Brug dog det regnvand

Intro: Velkommen og præsentation af Regnvandstanken

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores Drømmevilla. Vand er en selvfølgelighed for mange i Danmark. Det er noget, som vi tager for givet. Men sådan behøves det ikke nødvendigvis at være i fremtiden, og derfor giver det god mening at kigge på regnvandstanken som et eksempel. Martin, velkommen i Drømmevillaen.

Martin: Tak, skal du have.

Morten: Og tusind tak fordi du har lyst til at komme her. Det er jo en fredag sidst på eftermiddagen, og så skal vi tale omkring regnvand.

Martin: Ja. Det er rigtig dejligt.

Morten: Og jeg tænker, du har talt omkring det i løbet af hele ugen, men du slipper altså ikke helt endnu. Men inden vi hopper ind i det, så skal vi lige høre, hvem du er og Regnvandstanken, hvem I er.

Martin: Ja. Regnvandstanken er et firma, der er blevet startet for en 15-16 år siden. Der var stifteren, han fandt den her løsning og tænkte: "Oh, det var godt nok smart, at vi ikke skal bruge alt vores drikkevand på toiletskyl blandt andet". Og så fandt han et par leverandører, han var ude at kigge på, og så endte det sig med, at han fandt en familievirksomhed nede fra Sydtyskland, som har produceret tønder i snart 100 år. Det startede selvfølgelig ikke som plastik for 100 år siden. Der var det jo mest til vinbønderne nede i Sydtyskland. Og så startede firmaet. Jeg har selv været med i en fire-fem år. Jeg hedder Martin Holger Hansen. Og i dag er jeg ejer af det sammen med Per, der startede det. Vi har et lager på Fyn, ude ved Blommenslyst, hvor vi har alle vores standardvarer. Det er dem, der er på hjemmesiden, stort set. Dem har vi på lager derude til forholdsvis hurtig levering. Ja.

Morten: Okay. Hvad er så din baggrund? Nu siger du, du kom med i det der for fire-fem år siden. Hvad har du arbejdet med før? Har det altid været noget med byggeri at gøre?

Martin: Ja, det har været byggeri og miljø. Jeg har arbejdet med, det var egentlig, fordi jeg fik en opgave i mit daværende firma. På daværende tidspunkt arbejdede jeg lidt med miljø i forhold til affald. Og der skulle vi have lavet et rensningsanlæg med vand. Og så syntes jeg, det var mega spændende med det her med, hvordan vi kan, hvad vi kan gøre ved vand og passe på det og ting og sager. Og så kendte jeg så Per, der var i gang med det her, og jeg syntes, det var spændende, og så blev vi enige om, at det skulle vi prøve at arbejde lidt mere med sammen.

Hvorfor regnvand giver mening

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Hvorfor er det egentlig overhovedet, at vi skal tale omkring det her i dag? Hvorfor er det egentlig, at det her med regnvandsopsamling overhovedet er et emne?

Martin: Jamen, sådan ganske kort, så er det jo, fordi vi synes, at man ikke skal bruge drikkevand til at skylle sine toiletter i. Det er, fordi det giver ikke meget mening at vande sin have med drikkevand, som jo er pumpet op, pumpet ud i foruden, der så også er kalk i, der ikke er bedre for planterne. Så det er egentlig det der med, at i bund og grund er det ikke så logisk, som det overhovedet nærmest kan være.

Morten: Så det er simpelthen for at passe på vores drikkevand. Det er det, der er den drivende faktor i det her?

Martin: Ja. Ja. Det var det, da det startede. Det var: "Åh, vi bruger så meget drikkevand på ting, som altså bare..." Hvis man tager toiletskyl, det er jo 28 % af vores forbrug i en husholdning. Det er vores toiletskyl. Og det bruger vi vores drikkevand til. Og så er der jo nogen, der tror, jamen så ryger det så på rensningsanlægget, og så bliver det så brugt igen, men sådan, det er jo pumpet op nedefra og det hele, så der er jo ikke så meget at komme efter. Og så selvfølgelig i takt med, at man ikke ved, hvor meget grundvand, og hvor bliver vi ved med at have, og det kan man jo aldrig vide. Så synes vi også, som FN's verdensmål jo siger, at man skal passe på vores ressourcer. Og der kan man sige, at tage vores gode drikkevand i Danmark, som vi har, der er så godt, og så skylle det ud i toilettet, det er i hvert fald ikke at passe på vores ressourcer, synes vi.

