Tæt på bundløs

Intro

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. I denne podcast inviterer vi andre nybyggere, rådgivere, leverandører, ja, alle der har noget på hjerte om byggeri, til at dele deres erfaringer. I dag skal vi nørde jord. Det skal vi sammen med Jesper Ravn fra Frank Miljø og Geoteknik. Det kommer til at handle om blandt andet boreprøver, jordbundsundersøgelser, miljøundersøgelser, ja, alt det, der skal til, før vi faktisk begynder at sætte huset. Jamen Jesper, velkommen i Drømmevillaen.

Jesper: Tak.

Morten: Eller så er det måske egentlig mere dig, der skal sige velkommen til, fordi jeg sidder jo hernede ved jeres hus nede i Horsens.

Jesper: Ja, velkommen til.

Morten: Tak for det. Og det, vi skal tale om i dag, det er jo geoteknik.

Jesper: Ja.

Morten: Men inden vi hopper ind i det, lad os da lige høre lidt om dig og din baggrund.

Jesper: Ja, jamen, jeg er 44 år og har arbejdet her snart i 20 år med geoteknik. Jeg er uddannet ingeniør fra Aarhus. Og det er stort set det, jeg har beskæftiget mig med i mit voksne liv.

Morten: Så du har fået jord under neglene, kan man sige.

Jesper: Ja, det kan man sige.

Morten: Ja, jamen, hvad er det for et hus, vi egentlig sidder i her? Frank Miljø og Geoteknik.

Jesper: Ja. Vi har to kontorer. Det er det ene af dem, og vores adresse her i Horsens er ligesom udgangspunktet for vores arbejde på Jylland og Fyn. Det er her, kontordelen sidder, og vi har mange af vores materialer. Og så har vi vores borefolk, de er i sig selv, om man vil, der er ude og lave alle de undersøgelser, vi har fået sat i verden.

Morten: Og hvem er det, I arbejder for? Er det både private og kommunale og statslige projekter? Alt, hvad der er med byggeri at gøre?

Jesper: Ja. Alt. Parcelhuse, motorveje laver vi meget af lige nu. Huse ud til vandet nede i Vejle, havneudvidelser. Borer der en gang imellem ude på vandet også. Det er sjældent, men det sker. Ja. Det er kortboringer, det er meget dybe boringer. Altså boringer, der måske tager en time, til boringer, der tager flere uger. Så vi laver undersøgelser til alt, der skal stå på jorden.

Morten: Ja, lige præcis.

Jesper: Eller i vandet.

Hvad geoteknik egentlig handler om

Morten: Og det er jo også overskriften. Det bliver lidt det her med geoteknik. Kan du ikke lige prøve for os, der ikke aner noget som helst omkring det her emne, at fortælle os, hvad handler det her om?

Jesper: Jo. Det, vi laver, det handler egentlig om at finde ud af, hvad er jorden? Hvad for nogle egenskaber og parametre kan den tilbyde i forhold til det, vi gerne vil med den? Så skal man bygge et hus, så kan det være så simpelt som bare at finde ud af, hvor meget muld der skal fjernes, for at man kan bygge noget ovenpå. Nogle gange er det mere kompliceret, så man er nødt til at lave en sandpude. Nogle gange er man nødt til at forstærke fundamentet. Og når vi er ude i de lidt mere ekstreme, så skal der nogle gange slås pæle i jorden. Det kan også være til veje, hvor man finder ud af, den jord, vi har, hvad kan den tilbyde i forhold til de veje, vi skal bygge? Nogle gange skal de jo graves ned i jorden. Kan jorden stå selv? Hvor meget vand er der nede? Andre gange skal de bygges på dæmninger. Kan jorden så holde til alt det, der skal ovenpå den? Det kan også være højhuse. De stiller lidt større krav til jorden.

Morten: Det kunne man forestille sig, ja.

