Når træet skal være super

Intro: Træ som facademateriale og Superwood

Ole: Men hele formålet med Superwood, det er, at vi tror på, at træ er verdens bedste byggemateriale, når man behandler det bedst muligt. Så formålet med os, det er simpelthen at tage den her super, super fine råvare og passe på den og gøre den endnu finere og få den ud og leve op til folks drømme.

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. I dag skal vi tale om træ som facademateriale. Det skal vi med Ole fra Superwood, som er kommet i studiet for at tale omkring grantræ, hvordan det bearbejdes, og den bæredygtighedsrejse, som de har været på. Ole, velkommen i Drømmevillaen.

Ole: Tak, tak for det, Morten.

Morten: Og jeg har glædet mig rigtig meget til at dykke ned i træ, og hvad det er for en størrelse, og jeg tænker, det er noget, du er rigtig passioneret omkring. Men inden vi egentlig kommer ind i den del af samtalen, så skal vi lige høre dig og din baggrund, og hvor du kommer fra.

Ole: Jamen, jeg kommer fra virksomheden Superwood, som jo har udgangspunkt i træ, og som har udgangspunkt i Hampen, midt i Jylland, nogenlunde mellem Aarhus, Silkeborg og Vejle. Og vi har faktisk 25 års jubilæum her lige om lidt, når vi kommer tilbage fra juleferien. Og der har jeg også selv 25 års jubilæum, så før det har jeg selvfølgelig også lavet noget, men det har i hvert fald fyldt meget i efterhånden lang tid, det her træ og Superwood.

Morten: Det kunne jeg forestille mig. Så 25 år, hvad er det for nogle læringer, man har taget med sig i de 25 år?

Ole: Altså vi, det kommer vi selvfølgelig ind på, men vi laver jo træbeklædning. Det er i hvert fald tydeligt, at træbeklædning her i Danmark heldigvis for os spiller en større og større rolle. Så det er i hvert fald en af de ting, der er sket.

Morten: Jamen, man ser det også mere og mere, og vi kommer også til at tale omkring det her med bæredygtighed i dag, og der er der jo også nogle ting, som træet kan, ikke? For dem, som ikke kender Superwood, lige et par ord. Nu siger du, I er 25 år gamle. Det er en dansk virksomhed, kan jeg forstå?

Ole: Ja, vi er en dansk virksomhed og har hele tiden været det. Og vi har salgsselskaber i Tyskland, Sverige og Norge. Og i udgangspunktet, så er det, vi egentlig kan, som ingen andre i verden kan, at vi kan tage gran, som er den hyppigst forekommende træsort her på vores del af jordkloden. Det kan vi tage, og med vores proces kan vi opgradere det fra lav holdbarhed til høj holdbarhed. Det er sådan kort fortalt.

Superwood og grantræets muligheder

Morten: Okay.

Ole: Det tænker jeg, vi kommer lidt mere ind på, Morten, for ellers kan jeg allerede begynde at snakke rigtig meget. Men udover det, så kan vi også forarbejde træet, så vi kan kløve planker, så vi får brætformater ud af dem. Vi kan skråkløve, så kommer der det, der hedder klinkbrædder, ud af det til sidst. Vi kan høvle på alle mulige måder. Vi kan male træet med både almindelig maling, transparent maling og brandbeskyttende maling. Vi kan længdekappe brædder. Vi kan lave endetræsfjeder-not i brædder. Det gør vi altid, når vi sælger til Norge. Og det er også noget, vi gerne vil til at introducere i Danmark, men det er ligesom det, du kender fra gulve, Morten. Altså, når man lægger et gulv, så er der jo endetræsfjeder-not i det, ikke? Når man så når hen til væggen, jamen så er det, der bliver til overs der, det tager du hen i den anden ende og starter forfra. Og på den måde minimerer du virkelig meget spild. Og sådan gør man i Norge, og sådan synes jeg også, man burde gøre i Danmark. Det kan vi eventuelt også vende tilbage til. Men det kan vi også. Så vi har ligesom to store fabriksbygninger, hvor vi i den ene laver den her unikke imprægneringsproces, som ingen andre kan. Og i den anden forarbejder vi så træet, så vi kan lave løsninger til folks drømmeboliger.

