Tal med arkitekten før du køber hus

Intro: Arkitekten med ind før huskøb

Roma: Jeg synes, at i sidste ende kan vi hjælpe med at spare penge. Jeg synes, at som jeg nævnte før, når kvadratmeterprisen på huse er så høj, er det vigtigt, at man bruger dem på den rigtige måde, eller man ikke køber noget, som kræver en omfattende renovering, hvor man kommer til at betale dobbelt så meget per kvadratmeter næsten.

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter den nybyggede drøm. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. I dag har vi en lidt anden vinkel på vores podcast, fordi det handler ikke omkring nybyggeri, men det handler mere om, hvordan man kan bringe sin arkitekt med ind i samtalen, når man faktisk skal ud og købe et nyt hus. For hvilke muligheder giver det? Og er der noget, man skal tage højde for, inden man skriver under på en slutseddel? Roma, velkommen i Drømmevillaen.

Roma: Tak.

Morten: Og jeg har glædet mig rigtig meget til at byde dig ombord i dag og til en snak omkring både USA, men egentlig også, hvad man kan, hvorfor man egentlig bør overveje at få en arkitekt med ud, inden man køber et hus. Men inden vi skal ind i det, så synes jeg jo lige, vi skal høre lidt om din spændende baggrund.

Fra New York til Danmark

Roma: Ja, jeg er vokset op i New York i et meget kreativt miljø. Min far er arkitekt, og min mor er kunstner, og vi boede i et område, hvor man skulle have kunstnerlicens til at bo der. Så alle mine forældres venner og alle mine barndomsvenners forældre var næsten alle kunstnere. Og ja, jeg har brugt meget tid på min fars tegnestue som barn, og han var god til at give mig projekter, som han sagde ville blive præsenteret for kunder og sådan noget.

Morten: Så han har prøvet at nudge dig ind i arkitektfaget.

Roma: Ja, det har han. Og min mor har prøvet at trække mig tilbage i en mere kunstnerretning. Hun har prøvet tekstildesigner, alt muligt andet, men det var altid arkitekt, som jeg syntes var mest interessant.

Morten: Okay. Hvad var det for nogle ting, din far lavede så derovre?

Roma: Mest boliger, men han arbejder på en stor skala meget og har lavet mange større byggerier i Miami i Florida, men også villaer rundt omkring i USA. De arkitekter derovre er mere vant til at arbejde med større afstand mellem projekter og sådan noget, end man er i Danmark.

Morten: Ja, det tænker jeg også, det er typisk for USA helt generelt, kan man sige, hvor vi måske er lidt mere lokale.

Roma: Ja, præcis.

Morten: Hvad fik dig til Danmark så, og hvornår flyttede du herover?

Roma: I første omgang kom jeg over som udvekslingsstuderende en sommer i, hvad var det nu, 2010, hvor jeg studerede dansk møbeldesign og også lavede en stol. Og jeg syntes, at det var så meget mere spændende at studere herovre. Man fik meget mere plads til at følge det, man ønskede, fandt jeg. Arkitektskolen i USA var meget firkantet på en måde, at hver uge skulle vi levere et vist antal tegninger og forskellige ting. Og jeg syntes, at herovre var der meget mere plads til at få opbakning til at følge et projekt i den retning, man syntes var mest spændende, i stedet for at prøve at omsætte det, som vores lærer sagde, vi skulle.

Amerikansk og dansk arkitektur i mødet

Morten: Ja. Okay. Og så er det jo helt oplagt at spørge om, hvad kan man i Norden eller i Danmark lære af amerikansk arkitektur, eller hvad har du taget med dig derovrefra, hvor du tænker, det her forstår jeg simpelthen ikke, hvorfor danskerne ikke gør?

Roma: Jeg synes, at i USA er man vant til at tage inspiration fra flere forskellige kulturer og sådan noget, fordi der er så mange, som er flyttet derover. Men så har vi også taget både i forhold til stil, men også der er noget passiv arkitektur, hvor man laver vinduer på en bestemt måde, som trækker vind gennem huset, som hjælper til at køle ned, især nu, når det bliver varmere og sådan noget.

