Smart hjem i praksis

Intro: Smarte hjem fra starten

Esben: Men vi støder jo på rigtig mange, som når de så skal til at bygge eller går i gang eller er i processen, nok mere når de er i processen, kommer i tanke om, at vi skal da også lige have, kunne godt tænke os, at det her skulle komme med, eller vi kunne også, vi har hørt, at naboen har det her, eller vi har hørt det, eller vi har set på nettet, man kan det. Og så er vi sådan set nogle gange allerede der bagud. For så er det sådan lidt, så skal det gå stærkt.

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmeri. I dag har jeg Esben fra KK Partner i studiet. Og det, vi skal tale om, det er jo noget omkring det her med det smarte hjem, og hvad for nogle løsninger der findes inden for det. Vi kommer til at tale om smartlås, lyd, videoovervågning og så ikke mindst det her med Wi-Fi, som er hele fundamentet for den gode løsning. Esben, velkommen i studiet.

Esben: Jo tak.

Morten: Vi skal jo tale omkring det smarte hjem i dag. Og det er jo det, der er temaet for hele vores samtale, og det vi egentlig har forberedt og prøver at dele med folk her i podcasten. Men inden vi kommer ind i den, så skal jeg lige høre dig, den største misforståelse folk har omkring det her med smarte hjem, hvad er det egentlig?

Esben: Jamen, jeg kommer sådan set lige ude fra en kunde, der skulle til at bygge om, og det er først det her, at husstanden tænker, det er for svært at bruge. Vi kunne godt tænke os, det kunne alt muligt lækkert, men det er for svært. Eller det er for kompliceret. Og så tænker de meget, at økonomien, at når man synes, det virker kompliceret, så tænker man også, at det er dyrt at få lavet. Og hvis man ved noget om det og har de rigtige folk med, så er det hverken kompliceret eller dyrt. Alt kan lade sig gøre. Det er bare at have en god dialog om det.

Morten: Ja, okay. Og det var jo også der, hvor vores samtale startede, og hvor jeg blev nysgerrig på det. Jeg fandt jo jer online, og jeg rakte ud til dig, og kunne se, der er altså et eller andet, som vi kan lære af jer i det her. Og jeg synes kun, det er, ja, jeg kan altid godt lide, når der er nogen, der siger, det her, det er ikke så svært, som du forventer. Fordi der er mange ting nok at forholde sig til i byggeprojektet. Så Esben, det skal vi snakke om i dag, og velkommen til. Og så skal vi lige høre, hvem er du?

Esben: Jamen jeg hedder Esben Kær, jeg er 44 lige lidt endnu. Gift og har et par piger, og så derfor er jeg normal familiebruger også af teknik, kan man sige, eller vores familie er normalt brug. Jeg driver og er medejer af et firma, der hedder KK Partner. Vi har hovedafdeling, skal vi kalde det, i Brørup, lige mellem Kolding og Esbjerg. Og ellers så har vi en afdeling i Aalborg og på Sjælland også og er startet så småt op i Sverige.

Morten: Okay. Og hvad er det, hvad er det I hjælper, hvad kan man sige, sådan nogle som mig med?

Esben: Ja, altså når vi snakker nybyg, så er vi på den mere fintekniske side i vores firma, som vi kalder det. Det vil sige, at det er lyd, altså musik. Det er skærmløsning, det er smartlåsesystem, altså adgangskontrol, og alarm, videoovervågning. Og så er humlen i hele smart hjemmet sådan set dit Wi-Fi-netværk, som vi også skal have tænkt ind i det.

Baggrund og timing i byggeprocessen

Morten: Ja. Og det er jo lige nøjagtig det, det er jo dagsordenen, som vi har aftalt for hele vores samtale i dag. Jeg skal lige høre dig, hvordan er du endt egentlig der, hvor du er? Altså, hvad er det for en passion, du kommer med ind i til KK Partner med her?

Esben: Jamen, jeg er sådan set i tidernes morgen uddannet radiomekaniker. Det findes ikke rigtig mere, men det var dengang, hvor man sad og loddede i nogle printplader på nogle gamle fjernsyn. Og har altid syntes, at teknik var spændende. Og selvom jeg ikke synes, jeg er gammel, så har man jo stadigvæk været med på den rejse, hvor det har taget fart lige pludselig. Og så simpelthen fået, synes altid, det har været spændende at få de her ting til at snakke sammen. Og så synes jeg, at det er spændende at gøre ens hverdag, det er ikke fordi det lyder måske forkert, lettere, men i hvert fald gøre ens hverdag til, at man har de her ting, som er lækre at have, og som man bruger dagligt og så videre. Så det er sådan set min baggrund, det er inden for den tekniske verden, så jeg er håndværker, så det var derfor, at vi plejer at sige, vi ved godt, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan lade sig gøre, og vi ved godt, hvordan det skal laves, for at det er let at bruge.

Morten: Ja, lige nøjagtig. Har du nogen idé om, og det er også lidt unfair at stille dig sådan et spørgsmål, du ikke har fået en chance for at forberede dig på, men nu prøver jeg lige alligevel. Har du nogen idé om, hvor mange af sådan nye hjem eller af nybygninger, hvor man vælger sådan nogle lidt smartere løsninger, eller er det stadigvæk meget på de gamle, traditionelle løsninger, eller har du sådan en fornemmelse af det?

