Det snus-fornuftige arkitekthus

Intro

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. I denne podcast inviterer vi andre nybyggere, rådgivere og leverandører, ja, alle der har noget på hjerte om byggeri, til at dele deres erfaringer. I dag har jeg besøg af Lea. Lea er også kendt som Haugland Home på Instagram, og hun er en af dem, som Ellen har fulgt rigtig meget. I dag kommer vi til at snakke omkring det her med materialevalget, om det altid skal være fra den øverste hylde, eller hvordan man faktisk kan bygge det her snusfornuftige arkitekttegnede hus.

Lea: Velkommen i Drømmevillaen.

Morten: Tak skal du have.

Lea: Og tak for invitationen.

Morten: Jamen en kæmpe fornøjelse. Og Ellen har jo egentlig fulgt dig og jeres byggeri længe. Så jeg har glædet mig, vi har glædet os til egentlig at få den her snak med dig i dag.

Lea: Tak, og i lige måde.

Morten: Inden vi begynder at hoppe ind i det, kunne du ikke lige fortælle lidt om dig og familien? Hvem er I?

Lea: Jamen jeg hedder Lea Haugland og er 42 år. Arbejder ved Novo Nordisk, men bor i nærheden af Aarhus ved Søften, lige imellem Aarhus og Hinnerup. Jeg er gift med Steffen, som er hospitalsfysiker. Og så har vi to piger, Roskva og Smilla. Men de er jo ikke så tit på Instagram, så det er der ikke så mange, der kender til. Det er mere mursten og fliser og så videre.

Morten: Ja, lige præcis. Og for dem som ikke kender jer fra Instagram, hvad er det for et hus, I har fået bygget?

Lea: Jamen vi har jo fået bygget et arkitekttegnet hus, og så inden for et rimeligt budget. Vi har ikke valgt fra øverste hylde hele vejen igennem, men vi har valgt nogle gode, solide kvalitetsmaterialer og har haft stort fokus på at være tro mod, at det skulle være et stabilt hus i mange år fremover.

Huset, arkitekturen og tidslinjen

Morten: Ja. Så hvor stort er huset, og hvad er arkitekturen, og kan du sætte lidt ord på det?

Lea: Ja, altså vi har jo valgt den der meget genkendelige 60'er-, 70'er-arkitektur, hvor det er de meget horisontale linjer, og hvor det er de to murskiver, der ligesom indrammer leverummene. Vi har valgt at få Katrine Sølvsteen til at tegne det, fordi hun har været rigtig dygtig til den del. Hun har lavet flere af de der både Friis & Moltke- og Jørn Utzon-inspirerede huse og den stil, som der er mange, der falder for, og som stadigvæk efter rigtig mange år holder. Og som også er den, som vi har kigget på hele vejen igennem, fordi den netop er så klassisk, som den er, og fordi der ikke er så mange dikkedarer. En stor del af det har også været at holde det meget enkelt. Vi har simpelthen skåret alle knæk og bræk fra. Det er noget af det, vi har haft fokus på også, at det skulle være et enkelt hus, og der skulle være god sammenhæng i det.

Morten: Ja. Alle de der knæk og bræk, dem tænker jeg, vi skal vende tilbage til. Det kunne være meget sjovt at høre, hvad det er for nogle fravalg, I også har taget i processen. Men dem har der været mange af.

Lea: Ja, det kunne jeg forestille mig.

Morten: Hvad med tidslinjen i det her, hvornår startede I med at bygge eller tegne, og hvornår er I kommet ind?