Jesper: Ja, fordi trykket er simpelthen bare større. Og kan man så lave det traditionelt med et stort fundament, eller skal man have pæle under og sådan noget? Det kan også være til noget for Energinet, så vi kan få transporteret noget mere el rundt i landet. Det kan også være sådan noget infrastruktur. Vi slås også meget med vandproblemer i Danmark. Så der er alle de her forsyningsselskaber, de er ved at få delt ledningerne op, så vi har kloak for sig og regnvand for sig, sådan så vi kun renser det, der er beskidt. Og det foregår jo typisk inde i byerne, så det er vigtigt at finde ud af, den jord derinde, er den ren eller forurenet, og kan vi bare grave et stort hul, og så bliver alt omkring det stående, eller hvad skal vi egentlig?

Morten: Men det naive spørgsmål her, som en som overhovedet ikke aner noget omkring det her: Jord, det er vel bare jord, er det ikke?

Jesper: Nej, det er meget forskelligt. Det havde jeg nok forventet, det svar også. Ja. Jamen det kommer meget an på, hvor vi er henne. Hvor vi er nu, synes jeg selvfølgelig også, det er det simple jord. Det arbejder vi også meget med, men det er det simple jord. Bevæger vi os nordpå, så har meget af landet deroppe været dækket af havet. Så den er meget speciel og kan være lidt mere udfordrende. Bevæger vi os ud vestpå, så forbinder folk det tit med sand. Går vi meget vestpå, så bliver det klitter. Og bevæger vi os østpå, der er også meget ler ovre. Det er rigtig svært at få sand. Så det giver nogle andre udfordringer med, at der er knaphed på nogle ressourcer. Så det er det, det handler om at finde ud af: Hvad kan jorden tilbyde i forhold til det, man gerne vil bruge den til?

Morten: Ja, lige præcis. Og inden vi gik ind i podcasten her, så viste du mig også et kort ude på gangen, I har, omkring forskellige jordbundsforhold afhængigt af, hvor man bor henne i Danmark.

Jesper: Ja.

Morten: Og det vil vi prøve at linke op til, fordi det var faktisk meget interessant. Jeg gik jo straks ind og kiggede på vores adresse og så efter, hvor det var henne, og hvordan ser det ud der, uden at jeg overhovedet selvfølgelig kan tyde det. Men det viser jo noget om den forskellighed, der selvfølgelig er i Danmark.

Jesper: Ja, Geus har brugt meget tid på at prøve at kortlægge Danmark. Hvorfor er landet blevet, eller jordbunden i alt, blevet som den er? Og der har specielt vores istider spillet rigtig meget ind, som gør, at landet er blevet meget forskelligt, hvad jordbunden angår.

Rapporten og risikoen ved at bygge uden viden

Morten: Så hvad er egentlig slutproduktet, som I leverer? Hvis jeg kommer som nybygger til jer og har brug for at få noget vished om det her, hvad er jeres produkt egentlig? Hvad er det, jeg får af jer?

Jesper: Jamen det er egentlig meget simpelt. Vi sælger viden. Og den viden leverer man typisk i rapportform. Så det, man får af os, det er en forklaring på, hvad det er for noget jord, og i forhold til det, du havde tænkt dig at gøre med den, bygge et hus for eksempel, hvordan kan du så bygge det? Og så her det seneste årti er man blevet meget mere opmærksom på konsekvenserne af, hvordan vi har behandlet vores miljø. Så der er både kommet noget ny lovgivning omkring, at man ikke bare kan flytte rundt på jord alle steder, som man har lyst til. Og mennesker er også blevet mere opmærksomme på, at det måske ikke er alle steder, det er lige smart at bo, fordi der kan være nogle kraftige forureninger.

Morten: Jamen jeg tænker, forurening, det kommer vi ind på lidt senere i podcasten. Så du siger, resultatet, det er egentlig den her rapport. Og vi har aftalt, at vi laver et eksempel, som vi også lægger op i show notes på podcasten. Så folk kan gå ind og se, hvad det her er. Er det noget, jeg kan tyde som almindelig privatforbruger, eller er det bare et dokument, jeg skal tage med til byggevirksomheden og så sige, jamen det her er vilkårene?

Jesper: Ja. Jamen vi har faktisk brugt lang tid på både at udvikle og tænke: De her rapporter, vi leverer til almindelige mennesker, hvordan skal de være? Og de skal ikke være, som når en stor rådgiver henvender sig. Det skal være sådan, at almindelige mennesker bedst muligt kan forstå dem. Så de har brug for mindst mulig rådgivning bagefter. Ikke at man ikke må ringe, men vi gør faktisk meget ud af, at folk selv kan forstå så meget som muligt. Det gør dem meget bedre i stand til at stille nogle gode spørgsmål. Så de er skrevet i så godt dansk, som det nu kan blive i forhold til, at man ikke er lægmand.

