Hjemfølelse

Intro: Velkommen og temaet hjemfølelse

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter den nybyggede drøm. Jeg er din vært, Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. I denne podcast inviterer vi andre nybyggere, rådgivere og leverandører, ja, alle der har noget på hjerte om byggeri, til at dele deres erfaringer. Følelsen af hjem. Kan man sætte det på formel? Det kan man ifølge Thue fra Dir Architects, og han har syv principper, som kan hjælpe med at sætte det på formel, når I skal bygge jeres drømmevilla. Thue, velkommen i Drømmevillaen.

Thue: Tusind tak.

Morten: Og tak fordi du har budt dig til med et tema, vi skal tale om i dag, som jeg tror, der er vigtigt for rigtig mange nybyggere. Men før vi kommer ind og skal snakke om hjemfølelse, som der er temaet, så lad os bare lige høre lidt omkring dig, hvem du er og din baggrund.

Thue: Ja. Jeg hedder Thue Krogh Andersen, og jeg har mit eget arkitektfirma, Dir, sammen med min hustru, Marine. Og min baggrund er, at jeg er uddannet arkitekt, designer og byggeøkonom, og jeg har arbejdet i over 20 år hos både store og små arkitektfirmaer rundt omkring i landet. København, Silkeborg, Aarhus, inden vi startede vores egen tegnestue. Og her ved Dir har vi især fokus på villaer, sommerhuse, landsteder, som er det, vi har vores største kærlighed for. Men vi løser egentlig alle typer opgaver, der har noget med design og arkitektur at gøre, når det skal spille sammen.

Morten: Ja, lige præcis. Hvad bragte dig egentlig ind i faget her? Hvad var det, der skærpede din passion for arkitekturen og for byggeriet?

Thue: Jeg har altid elsket at tegne og alt kreativt. Og så tror jeg først, det var i gymnasietiden, at jeg fik øjnene op for, at man som arkitekt kan give en ekstra mening, når man lige pludselig skaber noget for andre folk, der har så stor indvirkning på deres liv.

Morten: Ja. Og hvad er så det, der har været din store inspirationskilde? Der er jo nogen, der taler om nogle bestemte arkitekter, eller der er nogen, der taler om nogle bestemte oplevelser eller nogle bestemte huse. Hvad er det, der har tjent, eller hvor finder du din inspiration henne?

Thue: Man finder det meget i hjemmet, ikke også? De hjem, man er vokset op i, er jo også dem, der er med til at skabe en på mange måder. Og jeg har boet i mange forskellige huse og steder, og det er nok det.

Morten: Okay. De der oplevelser, der sidder fast i en, det er jo også dem, som vores kunder tit bygger på. Man skal være lydhør overfor.

Morten: Ja. Men kan du give mig et eksempel på en oplevelse, du har haft, som du også har taget med dig, eller som sidder dybt i dig?

Thue: Det hus, jeg er vokset op i, som var et ældre hus, der er 100 år gammelt, sådan en rødstensvilla, der var dengang ude på landet. Og det flow, der er rundt i sådan et hus, som er helt anderledes i forhold til, hvordan et nyt parcelhus er. Og hvad det gør ved måden, som man lever i sådan et hus på. Det har været helt andet. Og det synes jeg stadigvæk er spændende i dag, altså hvordan man ved at sætte rummene sammen på forskellige måder kan skabe et forskelligt liv i huset.

Morten: Ja. Det er faktisk sjovt, du siger det, fordi jeg tror, jeg kan genkende det. Mit barndomshjem var også en rødstensvilla, og den er lige blevet solgt nu her. Mine forældre har lige solgt det. Men jeg kan faktisk godt følge dig i det der med indretning og flowet i hjemmet. Det var faktisk noget anderledes end det, man egentlig ser, når man prøver at bygge i dag i hvert fald.

Thue: Ja. Og det tænker man måske ikke så meget på, hvis man bare starter fra en ende af med det praktiske og tænker, at de her rum skal vi have, og det skal sættes sammen med mindst mulig gangplads. Og hvad får vi så ud af det? Men noget af det vigtigste, synes vi, det er egentlig at starte med, hvordan skal de hænge sammen? Hvad er det for et flow, vi laver i huset, hvad er det for en følelse, man får? Og hvordan hænger familielivet så sammen? Børn og forældre, er de langt fra hinanden, er de tæt på? Og det er jo også noget, vi vil komme ind på i forhold til det her med hjemfølelse. Er der et sted, du kan trække dig tilbage og være alene, og er der et sted, du kan være sammen? Hvordan får man lavet den her kemi rigtigt?

