Skab et ordentligt grundlag for byggeriet

Intro

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært, Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. I denne podcast inviterer vi andre nybyggere, rådgivere, leverandører, ja alle, der har noget på hjerte om byggeri, til at dele deres erfaringer. I dag har jeg besøg af Rene fra Selvbyggerplus. De har lavet en digital platform, hvor de hjælper nybyggere med at skabe et ordentligt grundlag for vores nybyggeri. Jeg glæder mig til egentlig at komme til at tale med ham omkring økonomi, tidsplan og kvalitet, og hvordan man sikrer det i en byggeproces.

Morten: Velkommen i Drømmevillaen, Rene.

Rene: Tak skal du have. Tak.

Morten: Og tak fordi du har lyst til at komme og dele nogle af dine perspektiver omkring nybyggeri og nogle af de erfaringer, som du har gjort dig. Lad os lige høre lidt omkring dig, hvem du er og din baggrund for egentlig at sidde her i dag.

Rene: Ja. Jeg hedder Rene Malin, og jeg er uddannet tømrer. Og efterfølgende har jeg uddannet mig til bygningskonstruktør.

Morten: Ja.

Rene: Og jeg har så arbejdet på store tegnestuer og mindre tegnestuer de sidste otte år. Og i dag har jeg min egen tegnestue på tredje år i Aalborg, hvor vi sidder to og tegner villaer og sommerhuse, forskellige projekter. Og så har jeg lavet en digital platform til at styre et byggeprojekt for private.

Rene, tegnestuen og tilliden i projekterne

Morten: Okay. Spændende. Ved du hvad, og jeg tror også, vi kommer ind i det her med platformen. Det kommer vi til at snakke en hel del om i dag. Men fortæl lige lidt mere omkring de der huse, du tegner i dag. Hvad er det for nogle projekter, du arbejder på der?

Rene: Jamen, jeg tegner villaer til hovedsageligt private projekter. Det er tilbygninger og nye huse og sommerhuse. Jeg kan egentlig godt lide at lave projekter for private, fordi det bliver sådan lidt mere at skulle hjælpe nogen i mål med deres drøm.

Morten: Ja. Jamen, det passer jo rigtig godt ind i det her med Drømmevillaen også, kan man sige.

Rene: Ja.

Morten: Det handler jo også om at realisere en drøm. Så hvad er sådan de fedeste projekter, som du har arbejdet med der?

Rene: Vi har et projekt lige nu, der er rigtig fedt, hvor bygherren også har en stor tillid til os, og det er bare sjovere at lave nogle projekter, hvor de bare siger, I giver den gas. Det er selvfølgelig altid nemmere at lave noget, der ser rigtig godt ud, hvis der er noget økonomi til at gøre det også. Og specielt ved honorar til rådgiverne, så man kan bruge tiden på det.

Morten: Ja. Og det tror jeg også, det er en god løsning for bygherren, fordi når de er færdige med deres hus, så står de også med en rigtig god vurdering, fordi man kan se, der er kælet for projektet. Ja, frem for at det bare skulle opføres hurtigt og billigt.

Rene: Ja.

Morten: Er der generelt en udfordring med tilliden mellem rådgiver og nybygger i det her?

Rene: Nej, jeg oplever ikke sådan, at der er det. Men det er mere, jo mere spillerum arkitekter får, jo mere kan de overraske bygherren. Hvis nu bygherren kommer og siger, jamen, jeg vil have, det skal være sådan her, det skal være den her mursten, det skal være det her, det skal være det her, så bliver det jo egentlig ikke noget, en arkitekt tegner. Så er det mere en ført hånd.

Morten: Ja.

Rene: Og det er lidt ærgerligt, synes vi.

Morten: Det har vi faktisk hørt før her i podcasten også. Det er faktisk flere, der har sagt det her med, at det handler jo om, at man ikke kommer med en færdig skitse for, hvad det er, man egentlig ønsker at få lavet, men at man bare prøver at sætte lidt mere formål på det, man prøver at bygge op.

Rene: Ja, lige nøjagtig.

Morten: Hvad er det for nogle funktioner, det egentlig skulle.

Rene: Og det er jo fint at have en masse funktioner. Det skal man også have, for at man ligesom kan løse opgaven ordentligt som arkitekt. Det handler bare om at give lidt. Jo mere snor man får, selvfølgelig inden for nogle økonomiske rammer, jo sjovere er det.

