Renovering eller nybyg?

Intro: Renovere eller rive ned?

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært, Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. I denne podcast inviterer vi andre nybyggere, rådgivere og leverandører, ja alle der har noget på hjerte om byggeri, til at dele deres erfaringer. Nogle bygger nyt. Nogle renoverer. Det er dagens tema, hvor vi har besøg af Nanna Bjering fra Arkitekt. Nanna, velkommen i Drømmevillaen.

Nanna: Tak skal du have.

Morten: Og tusind tak fordi du har lyst til at stille op til det her. Jeg har glædet mig til at få talt omkring det her med nedrivning eller renovering, og hvordan man egentlig skal forholde sig til det som nybygger. Men inden da, lad os bare lige høre lidt kort om dig og hvad det er, du går og arbejder med.

Nanna: Ja, men tak, fordi jeg må være med. Vi er jo en lille tegnestue, plejer vi at sige, her i Søborg ved København. Og vi er tre arkitekter i øjeblikket, min mand og jeg og en enkelt medarbejder. Og vi har eksisteret som tegnestue i cirka 17 år, tror jeg, og har gjort os lidt til specialister, vil jeg sige, i alt, hvad der er inden for enfamiliehuse, sommerhuse, renoveringer, ombygninger og tilbygninger i den skala og for primært private bygherrer.

Morten: Ja, for der er jeg sikker på, der er masser af spændende projekter, der ligesom er kommet forbi jer i den proces jo.

Nanna: Ja, det må man sige. Det spænder bredt over en periode på 18 år. Men som jeg siger, så er det jo primært enfamiliehuse, som vi synes er interessante at arbejde med, fordi det er en lille skala, hvor man kan være inde over alle faserne i projekterne og har en løbende og tæt kontakt og dialog med vores bygherrer.

Morten: Ja, lige præcis. Og det vi jo skal snakke lidt om i dag, det er jo egentlig, om man skal rykke det gamle hus ned, eller om man skal tage at renovere det. Er det et dilemma, mange står med?

Nanna: Det synes jeg, er noget, vi støder på rigtig tit. Og det er tit der, vores samtale starter faktisk med vores kunder. De er ikke altid afklaret, i hvert fald når de kommer til os, omkring, hvorvidt det skal handle om at tegne et nyt hus fra grunden, eller om man i virkeligheden skal prøve at bevare det, man har, og se på at få det bedste ud af det.

Morten: Ja. Så det er absolut et problem eller en udfordring, som mange står med som boligejere. Men vi kan jo også kende det fra os selv, og det vi har gjort. Vi har jo også købt et ældre hus, og vi troede faktisk, at vi skulle i gang med renovering eller et renoveringsprojekt. Men er egentlig også kommet frem til, at det skal rykkes ned, og så skal vi starte forfra. Ja, nemlig. Og det har der været, der har vi da skulle lære noget undervejs, kan man sige. Hvordan kan man egentlig gribe det her an? Nu står vi jo så som amatører eller som forbrugere i det her. Hvordan er det, man skal gribe den her proces an? Jeg ved, du har noget omkring arkitekturhistorien og måske lidt omkring det gamle hus, vi skal prøve at tale igennem.

At forstå huset, før man beslutter sig

Nanna: Ja. Altså vi, når vi i hvert fald snakker renoveringsopgaver, så handler det jo meget om at se på, hvad er det for et hus, man har med at gøre? Hvad er det for en type arkitektur, som huset bygger på? Og er det noget, man kan arbejde videre med, hvis man for eksempel skal lave en tilbygning, eller skal man gøre noget helt andet? Det er jo i hvert fald et godt sted at starte, når man snakker tilbygninger og renoveringer. Det er vigtigt at forholde sig til i hvert fald, hvad er det for et type hus, som står på grunden.

Morten: Ja, lige nøjagtig. Og hvad er det for nogle forskellige, kan man sige noget generelt omkring de her forskellige hustyper? Eller kan vi prøve at gå igennem sådan en rækkefølge på det og så ligesom prøve at sige, hvad skal man egentlig være opmærksom på i den og den periode, hvis man står med sådan et hus?