Morten: Ja, lige præcis. Thue, lad os prøve at flyve ind i emnet, fordi overskriften er jo hjemfølelse for den her samtale. Og man kan jo måske nok tænke sig lidt til, hvad det egentlig handler om, men det kunne også være interessant, hvis du lige prøvede at sætte lidt flere ord på det. Hvis man har en hjemfølelse, hvad er det så for en følelse? Hvad har man opnået, hvis man er kommet dertil?

Thue: I hvert fald et ord, som jeg tror, mange kan lægge forskelligt i. Du kan være hjemme mange steder. Du kan være hjemme i Danmark, være hjemme i en landsdel, du kan føle dig hjemme i et landskab. Nu kommer jeg fra marsken af, så der kan jeg føle mig hjemme. Det kan være en by, det kan være et nabolag. Og sådan, det er jo nogle cirkler, der går ind mod boligen, der er i midten, hvor du skal føle dig hjemme i. Og det er meget forskelligt, hvad folk forbinder hjemfølelse med, og hvad det er, der gør, at de føler sig hjemme et sted. Og det er noget, jeg egentlig har syntes var spændende, lige siden jeg tog afgang fra arkitektskolen, hvor jeg undersøgte det her med hjemfølelse lidt mere i dybden.

Morten: Men du beskriver det så også som et geografisk område, altså af større eller mindre cirkel på det.

Thue: Ja.

Morten: Okay. Der er nogle ting, som du har fortalt mig, at man kan tale om. Der er syv elementer, som måske kan være med til at konkretisere det lidt. Og det er jo det, vi har talt om, vi skal prøve at dykke lidt ned i. Så hvis vi starter med nummer et, skulle du måske starte med, hvor de her syv punkter kommer fra egentlig?

Thue: De syv punkter kommer fra en ph.d.-afhandling, som jeg fandt for et par år siden, af Carsten Jess-Phillipsen fra Roskilde Universitet, der over 300 sider får undersøgt det her begreb og når ned til syv punkter, som han mener definerer hjemfølelse.

Ro og genkendelighed i hjemmet

Morten: Men hvis vi tager det første punkt her, Thue, hvad er det så?

Thue: Det handler om fravær af stress. Og skabe en ro i hjemmet, hvor man kan finde energi til den næste dag.

Morten: Ja. Det tænker jeg, må være et mål for, hvis ikke alle, så nærmest alle. Men hvordan kan man konkretisere det? Har du nogle eksempler på, hvordan man faktisk kunne bygge det med ind eller tage det med ind i sit nybyggeri?

Thue: Et af stederne, det er jo for eksempel badeværelset, som har udviklet sig fra at være et sted, hvor du skulle i bad og børste tænder, til et sted, hvor folk har højt på ønskelisten, at det er et sted, hvor der er en sanselighed. Det bliver jo sådan en spa og en oase, hvor du, hvis du kan, har et vindue, der åbner dig ud til naturen, måske et udebad, når du kommer ud på den anden side af døren. Så er du nummer et. Og det er jo for igen at blive groundet og komme tæt på naturen og komme tæt på sig selv.

Morten: Ja. Det lyder som noget, jeg også kan genkende. Udebad står også på vores liste. Kunne det være andre eksempler på det? Har du andre eksempler på, hvordan man kunne tage det her med i sine overvejelser, når man skal bygge et hus?

Thue: Overordnet set prøver vi altid at finde et enkelt hovedgreb på huset. Og give huset en enkelthed og en kontakt til naturen omkring det. Det handler også om at få den her grounding, når man er inde i huset, så det kan give en ro i huset. Altså et hus, som egentlig også er hjemme i landskabet. Det kan også give en ro helt ned til dem, der bor i et hus.

Morten: Det, når du taler om det, så tænker jeg faktisk lidt på det her med store vinduespartier, hvor man kan se det hele. Kan man sige noget generelt om, om det egentlig er med til at øge eller sænke stress? Er der nogle perspektiver på det?

