Den sunde og bæredygtige konstruktion

Intro: Velkommen og dagens emne

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. I denne podcast inviterer vi andre nybyggere, rådgivere og leverandører, ja, alle, der har noget på hjerte om byggeri, til at dele deres erfaring. I dag har jeg besøg af Rune fra Jacobsen Huse, og vi skal tale om det sunde og bæredygtige alternativ til det konventionelle hus. Hvorfor bygger vi, som vi gør? Men kan vi også gøre det på en anden måde? Vi kommer ind omkring konstruktionsteknik og ikke mindst indeklima.

Morten: Rune, velkommen i Drømmevillaen.

Rune: Tak skal du have.

Morten: Jeg har glædet mig til, at vi skal lære noget omkring nogle alternative tilgange til konstruktion og til indeklima, som jeg ved, at I står for, og som vores lyttere også har anbefalet, at vi tager fat i jer. Så inden vi hopper ind i det, så lad os bare lige høre lidt om dig og din baggrund.

Rune: Ja. Mit navn er Rune Jacobsen. Jeg er 46 år. Jeg er uddannet tømrer og lidt inden for markedsføring og økonomi også, før jeg blev tømrer. Og så har jeg sammen med min kone Maria startet et husbyggerfirma for snart syv år siden. Seks-syv år siden. Samtidig med at jeg havde tømrerfirma, besluttede vi os for at prøve lidt kræfter med at bygge træhuse. Og på det tidspunkt kom Maria så ind i forretningen og har været med til at drive den lige siden.

Morten: Ja. Fedt. Og hvor mange huse har I så bygget i jeres tid her? Hvor mange aftryk har I sat på Danmark rundt omkring?

Rune: Jeg tror, vi har rundet omkring 60 siden da.

Morten: Og er det dig selv, der kører rundt på byggepladserne derude, eller hvordan er det?

Rune: Ja, det har været en rejse, kan man sige, men det var det i starten, og det er det igen nu. Så som det er lige nu, er jeg med rundt på alle byggepladserne og sørger for, at arbejdet bliver lavet sådan, som jeg gerne vil have det, og sådan som bygherre gerne vil have det, og at vi overholder tidsplanerne. Men det er ikke mig, der skruer tingene sammen. Det er de respektive håndværkere, der udfører deres fagområde.

Morten: Ja, lige præcis. Jeg tænker, der lige hurtigt kan komme et spørgsmål, så det kan vi lige så godt få dækket af. Er der et geografisk område, I dækker, eller bygger I egentlig i hele Danmark?

Rune: Vi dækker som udgangspunkt Kongeriget Danmark. Men igen, i og med at det kun er mig, der kører rundt og tilser de her byggepladser her, så har jeg også en grænse for, hvor langt jeg kan nå rundt. Men som det er lige nu, er vi da i gang både i Nordsjælland og på Djursland og for den sags skyld nærmest helt oppe ved Skive. Vi er også ved at bygge et hus nede i Faaborg. Så vi kommer lidt rundt, men vi tager lige lidt højde for logistikken.

Hvorfor bygger vi, som vi gør i dag?

Morten: Selvfølgelig, selvfølgelig. Det vi skal prøve at tale lidt omkring her i dag, det var jo det her med, at der findes en alternativ tilgang til det her med at bygge et hus. Og det er jo noget af det, som I står for, og som dig og Maria har brugt rigtig meget tid på. Kan du ikke lige flyve os ind i det her emne?

Rune: Jo. Nu må du prøve at styre mig rundt, for ellers så snakker jeg jo bare.

Morten: Jeg skal gøre mit bedste i hvert fald.

Rune: Men man kan sige, hele konceptet bag det, vi laver, starter jo egentlig med, at vi prøver at gøre en lille smule op med den måde, man konstruerer huse på i dagens Danmark. Og vi sidder jo ikke med den dybe tallerken eller skal opfinde den dybe tallerken. Vi prøver egentlig bare at kigge på, hvordan er det, man bygger huse i dag, og hvordan er det, man byggede huse for 20 år siden og 40 år siden og 60 år siden, og sige, hvorfor er det egentlig, at vi gør det på den måde, vi gør det i dag? Og det har vi egentlig bare gravet ned i og prøvet at analysere os lidt frem til, og kan man gøre det på en måde, der er bedre i forhold til både indeklima og miljøet. Det er jo ingen hemmelighed, at byggebranchen står for en rigtig stor del af den CO2-udledning, der er. Og kan vi mindske den, og kan vi være med til at mindske den, så har vi jo gjort noget godt for vores fælles jord.