Lea: Åh ja, det er jo ved at være længe siden. Vi havde den første snak med Katrine Sølvsteen for næsten tre år siden. Og så gik der et stykke tid, inden hun havde tid til at tegne til os, og da vi så endelig fik tegningerne, det var så i, jeg tror, det var, hun begyndte at tegne i november 2019, må det have været. Og så fik vi tegningerne i noget, der ligner marts 20. Og så begyndte vi at søge efter, hvilke byggefirmaer der skulle være med til at opføre det her hus, fordi vi vidste godt, at det ikke var et fuldstændig standardhus, vi stod med, så det var ikke bare lige at gå hen til det første og bedste typehusfirma og så sige, værsgo, her har I tegningerne, I skal have opført. Så det gik der også en længere periode med. Og da vi så var kommet frem til, hvad var vi i, så var vi lidt i august 20, der begyndte vi at komme lidt nærmere på, at det skulle være Vestergaard Huse, som endelig skulle bygge det her hus. Og så gik der noget tid mere med at få lavet arbejdstegninger og få lagt materialerne helt på plads og få det endelige regnskab til at gå op og budgettet til at holde og så videre. Så der forhandlede vi frem og tilbage, og så var vi klar til at gå i jorden lige efter nytår i 21. Så det vil sige, vi byggede fra 4. januar 21, og så flyttede vi ind den 7. juli også i 21. Så vi har boet her i lige over et år nu og er rigtig godt tilfredse med det.

Morten: Ja, det lyder fantastisk. Er det det første hus, I har bygget?

Lea: Ja, det er det. Vi har øvet os indtil nu. Vi har lavet en tilbygning på vores gamle hus. Og inden da havde vi faktisk gang i et andet byggeprojekt, hvor jeg tegnede huset, og det bor mine svigerforældre faktisk i i dag. Også her i Søften, så vi har øvet os lidt, og så har vi kastet os ud i det.

Morten: Har det altid været en drøm for jer at skulle gøre det, eller hvor kom det her ønske fra?

Lea: Det er nok mig, der har haft den drøm. Jeg er begyndt på arkitektskolen for snart 25 år siden og tænkte, jeg skulle være arkitekt. Men det skulle jeg så ikke. Jeg stoppede undervejs, men har tegnet vidt og bredt siden. Så har jeg tegnet indretninger, og så har jeg tegnet grundplaner og så videre, så det er sådan noget, jeg ikke helt kan lægge fra mig.

Indretning og leverum

Morten: Ej, hvor skønt. Hvor stort er huset, og hvad er indretningen på huset? Kan du fortælle lidt om det?

Lea: Ja, altså vi har prøvet på at optimere det så meget som muligt. Vi har bygget lige under 200 kvadratmeter, men ikke med noget spildplads. Vi har ikke lavet alle de der klassiske rum, store badeværelser og viktualierum og siddealkover og sådan noget. Alle de der ting har vi faktisk skåret helt væk, og så har vi sagt, at det skal være brugbare rum, det hele. Så vi har, mod rigtig mange andre, lavet den lange pistolgang, fordi det faktisk giver en rigtig fin arkitektur til huset, at det giver noget liv. Og så i stedet for at gøre den smal og upersonlig, så har vi faktisk fået den understreget ved at have nogle flotte ovenlys og ved at gøre den lidt bredere, end man normalvis ville gøre, så der er rigtig mange, der måske ville synes, at det var spildplads, men vi har faktisk syntes, at det var nogle af de gode kvadratmeter, fordi det giver noget liv og noget luft, fordi de er forbundet med vores køkkenalrum, som også er rigtig stort.

Morten: Ja. Betyder det så, at I har fået en voksenafdeling og en børneafdeling? Det er der jo mange, der går op i og skriver rundt omkring, eller hvordan er det indrettet?

Lea: Ja, altså man kan sige, børneværelserne og kontoret er samlet der, hvor man kommer ind i huset. Det er de første rum, man kommer til, og de er fuldstændig lige store, så de ligger som perler på en snor som det første. Og så kommer man til køkkenalrummet, der ligesom skiller huset ad. Og så på den anden side har vi så soveværelse og badeværelse og så stuen ved siden af. Så man kan sige, det er et meget klassisk længehus. Og så har vi, fordi vi har en grund, som kræver, at man kommer ind ad huset i den ene ende, lavet den her med vilje pistolgang, eller hvad man skal kalde den. Fordi vi synes jo, at den er helt fantastisk, og netop det der med, at man får en ret storslået fornemmelse, lige når man kommer ind ad døren, og det der med, at man bliver modtaget af, at der er lys og luft, og man bliver inviteret hen i køkkenalrummet på den måde. Det er jo også noget af det, der er blevet leget rigtig meget med.

