En toplansvilla i funkisstil

Intro

Intro: Det der med at få sjæl ind i et hus er også meget den der, hvem afspejler dem, der bor der, altså få noget personlighed ind i huset. Og det kan blandt andet være nogle afstykker, det kan være nogle personlige billeder på væggene, det kan man arbejde med nogle farver på væggene. Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. I dag skal vi tale om funkisstilen. Det skal vi sammen med Jan fra A1 Tegnestue. Vi skal bag om huset i hans eget hus.

Morten: Jan, inden vi kommer ind i selve snakken omkring det her bag om huset, og vi skal høre mere omkring dit hus, så ved jeg da en ting, der har betydet rigtig meget i selve byggeriet af dit hus, og det er jo det her med at få sjælen med. Så inden vi overhovedet går ind i podcasten og sådan lidt som en cliffhanger til den her episode: Hvordan gør man egentlig det?

Jan: Det korte svar, det er at arbejde med materialerne. Vælg materialer, der har stoflighed og tekstur.

Morten: Det er et godt kort svar til det. Og vi talte jo lidt om det, før vi faktisk gik ind i samtalen her, at det her handler om noget, man har lyst til at gå over og røre ved. Er det rigtigt?

Jan: Det er rigtigt, ja. Noget man også som mennesker føler sig forbundet til, for eksempel træ eller tegl, altså overflader, som har noget spil og noget, man har lyst til at gå over og røre ved og fornemme og sætte flere sanser i gang, når man ser det.

Morten: Og det er meget sjovt, da vi havde den her samtale, så sad jeg jo og tænkte tilbage på vores byggeri her, får vi de ting med og sådan noget. Så jeg glæder mig vildt meget til at prøve at lære af dig og prøve at have den her samtale hen over den næste halve times tid. Men inden vi hopper lidt dybere ind i det, Jan, så skal vi lige høre, hvem er du? Ja, hvad bringer dig hertil?

Jan: Ja, men mit navn det er Jan Schmidt Andersen. Jeg er indehaver af A1 Tegnestue. Når folk spørger mig, så plejer jeg faktisk at sige, jeg har tre titler. Og det er tømrer, og det er bygningskonstruktør, og det er arkitekt.

Jans baggrund og drivkraft

Morten: Det er lidt atypisk, er det ikke det, at man... jeg har mødt flere, som har to, men i hvert fald at man både har den faglige, den konstruktionsmæssige og så også arkitektdelen på, ikke?

Jan: Jo. Det er vi ikke også der er flest af. Det er det ikke, nej, men jeg synes virkelig, det gavner mig. Og især fordi jeg er en enmands tegnestue, og der er kun mig selv, så jeg skal ligesom navigere rundt i det her med at have det første møde med kunden, slå de første streger, lave de kreative ting, præsentere det for dem. Så skal jeg gå videre til byggeansøgningen, så er det jo lidt mere teknisk og lovgivningsmæssigt. Så har vi til sidst noget hovedprojekt og noget projektering, der er det virkelig bygningskonstruktøren, der går ind der, og der har jeg godt af projekteringen, som jeg får gavn af alt det her. Og skal jeg være med til at følge det til dørs med byggetilsyn, bygemøder og så videre, der har jeg også en gavn af at have den brede baggrund, som jeg har.

Morten: Hvor startede din rejse egentlig henne? Jeg går ud fra, at det starter som tømrer.

Jan: Ja, det gjorde den nemlig. Man kan sige, det var egentlig ikke, fordi jeg som barn havde en stor drøm om at skulle arbejde som arkitekt, når jeg blev voksen. Men hvis man alligevel skruer lidt tilbage, så kan jeg måske godt se, der var nogle ting, som lå i mig, og det er det der med at formgive ting. Det kunne jeg godt lide, og jeg kunne godt lide at bygge ting. Jeg kunne rigtig godt lide at bygge med Lego. Det ved jeg godt, det er selvfølgelig mange børn, der godt kan, men det gjorde jeg rigtig meget, og ikke kun efter manual, men også efter fri fantasi og leg. Og derefter kan jeg også godt huske, at jeg som barn arbejdede med byggematerialer. Jeg kan huske engang i mit barndomshjem, mine forældre skulle have lavet en mindre ombygning og skulle blandt andet have et nyt køkken, og så havde de nogle overskydende materialer tilbage fra den her ombygning. Og så fik jeg lov til at lege med det og arbejde med det. Og så havde mine forældre et stykke have omme bagved huset, som man ikke kunne se ude fra vejen, og der fik jeg simpelthen lov til at boltre mig med og bygge ting. Og der byggede jeg mange forskellige ting. En af de ting, jeg i hvert fald husker, der står klart for mig, det var, at jeg byggede faktisk næsten en hel borg af genbrugsmaterialer og gamle køkkenlåger og med hejseport og det hele, så det var meget sjovt. Det der med at bygge noget og forme noget, det har ligget i mig helt fra jeg var barn.