Morten: Jo, lige præcis. Hvordan er det så, prøv at fortælle den her historie med, hvorfor er det egentlig, vi bygger, som vi bygger i dag?

Rune: Ja. Jeg plejer jo lidt at sige, at det starter med den gamle murermestervilla, som man begynder at isolere, fordi det bliver for dyrt at varme den op. Og så begynder man at gøre den tættere og tættere, fordi man finder ud af, at varmen ryger ud af sprækker og åbninger rundt omkring, og man sætter termovinduer i. Og hele den der proces op igennem fra 1940'erne, 50'erne, op igennem oliekrisen og 80'erne og 90'erne, hvor det går stærkt, der gør man bare husene tættere og tættere og isolerer dem mere og mere. Og den nemmeste og billigste måde at gøre det på, det er ved at putte en masse glasuld eller rockwool ind i dem og så pakke dem ind i plastik. Så er man helt sikker på, man har en tæt og velisoleret skærm omkring sig i sit hus.

Morten: Ja. Men det udfordrer os, det kommer så ikke helt uden omkostninger, for det giver jo nogle problematikker i form af noget kondens og noget varme inde i sådan et hus, der hvor vi ånder og sveder og laver mad. Og det skal ud, og så laver man i starten naturlig ventilation i form af nogle klikventiler i vinduerne og noget emhætter og nogle taghætter og nogle Veluxvinduer. Og på et tidspunkt begynder bygningsreglementet at stille krav til, at det ikke må være passiv ventilation, som bare er styret af sig selv. Det skal være styret af en maskine. Så dukker ventilationsanlægget op.

Rune: Ja. Og ventilationsanlægget bliver så udviklet ved, at man laver varmegenvinding i det også, fordi ellers så ryger man jo bare den varme luft ud og noget kold luft ind. Og alt det her er jo fordi, at der er nogle problemer med, at husene er for fugtige, og når tingene er fugtige, så kommer der skimmelsvamp og mug og dårligt rum, som ikke er sundt for os. Og det er jo hele den der, det er det, vi prøvede på at sige: hvorfor er det, vi konstruerer tingene på den måde, og kan vi ikke gøre det på en anden måde? Den ultimative sammenligning synes jeg ofte er, at alle kender det der gamle bjælkehus fra Sverige eller Canada eller Finland med store rundtømmerbjælker, som er stablet ovenpå hinanden. Jamen, hvor er isoleringen henne i det der bjælkehus? Hvor er dampspærren henne i det der bjælkehus? Hvorfor er det, at vi kan bo i sådan et bjælkehus? Det er jo ikke noget, man kun boede i for 50 år siden. Sådan nogle bor folk jo også i i dag, og så længe de er tætte imellem bjælkerne, så er de jo fine at varme op, og der er et rigtig godt indeklima inde i dem. Hvordan kan det lade sig gøre? Hvordan kan det lade sig gøre at bygge et hus i en træstamme uden isolering og uden dampspærre? Det er jo lidt besynderligt. Hvorfor er det, vi så i dag skal bygge et hus med beton og glasuld og plastik og ventilationsanlæg og alt muligt?

Dansk klima og myten om træhuse

Morten: Men er der ikke også noget med, hvad for et klima det her hus står i? For jeg har efterhånden talt med et par stykker her i podcasten. De siger jo også nærmest, at noget af det sværeste at bygge i, det er faktisk det danske klima.

Rune: Altså ja, det tror jeg lidt er en skrøne. Fordi man kan sige, det danske klima er ikke meget anderledes end det nordtyske og det sydsvenske. Og i Sydsverige, der er der nærmest ikke andet end træhuse. Så det er lidt en skrøne, som kommer af, at jeg tror, der har været nogen i byggebranchen, der rigtig gerne ville bygge nogle murstenshuse, fordi vi har været rigtig gode til at lave teglsten i Danmark.

