Ep94
Vinduer og døre
May 29, 2024
Lyt med og hør om foldedøre fra Lacuna - den ultimative løsning til at få ude og inde til at smelte sammen.

Henrik Brunsø
Få ny viden direkte i indbakken
Der er allerede 100vis af nybyggere der følger med. Ingen spam - kun ærlige historier, ny viden og brugbare værktøjer, der hjælper jer med at realisere jeres byggedrømme.
Jeg giver samtykke til at modtage online kommunikation fra Drømmevillaen. Jeg kan afmelde mig når som helst. Læs mere om, hvordan vi håndterer dine personlige oplysninger, og hvordan du kan afmelde dig i vores Cookie og privatlivspolitik
.jpeg)
.jpeg)
Mange arkitekter taler om at inde og ude skal smelte sammen. Den ultimative løsning er at få en foldedør, hvor hele væggen kan skubbes til side. Den løsning har vi søgt til vores eget nybyggeri, og her er vi faldet over Lacuna. Lyt med, når Henrik fortæller om virksomheden, der kun producerer ét produkt! Til gengæld er det gennemført og med en stærk respekt for naturen ført helt tilbage til Grønland.
Henrik: Jeg kender ikke nogen bilfabrik, der kan lave lastbiler om formiddagen, Audi A4 om eftermiddagen, Formel 1-biler om aftenen, og så John Deere-traktorer om natten. Det er fire forskellige fabrikker, og derfor besluttede vi fra starten, vi skal kun lave foldedøre. Til gengæld skal vi optimere det.
Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores Drømmevilla. En foldedør, det er ikke bare en foldedør. Det er helt tydeligt, når vi byder Henrik fra Lacuna i studiet til en snak omkring, hvad det kan gøre for livskvaliteten.
Morten: Henrik, velkommen i Drømmevillaen.
Henrik: Mange tak skal du have, og tak fordi jeg måtte deltage.
Morten: Super gerne, og jeg glæder mig simpelthen til at høre omkring Lacuna og foldedøre i dag, og hvad vi egentlig kan lære af dig også med så mange år i branchen. Men inden vi kommer dertil, Henrik, din baggrund, og hvad er du kommet ud af?
Henrik: Jamen, lærerbarn fra danske forældre, der skulle til Grønland for at leve livet ud og blev deroppe, havde jeg nær sagt. Så jeg voksede op der, til jeg blev smidt på Sorø Akademi, da jeg var 13. Det gjorde man dengang, fordi hvis man skulle i lidt mere skole, så skulle man hjem, og det var jo et chok at komme i uniform og slips og sager.
Morten: Det kunne jeg forestille mig.
Henrik: Det var knap så sjovt. Men ellers var jeg grønlænder. Jeg er dobbeltsproget og havde lært utroligt meget af grønlænderne og deres måde at kunne tackle det på. Og når vi aldrig synes, at der er noget med grønlænderstiv og sådan noget, jamen prøv lige at slippe ud i naturen der. I dør i løbet af to dage. I kan ikke overleve. Det kan man ikke, og man skal ikke prøve at få et folk til at blive helt anderledes i løbet af en generation. Det kan man ikke.
Henrik: Senere arbejdede jeg deroppe som ung voksen, fordi jeg var dobbeltsproget, for US Air Force og var rundt fra det, der hedder Arnaq eller Thule Air Base til Kangerlussuaq, Søndre Strømfjord, med dem, og så var jeg jo meget ind over Indlandsisen til DY1 og 2 og 3, det er sådan nogle radarstationer, og kunne allerede der i slutningen af 70'erne, midten af 70'erne se, hvordan isen blev mere og mere sort, og hvordan den smeltede. Og jeg oplevede jo det ene efter det andet og har selvfølgelig bekendte, der er glaciologer, og har grædt og snakket om det lige siden. Og det gjorde jo selvfølgelig et stort indtryk.
Henrik: Jeg ville læse biologi og kunne godt se, at det her var noget, men det har jeg nu aldrig arbejdet som, fordi dem kunne man fodre svin med i 70'erne, fordi der var sgu da ikke nogen, der tænkte på, at vi skulle gøre noget ved miljøet i det hele taget eller ved verden. Det er faktisk først gået op for folk de sidste få år siden. Det er jo lidt rystende.
Morten: Henrik, så er jeg jo blevet nødt til at spørge, hvornår har du så sidst været på Grønland nu?
Henrik: Det er jo næsten 20 år siden. Og det er fordi, jeg savner det så meget, så mit hjerte græder. Min bror og jeg, vi har snakket meget om at tage nogle dage til Nuuk, men der er noget med at flyve, og hvor man ikke skal brænde så meget CO2, det er én ting. Men når vi er deroppe, så kan vi jo løbe rundt og ikke have vores koner med, fordi: kan du huske dengang, og der var det sådan. Og Nuuk er jo blevet fra at være en by på tre-fem tusind, der er det jo en 30.000, altså det er jo som Silkeborg nærmest.
Morten: Ja.
Henrik: Det vil sige, at det er en by med noget helt andet. Til gengæld er det jo en by, hvor jeg har gode venner. Jeg har en, der er jurist deroppe og sådan noget, som har været meget deroppe, hvor jeg ligesom heldigvis får at vide, hvordan den nye generation jo ikke reagerede mod min forældres generation. Fordi dengang, da vi fik hjemmestyret i 78, der blev alt til en reaktion. Det vil sige, alle lærerstuderende beskæftigede sig med politik kun, og min far måtte til sidst trække sig og sige, jamen ved du hvad, det der skal jeg ikke være en del af. Så vil jeg ikke være det her, fordi jeg skulle jo producere lærere, der kunne undervise grønlænderne.
