Bliv klar til arkitekten

Intro

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. I denne podcast inviterer vi andre nybyggere, rådgivere og leverandører, ja, alle der har noget på hjerte om byggeri, til at dele deres erfaringer.

Morten: Bolette og Peter er nybyggere, og de er lige gået i gang i samarbejde med deres arkitekt. Lyt med i denne her episode, hvor vi prøver at forstå, hvordan bliver man klar til arkitekten? Og hvad er det for nogle overvejelser, man skal gøre sig inden da?

Morten: Peter og Bolette, velkommen i Drømmevillaen.

Bolette: Tak skal du have.

Peter: Tak.

Morten: Og fantastisk at komme til at høre omkring starten på jeres nybyggerrejse, så det glæder jeg mig til, at vi får delt i den her, eller får en snak om i den her episode. Men lad os lige høre lidt omkring jer. Hvem I er, og hvor langt I egentlig er i jeres nybyggerdrømme?

Peter: Ja, men vi hedder Peter og Bolette. Og vi bor lige nu i Bruxelles i Belgien, hvor vi er på grund af mit arbejde, hvor jeg er diplomat, og Bolette, som sidder her ved siden af mig, min hustru, hun er lektor, når hun ellers arbejder hjemme i Danmark. Og vi er en lille familie med to børn, Oskar og Thrygve på snart to og syv, og vi bliver snart nybyggere, fordi vi står over for, når vi engang kommer hjem fra udlandet, at skulle bygge vores første egen villa i Sorø på Sjælland. Og den proces er vi så småt gået i gang med, forstået på den måde, at vi har valgt at bygge med arkitekt og har her for nylig fået vores skitseforslag. Det vil sige, vi er stadigvæk i den første del af den samlede proces, men også den del, vi har brugt rigtig meget tid på, nemlig forberedelsen og forberedelsen til at bygge med arkitekt og udvælge det. Så det er der, vi er på stadiet lige nu.

Morten: Fantastisk. Hvornår regner I med at skulle flytte ind i det nye hus?

Peter: Jamen, udgangspunktet er, at vi håber på at kunne have et hus stående klar i sommeren 2024.

Morten: Okay. Og det er jo cirka halvandet år fra nu af, fordi det er der, vi regner med at vende hjem til Danmark igen.

Morten: Ja. Så der er stadigvæk lidt tid til at få alting på plads og få alting gjort klar, alle tankerne tænkt og alle udfordringerne opstået, ikke?

Bolette: Jo. Heldigvis.

Morten: Ja, heldigvis. Der er god tid. Jamen, det er lidt af det samme også. Vi har egentlig også planer om at skulle bygge hus her i 2024, så vi står lidt på samme stadie i overvejelserne i hvert fald, men vi overhovedet ikke er gået i gang med arkitekten endnu. Det vi egentlig talte om, at vi skulle prøve at lære lidt fra jer af i dag, det var det her med at blive klar til arkitekten og blive klar til egentlig det arkitekttegnede hus. Men inden vi sådan lige snakker ind i det, hvorfor skulle det ikke være typehus, som I byggede?

Grunden og valget af arkitekttegnet hus

Bolette: Det har noget med vores grund at gøre. Altså, vi har købt en stor, dejlig naturgrund, hvor der er fredskov på to sider. Og den fredskov vender lidt antiintuitivt ud mod nord og ud mod øst. Primært mod nord. Så de store vinduespartier, eller den retning, hvor vi gerne vil have udsigt i, vender altså væk fra lyset. Så hvis vi gerne vil have en villa, der ligesom åbner sig i retning mod den herlige udsigt, men stadigvæk er lys, der bevæger sig rundt i, så skal vi ligesom have noget, der vender i en bestemt retning, som vi ikke rigtig kan finde hos de præfabrikerede huse eller hos standardhuse, der er på markedet.

Morten: Okay. Det er faktisk noget af det samme, vi sidder med. Vi har også udsigten ind over byen mod nord. Vi har så også hele vejen rundt, så vi har også natur bagved, men vi vil gerne have udsigten ind over byen faktisk inde i vores hus. Så det er jeres årsag til, at det skal være arkitekttegnet. Og hvor langt er I kommet i det? Har I fået valgt en arkitekt, og er I i gang med den proces?

Peter: Ja, altså det var årsagen. Vi synes ikke rigtig, vi kunne finde noget på hylderne hos typehusfirmaerne, som passede lige netop til den grund. Så vi blev klar over, at vi skulle ud og have fat på en arkitekt eller på en tegnestue for at kunne finde en løsning til det. Og vi er jo så langt, at vi har været igennem den proces om at få fundet og valgt en arkitekt og indgået et samarbejde med ham. Og er så på den første del, som også er den, der fylder mest, når man bygger med arkitekt, nemlig forberedelsen og skitserne, som man bruger ret meget tid på. Vi har fået, som sagt, lige fået her for ikke så længe siden skitseforslaget, altså råtegningerne, om du vil, til et nyt hus. Og det er ligesom den første forendetunge del af at arbejde med arkitekt. Så kommer der en masse senere hen i processen omkring byggetegninger og myndighedstilladelser og så videre, hvor arkitekten hjælper meget med det, hvor vi er lidt mindre involveret, kan man sige. Men den første del her har vi brugt ret meget tid på, fordi det er der, vi ligesom skal ramme stilen, og vi skal ramme funktionerne i, hvad vores hus skal kunne, og vi skal også ramme budgettet. Altså i hvert fald ramme et hus, der nogenlunde kan opføres inden for det budget, vi har. Så det er der, vi er nu. Så den næste fase vil være at skulle have nogle overslag på det og have talt igen med banken og have lavet nogle myndighedsgodkendelser og så videre ned ad vejen, inden man stikker i jorden på et tidspunkt.