Morten: Jeg tænker lidt på, du må have set rigtig mange eksempler for forskellige husbyggere på det her. Du må jo have set dem, hvor det bare er gledet igennem, men du må også have set nogle skræmmeksempler. Og nu ikke fordi vi nødvendigvis skal tale ind i skræmmeksempler, fordi det er typisk også dem, man hører om. Men hvad er det, vi skal være opmærksomme på som nybyggere i det her? Hvad er worst case-scenariet alligevel, som vi kan kigge ind i?

Jesper: Ja, altså worst case er jo, at man får bygget et hus, og det så slår nogle revner eller et eller andet bagefter. Måske bliver ubeboeligt.

Morten: Har I haft eksempler? Har du set eksempler på det?

Jesper: Ja. Det er sjældent, det er så slemt, at den eneste vej kun er at brække det ned. Men ja, der er huse, hvor vi også laver undersøgelser til det, hvor man prøver at finde ud af, hvorfor huset ikke er i den stand, det burde være i. Hvad er det, man har overset nede i jorden eller slet ikke kigget efter? Og man kan sige, det er en dyr proces. Det er rigtig dyrt at lave om på ting, der allerede er bygget. Specielt den del, der er nede i jorden. Så det må være det, man skal undgå. Det er at få bygget noget, der ikke duer.

Morten: Det lyder som en god plan. Det lyder som en god plan.

Fra opkald til jordprøver i laboratoriet

Morten: Turen til Horsens bød selvfølgelig også på en tur i laboratoriet, hvor vi skal ned og nørde lidt med jordprøverne. Jamen Jesper, så er vi jo simpelthen kommet ned i jeres laboratorium nu.

Jesper: Ja.

Morten: Så nu står vi jo med de her jordprøver, og så har vi jo egentlig talt om at snakke lidt omkring selve processen for, hvordan det her foregår. Og jeg tænker, det her er jo slutproduktet, eller en del af det, eller en del af analysen, så der må jo være nogle ting, der går forud for det her.

Jesper: Ja, jamen det her er helt klart en del af rejsen. Man kan sige, alting starter jo med, at der er nogen, der har et eller andet behov. Og tit så ringer eller skriver de til os. De har en drøm om et eller andet. Det kan være at bygge et parcelhus for eksempel. Og så ringer de til os og spørger lidt ind til, hvordan man gør det, for der er ikke ret mange, der ved noget om det, vi laver. Hos os gør vi meget ud af, at man skal rådgives rigtigt fra starten af. Det vil sige, vi prøver sådan at hjælpe med: Det område, man vil bo i, hvad kan man så forvente i det? Har vi nogle undersøgelser i nærheden, der kan give os noget inspiration til, hvad man kan forvente? Vi tager også udgangspunkt i det, man skal bygge. Det er ikke helt ligegyldigt, om man skal have en kælder for eksempel. Der er også nogle områder, vi ved, der er dårlige. Så kan man lige så godt starte med at tilbyde det så vidt muligt rigtige fra starten af. Det gør det både nemmere for dem, der skal bruge det og forholde sig til, og det undgår også, at vi ender med nogle utilfredse mennesker, fordi vi er nødt til at supplere. Når vi så er kommet til enighed om, hvad der skal laves, så er der nogle småting, vi skal have på plads, men så er det egentlig bare afsted ud til, hvor der skal bygges, og have boret nogle huller i jorden.

Morten: Så der kommer den her lastbil, vi ser med det her store bor på.

