Hjem du ikke vil forlade

Intro

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. I denne podcast inviterer vi andre nybyggere, rådgivere og leverandører, ja, alle der har noget på hjerte om byggeri, til at dele deres erfaringer. Thomas Schort fra M4 arkitekter gæster os i dag. Og det vi kommer til at tale om, det er, hvordan skaber man et hjem, som man ikke har lyst til at forlade? Det handler om velvære. Det handler om forskellige stilarter. Og så kommer det til at handle om de her trends indenfor boligbyggeri. Både hvad vi ser i dag, men måske også mere, hvad vi kan forvente i fremtiden. Thomas, så er du simpelthen i Drømmevillaen. Velkommen til.

Thomas: Tak.

Morten: Og en fornøjelse at have dig her i dag og det emne, vi skal ind på. Men lad os lige høre lidt om dig og din baggrund, før vi går ind i det.

Thomas: Ja, men jeg er stifter og partner af M4 arkitekter. Vi prøver at fokusere på at lave ordentlig arkitektur til den private boligejer. Altså dig og din nabo eller din overbo. Og vi har tidligere erfaringer fra ansættelse i Bolius. Og i dag er vi tre partnere og cirka 20 ansatte. Vi arbejder meget med at brede vores kompetencer ud, sådan at det er folk, som har særkompetencer indenfor arkitektur, indenfor konstruktioner, indenfor tilsyn, indenfor brandrådgivning eller energirådgivning eller bæredygtighed. Vi har også en LCA-beregner, som kan hjælpe udenfor huset, og det bruger vi ret meget tid på også at prøve at brede ud til nogle af vores kollegaer, blandt andet danske boligarkitekter.

Morten: Og for dem der ikke ved, hvad en LCA-beregner er?

Thomas: Ja, men det er en, som regner livscyklussen ud på de bæredygtighedstiltag, som snart bliver krav for alle boliger og byggerier.

Morten: Ja, okay. Det vi jo skal prøve at tale om i dag, vi skal have fundet lidt en overskrift på det, eller tale om, og vi har talt noget omkring velvære i huset. Vi har talt noget omkring et hjem, du ikke rigtig vil forlade. Der har været flere forskellige overskrifter på det. Thomas, du bliver nødt til at flyve os ind i det her tema, vi skal rundt om i dag.

Thomas: Jamen vi synes jo, det er rigtig spændende at lave et hjem, som du ikke vil forlade, eller et hjem, som du glæder dig til at komme tilbage til. Det med at vi prøver at få din hverdag til at fungere, prøver at få de funktioner, som er i boligen, til ligesom at omfavne jeres hverdagsliv. Og selvfølgelig også ved festlige lejligheder. Men ligesom at fokusere på, hvad er det? Et bæredygtighedsprojekt? Er det sådan et meget elektronisk projekt, som I gerne vil have undervejs? Og så vil det jo være sådan, at vi skal prøve at se, om vi kan få det forenet med at fokusere hele tiden på at have velvære. Altså jeres velvære i selve projektet. Og det skal jo både være de ting, som I gør, når I er i jeres hjem, mere end hvordan jeres hjem ser ud i virkeligheden. Altså der er jo kæmpe forskel på alle de boligejere, som vi hjælper med at lave et hjem, som har forskellige krav og ønsker og behov. Og der skal vi jo ind under huden på de rutiner, på jeres ritualer. Altså hvordan bruger I jeres hjem? Og det er jo rigtig forskelligt, selvom der kan være nogle skematiske funktioner. Jamen så kan der være sådan, at du har et køkken for eksempel, du skal lave til en jæger, som skal kunne brække sit vildt og nærmest kunne grille det ude i køkkenet. Og der vil også være et køkken, som bliver betjent af manden i huset, og det eneste han vil, det er, han skal kunne betjene hele køkkenet med lukkede øjne. Og det er jo kæmpe forskel på den samme funktion, om man så kan sige.

Når ved man, at hjemmet virker?

