Læren om materialer

Intro

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. I denne podcast inviterer vi andre nybyggere, rådgivere og leverandører, ja alle der har noget på hjerte om byggeri, til at dele deres erfaringer. Stig fra Novaform er dagens gæst. Vi kommer til at tale omkring materialer, og hvilken skønhed der ligger i de forskellige typer af materialer, hvad for nogle funktioner de har, og ikke mindst hvilken ånd der ligger i det.

Morten: Stig, velkommen i Drømmevillaen.

Stig: Tak.

Morten: Og ja, det er jo en fornøjelse igen at byde dig velkommen her til den her samtale. Og jeg har også glædet mig til temaet omkring arkitektur og materialer og de ting, som vi skal tale igennem i dag. Men lad os da lige høre lidt omkring dig og din baggrund og hvor du kommer fra.

Stig: Ja, jeg tager ordet. Jeg hedder Stig Ørum Christensen. Og jeg gik i murerlære som 16-årig, og da jeg smed murskeen som 24-årig, så ville jeg gerne begynde at læse lidt. Så startede jeg med at læse som bygningskonstruktør, det tog en fire års tid. Og så syntes jeg lige, jeg skulle tage seks år på Kunstakademiet her i København. Så der tog jeg lige seks år. Så det var lidt en lang vej, men det er jo den støbning, jeg så er i dag, med at jeg er uddannet murer, bygningskonstruktør og arkitekt fra Kunstakademiet.

Morten: Fantastisk. Og hvad er Novaform? Hvad er det, I laver der?

Stig: Jamen, Novaform blev jo egentlig skabt lidt i 2008. Vi er tre partnere, og vi arbejder kun med boliger. Det kan så være en villa, som er ny, noget tilbygning, ombygning, rækkehuse, lejligheder. Vi har meget gang i tagboliger i København og sådan noget. Så det er alt inden for boliger. Det er det, vi laver.

Morten: Okay. Jeg tænker, I har da haft nogle spændende projekter inde der og arbejdet for nogle spændende kunder. Er der sådan et specielt projekt, som har betydet meget for dig, eller måske dit eget hus der, hvor du selv bor? Er der sådan nogle ting, hvor du sagde, her gjorde vi simpelthen en forskel for nogle mennesker?

Stig: Altså, heldigvis er det sådan, at næsten ligegyldigt hvilket projekt, jeg deltager i, så er jeg faktisk glad for det. Og vi har lidt en sjov snak her på tegnestuen, for der hedder det, at der jo altid er nogle projekter, der er federe end andre. Det siger jeg, nej, det synes jeg egentlig ikke. Fordi om vi laver en carport eller en haveplanlægning, eller vi skal lave en ny førstesal eller en tilbygning eller en lejlighed, så går vi som arkitekter, og det gør vi her hos Novaform, ind med sjæl og ånd. Og det er jo sådan et indbegreb af, hvad man er som arkitekt. Nogle gange bliver man jo også lidt brændt af at lægge så meget hjerteblod i det. Men det er det, vi gør. Så om vi sidder og laver en lille haveplan eller en kæmpestor villa eller sådan et eller andet, jeg synes bare, det er fedt at være arkitekt og at være i den dialog og sådan noget. Når det så er sagt, så er byggeriet jo også et lidt farligt sted, hvis vi kan sige det sådan, fordi der er jo mange historier, som man også skal styre sig lidt igennem. Men jeg er sgu glad for at være arkitekt.

Arkitekturens rolle i boligen

Morten: Ja. Ved du hvad, det var faktisk et skønt, befriende svar på en eller anden måde, at det ikke var sådan nogle specielle ting, men at det faktisk var arbejdet med faget. Og det er jo også nogle af de der lidt i samtalen, før vi hoppede i podcasten, jeg oplever ved dig. Noget af det her med de gamle dyder og respekt for faget og arkitektur og materialer, og hvordan er det, vi skal arbejde med det? Men vi skal prøve at tale lidt ind i arkitektur, og vi skal prøve at tale lidt ind i materialer. Kan du ikke prøve lige at fortælle lidt omkring din tilgang til arkitekturen først, og så kommer vi over til materialerne bagefter. Jeg ved, I har noget med nogle signaturer, som I har arbejdet lidt med ovre ved jer.