Inspiration fra klassisk og japansk arkitektur

Morten: Ja. Spændende. Hvordan med, hvor søgte du inspiration henne? Jeg tænker, du har været rigtig meget rundt omkring, som Ellen og jeg jo også har været lige nu. Hvad gjorde du der? Jeg har da mistanke om, at du brugte noget kvalificeret tid på det.

Lea: Ja, jeg har nok brugt det meste af 20 år på det, sådan i små. Det er nok ikke for meget at sige. Jeg har samlet rigtig mange steder fra. Selvfølgelig de der helt klassiske, Jørn Utzon og Friis & Moltke-husene og nogle af de der ældre klassiske arkitekter, dem har jeg kigget rigtig meget på. Og især det der med, hvad er det for nogle greb, de bruger? Og hvordan er det, at de tænker leverummet? Så egentlig det der med, en ting er at se rummene og se husene og sådan noget, men også prøve at læse lidt om tankerne bagved det. Og prøve at gå lidt mere ind i den der arkitekturtankegang med, hvad er det egentlig, der gør arkitektur til lidt mere end bare et hus eller bare et sted? Og det synes jeg har været rigtig spændende at bruge en masse tid på. Så det har været bøger, og det har været hjemmesider, og det har været hele Pinterest og rigtig mange forskellige.

Morten: Ja. Nu blev jeg mega nysgerrig. Altså Utzons hus oppe i Hellebæk, også for dem, der har fulgt podcasten her, de ved godt, at det er et ikonisk hus for os. Og Jan Utzon inviterede jo også op at se huset og opleve huset. Så det har vi også været oppe. Men jeg kunne faktisk godt tænke mig at høre, om du kan huske, hvad det var, at du fik ud af det? Hvad det var for nogle ting, du tog med fra det hus?

Lea: Noget af det, jeg især har med fra det, det er det der med, hvordan bruger man de her murskiver? Altså, at man på den ene side kan gøre huset temmelig lukket, og på den anden side sige, okay, der hvor man gerne vil have lys og luft, og der hvor man har noget udsigt og sådan noget, det kan man faktisk bruge aktivt. Vi har for eksempel en børnehave og en stor parkeringsplads lige ved siden af, hvor vi bor. Det er jo rigtig fedt i dagligdagen, at vi er tæt på skolen og tæt på børnehaven og så videre. Men vi gider på den anden side ikke rigtig at have folk til at kigge ind hele tiden. Så det har været et aktivt tilvalg, det der med at sige, hvor er det, der skal skærmes, og hvad er det for nogle greb, man kan bruge til det? Så det er i hvert fald noget af det, jeg har taget rigtig meget med. Min husbond interesserer sig en brøkdel af det, jeg gør. Så det er rigtig meget mig, der har stået for ideerne, og han har selvfølgelig også kigget på de her gamle Friis & Moltke-huse og været vild med dem, men derudover har han forlangt, at der skulle være et stort køkken, og det skulle være pænt. Så jeg har fået ret frie rammer, må vi sige.

Morten: Okay. Det lyder som om, det har været en nem forhandling så også.

Lea: Det har det et langt stykke hen ad vejen. Og så det her med Utzons hus oppe i Hellebæk, det med den lange mur, som der var ude imod vejen, det var faktisk også noget af det, som vi faldt for, da vi så huset i Hellebæk, og vi så huset i Mesterværker i bogen der.

Morten: Hvad for nogle andre huse har så været ikoniske for jer, Lea?