Morten: Hvornår ved I, om I lykkes med det her? Hvornår ved I egentlig, om I lykkes på at få skabt den her velvære for en familie? Og jeg ved godt, det er et meget svært spørgsmål, men det er måske også sådan en stor ambition at sætte op, så jeg bliver nødt til at spørge om det. Hvornår er man i mål med det?

Thomas: Vi elsker at komme ud på de her etårsgennemgange, fordi der har boligejeren ligesom været i sit hjem i et års tid og har taget hjemmet på sig som en anden frakke. Og har fået sat billeder på væggen, og der er ikke jord i hele haven. Men når vi så i den anledning får sådan en kommentar om, jamen det her, det havde vi jo aldrig selv set, eller det havde vi heller ikke tænkt på, eller hvor er det fantastisk, det der med, at I havde overvejet både at vi havde udsigten med, og vi havde akustikloftet, og vi havde alle de der ting, som i virkeligheden kommer med som nogle ting, som man normalt ikke selv som boligejer, som laver alle mulige andre ting, tænker på.

Morten: Ja. Okay, spændende. Kan man sige, at I kan mærke, at der er nogle forandringer i det her i forhold til, hvad der definerer et hjem, der har velvære, i forhold til hvad det har været tidligere? Og nu tænker jeg også, vi har gået igennem en tid nu, som er anderledes. Vi har gået igennem en COVID-tid, vi er gået igennem en krise nu. Altså det må jo flytte noget på, hvad det er, at vi som mennesker og som boligejere måske også opfatter som velvære. Eller er det forkert?

Thomas: Nej, altså coronaen har været med til at skabe et mere fokus på, hvad er det, der er vigtigt ved ens hjem. Fordi de fleste folk har jo været hjemsendt over længere tid. Vi har også kunnet mærke det på arbejdsopgaverne, har været kæmpestore i forbindelse med coronaen. Og der har kravene jo været mere en transformation af, hvordan kan vi blive i vores hjem hele tiden? Hvis vi både skal arbejde der, nærmest også holde ferie, og børnene har deres lektiehjælp hjemme. Jamen hvad er det så for nogle behov, der er omkring ekstra kontorer, hvor man kan sidde i Teams-møde eller legeområde, hvor ungerne kan være hjemme fra skole, samtidig med man arbejder. Eller hvordan kan hjemmet fungere? Der har også været mange ønsker omkring, at man måske mere og mere havde sådan en staycation i stedet for, at man tog på vacation. Det der med, at man inddrager hele sit haveområde som en del af hjemmet. Jeg tror, at vi alle sammen har haft en tendens til at savne det der med at komme ud i den friske luft, når man har været hjemsendt i så lang tid. Så det der med, at næromgivelserne til boligen, altså til hjemmet, ligesom at man kan åbne op, og der er næsten en usynlig grænse til de aktiviteter, som du kan lave med udekøkkener eller med mulighed for at sidde under en overdækning, selvom det regner, eller duggen falder. Alle de ting har været mere i fokus, end det har været før hos boligejerne.

Morten: Nu skal man aldrig spørge folk om fremtiden, men tror du, at det er nogle ting, som er kommet for at blive? Altså de efterspørgsler?

Thomas: Ja, det tror jeg faktisk. Jeg tror, at langt hen ad vejen vil flere og flere arbejde hjemme i flere dage om ugen. Og der er jo også flere arbejdsgivere, som jo i virkeligheden synes, det er en fantastisk idé, fordi produktionen bliver højere. Og medarbejderne er gladere, fordi de kan disponere lidt mere frit på den arbejdstid, de har. Så hvis du ikke lige har et arbejde, hvor du skal sidde bag en rorpind i en flyver, eller du skal stå og lægge sten på sten på et byggeri, jamen så vil der være nogle af de her krav, som bliver mere og mere almindelige at have med ind i fremtidens boliger. Det er helt sikkert.

