Når det skal være Tiny House

Intro

Michael: Og der kan man selvfølgelig sige, det er mange penge. Nogle siger, det er dyrt. Jeg synes ikke, det er dyrt. Jeg ved, det er de dyreste, det er de sværeste og mest komplicerede kvadratmeter, vi bygger. Det er også dem, der så giver mulighed for, at man kan bygge billige kvadratmeter til efterfølgende. Så man kan sige, vi tager den del for vores vedkommende, at alt hvad der hedder VVS-arbejde og alle de her ting, som er super komplicerede, hvis man ikke er håndværker og har nogle rigtig gode venner, der er autoriserede håndværkere, så skal der jo altså nogen på.

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. Småt er godt? Eller er jo større, des bedre? Hvad hælder du til? I dag prøver vi at udfordre størrelsen på jeres byggeri ved at have besøg af Michael fra Tinyhouse. Michael, velkommen i Drømmevillaen.

Michael: Tusind tak.

Morten: Småt er bedre. Det er jo det, vi skal tale om i dag. Vi skal ind på Tinyhouse og prøve at forstå det koncept og så videre. Men inden vi gør det, så skal du jo lige have en chance for at fortælle lidt om, hvem du er.

Michael: Ja. Jeg er jo Michael Hannike. Jeg er stifter af Tinyhouse Living, som startede i 2015. Det udsprang af nogle ejendomsselskaber, som jeg også arbejder i. Og det er noget, som vi har lavet for at tilgodese behovet i kommuner for små boliger.

Fra idé til Tinyhouse Living

Michael: Vi startede med at bygge Tiny Houses på hjul, fordi vi sad i det ejendomsselskab, hvor jeg arbejder, og kiggede på, at man puttede flygtninge i telte oppe i Thy. Og det synes vi ikke var nogen særlig flink ting. Vi tænkte, det kan man gøre anderledes. Og frem for at putte folk ind i skurvogne, så tænkte vi, vi kunne prøve at se, om USA havde et eller andet smart, man lige kunne lave. Så fandt vi nogle folk at arbejde sammen med i USA, hvor Tiny House-konceptet kommer fra. Og der trækker de dem jo rundt, fordi det er arbejdskraft, man kan flytte rundt. Så når man får et job et andet sted, så sætter man sit Tiny House bag på sin bil. Der må man trække lidt mere, når man kører med bil.

Morten: Det kunne jeg forestille mig.

Michael: Så en bil, der i USA må køre med 10 ton, den må så køre med 3,5 herhjemme.

Morten: Ja. Alt er større derovre, det ved vi.

Michael: Ja, det var som Brdr. Olsen jo mente, han siger. Og vi tænkte egentlig, at det kunne vi gøre i samarbejde med kommunen og nogle flygtninge. Så ville vi gerne støtte op om det, og så kunne de bygge det selv. Vi kunne stille arbejdskraft til rådighed, og så kunne man egentlig bare nøjes med at tage leje for materialer.

Morten: Ja.

Michael: Men det fandt vi ud af lovmæssigt ikke kunne hænge sammen, fordi for hver gang vi ville tage en flygtning ind og lave det her projekt, så skulle der være fem danskere. Vi stod med 40 flygtninge, hvor vi egentlig ville kunne støtte op med to folk, så skulle vi i princippet støtte op med 200 i stedet for.

Morten: Ja, okay.

Michael: Det kunne vi ikke rigtig se en økonomi i, så det var vi nok nødt til at finde en anden løsning på. Men vi synes, det var sådan en god idé, så vi besluttede egentlig bare at bygge et hus og se, hvordan det kunne lade sig gøre. Kan man bygge et Tiny House efter bygningsreglementet i Danmark, kan man få det godkendt? Det satte vi os for at finde ud af, og det kunne vi godt. Vi byggede sådan nogle stykker, og vi tog fat i en virksomhedsformidler, der sidder rundt omkring i kommunerne, og fik noget hjælp fra nogle af dem og støtte fra EU, hvor de så bidrog med 20 procent. Som man kan sige, fordi det var utrådt land. Og ud fra den betragtning sagde vi, jamen det her må kunne bære et eller andet. Det er simpelthen en god idé. Vi bruger ikke så mange ressourcer. Og der begyndte at brede sig en tendens i samfundet om, at man måske godt kunne gøre tingene på en anden måde.