Lea: Jamen altså, du kan jo sige hele den der Mesterværker-bog, som du lige nævner, det er jo sådan lidt den, alles afløb, var jeg ved at sige. Altså, det er jo virkelig der, hvor man har samlet rigtig mange af de virkelig smukke. Men jeg har faktisk også kigget på nogle af de andre arkitekturbøger, hvor det faktisk har handlet om den der med, hvad var tanken egentlig med de her første typehuse? Og hvordan var det egentlig, de gjorde dem så simple, så de kunne laves til mange? Og så egentlig prøve at sige, okay, det der med, det er ikke kun skidt, at det er et typehus. Der er faktisk mange af tingene, man kan tage med, og som man kan gøre, som gør, at man kan holde det lidt enkelt. Fordi det er også en stor del af det. Altså vi har hele tiden, i forhold til at få tegnet huset, haft sådan en enkelt skandinavisk, næsten sådan en japandi-stil, altså at man har den der kombination af enkelheden og de rene materialer og sådan noget. Og det er det, vi har taget rigtig meget med. Så jeg har også kigget rigtig meget på japansk arkitektur, og netop den der enkelhed, der er i det. Især farverne. Jeg var et langt stykke hen ad vejen egentlig enig med mig selv om, at vi skulle have nogle af de der lyse asketræ og hvide vægge og sådan noget, men man kunne godt se, at det der med at have hvide vægge og lyse gulve i et hus med børn og sådan noget, det hænger ikke sammen for at sige det mildt. Man bliver også lige nødt til at tænke praktisk en gang imellem. Man bliver nødt til at sige, okay, det kan godt være, man har et flot hus, men det skal faktisk også være et hus, man kan bo i.

Morten: Præcis, præcis. Hvor fandt du den inspiration henne? Fordi den har vi faktisk stadigvæk til gode at prøve at dykke ned i.

Lea: Meget af det har været på Pinterest. Jeg synes, det der med at starte et sted og så lige så stille lade sig inspirere på Pinterest især. Fordi man netop kan komme omkring også de små arkitekter, som er opkommende, og finde ud af, hvad er det egentlig for nogle detaljer, de bruger? Jeg har også brugt Instagram, selvfølgelig. Det har også været en stor kilde til det, og min Instagram, jeg tror næsten, det er 80 % forskellige arkitekturer og interiørfirmaer. Det er der nok heller ikke den store tvivl om, at der ville være mange, der synes, var en meget kedelig Instagram, og jeg elsker den selvfølgelig.

Morten: Ja. Du sagde det her med, du nævnte en bog omkring de tidlige typehuse. Kan du huske, hvad det var for en bog?

Lea: Jeg kan faktisk ikke huske, hvad hun hedder, hende der har skrevet den, men det er nok nogle af de der, man kan gå på biblioteket og finde dem. Altså, nogle af de der, hvor man sådan går lidt over i nørdlitteraturen. Hvor man kan få nogle af de der baggrundsinformationer om, også i forhold til arkitekturen generelt, hvad er det for nogle forskellige retninger, det har haft, og hvorfor er det, at det har haft sine fordele og sådan noget.

Morten: Det synes jeg er spændende. Vi havde jo Jannie Bendsen med, som har skrevet den her bog om statslånshusene. Og hun var faktisk den første gæst, vi havde med i podcasten her. Og det var faktisk meget inspirerende at lytte på hende, og vi har faktisk dykket lidt ned i det her med statslånshusene. Egentlig kan godt lide tanken om, at det ikke behøves at blive for stort og for rumskibsagtigt ude i villakvartererne. Men at man faktisk kan bygge noget, der er snusfornuftigt. Så det har vi været nede og inspireret af i hvert fald.

Lea: Ja. Og jeg synes også, det er rigtig spændende, nemlig det der med, vi bor lige klods op og ned ad sådan et gammelt 60'er-, 70'er-kvarter. Og netop det der med at sige, okay, man kan jo godt holde nogle tråde tilbage til, hvordan ser det egentlig ud med nogle af de klassiske huse, der ligger her og sådan noget. Og der har vi netop brugt det der med at sige, okay, vi kan jo godt bruge nogle af de træk, som blev brugt dengang. Og så lige føre dem op til 2020 bliver det jo så.

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Og det, vi faktisk fandt ud af med det her med statslånshusene, det var faktisk, at de var meget bæredygtigt bygget. Altså det her med at kunne genbruge nogle ting eller vælge nogle bestemte materialer, det var faktisk krav dengang, at man byggede det her rundt omkring med statslånshusene. Det overraskede mig, men det var nogle principper, man kan tage med den dag i dag, kan man sige.