Morten: Ja.

Rune: Og hvis du finder en ødegård i Sverige, i Sydsverige, så har den formentlig stået der de sidste 100 år. Og den er lavet af noget, der minder om en skillerumsliste og nogle granbrædder med noget rød maling. Og den har fået noget rød maling en gang imellem, men den står der nok stadigvæk. Det kan godt være, den ikke er så køn længere, men den har stået der i 100 år. Der står jo rigtig mange fine danske murermestervillaer, som er 100 år gamle, men de er altså også blevet vedligeholdt og blevet fuget om og fået skiftet tag og så videre. Så det der med, at man ikke kan bygge et bjælkehus eller et træhus i Danmark, det passer ikke.

Morten: Nej.

Materialer og konstruktionen i et diffusionsåbent hus

Morten: Men prøv at høre, og det er jo også lige præcis det, som I står for oppe ved jer. Så kan du ikke prøve at fortælle os lidt omkring det her med, at der er en anden måde at gøre det her på? Altså, der er nogle andre teknikker, der er nogle andre materialer, som vi kan benytte os af, ikke?

Rune: Jo. Vi gik jo i princippet bare ud og begyndte at undersøge, hvordan kan vi konstruere et hus med nogle retningslinjer, hvor vi sagde: vi vil ikke have mineraluld ind i byggeriet. Vi vil ikke have plastik i form af en plastikdampspærre. Og vi vil ikke have trykimprægneret træ. Og så vil vi som udgangspunkt prøve at finde nogle så CO2-neutrale materialer og bygge det her hus op af. Og vi tog egentlig udgangspunkt i en ganske almindelig trækonstruktion, som i faglig tale hedder en skeletkonstruktion. Altså, hvor man har nogle stolper, der står per 60 centimeter, og en bundrem og en toprem. Og så gik vi ud og undersøgte, hvad kan vi isolere det her med, som ikke er et mineraluldsprodukt?

Rune: Dengang var det jo meget hot at efterisolere tage og loftsrum med papiruld. Og papiruld er jo bare papiraviser, der er granuleret. Og man kan jo undre sig over, hvordan det er blevet et isoleringsmateriale, men det isolerer faktisk rigtig godt. Faktisk næsten lige så godt som et mineraluldsprodukt. Og når man så siger næsten lige så godt som et mineraluldsprodukt, så er det fordi, at den måde, man måler isoleringsværdier på, er meget lavet efter mineraluldsprodukterne. For én ting er, hvor godt det holder på varmen, men noget andet er, hvor svært det er for varmen at komme igennem det. En glasuldsbatts har en massefylde, som lad os sige er 1 kg per kubikmeter. Og et papiruldsprodukt vejer næsten et sted mellem halvanden og to gange så meget. Når solen begynder at varme ind på sådan et isoleringsmateriale, jo lettere produktet er, jo nemmere er det for varmen at komme igennem, for jo mindre varme kan produktet absorbere.

Rune: I dag bruger vi træfiberisolering, som bare er granuleret træ, som vi blæser ind i væggene. Og det har en massefylde, der er dobbelt så stor som et konventionelt mineraluldsprodukt. Det vil sige, der går dobbelt så lang tid, før varmen fra solen kommer ind i huset. Og det gør jo egentlig, at man laver sådan en faseforskydning i huset. Forestil dig, at solen står op om morgenen klokken 6, og havde du et konventionelt hus og et hus isoleret med et biobaseret isoleringsmateriale som papiruld eller træfiber stående ved siden af hinanden, så vil solens varme begynde at varme på facaderne. I mineraluldshuset vil varmen komme ind i huset, lad os sige klokken 12. Så er der gået seks timer, solen har stået og varmet. Men fordi det biobaserede isoleringsmateriale kan opakkumulere dobbelt så meget energi som det mineraluldsbaserede, så går der også dobbelt så lang tid, før varmen begynder at komme ind igennem huset. Det vil sige, varmen begynder måske først at komme ind igennem huset i løbet af eftermiddagen, og måske endda først sidst på eftermiddagen. Og det vil sige, at du får et meget mere behageligt indeklima. Det bliver ikke så hurtigt varmt, og igen bliver det ikke så hurtigt koldt. Det vil sige, den energi, du skal proppe ind i huset, bliver mere ligesom at køre landevejskørsel med 80 km i timen. Det ved vi alle sammen er ret godt for brændstoføkonomien. I stedet for at varmeforsyningen skal skrue højt op for varmen og skrue meget ned for varmen flere gange i løbet af dagen.