Morten: Ja.

Roma: Så jeg synes, at vi er lidt bedre til at kigge ud og se, hvad vi kan tage ind til det, vi bygger her.

Morten: Er det det, der hedder ventilationsvinduer herhjemme? Ved du, om det er det? Fordi der kan man jo tage luften udefra og ind igennem huset.

Roma: Ja, præcis. Ja.

Morten: Okay.

Roma: Eller ja, bruge noget, som hedder skorstenseffekt. Ja. Hvor man laver et lavt vindue og så et højere et eller et vindue og så et tagvindue, som trækker vind igennem huset.

Morten: Ja. Ja. Ja, og jeg tror nogle af de der ting, det har i hvert fald været min erfaring efter at have talt med mange i podcasten her, det er, at det er der, vi måske er lidt traditionelt tænkende i Danmark, at det der med nye ting, de er sværere at få ind, både fordi vi i høj grad kommer ud af det samme. Men også fordi der er en byggelovgivning, som på en eller anden måde er lidt stramt styret i forhold til, hvad man kan, og hvad man ikke kan. Den muliggør måske ikke rigtig så meget innovation eller nytænkning, eller også så bliver man straffet for nogle af de ting.

Morten: Ja, det er også rigtigt. Hvad tænker du så? Hvad tager du så med hjem, når du er hjemme og besøger familien, og du er hjemme og besøger din far? Hvad fortæller du ham så om Danmark? Hvad kan man så lære af det, der sker herovre?

Roma: Jeg er meget tiltrukket af den soft minimalism, danske stil med meget fokus på overfladerne, men på en lidt mere rolig måde, vil jeg sige, end det er i USA. Det er meget mere shiny i USA, og jeg synes, at det er noget, som giver meget ro og sjæl til huse og sådan noget i Danmark, at overfladerne er mere matte, og der er mere fokus på farver og sådan noget på en nuanceret måde, som der ikke er i USA.

Morten: Ja. Ja. Ja. Jamen det kunne man godt forestille sig også, når man har været der, så kan jeg godt følge dig i det, du siger her.

Roma: Ja.

Arbejdet som boligarkitekt

Morten: Hvor lang tid har du så egentlig arbejdet som arkitekt? Tilbage til din rejse. Hvornår blev du færdiguddannet, og blev du her i Danmark, og hvordan fungerede det?

Roma: Jeg blev færdig i USA i 2013 og flyttede herover næsten med det samme. Jeg havde mødt min kæreste i 2010, som er dansker. Så vi fløj frem og tilbage i et par år, og jeg tog også et semester herude på arkitektskolen i København, mens jeg studerede. Og så da jeg blev færdig, så købte jeg bare en flybillet og søgte et job herovre. Ja. Det var det. Og så har jeg arbejdet på et par forskellige tegnestuer her i Danmark, og nu er jeg blevet selvstændig for tre-fire år siden.

Morten: Ja. Og hvad er det for nogle projekter, du så typisk tager ind i dag eller hjælper folk med i dag?

Roma: Det er mest renoveringsprojekter og tilbygninger. Nogle gange er det folk, som har boet i deres bolig i virkelig lang tid og bare trænger til nogle ændringer eller har måske fået muligheden for at lave nogle forbedringer, som de ikke kunne før. Og også folk, som har købt nyt hus og så vil få noget renoveringshjælp eller tilbygninger.

Morten: Ja.

Roma: Ja.

Hvorfor få en arkitekt med før huskøb?

Morten: Okay. Og det leder jo på en eller anden måde fint ind til det, vi også skal tale om i dag, fordi det vi egentlig har aftalt, det er jo det her med, at du har en påstand om, at man skal få hjælp fra en arkitekt, før man faktisk går ud og køber hus. Ikke bygger et nyt hus. Der er mange, der selvfølgelig gør det i dag. Men der er ikke ret mange, der bruger en arkitekt, før man går ud og køber. Så det bliver du lige nødt til at fortælle lidt om. Hvorfor er det, man bør gøre det, Roma?