Morten: Ja, lige nøjagtig. Nå, spændende. Hvorfor er det egentlig, at træ bare er verdens fedeste byggemateriale? Det tænker jeg, at det mener du i hvert fald. Så du får spørgsmålet direkte.

Ole: Jamen, for det første, bare lige for det der med, at vi mener det. Når vi ansætter nye medarbejdere, og når vi har gæster og så videre, og sikkert også når jeg sidder og snakker med dig, Morten, så siger jeg det jo også. Men hele formålet med Superwood, det er, at vi tror på, at træ er verdens bedste byggemateriale, når man behandler det bedst muligt. Så formålet med os, det er simpelthen at tage den her super fine råvare og passe på den og gøre den endnu finere og få den ud og leve op til folks drømme. Men det er jo fordi, at træ er et af de eneste byggematerialer, som vokser op ad jorden og bliver til fine byggematerialer. Jeg kan ikke komme i tanke om ret mange andre, hvor man kan smide en grankogle eller smide noget sand, og så vokser der en ny grusgrav op eller et eller andet. Her er der jo en fornybar træsort, som binder CO2, mens den vokser, altså hele det med fotosyntesen og så videre. Altså det er bare, jeg synes bare, det er et fantastisk byggemateriale. Og så også fordi man kan forarbejde det. Uanset om, nu laver jeg jo så facadebeklædninger, men gulve eller alt muligt, man bygger i træ, det er jo bare en fed oplevelse. Altså selv sådan en som mig, som sådan set ikke er nogen fantastisk håndværker, jeg kan jo finde ud af at gå og bygge mit stakit udenfor i træ. Det er ret fedt.

Hvorfor træ skal beskyttes

Morten: Ja. Når man står med træ, så står man jo som nybygger også og tænker på det her med, at træet skal beskyttes, det skal vedligeholdes og så videre. Kan du ikke lige prøve at flyve os ind på, hvorfor er det egentlig, at træ skal beskyttes?

Ole: Altså det er jo for at behandle det bedst muligt i forhold til det der, jeg sagde med vores formål før. Fordi træ kan jo rådne under visse forudsætninger, men det kan jo også holde i mega lang tid, hvis man prøver at sørge for, at de forudsætninger ikke opstår. Men hvis træet bliver udsat for fugt og varmepåvirkning, jamen så er det eksponeret for rådsvamp. Rådsvamp lever typisk af de sukkerstoffer, som bor inde i træet. Og man kan sige, der bliver åbnet for, at råd og svamp kan begynde at gå på jagt efter de her sukkerstoffer, når temperaturen er tilpas høj, og fugten er tilpas høj. Og det vil jeg også bare sige, at meget af den erfaring, man har med træ om, at det nok skal holde og så videre, jamen efterhånden som klimaændringerne åbner for, at rådsvamp bliver et mere og mere presserende problem, så skal vi i hvert fald tænke os om, hvordan vi passer på det her super fine byggemateriale.

Morten: Ja. Og det er jo det, man så kan gøre. Man kan tage det her træ i sin råform, og så kan man forarbejde det, eller man kan bearbejde det og putte det igennem en proces. Kan du fortælle lidt omkring det? Jeg forstår, man kan trække nogle af de her sukkerstoffer ud, eller hvad er det, der sker, når man gør det?

Ole: Nej, det er ikke det, vi gør. Der findes nogle andre processer, som i et eller andet omfang kan gøre det. Nej, vi imprægnerer træet. Så vi tager udgangspunkt i grantræ. Hvis man går ud og læser i lærebøgerne om træ, så vil man kunne læse, at gran er en svær imprægnerbar træsort. Men det er altså vores udgangspunkt. Jeg kan også godt lige sige, hvorfor gran er en svær imprægnerbar træsort. Det er fordi, at nåletræer, herunder grantræ, består af en masse små membraner, celler, som pumper vandet fra træets rodsystem op gennem træstammen og op i kronen. Og når man fælder et grantræ, modsat fyr for eksempel, jamen så lukker de her membraner sig. Og det vil sige, nu har du altså nogle lukkede celler, og det vil jo også sige, at hvis du har et almindeligt trykimprægneringsanlæg, hvor du prøver ved hjælp af vand at trykke imprægneringsmidlet ind i gran, jamen så vil du få en overfladebehandling, stort set med indtil en malet overfladebehandling. Og så er det helt specielle ved Superwood, at vi har en patenteret teknologi, som ved meget højt tryk er i stand til at opløse træbeskyttelsesmidlet og bringe det hele vejen ind gennem grantræet. Altså helt, hvis du forestiller dig, at du skærer et bræt over, jamen så er der imprægneringsmiddel også helt inde i midten.

