Sådan holder huset værdien

Intro: Velkommen og præsentation af Lena

Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter den nybyggerdrøm. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at være kommet i gang med vores drømmevilla. I denne podcast inviterer vi andre nybyggere, rådgivere og leverandører, ja, alle, der har noget på hjerte om byggeri, til at dele deres erfaring. Mange nybyggere er bange for at bygge noget, der ikke holder værdien over tid. Derfor har jeg inviteret Lena fra Nybolig i Padborg, hende du kender fra Hammerslag, til at snakke omkring det her med, hvad er egentlig det, der øger værdien med en bolig? Vi kommer til at snakke om plantegning, størrelse, bæredygtighed, alle mulige temaer, der kan påvirke prisen.

Morten: Lena, velkommen i Drømmevillaen.

Lena: Tak, Morten, for invitationen.

Morten: Jamen det er simpelthen bare mig, der takker, og jeg har virkelig glædet mig til at få talt med dig i dag omkring det her med, hvordan bygger man noget, der egentlig også holder en værdi i fremtiden. Jeg ved, det er et af de største spørgsmål, de fleste nybyggere egentlig sidder med. Men inden vi hopper ind i samtalen, så lad os lige høre, hvem du er, og hvad det er, du går og arbejder med?

Lena: Ja. Mit navn er Lena, og jeg er ejendomsmægler, indehaver af Nybolig nede i Padborg i det sønderjyske. Og der er måske nogen, der har set mig i Hammerslag. Der har jeg været gættende mægler de sidste seks år.

Morten: Måske en eller anden, der har set dig der, ja. Det kunne jeg godt tænke mig. Ej, det bliver vi lige nødt til at høre. Hvad er det for en oplevelse, du har haft derinde? Det må da have været mega spændende at komme rundt og se de huse.

Lena: Ej, det er simpelthen så sjovt. Det er simpelthen så sjovt at være med, man får jo fornøjelsen af at se, for det første, rigtig mange forskellige dele af vores dejlige land. Men selvfølgelig også de vildeste huse i enhver facon, både de store, de små, de dyre, de billige. Så det er jo en gave at få lov til at være med i.

Morten: Er det ikke mega svært at gætte den pris? Det er jo selvfølgelig dit job, men jeg ville være udfordret på det.

Lena: Altså jeg vil faktisk ikke engang sige, det er mit job, fordi så er jeg virkelig ringe til mit job en gang imellem. Det er jo rent gætteri. Når vi kommer ud, så er det jo områder, som vi ellers aldrig bevæger os i. Så vi ved jo heller ikke på forhånd, hvor vi kommer hen, så der er jo ingen chance for at forberede sig eller for den sags skyld at snyde, fordi vores telefoner bliver jo taget fra os. Så det er no mercy.

Morten: Så det vil sige, at hvis I stod med den samme opgave lokalt, nu spørger jeg mere ind til ejendomsmæglerjobbet, så hvis det var noget, der lå nede i Padborg, så er du inde i dit job. Så ved du, hvordan det hænger sammen?

Lena: Absolut. Ja, 100 procent. Så det er meget omkring lokalkendskab, som mæglerjobbet selvfølgelig også handler om.

Morten: Ja.

Lena: Helt nøjagtigt. Simpelthen.

Morten: Spændende. Nå, men ind og se Hammerslag for dem, der ikke kender det, og så hilse på dig der. Så, Lena, det her med, hvordan holder huset værdien over tid? Det er jo egentlig det, jeg pitchede for dig og kunne egentlig godt tænke mig at prøve at få en snak omkring det i dag.

Hvad holder værdien over tid?

Morten: Hvis jeg skal prøve at flyve lidt ind til det, så er det jo et af de største spørgsmål, man står med som nybygger. Og også et spørgsmål, som Ellen og jeg har i forhold til vores husbyggeri. Og når vi oplever sådan noget som en gammel klassiker som Utzons hus, som jo har været eksemplet for os, vi egentlig har brugt også igennem podcasten og vores drøm, jamen tænk sig, hvordan man som et visionært menneske tilbage for mange år siden har designet og tegnet et hjem, som er så relevant, som det overhovedet kan være i dag. Og det er selvfølgelig et mega nemt spørgsmål, jeg stiller dig, Lena. Så hvordan gør man det?