Materialevalg og research i detaljen

Lea: Ja. Og jeg tror også, det er noget af det, man kan overveje, netop at sige, okay, men hvad er det egentlig, man vil? Hvor er det, man vil bruge nogle penge? Det er netop det der med at sige, okay, hvis man vælger nogle gode materialer, så har du altså et hus, der kan stå i rigtig mange år. Og så gøre sig bevidst, hvor er det så, at der skal gives gas, og hvor er det, man kan holde lidt igen og sige, okay, men vi får stadigvæk noget, der er fornuftigt.

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Og det ved jeg også, at da vi snakkede om podcasten her, hvad var det for nogle ting, vi skulle prøve at dække af, der handlede det jo rigtig meget om det her med det økonomiske eller det snusfornuftige arkitekthus. Altså det her med at vælge de rigtige materialer eller måske ikke nødvendigvis de dyreste materialer. Kan du ikke lige prøve at dele dit perspektiv på det?

Lea: Jo, altså det var i hvert fald også noget af det, vi kiggede rigtig meget på undervejs, fordi det der med, vi havde fra start af en tanke om, at det skulle være et arkitekttegnet hus, for at vi kom i mål med de ting, vi gerne ville. Men vi har jo heller ikke en uendelig bankkonto, så man er også nødt til at kigge på, hvor er det så, at det virkelig giver mening at bruge nogle penge? Og hvor er det, at man skal sige, okay, vi kan godt finde nogle rigtig gode kvalitetsmaterialer, som måske ikke lige har det allermest hypede navn, men som faktisk har en rigtig god kvalitet, og som er noget, som man vil kunne have i mange år. Så det var faktisk en stor del af forberedelsen også at kigge på materialerne og se, hvad er det egentlig, der skal vælges? Og hvad er det for nogle materialer, som vi gerne vil bruge nogle ekstra penge på? Fordi der er nogle af materialerne, hvor du siger, okay, det bliver ikke på nogen måde billigt med et trægulv for eksempel og sådan noget. Men du kan faktisk godt finde noget, som er et alternativ til de allerstørste mærker, og så kan du faktisk få noget, der er en rigtig god kvalitet, selvom du går med et andet mærke.

Morten: Kan du ikke prøve at gøre det meget konkret og meget håndgribeligt? Nu nævner du selv det her med gulvene, men del, hvordan greb du egentlig det an? Fordi det handler jo også om, at man som nybygger ikke nødvendigvis ved, hvad den gode kvalitet er. Og hvordan kan man gennemskue det? Kan du ikke dele, hvordan du greb det an?

Lea: Jamen der har jeg nok haft en lidt nørdet tilgang til det. Netop det der med at have kigget på rigtig mange huse og have kigget på rigtig mange detaljer og sige, okay, men hvor er det så, at de detaljer begynder at stå frem? Og hvad er det for nogle materialer, der skal til? For eksempel har jeg kigget rigtig meget på, hvad er det egentlig, der gør massivtrægulve gode? Massivtrægulve kan være en stor fordel mange steder, men hvis du skal begynde at have for eksempel store vinduer, og hvis du skal have varme under og sådan noget, så er det faktisk ikke altid massivtrægulve, der er den bedste løsning. Så er det måske bedre at finde noget, som er lagdelt. Og så begynder man at gå ned i detaljerne og se på, okay, men den der slidflade, du skal have, den er nok god nok at have i noget massivt træ, og så sørge for, at den kan slibes et par gange. Men derudover så have en kerne, som rent faktisk kan give sig med. Så det der med at gå ned i detaljerne og så finde ud af, hvad er det egentlig, der betyder noget? Fordi jeg havde da også tænkt, åh, massivt gulv, det er da for lækkert. Men det behøver ikke at være et massivt gulv, for at det er lækkert. Det kan faktisk have en større funktionalitet og måske være mere slidstærkt og være lidt mere brugbart i hverdagen. Fordi det der med for eksempel at have den helt klassiske, de brede lækre Dinesen-gulve, som er helt lyse og sæbebehandlede, det holder jo ikke, når man har børn. De er alt for bløde, og de er alt for lyse. Så det der med at kigge på, hvad er det egentlig, der hænger sammen med den hverdag, vi har? Og hvad er det for nogle detaljer, jeg rigtig gerne vil have? Og hvordan får man det til at harmonere?