Størrelse, regler og energikrav

Morten: Ja.

Michael: Og man kan sige, det vi har i dag, nu kan man sige, i starten var de her cirka 28 til 32 kvadratmeter. I dag er de 44. 44 er noget af det mindste, det er muligt at bygge som helårsgodkendt beboelse.

Morten: Okay.

Michael: Og det er noget af det største, man kan flytte, fordi det er jo knap 4 meter højt. Det er jo, hvad man må flytte på vej. Man kan godt, det kan godt blive marginalt højere, men så er det sådan noget med broer og eskorte, biler og alt muligt. Og så er vores hus, når det er under transport, lige knap 4 meter bredt og 12 meter langt. Så det skal ikke være meget større, før det ikke kan flyttes.

Morten: Nej. Hvordan kan det egentlig være, at man skal gå op til, eller du siger 44, det er næsten det mindste, man kan bygge i forhold til at opfylde byggereglementet? Du sagde tidligere, så byggede I 28 til 32 kvadratmeter hus. Så hvad er det, der gør, at man nu siger 44 egentlig?

Michael: Det er ændret bygningsreglement.

Morten: Okay.

Michael: Energimærkning.

Morten: Hvad er det, der gør, at du får lagt de her ekstra kvadratmeter ovenpå så? For at kunne opfylde bygge... er det noget med tykkelse på vægge? Er det noget med indretning af rum? Eller hvad er det for nogle ting, der gør det?

Michael: Det er, hvor meget energi et hus bruger.

Morten: Okay.

Michael: Og man kan sige, at når man går ind og siger, vi har et hus, som er... dem der var på de 32, der var hjul på, de var bygget efter bygningsreglement 15, og så kunne vi modificere dem, så de lige kunne komme med på 18-mærkningen. Men hvis vi skulle bygge dem i dag, så er det meget, meget besværligt, fordi vi er nødsaget til at bruge koncentreret isolering.

Morten: Ja.

Michael: Vi kan ikke bare bruge rockwool. Rockwool er supergodt. Vi bruger et rockwoollag, det må man bare sige. Og det er supergodt at lave installationer i, hvorimod det er pisseirriterende at arbejde med. Men det er supergodt at lægge installationer i. Hvor hvis man skal lave installationer i skum eller lignende, så skal man simpelthen skære ud, og det skal være så tæt. Og når vi sætter en dampspærre op... vi kan ikke bruge en dampspærre i dag, selvom vi egentlig gerne ville, og den måske sådan er bedre og ville fungere i forhold til det, vi har i vores tankesæt om, at det skal være mere sundt, at det ikke skal være en plastikpose og sådan nogle ting der. Men en dampspærre skal jo forhindre, at fugt kommer ind og ud og så videre.

Morten: Ja.

Michael: Og at tingene ikke rådner op. Og der kan man sige, når vi laver sådan en i dag, så må den utæthed, der er i den, ikke være større end en tokrone.

Morten: Nej.

Michael: Så kan huset ikke godkendes simpelthen.

Morten: Ja.

Michael: Og hvis man har bygget et helt hus, og det viser sig, at det er mere utæt end den her tokrone, luften forsvinder, så er det ikke tilstrækkeligt isoleret. Og så skal man bare i gang med at pille det hele fra hinanden igen.

Morten: Lige nøjagtig. Det er fandeme at lave der. Og det er træls i hvert fald.

Hvad er et Tiny House?

Morten: Prøv lige at høre. Jeg er faktisk lidt i tvivl om, om Tiny House er et brand, eller om det er et koncept.

Michael: Okay.

Morten: Er det nogen, der ejer terminologien på det, eller er det mere et koncept, man beskriver på den måde?

Michael: Jeg tror simpelthen, det kommer jo fra USA og er helt klart en konceptbeskrivelse. Og Tiny House, det er jo bare, du bor i et lille hus.

Morten: Ja.

Michael: Man kunne også have kaldt det minihuse eller mikrohuse.

Morten: Okay, så det er ikke fordi, der er nogen, der sidder med et brand, der hedder Tiny House. Altså Tiny House Living, blandt andet, men det er simpelthen konceptet, som man forstår på den måde.