Nanna: Ja. Det kan du tro. Altså arkitekturhistorien er jo lang og bred, men hvis man nu skal se på helt overordnet, hvordan arkitekturen har udviklet sig inden for boligbyggeri det sidste 100 år, så kan man jo starte med den periode, som var omkring århundredeskiftet, altså 18- og 1900-tallet cirka. Det er jo så typisk den periode, hvor man byggede de her klassiske patriciervillaer, som de fleste vil kalde dem. Og det er jo kendetegnet ved mange fine detaljer omkring både stuk og vinduer og facadeornamentik, gesimsbånd og så videre. Og det er jo også nogle huse, hvor rummene som udgangspunkt er ret store og højloftede. Og det er måske også derfor, mange mennesker synes, de er smukke i dag også. Og det er jo typisk noget, man forbinder med liebhaveri. Ja. Det er jo så også, kan man vende den om at sige, nogle huse, der er lidt dyrere at vedligeholde, fordi der er jo meget håndarbejde og mange detaljer, man skal værne om, når man skal renovere sådan nogle huse. Det er jo ikke altid, man lige kan gå ud og finde nogle standardbyggevarer, som lige passer ind i den type huse.

Patriciervillaer og klassisk arkitektur

Morten: Ja. Så hvad er det, kan man så sige, at man bør ikke bygge til eller renovere en patriciervilla, eller kan man? Eller er det simpelthen for grov en karakteristik?

Nanna: Jamen, man skal jo helt sikkert, synes jeg, værne om den arkitektur, vi har fra den periode. Der er rigtig meget kvalitet i den form for arkitektur, og det skal man selvfølgelig værne om. Men når du snakker tilbygninger, så er det faktisk lidt en anden snak, fordi det har vi jo prøvet et par gange faktisk at stå med den udfordring at skulle bygge til en patriciervilla. Og det kan godt være en svær opgave som arkitekt, fordi husene er ofte ret afsluttede i deres formsprog og deres arkitektur. Så man skal virkelig passe på, at man ikke går ind og ødelægger den ret stringente arkitektur, der er. Men lige præcis ved den type huse kan det godt nogle gange give mening at lave noget tilbygning, som har lidt sin egen, mere nutidige...

Morten: Jeg skulle faktisk lige til at spørge om det, om det ikke kunne være løsningen på det, at sætte noget træ på eller sætte nogle nye, altså så virkelig kunne lave den der adskillelse imellem, det her det er gammelt, det her det er nyt.

Nanna: Jo, det er det. Det vil i hvert fald tit være den vej, vi vil vælge at gå. Men selvom man gør det, kan man jo godt skelne til et eller andet form for enten materialitet eller familieskab, nogle proportioner eller nogle andre genkendelige motiver, arkitektoniske greb, som man kan hente over i det nye, sådan så der bliver en samhørighed mellem den gamle klassiske villa og den nye tilbygning ved siden af.

Morten: Ja, lige præcis. Spændende.

Nanna: Det er vigtigt, at der er et eller andet form for familieskab.

Funkis, bungalow og murmestervillaer

Morten: Ja, lige nøjagtig. Hvad så hvis man skal videre fra patriciervillaerne? Så kommer vi lidt længere op.

Nanna: Ja, så sker der jo noget spændende, synes jeg, omkring 20’erne og 30’erne, hvor man måske tog lidt af pynten af fra arkitekturen. Man kan jo også sige, tjenestefolk var måske ikke mere en så gængs ting at have, så derfor havde man jo heller ikke det samme behov for op- og nedgang og repræsentation, som der ligger lidt i den klassiske villa. Men perioden afspejler lidt mere stram arkitektur og begyndende funktionalisme, som vi jo kalder det. Og det er jo kendetegnet ved både bungalow-typen, som de fleste jo kender som den der klassiske murede etplansvilla, som enten har meget lav hældning på taget eller helt fladt tag. Og noget, der også er meget kendetegnende, det er jo de her hjørnevinduer, som var et motiv, man arbejdede med som funkis.

Morten: Ja, lige præcis. Og hvordan kan man gribe en renoveringsopgave eller en tilbygningsopgave an med sådan et hus?

Nanna: Jamen, der kan man jo sige, der er lidt flere veje at gå. Fordi villaerne er jo typisk mere stringente og enkle i deres arkitektur. Så du har ikke den samme udfordring med at skulle spejle al den her detaljerigdom, som du finder ved den klassiske villa. Så det er lidt nemmere måske at trække noget genkendeligt over i noget nyt. Men mange af de her bungalow- og funkishuse er jo måske også opført med en anvendelig kælder. Det er der jo i hvert fald mange, der vælger at kigge på som en mulighed for at udvide boligen og så inddrage den og renovere.

Morten: Ja, lige præcis. Jeg mindes at have set en bog eller en guide eller et eller andet, en gratis download af en bog, hvor man kunne, en renovering, hvordan man gør det på en god måde på de her bungalows eller funkis. Du sidder og nikker.