Morten: Ja.

Ole: Hvis det havde været et almindeligt trykimprægneret granbræt, jamen så havde det kun lige været i det aller yderste. Så det er vi de eneste, som har den her teknologi.

Morten: Og det giver kun mening at bruge det på grantræ, som jeg forstår dig.

Ole: Det giver mening. Vi kan imprægnere alt muligt træ på den her måde. Ikke fordi jeg har prøvet alt muligt, men i hvert fald alle de træsorter, vi har prøvet, kan vi gøre det med. Men det giver rigtig god mening, synes jeg, fordi grantræ er den hyppigst forekommende træsort på vores del af jordkloden. Og som sagt, den er jo ikke vildt holdbar, men det kan vi jo gøre den. Og det er faktisk et vældig fint materiale til at lave facadebeklædning ud af. Så jeg synes bare, det passer godt sammen med, at vi kan gøre så meget godt for grantræet. Og så synes jeg også, at en grantræsfacade ser flot ud.

Holdbarhed, vedligehold og gode konstruktioner

Morten: Det er jeg sådan set med på, ja, det er jeg meget enig med dig i. Så det er selve den her proces, I kører det igennem, som gør, at det kommer i en ny holdbarhedsklasse, altså at man kan bruge det her som en god facadebeklædning, ikke?

Ole: Ja. Fordi hvis nu de her situationer opstår, hvor der er varme til stede, og hvor der er fugt til stede, jamen så vil der også udvikle sig rådsvamp. Så lad os nu forestille, at jeg ikke havde gjort det her, som vi nu kan, men egentlig bare havde taget det over i den anden fabrik, jeg snakkede om før, hvor vi kan høvle og male og så videre. Og du så sætter det op på dit nye hus. Jamen der, hvor du banker søm i, alle de steder, hvor du eksponerer træet, hvis du nu ikke lige sørger for at få det vedligeholdt, hvis træet revner, eller det ikke hvis, det kommer det til, fordi træ står og bevæger sig hele tiden, jamen så vil der jo være mulighed for, at det kan suge vand op der, og så åbner man altså døren for rådsvamp.

Morten: Ja.

Ole: Og det er egentlig det, vi kan. Vi kan lave den der forsikring omme bagved.

Morten: Ja. Kan man sige noget om, hvor lang tid det her så kan holde sig?

Ole: Ja, det kan man godt, men det kan vi godt lave en fire-fem podcasts om, tror jeg, Morten, fordi det er afhængigt af rigtig mange ting. Der er nogen derude, der siger, jamen vi garanterer, at vores træ holder så og så lang tid. Men det der afgør, hvor lang tid træet holder, det er flere faktorer. Det er selvfølgelig træsortens iboende holdbarhed, som vi var lidt inde på. Det er også det hus, man bygger, altså hvordan er konstruktionen? Har man lavet en konstruktion, hvor man sørger for at lede vand væk? Har man udhæng? Har man vandnæser og så videre? Jamen det gør rigtig meget i forhold til træets holdbarhed, uanset om det hedder Superwood eller ej. Så er der vedligehold. Altså bruger man meget tid på at vedligeholde eller ej? Og så er der selvfølgelig klimaet. Som sagt, vi sælger jo også i Norge. Bor du oppe på toppen af fjeldet, hvor det altid er koldt og tørt, jamen så vil rigtig meget træ holde rigtig længe. Men bor du her i Danmark, hvor vi næsten alle sammen bor kystnært, jamen så er der jo meget hårdere klimabelastninger. Så det er en hel masse forskellige ting, der afgør, hvor lang tid træ holder. Det gælder egentlig også Superwood, men det, vi har gjort, gør i hvert fald, at vi mangfoldiggør grantræets holdbarhed.