Thue: Altså det med at komme ned i naturens tempo udenfor og kunne følge årstidernes gang. Det er med til at få ro på sjælen. Helt sikkert. Og har man ikke en storslået udsigt, så kan man jo også selv skabe den i den have, man laver udenfor. Hvis man har en lille tålmodighed selvfølgelig, men man kan have et træ udenfor, som du placerer lige der, hvor udsigten skal være, eller der hvor du sætter din lænestol. Eller blomster. Sørg for at sætte dem sammen på en måde, så der er noget hele året rundt.

Morten: Ja, lige præcis.

Thue: Og med et vindue handler det jo også om, at hvis vinduet går til gulv for eksempel, så har du også mere fornemmelsen af, at inde og ude smelter sammen. Også selvom det ikke er sommer.

Morten: Ja, det her med, at kanten også forsvinder, det kan jeg også godt genkende på vores samtaler.

Thue: Ja. Det var nummer et. Så har vi nummer to. Det handler om reduceret opmærksomhed. Og det handler jo om, at hvis du er et sted, hvor du kender alle lydene og ved alt, hvad der foregår, så kan du også koncentrere dig bedre om, hvad der er lige foran dig. Så hvis du har et hjem, som du kender som din egen bukselomme, og du ved, hvor alt er, og alt har sin rette plads, så kan du også finde mere ro i forhold til, hvis du er et sted, som et hotelværelse, hvor du hører lyde alle vegne fra, som du ikke kender. Så bliver du forstyrret.

Morten: Så hvad handler det her om? Handler det mere omkring indretning? Er det det, vi taler om her?

Thue: Det handler om lyd. Så handler det jo om at få skabt en god akustik inde i rummene. Så er vi tilbage i arkitekturen selvfølgelig. Eller i byggeriet. Og så i vægopbygningen. Det er jo også noget, der er vigtigt for næsten alle vores kunder, at du ikke kan høre, hvad der foregår i rummet ved siden af. Så det handler simpelthen om at reducere de indtryk eller den støj, der er, for at man netop kan være opmærksom på det, der er lige foran en.

Thue: Ja, nemlig. Og det kan også godt være visuelt. Der er jo mange, der gerne vil have, at de er fuldstændig for sig selv i deres bolig, når de kigger ud af vinduerne. Og omvendt er der også nogen, der elsker at have et vindue ud til en vej, så de kan følge med i den dynamik, der er der. Men nok ikke i hele huset.

Morten: Der er vel også noget, man taler meget om med det der med måske at ramme tingene ind ved at bruge vinduer til faktisk at gøre det. Det er noget, vi har talt med andre om i episoderne også. Det kunne måske også være noget til at prøve at skabe et fokus frem for bare at åbne op for det hele.

Thue: Ja, helt bestemt. Også i forhold til, om du lægger dit hus oppe i hjørnet af en grund for at have så meget græsplæne som muligt, eller du placerer det midt på grunden og så skaber noget forskelligt hele vejen rundt om huset. Sådan så udsigten ikke er den samme fra alle rum. Og der er noget rum, der bare glor direkte ud i en hæk på den anden side.

Morten: Ja. Interessant.

Kontrol over lys, lyd og teknik

Morten: Nummer tre, hvad skulle det så være?

Thue: Kontrol over nære omgivelser, kalder han det. Og det, jeg tænker, giver mening for en bygherre, det handler jo om, at du har en fornemmelse af, at du kan kontrollere lys, lyd, har vi lige snakket om, og temperaturen og indeklimaet. Det skal fungere egentlig bare som en forlængelse af dine egne hænder og krop, synes jeg. Man kan godt lave nogle lysstyringssystemer, for eksempel, som er så komplekse, at dine børn ikke kan styre dem, eller dine gæster ikke kan styre dem. Det skal fungere intuitivt for dig. Omvendt er det jo også rart, hvis vi har lavet et system inde, hvor du oppe fra din seng kan slukke lyset i hele huset.

Morten: Så er det smart home, du taler om her?

Thue: Ja. Det er smart home, men det er også intelligent på en måde, hvor det er skjult, og hvor det rent faktisk hjælper dig.

Morten: Ja, okay. Har du nogle eksempler på nogle fede løsninger, du har set der, for at inspirere os til det?

