Når advokaten bestemmer

Intro: Juraen i nybyggeri

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. I denne podcast inviterer vi andre nybyggere, rådgivere og leverandører, ja, alle, der har noget på hjerte om byggeri, til at dele deres erfaring. I dag har jeg besøg af Elisabeth Hartlev, der er advokat. Og vi skal tale om, hvad det er for noget jura, man skal forholde sig til, når man skal ud og bygge sit nye hus. Elisabeth, velkommen i Drømmevillaen.

Elisabeth: Tak.

Morten: Den står jo på noget juridisk nørderi i dag, og jeg er glad for, at du stiller op, og har glædet mig til at få talt omkring juraen, og hvad vi skal være opmærksomme på som nybyggere. Men inden vi hopper ind i det, så synes jeg lige, vi skal have en chance for at høre lidt om, hvem du er.

Elisabeth: Jamen, jeg hedder jo som sagt Elisabeth Hartlev. Jeg er jurist. Jeg arbejder 80% af min tid med handel med fast ejendom og nybyggerier. Jeg har haft mange hundrede nybyggerier i gang de sidste tre år i hele Danmark. Så jeg tror, jeg ved lidt om det, og jeg kan snakke fra nu af til på mandag, så jeg skal nok afbrydes, hvis det er.

Morten: Jamen, det lyder fantastisk. Jeg skal prøve at guide igennem, og det, jeg synes, der er allermest fantastisk, det er jo faktisk, at det er en af dem, der lytter med på podcasten, der har anbefalet, at vi skulle tage fat i dig. Så det var jo det, der var indgangsvinklen til, at jeg greb fat i dig og så inviterede dig i studiet.

Elisabeth: Dejligt.

Kontrakter og rådgivere

Morten: Men prøv at høre, juraen og nybyggeri. For dem, der ikke ved noget om det, lad os lige prøve at få lidt let indflyvning i det, og hvad det er, man skal være opmærksom på.

Elisabeth: Let. Ja. Hvis det kan lade sig gøre, ja. Jamen, for det første, så skal man selvfølgelig forholde sig til, hvilket lovgrundlag der ligger til grund for de kontrakter, der er. Langt, langt de fleste byggefirmaer i dag bygger efter det, der hedder AB Forbruger, som er rimelig nem at gå til som forbruger, og ellers kan man gå ind og google, så findes der fine vejledninger, hvor man kan gå ind og prøve selv at gå det igennem. Og så kan man sige, både som start og slut, at det vigtige er at få nogle gode rådgivere på, som man har tillid til. Og det gælder både en byggesagkyndig, man kan have på som sin egen sparringspartner under byggeriet, og det gælder selvfølgelig også, at man får det juridiske på plads.

Morten: Ja. Og man kan faktisk forhandle sig frem til rigtig mange ting?

Elisabeth: Okay. Så det er ikke sådan, at de der standardkontrakter, at det er dem, man typisk ender med at gå med? Der er plads til at presse lidt på maven der.

Elisabeth: Ja, man kan ændre rigtig mange ting, og det skal man også. Man skal ikke acceptere deres kontrakter, som er lavet af byggefirmaerne. Alle byggefirmaer har deres egne standardkontrakter. Og man kan sige, som udgangspunkt er det også dem, der er gældende. Hvis man har rådgivning på, så kan man komme ind og ændre temmelig mange ting, og det er meget forskelligt fra firma til firma, hvad man kan ændre. Det er også sommetider afhængigt af, hvilken afdeling det er, man har.

Morten: Men der må da også være en forskel i, om man bygger med et af de kendte typehusfirmaer her, eller om man bygger med en arkitekt, altså er gået igennem arkitektbygget. Er der ikke en forskel på det, og hvad man egentlig kan få forhandlet igennem?

Elisabeth: Nej, det synes jeg faktisk ikke. Jeg oplever, fordi det kan jeg godt se på de sociale medier, at der sommetider er nogen, der skriver, man kan ikke forhandle med de store byggefirmaer, som bygger typehuse. Det kan man sagtens.

Morten: Okay.

Elisabeth: Så jeg vil ikke påstå, at der er forskel. Der er forskel på, hvor fornemme de kan være til at ville ændre noget, men det er faktisk ikke sådan, at det er de små firmaer, der er lettest at få til at ændre i tingene. Der er meget, meget stor forskel.