Michael: Altså man kan sige, vi kan ikke have ejerskabet på navnet.

Morten: Ja, okay.

Michael: Vi har navnet, og vi har hjemmesiden, og vi har de ting. Og der kan man sige, der er ikke nogen, der kan kalde sig det samme på samme måde. Så er de nødsaget til at kalde det noget andet.

Morten: Lige nøjagtig. Men hvad definerer man så som et Tiny House egentlig? Er der sådan en fast definition på det eller forståelse af det?

Michael: I Danmark er der ikke nogen lovmæssig beskrivelse af det, som vi har forstået. I USA har dem, som vi samarbejdede med derovre, været med til at beskrive nogle af de her definitioner, hvad det betyder, hvad det forudsætter, hvis noget er et Tiny House, så man nemmere kan få tilladelse til de her ting.

Morten: Okay.

Michael: Og en af de ting, som man siger, det er, at det er i området mellem 5-36 og 38-39 kvadratmeter, at det er Tiny House.

Morten: Okay.

Michael: Det er defineret ned i noget byggelovgivning i USA blandt andet. Og der har vi så bare taget den til os og sagt, jamen derovre er isoleringen markant mindre, fordi det kan man faktisk godt nøjes med. Det kunne vi også godt nøjes med i Danmark. Det må vi bare ikke.

Morten: Nej.

Michael: Så når vi putter vores isolering på, så kommer vi op på 44 kvadratmeter. Den har samme boligareal, brugbart boligareal, som er cirka 37-38 kvadratmeter.

Morten: Ja, okay. Er det så kun størrelsen, der afgør et Tiny House egentlig? Fordi det kunne jo også være pris, der afgjorde noget på, om det var et Tiny House. Eller er det kun størrelsen, man kigger på, når man taler om det her koncept?

Michael: Efter vores opfattelse er det størrelsen.

Morten: Så er det størrelsen.

Michael: Ja.

Morten: Okay.

Michael: Der er mange, som synes, at vores hus ikke er et Tiny House, fordi det koster over en million.

Morten: Ja.

Michael: Fordi så matcher det jo ikke med de ting, som der er. Men altså, en lille bil kan koste 100.000 kroner, en lille bil kan også godt koste en million. Men det er stadigvæk en lille bil.

Tiny House i dansk byggeri og brugen i praksis

Morten: Så tiny i det her koncept, det er størrelse. Og jeg vil også sige, det var også min opfattelse, inden vi gik ind i den her samtale. Men Michael, er det her koncept, altså et Tiny House, så noget, man kan bruge i henhold til den danske byggelovgivning? Kan man bruge det her som et helårshus på præcis samme måde, som... nu har vi jo planer om at skulle bygge et mere konventionelt hus her. Kan man bruge det på samme måde, hvis man ønsker at gøre det?

Michael: Ja.

Morten: Jeg kan købe en grund ude på et område, og så kan jeg sætte et Tiny House op? Eller er der nogle begrænsninger i noget af det her?

Michael: Nej, der er ikke nogen begrænsninger i det. Der kan være nogle lokalplanmæssige ting.

Morten: Ja.

Michael: Som siger, at du skal have tegltag, eller at huset skal være minimum 60 eller 80 kvadratmeter.

Morten: Ja.

Michael: Eller at det skal være fire etager højt, fordi det er det, det er lagt ud til.

Morten: Ja.

Michael: Men hvis du køber en helt almindelig parcelhusgrund, som minimum skal være 700 kvadratmeter, der kan så komme nogle justeringer, så man siger, vi laver nogle grunde på 250 eller 300, men hvis du køber en grund, så er det at købe et Tiny House og sætte det på en grund fuldstændig ligesom et enfamilieshus eller dobbelthus på 150-200 kvadratmeter. Reglerne er de samme. Der er nogle små variationer, men vi skal overholde de samme regler. Og det skal vi, fordi vi ikke skal blive syge, vi skal ikke være udsat for fare, at noget styrter sammen, eller et eller andet, fordi vi banker et skur sammen af en eller anden art.

Morten: Ja.

Michael: Så reglerne gælder på samme måde for os, som de gælder for parcelhus og andre typer husproducenter.