Arkitektur med udgangspunkt i mennesker

Morten: Meget. Jeg er meget enig med dig. Og egentlig interessant. Jeg havde egentlig ikke tænkt over det, før vi startede den her samtale. Men jeg tror også på, at der er nogle ting, det har forandret sig i arkitekturen, men det kan man jo selvfølgelig først se bagud fra det. Thomas, det store spørgsmål, det er jo så, hvordan lykkes man med det her? Så jeres opgave som arkitekt, det er jo at skabe den her velvære og skabe et hjem, som man ikke har lyst til at forlade. Hvordan gør man det?

Thomas: Jamen vi snakker jo rigtig meget på de første møder med boligejerne omkring, hvad der er vigtigt og væsentligt for dem. Og vi vil jo gerne, hvis vi kan, fremelske den der følelse af, at man går ind i den mørke entré og leder efter sine egne hjemmesko. Og i det øjeblik, at du sætter fødderne ned i dine egne hjemmesko, så kan du mærke, at de her hjemmesko, de passer til dig. De er jo formet til din fod. De er slidt af dig, og de er patinerede til dig. Det er sådan en rar følelse. Den følelse arbejder vi os hen imod at få snakket om, når vi snakker om overflader. Når vi snakker om, hvordan skal hjemmet mærkes? Hvordan skal det duftes? Hvordan skal rummene opleves i forhold til, om de er små og store, høje og lave med udsigter og med dagslys og frem for alt også akustik. Fordi jo flere rum, der hænger sammen, og jo højere de bliver, jamen jo mere akustisk udfordring har man med de her overflader, som man jo, hvis man kigger tilbage på sine forældre og sin bedsteforældres hjem, jamen så var der jo dækket med tæpper og med store bogreoler og med gardiner og med alle mulige ting, som kan være med til at regulere akustisk. Og i dag har man ingen af de her ting. Det er jo de store, rene og lidt hygiejniske overflader, som alle sammen skal kunne støvsuges af på et øjeblik, men som jo så også er reflekterende og giver en rigtig dårlig akustikoplevelse i hjemmene i dag.

Morten: Ja. Og det er jo også nogle spændende overvejelser, men det lyder jo så også som om, at hvis man kommer til jer og har et projekt, jamen så handler det mere om eller måske lige så høj grad om mennesker, som det handler om en bygning. Er det rigtigt?

Thomas: Absolut. Altså vi bruger relativt meget tid på ligesom at gøre det ordinære ekstraordinært. Og det der er ekstraordinært for dig, jamen det kunne jo være, at du både vil leve i nogle smukke og æstetiske omgivelser, men det kunne også godt være, at du havde en idé om, at den ramme, som skal skabes omkring dit liv, at den ser ud på en speciel måde. Men vi synes ligesom, at det er vigtigt, at man tager fat i dig og familiens forhold og jeres ønsker, før vi så ligesom sætter en ramme omkring det. Men hjemmet og boligen er jo en ramme omkring hverdagen. Både i dag, men også at man kigger lidt frem i tiden. Skal man være flere om nogle år? Skal man have nogle andre aktiviteter i hjemmet? Blandt andet en af de ting, som også er med på ønskelisten for flere og flere, det er jo det der med, at man så udover hjemmekontoret også måske skal have et fitnessområde, og man skal også have biblioteket, hvor man kan gå ned og få læst, mental fred. Der er ligesom nogle forskellige zoner, som skal kobles op på nogle forskellige overflader, materialer, sådan at oplevelserne også bliver forskellige. Sådan at du i virkeligheden kan mærke, du kan dufte, du kan få den der atmosfære ind af, at når jeg går ind i det her rum, jamen så har jeg det rart.

Trends i fremtidens bolig

Morten: Ja. Er der andre ting? Jeg synes, det er interessant, du siger det her med fitnessrum og du siger bibliotek og sådan nogle ting. Er der nogle andre overskrifter eller trends, I kan se i de efterspørgsler, som der kommer?