Thue: Jeg synes, nogle af de fede løsninger, der er kommet i forhold til at styre lys, hvor det ikke længere behøver at være, at du skal have et eller andet særligt Connect-system installeret i huset, men at det hele egentlig bare er app-styret. Så du kan tænde og slukke lyset i hele huset. For eksempel er vi i gang med et hus lige nu, hvor du kan sidde oppe i soveværelset på første sal, og så kan du tænde lyset nede i underetagen, nede i køkkenet. Så når du kommer ned, så er der allerede tændt. Du skal ikke til at famle efter.

Morten: Ja. Okay.

Thue: Det kan også være sensorstyring, men jeg vil gerne holde fast i det her med, at det er jo det, det handler om her, kontrol, at du selv styrer det, at det ikke er hjemmet, der styrer dig. Men du hele tiden har fornemmelsen af, at det er mig, der styrer.

Morten: Ja. Så er det kun elektronik, vi taler om, når vi taler omkring kontrollen her over de nære omgivelser? Eller ligger der andre ting i det?

Thue: Nej, det behøver ikke at være teknik. Det kan også være lys for eksempel, og som jo også er indblik, at det er gardiner, som du kan bruge til at rulle til og fra uden at tænke så meget over det, eller solafskærmning.

Frihed, regler og hjemmets rammer

Morten: Jeg bliver lige nødt til at forstyrre et kort øjeblik. For jeg har en nyhed fra Drømmevillaen, som jeg gerne vil dele med jer. Vi har netop lanceret et otte ugers gratis mailkursus, som I kan hente inde på drømmevillaen.dk. Det, vi har gjort, det er, vi har samlet vores erfaring fra vores samtaler med over 125 deltagere i vores podcast. Og det har vi simpelthen kondenseret ned i et kursus, der handler om vejen til drømmevillaen, som vi kalder det. Det, I får, det er, I får en mail hver uge, som indeholder en video, der fortæller omkring vores erfaring inden for et givent område. I får en bog, hvor I kan samle alle jeres drømme om jeres villa. I får 16 cheat sheets, altså gode værktøjer, der kan bringe jer tættere på jeres mål. Og I får muligheden for at få en individuel byggeprofil, når kurset er færdigt, som I kan bruge i resten af jeres byggeproces. Alt sammen, det kommer som sagt fra erfaringen med de her over 125 podcasts, som vi har lavet indtil nu. Gå ind på drømmevillaen.dk, hent det derinde. Det er gratis, og så håber jeg bare at se jer. Jamen interessant, og folk, der også har lyttet med i podcasten, de ved også, at alt, hvad vi kan sætte strøm til, det er jeg i hvert fald stor fan af. Så det er fint, at der skal være kontrol over de nære omgivelser. Lad os prøve at hoppe videre.

Thue: Jamen så handler det jo om frihed fra andres regler. Og der er villaejeren jo allerede heldig, for bor de i en villa, så er der rigtig mange ting, du selv kan kontrollere på din egen matrikel. Hvis du bor i en lejlighed, hvor der er en husorden, der siger, du ikke må have en hund, og det er din største drøm, så føler du dig jo reguleret allerede der, eller du ikke må spille høj musik eller hvad det nu kan være. Så hvis det er nybyggere, de ofte møder af regler, så er det jo mere, hvis der er nogle regler i en lokalplan eller en servitut eller et eller andet, som måske ikke er det, de drømmer om. De vil gerne bygge i to etager, du må kun bygge i en. Så skal vi jo sørge for som arkitekter at få det vendt til et sted, hvor du egentlig bare får det bedste ud af det. Et eksempel, jeg bare kommer til at tænke på, det var et hus, vi lavede på et tidspunkt på en skrånende grund, og man måtte ikke nivellere for meget ud. Så det endte med et hus, hvor der var fem forskellige gulvniveauer og trapper ned igennem. Og det gav et enormt spændende hus, som jeg selv ville elske at bo i. Og det ville der jo ikke kunne være kommet ud af det, hvis det var på en flad grund. Så man kan bruge de her benspænd til noget godt.

Morten: Ja. Det her lyder som om, det er noget, som kun er vigtigt, når man skal til at bygge huset, måske noget, der er knap så vigtigt, når man bor i huset, eller hvordan skal jeg forstå det?

Thue: Ja, og det er netop, fordi hvis du er villaejer, så har du netop fået meget af den her frihed allerede. Så det handler også måske om at købe en grund, hvor man ikke er for fastlåst. Men der vil jo typisk være nogle lokalplaner og nogle ting, man skal tage hensyn til undervejs.