Morten: Ja. Hvordan, sådan det helt store spørgsmål, og det har jeg glædet mig til at stille jer her, det er, hvordan pokker vælger man en arkitekt?

At blive enige som par

Bolette: Man starter med at finde ud af, hvad man egentlig selv kan lide. Altså af huse. Kig på den, hvad er det for en grund, jeg står med? Hvad forestiller jeg mig på den grund? Og finde ud af, om man er enige som par. Ser vi det samme for os? Er den ene til en gammeldags murermestervilla, og den anden til noget super glas og facader? Så skal man måske lige finde, hvor er det, vi kan mødes henne. Så i første omgang er det at finde ud af, hvad er det for en stil, vi som par kan blive enige om og se os selv i. Og er der en arkitekt, der på en eller anden måde matcher det her i sit udtryk? Det er i hvert fald den vej, vi er startet med at bevæge os ind på det.

Peter: Ja, det vil sige, det kræver rigtig meget. Jeg vil sige, det er vigtigt og godt givet ud at forberede sig relativt grundigt til det der med at skulle vælge en arkitekt. Fordi modsat at gå til et typehusfirma, hvor de har en masse varer på hylderne, man så kan have en dialog om, så kommer man jo her med et blankt stykke papir, eller arkitekten har et blankt stykke papir, og så spørger de dig, hvad er det, du gerne vil? Man kan selvfølgelig starte helt fra scratch, men det kan jo gå i mange retninger. Så det er vigtigt, ikke nødvendigvis, og det synes jeg er vigtigt også at sige her, det er ikke fordi, man skal lægge sig fast på alting overhovedet. Men jeg synes, det er vigtigt at have tænkt tankerne igennem om dels, hvad er det for en stil, man godt kan lide? Hvad er det for en type af hus, man godt kan lide? Og dels, hvad er det for nogle funktioner? Måske ikke så meget hvilke rum og hvor mange kvadratmeter, men hvad er det for nogle funktioner? Hvad skal den kunne? Fordi det er det, en arkitekt kan og er dygtig til, og som adskiller sig lidt fra typehusfirmaerne, det er, at du fortæller, hvad det er for nogle funktioner, det skal have, og så giver de et bud på, hvordan man optimalt udnytter kvadratmeterne og økonomien, som er til rådighed, til at opfylde de ønsker. Så vær ret skarp på, hvad man godt kan lide af stil, og være ret skarp på, hvilke funktioner det der hus skal tjene i forhold til ens liv.

Morten: Ja. Og jeg ved også, noget af det, vi kommer til at tale om senere, det er jo også det der meget grundige stykke arbejde, I har lavet med at lave et idékatalog. Så det kommer vi til at snakke om senere. Men jeg er faktisk lidt nysgerrig på, hvordan I lavede den aftale eller hvordan I afstemte det her med jeres drømme, og hvor I fandt de her inspirationer fra. Hvordan greb I den opgave an mellem jer?

Bolette: Altså helt allerførst, så var vores grund lidt et spontankøb. Meget naturskønt. Og der havde vi overhovedet ikke gjort os nogen tanker på forhånd. Det var en grund, der krævede, at vi skulle ned og gøre et stort stykke håndholdt arbejde med at fælde træer. Så i første omgang har vi som par brugt rigtig meget tid på grunden sammen. Vi har gået og kigget på hvert enkelt træ, fældet det og set, hvor kunne vi tænke os, at et hus eventuelt skal placeres. Hvor kunne vi tænke os, hvordan kunne vi tænke os, det skulle vende? Men simpelthen brugt tid på grunden sammen og gået og kigget. Hvad forestiller vi os her? Hvordan kunne vi tænke os at bruge vores liv her? Hvordan kunne vi tænke os at leve vores liv her? Som det første skridt på vejen.

Peter: Ja, enig. Og så vil jeg også sige, Morten, jeg tror, det der har hjulpet os til det, det er, at selvfølgelig er Bolette og jeg enige om mange ting med indretningen, og så er der også nogle ting, hvor vi har hver vores smagspræferencer. Men vi har, jeg sagde til dig der i starten, det her er det første hus, vi bygger, og det bliver også vores første ejerbolig. Så vi har boet en del forskellige steder til leje indtil nu. Og det gør jo, at vi, modsat hvis vi havde bygget hus lige i starten af 20’erne, hvor vi havde mødt hinanden, så har vi prøvet at bo mange steder. Vi har gjort os rigtig mange erfaringer om, hvad vi synes, der fungerer, og hvad vi ikke synes, der fungerer. Hvad vi godt kan lide, og hvad vi ikke kan lide. Og det i vores situation hjælper jo så også lidt nu. Selvfølgelig har vi jo en dialog, og hvis jeg bedre kan lide rød, og Bolette bedre kan lide gul, så skal vi jo finde ud af, hvordan vi bliver enige om det. Men vi har prøvet mange ting sammen, og vi ved sammen, hvad det er, der fungerer og ikke fungerer. Og det hjælper selvfølgelig også meget i vores konkrete situation til at pejle os ind på, hvad det er, vi har behov for.