Morten: Ja.

Rene: Og det er også der, at jeg synes, vi har fået de bedste projekter. Det er, når der har været den tillid, hvor man har sagt, I har styr på det her, I laver.

Morten: Ja. Kan du komme med et eksempel, hvor I så har formået virkelig at overraske en nybygger her?

Rene: Jamen, det seneste projekt, vi har lavet her, en villa inde i en skov, der har vi jo tilpasset projektet fuldstændig til skoven, så vi fælder ikke et eneste træ. Og der tror jeg i hvert fald, vores bygherre er blevet noget overrasket over, hvad vi kom frem med.

Morten: Ja, okay. Det lyder sådan helt, at det kunne passe ind i en TV-serie. Der er i hvert fald også set flere af de programmer, hvor man virkelig har taget hensyn til naturen omkring sig.

Rene: Ja, men jeg synes også, det er virkelig, ja, det er nok vores bedste projekt til dato.

Hvorfor et ordentligt grundlag er afgørende

Morten: Prøv lige at høre her. Grunden til, at vi kom til at snakke sammen, det var jo lidt det her med dit synspunkt, at når man skal i gang med at lave et byggeri, så handler det i bund og grund om, at man skal sørge for, at man har et ordentligt grundlag, før man kommer i gang.

Rene: Ja.

Morten: Kan du ikke prøve at sætte lidt flere ord på og dele lidt af dine erfaringer for, hvorfor det her er vigtigt? Hvorfor er det, det her er så interessant eller noget, man bør have?

Rene: Altså, vi arbejder jo med nybyggerier og projekterer huse hver dag, hvor de private måske kun bygger ét hus i hele deres liv. Og det er deres livsinvestering. Så skal det også bare gøres ordentligt. På en rolig måde, så man har ro i maven hele vejen igennem, og bagefter står med den der fornemmelse af, at det her var bare drømmen. Og der har jeg desværre set mange igennem min tid, som har sprunget lidt lettere hen over planlægningen og få tegnet et ordentligt projekt, fordi de ville spare penge, og så ender det desværre i et mareridt.

Morten: Og det bliver jeg så ærgerlig over, fordi jeg synes i bund og grund, byggebranchen er en god branche.

Rene: Ja.

Morten: Så er det så ærgerligt, hvis der er nogen, der får nogle dårlige oplevelser. Hvad er det for nogle oplevelser, som du har set her? Kan du nævne nogle konkrete eksempler på det?

Rene: Altså, jeg har set et hus, hvor det gik lidt for stærkt, og man valgte måske en rådgiver, som var ekstremt billig for at spare penge. Og så endte det med, at der blev støbt et fundament, og det fundament var nok 10 centimeter skævt.

Morten: Okay.

Rene: Og man begyndte også at stille vægge oven på det her fundament.

Morten: Ja.

Rene: Og så finder man ud af, det er skævt. Og man har betalt nogle penge, måske en halv million.

Morten: Ja.

Rene: Og så finder man ud af, at det her skal altså tages ned igen.

Morten: Okay. Var det det, der endte med at blive konklusionen på det?

Rene: Det her er noget, jeg ikke har været en del af sagen i. Men jeg har givet tilbud på det. Men nu står man med en halv million ud af lommen. Og entreprenøren er gået konkurs.

Morten: Selvfølgelig.

Rene: Og banken siger jo nok bare, vil du gerne låne nogle flere penge.

Morten: Ja. Det bliver i hvert fald lang tovtrækkeri med det der. Og det lyder også som en træls situation for alle parter.

Rene: Ja, og der er selvfølgelig flere ting, der er gået galt i det. En ting, det behøver ikke direkte at være en rådgivning, der er billig, men så er det i hvert fald det der med, at man får kigget på det, der er udført, om det så er i orden, inden man betaler. Så man ligesom kan nå at sige, stop, der er et eller andet her, der ikke er i orden.

Morten: Det skal lige rettes op, inden vi fortsætter.

Rene: Ja.

Morten: Så man får altså bygget i det rigtige tempo, i stedet for at alting skal gå så hurtigt.

Rene: Altså det er jo lidt det, der er udfordringen ved typehus i dag.

Morten: Så typehuse, ja.