Morten: Nej, lige præcis.

Sådan fungerer et regnvandsanlæg

Morten: Så prøv lige at høre, hvis vi lige skal starte sådan helt basalt på tingene, så den måde, som et traditionelt vandanlæg i et hus er, det er jo, at vandet kommer ind fra vandværket. Der er en stor ind. Og så kan det blive varmet op af noget fjernvarme eller tilsvarende. Og så ryger det ud til både drikkevand og til toilettet eller til vaskemaskinen og så videre, ikke?

Martin: Ja.

Morten: Men der findes en anden løsning, og det er jo den her med, at man kan samle vand op. Så kan du ikke prøve at fortælle lidt mere, eller prøve for dem, som ikke kender jeres løsning, hvad er det rent faktisk, det her det gør?

Martin: Jamen, altså vi har jo selvfølgelig løsninger til forskellige behov. Vi har det, der starter med, at man bare har en tønde koblet til nedløbsrøret og bare bruger til lidt havevanding. Det er jo ofte eksisterende huse, hvor den anden løsning er meget dyrere med at begynde at grave ned i, fordi det er jo den, kan man sige, jeg synes, man skal have i et nybygget hus. Det er jo, hvor man har vandet, der løber direkte fra sit tag, direkte ned i tanken, hvor det første, det møder, det er et filter, der sikrer, at der ikke kommer skidt ned i tanken. Tanken står og er gravet ned i jorden. Det vil sige, den står på den rigtige temperatur, hvilket gør, der ikke er bakterievækst og sådan noget. Der er ingen sollys, hvilket også gør det. Så har vi noget roligt tilløb i tanken, så vi sikrer, at skulle der komme noget i tanken, så falder det enten til bunds eller ligger i toppen. Vi suger kun midt imellem, så vi har det helt gode vand. Når tanken er fyldt, løber det så videre. Oftest i dag er det jo til faskiner, altså det vil sige i bund og grund et tomrum i jorden, hvor vandet siver væk. Og fordelen ved at have en tank inden faskinen gør også, at du har meget længere levetid på din faskine, der jo gennem årene bliver ringere og ringere på grund af skidt. Men på grund af du har tanken først, så har du ikke skidt i faskinen. Så når du så har det der rene regnvand i din tank, så sætter man fra sit teknikrum en sugeslange ud til tanken, hvor vi simpelthen suger det her gode vand op. Og inde i teknikrummet, der har du så, det kan selvfølgelig bygges op på lidt forskellige måder, men de fleste af dem, det er, hvor man har det, vi kalder et vandværk inde i teknikrummet, som suger vandet fra tanken ind i det her vandværk og ud til toiletterne. Når det så er, at foruden den sugeslange, vi har ude til tanken, har vi også en sensorledning, som fortæller, om der er vand eller ikke vand i tanken. Når den så siger, nu har vi ikke vand i tanken, så skifter den automatisk over og kører på drikkevand.

Morten: Ja, okay. Så det er ikke sådan, at man løber tør for vand. Det er egentlig det, du siger der?

Martin: Ja, ja. Og der var to ting i det. Man løber ikke tør for vand, og i det der vandværk, der er der et lovpligtigt luftgab og nødoverløb, så man sikrer, at dit regnvand aldrig kan komme i kontakt med dit drikkevand, i forhold til bakterier og alt muligt. Så det er et lovkrav, men det er jo bare for, at det er helt sikkert, at der er styr på den del af det.

Morten: Og man kan sige, i et nybyg er der jo ikke, foruden det, skal der ikke laves meget mere. Fordi så har du jo dine fordelerør siddende med for eksempel et rør, der går direkte ud til toilettet. Og så tager man jo det rør og sætter over på det her vandværk i stedet for, og så er man kørende den vej. Så skal man selvfølgelig have en fordeler på der, fordi du vil måske gerne have det også ud til flere toiletter og ud til din vaskemaskine. Toilet og vaskemaskine, det er jo det, man i Danmark i dag må bruge det til, som det er lige nu. Men i andre lande må man jo godt bruge det til mere. Men det er sådan, det er i Danmark i dag.

Martin: Hvad bruger man det til ude i udlandet? Hvad mere må man bruge det til?

Morten: Jamen, i Holland har de for eksempel et filtersystem, så kan man bruge det til alt i sin husstand, på nær at drikke.