Esben: Jeg har ikke lige sådan en procentmæssig ting, jeg lige kan fyre af. Men vi støder jo på rigtig mange, som når de så skal til at bygge eller går i gang eller er i processen, kommer i tanke om, at vi skal da også lige have, kunne godt tænke os, at det her skulle komme med, eller vi kunne også, vi har hørt, at naboen har det her, eller vi har hørt det, eller vi har set på nettet, man kan det. Og så er vi sådan set nogle gange allerede der bagud, for så er det sådan lidt, så skal det gå stærkt. Men det kan vi også. Vi har heldigvis mange teknikere i firmaet, så vi kan hurtigt reagere. Men det ville være bedre at få det tænkt ind i byggeprocessen, og så eventuelt vælge det fra, når man går i gang og siger, det skal vi ikke alligevel. Men så har man haft den mulighed for at få det lavet korrekt og lavet, så det er lækkert, så man ikke har transistorradioer og kabler hen ad gulvet, når man først er færdig, eller man har placeret et stik i den forkerte side, hvor sofaen skal stå, eller så videre. Altså, der er mange ting, man lige skal have i tankerne, når man bygger.

Morten: Ja. Ja. Og er det så også gældende både for låse og for lyd og videoovervågning, eller er det kun nogle af delene, man skal tænke ind allerede fra starten af?

Esben: Jamen, det er faktisk gældende for det hele, for hvis du tager bare lige smartlåse, som sådan set ikke er kablet. Men hvis man tænker, det skal jeg have på nogle af dørene, så er det jo dumt at bruge 1000-1500 kroner på et flot håndtag, når vi piller det af alligevel. Så man kan lige så godt have det med fra starten af for at spare penge, simpelthen. For at man ikke kommer og siger, nå, nu er vi færdige, så starter vi lige med at skille det halve hus igen for at putte noget andet ind. Det er sådan set lidt spild af penge og kræfter.

Morten: Det lyder som et typisk scenarie.

Esben: Det er meget tit, vi kommer ud, og så siger de, nu kunne vi godt tænke os det her. Jamen, det kan vi fint lave. Så her er en papkasse med ting, som vi har pillet ud af huset, som er spritnyt, der måske ikke var nogen rigtig grund til, eller noget trådløst netværk, der simpelthen ikke er up to date, som vi starter med at pille af og sætte noget andet på. Komme ud til en, som simpelthen er vant til at se TV, nu siger jeg på den gammeldags måde. Det vil sige, de er vant til, at man zapper. Så er der puttet et forkert kabel ind i væggen, så det ikke kan lade sig gøre at zappe. For smart TV. Jeg ved godt, det bliver mere og mere smart TV, men det er fordi, der ikke er nogen, der har spurgt kunden eller spurgt nybyggeren om, hvad forventer du egentlig, når du tænder dit fjernsyn, hvad forventer du så, det kan?

Smartlås og adgang uden nøgle

Morten: Lige nøjagtig. Og jeg har jo forberedt en masse spørgsmål inden for de her forskellige områder, så nu prøver jeg at fyre nogle af dem af, og så må du også lige fortælle, hvad det er, jeg har glemt at spørge om, fordi jeg ved jo ikke nødvendigvis, hvad jeg ikke ved. Men hvis vi starter med smartlåsen, så for dem, der ikke ved det, kan du ikke lige forklare, hvad er det for en løsning, det her?

Esben: Jo, det er jo sådan set bare nogle låse, som gør, at du ikke behøver at have en nøgle med. Og det er rigtig smart for alle familier, men især for børnefamilier. Der skal jo ikke tænke på at have en nøgle i tasken. Man kan også sætte det op til, at du får en notifikation, så du ved, at nu er børnene kommet hjem fra skole. Det er måske en tryghed i det. Du kan lave en adgangskode eller en brik, hvad man nu er mest til. Og du kan også give en håndværker eller en rengøringskone, sådan at du altid har styr på, hvem der går ud og ind ad dine døre. Og en ting jeg bruger meget ude hos os, nu bor vi på sådan et lidt større nedlagt landbrug, så der har vi mange døre på. Det er, at jeg ved præcis klokken 22, der er alle døre låst. Så det skal jeg ikke selv spekulere på. Det har jeg simpelthen bare bedt den om at gøre. Man kan gøre det på den lidt mere besværlige måde, hvor man kabler det hele, men i dag kan man sagtens gøre det uden kabler i private hjem, hvor vi ikke har samme forsikringsklasse som alt muligt andet.

Morten: Ja. Og hvordan ser den her løsning ud? Er det noget, du så skruer på døren, eller hvordan?

Esben: Ja, det er sådan set bare et håndtag.

Morten: Så du piller det eksisterende håndtag af, som vi talte om før, og så sætter du en smartlås på.

Esben: Ja, og det kan man få i mange forskellige designs i sort og børstet stål og i farven hvid og i alu og i messing og så videre.

Morten: Og så får du det lille display eller et lille tastatur, kodetastatur, forestiller jeg mig, eller sådan et numerisk tastatur, og så kan du taste en eller anden kode, når du kommer hjem, og så er døren låst.

Esben: Ja, eller putte din finger på, eller putte en brik på, eller bruge appen. Det kan sådan set det hele.

Morten: Okay.

