Sommerhuset på Nordstrand

Intro: Velkommen og mødet med Rikke Øberg

Rikke: Det er jo fordi, når huset ikke er så stort, så tænker vi, at de kvadratmeter, man ikke har indenfor, dem har man udenfor. Og derfor er der også en overdækning på terrassen, fordi vi jo bor i Danmark, og det regner en gang imellem, men man kan alligevel sidde udenfor.

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores Drømmevilla. I dag går vi bag om huset med arkitekten Rikke Øberg. Hun fortæller om huset på Nordstrand, hendes eget hus, som er designet med en masse fantastiske uderum.

Morten: Rikke, velkommen i Drømmevillaen.

Rikke: Tak skal du have.

Morten: Og tusind tak fordi du har lyst til at stille op i dag. Det er altid en fornøjelse at møde nogle gode arkitekter, der har lavet nogle spændende projekter.

Rikke: Ja.

Morten: Inden vi hører lidt om, hvem du er, så et første spørgsmål, og vi kommer jo til at tale lidt om det her med sommerhuse. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvis du skal skære helt ind til benet, hvad er så det vigtigste for dig at opnå, når du skal tegne et sommerhus?

Rikke: Det vigtigste for mig er sådan set, at de mennesker, som skal bo i sommerhuset, bliver glade for det. Og at jeg føler, at jeg har været med til at bidrage til, at det lykkes. Det er helt kort fortalt det, jeg synes, der er det vigtigste.

Morten: Så det handlede faktisk ikke så meget om huset, det handlede faktisk rigtig meget om menneskerne. Og det synes jeg faktisk også, det er den oplevelse, man får, når man taler rigtig meget med folk, der vælger at være arkitekter. Det handler om mennesker, det handler selvfølgelig om at få sat nogle huse rundt omkring.

Rikke: Ja. Men det er jo også det vigtigste, fordi det er ligesom der, at du får det bedste resultat, hvis du har en god dialog med dem, der skal bo der. Lige fra start. Ja.

Morten: Rikke, hvem er du? En kort introduktion af dig.

Rikke: Jeg hedder Rikke Øberg, og jeg er uddannet fra Kunstakademiet i København. Jeg startede faktisk på arkitektskolen i Aarhus, men tog afgang fra København i 2002. Og inden da har jeg læst til byggetekniker, så jeg også havde den lidt mere tekniske del. Og så har jeg arbejdet som selvstændig faktisk lige siden, jeg blev færdig. Der har jeg primært tegnet rigtig mange sommerhuse og en del renoveringer af villaer og tilbygninger, alt faktisk med boligen.

Morten: Ja, okay. Hvor mange projekter? Det er jeg lidt nysgerrig på. Hvor mange projekter har du så haft, siden du har arbejdet med det? Har du tal på det?

Rikke: Nej, det har jeg ikke, men jeg tror, det må være omkring 100.

Rikkes baggrund og favoritprojekter

Morten: Okay. Er der så nogen, der ligger dig tættere på hjertet end andre projekter, og det næste spørgsmål er jo, hvorfor det?

Rikke: Ja, man kan sige, jeg tegner også et badeværelse eller et køkken, så det er jo mindre ting. Og gennem årene er det klart, at man får nogle favoritter. Og der sker jo også noget med en selv i ens arbejdsperiode, som gør, at man udvikler sig, og man måske ser nogle andre ting, end man gjorde i starten. Men jeg synes, jeg har nogle favoritter, og det er faktisk meget forskellige ting. Det er jo både netop renoveringer af villaer, hvor jeg synes, det er lykkedes rigtig godt med at lave om på tingene. Og så også sommerhuse, hvor jeg er kommet frem til nogle rigtig gode løsninger.

Morten: Nogle gode løsninger på det. Så det handler måske mere om, hvor du har lært noget eller gjort en forskel, hører jeg dig sige.

Rikke: Ja, præcis.

Morten: Vi skal tale om et konkret hus i dag. Vi skal tale om sommerhus på Nordstrand.

Rikke: Ja. Det skal vi.

Morten: Det er dit eget sommerhus.

Rikke: Det er mit eget sommerhus, ja. Og det er et mindre sommerhus på 71 kvadratmeter, hvor der så er et anneks og en sauna til det.

Morten: Hvornår blev det bygget?

Rikke: Det blev bygget i 2022.

Morten: Okay. Så det er et forholdsvis nyt sommerhus.

Rikke: Ja, det er det.

Morten: En ny grund?