Martin: Nå? Og i Belgien må du bruge det til at gå i bad i også.

Morten: Ja, okay.

Rørføring, tagtyper og begrænsninger

Martin: Nå. Jamen, det lyder jo ret interessant, kan man sige, men der må være en del, altså udover at man skal lave investering i selve anlægget, så er der vel også noget, hvad kan man sige, nogle hensyn eller noget, man skal gøre, når man så skal bygge huset. Altså, det her med de forskellige rør ude til toiletterne og sådan nogle ting, der skal bygges. Men selvfølgelig, hvis det er i teknikrummet, så er det jo egentlig bare at koble det på derude. Det er også det, jeg hører dig sige, ikke?

Morten: Jo, jo. Det er egentlig for at sige, det er ikke alt muligt i huset, der skal laves om. Det er egentlig det, der er vigtigt, fordi man tror mange gange, man skal have ført ekstra rør eller noget. Nej, man skal bare tage det rør, man har ført, over på sit vandværk, og så er man kørende.

Martin: Ja, okay. Nu siger jeg bare, der er jo arbejde med det hele jo, men det er ikke flere rør, der skal til at trækkes.

Morten: Nej, lige nøjagtigt.

Martin: Er der noget med, man så skal være opmærksom på? Altså, er der nogle forskellige tage, man kan bruge, eller er der nogen, man ikke kan bruge? Er der nogle begrænsninger i det der?

Morten: Altså, man kan sige, det meste af det, vi leverer til, det er jo nybyg. Og i nybyg må man jo ikke bygge med asbesttage, men asbesttage må man ikke bruge til opsamling. Derudover så er der tagpap, hvor man skal være opmærksom på, at som jeg nævnte her til at starte med, var der noget det første vand møder inde i tanken, det er et filter. Og det skal jo så renses oftere det første års tid med tagpap. Det er den ene ting med tagpap, og den anden ting, det er, at det kan give lidt farve i vandet, fra betonen. Og det er cirka et års tid, så er det væk. Men alle målinger og alle rapporter, der ligger, de siger, der er ikke nogen grænseværdier på det her vand, der overstiger noget, der er noget problem. Så det er jo Teknologisk Institut, der har lavet de her anvisninger. Ellers så er det jo kun taget, du må tage fra. Man må ikke tage fra andre arealer, fordi der er man jo ikke sikker på, hvad det er, der lige pludselig er på de arealer. På taget er vi jo sikre på, det er kun de ting, det nu kan være. Selvfølgelig kan der være en fuglelort, men det har Teknologisk Institut undersøgt og ting og sager, så der ved vi, hvad det er, der er derfra. Så det er, og ellers så kan man sige, i forhold til tagtyper, så er det jo kun et spørgsmål om, det er jo klart, jo mere hældning du har, og jo glattere et tag du har, jo mindre fordampning når der faktisk at komme, og mere vand får du i tanken. Men det er jo småting.

Martin: Men det skal vi også lige ind på, men jeg tænker, jeg bliver lige nødt til at spørge til sådan noget som sedumtag, fordi det nævner du ikke. Det er noget, vi har overvejet at få her. Vil man kunne bruge en regnvandstank på det?

Morten: Ja. Det kan du godt. Det, der bare er med sedumtag, det er, at du har en meget højere fordampning. Men i bund og grund er sedumtag jo bygget til, at når der kommer et stort regnskyl, så ligger det sig der, og så siver det lige så stille ned. Så det er jo egentlig, i bund og grund, det meste af det er en forsinkelse af regnvandet. Så det kommer jo stadigvæk i kloakken eller i tanken, men forsinket. Men når det så er sagt, så er der cirka 20-30 % mere, altså vi snakker næsten 40 % fordampning på det vand, der kommer ned. Så kan man sige, har du 100.000 liter vand, der kommer ned, så er der kun de 60.000 liter, der kommer i tanken.

Dimensionering og eksempel fra Mortens eget byggeri

Martin: Ja, okay. Men det her må jo også handle om størrelsen. Nu talte du lidt omkring, at jo mere glat det var, jo mindre fordampning var der. Men det må også handle omkring størrelsen på taget. Det må jo også have en stor påvirkning. Er der nogle steder eller nogle grænser for, hvor det giver mening at etablere det, eller hvor det ikke giver mening at etablere det?