Esben: Og der kan vi så udvide med, at du også kan få en lille vrider til din postkasse, så du heller ikke skal bruge nøgle dertil. Der bruger du bare appen, og du kan få hængelås, du kan få portåbner. Det bruger vi rigtig meget til garager, altså hvor du trykker enten på appen eller på en fjernbetjening. Vi kan også integrere tingene og sige, jamen når du åbner porten i garagen, så slukker du alarmen i huset, eksempelvis.

Morten: Ja, okay. Hvad med en havelåge? Det kunne jeg faktisk godt bruge hjemme til os. Kan man integrere det deri?

Esben: Det kan man, ja.

Morten: Okay. Og hvordan ser det så ud på den anden side, altså på indvendig side? Nu er det ikke lige med havelågen, men hvis du monterer det her på en fordør, hvordan ser det så ud på indersiden?

Esben: Det er sådan set bare en plade, som er, hvad skal man sige, i tykkelsen af et AA-batteri, der ligger ned, kan man sige. Den tykkelse er det, og det er fordi batterierne sidder derinde i, så det er indefra, man skifter batteriet i den.

Morten: Okay. Og så er der et normalt håndtag indvendigt, og så er der en vrider indvendigt også, kunne jeg forestille mig.

Esben: Nej, der er ingen vrider i, fordi den er sådan set altid åben. Du kan altid gå ud af døren.

Morten: Okay. Den er låst udefra, men du kan altid komme ud.

Esben: Det er sådan set. Nogen går også lidt op i, at der er en sikkerhed i, at du bare kan åbne døren og gå ud.

Morten: Ja, okay. Og så styrer du så på appen, hvem der skal have adgang og hvornår man skal have adgang, og hvad for en sikkerhed og notifikationer på det?

Esben: Ja, og du kan også sige, jamen vi ved, at der kommer en VVS-mand, han kommer to dage, så får han en kode, der varer to dage. Så skal du ikke tænke på at slette den igen. Den forsvinder selv. Eller en dag eller en engangskode og så videre. Der er også mange, der bruger det mere i sommerhuse og så videre, hvor vi har en nøgleboks, hvor det er nøgleboksen, du genererer en kode til. Og så er de døre fuldstændig ligesom normale. Så hvis man ikke ønsker at have det med håndtag på, men man vil sige, jeg vil egentlig godt være sikker på, at jeg altid kan komme ind, selvom jeg har glemt nøglen, jamen så kan man sådan set sætte en nøgleboks på, som så har du nøglen til dit hus i stedet for.

Morten: Hvad er oftest det, folk spørger om eller snakker om, når de overvejer sådan en smartlås her?

Esben: Det er meget børnene. Det er meget den her med nøgleproblematikken, at børn har og får smidt væk, eller glemmer at tage med, når de tager i skole. Så det er meget den her med, at familien, der kommer ud og hjem, ud og ind ad dørene, at det er meget lettere for dem. Og så kan folk godt se idéen i med en håndværker eller et eller andet, der hurtigt skal ind.

Morten: Ja.

Esben: Jeg havde en, der lige skulle ind i dag, jeg havde ikke nået at give ham en kode, så ringer han, og det var egentlig fordi det kom lidt foran i forhold til, jeg havde regnet med i planlægningen. Så tager jeg bare min app og åbner døren for ham.

Morten: Ja, så du kan sidde på kontoret, væk fra, du behøver ikke engang være på det samme netværk for at kunne konfigurere det, så du kan egentlig bare give vedkommende adgang der.

Esben: Ja, og han skulle kun ind og lige dreje på noget og så ud igen, så derfor åbnede jeg bare døren for ham. Men så har jeg, han får så ikke nogen kode, den fortæller sådan set bare, døren er åben, så går han ind.

Morten: Ja.

Esben: Og når han går igen, enten så kan han selv lige trykke på lås, eller så kan han lige ringe til mig, og så kan jeg lige låse igen.

Morten: Lige nøjagtig. Hvad med de her dørtelefoner eller med kameraer og så videre? Hvordan plejer I at finde en løsning med det så?

Esben: Det er faktisk, der er nogen, der spørger til det, men det er faktisk sjældent, det bliver sat op, fordi så kan de ikke helt, ja, men skal vi nu have brugt det og så videre. Så det er ikke særlig tit, vi laver videodørtelefoner endnu. Men det skal nok komme. Jo, så er det fordi, det er i et lejlighedskompleks. Der gør vi meget.

Morten: Ja, så er det lejlighedskompleks, men ikke i private hjem?

Esben: Nej. Der er stadigvæk ringeklokken, der gælder.

Morten: Hvad er ulempen med en smartlås? Jeg skal spørge, Esben. Jeg bliver nødt til at høre, hvad er ulempen med det?

Esben: Ja, det kan jeg sgu ikke se. Fordi der er selvfølgelig batterier i, men de holder så godt strøm i dag, og du får at vide, hvis det er, at den er ved at løbe tør eller noget. Og der er også en sikkerhed, der er en nøgle med, så hvis den går død, så kan man altid låse den op. Så man kan sætte en powerbank til udefra, hvis det er, man helt fuldstændig har glemt at skifte batteri, og så får man strøm på den måde. Altså jeg vil ikke undvære det hjemme ved mig.

Morten: Så det du egentlig siger, det er, hvis smartlåsen går død, så er der stadig backup.

Esben: Ja, korrekt.