Morten: Ja, lige præcis. Så det her er jo så et eksempel på noget materiale, man kunne bruge, eller et alternativ, man kunne bruge.

Rune: Ja. Og så har vi egentlig bare, det er jo så isoleringsmaterialer. Men hele konstruktionen i vores væg er egentlig træ fra inderst til yderst. Godt nok ikke som en massiv træbjælke, men med en træfiberplade yderst, noget træfiberisolering, en træfiberplade på indvendig side, og så en fibergipsplade, som så kan spartles og males. Og fibergipsen kan godt lyde sådan, hvis man lytter med det bæredygtige øre, så kan det godt lyde en lille smule sort. Men det er det faktisk ikke, fordi hovedbestanddelen er papiruld.

Rune: Så vi har egentlig en ydervæg, der er konstrueret af cellulosefibre i forskellige materialekombinationer ind igennem væggen. Så vi har egentlig bare en trævæg, som er træ hele vejen igennem. Og det gør jo, at et meget stort fokus, der er i dag, og det der har været vores fokus siden 2015, det er at bygge et hus, der har et så lavt CO2-aftryk som muligt. Altså, hvor meget CO2 er der brugt på at producere de materialer, vi propper ind i det her hus? Og det er klart, at jo mere naturlige de her materialer kan være, og jo mindre proces der har været ved dem, og jo mere lokalt producerede de er, jo lavere er CO2-aftrykket.

Diffusionsåbenhed, fugt og indeklima

Morten: Ja, men det giver mening. Rune, med risiko for at udstille mig selv, er det det her, man kalder et diffusionsåbent hus egentlig?

Rune: Ja, det kan du godt kalde det. Der sidder højst sandsynligt også nogen ude og lytter til det her, som siger, jamen, der må jo være en årsag til, at vi skal have en dampspærre i et hus.

Morten: Ja, lige præcis.

Rune: Og ja, det er der egentlig også. Men det sjove er egentlig, at dampspærren i et hus, lad os nu fokusere på et træhus, den er der, fordi hvis ikke den var der, så vil fugten inde i huset blive skubbet ud igennem konstruktionen, fordi der er et større tryk inde i huset, end der er udenfor huset. Og på et eller andet tidspunkt ude i konstruktionen vil den varme fugt møde den kolde luft, og så vil den kondensere. Og det vil den, fordi du har et hus, der er isoleret med et materiale, der isolerer ved hjælp af stillestående luft. Altså et mineraluldsprodukt. Når det sker, så kondenserer fugten, og så falder den ned igennem materialet, ned i bunden, og så begynder tingene at rådne. For hvis den relative fugtighed i materialet er mere end 14-15-16% og opefter, så er der risiko for, at tingene begynder at danne skimmelsvamp, og så begynder de at rådne.

Rune: Det er det, vi er kommet over ved, at hele vores konstruktion kan indeholde en masse energi, og fugten kan diffundere ud igennem det. Og normalvis siger man, at et hus skal have en dampspærre, der er 10 gange så tæt som vindspærren. Altså den indvendige tæthedsoverflade skal være 10 gange så tæt som den udvendige. Det overholder vi egentlig også, og det er fordi, ellers så vil vi få på puklen af myndighederne. Men det er egentlig ikke nødvendigt, fordi du kan bygge et bjælkehus. Der er ikke nogen forskel på udvendig og indvendig side. Den er lige tæt hele vejen igennem. Vi har bare valgt nogle materialer, der har en større permeabilitet. Altså, der er mere åndbare. En plastik, som man bruger i dag, den har en tæthed på 50. Og vores produkter har måske en tæthed på 10. Så vi er fem gange så diffusionsåbne. Og det vil sige, der kan diffundere fem gange så meget fugt ud igennem.