Bolette: Men jeg tror, uanset hvad, så er det også noget med at møde hinanden med en nysgerrighed. Hvor man spørger ind til, hvad synes du egentlig her, eller når man kommer forbi, også bare det, når vi kører en tur, at man kigger på de huse, man kommer forbi, og siger, prøv lige at se den detalje. Prøv lige at se den byggestil. Prøv lige at se det, de har gjort der. Hvad tænker du om det? For simpelthen at blive klogere på hinandens præferencer. Det er en del af det i forhold til både valg af materialer og byggestil og funktioner og alt muligt andet.

Morten: Jamen, jeg har, det bedste eksempel, jeg egentlig har fra vores byggeproces, det er, vi har planer om at bygge i to etager. Og jeg sagde fra starten af, jamen, vi skal ikke have stue og køkken oppe på første sal. Det skal vi ikke have oppe på udsigten. Der skal vi lægge nogle andre værelser deroppe. Og lige pludselig går det jo bare sådan en idé, at Ellen har været den modsatte opfattelse. Vi skal have stue, vi skal have de rum, som vi bruger hele tiden. Det er der, vi skal have udsigten. Og jeg kunne slet ikke se det for mig, indtil man, som du siger, jeg var nok lidt nysgerrig på det og måtte til sidst bøje mig og sige, det er jo faktisk helt rigtigt. Det ville være helt forkert at placere et soveværelse, hvor man har udsigt. Så den der nysgerrighed, det var jo i hvert fald også noget, vi har talt rigtig meget om omkring de der forskellige drømme og de forskellige ting, som vi har. Og så er det jo egentlig et spørgsmål om kompromiser derfra, ikke?

Peter: Ja klart. Og så vil jeg fange det ord, du siger, nysgerrighed. Altså nysgerrighed sammen også. Jeg har godt nok personligt været på en rejse, som måske mange kan genkende, fra murermestervilla og Patriciavilla, og jeg ved ikke hvad, og to plan til, og jeg havde forsvoret, jeg nogensinde skulle have et hus i gule mursten og med fladt tag, og voila, nu står jeg her med formentlig et hus med gule mursten og fladt tag. Og det er fordi, man har nysgerrigheden på, at jo mere man dykker ned i arkitektur og husbyggeri, det er jo ufattelig spændende, og utrolig nørdet, og de ting, man havde forsvoret, man ikke skulle have, for det havde ens bedsteforældre, det finder man ud af, der måske er nogle af elementerne, der egentlig er ret fede alligevel, og det kunne godt fungere. Så nysgerrighed sammen på den andens ønsker og nysgerrighed på, hvad man kan, det er jo det, der gør processen sjov. Det skal jo også være sjovt, det er en rejse, synes jeg, når man kaster sig ud i noget så stort.

Bolette: Men jeg synes også, det kræver, at man ikke bare er nysgerrig, men også er åben over for at rykke sig. Fordi ellers bliver det altså også et, så kommer man jo aldrig til at indgå i de kompromiser, der skal til, når man er to, og måske bygge sammen. Og hvis man skal bygge uden at det ender i en skilsmisse, så skal man også være klar til sådan en proces at rykke sig undervejs. Og det er der en øvelse i at være åben over for de der nye ting, man støder på, synes jeg.

Morten: Ja. Det kan jeg kun nikke genkendende til. Men jeg synes også, det er meget givende, når man så rammer de der gode kompromiser der i sine dialoger og i sine snakke.

Idékataloget som fælles værktøj

Morten: Så, men prøv at høre, når man så er blevet enige om det, så skal man jo ud og have fundet arkitekten. Og det er der, hvor I har lavet det her med at lave et idékatalog. Hvor kom den idé fra? Var det en arkitekt, der bad jer om at gøre det, eller var det noget, I sagde, jamen, det her, det er egentlig måden, vi ønsker at samarbejde med dem på?