Stig: Det vil jeg gerne. Altså, vi er jo først og fremmest en arkitektvirksomhed, og det er vi stolte og glade for. Og det, vi tilbyder vores kunder, det er jo, at alle kunder kommer med deres indkøbsliste, hvis man kan sige det sådan. Og de kommer jo heldigvis også med meget forskellige grunde. Altså, der er jo ikke én grund, der er ens, selvom det nærmest er et rækkehus ved siden af, så er det bare lidt forskelligt alt sammen. Og det, der er vores vigtigste opgave, det er at transformere den indkøbsliste ind i det sted, som vores bygherre har. Ja. Og det er jo alt fra sol og udsigt til ankomst. Jeg har for eksempel bare sådan en banal ting der med, hvor smider man cyklerne, og hvor får man jo ikke så meget post mere i dag, vel? Og også det der med, hvor sidder man og ser fjernsyn, hvis man overhovedet gør det sammen mere, men alle de der ting er jo vigtige at få ind i gryden, hvis vi kan sige det sådan, og få drejet godt og grundigt rundt i. Jamen, jeg sidder lige her og læser en dejlig bog og kigger ud på en smuk natur, hvor solen enten går ned eller står op, og alle de der ting. Også bare sådan en ting som, vi har lige en førstesalstilbygning nu. Det er, jamen, kan du lide at kigge op i stjernerne om aftenen, skal vi sætte noget ovenlysvindue, eller du ved, alle de der ting. Så det, der er vigtigt som arkitekten, det er jo at transformere bygherres ønsker ind i et hus på det sted, som bygherre har. Det er jo et indbegreb af at være arkitekt.

Morten: Ja, lige præcis. Har du så, det her ved jeg godt, det er et stort spørgsmål, men du får det lige alligevel. Hvad er sådan status så på arkitekturen eller arkitektens arbejde her i, nu står vi i slutningen af 2022 her, er vi et godt sted? Er vi landet et forkert sted? Hvis man spørger sådan en gammel ræv i faget som dig, hvad vil dit svar være på sådan et spørgsmål?

Stig: Ja, men jeg gider ikke være den sure gamle ræv i faget her. Men altså, man kunne jo godt altid ønske sig en hel masse ting, men jeg synes stadigvæk heldigvis, at der sker nogle spændende ting, og jeg synes, vi har nogle utroligt dygtige arkitekter, og jeg synes, det danske arkitektfag og vores stjernearkitekter herhjemme bliver bare mere og mere dygtige, og de måler sig på et meget, meget højt internationalt niveau. Så et eller andet må vi jo gøre godt herhjemme. Ja. Jeg tror også, at den arkitektur, hvis man måske lige ser bort fra et par enkelte stykker, så er vi jo også et indbegreb af den lidt nordisk kølige arkitektur. Vi farver jo ikke vores bygninger røde og blå, og nogle gør måske, men altså, det er sådan lidt nordisk modernistisk, sådan lidt gode materialer og sådan noget. Og så har vi jo sådan en helt vores store stjernefrø herhjemme, som maler verden helt farverig, og det skal vi også have. Det synes jeg sgu er ret fantastisk. Ja. Så jeg er egentlig glad.

Stig: Og man kan sige, nu er et af mine andre hjernebørn jo også, at vi skal bygge økologisk og bæredygtigt. Jeg synes, i gamle dage havde vi mere en diskussion, sådan lidt mere en holistisk diskussion omkring bæredygtighed. I dag er det sgu sådan lidt mere input-output. Det kommer lidt for meget ned i nogle skemaer, hvor man måske nogle gange glemmer lidt, hvad er det for nogle materialer, du ligesom omgås med, og er de ligesom kalibreret ind til et menneske, kan de modtage, afgive fugt og sådan noget. Altså, folk stresser sgu lidt for mange gange rundt og løber ned og køber bare en plastikmaling og er i gang. Og det ved jeg, livet kan jo godt være stresset. Men at man lige får sat sig til lige at trykke på stopknappen og trække vejret og tænke sig om, det er sgu vigtigt.