Rune: Er det godt for huset, er det godt for ydervæggen, er det godt for konstruktionerne, at der kommer fugt ud igennem? Nej, det ved jeg ikke, om det er. Det er heller ikke skidt. Men det det er godt for, det er, at når der sker en opfugtning inde i huset, altså luftfugtigheden. Lad os sige, du inviterer 25 mennesker til fest lørdag aften, og du laver mad til dem hele lørdagen. Så sker der automatisk en opfugtning af luften inde i huset. Og hvis ikke ventilationsanlægget kan håndtere og udskifte luften hurtigt nok til, at vi kan få noget frisk, tør luft ind, så skal den her luft et eller andet sted hen. Enten så kondenserer det bare ude på væggene, fordi væggene ikke kan tage det, og så begynder det at løbe ned ad væggene og løbe ned ad ruderne, eller så samler det sig nede i vindueskarmen som vand. Men i vores huse vil væggene, fordi de er lavet af et biobaseret materiale, egentlig bare stå og optage den her fugt. Og det vil sige, at indeklimaet inde i huset er det samme, uanset om der er to mennesker eller 20 mennesker.

Lovgivning, markedet og prisen på alternativt byggeri

Morten: Jeg sidder sådan og brænder inde med to grundlæggende spørgsmål omkring det her. Den ene, det er jo selvfølgelig det her med byggelovgivning i forhold til den her måde at konstruere hus på. Og den anden ting, det er jo sådan lidt, hvad hvis det her er en fantastisk måde at bygge på, hvorfor gør alle ikke det?

Rune: Ja. I forhold til byggelovgivning, så er der egentlig ikke, altså hvis du overholder de her 1 til 10, så overholder du byggelovgivningen i forhold til, hvordan du konstruerer din ydervæg. Og vi overholder fint byggelovgivning på alle vores områder. Det der jo egentlig er sjovt, det er, at der ikke er nogen byggelovgivning som sådan, men der er en masse byg-erfa, en masse datablad, en masse erfaringsgrundlag for, hvordan man skal konstruere ting og sådan noget. Men overholder du nogle grundlæggende parametre, så må du egentlig i citationstegn gøre, hvad du vil. Alle de produkter, vi bruger, er testet igennem mange år i alle de lande, der ligger omkring os. Tyskland er jo et kæmpe træhusmarked, hvor de har bygget på den her måde i mange år. Og rigtig mange af vores produkter kommer fra Norge, Sverige og Tyskland, hvor man har brugt alle de her materialer. Så de er testet igennem rigtig mange år, så man skal ikke være bange for det.

Morten: Ja.

Rune: Og det næste, det der med, hvorfor er der ikke andre, der gør det, når vi nu synes, vi har fundet den gyldne eller opfundet den dybe tallerken. Det ved jeg heller ikke, hvorfor der ikke er. Jeg tror, det er den der, vi gør som vi plejer. I dagens Danmark bliver meget nybyg jo bygget på nøjagtig den samme måde. Altså en gasbetonblok indvendig, som er den bærende konstruktion, og så propper man noget mineraluld og en mursten udvendig, og så lægger man nogle spær og en betontagsten på, og så har man et hus. Og det er jo den måde, alle de store typehusfirmaer har gjort det igennem de sidste 40 år. Og den er testet, og den virker, og husene står der stadigvæk i mange tilfælde. Men det er jo ikke dermed sagt, at det er den bedste måde for os som mennesker at bo i. Og den anden side af sagen er, at det jo er nogle forholdsvis CO2-tunge byggerier.

Rune: Hvis man kigger på CO2-udledningen i dag, som jo er noget af det, der her fra 1. januar 2023 er kommet et bygningsreglement, der rent faktisk stiller krav til, at vi skal til at kigge på det her med CO2-udledning. Der er jo allerede nu kommet et krav på bygninger over 1000 kvadratmeter, at de ikke må udlede mere end 12 kilo CO2 per kvadratmeter. Og lige om lidt kommer det jo også for de huse, vi andre skal bygge. Og så skal man jo til at kigge på, jamen den her gasbetonblok eller betonblok, man bygger af, hvad har den af CO2-udledning? Hvordan er den produceret? Hvordan er den beton lavet? Og jeg siger ikke, at beton er dårligt. Beton er rigtig godt. Det skal bare bruges de rigtige steder. Og jeg synes ikke, der er nogen grund til at lave en ydervæg i beton. Skal man have noget til fundering eller noget i den stil, er det jo et fint produkt at bruge. Men der findes også rigtig mange alternativer efterhånden. Så man kan sige, der er rigtig mange, der bygger på den her måde. Men dem, der bygger allermest, de gør det ikke.