Rikke: Det er en grund, der ligger i forbindelse med sådan en familiegrund, som blev udstykket. Så jeg må sige, jeg kender området og stedet rigtig godt. Så det har jo selvfølgelig haft en stor betydning, at jeg har kunnet gå nemt til det på den måde, at jeg vidste, hvordan lysforhold og vind og sådan nogle ting opfører sig, så jeg kunne gribe det rimelig nemt an.

Husets plan og den første oplevelse

Morten: Nu har man jo ikke fordelen af, at man kan se en masse billeder, når man lytter til en podcast her. Men kan du ikke prøve sådan at gå igennem huset og fortælle, hvad det er, man oplever? Man kommer kørende ind til det her fantastiske sommerhus, og hvad er det så, man oplever, Rikke?

Rikke: Faktisk holder man ude ved vejen, fordi en af mine hovedting ved at have et sommerhus, det er, man skal ikke kunne se bilen. Der er ingen grund til, at man kører helt op til hoveddøren. Så man holder ude bag et hegn, vi har lavet af alle de træer, vi fældede på grunden. Så er det nogle stammer, der ligesom ligger og danner hegn. Og så kommer man ind til huset ad et trædæk. Et smalt trædæk, hvor man kommer ind på en overdækket terrasse, og så går man ind i huset, hvor man faktisk kommer ind i køkkenalrummet, kan man sige. Der er sådan en lille gang hen, hvor man kan hænge sin jakke. Men det er ligesom oplevelsen af det store rum i huset, fordi det kun er 71 kvadratmeter. Så det er oplevelsen af at komme ind i det store rum, som har højt til loftet, og som er lyst, og har et stort gavlvindue ud til grunden, så man ligesom får naturen ind lige med det samme, når man træder ind.

Morten: Ja. Hvor mange værelser er der deroppe?

Rikke: Der er faktisk kun ét værelse i hovedhuset. Så vi har prioriteret at lave et stort, fleksibelt køkken-, stue-, spisepladsrum. Men så har vi lavet en stor, bred skydedør ind til værelset, sådan så man faktisk kan have en sofa inde i værelset også, så det også bliver lidt fleksibelt.

Morten: Ja, okay.

Rikke: Og så er der ligesom en dør i soveværelset også, så man kan kigge igennem hele huset, så man også får trukket naturen ind den vej fra.

Morten: Ja. Og så var der et lille anneks også, var det ikke rigtigt?

Rikke: Jo, så er der et anneks, og i annekset er der så et lille værelse, og så er der et lidt større værelse, sådan så man reelt set kan, nu har vi børn, og på et tidspunkt får de vel også nogle børn, så man kan være en lille familie derovre med eventuelt en stue og et værelse. Eller bare to soveværelser. Og så er der en sauna, som jo er helt fantastisk at have, når man bor tæt på vandet, ja.

Morten: Ja, det kunne jeg forestille mig. Men heller ingen bad ovre i annekset?

Rikke: Ingen bad i annekset, nej. Fordi min holdning til sommerhus er, at man godt må være meget ude. Det behøver ikke at være så organiseret, men man skal selvfølgelig have et badeværelse, og det er så i hovedhuset.

Uderum, terrasser og forbindelsen mellem inde og ude

Morten: Ja. Og nu siger du ude, og når jeg sidder og kigger på billederne her, dem har jeg jo en fordel af at kunne have her foran mig, så synes jeg faktisk, at der er rigtig mange ting, jeg oplever, hvor det her med ude og inde, jeg ved ikke, om det er en floskel eller hvad det er, men man taler meget om det. Men hvor I faktisk har fået skabt nogle ret spændende uderum. Både med noget alkove, udendørs alkove ser det ud til, som der er, der er noget udebad, der er nogle vinduer, eller hvad kan man sige, døre, der kan åbne sig bredt. Ud for køkkenet er der nogle vinduer. Kan du ikke prøve at fortælle lidt om tankerne bag det?

Rikke: Jo. Det er jo fordi, når huset ikke er så stort, så tænker vi, at de kvadratmeter, man ikke har indenfor, dem har man udenfor. Og derfor er der også en overdækning på terrassen, fordi vi jo bor i Danmark, og det regner en gang imellem, men man kan alligevel sidde udenfor. Og så fordi husene ligesom er lagt på den måde, hovedhuset og annekset, så dannes der rum mellem bygningerne, og det har vi så udnyttet, sådan så man for eksempel ud fra saunaen har et areal med et lille hegn i de samme brædder som beklædningen på husene, hvor vi har et udebruser. Og så netop det der med, at man i facaderne skaber nogle nicher og rum, sådan så det faktisk er huset, der er med til at danne de der uderum og læ. Og så er det jo rart med en træterrasse, når man har et sommerhus, fordi der er jo hugorme og alt muligt andet godt. Men også fordi man så får fornemmelsen af, at gulvet fra stuen fortsætter ud på terrassen, og det er så også det, der gør, at huset virker større, end det reelt set er.