Materialernes ånd og respekt for byggeskikken

Morten: Og det var jo også noget af det, det her handlede om, det her med lidt en anke eller noget, som vi talte om, det her med at forstå materialer og de egenskaber, der er i det, og de muligheder, som der ligger i de forskellige materialer. Kan du ikke lige prøve at putte lidt mere perspektiv på det, set fra din stol af? Altså, hvad er det, vi kan gøre bedre i dag med hensyn til det her?

Stig: Ja, og jeg vil sige, at jeg har haft lidt en undring over, hvordan vi bruger materialer. Men jeg vil sige, jeg har heller ikke løsningen på det som sådan. Men det var i hvert fald en ting, jeg godt kunne tænke mig at gå dels mere i dialog med min egen faggruppe om, men også måske med kommende nykøbere af et hus og så videre. Men altså, summen af det hele. Nu er jeg jo murer, og hvis man tager en mursten, så kan den egentlig kun tåle, at man står ovenpå den. Den er ikke særlig god til, hvis man hiver i den. Og det betyder lidt, at en mursten kun modtager et tryk, men ikke er særlig god til træk. Ja. Hvis man så forestiller sig, og det gør mange af vores meget højt respekterede arkitekter, at de rigtig godt kan lide, at en mursten kan flyve 20 meter i en eller anden vej, altså i et eller andet frit spænd, der står jeg sådan lidt af som byggemand. Fordi jeg ved jo godt, at den eneste grund til, at det kan den, det er jo, at der er en hel masse jern, der holder murstenen på plads. Ja. Og der bliver jeg sådan en lille smule træt af, at man ikke ligesom respekterer materialet eller altså murstenens indbyggede naturlighed.

Stig: Og jeg ved godt, at vi ikke behøver at bygge ligesom vi gjorde i 1200-tallet eller ved år nul eller sådan noget. Men for eksempel med murstenen, den har vi jo brugt i måske mere end 3000 år. Og de forstod jo i gamle dage, de vidste jo slet ikke, at man kunne lægge jern ind i alt muligt andet, så de brugte jo materialets ånd, hvis man kan sige det sådan, og formåede at lave nogle fantastiske huse af mursten. Altså, vi er alle sammen jo nok dybt imponerede over, hvordan både Romerriget og andre kunne bruge en mursten, og de brugte den med dens ånd i sig. Og der synes jeg, vi er kommet lidt for langt væk fra, hvad den kunne. Altså, nu sidder jeg lige sådan og tænker lidt på Rundetårn. Det er jo bygget af mursten. Alt af mursten i Rundetårn og bygget i 1640. Altså, og det måtte jo nok på den tid, men stadigvæk også i dag. Nu bor jeg jo selv i København, men alle turister skal hen og se det hus. Altså, og det er altså så unikt, og der er sgu ikke nogen i dag, der kan lave sådan et fantastisk tårn. Og det er bare bygget op af mursten. Ja. Og det kunne jeg jo godt. Jeg er nok ikke helt så dygtig endnu, men jeg kunne godt tænke mig at transformere, hvordan kunne vi ligesom springe murstenen ind i den nye verden, uden at der er en hel masse stål og alt muligt andet på bagsiden af det. Det synes jeg kunne være et fantastisk projekt.

Råd til nybyggere om valg af materialer

Morten: Jeg synes, den der har hørt podcasten, de ved også, at Ellen og jeg har været meget inspireret også af mesterværker og Utzons hus oppe i Hellebæk og alle de der ting der. Ja. Men på en eller anden måde, så kan vi faktisk godt lide det, du siger her, eller jeg kan godt lide det, du siger her, med at vi skal respektere materialerne og kende en del af det. Men jeg er faktisk bare i tvivl om, hvad jeg kan gøre som nybygger for faktisk at komme derhen til. Jeg ved ikke ret meget om materialer. Det er også derfor, jeg laver podcasten. Det er jo for at komme ud og lære nogle kloge hoveder som dig og alle mulige andre. Men jeg er faktisk i tvivl om, hvordan jeg kan navigere i det. Jeg vil faktisk gerne have det her klassiske hus. Jeg vil gerne have bygget et hus, der er kvalitet, som ikke nødvendigvis er overdådigt, men jeg vil gerne have bygget et godt kvalitetshus, som også står her om 50-60-70 år, eller hvor lang tid det kommer til at stå. Så jeg tror, der er nogle af de her principper, der kan genbruges. Men hvordan bør jeg gribe det her an som nybygger? Har du et godt bud på det som et skridt?