Rene: Det er, at det er sat fuldstændig i system, at når der er en håndværker, der smutter, så kommer den næste fem minutter efter. Så hvis der er noget, der ikke er 100% i orden, så er der simpelthen ikke tid til at rette op på det, fordi der kommer nogen, der står i kø efter ham igen.

Morten: Så skal man være ekstremt hurtig og ude og se og kigge.

Rene: Lige præcis.

Faserne i et byggeprojekt

Morten: Men det lyder også som om, at det er sådan en nem brod. Nu sidder du jo også på rådgiversiden, og det er, at man ikke altid skal vælge det billigste tilbud.

Rene: Selvfølgelig er der heller ikke nødvendigvis en sikkerhed i, at hvis man betaler flere penge, så får man noget, der er bedre.

Morten: Og det er jo der, man så skal gennemgå, for eksempel når man får et tilbud fra en rådgiver, så skal man jo være sikker på, at det indeholder det rigtige.

Rene: Ja.

Morten: Det er noget, som jeg egentlig ofte oplever, det er, at private spørger om nogle tegninger på et byggeprojekt. Men der er forskellige faser i et byggeprojekt.

Rene: Ja.

Morten: Der er noget, der hedder for eksempel et idéoplæg. Det er sådan en helt tidlig idéfase, hvor man får nogle hurtige håndskitser, og man prøver lige at komme ind på hinanden mellem rådgiver og bygherre.

Rene: Ja.

Morten: Og så er der noget, der hedder projektforslag, hvor det bliver lidt mere konkret. Der kommer lidt mere former og farver på, materialer. Det bliver meget mere konkret. Og efter det, så kommer man over i det, der hedder et forprojekt, altså et myndighedsprojekt, hvor man skal lave tegninger til kommunen. Og der er man slet ikke færdig med at tegne på det tidspunkt. Man har nogle rigtig flotte tegninger, som er sendt ind til kommunen, og man får en byggetilladelse på det. Men det er ikke noget, man kan bygge efter.

Rene: Nej, okay. Okay.

Morten: Og det er ret vigtigt at forstå som privat, at du kan godt vælge en god håndværker, som måske vil kunne bygge efter, hvis det er et meget simpelt byggeri. Men hvis det er den mindste kompleksitet, der er i det, så skal du have lavet et udbudsmateriale, altså hvor du får lavet nogle detaljetegninger. Hvordan skal tingene løses helt præcist? Hvad for en stålbjælke skal der bruges, hvor skal den ligge henne, hvordan skal den understøttes?

Rene: Så det handler om at stille det rigtige spørgsmål, når man går ud til sine arkitekter, til sine rådgivere og begynder at tale det samme sprog her. Ja. Og der er selvfølgelig forskel på, om det er et idéoplæg, eller det er et udbudsmateriale, som man egentlig har brug for. Og der er selvfølgelig også forskel i prisen.

Morten: Men det er bare ekstremt vigtigt, at man får spurgt ind til de her ting hos sin arkitekt.

Rene: Ja.

Morten: Ja, og få det afstemt. Er det her, du nævnte fire ting, idéoplæg, projektforslag, forprojekt og udbudsmateriale?

Rene: Ja.

Morten: Så har man ligesom. Findes der andre grupper, eller er det de fire ting, man sådan skulle navigere indenfor?

Rene: Så når man har lavet et udbudsprojekt, så får man ligesom priser hjem på det fra nogle entreprenører. Det kan være tre eller fire, man inviterer ind til at give en pris på det. Og det er jo ud fra samme grundlag, altså udbudsprojektet. Så det er jo samme kvalitet, man giver pris på der.

Morten: Mm.

Rene: Så bagefter skal man i gang med selve udførelsen. Og undervejs vil der komme nogle spørgsmål fra håndværkeren med nogle ting, der måske skal dybere afklares. Så der kommer en fase, der hedder projektopfølgning der.

Morten: Ja. Okay.

Rene: Og til sidst er der noget, der hedder fagtilsyn, som nok mange kender, hvor man ligesom har en, der kommer seks-syv gange i løbet af sit byggeri og kigger, om det, der bliver udført, er i orden.

Morten: Ja.

Rene: Okay. Ja, så det er jo vigtigt, man får spurgt om det rigtige, når man går i gang med sit samarbejde med arkitekten.