Morten: Hvordan bliver det her egentlig koblet på netværket internt? Vi talte lidt om smart home og så videre. Integrerer man det med det, eller er det bare en selvstændig løsning, der står?

Esben: Nej, altså mange af sådan noget, og det er sådan set lige meget, om det er lås eller om det er alt muligt andet, der har man typisk en kobling. Det vil sige, man har det, man kalder en gateway, har man sikkert mange hørt om. Og det er sådan set bare en boks, der får enten Wi-Fi eller almindeligt netværk. Og så har den kommunikationsplatform ud til låsene trådløst derfra. Og det er det samme med trådløs alarm, og det er det samme med solceller og alt muligt andet, som skal have en vis type gateway på. Så hele humlen er jo sådan set dit trådløse netværk eller dit kablede netværk, hvis man vil kommunikere med det udefra. Hvis man ikke vil det, hvis man siger, jeg får aldrig brug for at sidde på mit kontor og låse op eller låse i, så behøver det ikke at være online.

Lyd i hjemmet og udendørs

Morten: Nej, lige nøjagtig. Lad os prøve at komme lidt videre til den næste. Lyd var jo punkt nummer to. Hvordan tænker man egentlig sådan en god lyd ind i sit hus?

Esben: Jamen, vi plejer jo at tage en samtale med dem, der skal til at bygge, og så går vi sådan set udgangspunkt i, hvor de enten er vant til at lytte til musik, eller hvor de godt kunne tænke sig at lytte til musik. Og det har folk typisk en holdning til, og tit er holdningen, det skal være nemt at bruge, og det skal ikke fylde en masse. Og så kan man jo diskutere, hvad er god lyd? Og god lyd, det er jo et definitionsspørgsmål, fordi nogen siger, jamen vi skal bare have noget lyd, som er let at bruge, og det skal være så småt som muligt. Så går man lidt på kompromis med kvaliteten af lyden. Og nogen siger, vi skal bare have de største højttalere, vi kan finde, og så fylder de bare noget mere. Så får vi en god snak om, hvad man egentlig kunne tænke sig. Og det vi oplever, og det vi også typisk siger, hvis folk spørger os, så siger vi, jamen det er køkken-alrummet, det bliver brugt hele tiden. Det er badeværelserne, det bliver brugt. Så laver man noget lidt lækker lyd til sit TV. Det kan være en soundbar eller noget andet, for at det er nemt og simpelt at bruge. Og så er det rigtig meget udenfor, altså udendørs lyd. Folk vil rigtig gerne sidde ude, og det tror jeg, vi er danskere, vi er gode til at hygge os udenfor i vores haver. Og der vil folk rigtig gerne have, at de kan lytte til noget musik ude. Det er sådan typisk de rum. Så er der nogen, der siger, jamen vi er vant til at høre radio i vores soveværelse også, jamen så sætter vi det selvfølgelig også op der. Det er lidt individuelt. Nogen har en stor garage, og der bliver holdt nogle fester, der skal også være noget. Men der hvor vi, nu skal vi sige 80% af gangene laver det, det er badeværelser, køkken-alrum, bedre lyd til TV’et og så udenfor. Det er de typiske rum, der bliver lavet.

Morten: Ja. Skal vi ikke lige prøve at tage dem? Altså, hvad laver man så typisk, hvis vi taler køkken-alrummet?

Esben: Vi ser stadigvæk mest tendens til at lave indbygningshøjttalere, altså indbygningslyd. Det vil sige, at de bliver plan med loftet. Og selve, hvordan man bruger det, det er sådan set lidt underordnet, når vi snakker indbygningslyd, fordi det er den styring, vi sætter på ude i teknikrummet. Så det gode ved indbygningslyd kan man også sige, det er, det vi kalder en lidt gammeldags dum højttaler, den kan sådan set ikke rigtig noget andet end at spille musik, hvis den får en styring på. Men det gør også, at man kan skifte styringen. Så hvis nu vi siger, at Sonos er meget in og har været det i nogle år, men det kan jo være, at om fem år, så kommer der nogen og siger, jamen jeg vil godt have noget anden styring på, så skifter vi sådan set bare styringen ude i teknikrummet, uden at skulle pille i højttalerne og kablerne. Og det gør også, at man ikke har noget hængende. Det er pænt at se på. Så er der nogen, der siger, jamen vores glatte lofter skal ikke ødelægges af et hul eller et gitter. Jamen, så sætter man selvfølgelig noget op på væggen. Det kan også være B&O, som er gode til at lave lyd, der skal ses, ikke kun høres. Derfor kan man jo gå over i og sige, jamen det er et møbel i stedet for. Eller en del af indretningen. Men det er primært indbygning, vi stadigvæk ser i køkken-alrum og badeværelser.

Morten: Okay. Hvad så ovre ved TV’et? Hvad er der for nogle løsninger, I typisk ser der?

Esben: Der sætter vi typisk en soundbar på, der passer i det system, vi vælger. Fordi det gode ved en soundbar, det er, at den tænder bare, når TV’et tænder. Og de fleste almindelige forbrugere ser ganske almindelige serier, film, nyheder, underholdning og så videre. Og der vil man godt bare have noget bedre lyd, end der er i de her flade fladskærme her. Og det gode ved at bruge det samme produkt, hvis nu vi siger Sonos, som vi lige var inde på, jamen det gør så, hvis man har gæster eller et eller andet, så kan du bare sige, at soundbaren skal spille det samme som køkken-alrummet og eventuelt koble badeværelserne på også, så er det fuldstændig synkroniseret, så det er samme lyd, der følges ad. Selvfølgelig kan du skrue op individuelt i hvert rum.