Jan: Og så startede jeg som 16-årig på tømrerskolen. Og det, der fangede mig på tømrerskolen, det var det her med at tegne. For den teoretiske del af tømreruddannelsen, der tegner man det. Det gjorde man i hvert fald dengang. Jeg ved ikke, hvordan man gør i dag. Det tror jeg også, man gør i dag. Og det var jo i hånden med hovedlineal og det hele. Og det der med simpelthen at starte på et blankt stykke papir i måske A2-format. Og selvfølgelig skulle tømmerkonstruktionen tegnes rigtigt, men der var også lige pludselig noget, der hed tegnteknik. Altså det her med, at man arbejder med forskellige stregtykkelser. Jeg synes simpelthen, det var dybt fascinerende. Og jeg ved godt, det er meget nørdet det her, men det der med de her tegneteknikker, det var vigtigt, fordi det fremmede også forståelsen af tegningen. En ting er, at den er tegnet rigtigt, men også at man kan aflæse den rigtigt. Så jeg synes, det fangede mig helt vildt, og jeg brugte mange timer på det og fandt også ud af, at det var jeg faktisk ret god til. På den måde undersøgte jeg ret hurtigt i min uddannelse, hvad jeg havde af muligheder for ligesom at studere videre derfra. Så det gjorde jeg, og ret kort tid efter min afslutning der, så gik jeg i gang med det. Så jeg har ikke arbejdet ret meget som tømrer, men det er en dejlig og en god baggrund at have i hvert fald for det, jeg gør i dag.

Morten: Og hvad så, så kom det ud som bygningskonstruktør, eller hvad?

Jan: Ja, det gjorde jeg.

Morten: Og hvor lang tid, hvordan arbejdede, altså hvor lang tid arbejdede du med det?

Jan: Jamen det gjorde jeg i, det har jeg... jeg gik selvstændig i 2010.

Morten: Okay. Så det gjorde jeg et par år.

Jan: Ja.

Morten: Og hvad så med arkitektdelen, så kom den jo så på efterfølgende?

Jan: Den har jeg fået efterfølgende, den titel der, ja.

Morten: Okay. Og hvad tænker du så nu i dag? Hvad er så det, der egentlig tænder dig, eller hvad kan man sige, hvad er det, der driver dig i forhold til at arbejde med de her ting i dag?

Jan: Jeg kan egentlig godt lide at arbejde med hele processen, altså det der med, at man starter med at møde en bygherre, der kommer til en på tegnestuen og skal have lavet et projekt og lære dem at kende. Og det er også det, man gør som arkitekt, man arbejder jo meget også med mennesker. Det er jo ikke kun bygningen i sig selv. Men hele den proces med at starte op med at lære dem at kende, familien at kende, og komme igennem hele den proces, følge det. Og fra man starter et projekt, og for eksempel hvis det er et nyt hus, vi snakker om, eller en større ombygning, og så indtil vi er færdige, og indtil jeg kommer ud og ser det færdige resultat, det kan måske gå et år eller to, og man lærer faktisk familien rigtig godt at kende. Og det kan jeg faktisk rigtig godt lide, den der personlige rådgivning og kontakt. Det kan virkelig noget, og det er jo bare fantastisk, når man kommer ud og ser det færdige resultat, og det kommer op af jorden, og familien har indrettet sig, og man ser, der bliver levet liv her. Det bærer lønnen i sig selv, kan man sige, som arkitekt.

Morten: Altså jeg, og det er faktisk en af de ting, jeg har lært meget af podcasten, også ved at møde mange arkitekter i samtaler her, jamen det er faktisk, at det er rigtig meget et persondrevet fag, kan man sige. Jeg troede faktisk, det var meget mere et fagligt fag på den måde. Men det handler rigtig meget om mennesker.