Morten: Ja, lige nøjagtig. Og netop også det der med, som du nævnte, at vi har de her folde-døre, der kan åbnes, så man næsten fortsætter stuen ud på terrassen, når det er varmt om sommeren. Og at man har lavet sådan et foldevindue ved køkkenet, som man har sådan lidt bardisk-agtigt, man kan lange ud over til terrassen.

Morten: Ja. Det er faktisk et af de billeder, jeg stoppede op ved først, da jeg sad og kiggede dem igennem, og så tænkte, det her, det er ikke noget, som man typisk har set faktisk, eller typisk ser.

Rikke: Det er faktisk en foldedør, der så bare er lavet kortere.

Morten: Okay. Hvordan fungerer det i praksis?

Rikke: Det fungerer rigtig fint. Det er jo specielt om sommeren, når man sidder ude og spiser, og man så har åbent der, og så kan man stå, i stedet for at man har et udekøkken, så har man køkkenet indenfor, men man bruger det på samme måde næsten, som hvis man havde et køkken udenfor.

Morten: Ja. Men jeg synes, det ser meget spændende ud. Det må jeg sige.

Hvor stort skal et sommerhus være?

Morten: Hvad er det egentlig, hvad kan man sige, hvad er din holdning til? Jeg tror måske, det ligger lidt i de svar, du også giver, men hvor stort skal et sommerhus egentlig være ideelt set, ifølge dig?

Rikke: Jeg synes ikke, jeg kan sige, at det skal være sådan, fordi jeg tegner mange forskellige størrelser sommerhuse. For os var det ikke nødvendigt, det var så stort, fordi vi har tre børn, og de er ikke altid med i sommerhuset, når vi er her. Og derfor synes vi, det ville være lidt overflod at begynde at lave et kæmpe hus, hvis det alligevel kun var os, der var her i weekenderne. Så var der ingen grund til at varme op og så videre. Så er det fint at have et anneks til børn og gæster.

Morten: Ja.

Rikke: Men som sagt tegner jeg jo også større sommerhuse, og det er jo i udgangspunktet et spørgsmål om, hvordan folk bruger deres sommerhus. Og hvad deres behov er. Jeg synes personligt, at et sommerhus skal kunne noget andet end ens helårsbolig.

Morten: Prøv lige at sætte lidt flere ord på det.

Rikke: Det er fordi, jeg ved, at man er mere ude, når man er i sommerhus. Selv om det er vinter, så er du alligevel udenfor. Det er vigtigt, at der er nogle gode uderum, og derfor behøver kvadratmeterne indenfor ikke være så store.

Morten: Men kunne man ikke vende det om og så sige, at det er fordi vores helårsboliger måske er designet forkert? Fordi hvis man havde de uderum også i sin helårsbolig, så kunne det være, at vi alle sammen faktisk kunne komme til at være mere udenfor?

Rikke: Jo, det kan du sige, men jeg tror bare også, at der jo også er mange, der bor i lejligheder, som ikke har de samme muligheder.

Morten: Klart nok.

Rikke: Og man har en travl hverdag, så du har heller ikke tid til ligesom at bevæge dig så meget udenfor, når du kommer hjem om aftenen. Så det er det der med, at du skal kunne komme til et sted, hvor du kan slappe af, og du kan gå i sauna, du har virkelig nogle andre ting, end du har derhjemme i din hverdag.

Kompromiser og fleksible løsninger på få kvadratmeter

Morten: Og har du fået Maggi-terningen af alt det, eller er der nogle ting, som du også har måttet vælge fra i det sommerhus oppe på Nordstrand?

Rikke: Jeg synes faktisk, med den økonomi, vi har haft til rådighed og de muligheder, vi havde, der synes jeg, vi er nået et rigtig, rigtig godt sted hen. Jeg er virkelig glad for det.

Morten: Fedt. Det kan jeg også godt forstå. Det ser superlækkert ud. Må jeg spørge, hvad har været for nogle kompromiser, som I så har måttet indgå på det?

Rikke: Faktisk havde jeg først tegnet, at der skulle være sedum på taget.

Morten: Ja.

Rikke: Og det blev der så simpelthen bare ikke råd til.

Morten: Nej.

Rikke: Men jeg er så super tilfreds med det tag, vi har fået. Men der er sådan nogle ting, man må prioritere, nedprioritere, og så lave på en anden måde måske.