Morten: Og sådan en subwoofer på, eller hvad?

Esben: Ja, hvis man går lidt mere op i, at man godt vil have lidt bedre lyd, lidt mere bund i, så sætter vi en subwoofer på. Den er heldigvis typisk trådløs, så den er lidt lettere at komme med bagefter. Bare vi husker en strøm et sted til den. Og hvis man rigtig går op i det, og man ser mange film og går op i den rigtige biografoplevelse, så sætter vi et par baghøjttalere på, så man har den her biografoplevelse. Det er ikke så tit, vi gør det i almindelige TV-stuer. Vi gør det de steder, hvor de laver en decideret biograf eller stort aktivitetsrum, hvor de ser rigtig meget eller spiller rigtig meget PlayStation eller sådan nogle ting.

Morten: Ja. Det overraskede mig faktisk lidt, fordi det snakkede vi også om, før vi kom ind i samtalen. Jeg havde faktisk forventet, at man satte baghøjttalere op, men du siger, de der soundbars, de er blevet så gode nu, at det er dem, der løser problemstillingen.

Esben: Ja, til mange almindelige familier, som jeg kalder det. Der er jo altid nogen, der måske lytter med på den her podcast og siger, ja, det er godt med dig, vi skal høre lyd rigtigt. Jamen, sådan er det, men vi går meget udgangspunkt i, i hvert fald når vi snakker med kunder og forbrugere, hvad vi oplever almindelige forbrugere bruger af systemet. Og så kan vi selvfølgelig putte alt muligt lækkert på. Altså, vi kan lave de vildeste biografer, hvis det er, man ønsker. Så der er ikke nogen begrænsning i det. Men vi plejer at tage det som almindelig forbruger først, og så kan vi altid nørde i det, hvis der er nogen, der gerne vil det.

Morten: Du sagde udendørs lyd også, og den parkerede jeg lidt for sig selv, fordi jeg synes faktisk, den fortjener en lille snak om det selv. Hvad er det for en løsning, eller hvad er det, folk oftest overser eller glemmer, når I snakker med dem?

Esben: Jamen altså, der er selvfølgelig nogen, der har nogle overdækkede terrasser, hvor vi har mulighed for at sætte nogle indbygningshøjttalere i, som spiller ned, hvor man sidder og spiser. Det er egentlig fint. Hvis man har lidt mere udeareal, eller har nogle små oaser i haven, så ser vi ofte, at der er nogen, der har tænkt, at vi sætter nogle outdoor-højttalere på væggen, som spiller ud mod haven. Men det gør jo så også, at man spiller over mod naboerne. Så der hvor vi synes, og hvor man kan gennemtænke det lidt bedre, det er, at vi kommer ud, og så laver vi simpelthen højttalere ude i bedene, ude i hækken, forskellige steder, som for det første er gemt og usynlige, kan holde til at være ude altid. Og så spiller vi ind mod huset i stedet for at spille væk fra huset.

Morten: Ja. Jamen, det giver jo super god mening.

Esben: Ja, og man kan sige, at lyden, hvis man får det lavet ordentligt og rigtigt, så behøver du ikke at spille særlig højt, for at det er en virkelig fed oplevelse at sidde med helt klare toner af lav musik, som bare er der.

Morten: Ja. Hvis vi så taler om alt det her med lyd, hvad er det så, man skal overveje at gøre rigtigt fra starten af? Der er jo selvfølgelig, hvis det er indbygningshøjttalere, så er der jo en eller anden konstruktion, og der er også noget med den dybde, man skal have på noget af det. Men hvis vi nu taler om den udendørs belysning, hvordan, hvad er det så, man skal tænke med i sine projekteringer her?

Esben: Jamen, lige udenfor, der er det sådan set bare, at vi får lov til at få et kabel med fra teknikrummet. Så du skal have et tomrør ude i haven.

Morten: Ja.

Esben: Og så inden at anlægsgartneren og havearkitekten går i gang, så vil vi godt lige med på sidelinjen, så vi ikke skal til at grave for meget bagefter, når de først er færdige. Og det er også derfor, at der er meget af det her lyd, både udenfor, men også indenfor, som ikke er særlig kompliceret at lave, hvis man bare er med på det rigtige tidspunkt. Det er sådan set hele humlen i det, det er at få det tænkt ind i huset eller eventuelt bare gøre det klar, når man går i gang, fordi så er det meget, meget billigere end at skulle til at rode med det bagefter.

Alarm, kameraer og tryghed

Morten: Ja, jamen det kunne jeg godt forestille mig, at det var. Den tredje del, som vi lige også skulle prøve at vende her, det var noget med videoovervågning og omkring sikkerhed. Og faktisk grundlæggende måske også smartlås og lyd fortjener en episode for sig. Men jeg tror faktisk, at det her med sikkerhed, det er noget, der er fuldstændig undervurderet af os som nybyggere. Jeg tror faktisk, det er noget, vi kunne tale rigtig længe om, eller hvordan?