Roma: Ja, men jeg synes, at vi kan hjælpe folk med at spare en masse penge og tid med den erfaring, vi har, hvis vi kom ind tidligere i processen. Så synes jeg, at vi kunne hjælpe en masse mennesker til at komme i mål med deres boligdrøm.

Morten: Ja. Hvordan det?

Roma: Som boligarkitekt er vi rigtig gode til at lytte. Vi er gode til at lytte til folks udfordringer og ønsker i deres bolig og finde ud af, hvordan vi kan løse det bedst muligt, få mest ud af det mindst, både i forhold til plads og penge og det hele. Og jeg synes, at der er mange gange, hvor folk køber et hus med forventninger om at kunne lave et projekt, som måske er for stort til deres budget. Ja. Det er træls, fordi så står de egentlig i noget, som var købt med udsigt til noget, som de ikke kan få. Ja. Og jeg synes, at vi som boligarkitekter kan hjælpe folk til at finde ud af, om de skal kigge på måske et mindre hus, som bare skal shines lidt op, og lave en tilbygning, hvis de har brug for mere plads, eller om de har brug for flere kvadratmeter, finde et hus, hvor indretningen og rumopdelingen og sådan noget faktisk passer rigtig godt til deres ønsker, så det ikke er så stort et indgreb, man skal lave. Ja. Jeg ved ikke, om det er på grund af nogle af de boligprogrammer, man ser på fjernsynet. Men jeg har mødt i flere tilfælde kunder, som har købt noget med forventning om bare at tage alt indeni ud og lave det hele om. Ja. Og når man gør det, så koster det rigtig mange penge, fordi så har man både brugt penge på at købe de kvadratmeter, men så skal man også bruge penge igen på de samme kvadratmeter til at renovere dem.

Morten: Ja.

Roma: Ja.

Morten: Jamen, det lyder jo lidt som, der er også nu talte du om TV-programmerne. Der findes jo nogle af de her rigtig dyre villaer, både i, jeg tror, det er både i New York og i LA, hvor man egentlig har en købermægler. Der er faktisk to mæglere, som hjælper med at få en bolighandel til at gå op. En på sælgers side og en på købers side. Er det det, du taler om her?

Roma: Lidt, men der er mange købermæglere i USA, som har arkitekter, som de bruger til at give hjælp. Både når de har en køber, som ikke lige kan finde det, de ønsker, eller de har et hus, som måske ligger i et område, hvor køberne gerne vil være, og så kan en arkitekt komme ind og hjælpe den køberrådgiver til at overbevise kunden om, at der er flere muligheder her.

Morten: Ja.

Roma: Ja.

Typiske fejl og hvordan man forbereder sig

Morten: Jeg er lige nødt til at forstyrre et kort øjeblik, for jeg har en nyhed fra Drømmevillaen, som jeg gerne vil dele med jer. Vi har netop lanceret et otteugers gratis mailkursus, som I kan hente inde på drømmevillaen.dk. Det vi har gjort, det er, vi har samlet vores erfaring fra vores samtaler med over 125 deltagere i vores podcast, og det har vi simpelthen kondenseret ned i et kursus, der handler om, ja, vejen til Drømmevillaen, som vi kalder det. Det I får, det er, I får en mail hver uge, som indeholder en video, der fortæller omkring vores erfaring inden for et givent område. I får en bog, hvor I kan samle alle jeres drømme om jeres villa. I får 16 cheat sheets, altså gode værktøjer, der kan bringe jer tættere på jeres mål. Og I får muligheden for at få en individuel byggeprofil, når kurset er færdigt, som I kan bruge i resten af jeres byggerejse. Alt sammen, det kommer som sagt fra erfaringen med de her over 125 podcasts, som vi har lavet indtil nu. Gå ind på drømmevillaen.dk, hent det derinde. Det er gratis, og så håber jeg bare at se jer. Men har du nogle idéer om, hvor det typisk kan gå galt henne, når man som huskøber går ud og kigger på et nyt hus?