Peter: Altså, jeg havde researchet mig til mange steder omkring det der med at bygge med arkitekt, at det var en god idé at prøve at nedfælde noget. Det kan være et idékatalog eller en planche, eller hvis man er meget ferm med elektronik, kan man måske også lave noget visuelt på en computer. Det er sådan set ikke så vigtigt. Men ideen om at få noget ned, og også for vores egen skyld, alle de der mange tanker og input og drømme, der hober sig op i hovedet, få dem ned. Om det er på nogle gule lapper, eller det er på sådan et katalog, vi har lavet, få det ned på papir, og så kan man sortere i det senere og prøve at finde nogle billeder, der kan visualisere. Det behøves ikke at være en til en det gulv, man skal ende med at have, men hvis nu man ønsker sig, lad os sige trægulv, lad os så prøve at finde nogle billeder af noget, der minder om det. Fordi det er meget nemmere, når man ikke selv er arkitekt og taler arkitektsprog, at man kan komme og sige, at det er noget ala det her, jeg forestiller mig, for så har de oftest to, tre, fire, fem gode bud i forskellige prisklasser og nuancer, som de kan anbefale. Så det er der, vi kommer tilbage til den der tid, der er brugt med det grundige forarbejde. Altså få researchet noget, og så få ens idéer og tanker ned på et eller andet, som man kan sammenfatte, og som man kan tage med, fordi det læste jeg mig også til, at når man går ud til en arkitekt, så er det jo et hvidt stykke papir i udgangspunktet. Og så kan man komme med noget, der ligesom visualiserer. Man måske kan sende på forhånd til dem, inden man mødes første gang, så de lige kan orientere sig lidt og sige, nå okay, men de vil gerne have et hus i halvandet plan fra den og den periode, og det skal være røde tegl og hvad ved jeg. Så er man allerede nået et stykke af vejen.

Bolette: Men jeg vil også sige, det at lave det katalog har også gjort, at vi er blevet skarpere på, er det det her, du mener, når jeg siger sådan her? Tænker du så sådan her? Det at vi har været tvunget til at finde billeder på det gør også, at vi bliver skarpere på, om vi forstår det samme ved et materiale eller ved en rumfordeling eller ved en funktion. Så vi er nødt til at spidsformulere det for andre, og dermed bliver vi også selv skarpere på, hvad vi selv mener, og hvad den anden tænker, blandt andet.

Morten: Ja, lige præcis. Og jeg synes i hvert fald, det stykke arbejde, I har gjort her med idékatalog, det er helt fantastisk, og vi har også aftalt, at vi kan dele det her med lytterne. Så det lægger vi op i shownotes, så man kan se, hvordan I har lavet det. Så tusind tak for det, at I har lyst til at dele det med folk først og fremmest.

Bolette: Og det interessante ved det idékatalog er også, at man vil opdage, hvis man ser nogle skitser på vores hus efterfølgende, at nogle af de materialer, vi har sat i, dem kunne vi vildt godt tænke os, og dem synes vi er fuldstændig fantastiske. At det er blevet noget helt andet i de færdige skitser, fordi vi har ændret holdning, efter vi er kommet i samtale med arkitekten. Men det har været et godt udgangspunkt for en samtale, og så har han ligesom kunnet prøve os på de tanker, vi har haft på forhånd. Så det er ikke ensbetydende med, at det skal ende med det, at man kommer med, men det er et udgangspunkt for en samtale.

Morten: Det er et idékatalog, ikke? Som man siger. Og jeg kan også sige, vi er gået i gang med at lave vores med inspiration fra det, I har lavet. Så jeg synes, det er et godt råd herfra.

Hvordan finder man den rigtige arkitekt?

Morten: Men prøv at høre, når man så skal ud og have fundet en arkitekt, hvordan, jeg stillede spørgsmålet lidt før. Jeg kunne godt tænke mig at prøve at dykke lidt dybere i det. Hvordan pokker finder man den her arkitekt, som man har lyst til at arbejde sammen med?

Peter: Jamen, vi gjorde det, at vi prøvede at sætte nogle parametre op for, hvad den her arkitekt eller tegnestue skulle kunne tilbyde i forhold til det behov, vi havde, eller har. Og hvis jeg skal fremhæve tre, som ligesom er de afgørende for os, så har det nummer et været at finde en arkitekt, som vi på baggrund af deres referencer kunne se tegnede noget i den stil, vi godt kunne lide. Fordi det er alt andet lige nemmere at gå til en arkitekt, hvor man som udgangspunkt kan lide den stil, som arkitekten tegner for, end at man skal trække en arkitekt over fra lad os sige noget modernisme til noget romantisk, hvis det er det, man vil have, fordi så går der rigtig meget proces med at komme derhen. Så vi lagde os ned på som kriterie, at vi udvalgte nogen, vi kunne se, der tegnede i en 50'er-modernistisk villa, som tegnede i den stil. Og så som nummer to var det vigtigt for os, fordi vi bor i Belgien lige nu og også vil bo der, mens huset bliver bygget, at vi fandt en tegnestue, som kunne tilbyde at være med os hele vejen igennem processen. Og det er jo lidt forskelligt fra arkitekt til arkitekt. Nogle tager sig ligesom af det rent arkitektarbejde, skitser og så videre og tegninger, og så går det over til nogle andre udbydere for at tage sig af projektering og opfølgning og så videre. Men vi fandt en tegnestue, som i hvert fald tilbød og i princippet kan være med os hele vejen igennem processen. Så kan der være nogle få steder, hvor de så bruger nogle af deres underleverandører til nogle af ydelserne. Men vi har ligesom en indgangsvinkel som udgangspunkt, og det er vores arkitekt, som kan være med os hele vejen igennem. Det er meget afgørende for os, fordi vi ikke lige kan smutte ned på byggepladsen. Og så den tredje ting, som var vigtigt for os, var at have en arkitekt, som havde en bevidsthed og en respekt for det budget, vi kom med. Fordi arkitekter er jo sådan, det er jo halvt håndværkere og halvt kunstnere, kan man sige. Og har man en ubegrænset pengetank, så kan man jo sætte arkitekten til at tegne løs, og så betaler man bare regningen, når den kommer. Men som for mange andre, der er ude og skal bygge, så har vi selvfølgelig også et loft over, hvor meget vi har at bygge for. Og det var vigtigt, at vi fandt en arkitekt, der ligesom kunne se sig selv i det og sige, det kan jeg godt tegne noget, der kan realiseres inden for den ramme, og hele tiden løbende vil have respekt for det. Forstået på den måde, at hvis vi kommer og lægger en masse ønsker på bordet, så har han eller hun også en ærlighed omkring at sige, at det her kan altså ikke lade sig gøre, eller alternativt er der måske det der i stedet for. I stedet for at få en eller anden, som bare tegner, hvad vi kommer med, og så viser det sig, når vi så skal i banken, at det kan ikke lade sig gøre alligevel. Og der er jo ikke noget ved at tegne projekter til skuffen, i hvert fald ikke for bygherre. Så de tre ting, altså stil, og nogen der kunne være med os igennem processen, og så nogen som havde en god fornemmelse for økonomi. Det var afgørende parametre, da vi skulle vælge nogen ud, som vi prøvede at tale med.