Lena: Ja, det er så nemt et spørgsmål. Jeg tænker, det er faktisk ikke absolut at planlægge, hvordan man kan bygge den næste klassiker eller noget, der stadigvæk er bæredygtigt om 100 år. Det er lidt ligesom at købe aktier eller vinde i lotteriet. Hvad er det, der stadigvæk er interessant om så mange år? Så det er jo næsten om at kigge i en glaskugle frem. Men hvis man tager udgangspunkt i, hvad det er for nogle kunder, man har at gøre med, og hvad det er for nogle kunder, man også i fremtiden har med at gøre, så skal der jo også differentieres. Fordi den kundegruppe, vi ser i dag, det er jo den der typiske familie, måske med to-tre børn, som skal finde et hus. Det er jo nærmest størstedelen af de kunder, vi møder. Men trenden går jo også lidt derhen, at der er folk, der flytter fra hinanden, altså ægtefolk, der bor hver for sig, og der er jo så meget, der lige pludselig spiller ind der. Så derfor er det meget svært at forklare, hvad det næste skulle være.

Morten: Jamen det kan jeg godt forstå, og jeg havde håbet lidt på, at man kunne kigge bagud og så sige, hvad er egentlig det, der øger værdien ved et salg i dag? Og så håber jeg jo på, at vi taler om, jamen det skal være så stort, eller det skal være så småt. Er det sværere end som så?

Lena: Jamen altså, det er nok noget nemmere at sætte nogle ord på, vil jeg sige. Fordi hvis vi kigger tilbage i tiden, sådan 50'erne, 70'erne, hvad der er bygget i 00'erne, så kan vi jo se, at det, der stadigvæk sælger bedst, det er jo den her standardindretning. Altså med nogle børneværelser, med et åbent køkken. Det som folk gerne vil have i dag, er jo noget, som de kan bruge i forhold til familien. Og så kan man sige, er det så det mest spændende at bygge? Det er det måske ikke engang. Så når man tænker på at bygge nyt, så er for mig den der tanke med, hvordan værdien kan holde, ikke umiddelbart noget, der hænger sammen. Fordi man bygger jo også nyt for at udvikle ens egen drøm. Og hvis man så drømmer om noget, som mange folk drømmer om, og det dermed kan holde værdien, er det jo bare win-win. Men anbefalingen vil nok være, at man går efter det, som man selv rigtig gerne vil have, ligesom Utzon også har gjort i sin tid. Han har jo bygget det for sig selv. Han har jo ikke tænkt, hvad er det mon værd om 50 år eller 100 år? Han har jo bygget sådan, som han vil have det, med meget lysindfald og sådan. Det er jo nogle ting, han har lagt vægt på. Men hvis jeg kigger på, hvad der sælges godt i dag, så er det jo noget med lysindfald, man skal tænke på. Det er en størrelse på omkring de 150 kvadratmeter, vil jeg sige. Der skal nok være lidt børneværelser. Det må ikke være for egoistisk indrettet. Og så nogle materialer, der holder.

Størrelse, planløsning og egoistbolig

Morten: Vi har faktisk sådan lidt en drøm om, at det ikke nødvendigvis skal være for stort, det vi skal bygge. Men vi er faktisk også bange for at bygge for småt, fordi det måske ikke er relevant for en kommende børnefamilie at flytte ind i. Så en af de tanker, vi har tænkt, det er, at man måske egentlig godt kunne planlægge lidt et byggeri til at sige, jamen vi bygger noget, der passer til os, men vi laver nogle tegninger eller tænker et påbyg, man kan lave på huset, og måske forbereder nogle af tingene til det. Vil det være en anbefaling, som du vil bekræfte?

Lena: Det er mega godt tænkt. Lige præcis. Jeg har faktisk også nogle huse til salg, som er bygget i 2017 meget egoistisk med et soveværelse og et børneværelse. Men det børneværelse er indrettet på den måde, at det er meget nemt lige at knalde en væg op, for at sige det på godt dansk. Der er forberedt til stikkontakter, til vinduer og døre. Alt det ligger klart. Og der har kunderne nemmere ved at se, nå okay, det er ikke mere end bare det. Og stadigvæk har kunden, der har bygget, fået opfyldt deres drøm om, hvordan de skal bo.

Morten: Ja, lige præcis. Vi har ikke behov for børneværelserne. Så det er netop en af de ting, vi har talt om. Værelserne kommer. Vi har brug for et kontor og sådan nogle ting, men vi har i bund og grund ikke brug for at indrette det til børn. Men vi skal jo heller ikke bygge egoistboligen, som du også taler om, hvor der ikke er plads til de her ting. Så det er i hvert fald en ting at tage med sig.