Morten: Ja, de der faser er ekstremt vigtige, fordi det er der, man kan stå med nogle tegninger, som man ikke rigtig kan bygge efter. Og hvis man så tror det, så vil man jo stå med en lidt ærgerlig situation.

Rene: Ja.

Morten: Så det her er jo i hvert fald et godt bud på et ordentligt grundlag, som man skal have for egentlig at kunne starte sit byggeri.

Rene: Ja. Ja.

Morten: Og der vil jeg også, for eksempel med arkitekten, altid mene, han skal få fat i en ingeniør, så de kan lave projektet sammen.

Rene: Mm.

Morten: For en ting er jo at bygge væggene op, men der skal også regnes statik på det. Altså om huset kan stå op, når det blæser.

Rene: Ja.

Morten: Og det vil jeg altid anbefale, at man får arkitekten til ligesom at finde ingeniøren i samarbejde, så de kender hinanden og er vant til at samarbejde.

Rene: Ja. Okay.

Morten: Så får du altså det bedste projekt.

Rene: Ja.

Økonomi, kontrakter og prisstigninger

Morten: Så er der en... Nå, nu siger vi det her med det ordentlige grundlag. Så en ting er jo selvfølgelig det her med tilbud og hvilken fase man er i. Hvad er der også andre ting? Nu begynder vi jo også selvfølgelig at tale lidt ind i den her platform, I har udviklet, som vi skal tale om til sidst. Men der er jo nogle temaer, som man skal have styr på efter jeres mening.

Rene: Altså i byggeriet snakker man altid meget om økonomi, tid og kvalitet.

Morten: Ja.

Rene: Og det er jo sådan de der tre ben, som altid er op til diskussion imellem alle parter, desværre. Altså hvad skal tingene koste? Hvor lang tid skal det tage at lave? Og hvor godt skal det se ud?

Morten: Ja.

Rene: Og der vil jeg jo anbefale, at man som privat får bygget sit budget op stille og roligt, også ret tidligt. I starten kan det jo være en kvadratmeterpris. Hvis nu man vil lave, jeg vil gerne lave en tilbygning på 100 kvadratmeter. Så kan man sige, jamen det koster cirka måske 15-20.000. Det har det gjort.

Morten: Ja.

Rene: Og så kan man ligesom sige, okay, jamen, det rammer inden for vores budget cirka. Så kan man bagefter begynde at bryde det ned i fundamenter, ydervægge, tag, udvendige vinduer og døre, inventar, el-installationer, alle de forskellige punkter, som man skal have med.

Morten: Ja. Jamen, det er jo helt sikkert også et gennemgående tema her i podcasten, det er også at få styr på budgettet og få lavet et godt og grundigt budget, kan man sige.

Rene: Ja. Og så er det nogle af tingene, man måske vælger at sige, jamen, jeg vil gerne stå for noget selv. Og andre ting får man tilbud fra håndværkere på. Det kan både være en hovedentreprise, hvor det er en hovedentreprenør, som står for hele byggeriet. Eller man laver aftaler med små enkelte håndværkere, hvis man selv ønsker at styre det. Og der er fordele og ulemper i det hele.

Morten: Ja.

Rene: Og det er jo et helt emne for sig selv.

Morten: Ja, lige præcis. Hvad så med det her med økonomi først. Nu siger man, at det er vigtigt at få lavet budgetter, og det er jeg jo sådan set meget enig i. Nu står jeg som nybygger. Jeg synes faktisk, det er svært at navigere i lige nu. Fordi vi hører med priserne, de stiger og de falder, og du kan egentlig kun få et bud, der gælder i otte dage, og så skal du slå til, og så kan det være, du får en ekstra pris bagefter. Det er som om, at det er elastik i metermål, det vi ser som nybygger lige nu. Hvad er din holdning til det? Og hvordan skal vi navigere i det?

Rene: Altså, først og fremmest, så skal man få lavet en ordentlig kontrakt med sin håndværker. Og den kontrakt er jo noget, der hedder AB18, som man bruger i de professionelle byggerier. Og der er nogle, jeg tror, det er en paragraf 35, der beskriver, at hvis der er udvikling i priser på materialer, så kan det videreføres til bygherren.

Morten: Ja.