Morten: Ja. Er der nogen muligheder, det åbner for? Altså ved at man bygger småt, og ved at man bygger et hus, der faktisk kan transporteres, åbner det så op for nogle andre måder at bruge det her hus på? Jeg tænker på, er der mange, der bruger det som en midlertidig bolig? Er der nogen, der bruger det som et sommerhus i stedet for? Eller er der nogle ting, I oplever der, hvor folk, fordi det er småt, det er mindre, det er flytbart, det er billigere, at det åbner nogle andre use cases?

Michael: Det gjorde det helt klart med de første, som vi producerede på hjul. Vi har haft rigtig, rigtig mange udlejninger af huse i kortere og længere tid.

Morten: Så også som når man skal til at bygge her? Altså når vi skal bygge, så kan vi sætte det op som pavillon? Er det det, du tænker på, eller hvordan?

Michael: Så ringede de simpelthen til maskinstationen og sagde, så kan I godt hente et hus hernede og så køre ud og aflevere det derude. Og så kørte der et hold ud bagefter og fik tilsluttet til kloak, eksisterende kloak og vand og forskellige andre ting.

Morten: Ja.

Michael: Og når man skal have en midlertidig bolig, så er det at have et rigtigt hus, om end det så ikke er så stort, og der er hems, som der var i den her, men det er et rigtigt køkken, det er en rigtig ovn, der er et ordentligt køleskab. Altså, det er ikke... nu er jeg en stor fyr på knap 2 meter og 100 kilo. Så når jeg går ind i en campingvogn, så skal jeg ikke gå ind i en dør, for så falder døren af. Der er ikke super meget plads til sådan en som mig i sådan et. Så der har jeg brug for, at det er noget, der er gennemtænkt, og det er et ordentligt badeværelse, hvor jeg kan stå, hvis det er det, jeg skal. Og der var rigtig mange, der synes, at det var virkelig, virkelig fedt at få et rigtigt hus frem for at have et eller andet. Og så er det jo også isoleret fuldstændig som et almindeligt hus er. Så den kulde, der kommer udefra, det er ikke ligesom på en campingplads eller en skurvogn eller lignende, som går lige igennem.

Morten: Nej.

Michael: Så jo, der er rigtig mange muligheder. Og man kan sige, at hvis man ville nogle ting, eller var investor og sådan noget, så kunne man jo sagtens forestille sig, at man, dengang hvor de var rullende, sagde: fint, vi stiller 200 op ved Fårup Sommerland eller Djurs Sommerland, lægger nogle slanger og så videre ud, og så er der boliger enten til personale eller til gæster. Og når vi så kommer frem til starten af august, så sætter vi Vej og Park til at køre traktorkørsel ind til Aalborg eller ind til Aarhus, så man har studieboliger i langt højere grad, end man skulle ud med at have en eller anden dum skurvogn. Så der har man jo kunnet bruge perspektivgrunde, som er udlagt til et eller andet om 10-15 år.

Morten: Men det lyder som om, I er stoppet med at lave dem på hjul, eller hvordan skal jeg forstå det?

Michael: Ja, det er vi desværre. Og det hænger sammen med, at bygningsreglementet er blevet opdateret, og der er blevet stillet større krav. Og det vil sige, så skulle væggene være større eller tykkere for at opfylde de bygningskrav, der var. Og så tager det rigtig lang tid at bygge så småt. Dels på grund af den isolering, man benytter. Man må nemlig ikke, som udgangspunkt, bare tage og køre afsted med sådan et hus her. De må være 2 meter og 44 brede, så vidt jeg lige husker.

Morten: Ja.

Michael: Og når man pludselig har en væg, der går fra at være 26-27 cm med højisolerede skum til måske at blive 5 cm tykkere, så ryger der altså lige pludselig 60-70 cm til isolering derinde, så bliver det altså ikke meget plads tilbage.

Morten: Nej, lige præcis.

Michael: Og det gjorde, at vi var nødsaget til at prøve at arbejde i en anden retning. Og så kan man ikke få realkreditlån i et hus på hjul.

Morten: Det er selvfølgelig rigtigt. Der kommer jo også nogle ting ind i det.

Michael: Der er en, der har fået stjålet et.