Bolette: Man kan sige, den måde, du fandt ham på, det var jo ved at gå ind i første omgang på nettet og researche på forskellige projekter, og så simpelthen se konkrete husprojekter, og så se først det, der ramte i stilen derinde. Og så, da vi så havde fået fundet x antal tegnestuer, der ligesom, vi synes ramte den stil, så var det jo at tage kontakt til dem efterfølgende og bede om et møde, hvor man ligesom kunne komme ind og høre, om man kunne mødes i det her projekt for det første. Og så for det andet at få en fornemmelse, en personlig fornemmelse af den arkitekt, der står der, for at finde ud af, om det her er nogen, man tør overlade sit projekt. Fordi det kan godt være, at et almindeligt husbyggerprojekt i det store hele for dem ikke er mange penge, men for os som almindelige mennesker og for vores privatøkonomi er det jo en kæmpe ting at skulle have det her tegnet og skulle overlade så stor en ting hos nogle andre hænder. Så for at få en fornemmelse af personerne, der sidder der, og så med udgangspunkt i de møder at træffe et valg. Og der vil jeg sige, at en af de helt afgørende faktorer også i forhold til valget af vores arkitekt var også, at vi har en arkitekt, der har en håndværksmæssig baggrund. Altså, han var uddannet tømrer. Så som han sagde til os ved det indledende møde, at når han satte sig og tegnede et rum, så vidste han, hvor meget det kostede at opføre det rum, fordi han havde en anden viden i forhold til processen end blot at slå stregerne. Altså en helt lavpraktisk viden omkring priser og omkring processer i byggeriet.

Stil, kemi og økonomi i valget

Morten: Ja. Okay. Jamen, en ting er det her med budgettet, det tænker jeg også, vi skal lige prøve at dykke dybere i, men jeg synes det her første kriterie, I stillede op, det her med, at det skulle være samme stil, der har jeg oplevet i mine samtaler med flere arkitekter, der har også været med her i podcasten. Der har jeg oplevet, at de har sådan to forskellige tilgange til det. Den ene, det er, hvor de siger, jamen, vi står på skuldrene af nogle mestre, og så kommer Arne Jacobsen og Utzon, hvis det er den byggestil, I er ude efter. Men den anden tilgang til det, det er faktisk, jamen, vi tilpasser os. Vi er gode til at lytte til kunderne. Vi er gode til at lytte til behov. Og på den måde kan vi søge inspiration bagefter. Men der lyder jo til, at I valgte den første. Altså, det var jo vigtigt for jer, at der var nogle referencer, og at I kunne se, hvad det var, der var blevet udført. Jeg havde faktisk forventet, at arkitekter arbejdede ud fra den første model. Men jeg har bare oplevet, at der er faktisk mange arkitekter, der tager den anden model og siger, vi kan faktisk tilpasse os, fordi det handler om form og funktion og materialer og nogle andre ting end blot stil, kan man sige.