Morten: Ja.
Henrik: Der har været en vild tid med Siumut og alt muligt. Der har også været meget godt, og det er jo nødvendigt. Man kan jo ikke ændre et samfund. Så der sker bare en masse ting, men de unge grønlændere er ved at finde rundt i sig selv. Det er nok også halvgamle hippier som mig, der stadigvæk løber rundt og leger Che Guevara-socialister og bruger samfundets penge og sådan noget. Men i hvert fald, så har hele det der lært mig utrolig meget om respekten for natur og at lytte og se, hvordan man kunne bruge tingene.
Henrik: Og hvordan man i det hele taget i samfundet, selvom noget af det næsten kunne være skræmmende med ældre kvinder, når man ikke typisk kan gå og larmer mere, fordi skravler, så leder de en ud til hulen. Så satte man sig ud i fjeldet en aften, trak benene op under sig, og så fryser man lidt, og så bliver man jo dejlig varm. Kuldedøden er jo det bedste. Jeg har jo siddet og hylet på toilettet, når vi har været på ski, ufatteligt mange gange, når jeg er kommet hjem. Fordi du kan jo ikke mærke det, når du bliver rigtig kold. Men du dør af det, hvis du bliver siddende. Og det var den måde, hvor de sagde, nu ligger vi samfundet til last. Og der er vi jo blevet en helt anden størrelse. Ikke at vi skal ændre det, det er ikke det, jeg siger. Men det var jo spændende at have fået lov at opleve det.
Morten: Det kunne jeg forestille mig. Og det er jo en vild historie, og jeg synes netop det her, du siger med, at det er jo det, der leder ind med respekten for naturen, fordi det er jo også det, jeg kan forstå på dig, at det er også noget af det, du har taget med dig i dit arbejdsliv efter Grønland.
Henrik: Jamen, det har det jo også, og det var utrolig spændende at gå på sådan en kostskole, hvor der var en holdning til, at det var ikke om du var rig eller hed, nu skal jeg ikke sige nogen, Danneskjold-Samsøe eller sådan noget. Det var ikke det, der betød noget. Det var, at du havde et intellekt og havde en etik og moral og en ordentlighed, og så havde respekt for de ting. Det betød noget. Og så er jeg, hvis du spillede en god bridge, så gjorde det ikke noget.
Morten: Så gjorde det heller ikke noget, nej. Præcis, præcis.
Henrik: Og vi spillede lidt bold og alt muligt. Jeg kunne jo ikke spille fodbold, da jeg kom hjem. Hvis jeg sparkede til en bold, vidste jeg ikke, om den røg til højre eller venstre. Så det måtte jeg jo lære. Jeg kunne godt have vidst, hvordan man lavede en grønlændervending i kajak og skød med riffel, men det er jo sådan, som det er. Men det har været utroligt spændende år.
Henrik: Og så bagefter, efter et år på stålværket, der lærte jeg virkelig, hvad dårlige værkførere... der lærte jeg et kæmpe spændingsfelt. Der er også nogle fantastiske jugoslaviske gæstearbejdere og nogen fra nogle andre lande, der havde øjne i nakken og kun lavede noget, når værkføreren så, og sådan noget. Men der oplevede jeg en masse kulturcrash både på Sorø, på Grønland og på stålværket, og så endte jeg i Aarhus, før jeg begyndte at læse. Og det skabte mig.
Henrik: Så kom min bror hjem, der var blevet bankuddannet i Nuuk, og så grundlagde vi Aqua, og han driver Aqua i dag med hans sønner. Men efter 25 år, hvor vi var de første overhovedet og lavede PVC uden blødgører med ftalater i, og det gjorde vi allerede i midten af 90'erne, lang tid før EU i 17, tror jeg, sagde, det måtte man ikke. Og det var noget svineri over for børn og sådan noget. Men det måtte vi jo gøre noget ved, så vi fik jo fat i store Bayer, der er en tysk koncern, der lavede sådan noget, og sagde, vi vil være med på det.
Henrik: Og så har vi ellers lavet møbler og betragter os som værende noget i B-klassen. Det der bliver lavet fra Aqua fra den dag i dag, hvor det er organisk, hvor det er vegansk, og hvor man bruger træ af høj kvalitet, som ikke er taget langt, langt væk fra, men hvor vi også mere og mere i dag kigger på det, vi har ved Lacuna, en environmental product declaration og sådan noget, som vi har haft lige fra starten.
Henrik: Da jeg køber foldedøre i år 2000, der bliver min kone rasende, da hun ser nogle grimme hængsler indvendigt, der er galvaniseret. Og vi har et håndlavet, håndsnedkereret køkken, som virkelig var lækkert. Og når man så får sådan nogle foldedøre lige ved siden af, så er det, man tænker, ej, det er løgn, det her. Og det var også noget med greb og sådan noget. Jamen, det var noget, man køber ved en isenkræmmer, og det sætter man på. Der er slet ikke nogen linje i det, som der er ved danske møbler, hvis de har en vis lydighed eller, hvad kan man sige, en vis klasse.
Henrik: Jeg begyndte mere og mere at tænke over, fordi jeg gik jo forbi de foldedøre hver dag i fem år og fortsatte mit virke sammen med min bror på fabrikken. Og jeg tænkte jo mere og mere på, at det er da helt utroligt, at det, der er inde i huset, hvorfor skal det ikke matche med det inde i huset? Hvorfor er det bare sådan et bygningselement, man smider i?
Morten: Ja.