Jan: Og hvis jeg lige skal fortælle lidt om, hvad jeg beskæftiger mig med ellers på tegnestuen. Altså der er kun mig. Det er en enmands tegnestue, jeg har. Det er et bevidst valg. Det har jeg det bedst med, og også det her med, at jeg har tegnestue herhjemme, det kommer vi ind på senere også, men ja, det er klart det bedste valg for mig. Så arbejder jeg med boligarkitektur i den mindre skala for en privat bygherre. Det er det, jeg gør mest. Laver også andet, men det er det, der fylder mest af min tid.

Morten: Ja, lige nøjagtig.

Jan: Og typer af projekterne, det er transformation, tilbygning, renovering og nybygninger.

Huset i Odense og den oprindelige boligdrøm

Morten: Men Jan, nok om din baggrund og historie, eller måske ikke engang, fordi vi skal høre noget mere omkring dit hus. Kan du ikke lige starte med at prøve at, ja, lad os komme lidt ind bag facaden. Hvad er det for et hus? Hvor bor du henne? Hvad er det, du har tegnet?

Jan: Ja, eller bygget?

Morten: Ja, bygget.

Jan: Ja, begge dele, kan man sige. Det er et hus i funkisarkitektur, hvis man lige skal starte med det. Så er det et hus, der er beliggende i Odense. Noget der hedder Vildtofte helt præcis, som er i udkanten af Odense, i den nordvestlige del af Odense, i et nybyggerkvarter, hvor de første huse blev bygget tilbage i 2011-12 stykker.

Morten: Okay.

Jan: Og vi byggede så vores hus, startede byggeriet i september 2016, og så vi var blandt den sidste tredjedel, vil jeg sige, der byggede herude. Der er ikke flere byggegrunde herude, alt er bebygget, alt er etableret efterhånden, så det er spændende.

Morten: Så nu har I boet derude i en årrække. Hvor stort er huset egentlig?

Jan: Jamen, det er 203 kvadratmeter, hvis vi tæller tegnestuen med.

Morten: Ja.

Jan: Tegnestuen udgør 23 kvadratmeter, og det er egentlig registreret som et liberalt erhverv. Så det er 180 kvadratmeter bolig og så 23 kvadratmeter liberalt erhverv.

Morten: Ja, okay.

Jan: Og det kan man jo selvfølgelig, hvis man sælger huset en dag, nemt lave det om, og så er det jo bare formelt, man laver om på, fordi det er en del af huset. Der er en dør ind til boligen her, og så er der en adgang ude fra vejen og ind på tegnestuen, men det kan vi snakke om senere også. Hånden på hjertet, hvad er det så egentlig, der gør det her hus til noget særligt?

Jan: Jamen, for det første er det jo, at det er et meget personligt hus, synes jeg, fordi det rummer jo både os som familie. Vi bor fire mennesker her og har et aktivt liv og en hund, skal jeg også nævne, ikke mindst. Og så rummer det selvfølgelig min tegnestue. Så det er en kombination af de her ting, og det tror jeg da ikke, man finder rundt om ethvert hjørne, men det er i hvert fald med til, at det passer til os som familie.

Jan: Og så er der selvfølgelig, hvis man går lidt mere nørdet til det og lidt mere arkitektur og fagligt til det, så er det jo et hus, som består af tre bygningskroppe, hvor der er en facade ud mod vejen, som er i to fulde plan, som vi måske kan komme ind på senere, hvorfor den er det. Og så danner selve boligen ligesom en forskudt vinkel, hvor bagsiden af huset er i ét plan. Og så er der ligesom en carport, der er sat på siden af huset.

Morten: Okay. Var det meningen, at I skulle bygge selv? Var det det, der virkelig, altså var jeres oprindelige boligdrøm, det at skulle bo i det hus, I har fået bygget nu?

Jan: Nej, det var det faktisk ikke. Vi stod faktisk og var tæt på at købe et hus, vi skulle renovere og transformere. Men den handel glippede, og det var faktisk også en funkisarkitektur, vi arbejdede med der, og derfor var vi heller ikke så meget i tvivl om, når det ikke blev det, og den handel glippede, så var vi ikke så meget i tvivl om, min hustru og jeg, at det var den type arkitektur, vi skulle fastholde og prøve at bringe videre i det nye.