Esben: Ja, altså i hvert fald alarmdelen. Altså det er helt sikkert, at vi mærker på de kunder, hvor vi har lavet alarm og videoovervågning, og sågar bare kun lige skiltet med det, men det holder bare rigtig mange ubudne gæster væk. Og det giver også en tryghed i, at hvis du sidder i sommerhuset eller på ferie og så videre, jamen så ved du, at hvis der går nogen ind i dit hus, så får du i hvert fald det at vide. Og vi klistrer nødvendigvis ikke huset til med overvågningskameraer, for det er også nogen, der synes, det er for, det kan også være lidt, ja, hvem ser med? Det tror jeg ikke, der er nogen, der gør, men det er mere, at der kan være noget der. Men vi gør det typisk nogle få steder udenfor, så hvis alarmen går, så kan man gå ind og se, hvad sker der udenfor på min grund. Så det er primært en udendørs installation, altså hvis vi snakker videoovervågning.

Morten: Ja.

Esben: Det er ikke særlig tit, vi har det indenfor. Vi kan så putte, der er kommet ret gode kameraer indbygget i de her sensorer til alarmen, som gør, at hvis alarmen går, så får man billeder eller notifikationer på den måde inden for huset af. Ellers så tager vi typisk udenfor, så man kan se, har der været nogen, fordi det optager jo, nu her kan man sige, så man kan lige gå tilbage og se, hvem er kommet ind, så kan man ringe til politiet eller naboer, eller hvem der nu ligesom skal gøre noget ved det. Og det gør også, at man har en tryghed i, hvis man føler, der har været nogen rundt omkring mit hus om natten, har hunden reageret, jamen så kan du lynhurtigt gå ind og se på kameraerne, hvad der er sket. Og med den AI, vi har i dag, gør jo også, at du kan jo gå ind, og så kan du sige, jeg vil gerne se, om der har været en blå Skoda i min indkørsel, så viser han dig det. Altså, vi kan jo helt ned på bilmærker og på typer og på en mand med briller og kasket, vil vi gerne lige se, så finder den dem frem med det samme, så du skal ikke sidde og bladre rundt i det.

Morten: Det er vildt, hvad den nye AI kommer med. Kan du ikke lige sådan helt, hvad for nogle løsninger er der egentlig, der findes inden for det her felt her? Vi talte lidt omkring, ja, det er jo både kameraet, men det er alarmerne. Jeg ved faktisk ikke, hvad det er for nogle løsninger, man kan være på udkig efter. Prøv lige at hjælpe os her, Esben.

Esben: Jamen altså, når vi snakker overvågning, så vil vi rigtig gerne kable ting. Jeg ved ikke, om det er den løsning, du ligger og tænker på, men der skal vi gerne have tænkt det lidt ind i projektet. Alarm er blevet så godt trådløst, at der er det sjældent, vi kabler noget som helst.

Morten: Okay.

Esben: Det kører på sit eget trådløse platform. Det er ikke på Wi-Fi, det er sådan set noget, den selv ligesom laver. Og der har vi jo, der kan vi jo få alle mulige sensorer på. Alarm er jo ikke bare tyveri. Det er jo også brand. I dag skal du jo have brandalarm, selvfølgelig, i dit nybyg, men du får jo ikke at vide, hvis du ikke er hjemme, at der brænder. Det står bare og hyler derhjemme. Så derfor putter vi jo forskellige følere ind i alarmsystemet, som sikkerhed for at sige, jamen er der lækager, bruger vi vand, er der røg, er der varmeudvikling, og så videre. Og vi får også flere og flere, der får lavet det, vi kalder et gardin udenfor. Det vil sige, vi sådan set lige tager gangen ned igennem haven, eller hvad man nu har, og siger, hvis der går nogen forbi her, når jeg har sat min alarm til, så vil jeg godt lige have det at vide. Ikke at hele alarmen behøver at gå i gang, sirenerne og det hele, men jeg får en notifikation og siger, nu er der nogen, der er gået igennem det her gardin, som vi kalder det.

Morten: Jeg kan huske, dengang jeg var knægt, der satte man jo også sensor på vinduerne og sådan nogle ting. Der havde du en på karmen og en på selve vinduet. Gør man også sådan noget i dag, eller hvad?

Esben: Vi bruger det ikke meget til private. Vi har nogen, der gerne vil have det, vi kalder en skalsikring. Og en skalsikring er, at hvis du går i seng, så kan du sige, nu skal skallen på huset aktiveres. Og så hvis der er et vindue, der bliver brudt op, eller en dør bliver brudt op, så får du det at vide. Vi har ikke mange, der har det. Vi har nogen, som sover på første sal, som synes, det er rart at have det nede i stueetagen. Ellers så er det faktisk ikke noget, vi putter så meget på mere. Fordi så er det mere gardiner og sensorer og kameraer, så er det mere den løsning, man vælger.

Esben: Og nogen synes heller ikke, de er så pæne, de her små sensorer, hængende på det. Så kan man godt få købt vinduer og døre i dag, hvor det er indbygget i. Men det skal man så huske, hvis man ønsker den funktion. Man kan, hvis man sover på første sal, så er der nogen, der siger, jamen vi laver bare en zone, der hedder stueplan, sådan at vores sensorer er aktive. Hvis de så bryder ind ad en dør og går ind forbi sensoren, så går alarmen i gang.