Peter: Ja. Det tror jeg, du har ret i, og man kan finde begge skoler, og begge ting kan, tror jeg også, sagtens fungere. Mit argument for at vælge det første var det der med, at så synes jeg personligt, man undgår en masse tid med at flytte. Fordi enhver arkitekt, selvom de kan lave, det er jo, du går ind til en, der sælger dig en ydelse. De kan jo i princippet tegne, hvad det er, du gerne vil have. Men de vil jo altid selv i et eller andet omfang have nogle præferencer for, det kan man oftest, når man ser på deres projekter, se, hvad de godt kan lide. Så synes jeg, det var nemmere at lægge sig op ad nogen, der lå tættere på det, vi ville. Og så vil jeg sige, nu nævner du selv Utzon og Jacobsen og andre af vores modernister her i vores danske arkitekturhistorie. Vi havde også et ret specifikt ønske om, hvad det var for en type hus, vi gerne ville have. Så derfor gav det måske mere mening for os at finde nogen, der også var meget klar på det. Og så en sidste ting, jeg vil sige ved det, det er noget, jeg faktisk hæftede mig ved, da vi var ude og tale med forskellige arkitekter. Det var, jeg var jo dels ved ham, som vi har nu, som kunne tegne os den der 50'er-villa, som vi gerne ville have. Og så talte vi også med en anden tegnestue, som talte om, at de kunne lave en villa, som havde et 50'er-look. Og bemærk den der lille forskel i, om du egentlig får tegnet en 50'er-villa med de detaljer, der er, eller du får tegnet noget, der ligner en 50'er-villa. Det kan synes som en lille bitte ting, men hvis man er meget skarp på, at det er det første, man gerne vil have, så synes jeg valget for os var ret åbenlyst.

Bolette: Og en vigtig pointe også i forhold til at vælge en, hvor han kender stilen på forhånd, det er også den her med, at han har erfaring med den type byggeri. Det vil sige, at han har en større viden om, hvad løsningerne koster på forhånd. Han har en større viden om fordele og ulemper ved forskellige valg undervejs. Og det var jo netop det, vi gerne ville have arkitektens hjælp til. Det var at hjælpe os med at træffe de valg, der er behov for, for at vi ligesom kan få forløst de behov, vi har brug for at få udfyldt i den her bolig her. Så vores udgangspunkt var også, at hans erfaring så måtte være større med at kunne give os det, vi har brug for.

Morten: Ja. Og jeg er helt enig, og vi kigger også på det på samme måde. Jeg er bare blevet overrasket over, at den anden skole findes inden for det her. Jeg havde også forventet, at man gik ud, og så så man alle billeder ovre på Instagram, så kan man fornemme, kan jeg lide eller kan jeg ikke lide, og så har man ligesom indgangsvinklen til det der. Jeg lærte bare noget i den proces, at der faktisk findes to forskellige tilgange til det.

Bolette: Og jeg vil også sige, at han har overrasket os. Altså, der er nogle ting, hvor vi på forhånd har sagt sådan her, når vi selv har siddet og prøvet at lave stregtegninger og sådan noget på et stykke papir, inden vi mødte arkitekten og prøvet at lave plantegninger for at forestille os, hvad vi har brug for i den her villa her, der har han også udfordret os på nogle ting, hvor vi har tænkt, at det skal vi ikke. Og hvor vi efter at have set arkitektens bud på det pludselig kan se, at der alligevel er ræson i noget af det. Og hvor vi er gået med nogle af de løsninger, vi fra starten havde afskrevet. Og hvis vi var gået med en arkitekt, der bare havde tegnet de ønsker, vi i første omgang kom med, og ikke havde prøvet os og udfordret os på de ting, så var vi måske ikke nået frem med så god en løsning, som vi selv synes, der er kommet nu.

Morten: Hvor mange arkitekter var I i dialog med i den her proces?

Peter: Jamen, vi var i dialog med en håndfuld. Og vi havde møde med tre, tror jeg, det var.

Morten: Hvem har I valgt? Må jeg spørge om det?

Peter: Ja, det må du meget gerne. Vi har valgt tegnestuen Nørrebro og Frandsen, som er en mindre tegnestue nede på Vejlekanten. Michael og Annika, som vi selvfølgelig kan give vores varmeste anbefaling. Vi synes, vi har fået et virkelig godt produkt. Men der er jo store tegnestuer, der er små tegnestuer. Nogle kan lave det hele in house, nogle kan have hjælp udefra, nogle er helt sig selv. Det synes jeg personligt ikke er det, man skal hæfte sig mest ved. Hvis man finder den, der fungerer for en, så skal de alle sammen nok på en eller anden måde kunne lave ydelserne. Men for os var det de parametre, vi har talt om her, der gjorde det til det helt rigtige valg. Det var vi begge to ret sikre på, da vi kørte derfra efter mødet.

Bolette: Vi havde bare en god dialog med dem fra starten af. Så vi følte, at han forstod os, og vi kunne genkende de ting, han fremhævede, da vi sad med den første samtale. Så der var en god kontakt, og ja, det var i hvert fald vigtigt for mig, at jeg følte, det var et menneske, jeg følte mig forstået af.

Morten: Ja. Jamen, den der personlige kemi, det er faktisk også, når jeg taler med arkitekterne, så er det faktisk også noget af det, de fremhæver. Det handler om den der personlige kemi, som der også er i sådan et projekt, fordi det er selvfølgelig en stor investering.

Budget, rammer og buffer

Morten: Prøv at høre, det sidste, vi lige skal prøve at runde lidt af med, det er det her med budgettet. Vi har været lidt inde over det. Og vi har også aftalt, at I står lige nu i nogle forhandlinger med noget byggefirma, så jeres byggebudget og så videre, det skal vi ikke komme ind på, og fair nok for det. Men kan I ikke prøve at fortælle lidt omkring, hvordan I har navigeret i det her med budgettet? Og om der er nogle gode råd, vi andre kan drage nytte af jeres erfaring?