Rene: Og for et par måneder siden snakkede jeg med en advokat. Vi var ved at lave en entrepriseaftale på et projekt. Og der sagde han, han havde lige haft et projekt, hvor bygherren havde ringet til ham og sagt, at de havde lavet en AB18-aftale, altså en privat.

Morten: Ja.

Rene: Og det betyder den der paragraf 35, hvor når priserne stiger, så kunne entreprenøren komme hen til bygherren og sige, nu er prisen desværre steget på materialer, nu får du lige en ekstra regning.

Morten: Okay.

Rene: Og det der, det var et projekt til 6 millioner, og det var altså rendt op i 7 millioner nu, kun på prisstigninger.

Morten: Ja.

Rene: Hvis man havde valgt en AB Forbruger, som den hedder, til forbrugere naturligvis.

Morten: Ja.

Rene: Så låser man prisen. Det vil sige, så når entreprenøren ser det, så ved han godt, okay, det her, det er en låst pris resten af projektets løbetid. Så hvis det tager et år at bygge, så skal jeg ligesom vide, at jeg kan stå inden for prisen et år frem.

Morten: Okay. Så man kan simpelthen med AB Forbruger, som jo er et juridisk regelsæt for dem, der ikke ved det, altså inden for byggeriet, der kan man simpelthen låse prisen fast i et år.

Rene: Ja, eller i projektets levetid, altså den tid det tager. Og det er ekstremt vigtigt at bruge AB Forbruger der.

Morten: Ja. Men er det så alle entreprenører, der vil være klar til at gå ind på den betingelse?

Rene: Altså AB Forbruger er jo et agreed document, altså et dokument, der er accepteret af alle fagpersoner i byggebranchen. Det er et dokument, man har sat sig ned og er blevet enige om, at sådan her skal det være. Og det er et fair dokument for alle parter.

Morten: Ja.

Rene: Så man skal selvfølgelig bare være klar over, at man låser sin pris.

Morten: Ja.

Rene: Og så må man jo sige, hvis man skal have x antal tusind kroner oveni for ligesom at tage risikoen som entreprenør. Jeg vil aldrig anbefale, at det er en bygherre, der tager den risiko, fordi man ved jo ikke, hvad der sker.

Morten: Nej.

Rene: Men man hører jo historierne i situationen lige nu om, at kontrakter bliver ophævet, simpelthen fordi priserne steg for meget.

Morten: Ja, altså nu er jeg ikke jurist, så jeg ved ikke, hvordan man lige helt præcist kan gå ind og ophæve en kontrakt. Men hvis man har bundet sig på en AB18, hvor man ligesom har set paragraf 35 i forhold til prisstigninger, så tror jeg, den er ret svær at komme ud af.

Rene: Ja. Okay.

Morten: Så må man bare få projektet igennem. Færdig nok, færdig nok. Jamen det lyder som et rigtig godt råd, det her med AB Forbruger i hvert fald, og få det ind. Og er det et, man kan tegne med, altså er det en hovedentreprenør, man tegner det med, eller hvordan er det?

Rene: Jamen, det kan du tegne med alle, både hovedentreprenører, men også fagentreprenører. Hvis du selv vælger at hyre en tømrer, en murer, en maler, så kan du lave en AB Forbruger med dem enkeltvis. Men du kan også bare lave en AB Forbruger med en hovedentreprenør. De fleste projekter, jeg laver nu på tegnestuen, det er en AB Forbruger med hovedentreprenør.

Tid, kvalitet og behovet for overblik

Morten: Ja, okay. Jamen, hvad så med det her med tidsplanen? Hvad er din erfaring her? Nu skal vi have lavet et ordentligt grundlag. Nu skal vi sørge for at komme i mål, og det er jo selvfølgelig også den givne tid. Hvorfor er der mange af de her projekter her, der egentlig skrider?

Rene: Jamen, jeg tror, det er hastværk. Det er den store del af det. Det er, at alting skal prøves at se, om man kan gå ned, fordi man er hurtigere i gang. Man er hurtigere videre. Man vil gerne være færdig, inden det bliver vinter. Så det bedste er at planlægge sit projekt, så det kommer til at starte op på det rigtige tidspunkt af året, så man ikke står og skal sætte ydervæg op, mens det sner.

Morten: Ja.

Rene: Det er rigtig fint at gå indenfor og arbejde, når det sner.