Jesper: De findes meget forskellige, men ens for dem alle sammen er, at der er et bor på. Ja. Og den borer et hul i jorden. Den laver lidt forsøg, når den er derude, og så tager den nogle af de prøver med, du kan se her. Og det handler om to forskellige ting. Forsøgene derude handler om, hvor hård jorden er, når den er der, hvor den er. Og prøverne her handler om at finde ud af, hvad det så er for noget jord. Har det nogle specielle egenskaber, vi skal tænke ind i det hele? Og kan man i det hele taget bygge på den? Hvor langt skal man ned for at kunne bygge på den? Og der har vi en lille time af geologer, som simpelthen står og nørder i det her dag ud og dag ind og skiller alle prøverne helt ad for at finde ud af, hvad er det her egentlig? Og de har en baggrund i geologien og dannelsen af vores jord, så de har meget godt styr på, hvordan tingene er blevet til. Og det bruger de til at formidle videre til de ingeniører, som sidder med og skal lave det endelige produkt.

Morten: Så det er simpelthen jordprøver, så alle de jordprøver, I tager rundt i Danmark, eller i Jylland Vest, de kommer ind i det her rum her, og så sidder teamet herinde og analyserer.

Jesper: Ja, så sidder der et hold her og prøver at finde ud af, hvad det er, og hvad man kan bruge det til. Er der nogle specielle ting ved det?

Morten: Hvordan analyserer man egentlig det?

Jesper: Jamen, det er meget nemt. Det er fingrene ned i det. Og som så mange ting i vores virksomhed, så er erfaring og viden helt essentielt for at lave det, vi laver.

Morten: Okay. Så det er simpelthen, det her, det er hjernen i operationen, det er herinde, det sker.

Jesper: Det er en del af det i hvert fald. Ja. Og man kan sige, at alle processer egentlig er vigtige for os. Det er også vigtigt, når vi er ude i marken, at vi er omhyggelige derude. Det er et håndværk at bore hullerne, få det lavet ordentligt, få nogle rene prøver med hjem, sådan så dem, der skal arbejde videre med det, står med så godt et udgangspunkt som overhovedet muligt. Det er vigtigt, at dem, der bedømmer det, er omhyggelige med det, får fundet detaljerne i det. Så når dem, der skal arbejde videre med det og lave slutproduktet, så har de så gode forudsætninger som overhovedet muligt. Og for den sidste er det sådan set også vigtigt, at man har en god afklaring på, hvad det egentlig var, der skulle bygges. For som jeg startede med, er det ikke helt ligegyldigt, om man skal have en kælder i.

Hvor dybt man borer, og hvorfor eksisterende byggeri ikke er nok

Morten: Nej, lige præcis. Hvordan afgør man egentlig, når man står derude, hvor dybt man borer?

Jesper: Ja. Jamen, vi prøver allerede, når vi sælger det, at opsamle så meget viden, vi overhovedet kan. Det kan være, vi har boret tæt på. Det kan være, vi har nogle erfaringer for området. Og det prøver vi at samle til vores bedste bud på, hvad der er det nødvendige. Men ellers er det op til den, der borer, at prøve at beslutte, er det så der, vi ønsker at ende? Og de har selvfølgelig noget erfaring med det. Der er også nogle ting, man ved, man ikke vil ende i. Så det er egentlig noget, der bliver besluttet 90 procent på forhånd og 10 procent ude i marken.

Morten: Okay. Ja. Vi talte lidt om, at nu handler det her jo ikke om vores byggeri, men alligevel. Vi har jo et eksisterende hus, der står. Så vi behøves vel egentlig ikke at ringe til jer. Er det sådan at forstå?

Jesper: Nej, jamen der er mange, der tænker, at der har stået noget, så der kan nok stå noget igen også. Og det er sikkert også rigtigt nogle gange. Men nogle gange oplever vi jo også, at man egentlig ikke har taget stilling til det, man har fjernet. Var det egentlig i en god stand? Og tit så gamle byggerier, de kan også bare holde til lidt mere end de nye byggerier, hvor murstenene bare står snorlige. Mørtlen er ligesom glas. Så nye huse, der er bygget i gasbeton og mursten, de tåler næsten ingenting. Gamle huse, der bare er blevet pudset 100 gange, nogle gange kan man ikke engang se, de har været skadet. Så det er ikke altid, at det er den rigtige forudsætning.

Morten: Så selvom det er et eksisterende hus, man rykker ned, så bør man få lavet de her prøver?