Henrik: Jeg synes jo egentlig, det var genialt, fordi jeg havde jo købt nogle skydedøre, der så også kunne folde, så de kunne åbne 90 procent, hvor man kalder det foldedør i dag. Men fordi de var mere ensartede i sin opbygning med en ramme og så en eller anden stor klods af en dør, der kører forbi og er tung og sådan noget. Men der var nogle fordele, men den måde det var, der kun var et indvendigt greb, og det var utæt, og der var så mange ting. Så da der var gået fem år, og både jeg og min kone havde øffet over det nogle gange, så aftalte jeg med min bror, at han fortsatte med Aqua. Nu skulle jeg simpelthen lave verdens bedste foldedør, der var tæt til Grønland og Svalbard, og var lavet i organiske materialer fra start.
Henrik: Derfor, allerede fra vi grundlagde, der var der jo i vores brochure en orangutang, der sad på forsiden, og det var sådan meget sjældent i 2006-07 stykker, hvor vi skrev: ham her, han sidder altså også nede ved bestyrelsesbordet. Og dyrene har ingen stemme. Og det er jo sådan noget, der først her, og det er jo 20 år senere, begynder at få en vis validitet. Dengang var det ikke noget. Men det har faktisk vist sig, at hvis man bygger tingene rigtigt op, så kan vi jo sagtens klare os med bremser uden asbest, med tage uden asbest. Nu er jeg selvfølgelig jæger, når jeg er deroppefra, men der behøver jo ikke at være bly i min riffelpatron. Og når man er sådan en som mig, så horn og alt det der, det smider man væk.
Morten: Ja, ja.
Morten: Prøv at høre, det er rigtig interessant, og jeg har faktisk en indrømmelse, som jeg godt vil give dig. Fordi det er første gang, vi mødes i dag, og det der også fører mig hen til historien, det er, at det var jo mig, der rakte ud til jer for at jeg ville høre mere omkring Lacuna, og hvad det var, I stod for. Som dem, der har fulgt podcasten her, de har jo selvfølgelig vidst, at Ellen og jeg, vi er i gang med vores eget byggeri. Jeg synes det her med foldedøren, når man ser billederne af det, jeg synes det ser fuldstændig fantastisk ud. Så jeg begyndte at søge lidt på det, men jeg er også sådan en person, som hader, når kvaliteten ikke er god på det, eller det begynder at sidde og hænge eller sådan en dør, der står og skraber på. Så jeg begyndte at gøre lidt undersøgelser for, hvem, hvad kan man bruge på det her? Og der var der faktisk mange, der anbefalede Lacuna og sagde, jamen, de bedste foldedøre, som man kan finde på markedet, det er Lacuna.
Morten: Det her, det er jo noget af en shout, kan man sige, hvor jeg sender bolden op til dig, men er det, det passer jo meget godt med det, du siger, det er jo netop essensen af det, I prøver at gøre med Lacuna. Det er jo at bygge noget, som er en god foldedør, og som har en god kvalitet, og som også er en bæredygtig løsning. Er det rigtigt?
Henrik: Jamen, det er det. Og så er det jo et spørgsmål om, at jeg har så meget møbel-DNA, at det vi laver, det skal kunne matche Wegner og Y-stolen i finish og i design. Så vi satte jo målsætningen fra start, at en Lacuna-dør er på ydersiden ekstremt klimastærk og klimaskærm. Og indvendig er det et enkelt, usynligt, elegant møbel, afhængig af hvad man vil have til og sprosser eller ej.
Henrik: Det, der er det allervigtigste, det er næsten, at vi helt fra starten smed alt væk. Fordi når man laver vinduer, og når du kigger på foldedøre, så kigger du egentlig på nogle dørhøje vinduer, som en vinduesfabrik laver. Så sætter vi hængsler imellem, og så skal vi lige have en karm omkring, og så har vi en foldedør. Men det svarer sådan set til at gå tilbage til en Ford Taunus fra 67 sammenlignet med en Ford Mondeo af år 24.
Henrik: Fordi der er mange, der siger, jamen foldedøre hænger, og det er sådan og sådan og sådan og så videre. Fordi det er meget uvant for de fleste fabrikanter at lave det. Og det står nede på side 37, men ja, vi laver foldedøre, fordi vi vil det hele. Men jeg kender ikke nogen bilfabrik, der kan lave lastbiler om formiddagen, Audi A4 om eftermiddagen, Formel 1-biler om aftenen og så John Deere-traktorer om natten. Det er fire forskellige fabrikker, og derfor besluttede vi fra starten, vi skal kun lave foldedøre. Til gengæld skal vi optimere det.
Henrik: Vi tog på en dannelsesrejse, vi kom til Tyskland. I Tyskland har du aldrig glaslisterne siddende udvendigt på dørene. De sidder indvendigt, fordi ellers kan du ikke få dit hus forsikret, fordi de kan jo bare slås af med en tyvekniv, og glasset listes ud. Så det vendte vi selvfølgelig også på Lacuna, fordi 88 millioner tyskere tager ikke fejl. De laver i øvrigt bedre biler end Danmark og bygger ret mange vinduer. Så det kunne være, vi også ligesom skulle lære lidt af dem.
Henrik: Det gjorde så, at jeg fra Grønland sagde, vi skal have et dobbelt eller tredobbelt isolering, fordi når du sidder i et drivhus, så bliver det lynhurtigt varmt, når solen skinner, og lynhurtigt koldt. Hvis du har termoglas i, så går der noget langsommere. Og derfor gik vi efter den løsning og brugte faktisk tre år på at konstruere vores produkt.
