Den gode belysning

Intro: Velkommen og præsentation af Terry fra SG Armaturen

Terry: Skal det være varmt i lyset, eller skal det være mere hvidt i lyset? Eller måske endda helt blåt i lyset? Det er det, man kalder Kelvin. Og der går det, vi anbefaler i boligen, at man går med 2700 Kelvin, fordi det er det varme, lidt varmere og hyggelige lys. På kontoret, der vil man typisk se 4000 Kelvin, som er koldt. En tandlægeklinik, 4000-5000 Kelvin. Det er det, man får der, ikke? Det er sgu ikke så hyggeligt, men det giver et godt arbejdslys.

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter den nybyggede drøm. Jeg er din vært, Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg, at vi snart er kommet i gang med vores drømmevilla. I dag handler det om belysning. Det handler om smart home, og det handler om teknik. Det gør det, når vi har Terry fra SG Armaturen i studiet. Terry, velkommen i Drømmevillaen.

Terry: Mange tak.

Morten: Jeg har glædet mig helt vildt til at snakke med dig i dag omkring det her med belysning og omkring smart homes, og hvordan vi skal gribe det an som nybyggere. Så det er den snak, vi skal ind i. Men først skal vi da lige vide, hvem du er.

Terry: Ja, jeg hedder Terry, som sagt, og jeg er direktør for et selskab, der hedder SG Armaturen. Og vi laver en masse belysning, blandt andet til hjemmet, også til alt muligt andet. Og så laver vi også vores eget smartsystem og har haft det kørende i seks eller syv år nu, som er et Bluetooth-system med lysdæmpere.

Morten: Okay.

Terry: Og så er vi faktisk også begyndt at lave afbrydermateriel og stikkontakter og afbrydere.

Morten: Ja. Jeg kan forstå, det er et norsk firma. Er det rigtigt?

Terry: Det er fuldstændig korrekt. SG Armaturen er et norsk familieejet firma. Og SG står for Sven Gunvaldsen. Så det er stifteren af selskabet. Så det er stadigvæk familieejet. Det har sine fordele, fordi vi er meget kendt for, at alle de produkter, man kan finde på vores hjemmeside, det er lagerførende produkter, så det er noget, man kan få med relativt kort varsel. Og inden for belysning er det ikke en tilfældighed, kan man sige det sådan.

Morten: Okay. Og hvem er du? Du sidder i det danske selskab, er det rigtigt?

Terry: Det er fuldstændig korrekt. Jeg har åbnet det danske selskab for snart 10 år siden. 1. januar 2015 fik vi luft. Og Danmark var jo et relativt nyt land. Vi havde en lille bitte smule forretning. Men det var egentlig den måde, vi arbejder på i SG, at vi går ind i et land, og så åbner vi vores egne selskaber og har vores egne folk, fordi vi kan godt lide at være tæt på kunderne og give dem en god service.

Morten: Ja. Og hvem er du? Hvad er din baggrund? Er du elektriker, eller hvordan er det?

Terry: Nej, det er jeg ikke. Før det var jeg også i et andet selskab, som solgte sensorer, altså til at styre lys med, som jeg så også åbnede, det var et tysk selskab. Så jeg er autodidakt, selvlært inden for el. Det er klart, når man har været i branchen i 16 år, hvor jeg nu har været derinde, så er man nødt til at lære sig lidt, der har noget med el at gøre. Sådan noget som at kunne læse et el-diagram og forstå, hvad farverne på ledningerne betyder. Det er ikke så svært, som man gerne vil gøre det til.

Fra idé til indflytning: Terrys eget nybyggeri

Morten: Nej, det lyder godt. Men vigtigst af alt, så er du selv nybygger, har du fortalt mig.

Terry: Det er korrekt. Jeg er næsten lige flyttet ind i et helt nyt hus.

Morten: Fortæl lidt om det.

Terry: Jamen det har jo været en plan igennem mange år. Jeg vil sige, den første del af processen har været, at man egentlig boede i et dejligt hus, for det gjorde vi faktisk, og var glad for området. Og så det der med, at man skulle ud og finde et sted, hvor man skulle bygge et hus, det var det første problem for os. For jeg synes egentlig mange steder, så bliver de nye byggegrunde alt for små, og man kommer til at ligge alt for tæt. Og nu er det ikke, fordi jeg har noget imod naboer, men jeg kan også godt lide at være mig selv. Og jeg kan godt lide at have lidt luft omkring mig.

Terry: Så det har jo taget noget tid, men så dukkede grunden op, og vi købte den, og så besluttede vi os for, at nu sælger vi det andet, og så stille og roligt skulle alle de tanker, man har gået og brygget med i hovedet, ned på papir. Så sådan startede det, og vi var faktisk meget enige om, min kæreste og jeg, hvordan vores hus skulle se ud. Hvilke rum det skulle have, og næsten hvordan indretningen var. Vi prøvede faktisk at lave hver vores tegning af huset, uden vi havde snakket sammen om det. For jeg er den type, at hvis man først er begyndt at snakke om det, så skal der ske noget. Jeg har sagt gennem to år, jeg gider ikke snakke om det. Først når vi skal til at i gang, så lad os snakke om det.