Jesper: Ja. De gør nogle gode ting for dem, der får dem lavet. De skaber noget sikkerhed omkring det, de skal i gang med. Og hvis man ved, hvad det er, man skal bygge ovenpå, så får man også startet ud med de rigtige maskiner. Man får lavet den rigtige økonomi. Man kan lægge nogle ordentlige tidsplaner. Hvis det viser sig, at der skal fjernes 1000 kubikmeter sand mere eller jord mere, så har man måske de forkerte maskiner med, og alt, man skal købe ind bagefter, det har det med at blive dyrere også. Ja. Så det er en god forudsætning, ligesom med alt andet, man køber, at undersøge det lidt, hvad det er, man er ved at købe.

Morten: Det lyder som et godt råd i hvert fald. Ja, og det er altså ikke alting, man bare kan se ved at gå og stille sig på en grund. Man kan godt se, om den er skrå, men man kan ikke se, hvor langt der er ned til noget, der kan bære noget.

Morten: Jesper, tidshorisonten på sådan noget, når man ringer til jer, og til man har rapporten, er det måneder, man taler om, eller hvordan er det?

Jesper: Nej, der kan selvfølgelig være spidsbelastninger, men når vi er i normal drift, så er det typisk 10-15 arbejdsdage fra man ringer, til man har det i hånden.

Morten: Det lyder fornuftigt. Det lyder fornuftigt.

Jesper: Og det kan afhænge lidt af, hvis man har et meget stort byggeri. Vi laver jo også til veje og industri. Der kan undersøgelsen tage lang tid at lave, flere måneder. Men sådan et parcelhus, det tager typisk 10-11 dage.

Morten: Og så ender det op med her, der er sådan en boreprøve, som er kommet ud af laboratoriet her. Og det lander oppe ved jer på kontoret. Hvad sker der der så?

Jesper: Jamen, så går vi egentlig til det næste led i videnskabsfolkene. Vi har geoteknikere, som har en ingeniørbaggrund. Og de prøver at sætte den viden, vi har samlet omkring jorden, sammen med deres viden omkring byggeri. Så man laver typisk de her rapporter, der beskriver, hvad har vi egentlig fundet ud af? Alle de data, vi har opsamlet, hvad er det egentlig for noget? Så dem skriver man ind i rapporten. Og så hjælper vi med noget vejledning omkring, i forhold til det, du skal, så bør du overveje de her ting. Du kan forvente at bygge sådan her. Når du bygger, så skal du overveje de her ting. Det er ikke helt ligegyldigt, om det er en flad grund, eller det er en skråning. Hvis det er en skråning, så skal man måske til at forstærke den, hvis man vil have en kælder ind i den.

Morten: Ja, okay.

Jesper: Så der kan være mange ting, man skal huske. Og det er vigtigt at få med i sin økonomi og sin planlægning.

Morten: Det lyder fornuftigt. Ja.

Jesper: Og så ender det med den her slutrapport, som vi laver et eksempel på og deler.

Udfordringer i jorden og hvad det koster

Morten: Jesper, det var interessant at se nede i laboratoriet. Og som jeg også sagde, det er jo overraskende, at det er en meget manuel proces, der faktisk ligger i det.

Jesper: Ja.

Morten: Så det må jo være, det handler jo rent faktisk om viden. Så det handler om kloge hoveder, som du også sagde fra starten af. Så det har jeg lært af det her.

Jesper: Ja. Jamen, vi er meget afhængige af videnskab som en ressource her. Vores langt største ressource her hos os, det er mennesker. Vi har selvfølgelig nogle maskiner, der borer, men den viden, vi bruger og benytter os af, den er helt essentiel for, at vi kan lave det, vi laver.

Morten: Lige præcis. Jamen prøv at høre, hvis vi så lige prøver at tage den et skridt videre. Hvad er det så for nogle udfordringer, som vi kan støde på, når vi så laver nogle boreprøver ude i forbindelse med byggeri?

Jesper: Ja. Jamen, resultatet af de her undersøgelser kan jo være meget forskelligt. Her i Midtjylland er det de fleste steder til bare at bygge. Der er nogle enkelte steder, hvor der er nogle huller, der byder på, det kan være, der er fyldt meget jord på i forbindelse med, at man bygger et område. Så der skal laves en stor sandpude. Tit, når man bevæger sig ud ved havet eller nogle lidt specielle steder, så kan det være nødvendigt at forstærke fundamenterne også. Men vi finder også nogle steder, hvor man kan sige, det er ikke, fordi der ikke er en bund. Så det er ikke bundløst. Men de fleste mennesker synes det alligevel, når de ser, hvad det koster. Det kan være, at der er noget organisk jord fra noget gammel havbund og mose og sådan noget, der strækker sig så langt ned i jorden.