Morten: Ja. Nu bliver jeg så nysgerrig på det, fordi det er jo ikke fordi, podcasten handler om vores byggeri, men vores lyttere ved jo godt, hvad vi har gang i. Men en god vedligeholdelse, altså vi taler jo også om det der med, at vi godt kunne tænke os et hjem, hvor vi ikke skal gå og vedligeholde tingene. Men hvis man overvejer at lave en træfacade, hvad er det så for nogle overvejelser, man skal gøre sig? For der står man jo og kigger op på, at hvis man bygger med tegl eller mursten, så vil de fleste i hvert fald forvente, at så er der ikke ret meget vedligehold på det. Men hvis det er, man bygger med træ, så vil der være en forventning om, at så skal man i hvert fald gå og male det her hus eller give det noget behandling en gang imellem, ikke? Kan man lave nogle tommelfingerregler, eller kan du dele nogle tommelfingerregler?

Ole: Jamen tommelfingerreglerne er, at hvis du arbejder med transparente malesystemer, så skal du vedligeholde rimelig hyppigt. To til fem år, tror jeg, at producenterne af overfladebehandling siger. Og hvis du arbejder med heldækkende malingstyper, så kan du måske nå op på 10 års intervaller. Men det kommer selvfølgelig også an på, hvor pertentlig man selv er. Men det, at vi kan gennemimprægnere gran, betyder i hvert fald, at hvis du nu ikke bygger med det der store udhæng, som man konstruktivt burde gøre, fordi du egentlig synes, det ser flot ud med en stram arkitektur, som mange jo synes, og hvis du ikke synes, det er fedt at overfladebehandle, jamen så oplever vi i hvert fald, at vi sælger rigtig meget i forpatinerede, transparente farver, hvor folk har en forventning om, at de ikke skal lave så meget vedligehold. Og den forventning hænger jo selvfølgelig fuldstændig sammen med, hvordan de drømmer om, at det skal se ud. Men vi har i hvert fald gennemimprægneret deres træ, så hvis I godt kan lide stram arkitektur, hvis I godt kan lide ikke at male og så videre, jamen så er det egentlig der, vores værditilbud virkelig kommer til sin ret. Så sådan er det jo, mange har det, heldigvis for os.

Vedligehold i praksis og Drømmevillaens mailkursus

Morten: Ja, lige præcis. Jeg blev lige nødt til at forstyrre et kort øjeblik. For jeg har en nyhed fra Drømmevillaen, som jeg gerne vil dele med jer. Vi har netop lanceret et otte ugers gratis mailkursus, som I kan hente inde på drømmevillaen.dk. Det vi har gjort, det er, at vi har samlet vores erfaring fra vores samtaler med over 125 deltagere i vores podcast, og det har vi simpelthen kondenseret ned i et kursus, der handler om vejen til Drømmevillaen, som vi kalder det. Det I får, det er, at I får en mail hver uge, som indeholder en video, der fortæller omkring vores erfaring inden for et givent område. I får en bog, hvor I kan samle alle jeres drømme om jeres villa. I får 16 cheat sheets, altså gode værktøjer, der kan bringe jer tættere på jeres mål. Og I får muligheden for at få en individuel byggeprofil, når kurset er færdigt, som I kan bruge i resten af jeres byggerrejse. Alt sammen kommer som sagt fra erfaringen med over de her 125 podcasts, som vi har lavet indtil videre. Gå ind på drømmevillaen.dk, hent det derinde. Det er gratis, og så håber jeg bare at se jer.

Morten: Når man taler omkring det her med træ, og det gjorde vi faktisk også inden vi hoppede ind i samtalen her. Vi talte nok om en brand, inden vi gik i gang. Jeg har jo selv prøvet at renovere sådan et hus, hvor vi tog et hus fra 60'erne og så lavede en træbeklædning uden på nogle gamle mursten, og vi isolerede udenpå det og fik egentlig et vældig fint hus ud af det. Og så lavede vi en lille tilbygning i mursten, som blev pudset. Men jeg vil sige, de 10-15 år, vi nåede at bo i det hus, der havde vi brugt meget mere tid på at vedligeholde den pudsede facade, end vi gjorde på at vedligeholde træbeklædningen.