Lena: Men på den anden side kunne netop det her med at have en egoistbolig også være med til at hæve værdien igen, fordi der ikke er så meget til salg i den størrelsesorden. Altså lige så snart du skærer dig lidt ud fra hovedudbuddet, er det jo, jeg vil måske ikke lige kalde det liebhaveri, men det der med, at man tør at være lidt anderledes, det kan jo både gå i den rigtige retning med, at du kan få mere for dit hus. Altså kvadratmeterpriserne er jo også højere, når det er i de mindre områder, end hvis det er mange flere kvadratmeter. Det behøver ikke altid at være negativt overhovedet.

Morten: Nej, lige nøjagtigt. Og det er jo også det der med, når vi har skullet sælge nogle boliger, jamen der skal jo kun én køber til, og én der vil give prisen. Det er jo egentlig det, det handler om.

Lena: Netop. Lige præcis.

Materialer, vedligeholdelse og bæredygtighed

Morten: Du nævnte det her med materialer. Det er jeg blevet nødt til at sætte lidt flere ord på. Hvad er det for nogle materialer? Kan man sige noget gængs eller noget generelt omkring materialer?

Lena: Ja. Altså, selvfølgelig, det er en kæmpestor del, som folk tænker på, når man skal til at bygge, og når de vælger nogle huse. Det skal være vedligeholdelsesfrit for dem i dag. Folk har ikke tid til at male det store udhæng. De har ikke tid til at slibe og gøre en masse ved husene. De vil gerne have det nemt. Og så kan man sige, nemt, hvad er det så? Det kunne være noget Iverplank i gavlene. Det er jo ikke særlig dyrt, men om det så er med til at øge en værdi på et hus, det er jo så det igen. Altså brug lidt ekstra, brug lidt krudt på at få nogle stilede ege-træsplankegulve eller hvad det er. Det er bare spidsenklasse, når man så kommer ind og skal fremvise det. Det har også noget med stemning at gøre. Selvfølgelig er det nemt at have et vinylgulv, netop børn, hund, hvad det nu kunne være. For størstedelen af befolkningen vil det nok være det rigtige. Men hvis vi tænker på, hvordan vi kan adskille os fra andre huse, der er til salg, så er det netop ved at gøre noget ekstra med et fint glaseret tegltag. Det er også igen en smagssag, om man er til det. Men det kan der i hvert fald anbefales frem for, at der kommer et lige så fint, dog billigere eternittag på. Men det er bare en anden kvalitet.

Morten: Så de lækre materialer taler du om her. Eller måske ikke engang nødvendigvis de lækre, men måske også dem, der er nemmere at vedligeholde. Der er en balance i det, hører jeg dig sige.

Lena: Jo, lige præcis. Få en balance. Selvfølgelig kan man sige, når du har børn og hund, de ødelægger måske et trægulv. Men du kan jo slibe det ned igen, og så har du samme værdi, og det er nemmere at vedligeholde frem for, at der kommer et rids i noget akustikgulv, noget vinylgulv eller noget laminatgulv. Altså, så står det til udskiftning lige pludselig. Og så kommer der jo noget bæredygtighed ind over det, som så går tabt.

Morten: Lige nøjagtigt. Og bæredygtighed, det er jo sådan et forholdsvis nyt fænomen inden for det her også. Og jeg kunne også forestille mig, det er en ny ting, I bliver mødt med som ejendomsmægler. Er det rigtigt?

Lena: Det er kommet meget på mode, vil jeg sige. Og folk tænker meget over det, også i forhold til udskiftning af køkkener og så videre. Jeg har flere og flere kunder, som efterhånden siger, ah, det her køkken, det kan vi faktisk ikke lide. Men hvad nu hvis vi bare får en ny bordplade sat i? Det ændrer jo udtrykket med det samme, frem for at de måske for fem år siden sagde, ej, vi river bare det hele ud og får et nyt køkken i, selvom det måske ikke var særlig gammelt. Folk er blevet mere bevidste om det.

Bygningsreglement, certificeringer og tekniske løsninger

Morten: Der findes jo nogle forskellige bygningsreglementer, og de bliver opdateret en gang imellem. Der kommer nogle nye ting. Der er lige kommet noget i år, hvor der i hvert fald er mulighed for at måle noget omkring CO2-aftryk. Der kommer nok også nogle krav om det frem. Det her med, hvilket bygningsreglement man følger i et hus, er det relevant, når folk hører det?