Morten: Hvor fandt du de her oplysninger henne omkring det her med gulvene for eksempel? Var det på producenternes hjemmesider, hvor man kunne læse om det?

Lea: Rigtig meget var producenternes hjemmesider og så det der med at lave sammenligninger af dem og sige, sådan et slidlag gør da en forskel, om det er 3 mm eller om det er 9 mm. Og netop det der med, nogle steder, hvor du får dem på 3 mm, der kan du få lov at betale dobbelt så meget for dem, som hvis du har 6 mm eller 9 mm for den sags skyld. Og det er jo det, der gør en kæmpe forskel. Altså, at man begynder at kravle lidt ned i detaljerne. Det kræver også, at man bruger en mægtig masse tid på det, og det må man jo så sige, okay, i mit tilfælde, hvor jeg interesserer mig for det, så er det jo tid, der er godt givet ud, fordi jeg synes, det har været sjovt at lave den her type research. Men der er jo også mange, der bare vil sige, det kan da være lige meget, om det er den ene eller den anden type. Der er jeg nok lige gået et spadestik dybere og sagt, okay, det gør faktisk en forskel for mig, om der er den ene eller den anden type slidlag.

Morten: Ja. Okay. Så hvor har du gjort det mere henne end på gulvene?

Lea: Jamen, på de fleste detaljer, kan man sige. Altså på fliserne, på lofterne især, det der med, hvordan får man en god akustik?

Morten: Hvad fandt du ud af der? Hvad var processen der?

Lea: Jamen i forhold til lofterne, der var det jo meget den der med både at få noget taktilitet, altså få nogle forskellige materialer ind og sådan noget, få nogle overflader, der spiller sammen. Så det der med at have et fladt gipsloft, det er jo slet ikke en mulighed. Det er rædselsfuldt i akustik, og det ville give for mange skarpe kanter. Noget af det, vi har kigget rigtig meget på, det har været det der med at sætte forskellige materialer sammen, så man får et hus, der er rart at være i. Og det har netop rigtig meget at sige, at man for eksempel får akustikken tænkt med. Så faktisk fra meget, meget tidligt har det været Troldtekt-lofter, og det er jo måske ikke lige det klassiske valg i en arkitekttegnet bolig. Der er det meget tit, at det er de flade hvide lofter, eller der var jo en lang overgang, hvor det var trælameller og så videre. Men altså, det der med at prøve at afveje, hvordan kan man egentlig udnytte det til sin egen fordel, at man bruger for eksempel sådan en loftflade? Og der har vi netop kigget på, hvad er det så Troldtekt kan? Der er jo mange, der siger, uha, det ligner en stald. Og så får man ligesom stemplet det der. Men det gør det jo ikke. Hvis man nu sørger for at kigge på, Troldtekt er mange ting. Troldtekt kan være med fasede kanter, og det kan være de der halvforbandt, som man ser alle steder i de fleste typehuse. Og ja, det kan godt ligne en stald, men man kan også få dem uden affasninger, og man kan lægge dem uden forbandt, og så har du pludselig en sammenhængende flade, som er helt anderledes, og som giver noget struktur til rummet. Så at gå i sådan nogle detaljer, det er nok også der, jeg har brugt lidt mere tid end de fleste.

Morten: Hvordan, har det meste af det så egentlig været hjemme foran computeren, eller har I også kørt rundt og set en masse?

Lea: Ja. Første del af det har klart været på computeren og finde ud af, hvad det egentlig er for nogle materialer, og hvad det er for nogle stemninger, som ligesom har fanget. Og så når jeg har kigget på det, så har det også været det der med at komme ud og se materialerne i virkeligheden. Jeg skal også mærke, hvordan de er. Jeg skal mærke, om det er en rar overflade, eller om det er en blød overflade, eller om det er noget, der stikker eller kradser og sådan noget, fordi det bryder jeg mig ikke om.