Ole: Ja, så det er jo også vigtigt at sige, det er jo ikke kun træ, der kommer med vedligehold. Det er der jo rigtig mange andre facader, der gør. Man er nødt til at forholde sig til, hvad man vil.

Morten: Ja, hvordan det ser ud. Det har også meget at gøre med verdenshjørner og så videre. Altså mod nord, der er altså ikke ret mange byggematerialer, hvor der ikke kommer alger på. Uanset om det her er træ eller beton eller hvad som helst. Så kan man leve med det, så skal man jo ikke vedligeholde, men kan man ikke leve med det, så skal man gøre noget.

Ole: Ja, lige præcis.

Bæredygtighed, certificeringer og dokumentation

Morten: Ole, når man taler omkring træ, så taler man jo også omkring bæredygtighed. Og når man står lidt som privatforbruger og kigger ind på det her med bæredygtighed, så er det et svært område, et nyt område at forholde sig til. Kan du ikke fortælle lidt omkring, hvad I har gjort ved Superwood og jeres bæredygtighedsrejse her?

Ole: Jo, det kan jeg godt. For øvrigt så synes jeg, vi sælger jo også Superwood i Sverige. Og i Sverige, der hedder bæredygtighed også holdbarhed, og holdbarhed hedder også holdbarhed. Så de har kun ét ord. Det ene ord dækker begge dele, og det giver egentlig også mening. Altså fordi det at tilføre træ holdbarhed, det er selvfølgelig i udgangspunktet bæredygtigt, fordi det kommer jo til at sidde mange, mange flere år ude på den her facade. Så jeg synes, holdbarhed og bæredygtighed er i den grad beslægtet.

Morten: Ja.

Ole: Men udover det, så har det selvfølgelig noget at gøre med, hvor meget sviner du så i den proces, hvor du gør det her. Hvis nu jeg tog dig med til Hampen, Morten, så ville du kunne se, at vi har solceller på alle vores tage, så vi forsøger at være så selvforsynende som overhovedet muligt energimæssigt. Vi har biogasanlæg, så den varme, vi skal bruge, det kan vi selv producere. Der er en hel masse ting, som gør, at vi er neutrale i vores produktion. Vi snakkede også lidt om før, at det her er svært at finde rundt i, så det kommer jo også lidt an på, hvordan man måler det. Men vi gør de her ting, og så har vi jo udgangspunktet i verdens bedste byggemateriale, som jo så er CO2-positivt, når det vokser op. Så det betyder jo bare noget for det her med bæredygtighed. Men hvis man går tilbage til for godt 25 år siden, hvor der jo ikke var noget, der hed Superwood, for vi er jo som sagt stadigvæk de eneste i verden. Da vi havde lavet det her nye, man kan for øvrigt heller ikke se vores proces. Altså det her fine, lyse grantræ ser lige sådan ud, når vi er færdige med det, som før.

Morten: Ja.

Ole: Vi ændrer heller ikke ved fugten ved træet, så det er lige så tørt, som når vi imprægnerer det. Vi ændrer heller ikke ved pH-værdien, som nogle af vores konkurrenter gør, så man kan bruge almindeligt værktøj og befæstigelse og så videre. Så det er simpelthen grantræ, ligesom grantræ er. Det er bare holdbart. Vi skulle ligesom kunne vise, at det her rent faktisk er, hvad det var. Så jeg tror, det var Rambøll, der lavede vores første LCA og EPD, hvor jeg kom til at tale med en, som sagde, det her er jo mega spændende, men skal vi ikke prøve at lave en LCA/EPD på det her. Jeg vidste ikke, hvad det var. Jeg tror ikke, der var ret mange, der vidste, hvad det var, fordi det her, det var altså i 2001. Men det gjorde vi, fordi vi var født ud af at være et bæredygtigt alternativ til de imprægneringsformer, der allerede var der. Og det betød blandt andet, at vi fik EU's miljøpris tilbage i 2002, fordi vi lige pludselig blev synlige og fik synliggjort vores proces. Så vi fik altså EU's miljøpris for bæredygtige processer. Men det har jo også været med til at få det her ind i vores mindset, så jeg synes, at vi i løbet af de her 25 år egentlig hele tiden har tænkt på det. I 2007 blev vi FSC-certificeret. Det er vi så ikke lige nu. Vi er udelukkende PEFC-certificeret. Så det har vi været efterhånden i mange år. Vi er i færd med vores femte generation af EPD'er, som er en deklaration over ens miljøaftryk. Så vi har altså produktspecifikke EPD'er på samtlige vores standardprodukter og overflader. Så det vil også sige, at når vi laver et tilbud til en forhandler, jamen så står der altid i det tilbud selvfølgelig, hvor mange løbende meter der er, og hvad det koster i kroner. Men der står også altid den positive CO2-påvirkning, som det her aktuelle byggeprojekt bidrager med.