Morten: Hvad er langt ned i jorden her? Det har jeg slet ikke nogen fornemmelse af.

Jesper: Ja. Altså, tit så afhænger langt af økonomi. Hvad har man råd til? Så man kan sige, hvis det er et parcelhus her i området, så skal der ikke så meget til, fordi mange grunde er nemme at bygge på, så den skal virkelig have en god udsigt, før man kan sige, det kan løfte projektet og slå pæle i eller et eller andet. Men ellers kan man næsten slå pæle uendeligt langt ned også. Nu snakkede vi lige om, at nede i Vejle, når man kører over broen, så har jeg set en kirke, der er bygget ud i vandet. Det har bestemt ikke været billigt, tænker jeg. Og det er jo, fordi det har den værdi for dem. Når man bygger tæt på havet, så er der tit nogle udfordringer der også, der gør det dyrere både at købe grunden, men også at bygge på jorden. Så det kræver nogle mere ressourcestærke mennesker. Er vi inde omkring hovedstaden, så er grunden og tingene jo også bare mere værd derinde, så det kan tit godt bære det. Så det handler om at finde ud af, hvis der skal laves noget andet end bare at bygge, skal fundamentet forstærkes, skal der nogle pæle i jorden. Der er kommet nogle skruepæle og alt muligt, men det koster noget alt sammen. Så hvor langt ned, det er, når det er for dyrt.

Morten: Ja. Men kan man sige noget generelt om, hvis det er god jord at bygge på, er det så en halv meter, man skal ned, eller hvordan er det?

Jesper: Ja, de fleste kan godt leve med at skulle bygge lidt sand ind. Mange grunde er også lidt skrå, så man skal jo få rettet dem lidt op, og så skal man bruge lidt sand. Når vi begynder at skulle forstærke fundamenterne med pæle og sådan noget, så skal alt det, der står på pælen, jo bære sig selv, og så løber det hurtigt stærkt.

Morten: Og hvad taler man om der af en dybde, før man begynder på det? Kan man snakke om det?

Jesper: Ja, det er lidt forskelligt rundt omkring i landet, og det afhænger lidt af, hvor langt man har til sand som råstof. Her, hvor vi sidder nu, er der grusgrave omkring os i alle retninger. Og er man på Sjælland, så er det meget begrænset. Så herovre tænker jeg, at ved tre-fire meter begynder man nok at tænke i nogle alternativer. På Sjælland kan man ikke grave ret langt i jorden, så er det måske et par meter. Og så begynder man at gøre noget andet, fordi sand er så dyrt derovre. Men sådan mellem to og fire meter begynder de fleste at overveje at gøre noget andet. Man kan også opleve nogle pladsproblemer, fordi en sandpude skal være større end huset, og den bliver større og større med dybden. Og der kan blive nogle problemer med nogle naboer.

Morten: Ja, ja, lige præcis.

Jesper: Så det er ikke kun jorden, det kan også være det omkring en, der kan være med til at bestemme tingene.

Morten: Har I nogensinde været et sted, hvor I ikke har fundet bunden?

Jesper: Altså vi kunne godt, hvis vi ville, men der er nogle steder, hvor det ikke giver mening at fortsætte, hvis dem, der skal bruge grunden, vi ved, de ikke vil investere i en pælefundering for eksempel. Når vi så ved, at det ender med det, altså jorden kan ikke tilbyde andet, så giver det simpelthen ikke mening at fortsætte. Så på den måde har vi ikke fundet bunden.

Morten: Nej, okay.

Jesper: Fordi det er jo også en del af øvelsen, vi laver, at finde ud af, hvordan man kan bygge. Og det er klart, den variation, der er i det, den koster nogle penge. Og det er ikke alle, der har lyst til at følge rejsen til ende.

Morten: Nej, lige nøjagtigt. Vi talte også omkring at komme ind på det her med pris og hvad det er, man egentlig kan forvente. Så hvad koster det her?