Thomas: Altså helt generelt, så kan man måske desværre sige i gåseøjne, at efterspørgslen med meget store rum er helt udbredt nu, frem for hvad den var for 10 år siden. Og ifølge Danmarks Statistik, så er vores arealer per indbygger generelt jo steget med over 50%. Så de boliger, som man får lavet i dag, er jo kæmpestore i forhold til antallet af beboere og i forhold til, hvordan rummene bruges. Og jeg synes jo selvfølgelig også, at den trend med at lave maksimale boliger på nogle relativt små grundstykker gør jo, at du tilsidesætter de omgivelser, du er i. Altså så bliver der jo nærmest ikke engang plads til en ordentlig terrasse eller flere terrasser rundt omkring huset, hvor du måske både kan sidde i læ, eller du kan flytte dig rundt i skygge, eller du har forskellige muligheder i forskellige udsigtskilder. Det forsvinder jo, hvis det er, at husene bliver så store, som man udnytter bebyggelsesprocenten maksimalt hele tiden. Og det mener jeg, det tror jeg vil være en af de kommende fokusområder. Det vil måske være at kigge lidt på, jamen kan vi være med til ligesom at give de samme rammer med de samme udfoldelsesmuligheder? Måske med nogle flere multifunktioner i rummene, sådan at boligens størrelse bliver mindre. Kan vi med den temperatur, som der kommer til at ske fremadrettet, måske også flytte nogle af aktiviteterne udenfor, så udekøkkenet bliver måske mere et hverdagskøkken, end det bare er sådan en sommerevent?

Morten: Hvordan kunne man gøre det? Det er jeg da nysgerrig på.

Thomas: Jamen det kan man jo gøre, hvis det er, du kan få lavet en vandinstallation og en kloakinstallation, som kan klare det udendørs vejrlig. Og det kunne jo også være, at du lavede noget, der var så simpelt som, at man kunne rulle tingene frem og tilbage eller skyde dem ind og ud af hinanden. Altså så du havde et niveaufrit terrasseareal, hvor du reelt set med en overdækning kunne sidde lige så meget ude, som du sidder inde. Jeg tror også, en af de tendenser, som vi ser i Mellemeuropa lige nu for tiden, det er jo, at middeltemperaturen om sommeren er blevet så høj, så man jo har kæmpe udfordringer med alt, hvad der hedder syd- og vestvendte vinduer. Og det har vi jo ikke rigtig set for alvor i Danmark. Vi benytter jo os af en beregningsmetode, som ligesom skal tage højde for, at vi ikke må have overophedning. Og når man ser rigtig mange af de her første rækkehuse, jamen så er der jo 100% glas for meget. Så der laver man jo en køling, som man kører på automatik, og på den måde bruger man jo en masse energi for at holde en fornuftig temperatur. Lige netop på den del, så tror jeg, vi kommer til at tænke mere på, hvordan vi placerer vores bygninger, og hvor vi i forhold til sol og vind, men også i forhold til størrelsen på vinduerne mod de forskellige verdenshjørner. Jeg tror, vi bliver nødt til at kigge lidt ind i, at det vejrlig, som vi har nu, er jo afsmittet af en masse af de her ting, som vi har været med til som samfund og verden at gøre værre og værre. Så vi bliver nødt til også at kigge ind i nogle løsninger, hvor vi både tænker på materialer og konstruktioner, men også tænker lidt på, hvordan udformningen af boligens rum kommer til at være.

Morten: Ja, men vi har jo faktisk talt om, eller jeg skulle måske mere sige mig. Jeg har i hvert fald forelsket mig i det her med også at bruge lameller udvendigt, også for at kunne skærme solen af på den der måde. Men det er jo ikke rigtig noget, vi ser det lidt herhjemme, men du kan jo nærmest ikke komme til Sydeuropa uden, at det er på hver evig eneste hus, kan man sige.