Henrik: Det er klart, finishmæssigt udvendigt, der skal det jo også kunne passe sammen med, om det er træ/alu eller hvad pokker det er. Og derfor gjorde vi det, og i dag bruger vi varmebehandlet bøg. Det har holdbarhed i klasse to. Det er ligesom god mahogni og sådan noget. Men når det er malet, er bøgetræet enormt glat, så folk tror, det er alu. De tror sgu, det er et træ/alu-vindue. Også direktør for større vinduesfabrikker, der siger: Henrik, er I begyndt at lave det? Nej, det er det ikke. Prøv lige og bank på det. Okay. Men det kræver, at man maler på en anden måde, og man laver flere lag, ligesom i bilindustrien. Der bruger man syv-otte lag. Det gør vi også. Og sådan begyndte vi at bygge produktet op helt fra starten.
Henrik: Vi var lidt usikre på modificering af træ og om hvilken slags træ, der er det rigtige. Der er noget, der hedder Accoya. Man kan gøre noget med olie, men vi valgte at starte med at blive FSC-certificeret allerede i 2009 og udelukkende at bruge en FSC-certificeret mahogni, mens vi lærte og trængte længere og længere ind i det, man kalder varmebehandlet eller thermal modified timber, fordi det har en, uanset hvilken træsort det er, så kommer det op i klasse to eller klasse et holdbarhedsmæssigt. Og klasse et, det er altså teaktræ, Borneo-teak, som man selvfølgelig ikke bruger.
Henrik: Så nogle ting var væsentlige for os, og det var også væsentligt stille og roligt at udvikle det. Og fuldstændig som en bil, så er der jo nogen, der kan stå med en fem år gammel foldedør og sige, hvorfor var der ikke det dengang? Nej, der er jo selvfølgelig som i bilindustrien løbende udvikling hele tiden, og vi laver noget hvert eneste år.
Henrik: Det der grundlag helt fra starten med det mindset, at vi skulle skåne naturen, og det skulle laves rigtigt, gjorde så også, at vi for to år siden udfasede mahogni, fordi det simpelthen kommer fra Congo og bliver sejlet i stammer til Malaysia, og så bliver det lavet færdigt der og sendt i containere til Danmark. Og det er simpelthen for langt en CO2-rejse. Det kan man ikke. Det var for to år siden, vi i bestyrelsen besluttede at udfase. Selvom mahogni er et lækkert træ, og vi ville gerne have de der afrikanske arbejdspladser, men der er ikke nogen, der tør lade de lande lave laminering.
Morten: Henrik, hvad er det for nogle overvejelser, hvis man skal vælge en foldedør? Og jeg kan måske starte med at byde ind på det, fordi jeg tænker, at hvis man overvejer en foldedør, så kunne det være et alternativ til et ovenlys. Jeg tænker, hvis man står med en foldedør, så skal man overveje noget omkring, om det skal være indadgående eller udadgående. Jeg tænker, der er nogle begrænsninger i noget højde og noget bredde og sådan nogle ting. Kan du ikke prøve at hjælpe os her? Hvad er det for nogle ting, man skal overveje som nybygger, hvis man godt kunne tænke sig at få en foldedør? Hvad er det, der driver det?
Henrik: Altså, først og fremmest skal man selvfølgelig tænke på, hvad man har inde bag foldedøren. Hvis det er et køkken/alrum, og det er forholdsvis stort, så skal det passe til huset. Og i modsætning til arkitekter, så siger jeg, livet leves indefra og ud. Hvis en arkitekt ikke kan skabe noget, der er pænt, så kan han få lov at stå hele vinteren og fryse og kigge på sit fantastiske værk. Men hvis konen og børnene og manden i huset ikke trives, så er det jo fordi, man faktisk har lavet noget forkert inde bagved.
Henrik: Så jeg starter egentlig indefra med at sige, i hvilken sammenhæng skal det gøres? Vi kan lave dem seks meter brede, 2,75 i højden. Så det er ikke sådan nogle ting, der gør det. Når man skal overveje det, så er det jo selvfølgelig, fordi jeg ser lidt anderledes på det. Jeg siger, at foldedøre, det er en mulighed for livskvalitet, fordi du kan gøre inde til ude.
Morten: Ja.
Henrik: Du kan ikke gøre ude til inde, for der vokser ikke træer inde i dit køkken. Men livet leves indefra. Og det der med at kunne åbne, men også have en almindelig dør, som lille Emma og gamle moster Maude på 90, som Emma på to år, de kan gå ind og ud af. Det kan man ikke med en skydedør. Men så er det jo egentlig en skydedør, der kan folde. Og så er den så tæt, så den er tre eller fire gange så tæt som en skydedør, fordi konstruktionen kan noget andet, når man laver det på den måde. Men så er den ikke tung at åbne, og den kan åbnes udefra, og så videre. Det er jo nogle af tingene.
Henrik: Altså, vi siger på Lacuna, at vi giver mulighed for livskvalitet. Det er jo selvfølgelig dem, der bor i huset, der skaber den. Men det, at man kan åbne rum og huse, det er fantastisk. Og kunne, og det kan jeg fortælle dig på min egen krop, det er det. Og vi kan have selvfølgelig meget lavere bundtrin. Du må aldrig have noget, der går helt i plan. Det er der nogle arkitekter, der tror. Men det er fordi, arkitekter ikke er ingeniører. Hvis det nu regner, og det lige for cats and dogs, og der regner 80 millimeter, det skal da ikke flyde ind. Du kan ikke have noget, der er i samme plan uden det skal flyde.