Økonomi, betaling og risiko

Elisabeth: Man kan jo sige, nogle af de ting, som er vigtige at forholde sig til, når man skal til at bygge, udover selvfølgelig at man har en grund, der er klar til at bygge, og man skal have taget de boreprøver og sådan noget, man skal, så er det jo økonomien, der er det altoverskyggende for folk, både i forhold til hvad de kan låne, og hvad de selv har til at smide ind i byggeriet. Men der er det jo også vigtigt at tænke over, hvad det er, der kommer af ekstra regninger. Altså, har man et beløb, det får man jo et tilbud fra byggefirmaet. Men hvad kommer der så ud over det? Hvad har man af risici for, at der løber ekstra på?

Elisabeth: Hvis jeg skal prøve at tage de vigtigste. Man kan sige, at der er byggefirmaer, der kører med, at hvis man ikke er gået i jorden inden for x antal måneder, så løber der op til halvanden procent per påbegyndt måned på. Det har måske lige knap så stor betydning nu, som det havde for et år siden. Hvis vi går et år tilbage, så var der altså kommuner, som agerede op til 8-10 måneder for en byggetilladelse. Og hvis man bygger med et byggefirma, der siger, at man skal være gået i jorden inden for seks måneder, medmindre der skal kunne påløbe ekstra procenter på, så er man ikke ret godt garderet. Så er der nogle byggefirmaer, som giver fast pris, uanset hvornår de går i jorden. Og det skal man selvfølgelig forholde sig til, hvordan det kommer til at se ud. Og den ting er rigtig vigtig i forhold til byggetilladelse.

Morten: Ja. Vi optog faktisk en episode med en byggesagsrådgiver fra kommunen her for nylig, som også er udgivet. Og der lå de netop på fem måneder i den kommune for at få en godkendelse.

Elisabeth: Der var en sjællandsk kommune, som gik fra to måneder til pludselig otte måneder sådan i et snuptag herunder coronaen, fordi det væltede ind med byggetilladelser. Jeg tror sjældent, der er blevet bygget så meget i Danmark, som der rent faktisk blev under coronaen. Og det er selvfølgelig også derfor, at der er nogen, der kæmper med nogle problemer.

Morten: Ja.

Elisabeth: Et andet er jo et spørgsmål om, hvordan man vil betale. Skal man betale upfront i form af rater? Eller skal man betale, når man får nøglen? Jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, hvad jeg synes. Det er, at man betaler, når man får nøglen. Og nu har der jo været nogle konkurser i den her branche. Der må man sige, hvis man har betalt a conto, så skal man ikke forvente, at man får nogle penge tilbage. Hvis man betaler, når man får nøglen, så har man da i hvert fald den mulighed, at hvis byggefirmaet går konkurs, så vil der blive lavet en standopgørelse, hvor kurator beslutter, om kurator vil indtræde byggeriet og gøre det færdigt, eller om kurator vælger at sige, jamen, der er så bygget for halvanden million, og det er så de halvanden million, man skal betale. Så skal man ud og finde nogle andre håndværkere. Og det vil alt andet lige gøre byggeriet dyrere, men det er i hvert fald ikke så dyrt, som hvis man har betalt 300.000 eller en million.

Morten: Ja, der var jo den her Kontant-udsendelse i går aftes fra et byggefirma, der var gået konkurs netop. Så kan det gå hen og blive dyrt som nybygger.

Elisabeth: Ja, der var i hvert fald nogle unge mennesker, der havde betalt omkring en million. Den million får de aldrig nogensinde igen. De ser ikke skyggen af den, fordi firmaet er gået konkurs, og der var vist aktiver i firmaet for nogle få hundrede tusind. Så a conto-betaling, drop det, eller hvis man vælger at sige, at det er det, man vil, så skal man i hvert fald være helt sikker på sammen med den byggesagkyndige og sammen med ens juridiske rådgiver, at de rater, der så også er, at det er value for money.

Totalentreprise eller fagentreprise

Morten: Men man kunne jo også godt dele det op i nogle fagentrepriser og så gå en anden vej. Men hvad er dine refleksioner der, og er det overhovedet en anbefaling, du vil lave?

Elisabeth: Hvis jeg selv skulle bygge, så ville jeg have en totalentreprise, til trods for at jeg ved rigtig meget om det. Jeg har indimellem bygherrer, der vælger fagentreprise, men det er faktisk ikke ret tit.