Lena: Det er jo i hvert fald relevant også for pengepungen, kan man sige. Jeg har selv bygget et hus tilbage i 2017, hvor vi faktisk planlagde det hele i midt '16. Og der lå vi faktisk lige på vippen til et nyt bygningsreglement, hvor der stod til, altså på programmet, at hvis vi skrev under en dag senere, så skulle vi have solceller på taget. Og det er selvfølgelig rigtig, rigtig gode ting. Jeg byggede, da jeg var 27. Så min pengepung var jo en lidt anden dengang. Så det havde da en kæmpestor betydning for mig, der skulle til at bygge, selvom jeg jo den dag i dag fortryder, at jeg ikke har fået solceller på mit tag, og nu overvejer at få det i anden ombæring.

Morten: Ja, så i den forbindelse bliver man da mødt af det. Men det var jo sådan lige konkret i forhold til solceller. Betyder det noget, når du har en køber inde i din butik, om det er 2016- eller '17-byggereglement?

Lena: Nej, uden at træde folk over tæerne, men jeg tror faktisk ikke, at folk er så meget bevidste om, at der kommer nogle nye bygningsreglementer. De kigger selvfølgelig efter byggeåret, hvor gammelt et hus er. Men de tænker ikke over, nå, det var dengang, det gamle bygningsreglement stadigvæk gjaldt, så vi kigger hellere efter et andet hus. Det gør de ikke.

Morten: Prøv at høre, faktisk i dag her i formiddag, nu sidder vi den 5. april og optager den her samtale, der er der faktisk udgivet en episode live i podcasten med Linda, som har bygget Danmarks første DGNB-certificerede hus. Det her er jo nogle standarder og certificeringer, man kan få, og hun har gjort rigtig meget ud af at bygge et hus, som er bæredygtigt og fået en lille platte at hænge op på væggen og kan vise det og demonstrere det, men nok vigtigst af alt så har hun gjort en forskel i det. At have sådan et hus, altså værdien af det, er det noget man som ejendomsmægler vil kunne bruge, når sådan et hus skulle sælges engang?

Lena: Helt sikkert. Altså, der vil jeg næsten også kalde det for liebhaveri, fordi der ikke er så meget af den her slags, som kommer til salg. Der vil være nogle kunder, de vil knuselske det. Og det kunne næsten være lige meget, hvad man satte på af udbudspris, så vil de have en interesse, fordi det netop er til dem, og der ikke er 10 at vælge imellem. Hvor andre kunder måske ville rende skrigende bort, fordi det ikke opfylder standard. Det er noget nyt. Det er måske lidt farligt at tænke på. Folk er jo vanedyr. Jeg synes, det er meget modigt og en rigtig god idé at gøre. Og jeg tænker, der er mange, der vil betale en slat penge for det, når det engang skulle sælges. Men der vil være lige så mange, der vil sige pænt nej tak herfra.

Morten: Ja. Men det er jo også okay, fordi vi skal jo bare have en køber, når vi kommer frem til det her.

Lena: Ja, lige præcis.

Morten: Er der nogle andre ting, du kan se med det her bæredygtige? Altså, er der nogle andre ting, I bliver mødt med som ejendomsmæglere, når I sætter huse ud? Er diskussionen dyb, eller er den egentlig en lille smule overfladisk i, at man gerne vil det bæredygtige, men ikke nødvendigvis ved, hvad det egentlig handler om?

Lena: Altså, jeg vil sige, her i 2023 er snakken meget overfladisk stadigvæk. Man kan godt høre på kunderne, de kan godt lide at kunne sige, at de er bæredygtige, og de vil gerne, men når det så kommer til stykket, så kræver det jo også noget, der er lidt mere ubekvemt en gang imellem. Nogle andre løsninger. Og det er folk ikke absolut indstillet på. Så det der med at gå helt ind i detaljerne og virkelig, altså, jeg vil vove at påstå, hvis der er noget, hvor bæredygtighed kontra noget gammelt står til udvalg, og det mere oprindelige er billigere, jamen så vælger de det.

Morten: Ja, jeg skulle lige til at sige, det her er nok noget, der kommer til at forandre sig, når vi kommer nogle år frem, tror jeg.

Lena: Helt sikkert.

Morten: Der er også mulighed for jordvarme, vandbesparelsesløsninger, genbrug af forskellige materialer. Hvor relevant er det egentlig, når du står og taler med dine kunder eller fremviser huse?