Stig: Ja, men altså, jeg sidder sådan og tænker lidt, at ofte så designer vi jo et hus ud fra bygherres ønskeliste. Men måske skulle man også i den ønskeliste, eller helt fra starten af sige, jamen, er det et træhus, du ønsker, eller er det et murstenshus, eller er det et metalhus, eller er det et betonhus? Fordi hvis man ligesom gik ind på de præmisser, jeg har omkring det, så kunne man lægge en hånd på kogepladen og sige, jamen, hvis vi vælger træet eller murstenen eller betonen, så skal du designe huset ud fra materialets ånd eller iboende egenskaber. Så hjælper det ikke noget, at du laver et frit spænd på 20 meter i en mursten, fordi det kan det ikke. Det kan du måske så i jernbeton eller i stål eller noget. Men det kunne være sjovt at lægge den binding ind i drømmen om et nyt hus.

Stig: Og alle, der er ved at tegne sig et nyt hus, de kan forvisse sig om, at de går imod mine principper her, når de ser plantegningerne, at der står fem jernsøjler et eller andet sted og nogle jerndragere og alt muligt andet, for så snyder man lidt sig selv. Altså, så har man taget den forkerte indfaldsvinkel til det her. Ja. Og det er jo helt fint. Nu er jeg jo murstensmand. Vi har jo vores ældste bygning her i Danmark, som er det. Men hvis man er forelsket i træet, jamen så lad os tage det. Træet kan jo faktisk det, at det både kan tage trykket og trækket. Så den er jo lidt bedre end murstenen på den konto. Hvor murstenen nok har nogle flere år på bagen. Altså, vi har jo murstenshuse tilbage til 1100-tallet, 1200-tallet i Danmark, som du ikke kan rive fra hinanden stadigvæk. Og der skal vi jo lidt mere til vores skandinaviske lande for, at træhuse kan stå så lang tid tilbage.

Stig: Så man kan sige, og det er jo sådan lidt det der med, hvis man bygger et træhus, så er vi jo desværre forpligtet lidt til at køre dampspærre og sådan noget. Jeg ved godt, der er en stor diskussion på det her. Men man skal jo være meget, meget opmærksom på det der kaldes et dugpunkt i nogle konstruktioner. Det er jo der, hvor fugten ligesom afgives fra det indvendige rum til det ude. Og det, der er bare sindssygt godt på en mursten, det er, at den nærmest er fuldstændig ligeglad med dugpunkt, for den modtager fugt, og den afgiver fugt. Og det kan træet også godt langt hen ad vejen. Men hvis træet ikke får afgivet sin fugt i løbet af hele året, så begynder der at opstå en kondens i det. Og dermed kan være. Så derfor er træet et lidt mere sart materiale, vil jeg sige, som man skal have lidt mere ops på, når man har bygget sit hus. Men man kan så sige, og det er jo lidt for og imod, men træet er jo nok, og det må jeg så erkende, selvom jeg er murmand, det eneste økologiske materiale, vi kan bruge. Det er jo et materiale, som du hele tiden kan tilføre jordens klode. Du kan jo plante et træ og fælde det om 40 år og bygge af det. Og hvis du ligesom siger, nå men nu skal du bygge dit drømmehus, jamen der er altså gået 20 egetræer og 20 grantræer til alt muligt, jamen så fiser du bare ud et sted og køber noget jord, og så planter du de træer, så har du en meget god balance i dit liv.

Stig: Men man kan sige, at træet, nu tænker jeg bare ud fra min egen erfaring, det er jo, at hvis du bruger mursten, så skal du jo ned og have noget ler, og hvis du bruger sand og cement og alt muligt andet, jamen så tager du jo lidt af jordens ressourcer, hvorimod træet vil jo vokse op igen, eller det kan man jo så plante og sådan noget.