Morten: Okay. Du siger PEFC-certificering. Det ved jeg faktisk ikke, hvad det er.

Ole: Det er en certificering, som gør, at hvis du køber PEFC-certificeret træ, så kan du være sikker på, at der bliver genplantet mere, end der bliver taget ud af skovene. Så det går rigtig meget ud på, at man kan følge træets vej fra skov til forbruger.

Morten: Ja.

Ole: Det er det samme, som FSC gør. Så det er en ordning for at sikre, at man kan følge værdikæden baglæns.

Hvornår Superwood giver mening og udvikling i branchen

Morten: Okay. Hvor giver det så mening at bruge jeres løsning? Kan du ikke fortælle lidt omkring de muligheder, der så er ved at bruge Superwood? Hvornår skal man kigge jeres vej, og hvornår skal man ikke kigge jeres vej, så at sige?

Ole: Ja, men man skal jo kigge vores vej, når der er eksponering, altså når der er den her risiko for, at træet bliver fugtet op og får varmepåvirkning. Hvis du skal beklæde en garage indvendig, jamen så giver det måske mindre mening, fordi der formodentlig ikke kommer de her forudsætninger, hvor træet bliver fugtpåvirket i så høj grad, at det begynder at rådne. Men alle de steder, hvor man er ude, hvor de påvirkninger er, det vil jo sige alle mulige facader, synes jeg, hvor det giver mening. Så man skal vælge os, hvis man gerne vil have holdbarhed. I forhold til bæredygtighed, der kunne jeg jo også have sagt meget mere. Vi er lige blevet recertificeret inden for Cradle to Cradle, som er sådan en 360 graders måde at kigge på en virksomhed på, hvor man også kigger på, hvordan vi forholder os til alt det sociale i det. Og lige nu efter det, der hedder Cradle to Cradle 4.0, jamen der er vi en af 90 virksomheder på hele jordkloden inden for byggematerialer, som er certificeret på den her måde.

Morten: Okay.

Ole: Og hvis det kommer til træbeklædning, så tænker jeg ikke, der er ret mange andre end os. Så hvis man gerne vil være veldokumenteret i forhold til bæredygtighed, så tror jeg også, vi er gode til at give rådgivere og bygherrer den dokumentation, de har brug for.

Morten: Ja.

Ole: Man kan også kigge vores vej, hvis man gerne vil have nogle smukke løsninger. Vi arbejder tæt sammen med forskellige arkitektfirmaer, men primært nogle, der hedder Art Arkitekter. Og det er tit sammen med dem, at vi udvikler nye profiler eller løsninger, hvor man kan blande forskellige profiler, så man får et smukt udtryk i sin facade.

Morten: Okay.

Ole: Så inde på vores hjemmeside kan man sidde og lege med sådan en konfigurator, hvor man kan sige, hvordan vil mit hus se ud, hvis det var lodret beklædning eller vandret, bredere, med og uden spor, og man kan skifte farver og så videre.

Morten: Ja, jeg var faktisk lige inde og prøve det af, før vi kom på her, så jeg fandt da noget af det, som vi godt kunne tænke os måske at bygge vores hus i. Så en anbefaling inde på den konfigurator i hvert fald. Det var nemt at gå til, kan man sige.