Morten: Ja. Så det vil jeg anbefale, og så lade være at haste, fordi der møder jeg mange, som har lyst til at komme hurtigere i gang med deres projekt. Og det kan så komme til at koste rigtig mange penge.

Rene: Ja. Ja.

Morten: Men det er jo klart, at når man så har trykket på knappen, så vil man jo gerne til at komme i mål og få det gjort og sådan noget der.

Rene: Ja. Og der er det så også fedt, synes jeg, at få lavet en konkret tidsplan, så man har noget at glæde sig til. Så ved man, okay, jamen i de to måneder her, der arbejder min arkitekt. Så kommer vi til et udbudsprojekt på et tidspunkt, hvor vi skal have nogle entreprenører, der giver tilbud. Og så den dag her, der kommer tilbudene hjem, og så nu begynder vi at gøre klar til at skulle forhandle med entreprenørerne. Hvilken af dem skal vi vælge? Få det hele på plads. Den tid er så vigtig at bruge. Få helt styr på, få stillet de rigtige spørgsmål, få lavet en god forventningsafstemning. Og så kan man ligesom sige, nu kan du gå i gang.

Morten: Ja, lige præcis.

Rene: Så at få lavet hele den der tidsplan overordnet til at starte med.

Morten: Ja.

Rene: Så ved man også, ja, aldrig at forhaste. Jeg synes aldrig, de projekter, der skal forhastes, det bliver aldrig det samme som et projekt, hvor man har lagt god tid ind.

Morten: Nej, lige præcis. Men det tror jeg måske også, at det er et andet godt råd at tage med sig fra den samtale, som der er her. At have lidt tålmodighed i det, når vi skal i gang med at bygge.

Rene: Ja. For man skal jo bo i sit hus i 30-40 år, forhåbentlig.

Morten: Ja.

Rene: Og så lige det der halve år, det skal jo ikke være det, der ødelægger hele sit drømmeprojekt.

Morten: Lige nøjagtigt. Det her med kvalitet, det var også en af de ting, som du taler om.

Rene: Ja.

Morten: Altså det er jo altid en kendt faktor i byggebranchen, om det der er blevet udført, det er en ordentlig kvalitet. Og det kan jo være svært som privat, hvis du står over for en håndværker, og håndværkeren siger til dig, sådan her skal det se ud.

Rene: Mm.

Morten: Og man ikke selv kan forstå, at bordpladen skal være en centimeter skæv. Ligesom de reklamer, der var engang, hvor håndværkeren stod og sagde, jamen, det er huset, der har sat sig.

Rene: Ja. Ja. Og der kan det være svært som privat, fordi du måske står over for en håndværker.

Morten: Derfor så er det jo godt at få noget uvildig rådgivning fra en rådgiver.

Rene: Ja.

Morten: Det har det i hvert fald. Og igen også et gennemgående tema på det her.

Selvbyggerplus som værktøj i byggeriet

Morten: Det er jo egentlig også der, fordi det synes jeg jo netop, at vi skal prøve at vende også. Det er jo, at I har jo prøvet at lave en platform til at prøve at understøtte nogle af de her ting.

Rene: Ja.

Morten: Nu er jeg jo selv softwaremand og synes, lige så snart der er noget software, så kan det blive meget sjovt. Jeg prøvede lige at logge på det, før vi hoppede på her, og prøvede at bygge vores Drømmevilla inde i det, eller i hvert fald delelementer af det. Kan du ikke lige kort sætte lidt ord på, hvad det er, I har bygget her?

Rene: Jo. Altså grundidéen med at bygge platformen, den kom i, at mig og min partner Kent, der også er i virksomheden, vi havde rigtig mange venner, som var i gang med at bygge. Og de oplevede så mange udfordringer med økonomi, tid og kvalitet. Og det var virkelig frustrerende for dem. Og nogle af parrene var nærmest ved at gå fra hinanden, fordi det var så hårdt, og de sov ikke om natten.

Morten: Ja.

Rene: Og så syntes vi, det var så ærgerligt, at man skulle hyre en dyr byggerådgiver til 1000 kroner i timen og styre hele sit projekt for at komme godt i mål, hvis man selv kunne gøre mange af tingene ud fra nogle værktøjer.

Morten: Ja.

Rene: Og så blev idéen egentlig født med, at vi skulle lave Selvbyggerplus.

Morten: Ja. Fedt.