Terry: Og så tegnede vi hver vores tegning, og så var det nærmest ens. Tæt på.

Morten: Hold da op.

Terry: Ja, så det var vi meget enige om, så det gjorde egentlig den del ret nemt. Jeg tror, det er svært for nogen. Men det er nok det første læringspunkt, det er, at man skal have sig en god plan, fordi hvis du går op til en arkitekt og tror, han kan løse det hele for dig, så kan en arkitekt jo i princippet godt, men så bliver det jo det, som den arkitekt har inde i hovedet, og ikke hvad man selv har inde i hovedet. Det skal man huske på.

Morten: Ja, præcis. Det er også den proces, vi lige har været igennem. Jeg er ikke sikker på, vi ville have tegnet det samme. Jeg tegnede noget, Ellen ventede lidt på at se nogle af de andre ting, så det var en anderledes proces, vi havde, men også meget lærerig. Så hvad er det for et hus, du egentlig er endt med at få bygget?

Terry: Jamen altså, det er vel en moderne villa, som jeg kalder det. Og vi har valgt at bygge huset i træ. Det vil sige, kernen er bygget i træ. Man kan ikke se, det er et træhus udefra, fordi det er pudset med sådan noget tyskerpuds udvendigt. Og indvendigt sidder der jo en fermacellplade, som lige så godt ser ud som en gipsplade. Så på den vis ligner det jo en topmoderne villa, men det har sine fordele at bygge i træ. Det er lidt mere bæredygtigt, og du får lidt tyndere ydermure. Det vil sige, du sparer faktisk en lille smule kvadratmeter.

Terry: Og så er det nemmere at have med at gøre, når man skal til at lave alle sine installationer. For så har man altså bare et skelet, og så kan du trække alle dine installationer, og så kan de lukke væggen bagefter. Det er nemmere at have med at gøre. Så på den måde var det en god proces.

Lys som stemning: Spots, detaljer og den gode plan

Morten: Jeg forestiller mig, I må have den vildeste el-løsning hjemme ved jer.

Terry: Det er nok ikke fuldstændig ukorrekt.

Morten: Hvad har du af fede ting?

Terry: Jamen det er klart, når man har været inden for branchen i så lang tid og handlet med lys, så bliver man lidt miljøskadet. Så der har været en stor masterplan for det hele. Jeg har gennemgået alle rummene, og så har vi besluttet os for, hvad for noget lys der skal være. Nu sælger vi mange spots selv i SG, og det er noget af det, vi er kendt for, så selvfølgelig har vi spots i alle rum. Men derudover har man også tænkt over at have nogle lysløsninger, der fremhæver nogle af de detaljer i huset, som er noget ekstra.

Terry: Vi har for eksempel lavet en bar i vores stue. Der er vi lidt unormale. Og der har vi så sat en væg op af noget kork. Og så har vi sat en lysskinne op i loftet, som lyser ned på den her væg. Og det fremhæver jo bare den detalje omkring baren. Ude i vores køkken, under vores kogeø, har vi lavet lys rundt ved soklen. Fordi det kan man bruge om aftenen i stedet for at have lyset tændt i loftet.

Terry: Under vores trappe til første sal har jeg sat lys under trappetrinene. Jeg har sat lys ind i vores walk-in under alle hylderne. Sådan nogle LED-strips, der sidder derinde under i nogle skinner. Så det er noget, der tager noget tid. Det er jeg helt med på, men det er lækkert, når det er lavet.

Morten: Det kunne jeg godt forestille mig. Lad os prøve at switche lidt over til den professionelle vinkel, fordi det her var jo lidt dig som privat, og hvad I havde bygget der. For i SG arbejder I jo netop med lamper. Fortæl lidt omkring det.

Terry: Jamen altså, vi laver jo mange typer lys, men SG startede som et firma, som mere eller mindre kun lavede lys til boligen. Så det er noget, vi har arbejdet med i rigtig mange år. Og vi er vel nok markedsleder i Norden på det, jeg vil kalde små spots, altså downlights kalder man det professionelt, men de fleste kender det som spots.

Terry: Og det der gør vores en lille smule anderledes, det vil sige, der er lidt mere design over vores spots. Lyskilderne er trukket lidt tilbage, så du ikke rigtig kan se dem, hvor lyset kommer fra. De er lavet i aluminium, så det får dem til at føles lidt mere lækre og sådan nogle ting. Men det, det egentlig kom sig af, det er, at de fleste går ud til deres elektriker og siger, jamen vi skal egentlig gerne have spots i loftet. Og så tror de egentlig, det løb er kørt. Fordi man forholder sig ikke til, hvordan et spot ser ud. Det er der i hvert fald mange, der ikke gør. Og det synes jeg, det er det første sted, man skal starte med at forholde sig til. Hvad er det egentlig for et spot? For der har man faktisk rigtig mange valgmuligheder. Skal den være rund, skal den være firkantet, skal den være lidt tilbagetrukket. Der er super mange muligheder inden for en relativt snæver prisskala.