Ole: Tak. Jamen hvis man går op i det her med at få det til at holde længe, hvis man måske gerne vil skyde nogle genveje i forhold til at have det her stramme udseende på sin bygning, jamen så synes jeg jo, vi er et godt valg. Og så det, jeg lige sad og sagde i forhold til, at vi kan dokumentere rigtig meget. Fordi vi er jo de eneste i verden, der laver Superwood. Det vil sige, at alt i forhold til, hvad vi bruger af strøm og så videre, det ved vi jo selv. Til eksempel malet gran eller thermowood eller trykimprægneret træ, der findes masser og masser af udbydere. Det vil sige, der er jo masser af fortolkninger af, hvordan det bliver produceret, hvad EPD'erne vil være på de forskellige måder, hvor godt det træ, man køber, er, og hvor meget umage man gør sig. Vi marvender for eksempel ved hvert eneste bræt, så marvsiden kommer til at vende udad på facaderne. Men sådan er det med Superwood, fordi det er kun os, der laver det. Så hvis man gerne vil være sikker på de her ting, så synes jeg, man skal kigge til os.

Morten: Prøv at høre, inden for træ, ligesom alle andre brancher, der kunne jeg faktisk forestille mig, at der sker en masse innovation og nyudvikling inden for det her. Er det rigtigt, eller har man fundet en god løsning på, hvordan vi bruger træet på en god måde og bearbejder træet på en god måde, eller er der plads til, at man skal nytænke inden for det her? Og hvad gør I i den sammenhæng? Hvad tænker du?

Ole: Det er der givetvis, men når vi sælger i Sverige og i Norge, der er der jo sindssygt meget facadebeklædning. Men i det hele taget er de jo ikke bange for at bruge træ i deres konstruktioner eller i flere etagers huse og så videre. Så den dybe tallerken er egentlig opfundet. Vi er jo bare mere i udgangspunktet et teglland. Så nogle ting er relativt nye for os. Men for eksempel sådan en simpel ting som det der med at lave endetræsfjeder-not og spare en hel masse fraskær, det er jo ikke raketvidenskab, men det kan vi jo lære af ved at kigge os rundt. Og så kan man selvfølgelig også udvikle nye ting. For eksempel så har vi lige, det har vi knapt nok, men vi skal til at lancere et samarbejde sammen med en dansk limtræsproducent, som hedder Lilleheden, hvor vi så tager vores brædder, som er gennemimprægnerede og dermed løftet op i høj holdbarhedsklasse, granbrædder, og sender til Hirtshals, og så bliver det limet sammen der til Superwood Lilleheden limtræ. Det vil altså sige, at man får, det er helt normalt at lave limtræ i gran. Nu får man lige pludselig noget limtræ, der kan bruges udendørs, og det er i hvert fald relativt nyt. Vi har også fået det CE-mærket og så videre. Så styrkeegenskaber er selvfølgelig vigtige for limtræ. Men der er det jo også vigtigt for mig at sige, at vi ikke ændrer ved træets styrkeegenskaber med vores proces.

Outro: Gode råd og hvor du kan læse mere

Morten: Ole, det har været en fornøjelse at tale omkring Superwood og forstå mere omkring grantræ og omkring, hvordan I arbejder med tingene. Hvis du skal give et godt råd til en nybygger, hvad skal det være?

Ole: Jamen det skal være at bruge så meget træ som muligt. Altså, jeg synes jo, som sagt, det er et fantastisk byggemateriale, og så brug det selvfølgelig med omtanke. Sørg for at få vist vand væk. Sørg for at passe godt på det. Ja, det er jo det.

Morten: Ved du hvad, den tager vi og sender videre, og jeg synes specielt den sidste del, det her med at passe på det og få de rigtige konstruktioner. Det er i hvert fald noget af det, vi har hørt flere gange i podcasten her også, at man får truffet nogle forkerte beslutninger. Hvis man skal læse mere omkring Superwood eller lære mere omkring jer, jeg tænker, I har en hjemmeside, og der havde vi konfiguratoren henne. Hvor skal man finde jer henne?

Ole: Jamen altså, vi har jo en hjemmeside, superwood.dk, og ellers så er vi jo en dansk virksomhed, så man er jo også velkommen til at tage fat i os. Vi vil gerne snakke med bygherrer og arkitekter og så videre. Så vi vil gerne prøve at dele det, vi efterhånden har lært om træ, med folk, der interesserer sig for det.

Morten: Ved du hvad, vi tager links op til jer i vores shownotes her, og så vil jeg egentlig bare sige tak for dit bidrag.

Ole: Jamen, tak, Morten.

Morten: Tak, fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Og har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.