Jesper: Ja. Jamen, hos os vil vi gerne prøve at sælge rådgivning allerede fra, man ringer ind til os. Så vi gør os meget umage med at søge al den baggrundsviden, vi kan. Der er nogle steder, man kan, nu så du kortet derude, som du vil lave et link til. Der er lidt viden der, og der er andre steder. Det kan også være, vi har lavet nogle undersøgelser selv i nærheden, eller nogle andre har. Der er også nogle områder, vi bare ved er dårlige, ud fra den viden vi har kunnet læse os til. Der kan også være noget omkring den måde, man vil bygge på. Hvis man vil bygge ind i en skråning eller have en kælder eller et eller andet, der er specielt, det koster som regel nogle penge og kræver noget mere. Er vi ude på en flad mark med nogle gode jordbundsforhold, så ligger det typisk i 7-10.000 plus moms. Og skal man have bygget færdigt, så har man tit brug for noget lidt mere rådgivning. Så jeg tænker, de fleste ender vel i 15-20.000.

Morten: Okay. Okay. Jamen, det er en god rettesnor for det.

Forurening, myndighedskrav og PFAS

Morten: Vi talte om det her med forurening, og det skal vi lige prøve at vende som noget af det sidste i samtalen her. Hvad er udfordringerne her, Jesper?

Jesper: Ja. Jamen, man kan sige, i den tid jeg har været her, har det gået fra at have ingen opmærksomhed overhovedet til at blive noget af det vigtigste. Noget af det, der gør det til noget af det vigtigste for folk, det er, at alle kan forholde sig til det. Alle har hørt om det. Og alle ved, at det er noget, der kan være dyrt at skulle håndtere. Det andet kan nu være lige så dyrt, hvis jorden ikke er i orden, men det har alle et forhold til. Myndighederne har også mere end med jordbund nogle krav til tingene. Typisk, hvis man er inde i byerne, så kan man ikke bare flytte rundt på jorden, som man har lyst til. Hvis man vil flytte noget ren jord hen til noget andet ren jord, så skal man dokumentere, at det er rent også nu. Der er også nogle steder, der er forurenede. Så hvis man har bygget der, så er man nødt til at undersøge, hvor forurenet det er, og er der noget afdampning oppe i lokalerne, eller hvad er der? Og hvordan beskytter vi os imod det i virkeligheden? Så forurening er blevet en del af vores rådgivning. Man kan sige, vi er jo også derude. Så der skal ikke så meget til for at lave nogle undersøgelser. I hvert fald ikke de mest almindelige. De fleste almindelige er jo bare at undersøge for de mest almindelige forureninger. Det er bly og tjære og brændstoffer og olier og sådan nogle ting. Det er tit det, man leder efter, når man er afsted. Tungmetaller. Og det er egentlig heller ikke så dyrt længere, fordi der er blevet solgt så meget af det.

Morten: Ja. Så det vil sige, at et sted som vi bor, kunne det være en gammel olietank for eksempel, som kunne have...

Jesper: Hvis man ved, der har været sådan en, så kan man lige så godt undersøge, om den er fjernet, og da den blev fjernet, var der så nogen, der undersøgte, om den var tæt, da den blev fjernet? Og hvis ikke, så kan man lede. Hvis man finder ud af, hvor den var henne, så kan man egentlig bare bore ned, tage nogle prøver og så se, er der noget forurening tilbage fra den? Hvis der ikke er, så behøver man ikke at ligge og tænke på det om natten længere.

Morten: Er det et myndighedskrav i forbindelse med byggeri? Og der er vel også forskel på, om det er et hus, man vælter, eller det er en ny byggegrund?

