have to kontorer eller ej. Nu har vi jo begge to stort arbejde. Så det der med at have en hjemmearbejdsplads, det ved vi i hvert fald, vi satte ekstremt stor pris på i forbindelse med coronatiden.

Jesper: Ja, det kom jo også lige i forbindelse med corona. Og jeg kunne forestille mig, det er noget af det. Jeg tror måske også, at der er nogle, der kigger mere ind i nogle af de her wellness-ting, om det så er et hjemmetræningscenter, eller det er et udebad, eller hvad pokker det er. Jeg tænker vel også, der er nogle af de her ting, som når man kigger tilbage på den tid, vi står i lige nu, så står man og kigger på og siger, jamen det her, det er faktisk nogle tendenser, vi kan se, at der er kommet frem på det her tidspunkt.

Jesper: Men det er jo en ting, som allerede er der, og vil den forblive, eller vil der komme yderligere i de her hjemmeting? Altså vil man blive mere hjemme? For på en måde har det jo også nogle konsekvenser. Nu bliver det samfundsdebat, men det der med, at man har sit træningscenter derhjemme, sit wellness derhjemme, sit kontor derhjemme, altså stort set til sidst har du et lille samfund i dit eget hus. Og er det godt, eller er det skidt? Det behøver jeg jo ikke at tage stilling til, men det er nok sådan, det er gået hen og blevet.

Jesper: Spørgsmålet er, om der ikke kunne komme mere en modreaktion på det her. At det på et tidspunkt blev simpelthen for meget, den egen lille by, man havde i sit hus, så man mistede det der fællesskab, der er ved at mødes i fitnesscenteret, eller du mødes på kontoret og sådan nogle ting. Der er jo mange arbejdspladser, som har mistet ekstremt meget dynamik. Jeg ved godt, der er meget positivt i at kunne tage de her hjemmekontorer og Teams-møder og sådan nogle ting. Men du mister ekstremt meget dynamik på et kontor ved ikke at sidde fysisk. Nu sidder vi jo sådan set ikke engang over for hinanden. Vi sidder jo faktisk virtuelt over for hinanden og har den her snak. Og det fungerer jo skidegodt. Men du mister jo et fysisk lag ved at skære folk fra hinanden på den måde, som man ikke gjorde tidligere.

Morten: Og når du så siger, at man bliver selvforsynende, så sidder jeg jo også og tænker på energi, og hvordan du optimerer din bolig i forhold til det, og man bliver selvforsynende, og hele bæredygtighedselementet. Fordi det er jo også noget, vi skal forholde os til som nybyggere.

Jesper: Jamen, det er det da. Og spørgsmålet er, jo mere du samler, jo mere du decentraliserer de der funktioner, som vi i virkeligheden godt kunne deles om, jo mere energi bruger du jo også på det. Og husene skal være større og sådan nogle ting. Der var jo en snak om det her med, skal der være en begrænsning på, hvor store huse overhovedet skal være.

Morten: Ja, størrelsen siger sig selv jo.

Jesper: Ja. Skal staten simpelthen gå ind og lægge sådan en afgrænsning på, hvor store må huse overhovedet være? Vi har jo en regulering i dag i forhold til en procent af en grund, du må bygge på typisk. Men skal man simpelthen gå ind og sige, et hus må ikke være større end sådan og sådan, hvis du er så mange i den der familie?

Morten: Hvad synes du om det? Hvad er din holdning til det?

Jesper: Det ved jeg ikke, om jeg har en holdning til. Det er svært at sige, men der skal selvfølgelig nuanceres noget mere. Men jeg kan da godt forstå debatten. Giver det mening, at man skal udlede så meget forbrug, fordi man skal leve i overflod? Fordi man har økonomien til det. Skal vi så have ret til at kunne bruge så meget mere end folk, som ikke har? Eller hvor er den der magiske linje?

Jesper: Så på den måde kan jeg godt forstå debatten. Men det er måske lidt hårdt sat op. Jeg tror måske heller ikke, det er sådan, det skal være, men det kunne jo godt være, der kom nogle regulativer i, hvornår giver det mening, og hvornår bliver det for meget overflod, som går ud over vores allesammens klima.

Morten: Og jeg synes faktisk, lige nøjagtigt det her med beboere eller størrelse på, det første sted, jeg er stødt på det, nu er det faktisk også, nu talte vi om DGNB Villa før, der bliver jo faktisk målt ud fra CO2-udledning i forhold til, hvor mange der bor i. Så det er faktisk det første sted, hvor vi ser et eller andet, der måske begynder at pege i den retning.

Jesper: Ja. Der kommer en regulering på det her. Hvis du så bygger større end, hvad der giver mening, så får du nogle minuspoint, så skal du samle de point op på en anden konto. Så giver det et eller andet samlet regnskab, som giver mening for alle. Så det er nok nærmere sådan en måde, man skal ind og se på det og regulere det på.

Outro: Jespers bedste råd og hvor man kan følge med

Morten: Jesper, hvis du skal give et godt råd til os nybyggere, hvad skal det være?

Jesper: Jamen, et godt råd, det vil være at finde en dygtig arkitekt.

Morten: Det er ikke overraskende, du siger, men hvis du skal udfolde den en lille smule mere. Hvad skulle det så være?

Jesper: Jeg tror, det handler om, at man skal se sit liv i flere etapper. Det kommer nok lidt an på det her med fleksibilitet. Jeg tror, det er vigtigt, man ser sit liv i flere etapper. Hvor er vi nu? Og hvor skal vi hen i det her hus? Det er svært at planlægge. Men man kan godt lave en fiktiv planlægning af, hvor skal man hen? Hvad sker der på den her rejse fra nu, til vi ikke tænker, vi nødvendigvis skal bo i det her hus mere. Hvordan kommer vores liv til at ændre sig her?

Jesper: Og det synes jeg kunne være interessant, fordi så får man også skabt et hus, som er dynamisk på en eller anden måde, hvilket også er interessant. At huset rent faktisk kan skifte, kan ændre sig lidt over tid.

Jesper: Og så tror jeg, det er vigtigt, at man ikke bygger over evne. Det siger jeg som arkitekt. Men det her med, at det er jo en base, som man ligesom skal skabe for sin familie, eller en selv, eller hvem det nu er, der skal være i den her. Men det er jo også kun en base. Så man skal jo ikke, jeg synes jo, hvis arkitektur skal kunne skabe sammenhold eller sammenhæng og sådan nogle ting, så må man jo også godt se ud over ens eget hus og sige, jamen, hvad skal vi ellers? Ud over det her.

Morten: Jesper, ved du hvad, tusind tak for dit bidrag her i Drømmevillaen. Hvis man skal følge jer eller se mere omkring jer og hvad I laver, hvor gør man det henne?

Jesper: Jamen, så kan man jo følge os på Instagram. InspiraB.arkitektur. Der har vi sådan en fin side. Eller på vores hjemmeside, som også hedder inspirabarkitektur.dk.

Morten: Så er man altid velkommen til at kigge forbi. Ved du hvad? Vi linker op til det hele i shownotes på podcasten. Og så tusind tak for dit bidrag.

Jesper: Det lyder godt. Tak for det.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.