Hvorfor vælger folk et Tiny House?

Morten: Jeg er nysgerrig på det her med, hvorfor der egentlig er en interesse for Tiny House? Hvorfor er det, at jeres kunder overvejer det? Er det økonomi? Er det ideologi? Eller hvad er det, der gør, at I kommer i dialog med nogle mennesker her?

Michael: Hvis vi ser bort fra initialinvesteringen i det her, så er det grundlæggende for alle dem, som henvender sig til os, et ønske om at reducere... de mener ikke, de har behov for den store plads. De vil gerne reducere den plads, som de lever på. De vil gerne leve mere enkelt, mere simpelt.

Morten: Ja.

Michael: Og man kan sige, vi kan jo godt nøjes med mindre. Der er jo ingen mennesker, som i princippet ikke kan bo i en etværelses lejlighed.

Morten: Ja, ja, netop.

Michael: Eller på 44 kvadratmeter, hvis man har et badeværelse og køkken og så videre.

Morten: Ja.

Michael: Man kan selvfølgelig sige, hvis man samler ting sammen, og hvis man er samler, så er det selvfølgelig svært.

Morten: Så er det svært, ja.

Michael: Men hvis man gør som mange andre danskere gør, går på arbejde om morgenen og kommer hjem og laver mad, sidder og ser fjernsyn, sidder og strikker, sidder og læser en bog... man kan selvfølgelig ikke rode en bil inde i et hus. Der er jo ikke nogen garage til, men det må man jo så have ved siden af. Men grundlæggende opfylder den de basale behov, vi har til et ordentligt badeværelse, et ordentligt køkken, et godt sted at sidde, uden at vi egentlig har behov for at have en gildesal og lignende.

Morten: Ja.

Michael: Og det vi bliver spurgt flere gange om, var folk, som egentlig gerne siger: jeg vil bare gerne have lidt til mig selv, men jeg kunne godt tænke mig at have noget at dele med nogle andre.

Morten: Ja.

Michael: Og det er jo egentlig en smuk tanke, synes jeg. Og jeg kan sagtens se det også for os selv. At sige, kunne vi bo i et Tiny House? Det vil jeg sige, helt sikkert ja, det kunne vi godt. Jeg er bare nødsaget til at have en 200 kvadratmeter arbejdshal med alt muligt skrammel ved siden af. Men det er jo til en helt anden kvadratmeterpris. Det er noget helt andet behov, der ligger der.

Morten: Ja.

Michael: Men det betyder jo så også, at der har man jo brug for at købe Tiny House og så noget mere.

Morten: Ja.

Michael: Altså så er det jo ikke huset, der kommer med alle løsningerne. Så kunne man måske forestille sig, at man kunne flytte ind på en grund, hvor der var 10, 15, 30 Tiny Houses, der lå rundt omkring sig, og hvor der måske var nogle fællesarealer og nogle ting, som man kunne være fælles om, som du siger. Så er det jo ikke bare huset, man køber, så er det jo nærmest hele konceptet, man skal købe, ikke?

Michael: Yes, præcis.

Morten: Findes det? Tilbyder I det i dag?

Michael: Nej, vi tilbyder det ikke i dag. Vi er i tæt dialog med henholdsvis Vejle og Frederikssund Kommune, hvor der er udlagt Tiny House-grunde. Det ene sted er de sådan set egentlig ved at være på plads i Frederikssund. Og der kan vi se, hvem det er, der har købt, og vi har snakket rigtig meget med mange af de mennesker, der er der.

Morten: Ja.

Michael: Og det er helt tydeligt, at det for det første er tre kvarter fra København. Der er en S-togsstation relativt tæt på. Der bliver cirka 18 huse. Og det er noget med, der også er et fælleshus. Der er en gård, der ligger til. Så der køber man ind i den her grund også.

Morten: Ja.

Michael: Nogle vil gerne bygge det selv. Flere køber vores hus, vil jeg sige, og så er der nogle håndværkere eller mindre byggeselskaber, som siger, vi bygger og så lejer vi ud.

Morten: Ja.

Michael: Men grundlæggende for alle dem, der skal være der, det er, at vi godt kan nøjes med mindre.

Morten: Ja. Ja. Ja.