Roma: Det, som jeg nævnte lidt før, hvor man måske tænker, jo større, jo bedre, og bare køber det største hus, de har råd til, med forventning om, at de kan lave det hele om. Ja. Og så finde ud af senere hen, at de har købt noget, de ikke har lyst til at bo i, og de har ikke penge til at renovere det på den måde, som de har drømt om.

Morten: Ja.

Roma: Ja.

Morten: Så størrelse er en ting. Kunne der være andre idéer om, hvor det også kunne gå galt henne?

Roma: Jeg har også haft kunder, hvor de har købt noget, og når de har mig ind, og vi er begyndt at snakke om renovering og sådan noget, så kan jeg hurtigt se, at noget af det arbejde i huset enten var noget selvbyggeri eller var lavet på en dårlig måde. Og ud over de andre ting, de har tænkt sig at lave, så bliver de også nødt til at bruge en masse penge på at lave noget af det arbejde om igen.

Morten: Ja. Jamen det kan det ja, jeg tænker, det er meget klassisk. Der er nok mange, der kan genkende det her. Men har du så nogle idéer om, hvordan det er, man egentlig skal, hvis man nu skulle have en arkitekt til at hjælpe sig i sin boligjagt, hvordan bør man så forberede sig på at få den samtale eller starte det samarbejde? Har du nogle idéer om, hvad for nogle tanker man bør gøre sig der?

Roma: Jeg synes, man skal bare ringe til en arkitekt. Der er mange boligarkitekter på Dansk Boligarkitekters hjemmeside. Og vi er vant til at arbejde med den slags problemer og sådan noget. Så man kan bare ringe og høre, om nogle af de arkitekter derinde har lyst til at hjælpe med den slags opgave. Ja. Og så synes jeg, at man skal tænke grundigt over, hvilke funktionelle ønsker man har til bolig, og hvilke boligdrømme om oplevelser og alt det hjerte, de vil have i huset. Ja. Og så er vi boligarkitekter gode til at spørge ind til benet og finde ud af, hvad man har mest brug for, og vi er gode til at lave prioritering i samarbejde med kunden. Ja. Så jeg synes, det vigtigste er bare at få den snak i gang, og så kan vi hjælpe jer hen ad vejen.

Budget, potentiale og totaløkonomi

Morten: Og hvordan kan så arkitekten, hvis man nu køber, det gjorde vi jo selv her, købte et hus, fordi vi havde planer om, det er faktisk tvivl om, jeg har fortalt i podcast, men vi havde faktisk planer om, at vi skulle renovere det hus, vi havde købt. Vi havde ikke en arkitekt på. Vi vidste godt, at det ikke var verdens bedste kvalitet, vi havde købt, men vi vidste også, at vi havde planer om at renovere det og bygge til og bygge om og sådan noget. Vi lærte huset at kende, og så endte vi så med at tage beslutning om, at der ikke var ret meget at basere på. Men hvordan kan en arkitekt hjælpe, hvis man køber hus med henblik på at renovere og eventuelt bygge om? Hvordan kan man så hjælpe i købsprocessen på det?

Roma: Vi kan hjælpe til at lave et overslag over budgettet. Bare tage kvadratmeterpris på det hus, man kigger på, og så lave et overslag til, hvad eventuel renovering vil koste. Så man har bare en idé med i udkig. Og så kan vi også tale igennem, hvilke forbedringer man har brug for her og nu, og hvad der kan vente. Og jeg synes, det er meget klogt, det I har lavet, hvor I bare flyttede ind i huset, begyndte at lære det at kende lidt. Ja. Og fandt ud af, fordi jeg går ud fra, at jeres forventninger måske har ændret sig over tid. Eller hvad I troede, I skulle lave, eller er det det samme?