Henrik: Så vi har det, der hedder niveaufri, altså med nogle 12 millimeter trapper ind. Og så er der inde i vores tilfælde cirka 35 millimeter mellem det indvendige gulv til det udvendige. Men det er altså lidt, at om du har bare tæer, espadrillos eller Birkenstock eller et eller andet på, du kan ikke skvatte, fordi din bundkarm for enden ligger i niveau med gulvets overkant. Og det anskueliggør vi ved alle tilbud, og når vi rådgiver folk og siger, prøv lige at se, gør døren det højere, sådan så I kan sænke bundkarmen ned og så fortsætte med jeres træterrasse eller stenterrasse eller hvad I har udvendigt. Fordi det er helt klart, som du siger, at det at have et ude- og et inderum, der binder sammen, det er vigtigt. Så den der bundkarm, den er jo faktisk det, der binder det hele sammen i høj grad.
Morten: Det er ikke utænkeligt, det er sådan det vender i hvert fald.
Henrik: Ja, præcis. Men det skal også være sådan i minus 35 grader, så må det aldrig, så kan du sætte fyrfadslys ind ved døren, det må aldrig nogensinde trække.
Morten: Ja.
Henrik: Og det er hverken på Lacunas indadgående eller udadgående dør.
Morten: Og der leder du til næste spørgsmål. Hvorfor, hvornår vælger man det ene frem for det andet? Om det er indadgående eller udadgående? Hvad er det, der driver det?
Henrik: Ejendomsskatten. Alle huse med haver, udadgående, medmindre der er et tagudhæng, der ryger lige ned i hovedet på dig. Altså, hvis du har et stejlt tagudhæng, så kan det være, den ikke kan åbne. Men ellers, så er det ved huse, der er det det.
Henrik: Men til altaner, til de utrolig mange lejligheder med altaner, der nytter det ikke noget, hverken med et fast parti og en udadgående, fordi det smadrer muligheden for det lille cafebord og webergrill.
Morten: Ja.
Henrik: Og det gør en foldedør også, fordi den går måske 60 centimeter ude eller 70 ud i rummet. Men indadgående, der kan den være, fordi du lige pludselig får en altan, hvor hele dit køkken/alrum inde i lejligheden bliver en del af altanen. Og når det bliver køligere, så lader du døren stå åben og sidder udenfor og får hele naturen, får hele verden ind. Så man kan sige, at det en indadgående dør giver faktisk mulighed for et endnu større spring for dem, der bor i en lejlighed.
Morten: Ja.
Henrik: Fordi der er virkelig forskel, specielt når den kører indad, fordi en altan ofte ikke er mere end halvanden meter i dybden.
Henrik: Så indadgående. Og så kommer det vigtige. Når det står på 12. sal, vi brugte vel fire-fem år og adskillige millioner og mange forsøg oppe ved Teknologisk i Aarhus, hvor vi får testet alt. Vi har fået lavet alt fra lydtest og tæthed og sådan noget. Og vi lavede tæthed allerede i 2008, tror jeg, det var. Vi gør enormt meget, og vi fik vores første EPD allerede i 2013. Nu ringer folk til os: "Jamen, environmental product declaration, det er lidt større bygninger. Har I fået det?" siger arkitekten. "Jamen, det har vi haft i 10 år," og så bliver der helt stille.
Henrik: Vi fik lavet vores indbrudstest og har også lavet det til England, der hedder den PAS24, og energitest igen og tæthedstest på Lacuna Urban, det er den indadgående. Og alle de her mange ting, vi synes, det er sjovt at gøre det. Hvis vi ikke hele tiden har passion og arbejder på den her singularitet, der hedder foldedøre, om de er inde- eller udad, så er vi dem, der er best in world på tæthed. Fordi der findes faktisk ikke engang nogle vinduesproducenter i Danmark, der kan lave en indadgående terrassedør, hvor de ikke skriver: denne dør kan vi ikke garantere tæt i dårligt vejr og med regn.
Morten: Ja.
Henrik: De kalder det ekstremt vejr, men det er altså allerede ved 12-15 sekundmeter. Hvor det vi laver, det skal holde til mere end 200 kilometer/t windspeed. Også en indadgående. Og det betyder meget, når du er oppe i ottende etage, fordi der blæser det mere.
Morten: Ja, lige præcis.
Henrik: Og der er noget med energien, dit energiforbrug. Men vi har jo så samtidig det krav, at det skal laves i organiske materialer. Fyr, for eksempel, det er i dag hurtigtvoksende. For 75 år siden fik vi noget fra det nordlige Finland, hvor det var 300 år om at blive 30 centimeter i diameter, og hvor årerne lå lige så tæt som rillerne på en LP-plade.
Morten: Ja.
Henrik: Og det er klart, så er der ikke noget splintved, så er der ikke noget sukker. Det er jo sukkeret, mikroorganismerne spiser. Nu kommer træteknologen op i en. Og i det øjeblik, du varmebehandler det, så ved vi jo, at når du tager sukker på en pande, og det hvide sukker bliver 135 grader, så bliver det brunt. Så bliver det karamel. Når karamellen har en anden molekylestruktur, så kan det ikke ædes af mikroorganismer på den måde. Og det betyder, at træet bliver... bøg bliver for eksempel brunt, ligesom sukker, fra hvid til brun.
Henrik: Men når man så begynder at kombinere, fordi vi laminerer selv eller bygger selv de lag op, en dør består for eksempel af ask udvendigt, som er suverænt det mest klimastærke, altså det er det, der er allerbedst at ligge på terrasser ude, ud over ipe, som er en teaktræsart, og meget, meget stærkere også end varmebehandlet fyr. En fyr indvendigt, den er meget let, den er ekstremt godt isolerende, og så en bøg på den indvendige side, fordi den er fuldstændig glat. Og så kan man få lagt sprosser eller hvad man nu vil indvendigt og udvendigt. Og det er jo sådan nogle ting, vi har arbejdet med igennem alle tider og blevet klogere og dygtigere.