Morten: Nej, lige præcis. Og det er jo også det, der er lidt paradoksalt. Men Rune, hvis du sådan skulle fortælle lidt omkring ulemperne ved det, der må være nogle ulemper ved at bygge på den her måde? Jeg tænker også pris. Hvor er vi henne på det her?

Rune: Jeg synes jo ikke, der er nogen ulemper.

Morten: Fedt svar.

Rune: Ja, ikke? Altså, jo, der er jo nogle ulemper. Men rent konstruktionsmæssigt synes jeg ikke, der er nogen ulemper. Der er det her i mine øjne den eneste rigtige måde at bygge på. Så er der jo helt sikkert steder, hvor man, der er jo en masse udfordringer med at bygge op i højden og sådan noget, som er mere problematisk med biobaserede materialer, end det er med beton. Men det er jo også kun fordi, man har et gigantisk erfaringsgrundlag i at bygge højt i beton. Men de begynder jo nu allerede at kunne lave bygninger på 12-15-16 etager i træ. Så det kan jo også godt lade sig gøre.

Rune: Og så er der det her med prisen. Og ja, det er dyrere at bygge et hus på den her måde, end det er at bygge et hus i gasbeton. Men man skal også sammenligne de to ting med hinanden og sige, hvis det eneste du er på udkig efter, det er tag over hovedet, så skal man jo bare bygge det i det billigste materiale, man kan finde. Men hvis noget af ens krav også er, at det man bygger måske er sundere for klimaet, altså ikke indeklimaet, men vores kære moder jord, så kan det godt være, at det måske var bedre lige at bruge lidt penge på det her. Og det kan også være, at det er bedre for dit indeklima. Det kan være, det er bedre for din sundhed. Vi prøver jo virkelig at bruge nogle materialer, som ikke har en afdampning. Altså som ikke afgasser et eller andet, fordi det gør rigtig mange byggematerialer, fordi de jo er sammensat af mange forskellige produkter. Og når man gør det, så putter man nogle ting i, og de ting har tit og ofte en afgasning. Og hvis den afgasning er på indvendig side, så vil det være noget, du indånder. Det kan godt være, man ikke kan hverken lugte det eller dufte det eller smage det, men alt andet lige er det nok ikke lige så sundt som at indånde luften ude i haven.

Innovation og udvikling i bæredygtige byggematerialer

Morten: Prøv lige at høre, der må være, det her med at husene skal være mere bæredygtige og bevæge sig i den retning, det må også betyde, at der inden for materialerne må være en meget høj grad af innovation og nye produkter, der kommer på markedet, som egentlig måske kan løse nogle af de her ting. Er det rigtigt, eller er vi mere tilbage til de lidt mere grundlæggende principper for, hvordan tingene produceres?

Rune: Der er flere veje i det der. Og de to af dem er jo, at ja, der sker en masse inden for bæredygtige byggematerialer. Der er en gigantisk udvikling i at prøve at udvikle materialer, som er lavet af mere naturlige forekomster. Altså andet end træ. Det kan være tangisolering og hørisolering og bomuldsisolering, og det kan være materialer eller byggeplader og underlag til gulve og sådan noget, som er lavet af granulerede bildæk og alverdens ting og sager. Og så er der jo hele den konventionelle produktion af byggematerialer, hvor den eneste måde, man ligesom kan gøre det bæredygtigt på, det er ved, at produktionsenergien til det bliver bragt ned, eller at den kommer af noget miljøvenlig energi. Altså at man omlægger sin produktion til grøn strøm og sådan noget i stedet for russisk gas eller olie eller et eller andet.