Michael: Og vi vil gerne have en lejlighed i naturniveau, kan man sige.

Popularitet, pris og processen frem mod køb

Morten: Ja, men lige præcis. Men prøv så at høre, nu taler du om Vejle og Frederikssund som to koncepter på det. Men hvor populært er det ellers i Danmark? Hvor mange Tiny Houses eksisterer der rundt omkring? Jeg vil lige sige, man har jo været på nogle byggeudstillinger og sådan noget, og der ser man jo ofte, at der kommer rigtig mange mennesker hen og besøger jer, og det er godt besøgt, og der er mange mennesker rundt omkring. Men ender det med, at folk tager en positiv beslutning om, at de vil flytte i et Tiny House?

Michael: Der er lang vej fra at beslutte sig til, at man bor i Tiny House.

Morten: Ja.

Michael: Fordi...

Morten: Hvorfor er det der?

Michael: Vi byggede et hus for at sige: kan det her lade sig gøre? Og vi ser de her kommuner som værende forsøgsprojekter på, at vi skal gå videre og begynde at lave nogle projekter selv også.

Morten: Ja.

Michael: Og det hænger egentlig sammen med, at når man gerne vil bo i et Tiny House, så skal man selvfølgelig sige: okay, jeg har måske 200 kvadratmeter parcelhus, jeg gider ikke bo her, eller vi bor her, vi har ikke brug for det. Vi kunne egentlig godt tænke os at bo naturskønt. For det første så skal man finde en grund.

Morten: Ja.

Michael: Og rigtig mange stopper, inden de finder grunden. De går ud og siger, er Tiny House en mulighed? Kan vi gå ned i noget og så måske finde noget, der er fedt? Så kommer de ned og kigger hos os til at starte med og ser og siger, hold kæft, det er fedt det her. Det her, det kan vi sagtens se os selv i. Billederne er selvfølgelig fine, som vi har, men det at stå inde i et hus og opleve, hvordan 44 kvadratmeter kan udnyttes... vi har ikke haft nogen, der kommer ind og siger, hold kæft, det er noget lort det her. Så vi oplever, at folk er meget, meget begejstrede for det her. Så starter processen. De skal ud og finde en grund, hvor den kan stå. De skal ud og have solgt deres hus. De skal have skåret ned på deres ting og sager. Og når de så er begyndt at komme i gang med den proces, så skal man have søgt byggetilladelse og have fået fat i nogle folk, der kan det, og der skal nogle entreprenører på, der kan lave byggemodning og tilslutning og så videre. Men i bund og grund er de ting relativt enkle. En byggemodning koster 120, groft sagt, og så er der noget med tilslutning på det forskellige. Men ja, man kommer op i grundens pris og 150-200 oveni til fundament og tilslutning af tingene. Men når det så egentlig er på plads, så kommer vi jo egentlig bare med et hus og sætter det på.

Morten: Ja.

Michael: Og så kan man betale 350-400 kroner i forbrug om måneden. Og det vil sige, hvis man ikke er der, så kan man bare lukke det. Det er jo ikke noget, der står og bliver dårligt eller et eller andet. Så kan man lukke døren og tage afsted. Og når man kommer tilbage, så skal man ikke bruge 14 dage på at ordne græs eller lignende.

Morten: Men det vil sige, nu siger du grunden plus 150. Hvad koster sådan et Tiny House altså?

Michael: Sådan et som vores har jo haft en markant prisstigning på grund af de materialer, vi har brugt.

Morten: Ja.

Michael: I forbindelse med covid og i forbindelse med Ukraine. Selvfølgelig inden til med Ukraine. Der steg vores hus fra 800.000 uden moms til 925.

Morten: Ja.

Michael: Det vil sige 1,15 på huset inklusiv moms, og så cirka 50.000 til kran og transport og blokvogn og hvad der ellers skal bruges til at flytte rundt med det her.

Morten: Ja, så 1,2 millioner for jeres.

Michael: Ja.

Morten: 1,2, ja, og så de 150 for tilslutning, siger du, og så en grund oveni. Så under halvanden million, afhængig af grunden selvfølgelig, og hvor man bor henne. Der skal man nok et stykke ud på landet i hvert fald, før det kan lade sig gøre, ikke?