Morten: Også med det hus, du nævner med gulve i flere forskellige plan.

Thue: Jo, jo. Men det, der ofte også er nogle begrænsninger i lokalplanen, det er jo sådan noget med, hvad facaden skal være af. Der står ofte, at den skal være mursten eller beton. Og hvordan hænger det så sammen med de her tanker, der er omkring bæredygtighed i tiden? Jamen der er altså nogle overregler der, som er svære at undgå.

Morten: Ja. Okay. Jeg tror på den der frihedsfølelse. Den tror jeg også kun bliver større og større, hvis man ser i samfundet, eller behovet for frihed. Det kan man jo både se på arbejdsmarkedet, at folk prøver at arbejde på nye måder og søger det på nogle ting. Så jeg kan sagtens genkende det.

Thue: Jeg stødte på en fremtidsforsker på et tidspunkt, som også havde forsket omkring det her med boligen. Og han sagde, at noget af det, han var nået frem til, som var vigtigt for folk, det var at kunne gå rundt om sit eget hus. At hele den her idé med, at man kan gå rundt om sit eget hus, det simpelthen gav en utrolig tryghedsfølelse. Og han sagde, det var på tværs af alt. Bor du i et rækkehus, så kan du ikke rigtig få den her frihed her. Men det er helt tilbage fra stenalderen, tror jeg, at man vil have sit eget territorie.

Morten: Ja, det kan godt være. Godt. Hvad er vi kommet til? Er vi kommet til nummer fem, tror jeg?

Familien, fleksibilitet og plads til at være sig selv

Thue: Ja. Anerkendelse af ens tilstedeværelse. Og det handler for mig om, at man jo heller ikke er alene i sit hus. Man er jo ofte sammen med andre. Og hvis man snakker om hjemfølelse og hjemve, så er det jo tit følelser til nogle personer, du savner, og ikke et bestemt sted. Og det er jo noget, vi er meget opmærksomme på, når det er familier, vi tegner for, at det er jo ikke kun far eller mor, det er jo en hel familie, der skal føle sig hjemme. Og den her dynamik i familien er vi jo med til at påvirke med måden, vi indretter hjem på.

Morten: Ja. Hvordan kunne det komme til udtryk, eller kan du sætte lidt flere ord på det konkret, hvad det betyder?

Thue: Det, der i hvert fald er svært for folk tit, det er jo, at man tager udgangspunkt i det sted, man er i livet lige nu. Så har du små børn, så vil du gerne have dem tæt på dig. Og har du teenagere, så vil du gerne have, at de er for sig selv, men du vil gerne holde på dem så lang tid som muligt. Og jeg skal også være med til at sørge for, at dine teenagere flytter ud tidligere, hvis du bare laver det surt nok for dem. Men. Og så kommer der også et punkt, hvor du lige pludselig har et helt hus for dig selv. Og så kommer de måske tilbage igen og har børn med sig igen, og så skal det kunne noget andet igen, huset. Og der er flere måder at gå til det på. Man kan jo lave et hus, hvor det hele tiden skal kunne laves om. Det synes jeg egentlig ikke er en kvalitet i sig selv. Det bedste er at have nogle rammer, hvor du ikke behøver at bygge om for at kunne komme igennem livet. Men måden vi gør det på nogle gange, det er jo også at flytte fokus lidt væk fra den livsperiode, du er i lige nu, og så kigge på hele husets levetid. Så nogle af de huse, vi tegner på lige nu, det kan både være et fint sommerhus, som man skal kunne samles mange i, eller en villa, hvor børnene er blevet store, det er, at man kan lukke den del af, sådan så du ikke føler, at du er i et stort tomt hus, når du er alene. Eller hvis I kun er to i sommerhuset, så kan du lukke den del af, hvor alle værelserne er. Og det kræver selvfølgelig, at den del ikke ligger lige midt i det hele.

Morten: Ja, lige præcis. Faktisk vil DGNB Villa-standarden, som er den her, som der er nogen, der taler om også som bæredygtighedsstandard og så videre, faktisk score højere ved, at det kan være en fleksibel indretning. Det her med at det er muligt at pille en væg ned eller sætte den op igen, eller at ting ikke er fast. Der scorer det faktisk højere i den certificering end hvis du havde faste rum.