Morten: Jeg tror, vi vidste godt, at kvaliteten af huset ikke var i top. Vi vidste godt, at der var mange ting, der skulle laves om. Ja. Jeg tror faktisk, at vi har et hus med nogle store limtræsbjælker, som tegner huset, som går på tværs. Og det karikerer også huset. Altså, det er naturligt, at rummene følger de her limtræsbjælker, kan man sige, så det er delt ind i fire forskellige zoner igennem huset. Og det gjorde i hvert fald, at ruminddelingen var meget forkert, og det var svært at se sig ind i det. Men det kunne vi først se, efter vi var flyttet ind. Så delvist har du ret, men der er også nogle ting, som stadigvæk er gældende. Fordi det vi også ville, det er jo at bygge en førstesal på huset, og det handler simpelthen om at få en udsigt i spil, som vi har muligheden for på den her grund, som vi ikke har fra stueplan, men hvor vi kan kigge ind over hele byen og nærmest 20 kilometer over til, ja, hvis det er, vi kommer op i førstesalshøjde. Så det har vi selvfølgelig lyst til at bringe i spil.

Roma: Ja.

Morten: Ja. Men vi brugte ikke en rådgiver til det. Vi fik ikke nogen til det. Vi kunne selv se potentialet i den grund her, så der er nogle ting, der har ændret sig, og der er nogle ting, der er det samme, kan man sige.

Roma: Ja.

Morten: Ja. Ja. Ja. Ja.

Roma: Jeg synes også, det kommer an på, hvad for en prioritering man har. For det lød lidt for jer, at det var omgivelser, område, udkig, som var vigtigst.

Morten: Det er rigtigt.

Roma: Men nogle gange kan folk være, jeg ved ikke om jeg skal sige afvisende, men det kan være svært at se sig selv i et hus i en helt anden stil, end man forestiller sig, man vil bo i. Ja. Og som arkitekt er det i mange tilfælde nemt at se, hvordan tingene kan moderniseres, og hvis rummene er af en god størrelse, og huset er i en god stand, er det relativt nemt at lave en lettere renovering. Ja. På et meget brunt hus. Eller et hus, som har en stil fra en tid, hvor der var meget mørkere, end vi vil have i dag og sådan noget. Ja. Så vi kan måske hjælpe med at se mulighederne.

Morten: Ja. Ja. Jamen det tror jeg også, for jeg tror faktisk, at nu startede vi vores arbejde med vores arkitekt for godt et halvt års tid siden, tænker jeg, eller så er vi lige efter sommerferien, så det er måske otte måneder siden. Men i den tid har vores hus nok flyttet sig mere, end det har i de tre år, hvor vi boede her. Fordi vi havde sådan en klar idé om, hvordan vores hus skulle se ud. Ja. Men da vi så først blev udfordret af arkitekten eller kunne se, at vi faktisk ikke kunne få vores drømmehus opfyldt, så blev vi jo nødt til at revurdere lidt vores drømme, kan man sige. Så i den proces har det i hvert fald flyttet os en del, kan man sige.

Roma: Ja, og jeg synes, at det er også vigtigt, især i det her boligmarked og med priserne på byggeri lige nu, at det er en stor hjælp at få en snak med en, som kan hjælpe med at finde ud af, hvad der er vigtigst. Og hvor I får mest ud af pengene hver dag.

Morten: Ja. Ja, præcis, så det har jo været rigtig, rigtig godt indtil nu, kan man sige. Og nu du taler om økonomi, så er det jo også sådan, at når man går ud og køber et hus, så har man jo også typisk en begrænset økonomi, eller man har talt med banken og har en eller anden idé om, hvad man kan gå ud og købe hus for. Jeg tænker ikke, de fleste mennesker sidder og tænker, nå men nu bruger vi lige de første x tusind på at gå ud og hyre en arkitekt ind. Så hvorfor er det, du tænker med den her vinkel, at det er en god idé at få en arkitekt med ind i sit huskøb?

Roma: Jeg synes, i sidste ende kan vi hjælpe med at spare penge. Jeg synes, at som jeg nævnte før, når kvadratmeterprisen på huse er så høj, er det vigtigt, at man bruger dem på den rigtige måde, eller man ikke køber noget, som kræver en omfattende renovering, hvor man kommer til at betale dobbelt så meget per kvadratmeter næsten. Og vi som boligarkitekter kan også prøve at finde ud af, om man måske kan bruge mindre plads, end man havde forestillet. Ja. Eller man kunne dele et projekt op i forskellige faser, hvor man flytter ind nu og måske laver nogle mindre opgraderinger, og så på længere sigt måske lave en tilbygning eller lave en større renovering senere hen.