Henrik: Typisk leger vi med noget i to år, sætter det udenfor. Alle vores stammer med nyt, det har altid været i Kalø Vig eller i Egåen før, da jeg boede deroppe. Det har det været et halvt år, et helt år, og så tager vi det op og ser, at det ikke udvider sig, malingen ikke springer, og at det holder og sådan noget. Og så slipper vi det løs.
Morten: Prøv at høre, og det leder mig faktisk hen til den næste. Fordi jeg tror, at det ville være... ej, nu skal jeg passe på med hvad jeg siger. Men det der med at få en foldedør til at fungere godt, når man installerer den, det siger jeg ikke, at det er nemt, men jeg tror det er nemmere, end at den også kører om 20 år, når den har været udsat for vejrlig, og den har været udsat for, hvad kan man sige, at huset måske har sat sig en lille smule og sådan nogle ting. Hvordan sikrer man sig, at det her også fungerer, og det her er godt, og det virker om 20 år? Hvad skal man gøre som husejer, og hvad skal man gøre som nybygger for at have et godt resultat også over tid?
Henrik: Altså, der er tre væsentlige ting. For det første, så skal man have en, der kan montere det. Og den der Karl Smart-type, som vi kender fra tidligere, rigtige mænd tager ikke backup, men de grammer meget. Det skal man glemme, fordi de laver lort i den. 98,8 procent af alt, hvad der opstår, når det endelig opstår for os, det er simpelthen montage. Folk, der ikke har forstået det.
Henrik: Vi har lavet videoer, der tager otte-ni minutter, og den kan ses på en iPhone. Hvis man ser den, så ved alle, hvad man skal gøre. Men det er klart, sådan noget som nu kalder man det krydsmål, altså diagonalmål fra venstre top, højre bund og så fremdeles den anden vej. Det skal jo passe inden for et par millimeter. Det nytter ikke bare, at man sætter det op. Fordi en almindelig indvendig dør, næsten alle kender det, den der dør, der åbner af sig selv eller lukker af sig selv. Det er fordi, det er sat skævt op. Og det er klart, at på et bredt element, så er det endnu mere væsentligt.
Henrik: Så jeg plejer at sige det sådan: Man bruger to en halv time for at sætte karmen fuldstændig op og montere den rigtigt. Dørene, de kommer med hængsler, dem hægter man bare på. Det tager 20 minutter. Så det der med montagen, det er vigtigt.
Henrik: Så er der selvfølgelig vedligehold, fuldstændig som en bil. Man pudser, man smører sgu da hængsler en gang om året. Så jeg skriger af grin over dem der, der kalder et træ/alu-vindue for vedligeholdelsesfrit. Fordi, for fanden, det er det ikke. En bil er da heller ikke. Og der er ikke nogen anden vedligeholdelse af det. Det kan godt være, at man siger efter, hvis det er på Fanø, at det bliver sandslebet, så er det efter 12 år. Andre steder, hvor det står relativt godt beskyttet mod nord, jamen, der er det jo 50 år.
Henrik: Det er meget, meget lidt vedligehold. Det er jo i at holde øje med, hvis et barn med en spade har slået en flig af, så er der jo noget maling, så tager man bare en vatpind og dupper. Og hvis ikke, så er det jo ordentligt træ, men det ser jo ikke helt så godt ud. Og der leverer vi selvfølgelig de farver, uanset hvilken RAL-farve man vil have i det.
Henrik: Så i stedet for at smide en lortet ud efter 25 år, hvad man siger et vindue i dag er sat til at holde, med den kvalitet træ, jamen, når vi så snakker 50 år og længere, så efter 25 år, så er det jo kun udvendigt, ikke noget indvendigt, og du behøver ikke engang at åbne dørene. Så er det jo for en prof-maler til lige at male det til for tre-fire tusind, fem tusind kroner, og så kører det i 25 år mere.
Henrik: Når du snakker om det der med huset sætter sig, så er det klart, at en Lacuna-dør, den har noget, man kalder Adjufix. Det er noget, de bruger meget i Norge og Sverige, fordi de har mange træhuse, så der kan de sætte sig årligt. Der kan du rejustere det. Overkarmen, den skal være lige, men det gør ikke noget, at det derover ikke er lige. Fordi der er sådan nogle afstandsskruetyper, som man kalder Adjufix, som gør, at den bliver henholdsvis højere og lavere, så det passer.
Henrik: Og så kan vi også lave vores foldedøre, hvis det er en renovering og det ikke er en nybyg. Så lægger vi kulfiber, som Vestas, som jeg lærte i Vestas i 14, i for oven og ind. Det er ikke noget, du kan se. Men det gør, at den er lige så stiv. Forestil dig en Ocean Racer-mast 55 meter høj, 700 kvadratmeter sejl. Kulfiberen, den er kun fem millimeter i begge sider. Hvorfor ligger den så ikke nede i vandet? Det er fordi, den er meget, meget, meget bred fra højre til venstre.
Henrik: Det er nogle af de ting. Så når man ringer her til og har kigget på hjemmesiden, så har vi folk derude, udelukkende, der er eksperteksperter i det her, og de kan rådgive folk og sige, jamen hvis vi har det sådan og sådan og så videre.
Morten: Ja.
Henrik: Når det drejer sig om et nyt hus, så er det billigste faktisk at vælge at sige, jamen afhængig af hvor høj døren er. Hvis den er 270, og det er hærdet og lamineret glas, og jeg skal komme efter dig, så er dørbladene selvfølgelig tungere. Så siger man, at det der er ovenover skal kunne bære 100 kg per meter. Men hvis det er en almindelig en, så er det måske 70 kg, og hvis det er på tre meter og derunder, så kan vi lægge kulfiber i, så behøver den slet ikke at kunne bære noget. Så skal der egentlig bare skruer op for at tage vindtrykket, altså der kommer forfra.