Nanna: Jamen, jeg tror, jeg ved, hvad det er for en bog, du mener. Det er en eller anden guide på, hvordan man faktisk gør det, og hvordan du sørger for, at udhæng og trapper og alle sådan nogle ting faktisk bliver bygget til på en rigtig måde med respekt for den arkitektur, som der var på det tidspunkt.

Nanna: Jamen, det har du ret i. Altså det er jo også en spændende periode, fordi du stadig har lidt af de detaljer fra tidligere perioder med stuk og sildebensgulve kan du også godt have i de her villaer. Så det er sådan lidt en brydningstid. Men der er ingen tvivl om, at det også er en periode, hvor arkitekterne blev mere og mere inspireret af den her minimalistiske tankegang. Så det var en spændende brydningstid.

Morten: Ja, lige nøjagtig. Hvad kom der efter de her bungalows og funkis? Hvad er den næste periode, vi så kigger ind i?

Nanna: Jamen, så hopper vi vel frem til det, som mange vil kalde murmestervillaen. Typisk opført i 40'erne og 50'erne. Og det siger jo næsten sig selv. Her var det typisk murmesteren, som drev byggeprojektet. Og derfor er de jo også kendetegnet ved murede facader, solidt opført i sunde, gode materialer, røde tegltage som regel med sadeltag. Og det er jo sådan en meget klassisk, enkel byggestil, som mange jo også holder af at renovere på i dag. Det er jo halvandensplanshuse, mange af dem. Og det giver jo også en ekstra dimension, at du har den tagetage, hvor du typisk har værelserne ovenpå, og så har du køkken og stue og ophold i underetagen, og måske endda en kælder. Så det er lidt mere en vertikal boligform, hvor trappen typisk også tager måske en del plads.

Morten: Det er vel egentlig også på det samme tidspunkt her, at sådan noget som statslånshusene begynder at komme frem. Det er vel lige før eller efter Anden Verdenskrig, er det ikke korrekt?

Nanna: Ja, det er nemlig omkring 40'erne. Og det var jo op til typisk 110 kvadratmeter, man kunne få lov til at bygge og så optage de her statslån.

Morten: Det er jo typisk nogle mindre huse, og det var faktisk også typisk nogle krav omkring bæredygtighed og faktisk nogle principper eller noget ordentlighed, som vi måske egentlig kunne lære lidt af også, når vi bygger i dag, kan man sige.

Nanna: Jo, det er korrekt. Men det er jo så også en udfordring ved mange af de her statsbyggelånshuse, at de er så relativt små. Så mange af dem er jo faktisk endt med enten at blive revet ned eller blevet udvidet til måske op til det dobbelte.

Morten: Ja, lige præcis. Vi havde jo besøg af Jannie Bendsen, der skrev en bog om det i episode et af podcasten, hvor vi talte omkring det her, og det er jo der, hvor vores læring eller vores viden om det her egentlig kommer fra. Og synes egentlig bare, der var nogle spændende principper og nogle gode værdier, der egentlig stod på de her statslånshuse.

Nanna: Det er rigtigt. Jeg bor selv i et af dem, kan jeg sige.

Morten: Er du rigtig? Nå. Men det er også blevet udvidet lidt siden.

Nanna: Ja.

Morten: Okay. Er det noget I har gjort? Eller er det noget I har... Okay.

60’er- og 70’erhuse og blik på nutidens byggeri

Morten: Var det bevidst, at det skulle være et statslånshus? Nu blev jeg lige nødt til at spørge dig om det, når vi lige kommer til at snakke om det.

Nanna: Nej, det var det sådan set ikke, men det er jo faktisk den næste periode, vi springer op til. Og det er jo perioden 60'erne og 70'erne, fordi det var jo her, arkitekterne igen fik en stor rolle inden for enfamiliebyggeri. Så det hus, jeg bor i, er også sådan et arkitekttegnet typehus fra 60'erne. Og det var jo blandt andet noget af det, vi faldt for. Ja. Fordi man kan sige, de er godt nok relativt beskedne både i materialer og størrelse, men der er en enormt god funktionalitet tænkt ind i de her huse i forhold til udnyttelsen af kvadratmeterne. Og der skete jo også det lidt spændende i den periode, at husene åbnede sig lidt mere op til haven. Haven var jo indtil da egentlig ikke noget, man forholdt sig ret meget til. Det var mest en nyttehave med måske nogle frugttræer og nogle bærbuske. Men nu i 60'erne og 70'erne begyndte man så at se haven lidt mere som en rekreativ del af boligen.