Thomas: Det er fuldstændig rigtigt. Og hvis man så samtidig også kan arbejde med nogle fleksible lameller, altså nogle som kan dreje lidt afhængig af, om du gerne vil have meget eller lidt sol eller meget eller lidt skygge, og der findes jo faktisk også lamellekonstruktioner, som kan gøre det, sådan at du kan lukke fuldstændig af og lave et helt fast tag til tider. Så der vil være flere af de konstruktioner, som jo bliver inddraget i dansk byggeri også mere, end det har været længe. Så det tror jeg, vil være en af de ting, som jo vil gøre, at igen, dit udeareal bliver mere aktiveret, og samtidig så behøver du måske ikke at have så stort et boligareal, som du skal betale en hård skat af.

Morten: Jo, og så plus at det også, det er jo heller ikke forsvarligt bæredygtighedsmæssigt sådan set at bygge for mange kvadratmeter.

Thomas: Nej, og det er også derfor, jeg tror, at tendensen vil være, at vi begynder at kigge mere på, hvordan vi kan få lavet de her multifunktioner ind i vores hjem, sådan at nogle af rummene jo i det ene øjeblik kunne være, nu siger jeg bare, et fitnessrum, og det næste øjeblik kunne det være et arbejdsrum. Og et tredje øjeblik kunne det være et spiserum. Så det her med, at du ligesom har nogle fleksible muligheder med at kunne klappe tingene væk eller køre dem ind i en væg eller et eller andet, som gør, at det kan godt være, at det at lave multifunktionerne bliver dyrere, men til gengæld så sparer du nogle kvadratmeter, så vi ikke bare laver kæmpe huse.

Små boliger og fleksible løsninger

Morten: Ja. Hvor har været nogle af de mest kreative løsninger, I har lavet på det med de her multifunktioner?

Thomas: Jamen ofte så er det jo i de små boliger, hvor der er større behov for at lave multifunktionelle løsninger. Og det sker jo oftere i lejligheder, end det sker i boliger, og især i nye boliger. Men i og med, at der er en del familier, hvor der er dine og mine og vores børn, jamen så er det jo sådan noget med hver anden uge, jamen så er der rigtig mange mennesker, som skal bruge hjemmet. Og hver anden uge, jamen så er der måske kun et par forældre og et enkelt eller to børn hjemme. Så på den måde er det specifikt på de lidt mindre boliger, at vi bruger de typer af løsninger.

Morten: Okay. Vi har faktisk talt om det i forbindelse med vores eget byggeri, at vi godt kunne tænke os det her med, at det skal ikke være et stort hus. At det er faktisk godt, vi er to i husstanden, så vi har ikke brug for alle de her mange kvadratmeter. Men vi vil også gerne lige have hver vores eget kontor, fordi vi arbejder også hjemmefra hver især en gang imellem. Men vi vil også godt lige have det der gæsteværelse. Vi vil måske endda godt have, nogle gange så er der to, der overnatter. Så kunne man godt have to af dem. Men lynhurtigt bliver det også bare større og større og større. Jeg tror, noget af fidusen, det er faktisk at kunne bygge noget småt, som stadigvæk opfylder alle de her behov.

Thomas: Ja. Så derfor er det jo også lidt sådan en gentagelse af, hvad vi snakkede om tidligere med, at det er både jeres ritualer, men det er også de traditioner, I har for at være sammen. Både jer som bor i husstanden, men også med familien, som er med til ligesom at skabe rammen for jeres hjem. Og det kan sagtens lade sig gøre at lave en analyse på jer og finde ud af, jamen hvor mange gange om året er det så, at I har to hold gæster, som så skal overnatte? Og kan man så i de perioder, det kommer selvfølgelig også an på, om man kommer langvejs fra, om man bliver en weekend eller en uge eller noget. Men i de hjem, hvor vi har for eksempel mixede nationaliteter, jamen så er det jo ofte sådan, at så kommer der nogen og bor i en uge. Og det ved vi, når vi selv besøger venner og familie i udlandet. Jamen det der med, at man i virkeligheden er lidt i vejen, og man føler nærmest, at der er nogen, der vader ind over ens kufferter for at hente nogle underbukser i skabet bag ved dig. Det er bare en uhensigtsmæssig løsning. Og der vil man jo netop bruge en af de ting og de funktioner, som vil være et udgangspunkt for at finde ud af, hvordan skal jeres hjem så skrues sammen.