Thue: Ja. Det helt enkle er jo også nogle gange, hvis du har et stort værelse, du kan dele op i to. Sådan så du ikke behøver at lave fuldstændig om på huset for at tilpasse det til teenageren.

Morten: Ja, lige præcis. Er det nummer seks, vi er kommet til?

Thue: Ja. Det handler om mulighed for tilbagetrækning. Efterhånden er det jo sådan, at det eneste rum, du næsten kan være alene i mange huse, det er jo et toilet. Og hvor folk så forskanser sig med en smartphone, og det kunne i hvert fald godt være bedre. Børnene har jo for det meste deres eget værelse, men det er jo sjældent, at de voksne har. Det var jo i gamle dage, der var der jo tit sådan et herreværelse. Men det er så nogle steder blevet til en man cave nu til dags. Og der er også mange, der har de her ønsker, som godt ved det, altså som gerne vil lave et fitnessrum for eksempel, eller en vinkælder, eller et værksted, eller et atelier, hvor man kan være kreativ. Og det synes jeg også, man skal huske på. Det skal bare ikke nødvendigvis gøre, at huset så bare vokser.

Morten: Nej, fordi det er nemlig udfordringen ved det. Har du sådan et sted i dit hus, hvor du kan trække dig tilbage? Nu bliver det igen lidt personligt, men hvordan har I indrettet jer i forhold til det?

Thue: Vores hus består af et gammelt hus fra 1870, og så er der bygget noget til i 2015, som er der, hvor tegnestuen ligger. Så der kan jeg selvfølgelig trække mig tilbage. Men jeg synes også, det er vigtigt at have fået hus på det, der er i en af os. Det kan også bare være en lænestol, der er helt rigtig i forhold til, at du kan sidde der og have den rigtige udsigt og stadigvæk følge lidt med i, hvad der sker bag dig, men du kan også trække en sweater og læse en bog i ro og fred og få ekstra energi til at komme tilbage til fællesskabet. Så for mig her i huset er det en gynge, jeg sidder og kigger ud på her, ud af vinduet, hvor man hvert øjeblik er ude i omgivelserne og naturen og kan finde den ro og komme tilbage igen.

Morten: Ja, lige præcis. Så det behøver faktisk ikke at være et rum. Det kan også handle om indretning, det kan handle om et bestemt sted, der gør noget, hvor man siger, at man måske endda laver nogle aftaler, hvor man siger, når jeg sidder her, så er jeg faktisk en lille smule i et helle. Her har jeg brug for faktisk at kunne tage en pause fra tingene og bare fordybe mig i en bog.

Thue: Ja, lige præcis. Lige i øjeblikket arbejder vi på et sommerhus, vi er ved at tegne, hvor vi bygger alt inventaret ind, møblerne ind i. Det er det her med igen at forene design og arkitektur. Og der laver vi sådan en alkove inde lige ved siden af køkkenet. Og det er jo et sted, hvor du kunne rulle for og være dig selv. Det er et sted, hvor børn vil elske at lege og være, de vil altid gerne være tæt på, hvor de andre er. Lægger man det i den anden ende af huset, så har det ikke den effekt overhovedet. Og så kan det jo også give de her ekstra sovepladser, som der ikke er behov for hver eneste dag. En lille ting, der kan give en stor fleksibilitet og et sted at trække sig tilbage.

Morten: Ja. Lige nøjagtigt. Nå, men der er mange elementer, man faktisk kan tage med, hvis man overvejer de her ting. Og vi mangler jo stadigvæk den sidste, nummer syv i den her liste.

Personlige ting, minder og den samlede hjemfølelse

Thue: Syv, det tror jeg, er den, de fleste egentlig forbinder med hjem. Og det er jo sine personlige ting. Alle de her ting, som man forbinder med minder. Det kan være et maleri, det kan være en kop, det kan være en lænestol, som man har taget med sig og forbinder med sin fortid. Det er jo den måde, de fleste også siger, at de indretter deres hjem på, det er jo ved at stykke det sammen på en eller anden måde, indtil man synes, at nu er det hyggeligt. Og hygge er jo også noget, som mange forbinder med hjem. Og kunsten er jo så også, hvor meget skal du have med, og hvad skal du have med. Altså kunne skære noget fra, fordi det bliver jo ikke nødvendigvis mere hjem eller mere hyggeligt af, at man har mange ting. Det kan jo til sidst blive sådan en helt krævende fornemmelse, hvis du har for meget.