Morten: Ja.
Henrik: Så det at lave foldedøre, det er ikke bare døre og vinduer med et hængsel. Det er at tænke det igennem, således at den skinne, som de hjul, som vi bruger, som er special made, den er selvfølgelig integreret i overkarmen. Hvor man ellers, når man laver sådan noget, så laver man jo ligesom en dørkarm foroven, og så skal man have en montageplanke ovenover og en portskinne og skrue det på, og alt det der skal passe sammen. Og så er det klart, at så bliver foldedøre til noget crap.
Henrik: Det er selvfølgelig også derfor, at vi bliver mere og mere kendt for at tænke den vej. Og egentlig synes jeg, at det er en hån over for slutbrugerne, at man tror, man kan lave lastbiler, personbiler og Formel 1-biler på samme fabrik, fordi der er intet af det, der bliver godt. Man er nødt til at specialisere sig. Der er også nogen, der er rigtig gode til at lave de gammeldags skydedøre, som kun kan åbne de der 46 procent, som er tungere, men som er gode.
Henrik: Jeg vil sige det på den måde, at da jeg gik i gang og besluttede mig for at lave foldedøre, det er fordi, jeg tror, at det er fremtidens skydedør, fordi den også kan folde og lave meget mere hul, og den kan noget. Den holder meget længere. Den er meget mere tæt. Den har en bedre isolationsværdi, den er mere lydtæt. Og for at garantere det, så arbejder vi jo hele tiden på at blive bedre. Vi er aldrig tilfredse. Og så er vores fabrik ikke et værksted. Det er faktisk mere inspireret af Henry Ford, hvor man kommer fra en afdeling til den næste, hvor det er specialister, der overtager. Og så er det selvfølgelig CNC-robotter, der laver det træarbejde efter laminering.
Morten: Lige nøjagtigt.
Henrik: Fordi det snakker om tiendedel millimeter og en finish, som man simpelthen ikke kan lave. Der kan stå 60 maskinsnedkere, de vil ikke kunne lave hver en CNC.
Morten: Lige nøjagtigt. Og nu tror jeg, der er mange, der sidder efter at have lyttet på dig her og også kan høre, at det her det er noget kram, og det er gennemtænkt. Så sidder man jo og tænker på pris. Hvad koster det her? Og jeg er ikke ude efter sådan specifikke priser, fordi den her podcast, den kan også blive lyttet til om to år, kan man sige. Men kan du give en eller anden idé eller en eller anden tanke? Hvor ligger man henne af? Og nu skriver vi jo 2024, så hvis der er nogen, der lytter til podcasten i 2028, så må I ikke slå Henrik i hovedet.
Henrik: Der må I lægge lidt moms på. Men jeg plejer at sige det på den måde, Morten, hvad koster en bil, der er 3,5 meter lang? Ja, det kan være en Lotus Elise, men det kan også være en Skoda Fabia. Begge to gode biler for hver sin ting, men den ene koster en mil, og den anden koster et par hundrede.
Henrik: En Lacuna-dør med trelagsglas og i isolation på det, man kalder en U-værdi nede på 0,7, altså vi er virkelig nede i den lave ende, super isolerende, og det skal det også være. Der plejer jeg at sige, en dør koster, per dørblad vil jeg hellere sige det sådan, 10.000 plus moms. Så kan du gøre den lidt dyrere ved at have sprosser, ikke sprosser, mange eller færre, fordi det er et lidt mere manuelt arbejde. Så kan du sige, den skal være 2,70 i højden og ikke 2,20, det kan gøre en lille smule på prisen. Men ellers er det døre op til en meter i bredden per dørblad. Og det vil sige, en treflojet foldedør, den koster sådan typisk på 30.
Morten: Ja.
Henrik: Når den er 2,20 høj og 3 meter. Og den kan jo så åbne 2,70. Det er det, den koster. Men jeg nævner lige det med bilen, fordi det er vanskeligt at sige helt nøjagtigt, fordi skal du have kulfiber i overkarmen, koster det marginalt mere. Hvis det er tolagsglas, koster det mindre. Hvis den kun er hvid, lidt mindre igen og sådan noget, altså hvid på begge sider, og ikke sort udvendig og hvid indvendig.
Morten: Ja.
Henrik: Og så kan vi i øvrigt, som de eneste nok i Danmark, vi maler også transparent. Når du er sydpå og har stået på ski eller været i Italien, læg mærke til vinduerne er af træ, og I kan godt se det. Det ser ud som om, det nærmest har fået sådan noget skibslak på.
Morten: Ja.
Henrik: Rent faktisk er det maling, transparent maling. Og maling har den anderledes egenskab, at den er elastisk, hvis tingene arbejder minimum. Og det for eksempel, når man har en lækker ask eller et egetræ udvendigt, så skal man lade være med at oliere det. Fordi du skal oliere det hver anden måned, fordi det er modtageligt over for solens UV, og det svarer til, at du og jeg går ned i solen, og så tager vi ikke solcreme på, og så står vi i Afrika, og så bliver vi stegt.
Henrik: Og mange mennesker har ikke forståelsen af, at træ og alting, det er et organisk stof, som selvfølgelig nedbrydes. Og der er også mange arkitekter, der synes, det ser skidegodt ud, når det er gråt. Alt gråt træ, det betyder, nu er det under nedbrydning. Tager det længere tid med teak, end det gør med fyr. Men når det er gråt, som man gerne vil have, nå, du vil gerne have bilen er ved at ruste eller et eller andet. Altså i virkeligheden er der også nogle ting der, hvor man kan sige, at den viden, der er om organiske materialer generelt, er for lille.