Genbrug, mursten og kombinationen af træ og tegl

Morten: Ja, lige præcis. Der findes jo også en mulighed for faktisk at genbruge nogle af de her mursten og så egentlig, ikke nødvendigvis, og så ved jeg godt, så er de produceret fra starten af jo, men det handler vel også om at genbruge den. Der synes jeg, der er nogle interessante perspektiver i forhold til det. Hvad tænker sådan en gammel murermand som dig om det?

Stig: Jamen, jeg elsker gamle mursten. Jeg synes jo, de er fantastiske. Jeg synes jo bare også, at de er fuldstændig sindssygt dyre. Altså, men så kunne det jo være lidt sjovt, fordi det er måske lidt meget forlangt af den lille familie, at de skal stå og rense 12.000 mursten et eller andet sted i de næste tre år. Det er jo sådan lidt mere filantropisk, at man ligesom kan bygge sit eget hus på den måde. Men altså, genbrugsmurstenen er jo fantastisk. Men de ligger jo nok i hvert fald måske tre gange prisen op, end hvis man kan få den lidt mere billigt. Ja.

Stig: Men faktisk, når du er lidt inde på murstenen, jeg byggede selv et hus i 2000, som er et af Gentoftes eneste økologiske villaer. Og der gjorde vi egentlig det, det var et forsøgsprojekt, vi lavede sammen med DTU og en ingeniør, der hed Stig Møllergaard. Der granulerede vi faktisk gamle mursten og glas og alt muligt andet. Og så tilsatte vi 3% cement og lavede sådan en tørstøbning ud af det. Og så murede vi med de mursten. Det var et rigtig fjollet projekt og rigtig sjovt. Og jeg ved egentlig ikke rigtig, hvorfor det ikke blev mere populært. Men det gav bare sindssygt meget mening. Han kunne producere de her mursten for meget, meget få penge. Jeg tror, hvis vi ligesom siger, han kunne producere for en krone, og du i hvert fald ikke kan få en ny mursten for under tre-fire kroner, til at du skulle købe en genbrugsmursten for mellem 10 og 12 kroner. Så det gav bare sindssygt meget mening. Ja. Men jeg ved så ikke rigtig helt lige, hvor den strandede henne. Men jeg byggede Gentoftes, jeg ved så ikke, om der er kommet flere økologiske huse derude, men det var Gentoftes første økologiske hus.

Morten: Bor du stadigvæk i det i dag, eller hvordan?

Stig: Nej, det solgte vi for en 10 års tid siden.

Morten: Okay, okay. Men det kan være, hvis der findes, det kan vi lige finde ud af bagefter, om der er nogle artikler eller nogle billeder, og så kan det være, vi kan lægge det op i show notes, så folk de kan se det.

Stig: Jo, ja. Jamen, så de kan se det. Jeg tror, de kom i alle dagblade og alt muligt andet, og på tv. Så det var klart nok. Det var dengang, jeg var lidt yngre og skulle ud og redde hele verden. Så jo, men det er der en hel masse om.

Morten: Stig, nu talte du lidt tilbage til det her med materialets ånd, og så taler du jo faktisk enten mursten eller træ i dag. Noget af det, vi også selv kigger ind i, det er jo faktisk at mikse de to, bygge noget af det i træ, bygge noget af det med mursten. Hvad tænker du om det?

Stig: Det tænker jeg, det synes jeg jo er fint nok. Altså, det handler jo meget om igen, hvad er det for et hus, man skal designe, og hvilken stilart vil man gerne gå ind på og så videre. Altså, træ og mursten er fint at gøre. Så det kan man sagtens. Altså, det der lidt er vigtigt her, arkitekturen for mig handler jo sådan overordnet om to ting. Den ene ting er jo selvfølgelig det æstetiske i det hus, man bygger, og der kan man jo tillægge en masse. Æstetik kan jo være alle mands folkearbejde. Altså, kan jeg lide det, eller kan jeg lide det ikke? Og det kan man jo diskutere lidt, om man er til det klassiske eller lidt det modernistiske og hvordan og hvorledes. Men den anden ting, det funktionelle. Og det er ikke kun lige, hvordan man bevæger sig, og hvordan toilet og pejs og alt muligt andet er. Det er jo også sådan lidt, nu når jeg står her, hvad kigger jeg så på? Kigger jeg den vej mod det ene eller det andet hjørne, eller får jeg solen her, eller filtrering der og sådan noget? Det er jo også en del af noget funktionelt, som man så iklæder æstetikken. Og æstetikken i, om man kan sammensætte mursten og træ, det kan man selvfølgelig sagtens gøre.