Morten: Ja. Lige præcis. Så man kan efterleve de krav.

Forventningsafstemning og den gode start

Morten: Hvad er så egentlig de største udfordringer i forhold til at få det her til at skabe det her hjem for en familie? Set fra jeres perspektiv. Hvad kunne vi gøre bedre som nybyggere og som boligejere for at gøre det nemmere at kunne komme i mål med det her? Hvad er den største udfordring?

Thomas: Altså jeg vil sige, at vi jo er trænet og uddannet til lidt det, som mine kollegaer fra Danske Boligarkitekter kalder sådan en cirkusdirektørrolle. Altså vi skal jo på rigtig kort tid kunne omsætte og transformere alle dine mange års tanker og inspirationer og drømme til sådan et fuldendt æstetisk, funktionelt og praktisk hjem på et øjeblik. Og så skal vi samtidig også lige tage hensyn til din nuværende og så din fremtidige økonomi. Så der er rigtig mange parametre, som vi skal have med ind over. Og det kræver virkelig, at man forventningsstyrer fra dag et af og igennem hele processen. Det er ikke nok med bare lige at få at vide til at starte med, jamen hvor mange penge har I, og hvad er det for nogle funktioner I har. Men det skal jo være igennem alle rummenes funktioner og igennem alle overfladerne, der vælges. Og så skal vi jo så også som styre med taktstokken i hånden der, skal vi jo kunne styre alle de underopgivere, der er med, med landinspektører og geotekniker og havearkitekter, belysningsarkitekter, og hvis der er noget lyd, der skal med ind over, jamen så skal det jo også gå op i en højere enhed, før man jo kan få entreprenøren til overhovedet at give et tilbud på noget som helst. Og derfor er forventningsstyringen igennem hele processen og igennem hele byggeriet rigtig, rigtig vigtig. At vi ikke tegner små lyserøde skyer på himlen, hvis det er, at jeres behov er noget helt andet, eller hvis jeres økonomi er noget helt tredje.

Morten: Ja. Et gennemgående tema, eller der har været bragt op flere gange i podcasten her, det er det her med, når man starter et samarbejde mellem en nybygger og så en arkitekt. Hvordan starter man egentlig med at afstemme det? Der er nogen, der er fortalere for, at det er vigtigt at komme til at lære hinanden at kende. Det vil sige, det er jo meget i samtalen, hvor man møder hinanden og mødes ude på grunden. Og den anden, den modsatte eller en af de ting, det er jo mere at lave sådan et idekatalog, som kan laves mere eller mindre grundigt, hvor man samler op på alle de tanker og idéer, som man har og så videre. Hvad er din holdning til det her, hvis man kommer til jer med et projekt? Skal man så have idekatalog, eller skal man egentlig bare invitere jer ud på grunden og så starter snakken der?