Peter: Jo. Altså, hvordan går man til budgettet? Man kan sige, det helt lavpraktiske, som vel vil være for langt de fleste, er jo, at man, før man overhovedet går i gang med noget som helst, går en tur ned i sin bank, og så sætter man sig ned sammen med dem og får at vide, og får en idé om, hvad er ens økonomiske ramme. Fordi at the end of the day, så er det det, der sætter rammen for, hvad man kan. Og så har du fuldstændig ret i, Morten, det synes jeg også er noget, der er svært som nybygger derude. Det er at finde ud af, hvad koster det egentlig? Der er masser af ting, der florerer på nettet om kvadratmeterpriser på cirka det og cirka det og sådan noget. Og det er selvfølgelig også en tommelfingerregel. Man kan jo tage en kvadratmeterpris, og så gange den op med, hvor stort et hus man har, og så har man en idé om det. Men det holder ikke helt alligevel, fordi så er der noget om materialevalg og så videre. Men for at tage det fra basic, vi gik i banken og fik en økonomisk ramme for cirka, hvad budget vi ville have at bygge for. Og så med den ramme satte vi os ned og lavede et budget og sagde, okay, hvad skal det så kunne rumme? Og det skal kunne rumme en komplet villa med hvad der er deri af køkken og inventar og materialer og så videre. Og det skal kunne rumme noget rådgivning. Ikke mindst arkitekter og byggesagkyndige og hvad der er af forskellige folk, der skal indover. Og så lagde vi meget vægt på i vores budget, at det også kunne rumme, at der var en pose penge til at lave noget af det, der ligger lige umiddelbart rundt om huset. Altså noget belægning i indkørslen, noget gangarealer, nogle terrasser, hvis det skulle være. Nu kan man sige, nu har vi en naturgrund, hvor det lidt giver sig selv, man behøver ikke at lave en have fra dag ét der. Men er man nu på en nyudstykning, så kan det jo være, man har behov for at få lagt en græsplæne og sat en hæk. Så vi fik ligesom sat ind, hvad er det for nogle dele, der skal rummes i det her budget? Og så satte vi nogle beløb af og sagde, vi har den del af budgettet her, det kan gå til villan. Og så tog vi det med til arkitekten, og da vi havde talt det igennem, så spørger han, og så svarer vi, jamen, hvad har vi så at bygge for? Så siger vi, vi har cirka det her. Og så kan man sige, så siger arkitekten, okay, jamen, hvis I nogenlunde skal have de her funktioner, så er vi måske i en husstørrelse i den her omegn. Og så har vi her cirka x antal tusind kroner per kvadratmeter at bygge for. Og så har man så den dialog der. Det er jo også en meget vigtig indledende del hos arkitekten, at man ligesom får trykprøvet det der budget. Vi kommer og præsenterer nogle idéer. Han eller hun kigger på det, og så siger vi et budget, og så siger de, det kan godt være. Det kan være, der skal skrues lidt der her, men det tror jeg på, vi kan. Eller de siger, det vil kræve nogle flere penge, eller så er det en anden type hus, I skal have, eller så er det en anden størrelse. Så det er jo også, nu spørger du til budgettet, og det vil mange vide, der har bygget: Når man vælger det der med at bygge med arkitekt, modsat at bygge med et typehusfirma, så er det en faktor, som er mere usikker længere henne i processen, fordi du ikke får den der nøglepris fra starten, som du får ved et typehusfirma. Det går lidt længere hen i processen, før du ved præcis, hvad det der hus ender med at kunne koste. Og det er jo selvfølgelig noget, man skal kunne leve med i sin mave, og man kan håndtere den der usikkerhed. Jeg vil sige, jeg synes, der er mange ting, man kan gøre for, at det ikke er et fuldstændig åbent spørgsmål. Altså, hvis man taler med sin bank, så ved man jo, hvilket budget man har. Og hvis man er meget ærlig med arkitekten om, at man siger, det er det her, vi har, og man tror på vedkommende, som vi sagde, der har respekt for at arbejde ud efter det, så skulle det jo helst heller ikke blive hverken en halv eller en hel million dyrere i sidste ende. Selvfølgelig er der en buffer, selvfølgelig kan der ske noget uforudset undervejs. Men hvis man sætter en budgetpost ind til det, og det kan man i øvrigt spørge sin bankrådgiver eller entreprenører om. De ved cirka, hvad man skal sætte af af en buffer i et budget, som i 99 ud af 100 tilfælde holder. Så synes jeg, man kan komme til et budget så tæt på, at man i hvert fald ikke behøver at ligge søvnløs om natten over det. For det skal man ikke, for så er det ikke en sjov proces. Men det, man er nødt til at være ærlig om, er, at der er lidt mere usikkerhed omkring den præcise pris et stykke henne i processen. Og så være skarp på, når man går til arkitekten, hvad er det, vi forventer? Hvis jeg kommer og siger dig et tal, hvad er det så, jeg forventer, der er med i det? Der skal være en carport med ved det. Terrasserne skal være med, og det skal ligesom alt sammen kunne rummes inden for det. Fordi så er man ærlig omkring det, i stedet for man sidder og forelsker sig i en masse ting, og så finder man ud af, at det var der ikke råd til alligevel.