Morten: Ja. Hvordan er de så at bygge til de her 60'er, 70'er huse? Er der nogle specielle ting, man skal være opmærksom på der?

Nanna: Jamen, umiddelbart vil jeg jo sige, de er lidt mere lige til set i lyset af, at de jo har en arkitektur, som vi langt hen ad vejen kan identificere os med og spejle os i i dag i kraft af de lidt mere åbne planløsninger, de lidt mere åbne facader og lidt mere moderne byggeteknik. Mange af dem har jo også ensidig taghældning eller fladt tag. Og det er jo også, synes jeg heldigvis, noget, man har fået øjnene op for kan have noget interessant, den her retroarkitektur, som vi jo kalder det i dag. Hvor byggestilen også er lidt mere stram, men med lidt mere spraglede materialer, farver måske.

Morten: Ja, lige præcis. Nu kommer jeg nok til at stille dig det sværeste spørgsmål i hele podcasten her. Så hvis man nu kører 50 år frem og så kigger tilbage på i dag, hvad vil man så sige om det, der bliver bygget i dag, hvis vi skal prøve sådan at tage et kig tilbage på vores egen tid? Har du et bud på det?

Nanna: Ved du hvad, det er et rigtig, rigtig godt spørgsmål. Og jeg tænker faktisk af og til over det, fordi det er jo altid svært at se sin egen periode i retrospektivt lys. Men jeg kan jo godt være, hvis jeg skal være helt ærlig, bekymret som arkitekt for, at man vil synes, det er lidt af en rodebutik, den periode, vi befinder os i. Jeg synes jo, hvis jeg skal være ærlig, at det bærer lidt præg af, at man har tendens til at plukke lidt for frit fra alle hylder. Og så sætte det sammen, som man nu lige synes. Jeg er jo lidt ked af, at man ikke er mere tro over for, når man bygger nyt, den periode, vi egentlig er i nu, altså 2023. Og tænker, hvad er vores kerneudgangspunkt for at leve og bo i dag frem for at skele så meget til, hvordan man gjorde i gamle tider og så plukke frit fra det. Jeg synes, det er mere interessant, hvis det, man bygger, afspejler den tid, man bor i.

Morten: Ja, altså noget af det, vi har talt om, og faktisk nogle af de første samtaler, vi havde, Ellen og jeg, vi har været meget inspireret af Utzons hus oppe i Hellebæk. Det er ingen hemmelighed for dem, der har lyttet med, og vi har været oppe og se det. Men det der spørgsmål på, hvordan bygger vi noget i dag, som også er relevant om 50 år? Altså, det må også være den mest bæredygtige måde, man kan bygge på, det er jo netop, at det er noget, der har en tid i eftertiden, kan man sige, ikke?

Nanna: Ja. Og der har du jo lige fat i noget helt essentielt. Fordi jeg synes jo, det er virkelig, virkelig vigtigt at gøre sig bevidst om som bygherre, når man skal til at bygge et hus, at man sætter noget på jorden, som forhåbentlig kan stå der i mange år. Og det er der jo selvfølgelig aldrig nogen garantier for, at det gør. Men man kan jo altid starte med at vælge nogle sunde, gode materialer og nogle gode, sunde byggemetoder. Men formen på det, er der jo selvfølgelig ikke nogen regler for, men jeg vil jo til enhver tid påstå, at hvis man gør sig umage med at skabe noget, der har værdi for en selv, og også ser lidt på, om det kan have værdi for ens naboer, så har man nok ikke gjort det helt galt.

Hvornår giver det mening at rive ned?

Morten: Ved du hvad, det synes jeg, det lyder som et godt udgangspunkt. Og med de ord, så kunne jeg egentlig godt tænke mig at prøve at høre lidt dit bud på, lidt tilbage på det her, kan vi give nogle regler eller nogle guidelines på, hvornår skal man rive ned, og hvornår skal man renovere? Altså, er der noget, kan man sige, at hvis det har noget omkring den arkitektoniske værdi, så er det noget, der skal bevares, eller har du nogle synspunkter på det, Nanna?