Thomas: Nej, det ene udelukker ikke det andet, synes jeg. Og det er heller ikke kun, hvis man er nybygger, det er lige så meget, hvis man er ombygger eller tilbygger eller i en anden situation, hvor du gerne vil transformere din bolig, at det er selvfølgelig klart en fordel, hvis I har nogle tanker om, hvad ser I for jer? Så en eller anden form for idekatalog vil måske være meget fint at tage udgangspunkt i. Men så er det jo lige så vigtigt for mig som arkitekt at spørge ind til, jamen vil I gerne udfordres på de her ting, eller skal jeg i gåseøjne bare rentegne jeres idéer, så det bliver udført. Og der er de allerfleste, de vil jo gerne udfordres lidt på, jamen er det nu rigtigt, det vi har tænkt? Er det nu den rigtige vej? Har vi taget hensyn til igen vindretninger ind på terrassen i forhold til, at vi egentlig gerne vil sidde mod vest og se aftensolen gå ned? Og det er jo så tilfældigvis også den vindretning, hvor der er 70% af året. Og det vil sige, hvis der så er en støjende vej derude, jamen så er det måske ikke lige der, man skal have en udsigtskilde, hvis man ikke også gider at høre på en motorvej eller en stærkt befærdet vej. Så vi vil helst gerne have, at du som boligejer har gjort dig nogle tanker om, hvad det er, din bolig skal indeholde. Men vi vil meget gerne også udfordre dig. Og frem for alt, så synes vi, det er vigtigt, at man ligesom også står på grunden og kigger på det. Fordi man kan kigge nok så meget på alle mulige satellitbilleder, du får aldrig en fornemmelse af, hvad det er, der er væsentligt, som hvis du stod på grunden. Altså terrænspringene for eksempel, adgangsvejene sådan, at entreprenørens materiel og mandskabsvogne og alle håndværkerbilerne og alt det der halløj, som jo er undervejs en stor gene for naboen. Det kan man jo ikke rigtig se oppe fra et satellitbillede. Altså kigger du ud over naboens swimmingpool, eller er der nogle skyggende træer? Og de træer, der så er der, er det så dem, som egentlig ville være super rare at have lige præcis midt på dagen, fordi det er der, hvor solen står højt og vil simpelthen stege alting, som er bag det? Altså vil det være et godt træ at bevare der, hvor de store glasvinduer er eller terrassen eller hvad det nu er? Og det bliver rigtig svært at se det på nogle billeder eller på nettet. Så der synes vi, det er super vigtigt også at komme ud på grunden. Og når man er ude på grunden, jamen så er det jo lige så meget dialogen med jer og de tanker, I har. Og så er det der, hvor forventningsafstemningen jo også starter i virkeligheden, som en del af dialogen.

Morten: Jo, lige præcis. Lige præcis.

Personlige erfaringer og gode råd

Morten: Et lidt personligt spørgsmål. Har du selv fået skabt et hjem, som du ikke har lyst til at forlade? Og hvordan har du gjort det? Nu bliver du lidt... hvordan har du egentlig selv gjort dig overvejelser for det personligt?

Thomas: Ja, altså nu er jeg jo i den situation, at jeg så har fem børn. Og det havde jeg ikke regnet med, jeg ville få. Så i takt med vi fik flere og flere børn, jamen så blev vores bolig jo for små. Så det har ligesom været, at vi har fået flere børn og har fået nogle flere behov, som har gjort, at vi i virkeligheden har forladt vores hjem for så at skabe et nyt hjem. Og der kunne man sige, jamen hvis der nu havde været en, der havde fortalt mig, at du kommer til at have fem børn som udgangspunkt om 10-15 år, jamen så ville jeg jo tro, vedkommende var tosset. Fordi det havde jeg jo aldrig selv forestillet mig, jeg skulle have. Så derfor er det jo også en del af netop snakken med dem, som skal have skabt et hjem. Hvad er behovet her og nu? Hvad tror I, der kommer til at ske om nogle år? Ikke at man skal kunne sidde og være sådan en krystalkuglelæser, men mere det her med, at man også har det med i overvejelserne. Fordi det der med at have et par små, søde børn, som i virkeligheden gerne vil sove i revnen på sengen det ene øjeblik, jamen så går der jo nogle få år, og det går rigtig stærkt, kan jeg fortælle dig, jamen så kommer de jo hjem med deres bumsede kærester, og fylder, og du ved, deres sko er dobbelt så store som dine egne, og alle sådan nogle ting der. Og hvis det er, at man jo netop gerne vil skabe det her hjem, som du ikke vil forlade, jamen så skal der jo være tænkt de her scenarier med ind i det.

Morten: Jo, lige præcis. Lige præcis. Thomas, vi er ved at nærme os afslutningen her. Hvis du skal give sådan et godt råd til nybyggere, hvad skulle det så være?