Morten: Okay.

Elisabeth: Og det kræver meget mere styring af bygherre, og den viden har de sjældent, så skal de ud og hyre hjælp til det. Jeg ville helt klart, hvis jeg var helt almindelig bygherre og skulle ud og bygge i dag, så ville jeg vælge et typehusfirma.

Morten: Okay. Eller en håndværker, som vil stå for hele entreprisen. Det kan man jo sagtens.

Elisabeth: Det kan også sagtens lade sig gøre, ja. Jeg synes, der er noget vigtigt i det, du siger der, det er jo netop det der med, hvad du selv ville gøre, hvis du skulle gå ud og bygge i dag, at det ville være vejen for dig jo.

Elisabeth: Det er helt sikkert. Men nu har jeg jo set både gode og dårlige eksempler. Jeg har faktisk lige set et eksempel på en lille håndværksmester, som har stået for det hele og afleveret det mest perfekte hus, jeg nogensinde har set.

Morten: Dejligt.

Elisabeth: Der har ikke været noget at udsætte, hverken i byggeprocessen eller efterfølgende. Så det kan sagtens lade sig gøre, men man skal bruge tiden på at finde de rigtige håndværkere eller det rigtige byggefirma. Man skal bruge den tid, der går på at prøve at sammenligne det så godt som muligt og finde ud af at kigge på deres udstillingshuse, hvis det er de store firmaer, der har det. Og finde ud af, hvad kan man komme igennem med. Det kræver faktisk rigtig meget at bygge. Det er folks drøm, de lever ud. Og når du bygger fra scratch, så er det jo din drøm, du lever ud, og det er helt ned i materien. Og så skal folk også have det, de får eller betaler for. Og det, de drømmer om.

Markedet, kvaliteten og de rigtige valg

Morten: Men dem tænker jeg også, du har set mange af. Er det ikke rigtigt? Så lander de vel på dit bord?

Elisabeth: Ja, dem har jeg desværre næsten hver dag. Men jeg har også solskinshistorier. Jeg har begge dele. Jeg vil da sige, at jeg tror, jeg har haft næsten 600 byggerier igennem de sidste tre år. Det er faktisk ret mange. Så har jeg flest solskinshistorier. Flest historier, hvor det går rigtig, rigtig godt.

Morten: Det er da en positiv nyhed, kan man sige.

Elisabeth: Ja, men der er virkelig mange, hvor det kører rigtig godt. Og de fleste byggeledere på pladserne vil jo rigtig gerne have et godt forhold til dem, der bygger. Men altså, der lander hver dag eksempler på det modsatte, desværre.

Morten: Er det så et udtryk for, at det er nogle få brådne kar, som egentlig tæller alle de her historier? Eller er det nogle nybyggere, der måske heller ikke har været dygtige nok til at forberede sig? Kan du give nogle råd i forhold til, hvordan man bliver den næste solskinshistorie?

Elisabeth: Jeg tror, det er en kombination. Der findes nybyggere, som ikke følger ret meget med, og som for eksempel vælger at fravælge både at have en byggesagkyndig på og have en juridisk gennemgang. Og i min verden er det totalt tumpet. Jeg ville aldrig nogensinde, til trods for at jeg ved meget om byggeri, bygge uden at have en byggesagkyndig ved min side. Det er tumpet for mig, fordi du kan ikke selv. Og dem, der bygger, mange af dem er jo kontorfolk, ligesom jeg er, og ved altså ikke nok om byggeri. Det er den ene ting.

Elisabeth: Der findes også brådne kar. Heldigvis er der også nogle af dem, der er lukket. Og så kan der engang imellem ske fejl, og under coronatiden, hvor der var flere, der ville bygge, end der egentlig var kapacitet til, så skete der fejl og mangler. Og det skal også bare siges, at det er levende mennesker, der bygger husene, det er levende materialer. Der er krig i Europa, der er grund til, at man ikke kan få materialer. Der er mange ting, der gør, at tingene ikke altid spiller 100%, som de burde.

Morten: Vi ser en meget høj inflation. Men når jeg taler med byggefirmaer og producenter, så kan jeg også høre, at byggeriet nærmest er gået i stå, kan man sige. Jeg ved ikke, om du kan genkende det billede.