El tidligt i processen: Stikkontakter, placering og haven

Morten: Okay. Så det skal man gøre. Og nu begynder du jo at tale lidt omkring processen omkring nybyg. Hvis man kigger på sådan en klassisk måde, altså nu er vi jo kommet dertil, at vi skal til at tale med vores entreprenør og vores byggefirmaer. Hvornår kommer vi til at skulle tage stilling til det her med el og vores el-løsning, hvis man kigger på det typisk?

Terry: Typisk så, når man nu har den der række møder, hvis man går ud til et husfirma, der skal lave et hus, så har de jo typisk en udstilling, hvor de har udstillet med mursten og vinduer og gulve og lidt med køkkener og så videre.

Morten: Ja, der sad vi i lørdags, så ja, det har de nemlig.

Terry: Jeg kan godt forstå, at man synes, det er vigtigt med murstenene og køkkenet og gulvene, for det er det selvfølgelig også. Men det der typisk er, det er jo, at et af de sidste møder, der bliver holdt, det bliver med elektrikeren, fordi i sidste ende er det jo bare et eller andet, der skal foregå ude, og så er det noget med, at man selvfølgelig skal have noget strøm. Men der er jo ikke så mange valg at forholde sig til. Det er i hvert fald sådan, jeg tror, det foregår oppe i de flestes hoveder.

Terry: Men faktisk synes jeg, at el-installationen er noget af det vigtigste. Det er måske ikke det vigtigste, men i hvert fald en af de vigtige parametre at tage højde for, for du kan dæleme ikke rigtig lave om på det, når du først har lavet huset. Det er svært at trække nogle nye kabler, når væggen er lukket. Du kan skifte en bordplade anytime, du kan skifte et gulv anytime. Det er kun et spørgsmål om, om du vil betale for det. Men når vi taler om at bygge hus, så skal det længere frem eller tidligere frem i processen.

Terry: For jeg synes, det er lidt synd, for det der sker mange gange for nogen, det er jo, jeg er med på, at man har et budget, når man bygger et hus. Du har været nede i banken, og så har man fået et eller andet, man kan bygge hus for. Og så bliver man fristet undervejs af nogle tilvalg. Og det er typisk nogle tilvalg, som har noget med nogle gulve at gøre, eller nogle køkkener at gøre, eller et eller andet andet, som er relativt dyre tilvalg. Og det gør så, at når man kommer til el-installationen, så er det måske lige før, man skal have sparet nogle penge, fordi man har brugt lidt for mange. Og så er der ikke rigtig råd til at lave de spots, man gerne ville have haft, eller nogle andre små lækre detaljer. Eller hvis man nu gerne vil have nogle lysdæmpere og et eller andet, man bygger ind, jamen så er der ikke penge til.

Terry: Og så synes jeg jo, at hvis man skulle prioritere, så var det bedre at prioritere at tage en billigere bordplade nu. Og så når man har fået sparet lidt op, så kan man skifte den bordplade. Frem for at begynde at spare på el til gengæld. Det er min personlige mening.

Morten: Så hvad er det for nogle tilvalg, man burde tage undervejs eller tidligt i processen på lys?

Terry: Jamen jeg synes, der er rigtig mange ting, man bør forholde sig til. For det første skal man starte med at forholde sig til, når man afsætter sine stikkontakter i et hus. Man skal huske på, der er nogle lovgivninger, der siger, du skal have en stikkontakt per fire kvadratmeter. Så det følger med i et standardhus. Men en stikkontakt per fire kvadratmeter, det er fint nok nogle steder, men i en stue og ens køkkenalrum, hvor man har forskellige ting, der skal have strøm, kan man jo lige så godt få sat nogle stikkontakter de steder, hvor man ved, man skal have noget, der skal have strøm.

Terry: Eksempelvis et fjernsyn. Jeg tænker på, de fleste har nok indrettet deres stue med, hvor sofaen skal stå henne, og hvor fjernsynet skulle hænge. Det har været en del af den tanke, når man indretter sit hus. Så kan du lige så godt få sat en stikkontakt bagved dit fjernsyn, frem for at den sidder 30 centimeter under dit fjernsyn. Eller der hvor din gulvlampe skal stå, jamen der kan lige så godt være en stikkontakt umiddelbart i nærheden af det.

Terry: Eksempelvis hvis man har sagt, jamen mit fjernsyn skal stå på en fod ude midt i rummet. Nå hovsa, hvordan skal vi så få strøm til det fjernsyn? Hvordan skal du have dit antennekabel ført ud til det? Så må man da have forberedt en gulvboks til at have det til at sidde i, hvis det er det, man vil. Men det er jo et valg, man er nødt til at tage, inden man går i gang. Altså overhovedet.

Terry: Det næste er, vi begge to hader ledninger i hvert fald.

Morten: Ja, det gør jeg i hvert fald.

Terry: Men det jeg tror, de fleste hader mest, det er jo, at du kan komme i en situation, hvor du faktisk ikke kan gøre nogle af de ting, du gerne ville, fordi du ikke har noget strøm til det. Og så er der kun en mulighed, og det er at trække en forlængerledning hen over fodlisten og klipse den fast med nogle små ledningsklips. Og det er da også en mulighed altid, men det ser da ikke særlig pænt ud.