Morten: Der var faktisk en, der sagde til mig, at hvis man går til en arkitekt, og man nævner budget, så har arkitekten faktisk et rådgiveransvar for, om huset kan bygges inden for de rammer. Det overraskede mig, og jeg tror faktisk heller ikke på, at den holder helt i retten hele vejen hen. Er I stødt på det undervejs i jeres samtaler?

Peter: Nej, det lyder lidt som noget nyt for mig. Jeg er ellers en, der godt kan lide at rode mig ned i paragrafferne. Det skal jeg ikke kloge mig på, om det er. Det rådgiveransvar, jeg er bekendt med, er nok mere i forhold til, at det der bliver bygget og konstrueret, og det ingeniørprojekt, der er lavet, det kan holde.

Morten: Lige præcis.

Peter: Budgettet, det synes jeg også, det er et stort commitment for en arkitekt at skulle give det. Jeg tvivler på, at arkitekten juridisk kan holdes op på det. Men der er vi tilbage, for at tage den en gang til, på det, vi lægger så meget vægt på, at vi fandt en arkitekt, og det er jo ikke for at sige, at der er arkitekter ude, der ikke respekterer de budgetter. Selvfølgelig gør de det. Men at vi virkelig kunne mærke med Michael her, at han var bevidst om, hvad vi havde, og hele tiden havde respekt for det budget. For det giver os også mere tryghed for, at han ikke bare tegner noget og siger, det skal nok gå, og så viser det sig, det er alt for dyrt. Så på den måde kan du sige, han har et personligt rådgiveransvar over for os i forhold til, at vi har valgt ham, at han holder sig inden for det, og vi har tillid til det. For havde vi ikke det, så var vi også gået pænt ud af døren igen og fundet en anden.

Bolette: Ja. Men der er bare en vigtig pointe, Peter, som skulle med, det er det der med den der buffer, uanset hvad. Fordi selvfølgelig kan han give et rådgiveransvar, men han kan jo ikke garantere for, hvorvidt der opstår en inflation og coronakriser, der pludselig gør materialer dyrere, og så videre og så videre. Eller at der pludselig på vores grund viser sig at være brug for ekstra fundering, fordi der er mosegrund under det ene hjørne eller et eller andet. Så den der buffer der i budgettet, hvor man ikke kommer til at ligge søvnløs over, at det pludselig viser sig, at der skal graves to meter dybere i den ene ende af huset, den tror jeg bare er ufattelig vigtig, hvis man skal komme igennem sådan et projekt uden at få vildt stress.

Morten: Ja. Jeg synes, det lyder som nogle mega gode ting.

Outro

Morten: Og vi nærmer os sådan lidt afslutningen også på samtalen her. Jeres bedste råd til andre nybyggere. Hvad skal det være?

Peter: Jeg vil sige, og det kommer jo tilbage til det her med at bygge med arkitekt, brug god tid. Og det er selvfølgelig en relativ størrelse fra person til person, hvad meget god tid er. Men brug god tid og grundighed på forberedelsen. Tænk igennem, hvad det er, man gerne vil, hvad det er for nogle behov, man har, så man ikke går ind helt blank til arkitekten. Det kan måske lidt bedre fungere nede ved typehusfirmaet, fordi der er så mange valgmuligheder. Men virkelig brug god tid på forberedelsen. Det er en forendetung proces at bygge med en arkitekt, hvor en stor del af arbejdet ligger i forberedelsen.

Bolette: Og en del af den forberedelse kan som par bestå i at sætte sig ned, tegne, bygge med legoklodser, tage ud og se noget sammen, og rode i materialer sammen. Altså gå i materialeudstillinger og sådan noget og kigge på det sammen, så man bliver skarp på ikke bare sine egne prioriteringer, men også sin partners, så man ikke sidder ved arkitekten og skal skændes om en stil eller om et materiale, men at man ligesom har taget de diskussioner, inden man møder op.

Morten: Ja, lige præcis. Jamen, jeg synes, det er nogle mega gode ting, som I kommer med her, og helt sikkert også nogle ting, som vi vil tage med i vores byggeproces. Ved I hvad, tak fordi I havde lyst til at stille op her i podcasten. Og ikke mindst tak, fordi I havde lyst til også at dele det her idékatalog her. Og så må I have pøj pøj med jeres byggeproces. Det glæder vi os til at følge med i, og hvem ved, det kan jo være, I kommer ind igen i en podcast om et halvt års tid, og så kan vi se, hvor langt I er kommet.

Bolette: Ja, det kan da være.

Peter: Det kan da være. Den er fin.

Morten: Ja. Jamen, tak for jeres bidrag. Kan I have en god dag?

Bolette: I lige måde.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Og har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør, så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.