Elisabeth: Jeg vil sige, siden august sidste år til nu, er det da gået rigtig meget ned ad bakke. Jeg får stadigvæk sager ind. Der er stadigvæk folk, der bygger, men helt klart, byggefirmaerne har desværre måttet opsige mange medarbejdere. Det går helt stille, men det nærmer sig et nul.

Morten: Men betyder det så, at det faktisk er blevet nemmere at blive nybygger i dag, end det var for et år eller et halvt år siden?

Elisabeth: Ja, jeg vil sige det på den måde, at der er mange byggefirmaer, der er sultne, og bygherre godt kan forhandle sig til ekstra rabatter. Jeg har lige set nogen, der blev tilbudt, som var meget, meget langt med ét byggefirma og var sådan derhenne lige, hvor vi skulle til at godkende kontrakten endelig, så blev de kontaktet af et andet byggefirma, der ville give 200.000 i rabat på det samme hus. Det er rigtig mange penge. Men jeg vil så til gengæld sige, at der er forskel. Jeg synes, man kan forhandle sig til de samme ting rent juridisk. Men det er helt sikkert, at man som bygherre, hvis man går lidt hårdt til byggefirmaerne, nok kan forhandle sig til lidt bedre priser, end man kunne før.

Morten: Men der må også være noget med, at det måske er de dygtige folk, der er tilbage i branchen.

Elisabeth: Ja, det kan man sagtens. Der er da ingen tvivl om, at byggefirmaerne, dem de har opsagt, det er så dem, der har været de dårligste. Jeg håber da egentlig også, at det er de gode, der er tilbage.

Elisabeth: Generelt synes jeg da, at danske håndværkere er utrolig dygtige. Og jeg er fuldkommen enig med dig i, at man ikke kun skal kigge på prisen. Det er det dummeste, man kan. Det her er en bolig, man måske skal bo i i 30 år. Så det, man skal kigge på, det er mere, får man det, man gerne vil have, og er man tilfreds med det?

Elisabeth: Og det gælder jo for eksempel også, når vi snakker dagbøder. Selvfølgelig skal der være dagbøder, men måske hvis man stod i den situation, at man kunne se, de ikke kunne nå det, eller en byggesagkyndig kunne se, de ikke kunne nå det, så var det måske bedre at give afkald på dagbøder og sige, I får 14 dage mere gratis, men vi vil hellere have leveret et hus, der er i orden.

Elisabeth: Så det, jeg tænker, er, at man kan komme rigtig langt også ved at behandle de håndværkere, der er der, rigtig godt. Det plejer at give pote. Og det vil være godt at sætte 2-3000 af til at købe sodavand og bajere og komme med morgenbrød en gang imellem til håndværkerne. De er mennesker ligesom os andre. De sætter også pris på, at der er nogen, der sætter pris på dem.

Ekstraomkostninger og vigtige kontraktpunkter

Morten: Men prøv at høre, noget af det, vi talte om, inden vi hoppede ind i podcast, det er også, at der jo også er nogle risici i det her. Det handler jo meget omkring økonomi. Og der er også nogle ekstra omkostninger, der kan løbe på sådan et byggeri. Kan du ikke prøve at sætte lidt ord på det, og hvordan man egentlig kan undgå det?

Elisabeth: Nu var vi inde på omkring betaling, at jeg foretrækker, at folk betaler, når de får nøglen. Det var så den ene ting. Så vil folk jo selvfølgelig gerne undgå ekstra betalinger. Og hvad kan det være? Jamen, det kan jo for eksempel være, hvis energiberegningen ikke holder vand, at der skal solceller på. Og de energiberegninger bliver først lavet, når man har skrevet under. Der skal man ud og have en ekstern ingeniør til at lave dem. Og det vil sige, man ved rent faktisk ikke, om der skal solceller på eller ej. Så der skulle man gerne have noget ind i kontrakten om, at man skal prøve med ekstra isolering så langt, som man kan. Man kan ikke isolere sig ud af alle problemer. Men så langt hen man kan, sådan at man kan undgå solceller. De solceller, man sætter på for at få energiberegningen til at passe, hvis den ikke kan passe, de koster typisk omkring knap 40.000 og er egentlig ikke særlig meget bevendt.