Morten: Enig. Jeg ved også, at du taler om, at man skal huske at få noget tomrør ud i haven, ikke?

Terry: Jo, altså det er jo et af de steder, hvor jeg tror, de fleste fuldstændig fejler, fordi et eller andet sted bliver der forberedt på, at du kan få et eller andet lys udenfor på din væg, sandsynligvis. Og det skal du selvfølgelig også gøre, men man kan jo lige så godt få et tomrør fra sin tavle ud i haven og ligge. Fordi når man nu får besluttet sig for, hvordan ens have skal se ud, så kan det være en lækker detalje at få sådan nogle små bedspots ned sammen med nogle af sine planter. Fordi så får du ligesom et uderum, der lever. Din have bliver lige pludselig levende også om aftenen. Og du skaber noget dybde i din bolig.

Terry: Hvis du sidder på terrassen, så kan det være lækkert, at du rent faktisk godt lige kan fornemme, at der er en græsplæne, og der er lige et bed nede i hvert hjørne, eller hvad man nu har lavet. Og det skal der bare lige en enkelt spot til nede i hvert eneste hjørne af haven. Og det koster ikke ret mange penge. Men hvis du ikke har forberedt din strøm til det, eller lagt tomrør ud til strømmen, så bliver det rigtig dyrt at lave bagefter, og så giver man selvfølgelig op på det.

Morten: Ja, men lige præcis. Det er faktisk også en af de ting, vi har talt om, at den her skal vi huske. Husk at få spurgt om de tomrør ud, så der er muligheder for det.

Terry: Jo, og så husk at lade være med at have alt lys til at køre på én tænding udenfor. For hjemme hos mig selv har vi nogle spots i vores carport, så har vi nogle væglamper, der sidder ude. Så skal vi have noget lys på begge sider af huset. Og det er forberedt så meget, at det er fire forskellige tændinger. Fordi sandsynligvis vil jeg ikke tænde det hele på én gang. Men jeg vil have mulighed for at styre det hver for sig.

Terry: Eksempelvis det i carporten, det giver mening, at når man kommer hjem, at der er lys i carporten, men det giver ikke mening, at der brænder lys i carporten, når vi er hjemme. Så er det fint at have lyset til at brænde rundt om ved lamperne på væggen. Og hvis vi så vil have tændt det ude i haven, nu er vi så ikke lige helt kommet dertil, hvor haven er færdig endnu, men så kan det være en god idé at få noget lys derude også. Eller hvis man gerne vil have noget på terrassen eksempelvis, eller noget andet. Så sørg for, at der er nogle muligheder i hvert fald. Man behøver jo ikke at trække flere kabler, men man kan jo bare have et tykkere kabel, der kommer ud, som elektrikeren har mulighed for at lave flere tændinger ude i haven. Det er fint nok.

Ekstra indspark: Mailkursus og behovet for en guide

Morten: Jeg er nødt til at forstyrre et kort øjeblik. For jeg har en nyhed fra Drømmevillaen, som jeg er gavmild at dele med jer. Vi har netop lanceret et otte ugers gratis mailkursus, som I kan hente inde på Drømmevillaen.dk. Det vi har gjort, det er, vi har samlet vores erfaring fra vores samtaler med over 125 deltagere i vores podcast. Og det har vi simpelthen kondenseret ned i et kursus, der handler om vejen til Drømmevillaen, som vi kalder det.

Morten: Det I får, det er, I får en mail hver uge, som indeholder en video, der fortæller omkring vores erfaring inden for et givent område. I får en bog, hvor I kan samle alle jeres drømme om jeres villa. I får 16 cheat sheets, altså gode værktøjer, der kan bringe jer tættere på jeres mål. Og I får muligheden for at få en individuel byggeprofil, når kurset er færdigt, som I kan bruge i resten af jeres byggerejse. Alt sammen kommer, som sagt, fra erfaringen med de her over 125 podcasts, som vi har lavet. Gå ind på Drømmevillaen.dk. Hent det derinde. Det er gratis, og så håber jeg bare at se jer.

Morten: Er der, nu ved jeg ikke, jeg har ikke set den inde på jeres hjemmeside, men jeg tænker måske, I har det, et eller andet dokument eller en eller anden guide til, hvad man skal huske at overveje, når man bygger hus. Har du et eller andet, du kan dele med os der?

Terry: Det burde vi jo have, men det har vi faktisk ikke.

Morten: Ja, det har I ikke.

Terry: Det var faktisk en god idé. Men ved du hvad, den laver jeg nu, og så vil vi gerne linke op til det i hvert fald.

Morten: Ja.

Terry: Det er faktisk en god idé, fordi du har ret i, det er jo nemt for mig at sidde og sige det, når jeg har arbejdet med det i 15 år og ikke lavet andet til daglig. Så for mig er det jo top of mind at tænke på de her ting. Og jeg ved også godt, hvad jeg skal tænke over, og hvad jeg skal spørge om og så videre. Og det kan jeg egentlig godt forstå, at de fleste har lidt svært ved. Men det er jo derfor, man har en elektriker, der skal give dig nogle gode råd. Og de fleste, der er heldigvis dygtige elektrikere, der er gode til at få spurgt ind til alle de her ting, når man sidder på det her møde.