Nanna: Jamen, der er jo ikke nogen gylden regel for, hvornår det er rigtigt at rive noget ned. Så det er jo noget, man må se på fra hus til hus. Men det er klart, der vil altid være en afvejning af, hvornår noget har udtjent sin værnepligt. Og det kan jo især handle om, om der er nedbrudte bygningsdele, som ikke kan bevares, for eksempel råd, svamp, skimmel, nogle fundamenter, som kræver understøtning, eller som har sat sig. Så det er jo især noget i forhold til konstruktionernes beskaffenhed.

Morten: Ja, lige præcis. Men kan man ikke sige noget om, at der er sådan en bestemt hustype, som trods alt er så problematisk, at man bør rykke det ned altid?

Nanna: Nej, det synes jeg faktisk ikke, man kan. Jeg synes jo, hvis huset ellers har en vis arkitektonisk kvalitet, så er det jo altid værd at kigge på, om det kan bevares. Men du kan selvfølgelig sige, hvis man har at gøre med et hus, som ikke er blevet vedligeholdt eller er blevet bygget til, renoveret på den forkerte måde, og man har gjort det på en måde, som man ikke har været helt tro over for den oprindelige arkitektur, så kan der jo godt være et oprydningsarbejde i det, som måske giver mening...

Morten: Lige nøjagtig. Så det du faktisk talte om før, det var jo det her lidt omkring tilstandsrapporten. Så det handler måske mere om, hvad der står der, eller hvordan?

Nanna: Og lidt begge dele, fordi der kan jo godt være en afvejning af, om huset har en arkitektonisk kvalitet. Altså hvis der er foretaget lidt for mange mærkelige ombygninger på det, som både er usammenhængende i forhold til arkitekturen, men som måske også giver nogle byggetekniske udfordringer, så kan det godt være, at man må sige, det er bedre at rive det ned og starte forfra. Men som sagt, det er svært at give en helt klar gylden regel på det.

Rådgivning, økonomi og genbrug af materialer

Morten: Ja. Men hvordan kan man så, nu købte vi jo et hus, vi troede, vi skulle renovere. Vi købte et hus, som vi kunne slippe noget billigere om ved. Og det var jo egentlig det, der var vores plan. Men hvordan kan vi så være som forbrugere eller som private, hvordan skal vi sikre os, at andre ikke gør det, vi gjorde, og købe et hus, som egentlig dybest set skulle rykkes ned? Hvordan sikrer man sig, at man får noget, der har sådan et rigtigt potentiale her?

Nanna: Jamen, altid søge rådgivning, når man står i den situation, hvor man enten skal købe, renovere, bygge. Så vil jeg jo altid sige, tag fat i nogen, der har forstand på det og har prøvet det før. Og her mener jeg jo som udgangspunkt, at en arkitekt kan være behjælpelig. Vi kan jo på relativt kort tid danne os et overblik over, hvad er mulighederne i det hus, I står med. Er der nogle uforløste potentialer, man kan arbejde med? Eller er det simpelthen der, hvor man kan sige, beskaffenheden af huset eller måske beliggenheden på grunden spænder så mange ben, så det ikke giver mening.

Morten: Ja, lige præcis. Kan man så sige noget generelt omkring det her med økonomien i de forskellige muligheder? Kan man sige noget med, at hvis man skal igennem en renoveringsopgave, så ligger vi på det niveau, hvis vi skal i gang med at rykke ned og bygge nyt, så ligger vi på det niveau? Det synes jeg også, det var en af de ting, der var svære for os at navigere i faktisk, da vi købte det hus herude.

Nanna: Ja. Jamen, vi er jo klar over, at økonomien spiller en stor del af den beslutning, man står og skal tage som bygherre der. Og der kan man jo heller ikke sige helt klart, hvad der er billigst, fordi et renoveringsprojekt kan jo også gribe om sig i forhold til et nybygget hus. Men igen, man må jo få lavet en analyse på det, få lavet en plan på det. Men som udgangspunkt kan man sige, hvis man renoverer, så har man i hvert fald en større fleksibilitet i forhold til at gøre tingene lidt mere i etaper.

Morten: Det var nemlig også det, vi talte om. At det også var noget af det, der var beslutningen for os ved at købe det her hus.

Nanna: Og det kan jo give en fleksibilitet også i forhold til økonomien, fordi du så kan sprede dine omkostninger ud over en større periode, plus at du måske også kan bo i dit hus, mens du bygger. Og det er jo altid en stor fordel. Betydningsfuldt for økonomien.

Morten: Men hvis man så kommer frem til konklusionen, at huset skal rives ned, genbruger man så, det er nogle af de ting, vi havde også talt om, genbruger man nogle af de materialer? Vi har nogle limtræsbjælker, der går på tværs, fritlagte bjælker og sådan nogle ting. Kan man, giver det mening overhovedet at overveje at genbruge det, eller skal det bare smides ud?