Elisabeth: Den anden ting er sådan noget som, at man skal være sikker på, at vinterforanstaltninger, hvis man bygger hen over vinteren, er med. I de fleste kontrakter er der ganske almindelige vinterforanstaltninger, altså afdækning af materialer og sådan noget på. Men hvis man for eksempel står med et hus, der ikke er lukket af, og det bliver hård frost, og man ikke kan arbejde inde i huset, så kan det blive en dyr affære. Så skal man i hvert fald være sikker på, enten at det er med i kontrakten, eller at man som bygherre kan sige, jamen meteorologen siger, at der er hård frost de næste 14 dage, så vi lukker bare byggepladsen de 14 dage. Vi bor fint, hvor vi bor, sådan at man ikke får ekstra omkostninger der.

Elisabeth: Så skal man være meget sikker på, når man underskriver en kontrakt, om man skal være gået i jorden inden for seks, ni, tolv måneder, som der er flere byggefirmaer, der opererer med, fordi hvis man ikke kan få byggetilladelsen hurtigt nok, betyder det måske, at de ikke når at gå i jorden, og så kan man risikere, at man får ekstraregninger op til halvanden procent per påbegyndt måned.

Elisabeth: Så skal man være sikker på, at man har fået tilbud på ekstra fundering. Det vil sige, man skal have fået foretaget de boreprøver, der skal.

Elisabeth: Hvis man køber en grund, og man vil lade den ligge og ikke helt ved, hvad man vil bygge med, kan det være en god idé at udnytte det potentiale, der er i en købsaftale ved køb af grund, at man har 20 dage som standard til at få taget boreprøver. Og hvis de så viser ekstra fundering, at man kan få noget godtgjort af sælger eller lade handlen gå tilbage.

Morten: Ja, okay. Det virker til at være et godt råd, og noget hvor folk har brændt nallerne nogle gange på det.

Elisabeth: Ja, men de skal sørge for at få mere end 20 dage, for det er ikke altid, det kan nås. Men man kan altid få 30 dage uden problemer.

Elisabeth: Og ellers skal man jo i hvert fald, hvis man så har et byggefirma på, når man endelig siger go og accepterer kontrakten, så skal man have prisen på ekstra fundering. Og man skal også have prisen på bortkørsel af jord. Og der er rigtig mange, der tjener penge på, hvis de selv får bortkørt jord i stedet for at få byggefirmaet til det. De kan spare op til halvdelen, sommetider mere.

Morten: Okay. Og det lyder som et godt tip, der kommer der.

Elisabeth: Så skal man være sikker på, at hvis man ikke får byggetilladelsen, og det skyldes byggefirmaet, der ikke har gjort deres forarbejde godt nok med at læse servitutter og deklarationer og hvad der ellers måtte være af lokalplaner, at man kan komme ud af kontrakten igen uden at skulle betale for andet end boreprøverne. Der er byggefirmaer, de vil gerne have penge for de tegninger, man så ikke kan bruge til noget. Og det skal de ikke.

Morten: Jeg synes, jeg har læst nogle af de her steder med, at den tid, vi også har været i, der har priserne jo også svinget meget på markedet og specielt mest opad. Og der er også nogen, der er blevet præsenteret for nogle store prisforhøjelser. Kan man skrive sig ud af det i nogle kontrakter?

Elisabeth: Jamen, der er flere byggefirmaer, som har faste priser i hele byggeperioden, hvor du ikke møder prisstigningerne. Det vil jeg da foretrække. Men dem, der har med, at du skal gå i jorden inden for for eksempel 12 måneder, der stiger prisen heller ikke, hvis du bare går i jorden inden for 12 måneder. De fleste af de typehusfirmaer, jeg har, de kører med rimelig faste priser. Hvis momsen, altså offentligretlige udgifter, sådan noget som momsen, ændrer sig i opadgående retning, så giver de sig alle sammen ret til at ændre momsen.

Morten: Det er vel egentlig fair nok.

Elisabeth: Det er vel egentlig fair nok, ja. Men ellers tænker jeg, at det var sådan de store ting, man skulle være opmærksom på.

Byggefasen, aflevering og fejl og mangler

Morten: Det leder mig også videre til det næste område, og det var jo lidt det her med byggefasen og specielt det her omkring, vi har talt lidt om det her med at få en byggesagkyndig på. Men jeg ved også, du har nogle holdninger til det her med, at når huset så skal til at afleveres, og vi begynder at være færdige med byggeriet, og nogle gode råd, vi kan tage med os der.