Morten: Så du har haft strømperne af ude i nogle af de her demohuse.

Lea: Ja, jeg har været rigtig mange steder, og det har faktisk været ufatteligt lidt med typehuse. Det har faktisk været ude i materialeudstillinger rigtig meget. Og så netop det der med at prøve at finde de steder, hvor nogle af de lidt mindre mærker måske har haft deres udstillinger. Så det har også været i små byggemarkeder rundt omkring, fordi de har haft et eller andet gulvmærke, som jeg lige har forelsket mig i. Så jeg har også været rundt omkring i nogle af de mindre butikker og mærke på overfladerne og prøve at lave sammenligningen for at kunne se og for at kunne tage stilling til det.

Økonomi og bevidste fravalg

Morten: Okay. Spændende, spændende. Så hvad er det her, nu talte vi også lidt omkring økonomi og sådan nogle ting. Og du har også sagt, at det er okay at dele nogle af de tal, og der er I også været meget åbne omkring. Så hvad er det egentlig, I er kommet op med? Hvad er det, I har fået bygget det her for?

Lea: Jamen altså, økonomien i det hele var, at vi gav 2 millioner for grunden, og så har vi bygget for noget, der ligner 5 millioner. Og det har vi så fået de der knap 200 kvadratmeter for. Og så har vi derudover også lagt noget ekstra i haven og sådan, men det er i det leje, så omkring 7 millioner for det hele.

Morten: Okay. Jamen det er jo selvfølgelig også en slags penge, kan man sige, men det er jo stadigvæk også et værdifuldt hus og et hus, som du også siger, der kan holde i rigtig mange år med de løsninger, som I har valgt, ikke?

Lea: Ja. Og det var også noget af det, vi netop har haft fokus på, altså hvordan er det, at det her kan lade sig gøre for, selvfølgelig er det et højt budget, men jeg vil sige, hvis vi bare havde valgt fra øverste hylde hele vejen igennem, så havde vi i hvert fald været en million eller to højere. Så det har også været noget med at sortere i, hvad er det, man rigtig gerne vil have, og hvad er det så, man er nødt til at sortere fra? Så det har der også været en rigtig masse overvejelser i.

Morten: Ja. Det var jo faktisk det, du kaldte knæk og bræk i starten af samtalen her, hvor vi sagde, der har været en masse fravalg i det. Så hvor har de fravalg været henne for jer?

Lea: Jamen noget af det, vi allerførst kiggede på, det var jo det der med at undgå overflødige kvadratmeter hele vejen igennem. Altså ikke have nogle overflødige døde kvadratmeter, som ikke bliver brugt. Der skal være et formål med det hele. Der skal ikke være, altså der er så mange, der synes, det er så rart med kolonialskabe og så videre. Der har vi simpelthen valgt at have nogle højskabe, hvor der er en masse skuffer i, som man har et overblik i stedet for, fordi det der med at have åbne hylder og så to kvadratmeter gulvplads, man ikke rigtig kan bruge til noget, det har vi helt fravalgt. Vi har ingen alkover, vi har ikke store badeværelser og sådan noget. Der er jo mange, der synes, den her hotelstemning, det er så lækkert, og et stort soveværelse og en masse kvadratmeter. Jamen det har vi faktisk fravalgt. Vi har brugt kvadratmeterne fornuftigt, fordi når du kommer op i at skulle betale måske 25-30.000 pr. kvadratmeter, så er der lynhurtigt noget at spare ved at skære fem kvadratmeter spildplads væk.

Morten: Ja, lige præcis. Hvad for et fravalg gjorde så allermest ondt på dig?

Lea: Jeg tror faktisk ikke, der er noget, jeg savner. Det er nok lidt flabet at sige, men jeg tror faktisk ikke, at vi har været der, hvor jeg tænker, ej, det her, det kunne jeg godt tænke mig, fordi så har vi prøvet at tage det ind. Netop i det her med benhårdt at sige, det der ikke betyder noget for os, det har vi taget fra.