Jan: Min hustru skulle lige sluge den, fordi jeg kunne godt se mig selv bygge nyt, og det giver jo også nogle andre muligheder med at starte på et blankt stykke papir. Selvfølgelig er der en masse ting i forhold til lokalplan, man skal overholde og sådan noget, men det giver nogle andre rammer for huset. Men min hustru var meget bekymret for det her med, at når nu det hele var nyt, og det der med at få noget sjæl og noget hygge ind samtidig med, at det er nyt.

At skabe sjæl med materialer og detaljer

Morten: Og det var jo netop også noget af det, som vi talte lidt om som den her teaser her, det her med at få noget sjæl ind i det. Og der talte du om det her med materialerne. Kan du sætte lidt flere ord på det? Hvad var det for en bekymring, hun havde?

Jan: Jamen, det var nok det der, når man nogle gange ser noget i nybyggeri, det bliver meget firkantede rum og uden sådan... det der med at få sjæl ind i et hus er også meget det der med, hvem afspejler dem, der bor der, altså få noget personlighed ind i huset. Og det kan blandt andet være nogle afstykker, det kan være nogle personlige billeder på væggene, det kan man arbejde med nogle farver på væggene. Det kan være, man skaber noget, man kan bygge noget ind med indbygget inventar, man laver nogle nicher, sådan at det hele ikke bare bliver stringent. Altså sådan at man på den måde får det inkorporeret i huset.

Morten: Og nu har jeg jo et billede på dig, så jeg tænker også, at et rundt vindue, det kunne være en del af det, fordi det sidder du lige foran. Eller, og det kan jeg sidde og kigge ud af.

Jan: Ja, lige præcis. Og det er også et element, vi har i huset, og det går igen flere steder i huset. Det går igen både her på tegnestuen, hvor jeg sidder, men det går også igen i vores hoveddør. Der er også et rundt vindue. Og så har vi faktisk også kørt det igen ude på vores badeværelse, på spejlene.

Morten: Okay.

Jan: Og ikke mindst på alt vores inventar i huset, der har vi selve grebene, de er også cirkulære.

Morten: Ja, okay.

Jan: Så der er det her element, som går igen, og det er også det, jeg har arbejdet med med huset, det er, at der er mange gentagelser, og igen for at skabe den her ro, når man går rundt i huset, både hvad former og materialer angår, men også at der er nogle løsninger, der går igen, som man ligesom, ah, den har jeg set før, men så kommer det udtryk til her også med det runde vindue igen og så videre. Så det er noget, jeg har arbejdet meget med.

Morten: Men de runde, hvad er andre eksempler på det? Altså det runde vindue, du har også nævnt noget med egetræ. Det er jo så mere materialet, ikke?

Jan: Ja, det er også et gennemgående materiale. Jo, det er det. Det er både i form af vores vinduer, altså det er egetræsvinduer både indvendig og udvendig. Og det står bare i skarp kontrast til den her pudsede facade, vi har, hvide facader på huset, når man ser det udefra. Og så har vi gulv, som er egetræ, og så har vi vores carport, som er beklædt med egetræslister. Og så hvis man går lidt mere ned i detaljer, vores fodlister er egetræ, grebene på køkkenet inde bagved er også egetræ. Så der er plukket lidt.

Morten: Så det lykkedes du med, det her med at få fruen til at synes, at der var sjæl og varme i det nye hus. Var hun tilfreds med det, da I så endelig flyttede ind i det?

Jan: Ja, det tror jeg. Nu skal jeg ikke tage hele æren, hun var også med ind over det selvfølgelig. Så selvfølgelig i hele processen omkring det. Og min kone, for at rose hende også, hun er ikke bange for farver, så det er bare fedt. Og det er jeg helt med på. Og det synes jeg virkelig, vi har fået. Det eneste sted, jeg faktisk har hvide vægge, det er her på tegnestuen, og så har jeg det i entréen og på badeværelset. Alle andre rum har minimum en farve af noget andet end hvid i vores hus.