Terry: Problemet er jo så igen, hvis det er den sidste, du holder møde med. Selv om han spørger, så kan du egentlig godt se meningen med det, men når du så spørger, hvad det koster, så tænker du, ah, så må vi hellere spare det væk.

Morten: I burde have et eller andet dokument, man lige kunne krydse af og så tage med ned til byggefirmaet og så sige, det her det er de overvejelser, jeg har gjort mig omkring el. Så den fik du lige gratis der.

Terry: Den siger jeg tak for.

Smart home i praksis: Dæmpere, scener og stemmestyring

Morten: Godt. Prøv at høre, den næste ting, man jo så også skal overveje i det her, det er jo muligheden for det her med at koble et smart home eller et smart kit på, eller hvor man kan putte noget styring på. Der ved jeg også, I laver noget inden for det. Hvad er der for nogle overvejelser, man skal gøre sig her, Terry?

Terry: Jeg tror, der er mange, der i hvert fald har hørt om det her med smart home, og det kunne da være smart at have. Og så er der dem, som tænker, jamen vi får jo ikke brugt vores lys, vi kommer ikke til at stå med vores telefon og styre vores lys og alt muligt andet. Men jeg synes, det kan. Nu kan jeg tale for vores eget system, fordi vores eget system er bygget sådan op, at det er noget, man kan udbygge løbende.

Terry: I bund og grund tager man en almindelig afbryder, hvor du plejer at tænde og slukke lyset, og så sætter man en lysdæmper i. Og så kan du jo dæmpe lyset. Og det er jo den første dejlige funktion, du får med det, at du kan dæmpe lyset. Men så kan du også app-styre lyset, det vil sige, at man kan koble det op via den gratis app, vi har, og lave alle de her mange smarte ting.

Terry: En af de ting, jeg synes, der er smart, det er, at man kæder nogle lystændinger sammen til en kommando. Altså forstå mig sådan, hvis man kommer hjem, og man hver gang går hen og trykker på fire kontakter for at tænde lyset fire steder, så kunne man lige så godt have det kædet sammen, så du bare trykker ét sted, når du kommer hjem, og så tænder de fire lamper på det lysniveau, du gerne vil have. Det er jo de muligheder, man får ved at have en smartstyring på sit hus.

Terry: Så er der sådan nogle ting som at slukke alt. Altså slukke alt-funktionen ved vi af erfaring, er den mest efterspurgte funktion i et smarthus. Og den største årsag til, man ønsker at have et smarthus, det er, fordi man kan slukke alt på en kontakt. Enten når man går i seng, eller når man går ud af døren. Men for at du kan det, så er du simpelthen nødt til at have et eller andet, der får dit lys til at snakke sammen. Og i vores verden, så skal man have en lysdæmper på hver tænding, man har i sit hus. Og en tænding betyder, hvis du har mulighed for at tænde et lys på en afbryder et sted, så skal det være en lysdæmper i stedet for. Så det er egentlig ikke så svært.

Morten: Jeg kan jo egentlig bare samstemme det. Du kommenterede også på de gamle stikkontakter, vi har herhjemme, som er lige bagved mig, når vi sidder og optager den her podcast. Men det er et gammelt hus, vi bor i. Vi købte faktisk Philips Hue, dengang vi flyttede ind her. Og det er jo kun den super simple løsning på det her, fordi det jo egentlig bare er en lyskilde. Men inde i stuen har vi alt lys, der tændes på en knap. Det har faktisk været skønt. Så det kan et eller andet, Philips Hue, selv om det så er den super enkle, simple, ikke professionelle løsning på det. Så jeg er slet ikke i tvivl om, at vi skal prøve at udvikle os på det, når vi får bygget vores hus.

Terry: Vi har jo som sagt valgt en anden vej og sige, det er ikke lyskilden, der er intelligent. For det er det jo med Philips Hue. Der er det jo lyskilderne, der har noget styring i sig. Altså en pære, som de fleste vil kalde det. Men i vores verden sidder styringen i selve lysdæmperen. Lyskilden styrer så x antal spots eller en lampe eller flere lamper og så videre. Og derfra er det det, der gør den intelligent. Det gør bare, at det er lidt nemmere at have med at gøre, synes jeg.

Morten: Ja, det er jeg slet ikke i tvivl om. Det her var bare det, der var muligt i det her gamle hus, vi bor i, eller som vi købte, men det er ikke det, der er løsningen på det fremadrettet.

Morten: Hvad er der mere af overvejelser, man skal gøre sig, eller som I har gjort jer, når I selv har bygget hus? Er der nogle ting med forskellige typer af belysninger, afhængigt af om det er et arbejdsrum eller et leverum? Hvad for nogle overvejelser kan man gøre sig der?