Morten: Okay. Jamen, det er jo også fantastisk at kunne sige det. Der er jo faktisk mange, der siger, at det er først dit nummer to hus, der bliver det rigtige hus, fordi så får man taget højde for alle de fejl, man lavede første gang. Det lyder ikke som om, at I står der.

Lea: Jeg tror, hvis du spørger vores unger, så ville de nok godt have haft lidt flere kvadratmeter på deres værelser. Så det er vist sådan det altid kunne være, at de godt kunne være lidt større. Men det er selvfølgelig et spørgsmål om netop at sige, hvad er det egentlig for en plads, de har brug for? Vi har ikke lavet 15 kvadratmeter til hver, fordi der skal være en seng og et skrivebord, og så har de egentlig vores stue mere eller mindre til fri rådighed, så det er ligesom vores multirum. Vi bruger ikke rigtig vores stue. Det er ungerne, der har den, og så det er det store legeværelse.

Favoritrum og råd til nybyggere

Morten: Hvad er jeres favoritsted i hjemmet så? Hvad er det, som I har sat allermest pris på efter, I har boet der nu i godt et års tid?

Lea: Jamen det er jo den klassiske, det er køkkenalrummet, fordi det er der, vi er hele tiden. Altså, jeg bruger det til at arbejde fra. Jeg arbejder en del hjemmefra, og vi laver rigtig meget mad, eller det skal nok være min husbond, der laver rigtig meget mad. Og netop det der med, at vi har lavet et arbejdskøkken, og vi har lavet et rart rum at være i, altså hvor akustikken er god, og hvor vi kan have plads til familie og gæster og hvem der ellers kommer drattende forbi. Og der er fint lys og en dejlig udsigt og sådan noget, så det er virkelig der, hvor vi hele tiden er.

Morten: Ja, hvor skønt. Hvad er så nu, sådan lige i slutningen på samtalen her eller på episoden, så bliver jeg nødt til at spørge dig om de tre bedste råd, du kunne give til andre nybyggere. Hvad er det for nogle læringer, I har taget med jer? Og hvad er det for nogle anbefalinger, du vil give der, Lea?

Lea: Jamen, jeg tror den første, det er det der med at gøre forarbejdet. Finde ud af, hvad det er for et hus, du ønsker dig, og hvad er det for nogle detaljer, der gør noget for dig. Hvordan får man det kogt sammen til at være et hus, man også kan bo i? Det der med, at det skal også være funktionelt. Det er nok det næste råd. Altså, husk at modificere drømmene lidt, så der også er plads til, at det er mandag og regnvejr, og ungerne kommer hjem med snavsede sko og hvad man ellers har. Så det der med at gøre forarbejdet og tænke lidt praktisk undervejs. Og så rigtig meget nok også det her med materialerne. Altså, der er altid to muligheder for materialer. Man behøver ikke altid at gå med den dyreste af dem.

Morten: Jeg synes, det er nogle rigtig gode råd at give videre til lytterne her på Drømmevillaen.

Outro

Morten: Det allersidste spørgsmål: Skal I bygge igen?

Lea: Ja. Jeg skal bare lige have overbevist min mand om det.

Morten: Ja, okay. Jamen, hvis han lytter med her, så tænker jeg, så er vi da i hvert fald et skridt på vejen i forhold til det, så ved han det.

Lea: Jeg tror ikke helt, han har nerverne til det, men jeg synes, det var rigtig sjovt at prøve. Og netop det der med, at vi har været heldige, at det har været en super god proces undervejs, så jeg er ikke nervøs for at gøre det igen.

Morten: Tusind tak for dit bidrag her til Drømmevillaen. Jeg tænker, vi lægger links op til din Instagram, så folk kan komme ind og se det, hvis de ikke kender jer i forvejen. Og så vil jeg egentlig bare sige tusind tak her. Det var virkelig lærerigt og noget, som vi kan tage med i vores fremtidige bygning.

Lea: Tak for invitationen, og held og lykke med jeres byggeri. Håber, I kommer godt i mål.

Morten: Det er jeg sikker på, vi gør. Det er jeg sikker på, vi gør. Så, men hav en god aften.

Lea: I lige måde.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Og har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.