Morten: Er der andre kompromiser, I har indgået?

Rikke: Nej, man kan sige, lige nu passer det fint. Det kan da være, vi skal have et skur på et tidspunkt. Men det er sådan noget, der må komme sidenhen, og det synes jeg nemlig også er vigtigt, det der med at sige, okay, vi har den økonomi, hvad kan vi få for de penge? Og så er det jo ikke værre end, at man så lige må klappe hesten og vente nogle år med næste del.

Morten: Ja, lige nøjagtig. Du fortalte lidt om det her med, at der var en stor dør ind til værelset også. Og jeg tænker, det er et af de greb, I har brugt til at få det til at virke lyst og rummeligt og til at få udnyttet de kvadratmeter. Har du nogle andre eksempler på, hvad man kunne gøre, hvis man godt kunne tænke sig at begrænse kvadratmeterne, men nogle greb til faktisk stadigvæk at gøre det lyst og rummeligt?

Rikke: Vi har jo lavet det her store gavlvindue, og det gør jo selvfølgelig, at man får en fornemmelse af, at både lys og natur trækker ind i huset. Så det virker på den måde større, plus vi har højt til loftet. Og så synes jeg jo, at ens køkken for eksempel ikke behøver at være megastort i et sommerhus, fordi du kan også arbejde udenfor. Der er sikkert mange, der griller også og har vand udenfor.

Morten: Selvfølgelig.

Rikke: Og så synes jeg også, det er meget vigtigt, at man tænker i, at det skal være lidt fleksibelt i forhold til, at man kan udvide for eksempel en spiseplads. Eller man kan lave nogle brikse, hvis man mangler sovepladser. Og at man ligesom indbygger tingene mere, så man har nogle indbyggede hylder, og man har skabe og sådan noget, sådan så det på den måde heller ikke virker rodet, men at der ligesom er tænkt over tingene fra start.

Morten: Men er det lavet sådan oppe ved jer? Du sagde, man kunne sætte sofaen ind i soveværelset. Jeg ved ikke, om det er det, I kalder det, men kunne man også dække op, hvis I fik mange gæster en jul eller en sommerfest eller et eller andet, der skulle holdes? Kunne man så også dække det op, så langt at man kom ind i værelset og udnytte de kvadratmeter?

Rikke: Ja, det kunne man faktisk. Det kunne man.

Morten: Okay.

Rikke: Ja. Så det er tænkt til, at vi kan være rigtig mange mennesker her også, men kun når det er fest.

Morten: Ja, ja, lige nøjagtig. Og dybest set ville man jo måske også helst sidde udenfor, specielt når det er sommer, kan man sige.

Rikke: Ja, jo.

Flere funktioner i samme rum og familiens brug af huset

Morten: Er der andre eksempler på, hvordan I har gjort huset fleksibelt? Du taler om store døre, du taler om indbygningsting. Er der andre greb, som du har brugt i det her hus eller andre steder, som kan være med til at tjene som inspiration?

Rikke: For eksempel har vi lavet saunaen sådan, så man faktisk kan flytte lidt rundt på bænkene i saunaen, sådan så hvis det er, at vi mangler en soveplads helt uden for nummer, så kan man faktisk lægge en madras ud, og så har man ekstra soveplads der.

Morten: Ja, okay.

Rikke: Og det giver jo så et ekstra rum.

Morten: Jo, det gør det. Jeg ved også, det er også talt en del om i podcasten her, det er jo netop det her med, hvordan kan man bruge et rum eller bruge sine kvadratmeter på flere forskellige måder, så en kvadratmeter ikke er dedikeret til en bestemt funktion, men at man kan dele funktionerne på de kvadratmeter, der er, for at spare pladsen.

Rikke: Lige præcis, jo.

Morten: Har du andre eksempler på det?

Rikke: Så synes jeg, at vi har tre børn, som sagt, og der synes jeg jo også, at der ikke er et værelse til hver. Der er jeg også meget sådan med, de er her så sjældent samtidigt, fordi de jo er voksne. Så på den måde er det også mere fleksibelt, at man har et større værelse og et lille værelse, sådan så det ene kan bruges til lidt stue og ophold, så man også kan være lidt for sig selv, hvis man er her i længere tid.