Stig: Så kan man så, en ting man skal være lidt opmærksom på, det er på den nordvendte facade. Der kommer solen ikke altid om og ligesom får udtørret materialerne hele tiden. Så der skal man være ekstra opmærksom på, hvilke materialer man bruger. Så hvis man skulle lade være at bruge træet nogle steder, så skulle det for eksempel være mod nord. Ja. Fordi der har det sværere herhjemme med at ligesom udtørre.

Morten: Okay. Og det var faktisk et interessant godt råd. Jeg er faktisk glad for, at nogle af de tanker, vi har gjort os, det er faktisk, at der skal være mursten mod nord. Så det er jeg glad for, men det var jo ikke lige med det argument, du kom med der. Det var mere...

Inspiration, parcelhuse og bæredygtighed i praksis

Stig: Nu nævnte du lidt Utzon, Utzons huse før. Altså, Utzon er jo selvfølgelig mest kendt for operahuset, men han byggede jo også nogle af vores helt sprøde moderne parcelhuse i starten af 50'erne, 60'erne. Og han indfører jo nok meget den der slanke villa med brystningshøjderne og så de bærende vinduesrammer op til tagkonstruktionen. Ja. Og det er jo, vi kender måske lidt de hustyper i dag. De er jo sådan lidt udskældte, men han er faktisk lidt firsten på den konto. Og han og Arne Jacobsen var jo meget fremme i parcelhusdelen. Der vil jeg nok sige, Utzon i hans del vandt måske lidt mere over Arne Jacobsen. Nu bliver jeg nok sikkert skældt ud af mine kollegaer, men det, som for eksempel de begge to gør, det gør Arne Jacobsen nok lidt bedre måske. Ej, det gør Utzon egentlig også. Det er det, vi kalder for den additive arkitektur.

Stig: Det handler lidt om, at hvis man kender lidt til Utzons Kingo-huse, altså de rækkehuse, han har, der udvikler han ligesom en rækkehustype, og så sætter han måske 40 af dem ned på det samme grundområde, og så laver han en lille smule rytmebevægelse i det. Og det er sindssygt godt. Jeg har lavet rigtig, rigtig mange rækkehuse, og jeg elsker den der systematik. Det er jo sådan lidt, at man kombinerer ud fra den additive arkitektur, forstået på den måde, at man har en enhed, man så sætter 40 af sammen, men hvordan griber det så fat i landskabet? Det er fantastisk. Så de har været, men jeg ved ikke rigtig, hvordan de sådan er kendt ude i folkemunde. Altså, de er måske lidt mere kendt for nogle større ting, men de har sgu været meget banebrydende også inden for parcelhusbyggeriet. Ja.

Stig: Men det, der sker meget på parcelhusbyggeriet der i 60'erne, det er jo, at typehusbranchen overtager villaerne og sådan noget. Og det man er oppe imod som arkitekt, det er, at du skal i hvert fald forvente, at når du bruger arkitekttegnede huse, så kan den pris, du kan få et typehus produceret for, komme til at koste dobbelt op, hvor du kan have en arkitekt dør. Sådan er det bare. Ja. Så hvis man skal have noget imellem, så kan man da få arkitekten til at tænke de store tanker, og så kan man få typehusproducenter til at bygge huset, hvis det er.

Morten: Lige præcis, lige præcis. Stig, hvad tænker du? Nu talte vi omkring det her med materialets ånd. Der kommer jo til at være nogle store krav omkring bæredygtighed også og klima fra, der bliver jo styrket både næste år, næste år igen, som jeg forstår det. Ja. Og det må jo også betyde, at der kommer en ny innovation inden for materialerne. Et eksempel, det var jo det, I byggede oppe i Gentofte, men der kommer vel også en masse ny innovation inden for det, nogle nye materialer, som man kan bruge på nye måder med nogle nye karakteristikker og så videre. Kommer det til at være til fordel for arkitekturen, eller kommer det til at være til fordel for det bæredygtige byggeri?