Morten: Ja. Man kan sige, har man de her tiny houses, som vi har en del af, vi leverer til, hvis det kun er selve tiny houset, hvor vi er nede på 30 kvadratmeter, så er det simpelthen for lidt. Fordi det, der sker, hvis tanken er tom, så slår den jo automatisk over på drikkevand. Det gør jo også, for at du kan have det lovligt, så tager du trykket af dit drikkevand for at pumpe det op igen. Og derfor kan man sige, hvis du har så lidt vand, at du har til 20 % af dit forbrug, så synes jeg, man skal vælge en anden løsning, hvor man kun har noget til lidt haveforbrug. Også i forhold til de udgifter. Men ellers så er der ikke så meget der. Man regner jo tankstørrelsen ud efter to ting: enten hvor meget vand, man bruger, eller hvor stort et tagareal, man har. For det kan jo godt være, man bruger sindssygt meget vand, men har et lille tagareal, og så skal tanken være regnet ud efter tagarealet. Fordi der er jo ingen grund til at have en stor tank, hvis du ikke har et tagareal, der kan give mere vand. Omvendt kan du også have et stort hus, men et forholdsvis lille forbrug. Og så er der ingen grund til at have en stor tank til det her store tag, hvis du ikke bruger særlig meget vand.

Martin: Nej, det er klart. Og når man egentlig har fundet ud af de to ting, som det står inde på vores hjemmeside i forhold til udregningen af det, ellers så er man selvfølgelig altid velkommen til at ringe. Vi vil meget gerne hjælpe. Men når man så har fundet ud af det, så har man jo så den tankstørrelse. Der er der nogle gange, der siger, jamen okay, vi vil gerne have den lidt større. Det er der jo flere og flere af vores kunder, der gerne vil have, fordi perioderne siger alle jo, at de bliver længere og længere med tørre perioder, og perioderne med regn bliver større og større, eller i hvert fald mængderne bliver større.

Morten: Ja, lige præcis. Prøv at høre, jeg har slet ikke nogen idé om, om det kunne give mening for os. Nu plejer vi som regel ikke at bringe vores eget byggeri sådan ind i podcasten, men jeg kunne egentlig godt tænke mig at prøve at gøre det her. Vi taler om at bygge, vi ender med at få, vi bygger i to etager. Der er nogle udsigter på vores grund og sådan nogle ting. Og vi får en overetage på cirka 80 kvadratmeter. Vi er to personer i husstanden. Så er der selvfølgelig en underetage også, den ligger på de der 110 kvadratmeter eller et eller andet. Det bliver cirka størrelsen på vores hus. Kan det overhovedet give mening at etablere noget der? Kan vi opsamle nok vand på de der, jeg tænker, det er jo kun på de øverste kvadratmeter, på de 80 kvadratmeter, at det kunne give mening. Kan vi overhovedet opsamle nok vand der til at dække forbruget for to personer?

Morten: Det kan man godt, ja. Det kan man godt på 80 kvadratmeter til to personer, men heller ikke meget mere.

Martin: Men vil man så, nu har vi jo så et dæk på overetagen, hvor der også vil være noget terrasse og sådan noget. Typisk vil det vel være lagt oven på noget beton eller tagpap eller sådan noget. Men der må man ikke opsamle fra, eller hvordan er det forstået?

Morten: Nej, det må man ikke. Så det vil kun i det her tilfælde være fra øverste etage, at vi rent faktisk ville kunne opsamle fra. Og man kan sige, det der er, det er jo, at casen omkring det her i forhold til tilbagebetalingstid, den svinger jo meget. Men det er klart, om du har 150 kvadratmeter i grundplan, du kan samle op fra, og er fire mennesker, eller om du, ligesom i jeres tilfælde, har 80 kvadratmeter tag og to mennesker. Der kan man sige, investeringen er næsten den samme.

Morten: Og derfor kan man sige, at hvis man kigger på tilbagebetalingstiden, kan det så betale sig, jamen så er det klart, så har vi en bedre case, når vi taler 150 kvadratmeter og fire personer. Det er klart. Men til 80 kvadratmeter kan I cirka samle op til to personer til toiletskyl og tøjvask.

Martin: Ja, okay.

Morten: Ja. Det er cirka deromkring. Altså, man kan sige, investering er den samme, om man er lille eller stor, og derfor kan man sige, jo større tagareal, jo mere vand du bruger, jo bedre er det. Men man kan sige, en dansker bruger cirka omkring 106 liter vand om dagen. De 28 % af dem, det er til toiletskyl. Så har vi 14 % til tøjvask. Det vil sige, at det er omkring 45 liter, en person bruger til de to ting, man må bruge det til i Danmark. 45 liter, og I er to personer, det vil sige, 90 liter om dagen bruger man, hvis man er to personer.