Elisabeth: Ja. Jeg tager lige lidt omkring det der med, når du så får kontrakt igennem, og forhåbentlig en byggesagkyndig på, det vil være helt klart et must for mig. Så skal man jo gå kontrakten igennem og kigge på nogle faser, som også er vigtige, inden vi kommer til afleveringen. Og der kan man sige, der er mange ting. Man skal være sikker på, at byggefirmaet vil udlevere de ting, som den byggesagkyndige gerne vil have. Det er tegninger, fundamentsplan, statik og alle sådan nogle ting. Og der er desværre nogen, der mener, at det skal de ikke udlevere. Det er raketvidenskab. Og de fleste firmaer, de udleverer dem uden bøvl. Og dem skal den byggesagkyndige simpelthen have for at kunne lave sit arbejde.

Elisabeth: Og så kan man sige, når man så går kontrakten igennem, så skal man jo gå ind og kigge på de ting, som folk selv har i forhold til kontrakten, de ønsker de har, der ikke må ryges indenfor for eksempel. Det må der heller ikke ifølge lovgivningen, men der er nogle firmaer, der ikke vil garantere det. Sikre sig, at mursten og træ kommer fra samme batch. At man kan få refunderet afsatte beløb, at man kan få ændret i plantegningen uden at det koster ekstra, at man får dokumentation for byggeskadeforsikring, energimærker og trykprøvning, når man nærmer sig afslutningen. At man får snakket om, om man skal have frisk luft-modul, trigger-modul, fordi vores huse er så tætte, at emhætten ikke kan starte, medmindre du åbner et vindue. Alternativt får lavet noget andet.

Elisabeth: Og så få snakket om, det er min kæphest det her, klinker. Klinker i badeværelse, vælg de samme til væg og gulv. En 60-60 klinke, der er populær, den må være fra 59,7 til 60,3. Og vælger man to forskellige slags til væg og gulv, så er det ikke sikkert, fugen ser godt ud, men det er ikke reklamationsberettiget.

Morten: Nej, okay. Den havde jeg i hvert fald aldrig nogensinde tænkt på.

Elisabeth: Nej, det er min kæphest. Men det er også det samme i et gangareal, der typisk er 130 centimeter. En 60-60 klinke går ikke op i 130. Så det smarteste er at få en klinke i midten og så en i hver side, der er lidt over en halv. Men alle de her ting, få snakket dem igennem, få lavet en aftale med flisemuren eller byggefirmaet om, at man må komme, når flisemuren starter op. Så man kan være der og lige bruge 15 minutter på at snakke med flisemuren om, hvad vil jeg gerne. Så får man et bedre byggeri.

Morten: Jeg så faktisk nogle billeder af nogen, der havde fået lagt fliser, hvor de startede ude i den ene side og så lagt over af. Og det så jo faktisk forfærdeligt ud. Men det var igen en af de ting, som jeg aldrig nogensinde ville have tænkt på. Så den er skrevet ned, kan du tro.

Elisabeth: Jamen, jeg har også set nogle billeder, hvor det ser mere end skrækkeligt ud. Og det er jo det, man ser hver dag, når man kommer ind i gangen. Det vil man blive ved med at se alt den tid, man bor i huset. Og det er sådan nogle ting, man bliver bare nødt til at være med i materien, når man vil bygge.

Elisabeth: Men så kom vi til det, du siger med afleveringen. Det er jo sådan set også noget, du skal tage stilling til, inden du indgår kontrakten, fordi når du nu betaler alle de her dejlige mange penge og får en nøgle afleveret, forhåbentlig er huset sådan, at man kan ibrugtage det, så skal man jo gerne have alle de her fejl og mangler afhjulpet, der er. Og det kan ikke undgås. Der er næsten altid fejl og mangler. Og selvfølgelig er der det. Det er levende materiale, det er mennesker, der bygger.

Elisabeth: Når det så er sagt, så skal der være nogle rimelige regler. Og de fleste byggefirmaer skriver så pænt og flot i deres kontrakter, at de kommer inden for otte uger eller seks uger og afhjælper fejl og mangler, men der står ikke noget om, hvad der sker, hvis de ikke gør. Og der har jo desværre, hvor der var travlt, været mange eksempler på, at det ikke er sket. Der er selvfølgelig, hvis man ikke kan skaffe materiale og sådan noget, så kan man jo heller ikke komme, og sådan er det. Men det skal ikke være slendrian. Og der skulle man helst enten have nogle aftaler ind, eller begge dele, at man kan tilbageholde beløb svarende til, hvad udbedring af mangler koster, og eller at byggefirmaet har otte uger til at komme og udbedre fejl og mangler, og hvis de ikke gør det, at man kan få andre håndværkere til at udbedre fejl og mangler på deres regning.