Nanna: Altså, vi har i hvert fald den tilgang, at vi scanner altid lige huset visuelt for, om der er nogle særegne ting, som giver mening at bevare. Det gælder både, hvis man river det ned, bygger et nyt, eller hvis man skal renovere og ligesom pille nogle ting ud. De gamle bygningsdele kan jo altid være med til at fortælle en historie, som du måske ikke nødvendigvis kan skabe, hvis du bygger med nye materialer. Så de limtræsbjælker, du nævner der, kan jo måske være med til at fortælle den historie om det hus, der har været på grunden engang, hvis man bygger med. Der kan være nogle udfordringer i forhold til at beregne på dem og deres bæreevne, så hvis de skal indgå som en del af den konstruktive bygningsmasse, så kan det være lidt sværere for ingeniørerne at beregne på styrken på de gamle bjælker. Ja. Men altså, man kan jo bruge dem på mange andre måder.

Morten: Og det er jo selvfølgelig rigtigt. Jeg tror, vi står med her en stor opgave i, det er begrænset, hvad for nogle ting vi har planlagt om at genbruge, men det må vi jo prøve at få noget rådgivning på, når vi kommer til.

Nanna: Ja, det synes jeg.

Morten: Ja. Nanna, sådan lige det sidste spørgsmål, jeg sidder og brænder inde med i forhold til det her, det er jo, hvis man så vælger at rykke huset ned, så har der jo stået et eksisterende hus. Hvordan, er der noget bestemt, man skal være opmærksom på, når man står der?

Nanna: Ja, og skal starte forfra. Jamen man skal jo selvfølgelig sikre sig, at det, der har været i jorden, er væk, sådan så man kan få skabt et nyt, godt grundlag, en ny god sandpude for sit nye hus. Alle de gamle kloakinstallationer, rør, skjulte ting i jorden, skal man selvfølgelig sørge for kommer væk, og man får skabt et nyt, godt fundament til sit hus. Jeg synes så også altid, man skal overveje, om man kan bevare noget af den beplantning, som måske kan være på en gammel grund. Det kan igen være med til at give en fortælling om noget, der rækker lidt tilbage. Og i øvrigt også give både biodiversitet og sol og skygge på miljøet på grunden, som kan være svær at genskabe, hvis man starter helt forfra.

Morten: Ja. Og det er faktisk også en af de krav, der er i DGNB Villa, altså den her nye bæredygtighedsstandardisering. Det er faktisk, at man tager stilling til, hvad for nogle planter og hvordan tingene rundt omkring faktisk bliver...

Nanna: Lige præcis. Ja. Så det er vigtigt.

Outro: Det bedste råd og hvor man kan finde mere

Morten: Nanna, hvis du skal give et sidste gode råd til os som nybygger, hvad skal det være?

Nanna: Jamen, jeg synes jo, I er godt på vej til at tage nogle gode og rigtige beslutninger i jeres proces. Det, man jo i hvert fald skal være bevidst om som husejer, det er, at den investering, man skal i gang med at lave, uanset om man så skal bygge et nyt hus, eller om man skal renovere, så er det måske en af de største investeringer, man skal gøre i sit liv. Så derfor synes jeg jo altid, man skal søge kompetent rådgivning igennem hele processen. Og hvis et godt sted at starte, det er selvfølgelig ved arkitekten, fordi vi har jo den brede pallette, vi kan rådgive ud fra. Og så kan vi jo som arkitekter også altid hjælpe jer med at finde specialistrådgivning, hvis der er behov for det.

Morten: Ja, lige nøjagtig. Jamen, det er et godt råd, og det vil vi helt sikkert skrive bag øret i vores proces. Nanna, hvis man skal følge dig eller se noget af det, som I har lavet, hvor skal man gå hen der?

Nanna: Jamen, man kan finde os på internettet, på vores hjemmeside, www.nbark.dk, eller på vores Instagram, nbark_arkitekter.

Morten: Okay. Jamen, ved du hvad, vi tager og linker op til begge dele, så man kan komme ind og finde jer der og se, hvad det er, I laver. Og så vil jeg egentlig bare sige tusind tak for dit bidrag her. Det var lærerigt. Det var jo skønt, så tak for det.

Nanna: Spændende.

Morten: Det er godt. Jamen, kan du have en god dag.

Nanna: Selvtak og i lige måde.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.