Morten: Ja.

Thue: Det kan sagtens være mindre. Og jeg synes også tit, folk, der skal til at bygge nyt, de har allerede øje for det her, fordi de vil gerne have noget med, men de vil også gerne starte på en frisk. Det er jo der, de har muligheden for det. Jeg har både prøvet at tegne sådan et landsted, hvor de havde utrolig mange smukke, dejlige møbler. Og så sørgede vi for at tegne dem ind i det nye hus fra starten af, sådan så det ikke er en opgave, de får bagefter, men at sørge for, at de alle sammen bare får deres optimale plads. Det var en fantastisk opgave. Og omvendt havde jeg et andet landsted for noget tid siden, hvor de kun ville have deres spisebord med. Og så også et seks meter langt fantastisk egetræsspisebord, som han selv havde snedkereret. Og det blev selvfølgelig omdrejningspunkt for resten af huset, men de ville ikke have lyst til at få andet med. Der ville de egentlig gerne starte helt på frisk. Og man kan næsten også sætte sig ind i den energi, der kan komme ud af det. Fordi det er jo også det, som man ofte søger, hvis man har et sommerhus, hvor man gerne vil lave noget, som er frit af alle de her ting, man har derhjemme, som jo også er med til at forstyrre en og reducere ens opmærksomhed, om man vil. Og den der fornemmelse vil vi også gerne have ind i hjemmet hele året rundt. Den her frihed.

Morten: Interessant. Hvordan ser det her hjem så ud? Eller hvad er det for en følelse, man har, hvis man opnår det her? Nu er det jo oplagt at sige, jamen så har du en hjemlig følelse, men hvad er det for en følelse, hvis man opnår den her hjemfølelse? Hvad gør det ved en?

Thue: Jamen så får du en anden ro i kroppen, synes jeg.

Morten: Okay.

Thue: Og det er jo helt anderledes end hvis du selv er på besøg hos folk. Du kan godt fornemme, at du kommer ind et sted, hvor der er en god energi, og det kan være svært at finde ud af, hvad er det lige, der gør det? Men det er jo det, vi gør som arkitekter, og så går vi på opdagelse i det og finder ud af, hvad er det egentlig? Er det lyset, der kommer ind fra flere sider, der gør, at det er mere behageligt? Er det lyden, der gør, at det er rart at være der?

Thue: Der er så mange ting, der spiller ind i det.

Morten: Lige præcis.

Outro: Bedste råd, hvor man finder mere, og tak for nu

Morten: Thue, hvis du skal give et godt råd til os som nybyggere, hvad skal det være?

Thue: Så er det at lytte til sin intuition. Og lytte til sin egen gode mavefornemmelse. For vores hjerne er jo sådan en slags supercomputer, altså hver gang vi får et valg, vi skal træffe, så kommer den jo med det samme med sådan her synes vi, det skal være. Og nogle gange kan man jo slå det hen som om det er en strøtanke, men det er jo alle de erfaringer, man har taget med sig gennem hele sit liv, den kommer med et svar ud fra. Og så kan man bagefter bruge lang tid på at analysere sig frem til, hvad der er det rigtige. Og til sidst ender man tilbage ved det oprindelige. En af mine egne helte, Jasper Morrison, den britiske designer, han siger jo, at "design is not done with rules, but with intuition. Intuition never lies". Og det synes jeg, der er noget utrolig sandt i. Jeg tror, de fleste kender den der fornemmelse af, at hvis man går efter sin mavefornemmelse, og det så bliver til noget, så fornemmer man den her energi, der er i det. Så man skal stole lidt mere på sig selv, synes jeg.

Morten: Ved du hvad, det synes jeg, det er et fremragende råd, som vi også vil give videre, og som folk kan følge her. Tusind tak for dit bidrag. Hvis man skal følge dig, jer, hjemmeside, Instagram eller sociale medier, hvor finder man jer henne?

Thue: Vi kan finde os over det hele, både på designarchitects.dk, på Instagram, Facebook, Pinterest, Danske Boligarkitekter. Og vi har også en telefon, man kan ringe til.

Morten: Altid. Jamen, ved du hvad, vi tracker og linker til det inde i shownotes her til podcasten, og så tusind tak for dit bidrag. Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Og har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.