Rene: Og platformen er egentlig bygget op sådan, at når du opretter dig som bruger, så starter du med at skrive dit projekts navn, hvor lang tid du skal bygge. Det kan altid laves om. Hvad dit budget er, og hvad dine uforudsete udgifter er. Der skal altid være noget ekstra, fordi det kommer der.

Morten: Lige præcis.

Rene: Og så kan man egentlig gå i gang med sit projekt med at bygge budgettet op stille og roligt.

Morten: Ja.

Rene: Og når du så bygger dit budget op, så kan du jo løbende, det er også noget, jeg synes, der er vigtigt, når du så får en faktura fra enten din håndværker eller fra trælasten, så få dem ført ind i dit budget, så du ved, hvor meget du har tilbage at bruge.

Morten: Mm.

Rene: Så ved du også, om du overholder de enkelte budgetposter, eller om det lige pludselig løber løbsk. Det er jo det, der er mareridtet, at hvis man står tilbage og lige pludselig ikke har råd til sit drømmekøkken, fordi det er noget af det sidste, man skal købe.

Morten: Ja.

Rene: Og så må man købe det billige.

Morten: Ja, så det er jo både budgettet, men det er også det realiserede, man kan holde styr på inde i det her overblik.

Rene: Og du har også styr på dine fakturaer. Hvis du nu har fået nogle fakturaer fra din håndværker, så ved du også, at jamen, jeg har betalt 150. Nu mangler jeg kun at betale 40.000. Når du så får en regning måske på 45.000, så kan du sige, jamen det er jo mere end det, der var aftalt.

Morten: Ja.

Rene: Og det kan godt være svært at have overblik over det, når du har måske 10 håndværkere, eller du har tilbud fra alle mulige steder, trælasthandler og ja.

Morten: Jamen, jeg kan bare sige, jeg var inde og klikke rundt i systemet her, som sagt, og jeg er ret overbevist om, at vi kommer til at bruge det, når vi skal til at bygge vores Drømmevilla her, Ellen og jeg. Alternativet til det, det er jo at holde styr på alle de her ting her i et Excel-ark, og så er der forskellige versioner og forskellige formler.

Rene: Rigtig mange. Altså, det skal også siges, grunden til, vi har lavet det, det er fordi vi selv har bygget hus.

Morten: Ja.

Rene: Jeg har selv bygget i to et halvt år, mens vi boede i en skurvogn.

Morten: Ja.

Rene: Med min kæreste, og vi fik også en datter undervejs. Så jeg havde regnet med, at det kun tog et år, så det tog lige lidt længere tid, når man selv skulle bygge.

Morten: Ja, lige præcis.

Outro

Morten: Men det man kan i hvert fald gøre, det er, at man kan gå ind på selvbyggerplus.dk. Vi lægger også et link op i show notes her til episoden, så folk kan gå ind den vej. Man kan gå ind og prøve det af gratis. Man kan oprette sig og få to måneder gratis derinde lige nu. Så det er egentlig bare en opfordring til at prøve at komme ind og få styr på det, så man egentlig får et ordentligt grundlag for sit nybyggeri.

Rene: Ja.

Morten: Rene, har du et sidste godt råd, du vil sende med på vejen til dem, der lytter med her?

Rene: Jamen, jeg vil sige, at de funktioner, vi har lavet på vores platform, de er jo lavet ud fra en masse erfaringer, vi har haft i byggebranchen, hvor ting går galt. Så vi har også et modul, der hedder kontrakter, hvor man ligesom laver en aftale med sin håndværker. Og så har man noget på skrift. Og hvis man har en ændring i sin aftale, så kan man også lave den hurtigt på platformen, så man ikke står og diskuterer det bagefter.

Morten: Ja.

Rene: Og så kan man egentlig også få uvildig rådgivning. Og det synes jeg faktisk er rigtig vigtigt.

Morten: Jamen, jeg synes, det er en god ting at tage fra, og så i hvert fald en opfordring fra mig til at prøve at komme ind og klikke det her af. Rene, tak for dit bidrag her til Drømmevillaen, og pøj-pøj med at bygge Selvbyggerplus. Jeg glæder mig til at følge det og også komme til at bruge det selv.

Rene: Tak, tak. Mange tak. Tak i lige måde.

Morten: Det er godt. Kan du have en god dag?

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Og har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.