Morten: Og det ganger vi så med, man skal cirka have til tre uger. Det er omkring 1800 liter, man skal have i en tank. Det vil sige, man skal have en 2000 liters tank for at kunne have til tre uger. Nu har vi så ikke taget, hvis man vil have lidt til haven. De fleste vil jo rigtig gerne også, når man nu er i gang, have det til haven og måske til bilvask og alle de ting. Det er jo super godt vand. Det er jo kalkfrit. Så bilvask, vinduesvask, rengøring i det hele taget, du bruger jo en tredjedel sæbe i forhold til ellers. Og så kan man sige, 80 kvadratmeter tag, det er jo selvfølgelig lidt afhængigt af, men med 80 kvadratmeter tag, og så afhængigt af hvor i Danmark, det svinger jo omkring fra 650 til 750 mm nedbør om året, men på det tag vil der så lande omkring 60.000 liter. Og det er vores kunder oftest bliver overrasket over, faktisk hvor meget vand, fordi på 80 kvadratmeter lander der 60.000 liter om året. Folk er ofte overrasket over, hvor meget vand de bruger, for eksempel til haven, hvis man ikke lige har sat sig ind i det, og så hvor meget vand der kommer. Så du har 60.000 liter. Hvis man sådan lige siger de der 90 liter gange med 365, så er det 32.000 liter, bruger I på jeres toiletskyl og tøjvask. Så der er jo egentlig fra de 30.000 og op, så har vi ikke taget fordampning med, nu er det bare lige hurtigt for at sige, kan det dække det? Ja, det kan det. Og der er også lidt ekstra. Så der vil jeg jo nok anbefale for eksempel en 3.000 liters tank, og så I har lidt til jeres have også ved siden af.

Martin: Ja, lige nøjagtigt. Men det er jo klart, jo mere man kan koble på, jo bedre er casen.

Morten: Ja, ja, men det er klart.

Martin: Nå, interessant. Vi har selv overvejet det. Vi ved ikke noget om det her. Det var også derfor, det var interessant at få dig ind i podcasten og fortælle noget omkring det her. Så jeg tænker også, den her beregning her, jeg er også lige inde på jeres hjemmeside og kan anbefale, at man går ind. Der ligger nogle måder, man kan beregne på det her på.

Vedligeholdelse, placering og afledning på egen grund

Martin: Martin, hvordan med vedligehold af sådan noget anlæg her? Nu er vi jo ikke dem, der har lyst til at gå og bruge en masse af vores kostbare fritid på det. Så hvordan gør man det?

Morten: Jamen, der er jo selvfølgelig lidt, det skal man jo være klar over. Tager man sit drikkevand, så er der jo ikke noget. Og her er der jo lidt mere. Så man siger, at vi har et filter. Det første regnvandet møder i tanken, det er det filter. Og det skal renses efter behov, og typisk en til tre gange om året.

Martin: Okay.

Morten: Og det tager fem minutter, men det ændrer jo ikke på, at det skal gøres. Derudover anbefaler vi, at man ikke har et sandfang først, fordi i et sandfang kan vandet godt stå og blive lidt dårligt. Vi vil gerne have det direkte over i tanken og så sortere blade fra. Det betyder også, at der vil være lidt udfald i tanken, så hver 5.-10. år, efter behov, der skal tanken så renses enten med en kloakskovl eller en vandstøvsuger. Man går ned i og gør det.

Martin: Ja, okay. Og det er selvfølgelig også, hvis man sørger for at rense sit filter, jo bedre er det jo, jo oftere slipper du for at komme ned i tanken og skal gøre det. Så der er jo lidt arbejde, men i forhold til hvor meget det drifter, så er det jo begrænset.

Morten: Ja. Prøv at høre, så den her tank her, er der nogle ting, man skal være opmærksom på i forhold til, hvor den bliver smidt ud i haven? Fordi jeg tænker, der kommer også et dæksel på den her på toppen, som man kan komme ned i tanken. Er det rigtigt?

Morten: Ja. Der er et dæksel, som man kan komme ned i og have filteret derinde under. Hvis man ikke ønsker det, så er der mulighed for at bygge filteret uden for tanken.