Lena: Ja, det er blevet meget relevant. Altså, jeg har for eksempel solgt et hus, hvor de har genbrugt regnvand til toiletskyl, hvor der var solceller, hvor der var jordvarme og så videre. Det er da nogle punkter, som virkelig betyder noget for folk i dag. Så det har da vundet over mange af de andre ejendomme, som jeg har vist til samme kunde. Så det er måske ikke noget, de havde et ønske om på forhånd. De stod ikke i mit køberkartotek med netop de her punkter. Men lige fra når du har to ejendomme til udvalg, jamen så tager vi da den, som kan byde på alt det her.

Morten: Så det du også siger, det er, at få gjort plads til eller gjort klar til elbiler og alt det der, er noget, der giver plus?

Lena: Ja. Det var også noget, jeg tænkte på dengang, jeg byggede. Min pengepung var ikke til mere dengang. Men vi har da lagt nogle tomrør både oppe på taget, så solceller nemt kan etableres, og vi har lagt nogle tomrør ind til garagen for at kunne sætte en lader op til bil og så videre. Så der har jo været de tanker også dengang. Jordvarmen har jeg så fået sat i heldigvis, da de her energikrisetider kom.

Liebhaveri, stil og arkitekttegnede huse

Morten: Du har nævnt det her med liebhaveri flere gange. Er det godt at have en liebhaverbolig? Hvad er det egentlig for en størrelse? Og er det en god ting? Er det noget, man skal stræbe efter, når man bygger nyt? Bor du i en liebhaverbolig?

Lena: Ja. Altså jeg bor nok ikke i en liebhaver-ejendom. Det gør jeg ikke, fordi jeg har bygget meget standard, som man vil sige. Jeg har bygget et funkishus i ét plan. Og det er nok også noget, hvor folk kunne rende skrigende bort, og andre ville falde for det. Men når jeg snakker liebhaveri, så tænker folk måske på noget meget dyrt og stort, og det må ligge ved vandet. Men i min optik er liebhaveri et meget vidt begreb. Det betyder egentlig bare, at det ikke er som alle de andre. Og derfor falder uden for rammen, men har noget charme og noget sjæl og noget kærlighed i sig. Men ikke absolut kun det dyre.

Morten: Så det handler faktisk ikke om pris, siger du, med liebhaveriet?

Lena: Nej. Det handler om, at det er noget, der passer til nogle få.

Morten: Ja, lige præcis. At det ikke er noget, som mængden vil have.

Lena: Ja, mængden netop. At de ikke står i kø måske for at købe det her, men der skal nogle udvalgte købere til at kunne lide det her. Og det kan jo både være med til at løfte prisen, men det kan også være med til at gøre, at prisen ikke kan komme så højt, fordi køberskaren er noget mindre.

Morten: Ja, det er klart. Så det er der, hvor ejendomsmæglerne kommer på prøve, når de skal sætte en pris på netop sådan en ejendom, hvor det ikke er det her standard parcelhus på en villavej.

Morten: Hvad så med stil på huse? Du har nævnt flere gange, at du selv har funkisvillaen. Der er jo mange forskellige stilarter. Hvordan kan man sige noget generelt omkring prisniveauer på det?

Lena: Ja. Altså, det der nok holder bedst værdi, det er jo igen det her standard parcelhus, fordi der altid vil være kunder til det. Det at vi har bygget en funkis-villa dengang, det var egentlig også fordi, jeg selv er helt vild med den stil. Så jeg vil have det som det. Men om folk så om 20 år, når jeg måske skal sælge, stadigvæk kan lide det, eller de tænker, årh, det var dengang der omkring '17, hvor alle folk ville bygge sådan, og det har vi da ingen forståelse for, fordi vi er til patriciervillaer, eller der kommer noget andet nyt ind på mode, så er det jo svært at sige. Så man skal gå efter den stil, man selv er til. Og hvis man kun tænker på, hvad der kan holde værdien, så skal man gå efter, for at sige det rent ud, det kedelige, som alle folk kan lide.

Morten: Ja, lige præcis. Det som mængderne vil have, og det de kan gå i budrunde på. Og spørgsmålet er jo så, om man bliver lykkelig af det i de 30 år, man bor der. Fordi man køber jo også en grund eller et hus til nedrivning eller til modernisering, fordi man gerne vil sætte sit eget præg.

Lena: Ja. Selvfølgelig. Og så skal man jo gøre det. Man kan selvfølgelig, når vi nu snakker lidt personlighed ind i det også, godt bygge kedeligt, som jeg har gjort, men opdatere det med noget friskt indvendigt. Altså, vi har for eksempel nogle røde møbler stående i vores køkken for at gøre det lidt mere personligt. Så man kan jo også gøre meget med indretningen.