Jan: Og vores køkken, som er faktisk også, jeg har lige lavet en case på det, vi har boet i huset otte år, skal siges. Og vi flyttede ind i april 2017, og vores søn blev født i juni 2017, så ham og huset er lige gamle. Det joker vi meget med selvfølgelig. Og det er otte år siden, og vi har gennem en periode med små børn, så det gamle køkken, vil jeg sige i gåseøjne, det har fået nogle hak og noget slid. Så vi synes nu, nu er børnene blevet store, og nu synes vi, det skulle have en tur. Så nu har vi lavet en opfriskning af vores køkken og en renovering af det og virkelig gået knald på farverne på det også. Og der har jeg også lavet en case, det kan man også se på Danske Boligarkitekter og på min hjemmeside omkring køkkenet der, at det har fået en opfriskning.

Byggegrunden, lokalplanen og funkisstilen

Morten: Jeg skal lige høre, det her med at I gik på jagt efter en byggegrund. Var der nogle bestemte krav, som I egentlig stillede til den byggegrund, nu I skulle ud og bygge i stedet for I skulle lave den renovering på den oprindelige?

Jan: Ja, det var der. Vi søgte jo sådan lidt, hvad skulle vi gøre, og vi kendte nogle andre, der boede herude i området i forvejen, bare en lidt anden udstykning ved siden af, så vi var ude og gå en tur herude og ligesom se området og faldt faktisk ret hurtigt for det, fordi et er området herude også sådan lidt kuperet. Det er ikke bare en stor flad mark. Det tiltaler os meget. Og så er der en helt vildt god forbindelse herudefra. Man kan faktisk cykle herfra, hvor vi bor, via noget der hedder et langsystem, som går herfra og helt ind til centrum og helt ned til havnen, uden at man ligesom er afhængig af anden trafik. Og der er en god folkeskole tilknyttet, så der er mange ting, der ligesom talte for, at det var herude, vi skulle.

Jan: Og selve grunden, for at svare på dit spørgsmål, jamen det var, at jeg gik selvfølgelig ind og læste lokalplanen. Og de grunde, der ligesom var tilbage, hvis jeg lige skal forklare udstykningen simpelt, så hvis man danner en cirkel på udstykningen, så rundt i kanten af den her cirkel, der må man bygge i ét plan og i halvandet plan. Så har vi vores vej, som ligesom snor sig igennem hele udstykningen inde midt i cirklen, og der skal man faktisk bygge i to fulde plan ud mod vejen.

Morten: Okay.

Jan: For at skabe det her karakter, de her høje bygningsvolumer. Og det gør faktisk også, at det tvinger folk til lige at tænke lidt anderledes. Og det gør i hvert fald, at husene ikke bliver ens. Og det kan jeg faktisk rigtig godt lide. Husene herude generelt er meget forskellige, og det synes jeg også har en kvalitet. Og så er der også det her i lokalplanen, det skal jeg også lige sige, at der er en facadebyggelinje fem meter fra vejskel og ind til, hvor huset skal starte, og så er der det her i lokalplanen, at man skal have åbne forhaver. Og det er ligesom med til, at man ikke må plante en hæk helt ud til fortovskanten og ligesom lukke sig inde. Og det synes jeg er virkelig et godt greb, fordi det styrker simpelthen det sociale samvær på tværs af matriklerne herude.

Jan: Og så det her med, at jeg gik ind og læste lokalplanen og sagde, jamen det tidligere projekt, vi havde, det var noget funkis. Og vi skulle bygge i to fulde plan ud mod vejen som minimum. Det skulle vi gøre. Det var ligesom krav fra lokalplanen. Jamen, så var funkisarkitekturen også et naturligt valg at fortsætte med i det nye projekt her. Og det hele på bagkant i forhold til det første projekt, så vil jeg ikke have bygget det i dag. Altså jeg er super glad for, hvor vi endte med huset og omgivelserne og stedet og vores naboer og alting. Det kunne vi ikke have ønsket os anderledes.

Morten: Det lykkedes det her med, at I har fået et stærkere socialt sammenhold. Altså det kan man selvfølgelig sige, det er ikke kun hækken, der gør det, men oplever man så det i dag, eller var det bare en lokalplansting, eller hvad?

Jan: Nej, jeg synes faktisk, man gør det. Selvfølgelig skal jeg også sige, at der er nogle enkelte ældre, der også bor herude, men mange af dem er jo børnefamilier. Og selvfølgelig er vi mange af os ens på den måde, altså samme båd med familiemæssig situation, så det hjælper selvfølgelig også på det, men jeg synes det der med lige at hilse på hinanden og lige sige hej, og man ser hinanden noget mere, også om vinteren, hvor folk opholder sig mere indenfor. Jamen du ser lige folk og har øjenkontakt med hinanden. Så det gør man, og jeg synes faktisk, det styrker det.