Morten: Ja.

Roma: Ja.

Morten: Så det du egentlig siger, det er, at man skal se på totaløkonomien i det og ikke bare udgiften til arkitekten. Det er den værdi, der bliver skabt i den samtale, ikke?

Roma: Ja, præcis. Og jeg ved, at det kan være svært, også med alt det med grønne investeringer og sådan noget. Jeg ved, at det er svært at tænke, okay, i 20 år eller 10 år eller fem år giver det mening. Ja. Men jeg synes, at det er en klog ting at gøre, og jeg har snakket med så mange af mine kolleger, som også er boligarkitekter, som har haft kunder, hvor de synes, det er lidt træls, at de ikke var inde på projektet lidt tidligere, fordi de synes, at de kunne have hjulpet dem med at få meget mere for deres penge, end de fik.

Morten: Ja.

Roma: Ja.

Morten: Ja. Jamen det giver, det kan man jo godt forstå. Men hvordan skulle man så, hvad for en aftale kunne man egentlig lave omkring økonomien? Er det sådan en timebaseret pris, eller har du nogle idéer til, hvordan man kunne skrue sådan en god aftale sammen?

Roma: Ja, man kan køre på timepris og så lave måske en aftale, hvor man trækker noget af beløbet fra, hvis det bliver til et større projekt, hvor arkitekten skal lave noget af en renovering eller en ombygning, tilbygning. Ja. Men man kan også lave, jeg har snakket med nogle af mine kolleger om at lave forskellige klippekortløsninger, for eksempel. Ikke i forbindelse med den her, men vi prøver også at tænke på en måde, at vi kan lave aftaler, som kunderne også er trygge ved. Ja. Men ja, det er svært, fordi hvert projekt er forskelligt. Og hvor meget arbejde det kræver, er også forskelligt, så det er svært at sige, det kommer til at koste x, bare lige ud. Men når vi har talt med kunden og har en bedre idé om deres ønsker og forventninger og sådan noget, så er det meget nemmere for os at bruge vores erfaring og komme frem til en aftale, hvor vi er trygge, og kunderne er også trygge.

Morten: Ja. Lige nøjagtig. Lige nøjagtig. Men det er nogle spændende perspektiver, Roma.

Outro: Gode råd og hvor man kan følge med

Morten: Så prøv at høre, vi er ved at nærme os lidt en afslutning på samtalen her, så vi plejer jo at spørge folk, om man har et godt råd til en bygherre eller boligjæger, skulle vi måske bruge i den her sammenhæng. Har du et godt råd, du godt kunne tænke dig at give videre?

Roma: Ja, jeg synes, at folk skal tænke godt over det, de har behov for. Prøv at lave en nice to have og need to have-liste. Tænk over, om der er nogle funktioner i deres kommende hjem, som kunne være i samme rum på forskellige tidspunkter. Et nemt eksempel er kontor og gæsteværelse. Bare for at sige, at der måske er nogle rum, som vi ikke bruger så tit eller ikke bruger på samme tid. Og der er flere ting, der kan ligge sammen, og så sparer man noget plads.

Morten: Det giver god mening. Og i sidste ende også noget økonomi, kan man sige, så det er jo det, der er mange, der kigger efter. Så super fedt. Ved du hvad, det sender vi ud i æteren her. Hvis man skal følge dig og se nogle flere af de projekter, som du har lavet, hvor skal man gøre det henne?

Roma: Jeg er på Dansk Boligarkitekters hjemmeside. Jeg har min egen hjemmeside, og så er jeg også på Instagram.

Morten: Ved du hvad, vi tager og linker til det hele i show notes, og så vil jeg bare sige tusind tak for din deltagelse her i Drømmevillaen.

Roma: Selv tak. Det var en fornøjelse.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.