Martin: Okay. Men hvor vil man så typisk gøre det? Vil man typisk gøre det lige under nedløbsrørene, eller hvor vil man placere den her tank henne?

Morten: Ja. Typisk så tæt på huset som muligt. Fordi jo længere væk du kommer fra huset, der har du fald på dine kloakrør. Så jo længere væk du kommer, jo dybere skal du ned med tanken. Og det er der ikke noget andet i end, at det koster penge. Så derfor så tæt på huset som muligt. Der er også den anden ting, det er, at anlægget står derinde og suger ude fra tanken. Og kommer du over 12-13 meter væk fra anlægget og ud til tanken, så kan den ikke suge så langt. Den har masser af tryk. Sådan en pumpe har masser af tryk. De har sværere ved at suge. Så skal man have en hjælpepumpe ud. Så det er også en udgift der, man kan spare ved at lægge den tæt på, foruden det der med at grave den ned.

Martin: Ja. Hvordan er det, fordi jeg forestiller mig, når vi bygger huset her, så vil der jo typisk være nogle afløb i hver sin ende af taget. Det er der i hvert fald på det, vi har i dag. Trækker man så den ledning hele vejen rundt om huset og så ned i tanken, eller hvordan gør man det?

Morten: Ja. Ja, det gør man.

Martin: Så det vil sige, at der kommer til at gå en kloakledning hele vejen rundt, hvor den tager det her regnvand.

Morten: Ja. Men typisk så gør man jo det alligevel, fordi typisk, nu siger jeg typisk, jeg har ikke, men hvis du siger 70 % af alle huse i dag skal aflede til egen grund, så skal du jo alligevel oftest have det den vej ud til din faskine.

Martin: Ja. Så det er det her med separat kloakering, altså med at man ikke må putte regnvand og forbrugsvand i samme kloakrør?

Morten: Nej. Det er, hvor man har kloakrør, hvor man må putte sit regnvand i et rør, og så sit kloakvand i det andet. Det er separat. Men der er mange steder, hvor man slet ikke må komme af med sit regnvand. Og så er det afledning på egen grund eller LAR-løsning, lokal afledning. Så der skal du have den ud i faskinen, og den lægger man typisk ude i haven.

Martin: Ja, okay.

Morten: Og så er det jo snildt lige at have tanken inden, hvilket også gør, at du får mindre skidt ud i faskinen, og den holder længere. Oftest er der lidt problem med faskinerne, efter årene går, bliver den ringere og ringere, fordi der kommer mere skidt ud i den. Det oplever du jo ikke så meget, hvis du har en tank foran den.

Martin: Nej, okay. Fordi den er bedre til at tage alt skidt i, selvfølgelig fordi du har det filter.

Morten: Ja.

Økonomi, tilbagebetaling og forsyningssikkerhed

Martin: Lige nøjagtigt. Hvad vil man ellers, altså de folk, der... Jeg kan jo se, der er mange fordele i at vælge sådan en regnvandstank her. Jeg er også ret overbevist om, at vi kommer til at overveje det. Om vi kommer til at vælge det, det ved jeg ikke endnu. Men hvad er så de største årsager til, at folk vælger det fra? Kan du sige noget om det?

Morten: Ja, det er desværre økonomi. Altså, det er økonomi, der bliver fravalget af den her løsning.

Martin: Ja.

Morten: Fordi vi møder ikke nogen på vores vej nærmest, der ikke siger, giver det god mening at skylle vores toiletter i drikkevand eller i regnvand? Den er der ikke mange af. Problemet, det er økonomien i den, fordi vores drikkevand i Danmark er så billigt. Så derfor har du oftest en lang tilbagebetaling. Det afhænger så godt nok meget af fra kommune til kommune, om de vil have måler på det vand, du bruger på toilettet og have afledningsafgift af det. Det er jo sådan, at vandet, man får ind, når man får en kubik drikkevand ind, så betaler du for vandet, men du betaler også samtidig for at komme af med det. Derfor kan man sige, at når man vander med det, så er der jo rigtig mange penge at spare ved at bruge regnvand, fordi der betaler du både for vandet, men også for at komme af med det, selvom du egentlig bare putter det ud i haven.