Jan: Vi har selv sommerhus oppe på vestkysten i Jylland, men har også rejst en del rundt i Danmark. Og hvis man kommer op på vestkysten, og det kan godt være, det er fordi, det er forblæst og så videre, men der er der jo nærmest ikke noget, der skaber hæk eller træer eller noget imellem. Vi har også været i Nordsjælland, vi har været i Gilleleje, vi har været i Tisvildeleje. Der er det jo nærmest store plankeværker der. Og når man kører de to forskellige steder, så er det faktisk meget sjovt at opleve den der forskel, som det gør. Så jeg tror faktisk på, at det er med til at... der er selvfølgelig nogle andre årsager til, at det er lukket sådan inde, men det er godt tænkt, synes jeg, af dem, der har lavet lokalplanerne derude. Og jeg synes faktisk nogle gange, man skal prøve at skubbe lidt mere til det andre steder også, det der med at prøve at skubbe lidt til arkitekturen, også til form, at det ikke bare bliver lidt ens nogle gange, når det bare er ét og et halvt plan i hvert fald.

Morten: Jan, funkisstilen, hvad er det, den kan? Altså, hvad er det egentlig, som I faldt for, og det du tænker, der er helt fantastisk ved det?

Jan: Jamen, hvis jeg skal sige det kort, så er det enkelheden. Det er, at arkitekturen er let at aflæse. Og den er uden overflødige ting. Altså, det er uden ornamentik. Det er skåret ind til benet. Det er det her internationale udtryk, der hedder less is more, og det kan jeg virkelig godt lide. Det ligger simpelthen indgroet i mig som arkitekt. Jeg synes, det er en interessant arkitektur. Det er en interessant periode, hvis man går historisk tilbage i den. Jeg tror faktisk, det var sidste år, at det var præcis 100 år siden, at det første funkishus blev opført i Danmark. I Virum, tror jeg, af ham Edvard Heiberg, tror jeg han hedder. Ja, Edvard Heiberg i Virum i 1924, og det er jo 100 år siden, og det er stadigvæk relevant og spændende arkitektur i dag.

Jan: Så mange af de elementer prøver jeg simpelthen at trække med ind i vores eget hus. Og det er blandt andet det her med det flade tag. Jeg siger ikke, alle funkishuse er med fladt tag, men mange er. Og det er det her med de to fulde plan. Det er de runde vinduer, det er den kubiske form. Det er hjørnevinduerne og så videre, som alle de der elementer har jeg trukket med ind i huset. Og jeg kan også se, når jeg har besøg af arkitektkollegaer og venner, jamen de siger også, altså, jeg har en god arkitektven, han siger, jamen jeg kan tydeligt se, du har trukket referencer fra Mogens Lassen for eksempel. Altså det er det, jeg har været inspireret af. Jeg ved godt, man skal være lidt mere nørdet og lidt mere faglig for at kunne se det måske, men jeg tror godt, mange arkitekter kan se, at det er meget klassisk den tid, vi har ladet os inspirere af.

Personlige løsninger og hverdagen i huset

Morten: Er der nogle steder, hvor du har nogle personlige løsninger, som du har lavet i huset, eller noget, som I tænker, det her, det var der, hvor der virkelig var et specielt præg for dig og fruen og familien?

Jan: Jamen, det er jo hele indretningen i huset, altså det der med den funktion, den har, med at vi har min arbejdsplads her og så boligen. Og det der med at have tingene adskilt. Altså det lovede jeg også min kone. Hun sagde, jamen når du nu har tegnet en tegnestue der og skal have det derhjemme, så ville hun ikke have, at det skulle blive et udstillingshus også, og så lige pludselig alle mine kunder lige skulle ind og se en detalje eller nogle materialer eller et eller andet. Så hold tingene adskilt, både erhverv og privat. Og det synes jeg egentlig, det er lykkedes ret godt. Og jeg synes, det fungerer rigtig godt i vores hverdag. Og fleksibilitet med børn og lige kan stemple ud, og så kan man tjekke ind igen, og de kommer hjem fra skole, lige gå ud og sige hej, og hvordan har dagen været og så videre. Det er alt det der familiemæssige, der binder sammen med arbejdet. Det synes jeg, det har fungeret rigtig godt for vores familie.