Terry: Jamen jeg synes jo, man skal gøre sig de overvejelser, som jeg sagde til at begynde med. Lyset, det er det, der kan fremhæve de store detaljer i huset. Det er det, der kan gøre, at et rum lige pludselig kommer til at lyse op på en helt anden måde. Og når jeg siger lyse op, så betyder det ikke, at det skal være super meget lys derinde, men det er det her med, at man ligesom har lavet nogle forestillinger omkring det.

Terry: Det gode eksempel er jo som sagt, hvis man går lidt op i malerier eller den slags, at man så sørger for at få sat et lampested i nærheden af det, så man kan sætte en lysskinne op eksempelvis og have et par spots, der ligesom lyser ned på sit maleri. Så man så kan tænde det for sig selv. Forestil dig, man kommer ind i en stue, og så tænder man kun de her tre spots, der lyser ned på de her tre malerier, og en gulvlampe, så har du noget fantastisk hyggeligt lys. Og det er med til at fremhæve nogle af de ting, som du rent faktisk selv synes er lækkert ved det rum her. Og det kan man gøre med lyset.

Sådan vælger du godt lys: RA, MacAdams og Kelvin

Terry: Hvis man så får det rigtige lys, så skal man huske på, at lys er ikke bare lys desværre. Sådan var det engang. Men LED-lys, der er noget, der er godt, der er noget, der er mindre godt, og så er der noget, der er rigtig godt. Men det der er rigtig godt, det er med til at fremhæve de farver, som ligger i din bolig eller i de elementer, der skal lyses op. Og det handler lidt om, at man lige sørger for at få valgt eller få rådgivning med nogle, der ved lidt om lys og sige, hvad er det egentlig for et lys, vi vælger? Ikke bare købe det første og det bedste og det billigste. For med få midler kan man få noget, der rent faktisk er med til at gøre det lækkert.

Morten: Hvad er forskellen på det der rigtig lækre LED-lys og så det lidt mere billige eller det knap så lækre LED-lys? Det bliver du nødt til at sætte ord på.

Terry: Jamen det er den måde, det gengiver farverne på. Sollyset er det, som gengiver farverne perfekt. Og det er ligesom målestokken. Det går man efter. Og det er delt ind på en skala, der hedder RA-værdien blandt andet. Og en RA-værdi kan man aflæse på en lyskilde, hvor høj den er. Det skal være over 80. Og det kan være helt oppe, altså sollyset er 100, det er det perfekte.

Terry: Det man skal huske på, det er, det lyder måske ikke af så meget. Jamen jeg har en, der er på 80, og så kan jeg købe en, der er på 90. Det er ikke så stor forskel. 80 til 90, der er jo ikke ret langt. Men der er meget langt. Fordi den måde, det måles på, det er faktisk sådan, at man har 16 referencefarver. Sådan nogle pastelfarver, man refererer det op imod. Og så siger man for eksempelvis den røde, hvor god er den til at gengive den her røde farve på din skala fra 1 til 100? Og så bliver det måske sådan, at den røde farve er svær for LED at lave lækker. Så det er egentlig de steder, og det røde lys. Det kan godt være, den er på 30. Og så er de andre på et eller andet andet. Og så tager man gennemsnittet af det, og det giver RA-værdien.

Terry: For at hæve gennemsnittet med 10, så skal der altså ske noget på 16 farver, og det er rigtig svært. Så det vil jeg sige, det er en god ting. Den anden ting, det er noget, man kalder MacAdams, eller der står som SDCM på databladene på lyset. Og der skal vi helst have så lav en værdi som muligt. Det er fra 1 til 10. Jo lavere det er, jo bedre er det. Og det skal i hvert fald som højst være 3. Det må ikke være højere end 3. Så har du noget virkelig skrammellys.

Terry: Det som det fortæller om, det er den lysfarve, man nu køber sine lamper i. For det er så den sidste ting, der er væsentlig. Det er, hvor koldt og hvor varmt skal lyset være. Skal det være varmt i lyset, eller skal det være mere hvidt i lyset? Eller måske endda helt blåt i lyset? Det er det, man kalder Kelvin. Og der anbefaler vi i boligen, at man går med 2700 Kelvin, fordi det er det varme, lidt varmere og hyggelige lys. På kontoret vil man typisk se 4000 Kelvin, som er koldt. En tandlægeklinik, 4000-5000 Kelvin. Det er det, man får der, ikke? Det er ikke så hyggeligt. Det giver et godt arbejdslys til gengæld.

Terry: Det som MacAdams så siger noget om, det er, at når man laver en lyskilde, så sidder der sådan nogle små lysdioder deri. Og dem har vi indkøbt som 2700 Kelvin eller 3000 Kelvin, 4000 Kelvin. Hvis det så har en høj MacAdams-faktor, så må der være en stor tolerance. Det vil sige, at det kan godt være, der står på pakken, at det var 2700 Kelvin, men den må også gerne være 2500 Kelvin eller 2900 Kelvin.

Morten: Okay. Og hvad betyder det?