Henrik: Men når vi maler det transparent, jamen, så skal du ikke oliere det. Det holder lige så lang tid som det andet, og så får du træets lød. Vi har mange, der for eksempel vælger at have en dør, der er sort udvendig, malet, men så er den med dejlig koldpresset linolie olieret i egetræ indvendigt, hvis det skal matche med ens egetræskøkken eller i øvrigt møbler og sådan noget. Så vi prøver at gøre rigtig meget på designet. Men folk får ikke lov at røre ved vores konstruktion, fordi den har vi altid testet oppe ved vores venner på Teknologisk i Aarhus eller København, inden det bliver sluppet løs. Fordi vi er enormt ærekære og stolte af det, vi laver. Men vi lader være med at sige nej. Nej er ikke et nej. Vi prøver. Og hvis det så ikke virkede, så siger vi nej.
Morten: Lige præcis. Prøv lige at høre, jeg er slet ikke i tvivl, når man har siddet og lyttet på dig, og tak for det, og tak for at bidrage her i podcasten. Fordi jeg er slet ikke i tvivl om den der, hvad det er for et hjerte, der ligger i den her foldedør her. Henrik, hvis du skulle give et godt råd til os som nybygger, hvad skulle det være?
Henrik: Jamen, få en foldedør i hvert fald ved køkken/alrum. Og når jeg siger det på den måde, så er det, det kan man jo godt se, der kommer mere og mere ind i tiden med at kunne gøre ude til inde eller være, at vi vil også gerne være ude. Så i stedet for en eller anden vindueskarm, og så er man så enten inde eller ude og have en dør eller en skydedør, der er tung, og du ikke kan komme udefra og ud, hvis lille Peter skal ind og tisse eller et eller andet, jamen, så er en foldedør eller, jeg vil kalde det en skydedør, der kan folde, fordi den skyder jo til side, det giver utrolig meget værdi.
Henrik: Jeg kender gode venner, der også bygger, også i det midtjyske, der siger, jamen, sådan en treflojet foldedør, der koster 30.000, den gør da lejligheden og bygger mere end 100.000 mere værd. Så det er virkelig en god investering, samtidig med det er bygget til at holde, det er bygget til at blive brugt, det er bygget til, at folk er pisseglade for det.
Morten: Ja.
Henrik: Og hvem er det, der er de bedste sælgere? Det er dem, der er glade for det. Og derfor er det der, hvor vi oplever mest, det er de der dryp i vandet, hvor folk kommer: nej, hvor spændende og sådan noget, hvem er det og sådan noget. Jamen, det kan man ikke huske. Men der er et lille skilt forneden på den gående dør, hvor der står Lacuna made in Denmark. Så tager de et billede af det, og så er de inde, og så er de videre. Fordi vi samler kun på glade kunder. Og hvis vi har nogen, der ikke er glade, så er det fordi, der desværre har været nogen inde at montere et eller andet. Fordi ellers så står vi der, og vi står altid bag med lang garanti.
Henrik: Og i øvrigt er det sådan, at ude i vores produktion er der taget 40 billeder, før de overhovedet slipper ud. Og hvis der bliver lavet et eller andet senere, man har med en grill har brændt et glas af eller sådan noget, jamen så står det jo i POD, fordi hver eneste foldedør fra Lacuna har et stelnummer, fuldstændig som en gammel Porsche, og man kan se, hvad der er sket også om 20 år. Og det synes vi også er forbrugerens garanti. Men årsagen til det, det er, at de skal kunne lide det der med at komme ud, når det er godt vejr.
Morten: Ja. Sådan. Og ved du hvad? Jeg synes faktisk, at det skal være det sidste ord på det. Og hvis man skal læse mere omkring Lacuna, hvor skal man gøre det henne?
Henrik: Jamen, man kan gå ind på lacuna.dk eller lacunafoldingdoors.com. Man kan ringe her til, eller når man har klikket, og så ringe her til, og man er altid velkommen til at få et totalt uforpligtende tilbud, hvor vi ligesom tegner den højde og den bredde og dimensioner eller i det hele taget definition, mente jeg, to-trelagsglas, spidshærdet glas og farver og så videre og så videre.
Henrik: Vi har vores meget, meget dygtige medarbejdere, og de har jo været meget længere i den branche end jeg, fordi de medarbejdere, jeg har, de var jo også i vinduer, så de har jo haft med sådan noget at gøre siden midt 90'erne, begyndelsen af 90'erne. Og de kan altså rådgive og er rigtig, rigtig gode til at rådgive også dem, som ikke er ekspert, fordi da jeg kom ind i det her, der var der nogen, der kaldte noget en paskvil. En pas hvad for en? Det er altså det der lukkegrej, der lukker mellem dørene. Og sagde, det der bliver vi nødt til at kalde noget andet. Vi er nødt til at tale i et sprog, som folk forstår det.
Henrik: Og det vil jeg gerne have lov at slutte af med. Når vi nu er ude at kigge på en bil, så er der rigtig mange kvinder, der kigger på farve, interiør, formen på bilen. Mændene går direkte i motorrummet. Ah, dobbeltliggende knastaksler og diesel og diller og daller og kører så langt og sådan noget. Mænd er fra Mars og kvinder fra Venus, og vi er nødt til at respektere, at det ikke bare er en mandeting det at lave det her i dag, men der er så meget i det på den længere bane også med børn. Så derfor...
Morten: Henrik, tusind tak for dit bidrag til Drømmevillaen, og kan du have en fantastisk dag.
Henrik: Og i rigtig lige måde til dig, Morten.
Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør, så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.