Jan: Og skal jeg gå ind i personlige løsninger, jamen det er jo, vi har skabt nogle nicher nogle steder, både i køkkenet og i alrummet. Og så har vi faktisk også en sjov detalje. Vi har jo fladt tag på vores hus. Vi har jo ikke noget tagrum, så hvor skal vi gøre af kufferter og julepynt og alle de her hengemte ting. Men så har vi faktisk lavet sådan en sjov, vi kalder det lidt Harry Potter-skabet, hvor vi under trappen, der er på den ene side af trappen har vi et skab på gulvet, og så ind under trappen har vi ligesom vores depot, for ligesom at udnytte de der små kroge der med at skabe opbevaring og god funktion i huset.

Morten: Så et godt råd, det er at få et Harry Potter-rum.

Jan: Ja, det vil jeg sige, i hvert fald hvis du har en trappe og to plan, så er det et godt råd.

Morten: Hvad er så egentlig jeres yndlingssted i huset i dag?

Jan: Det er vores køkken og alrum. Det er også klart der, hvor vi opholder os mest. Og om sommeren kan vi jo have en stor skydedør ud mod den sydlige side. Så har jeg tegnet huset sådan, at alle de sekundære rum vender ud mod vejen, så leverummene vender på den anden side mod syd og vest. Hvor det, man kan sige, at der hvor vi opholder os mest, det er meget ugeneret i forhold til indblik ude fra vejen og så videre. Og tegnestuen skal jeg også sige, den ligger selvfølgelig også ud mod vejen, sådan at folk, der kommer og skal have møde med mig, de nemt kan finde ind ad døren uden at skulle gå igennem vores hus.

Jan: Og så har vi en terrasse, og så har jeg skabt, ved de to fulde plan, en krog ind, hvor jeg har en overdækket terrasse, som vi også nyder rigtig meget i forbindelse med vores køkken-alrum. Så det er hele den der køkken-alrum, stue, terrasse mod syd og vest, som vi nyder allermest og er mest i.

Morten: Det havde jeg faktisk også spottet og forventet, at det var dit svar på det.

Bæredygtighed og materialevalg

Morten: Prøv at høre, nu er det jo næsten 10 år gammelt, otte år gammelt huset her. Otte år gammelt, ja. Og bæredygtighed var lidt et andet tema, hvis vi går otte år tilbage, eller det er i hvert fald blevet mere fremherskende nu. Kan du sætte lidt ord på, hvad det var for nogle tanker, I gjorde jer dengang, da I byggede det?

Jan: Ja, som du siger, så var det selvfølgelig en ting, som ikke var helt lige så højt på dagsordenen, som den er i dag. Men jeg tænkte i hvert fald, at jeg ville have nogle materialer, som ikke bare skal skiftes. Altså materialer, som har en lang levetid, hvis man ellers bare vedligeholder det. Og det er blandt andet det her med vores vinduer, som er i egetræ. Det er næsten uudslideligt, hvis du ellers bare giver det lidt olie en gang imellem. Og så med vores trægulv, altså massivt trægulv, jamen det er jo næsten også uudslideligt. Det er 20 mm tykt, så det kan også klare et par slibninger undervejs i levetiden. Så det er det her med at sørge for at skabe nogle gode valg, som man ikke bare skifter, som forhåbentlig består og er i huset i hele husets levetid. Og så håber jeg selvfølgelig på, at den form, jeg har skabt, og den arkitektur, jeg har, også er relevant for de næste generationer, der kommer efter os.

Morten: Og hvad så, hvis du skulle bygge det i dag? Ville der være nogle andre bæredygtige valg, du ville tage, end det du gjorde dengang? Er vi blevet klogere?

Jan: På nogle områder er vi jo, og på nogle områder er vi ikke. Altså der er jo alt det her, hvis vi går lidt mere teknisk i det. Der er en masse brandkrav og nogle benspænd i forhold til brand, som jeg synes, vi har en kæmpe udfordring med i forhold til, at det skulle vi bruge træfiberisolering, og hvad skal vi? Altså alt det her, det er stadigvæk forholdsvis nyt på markedet, og i hvert fald også som rådgiver, fordi vi er underlagt de her præaccepterede løsninger i forhold til Bygningsreglementet. Så der er en udfordring i det, så jeg ved ikke, om jeg ville have gjort så meget anderledes. Men nej, det tror jeg ikke, jeg ville have gjort så meget anderledes. Ikke endnu. Det kan være, jeg er klogere om fem-ti år.