Stig: Ja, jeg tænker sådan lidt historisk på den også. Altså, jeg har giftet mig ind i en arkitektfamilie. Og min svigermor, Ane Ørum, var en af de første kvinder i starten af 70'erne, som byggede økologiske huse. Og grunden til, jeg nævner den her historie lidt, det er jo, at det bæredygtige var styret meget af arkitekterne i gamle dage. Fordi de var sådan, ah, det kunne da også være fedt at lave et halmhus eller et eller andet sjovt, og vi skal prøve nogle skæve og alt muligt andet. Og i hele det historiske perspektiv, der synes jeg, vi har bevæget os over i, at det kraftedeme bare er blevet et Excel-regneark nu. Input-output.

Stig: Altså, jeg var med til at lave det første svanemærkehus i Danmark. Jeg tror, vi var tilbage i 2006 eller et eller andet. Og jeg kan egentlig meget godt lide et svanemærket hus og også produktet som sådan. Det er jo et nordisk certificeringsmærke. Men det synes jeg, de fleste har glemt lidt i dag. Jeg ved godt, at svanemærket stadigvæk er meget i vælten. Men der er mange, som bare bygger i det, der hedder DGNB-certificering. Og nu får vi så det nye LCA, og hvis vi har lidt med større villaer at gøre, og jeg tror også om nogle år, så skal vi genberegne det hele og sådan noget. Men altså, slå hjernen til. Sæt dig ned, og så vurder. Altså, hvis du lader være med at komme for meget klisterkanaler og alt muligt andet plastikmaling og dampspærre og alt muligt lort ind i dit hus, jamen så har du da vældig gode materialer, og tænk lidt over, hvad kan det, og så byg dit hus op på den måde.

Stig: Og så selvfølgelig er vi nødsaget til at kigge lidt ind på det forsikringsmæssige i, hvis du bygger et træhus, jamen, så skal du have en dampspærre på. Det kan godt være, der er mange, der modsiger mig. Ja, men så prøv lige at spørge forsikringen. Altså, vi kan jo ikke, jeg kan jo ikke bygge et hus for dig, hvor man ikke ligesom, altså, det skal jo være i orden og alt muligt andet. Men jeg tror, det, som lægfolk, og det er det, du spørger mig lidt til. Altså, hvis du løber ned og køber 100 liter plastikmaling, jamen, er det godt eller skidt? Altså, er det godt for dig og din krop? Altså, kan du hælde det ned i badekarret og bade dig i det, eller hvad? Altså, det er det, du så skal leve i. Altså, det er jo de spørgsmål, du skal stille dig. Og når du så laver alle dine badeværelser og fuger og alt muligt, det er jo ikke andet end plastik, du kommer alle mulige steder, vådrumsspærre og gummifuger og plastik her og der og alt muligt andet. Stil dig op og spørg dig det, og så spørg dig selv, om det er et bæredygtigt materiale, og om du har lyst til at have det i dit hus eller ej. Ja. Og så kan sådan en gammel nørd som mig eller nogle af de unge arkitekter, de kan jo sagtens hjælpe dig. Men det, der er vigtigt, og det kommer selvfølgelig med erfaringen, det er det materiale, du har, hvordan fanden sammensætter du det så også? Det er jo super, super vigtigt. Og der bliver jeg monsternørdet, fordi der er rigtig mange ting, som bliver kasseret på mit bord, som jeg slet ikke gider have med at gøre.

Erfaring, konstruktioner og gode krav til huset

Morten: Hvad kunne det være et eksempel på det, for eksempel?

Stig: Puh ha. Jamen altså, for eksempel, hvem fanden har opfundet banevare op på et tag? Altså, hvem har opfundet en plastikdug, som ligger under et tegltag, som kan holde i 200 år? Det der plastiklort nedenunder, det holder 25 år, hvis du er heldig. Uh ha, nu bliver jeg sikkert skældt ud af mange. Men det er jo sgu da idiotisk, at vi har en konstruktion, hvor vi ved godt, at et tegltag ikke er tæt. Altså, det er derfor, vi har et undertag. Men når du kommer det der plastik nedunder, det er jo væk om 25-30 år. Ja. Det er jo levetidsbestemt i, at hvis du vælger et tegltag, som kan ligge 100-200 år, og så lægger man en eller anden plastik nedunder, jamen så er du sgu nok nødsaget til at skifte dit tag igen om 30 år, fordi det er pisse utæt. Altså, det er jo de tanker, man er nødsaget til at koble sig på.