Michael: Yes. Ja, ja. Og der kan man selvfølgelig sige, det er mange penge. Nogle siger, det er dyrt. Jeg synes ikke, det er dyrt. Jeg ved, det er de dyreste, det er de sværeste og mest komplicerede kvadratmeter, vi bygger. Det er også dem, der så giver mulighed for, at man kan bygge billige kvadratmeter til efterfølgende.

Morten: Ja.

Michael: Så man kan sige, vi tager den del for vores vedkommende, at alt hvad der hedder VVS-arbejde og alle de her ting, som er super komplicerede, hvis man ikke er håndværker og har nogle rigtig gode venner, der er autoriserede håndværkere, så skal der jo altså nogen på.

Morten: Ja.

Michael: Vi har seks mandemåneder at bygge sådan et hus som vores. Så selvom vi, når vi bygger det serieproduktionsmæssigt, kan rulle et hus igennem en produktion og bygge det op på 14 dage, så tager det altså seks mandemåneder, hvis der var en autoriseret fyr, der skulle stå og bygge det her.

Morten: Ja, ja, lige nøjagtigt. Og så er halvanden million kroner eller plus derfra jo stadigvæk billigere end det, langt de fleste lyttere af den her podcast overhovedet realistisk kan komme i nærheden af. Så det kan da godt være, at vi har inspireret nogen til at kigge jeres vej.

Outro

Morten: Michael, hvis vi nærmer os lidt en afslutning på samtalen her: Hvis du skal give et godt råd til nybygger, hvad skal det være så?

Michael: Hvis man skal være... hvis nu jeg tænker i Tiny House-regi.

Morten: Nej, jeg tænker helt generelt. Jeg tænker, du har en erfaring inden for det her med byggeri og så videre. Jeg tænker jo, at det ville være helt naturligt, at du siger bygge småt. Men det kan også godt være, du har nogle andre råd med din erfaring med at have bygget hus, som du kan dele med os.

Michael: Jeg vil sige, at når man skal i gang med at bygge, så tror jeg, det der er vigtigt, det er, at det man ikke selv ved noget om, det skal man tage en snak med nogle mennesker om, som ved noget om det, så man ligesom er bedre i stand til at tage en beslutning. Man skal gennemtænke det hele først, så man ved, hvad det her kommer til at koste. Realdania og forskellige andre har lavet nogle bøger, som tager en igennem hele byggeprocessen. Og det siger jeg, fordi da vi går i gang, der beslutter vi i vores selskaber... vi har det i selskab, men vi betragter det også som en udvikling for os, og det har været stjernedyrt. Vi har brugt rigtig, rigtig mange penge på at få den viden og den erfaring, som vi har i dag, og finde ud af, hvad virker, hvad virker ikke. Så så vidt muligt arbejde i de her ting først. Og så når man siger, nu ved vi, hvad der skal ske i morgen, nu ved vi, hvad vi skal gøre fremadrettet, og hellere bruge lidt ekstra tid. Jeg ved godt, vi i Danmark har sådan en tendens til, jamen nu går vi lige i gang, og så ser vi lige, hvordan det går. Der må jeg bare sige, det er dyrt at bruge tre eller fire dage, hvis man med en time eller to måske kunne have fundet ud af, at det ikke var den vej, og måske ikke super. Der kunne vi godt have undersøgt lidt nærmere.

Morten: Ved du hvad? Det er et supergodt råd, som vi vælger at sende ud i æteren her. Hvis man skal følge dig og Tiny House og læse lidt mere omkring det, hvor bør man gå hen så, Michael?

Michael: Vi har en hjemmeside, hvor vi fortæller lidt om vores udstillingshus, vi havde stående nede i Middelfart i en periode, men som nu står ovre i Vinge i Frederikssund. Og den hjemmeside, vi har, den hedder tinyhouseliving.dk.

Morten: Yes.

Michael: Og der er også links til vores Facebook, hvor vi indimellem skriver, når der er åbent hus, eller når vi foretager et eller andet.

Morten: Det er super. Ved du hvad? Det tager vi og linker op til begge dele, så folk kan finde det derfra. Og så vil jeg bare sige tusind tak for dit bidrag i dag.

Michael: Selv tak. Tak for at vi måtte være med.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Og har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.