Morten: Det er i hvert fald et af de ting, vi ser, når vi har alle de gæster, vi har i podcasten, både producenter og arkitekter. Nybyggere trækker ikke så meget i det endnu, men der sker i hvert fald en del inden for området.

Jan: Ja. Det må man sige.

Outro

Morten: Jan, det har været en fornøjelse at have dig i studiet i dag. Det har været spændende at høre omkring din baggrund og også jeres hus, og hvordan I fik skabt det til jeres familie. Hvis du skulle give sådan et godt råd til nybyggere, til os som nybyggere, hvad skal det være?

Jan: Jamen, jeg tror, jeg har to små råd. Det ene, det er, hvis du har mulighed for det, så vend jeres badeværelse mod øst. Det er virkelig fantastisk at stå op om morgenen og så gå ud på badeværelset og få de første solstrejf ind ad vinduet. Det er virkelig en skøn og behagelig måde at vågne på. Det har jeg været utrolig glad for i vores hus.

Jan: Og mit andet råd, det er, hvis man selv skal give sig i kast med at renovere et gammelt funkishus, eller som os gerne vil bygge et nyt funkishus i tråd med og være tro mod arkitekturen fra 100 år siden, så vil jeg anbefale en bog, der hedder Funkishuset, som er skrevet af Jane Bry. Det var en bog, vi selv brugte meget, da vi lavede vores hus. Den går simpelthen ind i detaljer om både materialer og gode råd til løsninger og hvad du skal gøre, og hvad du ikke skal gøre også. Det er også vigtigt lige at få med, så man ikke laver nogle forkerte valg, som er imod den oprindelige funktionalisme og funkisarkitektur. Så det er en bog, jeg i hvert fald kan give en stor og varm anbefaling.

Morten: Jeg synes måske, at jeg har stået og bladret i den på et bibliotek på et tidspunkt, og det der egentlig er deri, det er nogle eksempler på nogle, der virkelig ikke har været tro mod funkisstilen, kan det passe? Hvor de har lavet nogle renoveringer og bygninger og så videre. Det var faktisk super interessant at prøve at læse det. Der er sådan nogle billeder, hvor det er nærmest, jeg ved ikke, om der er sat et kryds henover, men altså, det er lige før et rødt kryds. Men det er det her med, at der er løsninger, der viser, at det skal du ikke gøre. Det er forkert at gå den vej i hvert fald. Og så hvad du hellere skal have fokus på for at ramme den type. Og det er jo også særligt relevant, hvis du har et gammelt funkishus fra 30'erne og gerne vil have det flyttet tilbage, og det kan jo være udsat for mange ting igennem årene, forskellige skiftende ejere, som ikke har været tro mod den arkitektur. Jeg har selv prøvet engang ude til en kunde, hvor det var et gammelt funkishus, men der havde de simpelthen sat bondehus-sprossevinduer i. Altså det var jo helt... og ejeren var helt enige, det var ikke dem, der havde gjort det, men det skreg jo virkelig til himlen. Så det er jo i hvert fald et sted, man kan starte med at gå i gang med at skifte vinduerne. Så det der med at bruge den bog og læse sig ved den, den er virkelig god.

Morten: Jamen den har åbenbart også gjort indtryk på mig. Læs udskamningskapitlet af Janes bog og brug det som inspiration på det.

Jan: Ja, præcis.

Morten: Jan, tak fordi du har været her i dag. Hvis man skal læse mere eller følge dig lidt, hvor gør man det bedst henne?

Jan: Jamen, på min hjemmeside, A1tegnestue.dk. Så har jeg også en Instagram, A1 Tegnestue, hvis man søger på det, så tror jeg, man kan finde det. Og jeg prøver løbende at holde det ajourført med nye projekter. Og så har jeg også en Facebook-side, hvor man også kan finde mig.

Morten: Og så ikke mindst, så har jeg også været inde og se nogle af de her projekter, du har haft på Danske Boligarkitekter. Så de projekter der er der, hvor man kan gå ind og følge det. Det synes jeg i hvert fald, det var super interessant. Jan, tak for din tid, tak for dit indspark.

Jan: Jamen tak fordi jeg måtte komme til.

Outro: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.