Terry: Jamen det betyder jo, at på sådan et lille spot, der sidder oppe i loftet, der sidder måske syv-otte lysdioder i den. Og forestil dig nu, hvis de alle otte har forskellige farver, fordi den ene er lidt mere varm end den anden, så blander man jo farverne. Du skal huske tilbage til sin børnehavetid, når man sad og blandede farvelade, så fik du en ny farve. Og så kommer lyset til at se træls ud. Og det skal man forholde sig til. Så Kelvin, MacAdams og RA-værdier. De tre ting, de skal være i orden. Kelvin er jo egentlig et spørgsmål om, hvad man synes. Men MacAdams skal være lav, og RA skal være høj. Det er egentlig det. Så simpelt skal det være.

Morten: Der lærte jeg noget nyt, må jeg sige, fordi det havde jeg egentlig ikke. Jeg havde selvfølgelig hørt om det her med Kelvin og de der ting, så det var en god ting lige at tage med sig her. Og det er jo noget, man kan læse ud af alle de her datablade, tænker jeg, når man er ude og købe eller vælge de armaturer, som man skal have fat i.

Terry: Jo, det er i hvert fald et stykke hen ad vejen. Og så skal man sige, jeg tror, at mange mennesker stadigvæk har sådan lidt en indsigt i, at vi vil gerne købe noget, hvor vi kan skifte pærerne i. Men det skal jeg nok også se hen over nu. Et moderne, godt LED-armatur, der skifter du ikke pærerne. Der sidder det integreret i. Og så tænker man, jamen hvad nu hvis den går i stykker? Jamen det er jo så her, man skal sørge for at købe noget, der er ordentligt. Og der vil jeg sige, der må man rådgive sig med sin el-installatør. Hvad er ordentligt? Og ikke bare købe det billigste, man kan finde nede i Silvan eller Bauhaus. Det kan også være fint. Men i hvert fald at man lige tænker sig om.

Morten: Jeg synes, at du skal til at få de her RA, MacAdams og så Kelvin tilføjet til den der liste, vi talte om, du skulle have lavet til os som nybyggere, fordi så får man jo lige guidet folk rigtigt på den måde.

Terry: Ja ja. I hvert fald den der, der hedder MacAdams, den er rigtig svær, for det er ikke altid, der står det.

Morten: Nej, okay.

Terry: Og jeg vil sige, hvis det ikke står der, så er det fordi, man ikke har noget godt at sige. Det plejer at være grundreglen.

Morten: Det er en god ting at tage med i hvert fald.

Morten: Prøv lige at høre, vi talte lidt omkring det her med smart homes før, så tænker jeg, vi bliver også lige nødt til at vende Siri, Google og Amazon og de løsninger, der er på at koble det på. Kan du ikke lige prøve at fortælle os lidt om det, og hvad for nogle overvejelser, man skal gøre sig?

Terry: Jo, altså igen her skal man jo tænke over, hvad er det egentlig, man gerne vil kunne styre? Altså via sin stemme eller via en app eller hvad man nu har lyst til. I vores verden, hvis man vælger det, der hedder SG Smart-systemet, så har man, hvis man køber vores gateway, man skal ikke bruge en gateway for at have vores system, så det er egentlig første regel. Mange systemer, der skal du starte med et startkit, som indeholder en gateway og så et eller andet andet. Man behøver ikke have en gateway. Men hvis du køber gatewayen, så får du nogle ekstra features med, og det er jo blandt andet, at det åbner til Amazon og til Google og til Apple HomeKit.

Terry: I mit eget tilfælde, hvis jeg prøver lige at tage en vinkel til mit eget hus, nu har jeg valgt at have nogle rullegardiner, hvor der er sådan en Somfy-styring på. Sådan en Somfy-styring, jeg kan køre dem op og ned med. I mit tilfælde er der batteri på. Det vil sige, jeg har ikke engang lavet strøm til dem. Men de er så intelligente, at dem kan jeg få til at snakke med via en gateway, som Somfy har, som også er Apple HomeKit-klar. Det vil sige, dem har jeg koblet op på mit Apple HomeKit. Det har jeg så også med SG-lys. Så på en af de knapper, jeg har med en scene, kan jeg faktisk få lyset til at stille sig i lige præcis det niveau, jeg vil have, med de lamper, jeg gerne vil have, samtidig med at gardinerne kan rulle ned eller op. Altså ikke bare ét gardin, men flere gardiner.

Terry: Så vi har for eksempel inde i vores stue, kan man sige, jamen hvis det er TV-tid, så er der tre lamper, der tænder, og så er der fire rullegardiner, der ruller ned. Det behøver kun at trykke på én knap oppe på væggen. Det tænker jeg, det er noget af det, man kan, når man køber et system, som er Apple HomeKit ready, eller som er Google Home ready. Og du kan selvfølgelig også snakke med den, men for at være helt ærlig, jeg går ikke og snakker med mit lys ret tit, men det kunne jeg godt gøre.

Morten: Det er det. Det er nok mere, når drengene kommer på besøg, så er det da meget sjovt at sige, se hvad jeg kan, ikke?

Terry: Ja, lige præcis. Men jeg synes, det er mere den anden del. Og så synes jeg også, det har nogle rigtig lækre features, som for eksempel det her med at slukke alt og komme hjem. For i hvert fald i Apple-verden, hvis hele hjemmet har Apple-telefon, og man har et Apple TV eller sådan noget, så kan man koble det op, og når man nu har koblet de her konti, man nu har, så ved systemet selv, hvornår sidste mand har forladt huset. Altså på din adresse. Og så kan man sætte den til at sige, lyset skal slukke efter fem minutter, efter sidste har forladt huset.