Morten: Ja, så der findes løsninger på det her.

Esben: Ja, og igen, det er hvordan kunden er, eller nybyggeren, hvad har de mest ro i maven med, hvordan vi skal lave det? Så laver vi det selvfølgelig efter det.

Morten: Laver I ofte både smartlås og lyd og overvågning eller kameraer og så videre? Laver I oftest sådan en kombineret løsning af det, eller er der nogen, der vælger den ene del af det?

Esben: Jamen, det bliver faktisk mere og mere samlet. Altså folk kan godt se også, fordi det ikke nødvendigvis er overkill, det der skal laves. Så en lille simpel alarm, det gør egentlig, at man siger, jo, det er sgu rart nok lige at have. Og det er sådan set tit også ofte at få det med i byggeprojektet. Så har man det med i den første udgift, man er i gang med. Og så er det jo bare en del af den tekniske installation, der er der, ligesom en stikkontakt der.

Wi-Fi som fundamentet

Morten: Præcis. Wi-Fi. Det er den sidste ting. Og jeg tror, der er rigtig mange mennesker, der synes, de har rigtig dårlig hi-fi, eller Wi-Fi, mig selv inklusiv.

Esben: Ja. Og det er også hele, ni ud af ti fejl på Sonos, hvis jeg skal tage det som et eksempel med Sonos, det er netværket, der fejler.

Morten: Hvorfor er det så ringe?

Esben: Fordi der findes for det første en masse skrammelprodukter, og for det andet, så er der, hvis du tager en udbyderboks, modem, det hedder det jo stadigvæk et modem, når man får en hvilken som helst udbyder, så får man en boks derhjemme, man skal sætte til. Der er en grund til, at et modem ikke er særlig dyrt, og der er i hvert fald ikke brugt særlig mange penge på den Wi-Fi-chip, der skal sidde deri. Det er derefter. Så det vi anbefaler, det er, at vi er ligeglade med, hvilken udbyder man har, fordi det er sådan set det samme. Men det er, at man skal slukke det der Wi-Fi, der er i sådan et modem. Og så skal man selv købe noget, som man har styr på. Det vil sige, man har sin egen router eller gateway bagved, som vi kan, eller en anden leverandør kan fortælle, hvad den skal kunne for at styre et Sonos-anlæg. Eller hvad skal den kunne for at kunne multicaste med andre ting. Du har mange flere parametre, du kan sætte op i sådan et produkt. Og så skal de accesspunkter, der er i et hus, de skal kables. Alle de her extendere, som lyder så smarte, hold fingrene fra det. Vi har haft det på hylden engang for mange år siden, og det har vi simpelthen sagt, hvis folk kommer og siger, jeg vil gerne have det, så køb det et andet sted. Vi skal ikke bøvle med det. Og så køb nogle ordentlige Wi-Fi-produkter, som er bygget til det, vi forventer i dag.

Morten: Og hvordan kan man gennemskue det? Man kan selvfølgelig ringe til jer, og det opfordrer vi selvfølgelig til. Men hvad er sådan minimumskravet på det der Wi-Fi, du skal have op derhjemme? Eller er det afhængigt af selve huset?

Esben: Ja, det er afhængigt. Selvfølgelig, vi plejer altid at kigge på huset. Men vi plejer faktisk, en af tingene er, at tingene kan kables. Og er bygget til at blive kablet. Det er sådan set en ret god tommelfingerregel. Og så kan man godt kigge lidt på prisen. Der er altså lidt med noget elektronik, at hvis det er alt for billigt, så er der ikke penge til at lave det ordentlig elektronik. Så det er altså også en rimelig tommelfingerregel. Til et almindeligt parcelhus, så skal man måske have brug for et par accesspunkter og en switch og så videre, jamen så er man måske af med 5.000 kroner. Men det er sådan noget i den klasse, man nok skal forvente at ofre på et hus.

Morten: Ja. For at det virker ordentligt.

Esben: Ja. Og man kan sige, mange vil gerne have gemt det her væk. Man gider ikke kigge på sådan en hvid UFO, der hænger et eller andet sted. Og det kan man sagtens gøre, men så snart man begynder at gemme noget væk, der hedder Wi-Fi, så forringer du kvaliteten af det. Så vi prøver på at få lov til at hænge dem op de steder, vi synes, de skal hænge, og måske nogle mellemgange eller noget, hvor det måske ikke er knap så meget trafik. Mange af produkterne i dag kan vi også slukke lys i, for eksempel, så det ikke hænger og blinker, og så ligner det sådan set bare en lille røgalarm.

Det behøver ikke være svært

Morten: Da vi startede samtalen her, der talte vi omkring det her med de største misforståelser, folk har om smarte hjem. Du sagde, det her med, at det kan være svært at bruge, og det er et kæmpe setup. Nu bliver det lidt et ledende spørgsmål, men jeg tænker, er det så det, Esben, eller hvordan?

Esben: Nej, vi tager udgangspunkt i, at det skal være let at bruge. Det er det første. Og hvis man kommer med fra starten af, så er det ikke svært at sætte op, og det er heller ikke. Når vi kommer med og fortæller en løsning, så fortæller vi sådan set ikke, hvordan vi får det til at virke, medmindre dem, der bygger, gerne vil have det at vide, men det er sådan set uvedkommende. Vi siger, sådan her kommer du til at styre det, sådan her kommer du til at opleve det, og så har vi en masse teknik, der skal snakke sammen bagved, men det oplever I ikke. I skal bruge jeres telefon, hvis det er det, I har valgt at bruge, og så skal I sådan set ikke tænke meget mere over det.