Thomas: Det er også hårdt. Men jeg vil sige, altså det gamle mundheld der med godt begyndt er halv fuldendt. Det betyder faktisk, at man skal planlægge rigtig godt. Man skal kigge på det sted, man gerne vil enten lave om og transformere, eller man vil flytte hen til, for ligesom at tage udgangspunkt i det. Og det skal man gøre på forskellige tidspunkter, både på ugen og også helst på dagen, før man ligesom finder ud af, jamen det er altså sådan her, det fungerer. Og så gælder det jo også om at tage konteksten ind med området, altså hvad er det for nogle naboer, hvad er det for et nærmiljø, og frem for alt også tage lidt et blik indad og sige, jamen hvad er det så for et CO2-aftryk, vi skal sætte med det vi nu laver? Skal vi transformere noget, der er der i forvejen, eller skal vi lave noget, der er noget helt nyt? Så det er jo helt nede fra, at man får tænkt funktionerne ind, man får tænkt overflader, lys, akustik og de her mere rumlige ting, men også noget med, hvordan huset ser ud, hvor stort det er, og hvor lang tid tager det at bygge, og kan de løsninger, som man så rent faktisk skal bygge, kan de så forsikres også? Fordi der er jo masser af de her nye løsninger, hvor det hele skal være super bæredygtigt, som måske ikke engang kan forsikres, som det ser ud lige nu. Så det skal man have for øje, hvis man tager den tangent. Og det er så nogle andre ting, man skal tage, hvis det skal være sådan et meget elektronisk hus, man skal have, hvor alting er automatiseret. Så det er vigtigt ligesom at få planlagt, hvad det er, man gerne vil, før man går i gang med det.

Outro

Morten: Ja. Prøv lige, jeg havde faktisk plan om, at vi lige stoppede her, men når du så siger det her med nogle nye løsninger, der ikke kan forsikres, så kan jeg mærke, at alle hornene, de stritter på min krop, og så tænker jeg, åh gud, hvad fanden er det, som Thomas han taler om her? Så kan du ikke lige kort bare lige sætte lidt ord på, hvad var det for en bombe, du sprang her i slutningen af podcasten?

Thomas: Jo, men det er jo igen også, fordi at vi er folk med forskellige kompetencer, så er der jo nogle, som har været ude og se skader på rigtig mange huse i forbindelse med tilstandsrapportering og den slags ting. Og så har vi også en brandcertificeret rådgiver. Det vil sige, jamen så hører vi jo også om alle de her fantastiske materialer som for eksempel krydslamineret træ, hvad det kan gøre. Man kan bygge på, i stedet for almindeligt fundament, så kan man bygge på skruefundamenter og det ene og det andet. Og der er bare nogle forsikringsselskaber, som er tilbageholdende med at forsikre nogle løsninger, som ikke er almindelige, siger jeg i gåseøjne, i det danske byggeri. Det skal ligesom være nogle afprøvede løsninger. Så en ting er, at du kan bygge et træhus, som bliver bygget, så det er brandmæssigt forsvarligt. Men i det øjeblik, at du har pøset 15 tons vand på det i en slukningssituation, så er huset til at tage ned, fordi så har du jo skimmel i alle konstruktioner. Og på samme måde er det også med nogle af de her skruefundamenter. Der er nogle forsikringsselskaber, som er tilbageholdende med at forsikre. Og det forhåbentlig er bare et spørgsmål om tid, at man så finder nogle løsninger, bliver enige om, at byggeriets parter jo skal kigge ind i, at vi alle sammen synes, det ville være godt at få en grønnere fremtid, både for os og for vores børn og børnebørn.

Morten: Lige præcis. Thomas, og det synes jeg, det er sådan lige afslutningen på en god afslutning på vores samtale her. Så tusind tak for dit bidrag til Drømmevillaen. Det var lærerigt i dag.

Thomas: Velbekomme.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og vores samtaler. Og har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.