Terry: Og tilsvarende, når man kommer hjem, så når første mand kommer hjem, så tænder lyset, hvis det er forbi solnedgang, på de her tre grupperinger, så man slet ikke skal gøre noget ved det. Eksempelvis har vi også, når vi snakker udendørslys, så ligger der default i vores gateway noget, der hedder astro. Et astro, det tænder lyset automatisk, når solen går ned. Og slukker det igen, når solen går op. Og så kan man vælge, at om natten, for eksempel fra klokken 00.30 om aftenen til klokken 7 om morgenen, der skal det ikke være tændt. Så skal man slet ikke fokusere på at huske at tænde lyset eller glemme at slukke lyset eller noget andet. Det sker bare helt automatisk.

Terry: Og så kan man sige, er det ikke meget strøm at bruge? Nej, det er det ikke længere, fordi de her LED-lamper bruger ikke ret meget strøm. Men når man nu har brugt en masse penge på at lave noget lækkert lys, der ligesom lyser dit hus op, så er det jo vel for pokker, fordi man skal have det tændt om aftenen, fordi man gerne vil have, at det ser lækkert ud om aftenen.

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Og det kan man få sådan en gateway til at gøre.

Morten: Fedt. Det her, det er en af de ting, jeg glæder mig rigtig meget til, vi kommer til. Jeg tror bare, den skal have fuld gas.

Terry: Men der vil jeg så lige sige igen her, i hvert fald hvis man vælger vores system, så behøver man ikke give den fuld gas fra start af. Man kan udbygge det løbende. Det er jo en af de fordele, vi har ved vores system i hvert fald.

Outro: Det bedste råd, hvor man kan læse mere, og tak for i dag

Morten: Det er en fed en lige at tage med også. Terry, hvis du skal give sådan et godt råd her mod slutningen til os som nybyggere, til andre som nybyggere, eller fra dig selv som nybygger. Hvad skal det være?

Terry: Jamen det er sådan et meget simpelt et. Det er, at man skal lade være med at tage noget som helst for givet. Fordi der er en masse små valg i sådan et byggeri her. Selvom man synes, at man har styr over det, så er alle de små valg, der sker undervejs. Det kan være lige hvilken retning klinkerne skal vende. Eller om der skal være små eller lidt større klinker inde i brusenichen. Og så videre og så videre. Tænk nu over hvert eneste rum, hvad er det herinde i det rum, som jeg synes er vigtigt? Og så sørg for at få talt med sin håndværker omkring det.

Terry: Men når jeg så siger, lad være med at tage det for givet, så er det fordi, når de er i gang med at bygge, så er du nødt til at besøge dit byggeri. Om ikke dagligt, så hver anden dag. Fordi der får du altså lige muligheden for at møde dine håndværkere. Og de har altid tre små spørgsmål. Og hvis du ikke kommer, så tager de selv en beslutning på dine vegne. Og så kan man selvfølgelig håbe på, at de tager den rigtige beslutning i forhold til det, du har haft inde i hovedet. Men sandsynligheden for, at der undervejs blev taget en beslutning, du egentlig gerne ville have haft anderledes, den er god. Så det er mit bedste råd.

Morten: Og ved du hvad, jeg synes, det er super godt, og det er faktisk også et, vi ikke har hørt før her i podcasten. Og jeg tror det eksempel, som jeg har set på det, det er jo egentlig, hvordan fugerne ligger i klinkerne ned igennem en gang. Altså beslutningen omkring noget så enkelt som det. Jeg vidste ikke, at det var noget, man skulle tage stilling til. Men jeg har set et billede, hvor det faktisk ligger forkert, og hvor det ligger rigtigt. Og det er bare super, super vigtigt. Så ved du hvad? Den sender vi ud i æteren herfra. Og hvis man skal følge dig eller SG og læse mere om jer, hvor gør man det henne?

Terry: Jamen bedste sted er det på vores hjemmeside, som jeg kunne forstå, der var et link til. På vores hjemmeside er det det nemmeste. sg-as.dk. Der kan man finde alle vores produkter og finde inspiration.

Morten: Ved du hvad, vi linker op til det. Er der nogle sociale medier, hvor I deler nogle fede historier eller noget, der giver mening at følge jer der?

Terry: Vi er ikke så gode til sociale medier. Vi foregår via installatørerne primært. Vi har en Instagram-profil. Der kan man finde noget inspiration på.

Morten: Okay.

Terry: Den hedder SG Armaturen også. Men ellers handles vores produkter jo via de lokale elektrikere. Så man får en god snak med elektrikeren, og så er vi i baghånden, hvis der er noget.

Morten: Lige præcis. Ved du hvad? Vi linker op til det hele, og så tusind tak for dit bidrag. Det har været fantastisk at lære af dig.

Terry: Selv tak. Det var hyggeligt at være med.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Og har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.