Morten: Nej. Og hvordan kommer man så i gang? Hvis man gerne vil have sådan en løsning som det her, og man tager fat på sådan nogle som jer, hvordan kører processen så derfra? Hvordan hjælper I os i mål med det?

Esben: Jamen, vi plejer at tage enten et møde nede ved os, på en af vores lokationer, eller så kommer vi meget gerne forbi til en kop kaffe og får en løs og fast snak om, hvordan man kunne, hvad man har af tanker og muligheder. Tit og ofte kan det også være, at til at starte med, det bare er en telefon eller en online snak. Og vi vil gerne have nogle produkter med ude, for eksempel nogle af de her håndtag eller hvordan ser en højttaler ud, eller hvordan kan man bruge det. Så laver vi simpelthen bare et lille kørende showroom, så kommer vi forbi med det, eller hvis folk vil komme ned forbi. Og så har vi en rigtig god snak om, hvad vi har af erfaringer fra andre steder, hvad vi har oplevet, og hvordan vi synes, hvis det var mig, der skulle bygge, hvordan jeg så ville have tænkt dagligdagen.

Morten: Ja, lige nøjagtig. Og så laver I en idé, et forslag til eller kommer med et udgangspunkt på, hvordan man så kunne lave en løsning, hvad for noget teknik man skal have, hvor det skal placeres, og alt sådan noget der.

Esben: Ja, og så går vi sådan set. Den måde vi gør det på, vi laver typisk enhedspris eller en rumpris, fordi så kan man plukke i det. Det er lidt svært, hvis man får en samlet pris. Jamen okay, hvad hvis jeg piller det af, og hvad hvis jeg piller det af? Så vi gør simpelthen bare, jamen et badeværelse, det koster det, dit kontor koster det, din TV-stue koster det, hvis du vil have røgalarm på din alarm, så koster det det og så videre, så kan man putte af og på. Så siger vi, det kan være, at det er lettere, at den valgte elektriker, der bygger huset, som trækker kablerne. Jamen så er det fint med os. Bare vi tager dialogen med elektrikeren om det, så det bliver lavet rigtigt. Og nogle elektrikere siger, det vil vi helst ikke røre ved, det må I gøre, jamen så gør vi det. Det er meget forskelligt.

Morten: Ja, lige præcis. Og I har jo også lige kigget lidt på vores hus her. Og tusind tak for det, og jeg kan bare opfordre til, jamen, det giver jo super god mening at få en tidlig dialog med jer, og så se, hvad for nogle muligheder der er. Og så kan man jo altid tage det derfra. Jeg er helt sikker på, vi kommer til at vælge nogle af de ting, som vi også har talt om i dag, Esben. Så tusind tak for det.

Outro: Det bedste råd og hvor du finder KK Partner

Morten: Et godt råd til nybyggere som afslutning på det. Hvad skal det være?

Esben: Jamen, det er helt sikkert at tage fat i nogen, ja, nu tager jeg jo udgangspunkt i teknik, det er jo det, vi har snakket om. Tag fat i nogen, der er vant til at lave det og har erfaring med det, og som har set mange installationer. Gør det i den spæde start. Ingen onde ord om arkitekter og rådgivere og så videre, men de har ikke haft fingrene helt nede i teknikken, fordi det går så stærkt i vores verden. Så hvis man gerne vil have det tænkt fra starten af, så tag fat i nogen, der er vant til at lave det. Og som nødvendigvis ikke laver alt muligt andet, men som går op i at lave noget integreret.

Morten: Enig, og jeg kan også bare sige, jeg er i hvert fald ikke stødt på en arkitekt endnu, som har talt om det her som noget af det vigtigste. Så opfordringen herfra til at komme ud til sådan nogle som jer.

Esben: Og vi vil rigtig gerne have dialog, og det koster altså ingenting at snakke med os. Vi vil hellere end gerne fortælle folk, hvad der er af smarte og fede løsninger, og så nogle gange bliver det til noget, og nogle gange så bliver det noget af det, der bliver til noget, og nogle gange så bliver det slet ikke til noget, og det er sådan set fint med os. Og nogen gør klar til det, og nogen siger, vi vil godt lige have køkken-alrummet lavet nu, og så gør vi klar til det andet, og så ser vi, om det er noget, vi engang skal have sat på. Så gør vi bare det.

Morten: KK Partner. Hvor læser man mere om jer henne? Hvor finder man jer henne?

Esben: Jamen, vi har selvfølgelig vores webside, kkpartner.dk. Så er vi på LinkedIn og også på Facebook. Og så skal jeg også sige Instagram, det er vi ikke så gode til endnu. Vi er jo teknikere.

Morten: Det er det. Men ved du hvad, vi linker til det hele, og så vil jeg bare sige, tusind tak for dit bidrag. Jeg glæder mig til at kigge på det i forhold til vores hus og få truffet nogle beslutninger om det, så super brugbart i dag. Tak, Esben.

Esben: Jamen, selv tak, det var spændende at være med.

Morten: Tak fordi du lyttede med til Drømmevillaen.