Morten: Præcis. Når du så siger det her, og nu er vi meget novicer inden for byggeri. Men når du siger det her, så udfordrer det jo mig på en eller anden måde, fordi det der, det vidste jeg ikke. Stig, altså, det der plastik, hvordan skal man så... Altså, og jeg ved godt, hvad svaret er, fordi du vil jo straks gå ind og så sige, jamen, du skal have en god rådgiver med. Men i bund og grund, så er det jo nogle af de der udfordringer, vi står med, når vi er nybyggere og skal bygge et nyt hus. Også den der med at få fundet de rigtige rådgivere. Altså, der er nogle udfordringer i det.

Stig: Jamen, selvfølgelig er der det. Og jeg tror, vi alle sammen, alle mennesker råber jo lidt i hver deres vej. Det er klart. Men erfaring er jo dyrt købt. Det er da klart nok. Nu skal vi ikke skælde nogen ud, men hvis det er en sælger, som vil sælge dig et hus, så er han bare interesseret i at få en kontrakt og nogle penge i kassen. Så de folk, der skal bygge det, de skal jo bare bygge det billigst muligt, så alle er glade. Og sådan er det jo bare. Men man er bare nødsaget til at slå hjernen til i, at hvis du kommer plastik og alt muligt lort og ikke forstår materialerne ind i dit hus, jamen, så får du også bare, hvad du køber. Altså, lige præcis.

Stig: Og det er, jeg ved godt, jeg er en gammel dreng efterhånden. Det er klart nok, den knowhow, man har, den bygges jo op igennem mange år. Altså, min far var murermester også. Jeg stod på byggepladsen sammen med ham, da jeg var otte år gammel. Jeg har været nede og røre mørtler rundt og gamle kalktyper og gået med enkelmursten og alt muligt andet. Og det er klart, man formes jo af det, man er. Og altså, jeg tror, hvis man skal sige en god ting til jer, der skal ud og bygge et nyt hus: Lad være at gå efter de billige ting. Sæt jer ind i, hvad fanden I vil have, og sæt jer også ind i, hvad er det for nogle materialer og sammensætninger, og hvordan ser konstruktionerne ud i det her? Udfordre lidt jeres omgivelser, og lad være at tage det billigste, fordi man kan godt vælge alle de her husproducenter, men stil kravene til nogle ting. Ja, men det er rigtigt nok, for alle fag, knowhowen kommer jo med årene.

Morten: Det gør det. Det er jo som om, man skal købe lidt hos mig, jo.

Outro

Morten: Og ved du hvad, jeg synes faktisk det her med, altså, stil kravene og de sidste ting, du kommer med her, det synes jeg faktisk, det kan runde sådan en samtale rigtig godt af her. Og jeg synes, det er nogle gode råd, som vi kan tage med os som nybyggere i det her. Meget interessant det her med materialer. Det har været en lærerig samtale, og også givet mig sådan lidt perspektiver til, når vi skal til at bygge og det idékatalog, vi skal til arkitekter med, hvordan vi faktisk kan prøve at indtænke nogle af de her ting. Så Stig, hvis man skal følge dig eller følge jer, hvor skal man gøre det henne, og hvad skal vi linke til i vores show notes?

Stig: Jamen, altså, man kan jo kigge lidt mere ind på os. Vi hedder jo Novaform. Det kan man jo søge på nettet. Vi prøver at opdatere vores Instagram også. Der kan man også prøve at finde os. Og så er vi medlem af Danske Boligarkitekter. Jeg hedder Stig Ørum Christensen, og min partner Rikke Lundquist, vi er begge to derinde med vores profiler. Så ja.

Morten: Fedt. Ved du hvad? Det tager vi og linker til i show notes, alt det her, som du lige har nævnt. Og så vil jeg bare sige tak for dit bidrag her i dag, og tak fordi du havde lyst til at stille op til det.

Stig: Tak, og held og lykke derude.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Og har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.