Morten: Ja. Så skal man have den byggesagkyndige med til afleveringsforretningen også.

Elisabeth: Det går super hurtigt med at sætte 100 stykker blå tape på alle de steder, hvor der er malermangler, så det kan man ikke selv.

Morten: Hold da op. Der er mange ting, man skal have styr på som nybygger.

Elisabeth: Ja, jeg er slet ikke færdig endnu. Jeg kunne godt tage et par timer mere.

Morten: Det er jeg slet ikke i tvivl om.

Elisabeth: Men heldigvis går de fleste byggerier jo rigtig godt. Jeg hører jo selvfølgelig om mange af de dårlige, fordi folk ringer til mig, enten nogle byggerier, jeg selv har været involveret i, eller andre der har fået bygget og som står i nogle kradse situationer. Men jeg tænker på, at vi også bygger rigtig mange huse, hvor det bare kører derudaf. Og der er mange dygtige byggefirmaer, og der er rigtig mange dygtige håndværkere.

Outro: Det bedste råd og hvor man finder Elisabeth

Morten: Elisabeth, prøv at høre, vi nærmer os sådan set afslutningen på den her samtale, men vi bliver nødt til at få dit bedste råd med til nybyggere. Jeg er klar til at skrive ned det bedste råd, du kan komme med her.

Elisabeth: Jamen, jeg synes, at man skal give sig den tid, det nu engang tager, og lade være med at forsøge at jagte igennem, fordi man gerne vil blive lovet, at nu kan huset stå klart den 1. november, og det vil man gerne. Hellere lade det stå færdigt 1. december eller 1. januar og give sig god tid til også selv at sætte sig ind i kontrakterne, alliere sig med nogle gode rådgivere, som man har tiltro til, og lade være med at tro, at man kan få en kvorker i stedet for en byggesagkyndig, for det kan man ikke. Og så er den byggesagkyndige vigtigst, ikke kvorkeren. Men også at man juridisk får gennemgået kontrakten af nogen, der ved noget om entreprise.

Morten: Lige præcis. Og prøv at høre, det har været helt vildt spændende og interessant at høre om det her. Der er helt sikkert nogle ting, vi også skal have styr på, når vi skal til at bygge. Elisabeth, hvis man skal have fat i dig, jeg ved, du ikke har en hjemmeside. Hvis man nu har lyttet på dig her, og man gerne vil have fat i dig til at gå igennem med noget, hvordan og hvor fanger man dig henne?

Elisabeth: Det gør man på elisabeth@jura.dk.

Morten: Det var så nemt. Og det er Elisabeth med s og ikke med z, som måske nogen kunne få ledes til at tro.

Elisabeth: Nej, det er det. Jamen, jeg er jo på Facebook og Messenger, så man kan sagtens få fat i mig. Men jeg har ikke en hjemmeside. Jeg har ikke haft brug for den endnu.

Morten: Nej, lige nøjagtigt.

Elisabeth: Jeg er heldig ved at have glade kunder, som regel.

Morten: Og det er jo også derfor, at du er blevet anbefalet til at komme med i podcasten her. Det er jo fra kunder og fra samarbejdspartnere, du har. Det er jo helt fantastisk.

Elisabeth: Morten, det er bare det, at jeg kunne have snakket om det her til på mandag, men det har du jo ikke tid til.

Morten: Nej, det har jeg desværre ikke. Og ved du hvad, det er også det, der leder frem til, at jeg vil sige tusind tak, fordi du havde lyst til at bidrage den her halve times tid. Og tak fordi du havde lyst til at dele de her gode råd ud.

Elisabeth: Selv tak. Jeg vil sige en ting, det er, at jeg synes ikke, at man skal være bange for at bygge, heller ikke nu her, selvom der er krig. Jeg synes, der er mange gode byggefirmaer. Jeg synes bare, man skal se at komme i gang, hvis man har en drøm.

Morten: Sådan. Tak, Elisabeth. Kan du have en god dag?

Elisabeth: Jamen, i lige måde, tak.

Morten: Tak, fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.