Morten: Ja. Vi gør det faktisk også. Vi har faktisk også et sommerhus, noget der er gået i arv i Ellens familie. Og det er faktisk sådan et fantastisk sted, fordi det er et familieområde. Så af familien i en lidt bredere kreds har vi sådan fire sommerhuse, der ligger inden for 50 meter eller sådan noget. Så det vil sige, der er faktisk mulighed for at holde nogle store fester og være mange mennesker og være sammen og være væk fra hinanden. Så man kunne jo også overveje at gå over og leje naboens hus andre steder, kan man sige, hvis man manglede kvadratmeterne. Så det hele behøves jo ikke at puttes ind i sine egne kvadratmeter, fordi det er så sjældent, som du siger, at alle jeres børn mødes oppe i sommerhuset.

Rikke: Ja, præcis. Og så er det måske en weekend, så ville det også være lidt unødvendigt at have alle de kvadratmeter stående tomme.

Morten: Jo, lige nøjagtig. Rikke, jeg er nysgerrig på, hvad er dit yndlingsrum oppe i jeres sommerhus?

Rikke: Jeg vil sige, det er jo mit spisebord, sikkert for mange andre. Det er jo det her samlingsrum, som jo faktisk, man kan ikke sige, det er, det er jo et alrum, som er køkken og stue og spiseplads i ét. Fordi der er fantastisk lys, og du har naturen, og du har funktionerne, som også fungerer rigtig godt. Det er jo sådan et samlingspunkt.

Morten: Ja.

Rikke: Og så lige saunaen, den er også god.

Morten: Den er også god. Så der er noget velvære. Jeg tror, jeg ville have sagt udebruseren, hvis det var mig, men der er vi jo så forskellige.

Rikke: Men den er også god.

Outro: Det bedste råd og hvor man kan læse mere

Morten: Spændende. Jamen, tusind tak for at komme og dele dine erfaringer med sommerhuse og med at bygge sommerhuse her. Jeg tænker på, om du har et godt råd til nybyggere, der skal i gang med at lave et sommerhus eller med at bygge generelt?

Rikke: Ja. Jeg synes jo, det er meget vigtigt, det her med at indtage den grund, man har, eller har købt, sådan så man fra start danner sig et billede af, hvor er det, der er lys på grunden, hvilke træer vil vi gerne bevare, hvor er der læ og sådan nogle ting. Sådan så man faktisk kender stedet, før man går i gang med at bygge. Det synes jeg er virkelig vigtigt. Så man ikke kommer til at lave noget forkert.

Morten: Ja, lige nøjagtig. Men er det ikke også noget, som arkitekten tager med? Fordi der kender man jo solens bevægelse hen over årstiderne, og man kender jo, er det ikke nogle ting, som arkitekten også bringer med i arbejdet?

Rikke: Det er så vigtigt, og det er jo selvfølgelig det udgangspunkt, man starter med, når man skal til at tegne noget nyt. Men det er jo også bare en dialog, der starter bedst op, hvis bygherre selv har nogle ideer om, hvordan tingene hænger sammen.

Morten: Ja. Og jeg siger det også, det er også min personlige erfaring. Vi bygger noget anderledes, fordi vi har boet her. Ja, lige præcis. Vi har oplevet, hvordan solen bevæger sig, hvor lavt den står om vinteren på vores grund, hvordan træerne skygger i forår og efterår. Hvordan nogle bestemte ting skaber læ. Du har fuldstændig ret i det, du siger, det her med at kende stedet. Det er vel egentlig i bund og grund det, det handler om, ikke?

Rikke: Ja, jo. Og så vil jeg så sige, det arkitekten jo kan, det er jo at få det til at gå op i en højere enhed med ønskerne, som bygherre har, og de funktionelle behov i forhold til stedet. Fordi jeg synes ofte, man ser desværre, at så bliver der sat et eller andet hus, og så tænker man, nå, det kunne lige så godt stå alle mulige andre steder end her. Og det er jo faktisk det, der er kunsten, at få placeret huset rigtigt på grunden.

Morten: Ja. Meget enig. Så det er som om, at det har været der fra altid nærmest. Og det er ligegyldigt, om det er sommerhus eller det er helårshus. Lejligheden giver nok lidt mere sig selv, hvor den skal være, men det er i hvert fald vigtigt at forholde sig til det. Så jeg synes, det er et godt råd at få bragt videre til vores følgere og vores lyttere. Rikke, hvis man skal læse mere om dig og det arbejde, du laver, hvor skal man gå hen og finde det?

Rikke: Så er det jo på Danske Boligarkitekters hjemmeside. Ja. Rikke Øberg, hedder jeg. Og så har jeg min egen hjemmeside også, som hedder Rikke Oberg.

Morten: Ved du hvad, vi tager og linker til det hele, og så vil jeg bare sige tusind tak for dit bidrag.

Rikke: Jamen, selv tak. Det var hyggeligt.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster fra vores samtaler. Har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.