Jesper: Ja. Der er lidt forskellige krav. Typisk, hvis man er inde i byerne, så kan myndighederne godt stille nogle krav til, at man undersøger jorden, inden man flytter rundt på den. Og det er typisk et levn fra dengang, vi havde meget industri, og der ikke var så meget filter på bilerne. At det simpelthen er noget luftforurening, som ligger i overfladen af jorden igen, der er kommet ned med regn og sådan nogle ting. Så er der også nogle steder, man har mistanke om, at der kan være noget forurening. For eksempel en tankstation. Den dag den åbner, så bliver den kortlagt som måske forurenet. Der kan have været noget industri, som man tænker, der kunne have, det er typisk autoværksted og sådan noget. Typisk vil man også stille nogle krav til, at der bliver lavet nogle mere omfattende undersøgelser af, om der er nogle rester tilbage. Og man deler lidt ind i nogle forskellige kategorier: Noget, man har formodninger om, noget, man har en viden om. Og så er der så de her områder, hvor man bare tager hele arealet og har klassificeret dem som, hvis du flytter på det, så skal du i hvert fald finde ud af den øverste jord. Og hvis den er ren, så kan du bare fortsætte. Så hvis man er ude på landet, så er der typisk ikke så store krav.

Morten: Nu tænker jeg, det er meget fremme i medierne lige nu med PFAS og det, der sker inden for det. Har du nogen idé om, hvad det her kommer til at betyde for byggeriet?

Jesper: Jamen vi kan godt mærke det allerede lidt nu, fordi de undersøgelser, vi laver, der stiller man tit nogle krav til det. Og når myndigheder i hvert fald kører undersøgelser af det, så ønsker man at få det undersøgt også. Om der er PFAS i jorden. Og jeg tænker, noget af det handler om at få det kortlagt, hvor meget der er rundt omkring. Og hvis man vil ind og flytte på noget, så har man fra myndighedernes side tit et ønske om at vide, det jord vi flytter, er det rent eller forurenet. Og hvis det er det ene eller det andet, så vil man have det nogle specielle steder hen.

Morten: Okay. Så det er mere myndighederne, som gør det i forbindelse med egne byggerier. Og så kan det måske komme senere ind i bygningslovgivningen og sådan nogle krav fra myndighederne der selvfølgelig.

Jesper: Ja, lige nu er det rigtig dyrt at undersøge for, og jeg tænker, det kan have en begrænset værdi, hvis man skal bygge et parcelhus, hvor meget PFAS der er i jorden.

Morten: Ja, det er jo også det, man siger, at det her er jo ikke et problem for individet som sådan. Det her er måske mere et stort samfundsproblem, vi har. Så det handler også om ikke at slå det for stort op, kan man sige.

Jesper: Ja. Men det bliver det jo tit, når det rammer nyhederne. Og så kan man godt mærke, at når folk ringer til os, så handler samtalerne tit om det, der er aktuelt i samfundet.

Outro

Morten: Det er klart. Jesper, dit bedste råd til en nybygger. Hvad skal det være?

Jesper: Jamen, sådan generelt synes jeg, at når man laver sit livs største investering, så skal man søge noget rådgivning fra starten af. Så find en god rådgiver, der kan hjælpe dig igennem det hele. I forhold til det, jeg laver, der er det rigtig vigtigt for folk at kunne planlægge med jorden også. Så det er vigtigt at finde ud af, hvad det, jeg skal til at bygge ovenpå, hvad koster det at bygge ovenpå den her jord, og hvordan planlægger vi det? Så når man går i gang, så får man så få overraskelser som overhovedet muligt. Er der noget, der altid er en dræber for byggeri, så er det, hvis man finder noget ekstra. Så tager det længere tid, og tit så er det, man skal købe ekstra, rigtig dyrt. Så når de ikke koster mere, de her simple undersøgelser, så synes jeg, det er et dumt sted at spare. Og skulle man alligevel få idéen, så bliver man tit bremset lidt, når man rammer forsikringsselskabet. For de skal jo afdække deres risiko, og hvis de ikke ved noget om jorden, så bliver de tit lidt trætte. Og det er altid lidt svært at undersøge jorden, når der står et hus. Så om ikke andet, så sæt jer ind i, hvad det er, I har brug for. Vi har en god hjemmeside. Google er også din ven. Ja. Og så brug lidt tid på at finde ud af, hvad det egentlig er, det her handler om. Og man er altid velkommen til at ringe og spørge.

Morten: Ved du hvad, det synes jeg, det skulle være de sidste ord i samtalen her. Tusind tak fordi du havde lyst til at stille op til det og havde lyst til at vise rundt her i dag. Det har været lærerigt og interessant at lære om det her. Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Og har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.