Morten: Vi har faktisk et hus her ikke så langt herfra, som er på en helt normal villavej og som har været en helt normal murstensvilla. Og det har ramt nogle medier nogle gange, fordi han har bygget det om til en borg, hvor der er bro ned, og der er grav rundt omkring, og der er riddersal og sådan. Så begynder vi jo at få personlighed. Så er vi ovre i liebhaveriet, fordi det er jo ikke til mængden, det der.

Lena: Det er rigtigt. Jamen jeg vil nok kalde det liebhaveri. Det er jo nok ikke min smag, men mon ikke der sidder en eller anden ved navn Os, der kunne tænke sig sin egen borg. Han skal jo bare findes.

Morten: Lige præcis. Og ved du hvad, jeg synes faktisk, der er noget fantastisk i, at man tør at stå ved det og så egentlig sige, at det ikke nødvendigvis skal handle om fremtidig salgspris, men det faktisk også skal handle om livskvalitet i den tid, som man bor der.

Lena: Absolut.

Morten: Lena, vi står og skal ud og sandsynligvis snakke lidt med nogle arkitekter nu her, inden vi skal i gang med at bygge. Så et arkitekttegnet hus, et typehus, hvilke overvejelser bør vi gøre her, eller kan du komme med nogle gode råd omkring det?

Lena: Ja. Altså nu har jeg selv bygget med et typehusfirma. Og når man snakker værdien af et hus, typehus og arkitekttegnet, så er der jo noget kvalitet over at kunne skrive arkitekttegnet hus. Det betyder jo, at de har gjort sig nogle ekstra tanker. De tænker noget andet med ind. De tænker sikkert noget mere bæredygtighed ind, frem for typehuse gør. Så vi ser da gerne, at husene er arkitekttegnede. Og så ser vi også tit de her specielle løsninger, som arkitekter kommer med. Der kommer jo nogle gange nogle sjove vinduer lige pludselig, som man ikke selv ville have tænkt på at placere på den måde. Men det er jo igen også det, der gør et hus specielt. Og det er jo måske det, der skal til for at skabe et nyt mesterværk, hvis det skulle være det. Det kan jeg nok aldrig opnå med min villa, og det er måske heller ikke tanken. Men hvis man vil have noget specielt, hvis man vil have noget, som ikke andre har, så skal man da gå efter arkitekten. 100 procent.

Morten: Hvordan er det så med den arkitekt, man vælger at lave en aftale med? Der er jo nogen, der har et navn, og nogen, der er nye ind på markedet eller har mindre navn på. Er det så vigtigt, hvem der egentlig har slået stregen på det?

Lena: For os professionelle har det jo nok en betydning. Men jeg vil vove at påstå, at folk, der er på jagt efter et hus, ikke sådan 100 procent er inde i, hvem der lige er en god arkitekt, og hvem der er en newcomer. Jeg tror ikke, det har den største betydning. Selvfølgelig har mærker, om det nu er tøj eller sko, altid en betydning, men lige præcis hvad arkitekter angår, der tror jeg ikke, at man skal være så bange for det. Der vil jeg nok gå med det opdrag, som man selv føler bedst med.

Outro: Bedste råd og hvor du kan følge med

Morten: Lena, dit bedste råd til nybyggere, hvad skal det være?

Lena: Hvis vi skulle skære det ned til en sætning, så var det nok: Gør lige, som I har lyst til.

Morten: Og ved du hvad, jeg synes, det er helt fantastisk, fordi det skal jo ikke handle omkring økonomi og alle de der ting. Det skal jo faktisk handle omkring livskvalitet.

Lena: Lige præcis. Livskvalitet.

Morten: Lena, tusind tak for dit bidrag. Hvis man skal følge dig og har lyst til at se noget af det mere, du går og roder med, eller kigge på de huse, du sætter til salg, hvor skal man følge dig henne?

Lena: Jamen, I kan følge os på Nybolig Padborgs Instagram-side. Og ellers så vores Facebook-side, det har vi faktisk også. Så det er der, man får de nyeste ting med.

Lena: Og ellers så sidder vi ved værelset klar på telefonen.

Morten: Lige nøjagtigt. Ved du hvad, vi tager linker ind til Insta og til Facebook fra vores shownotes her. Og så igen tusind tak, fordi du havde lyst til at deltage.

Lena: Selv tak, Morten. Det har været hyggeligt.

Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtale. Og har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør, så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.