Morten: Så hvis kommunen eller forsyningen vil have måler på det, man bruger på sit toilet, og det man bruger i vaskemaskinen, så er det kun den billige del af vandet, man sparer, og så har man jo en lang tilbagebetalingstid. Og så kan man sige, hvad er lang? Jamen, det er derfor, det nogle gange er svært helt at sige, fordi det er jo, som jeg siger, om man er to mennesker i et hus eller fire mennesker. Det koster næsten det samme at lave. Men så er det i hvert fald plus 20 år eller sådan noget.

Martin: Ja, okay. Ikke også. Det er den, vi kigger. Vi talte også lidt omkring det her med vandmåleren, før vi hoppede ind i selve podcasten. Og det du også sagde der, det er, det vil altid være en god idé lige at tage fat på sin kommune eller på sin forsyning og så prøve at spørge dem, om de vil have vandmåleren på. Og hvis det er, de vil have vandmåleren på, så vil det typisk være en meget stor udgift, der vil tage mange år at tjene hjem, hvorimod hvis der er lidt mere pragmatisk tilgang til det, lidt mere bæredygtig tilgang til det fra kommunen, så vil det bedre kunne svare sig at lave den her investering.

Morten: Ja. Lige præcis. Og man kan sige, at når vi nu snakker om økonomien, det er jo alt sammen noget, man kigger ud i, og sådan er det jo, når man bygger et hus. Det er de priser, vi har nu, og regner efter. Men man kan jo sige, der er jo oftere og oftere, hvor man hører om forsyning, om vandværker, der overskrider nogle af de der grænseværdier. Så man kan sige, man har jo selvfølgelig lidt en forsyningssikkerhed også i, om der er perioder, hvor man ikke har måttet kunne vande eller bare kunne bruge vand i det hele taget. Jeg tror, det var to gange sidste år, hvor for eksempel, jeg tror, det var Farstrup Kommune, var den ene gang, hvor de sagde, at man ikke sådan skulle bruge vand. Så man kan sige, på den måde har man jo lidt forsyningssikkerhed i det også, og priserne er selvfølgelig taget ud fra de priser, vi har i dag.

Martin: Ja, lige nøjagtigt. Så der kan jo være lidt der, der indhenter det der.

Outro: Bedste råd og hvor man kan læse mere

Martin: Martin, ved du hvad, jeg er blevet meget klogere på regnvand i dag. Tak for det. Hvis du skulle give sådan et godt råd til os som nybygger, hvad skulle det være?

Morten: Jamen, jeg synes, at det er en del af vores kunder, der gør, men jeg synes, at det er så vigtigt, at man tænker økonomien ind efter man har bygget. Hvor man kan sige, det her er jo en af de ting, hvor man alle årene har den her besparelse. Og det er jo uanset, om det er solvarme eller de der driftsomkostninger. Dem har vi rigtig mange af, der kigger meget på, når de bygger. Men det ændrer jo ikke på, at man selvfølgelig også skal forsøge at kigge på de rigtige materialevalg og sådan nogle ting, når man bygger, men også hvad der kommer bagefter, synes jeg også er vigtigt.

Martin: Ja, lige præcis. En ting, det er vel driftsudgifterne. Noget andet, det er jo egentlig selve forbruget i sig selv, altså hvad for et bidrag vi har, hvad vi egentlig tager fra vores moder jord, ikke?

Morten: Jo. Jo, jo, jo.

Martin: Mega godt. Martin, hvis man skal følge jer og læse mere om regnvandstanken, hvor skal man gøre det henne?

Morten: Det er inde på vores hjemmeside, og den er regnvandstanken.dk. Der står meget mere om det, og som sagt, ellers så er man altid velkommen til at ringe og få en snak.

Martin: Ved du hvad, og jeg har også været derinde i dag og lært endnu mere omkring regnvand og regnvandsopsamling. Sociale medier, kan man finde jer nogle steder der?

Morten: Ikke så meget. Vi er mest i vores hjemmeside og så til at have dialogen med kunden, fordi projekterne, der er jo næsten ikke et projekt, der er ens. Nu er jeg lige ved at overdrive lidt selvfølgelig, men det er bare meget forskelligt fra case til case.

Martin: Ja, lige nøjagtigt. Der er en åben for en snak eller at kigge, der står de fleste svar på de fleste spørgsmål derinde, men ellers så ringer man bare.

Morten: Ved du hvad? Det linker vi op til i shownotes her, og så håber jeg, og pøj pøj med at få samlet en masse vand op og få det sendt på en god, bæredygtig måde ud i græsløvet.

Morten: Tusind tak. Og tak fordi jeg måtte være med.