Rune: Så ja, der er, og der er jo også rigtig mange af, jeg tror sådan nogle, som dem vi har kigget meget på i starten i hvert fald, det var jo, at teglsten og betontagsten og sådan noget er en ret CO2-tung proces, fordi man brænder de der materialer for at hærde dem. I hvert fald teglstenene. Og der har vi jo kigget ind i, at en spansk brudt skifer, altså en skiferplade, som bliver brudt nede i Spanien, den proces i at bryde den og pakke den og putte den på en lastbil og køre den til Danmark, den har en 40 gange så lav CO2-udledning som en mursten, der er brændt på et dansk teglværk. Men det har teglværkerne jo højst sandsynligt, altså det er de jo i gang med at kigge på, fordi de ved udmærket godt, at hvis de skal kunne blive ved med at levere tegl til de danske byggerier, så bliver de nødt til at finde en alternativ brændingsmetode. Og det er jo nok biogas, kunne jeg forestille mig.

Morten: Lige nøjagtig.

Outro: Råd til nybyggere og hvor du kan læse mere

Morten: Rune, inden vi runder af her, dit bedste råd til os som nybyggere, fordi det her er jo hundesvært at navigere i med alle de her ting her, når man står som amatør på det her marked. Dit bedste råd, hvad skulle det være?

Rune: Mit bedste råd, der er jo flere ting i at skulle ud og købe et nyt hus. Der er både noget økonomi, der er også noget udseende, men der er helt klart også noget velvære og noget samfundssind. Og så hjælper regeringen jo helt klart med til at sætte nogle grænser for, hvad man må udlede af CO2 i byggeriet i fremtiden. Jeg synes, man i højere grad bør kigge på, hvad er det for nogle ting, der er blevet brugt til at producere det her hus med. For rigtig mange kigger kun på, hvordan er rumfordelingen i det her hus, jeg skal have? Hvordan er æstetikken? Hvordan ser det ud? Er det flot? Hvad er det for nogle farver? Og det er jo også rigtig fint. Men rigtig mange glemmer jo at kigge på, hvad er der inde i væggen? Hvad er der inde i taget? Hvad er der nede i fundamentet? Hvad er vinduerne lavet af?

Rune: Og det synes jeg er en stor fejl ved den måde, man som første gangs eller anden gangs huskøber i dag, det er en stor fejl, at man ikke kigger på, hvad er det egentlig, jeg køber. Og sætter sig lidt ind i, at når jeg flytter ind i det her hus, er det så bygget af nogle materialer, hvor der rent faktisk, altså vi gør det jo alle sammen i dag, når vi går ned i supermarkedet og ud og køber tøj eller et eller andet. Vi kigger jo alle sammen på, om vi skal tage den økologiske agurk eller den konventionelle agurk, eller skal vi tage økokyllingen eller den konventionelle kylling, eller hvad er godt for os? Hvad er sundt for os? Hvad for noget tøj går vi i? Hvor er det produceret henne? Er det produceret under ordentlige forhold, eller står der "made in Bangladesh", og ved vi, at det er blevet farvet i Indien af små børn, der står og hopper op i et kar. Alt det kigger vi jo på, men der er ikke særlig mange, der sådan lige tænker over, når de køber eller beder et husfirma om at bygge deres hus, om det materiale, der bliver malet med, om der er stor kemisk afdampning ved maling. Eller hvor stor den kemiske afdampning er ved trægulvet, ved lakken i trægulvet og så videre. Jeg ved godt, det er en jungle at finde rundt i, og man kan ikke gøre det 100% rigtigt. Hvad er 100% rigtigt? Så det handler om at stille krav til de leverandører eller de materialer, som vi egentlig bruger, når vi skal bygge huse. Sådan for at summere den op.

Morten: Ja, det synes jeg. Ja. Rune, tusind tak for dit bidrag. Hvis man skal følge jer, Jacobsen Huse, hvor går man hen så?

Rune: Det gør man på www.jacobsenhuse.dk. Eller på vores Instagram.

Morten: Ved du hvad? Jeg tænker, vi tager et link op til det hele i shownotes på podcasten. Så tak for dit bidrag og have en fantastisk dag.

Rune: Tak.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Og har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.