Fokus på detaljen - de enkle greb

Intro

Merete: at man ikke nødvendigvis skal rive alt ned. Altså man skal ligesom se på, hvad er det for nogle kvaliteter, vi har, og hvad er noget møg, og det skal væk jo selvfølgelig, men hvad er det, der også er en kvalitet, som det er værd at genbruge, og som man kan bygge videre på.

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi i jagten nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at kunne komme i gang med vores drømmevilla. I dag kommer det til at handle om detaljer. Det gør det sammen med Merete Rasmussen, som er arkitekt. Vi kommer til at tale omkring byggeteknik, økonomi, og hvad man bør overveje tidligt i sit byggeprojekt.

Morten: Merete, velkommen i Drømmevillaen.

Merete: Tak, og tak fordi jeg måtte være med.

Morten: Det er en kæmpe fornøjelse, og jeg har glædet mig til i dag, at vi skal tale omkring det her med detaljer og prøve at nørde lidt omkring det.

Merete: Ja.

Morten: Og det er jo noget, det er et oplæg, vi har fået lavet sammen på det her. Men inden vi hopper ind i det, og inden vi skal tale om den del af det, så skal du lige have en chance for at fortælle omkring dig selv, og hvem du er.

Merete: Ja. Jamen, jeg hedder Merete Rasmussen og er arkitekt. Og det blev jeg tilbage i 80'erne. Og min baggrund, det er, at jeg har studentereksamen. Men lige siden jeg gik på skolen, har det interesseret mig, hvordan man byggede det. Nu havde jeg ikke nogen håndværksmæssig baggrund jo. Men allerede på arkitektskolen deltog jeg i noget, der dengang var et forsøg, man kaldte det projekteringslaboratoriet, hvor vi skulle tegne et projekt igennem alle faserne og forestille os, det skulle bygges. Og så deltog jeg også, jeg var ude i et firma et halvt år, som skulle sælge tegneprogrammer, og det var jo helt nyt dengang. Så jeg tegnede et projekt på computer dengang midt i 80'erne og afleverede det på arkitektskolen. Og det fik jeg meget stor kritik af, fordi vores professor mente, det var spild af tid, og arkitekter aldrig ville komme til at lave projekter på computer.

Morten: Det er noget anderledes i dag, må man sige.

Fra arkitektskole til egen tegnestue

Merete: Ja. Ja, nu er der næsten ingen, der tegner i hånden mere jo. Men da jeg var færdig, så var jeg et år i USA på en stor tegnestue, og da jeg kom tilbage, der fik jeg et job i Hornbæk, som tegnede enfamiliehuse, hvor vi fik det opdrag, at vi fik 130 timer, og så skulle man igennem processen, for det var det, økonomien ligesom kunne bære med det honorar, vores chef fik. Og der skulle vi igennem alle faserne, og det var jo også rigtig lærerigt for mig, fordi jeg kom med en teoretisk baggrund, at komme alle faserne igennem flere gange. Altså der var jeg simpelthen møllen igennem fra skitseforslag til det skulle bygges flere gange. Og det gav mig bare en rigtig god ballast til at komme videre.

Merete: Og efter det blev jeg ansat i Tivoli, hvor vi lavede en afdeling, der skulle eksportere Tivoli, og i starten var det til Japan. Og der havde vi også meget fokus på detaljerne, og hvad det egentlig var, der gjorde Tivoli interessant. Fordi det, der er eksotisk her, når man laver en forlystelsespark, er jo ikke det samme i Japan. Der skal man ligesom, og der var det jo eksotisk med bindingsværk og små stræder og sådan noget. Så det var, og der tegnede vi også rigtig mange detaljer. Og det var nærmest nogle gange sådan scenografi, fordi vi havde faktisk slet ikke noget med byggeriet at gøre. Det var udelukkende stemningen og udtrykket.

Merete: Og så var jeg forbi et par af de store tegnestuer i slut 90'erne, og så lige omkring årtusindskiftet, der startede jeg så min egen tegnestue med min mand, som jeg havde mødt på Tivolis tegnestue.

Morten: Ja, okay.

Merete: Og vi har så haft tegnestue der siden, og det er jo over 20 år nu.

Morten: Og hvad er det I primært, er det stadigvæk huse og enfamiliehuse, som I arbejder med?

Merete: Altså det har hele tiden været hovedsageligt for private. Vi startede med at lave nogle boliger på Falster, sådan nogle, det var ikke handicapboliger, men beskyttede boliger, vil jeg kalde det. Og så tegnede vi campinghytter, som står rundt omkring på flere campingpladser her i Danmark stadigvæk. Men så blev vi sådan mere sporet ind på det private marked, hvor vi tegnede om- og tilbygninger for private og indretning af lejligheder, sommerhuse. Og dengang var det ikke så normalt for private at henvende sig til en arkitekt, som det faktisk er nu. Så dengang Danske Boligarkitekter startede, der var vi rigtig glade, og vi har været med fra starten, fordi vi synes, at det var super godt at få promoveret vigtigheden af, at man ligesom inddrager en arkitekt, når man bygger, også som privat.

Morten: Ja.

Merete: Og at det faktisk også kan betale sig, fordi nogle gange kan man jo også spare penge ved, at det er gennemtænkt, inden man starter med at bygge.

Udviklingen i byggeri og genbrug

Morten: Jeg er sådan nysgerrig på, nu har du jo arbejdet med det her igennem en hel menneskealder og startede med det her for mange år siden. Jeg er nysgerrig på, at hvis man om 50 år sidder og kigger tilbage på det, der er foregået henover den tid, du har arbejdet med arkitektur, hvad tror du så, at konklusionen ville være? Er vi henover den her tid blevet bedre, er vi blevet dygtigere, er vi blevet mere nærige? Hvad tror du, at folk vil sidde og kigge tilbage på med et kritisk eller positivt blik og sige om den her tid, og hvor vi har udviklet det hen nu?

Merete: Altså jeg tror, at man vil opdage, at det har været en fordel, der er kommet rådgiver ind over, fordi vi rydder rigtig meget op. Forstået på den måde, at når vi kommer ud i husene, så er der lavet mange byggetekniske løsninger, som er dårlige for huset. Altså der er måske lagt trægulve i kældrene eller sat trævægge op eller malet med den forkerte maling, der er brugt sundhedsskadelige materialer og sådan nogle ting. Og jeg synes, det er ikke så meget lejligheder, men det er mest, når vi er ude i huse, at vi starter med sådan en oprydningsproces. Og når de der vægge i kælderen bliver renset af, så løber vandet jo nogle gange ned. Altså fordi det skal jo kunne ånde. Og der tror jeg bare, at det er sådan en ting, jeg har tænkt på.

Merete: Og så tror jeg også, hele det der, en ting, jeg føler har forandret sig også, det er, at folk er blevet meget mere bevidste om, at det er vigtigt at genbruge. At vi skal ikke bare, og det synes jeg hele tiden, vi har haft fokus på, men nu føler jeg også, det er nemmere at komme igennem med det. At man ikke nødvendigvis skal rive alt ned. Altså man skal ligesom se på, hvad er det for nogle kvaliteter, vi har, og hvad er noget møg, og det skal væk jo selvfølgelig, men hvad er det, der også er en kvalitet, som det er værd at genbruge, og som man kan bygge videre på.

Morten: Så jeg hører dig sige faktisk, at henover den her tid er vi kommet til at stå et bedre sted. Og hvis jeg skal forstå, hvad det er, du mener med det, så er det jo også fordi, at vi har kommet af med asbesten, PCB'en og alle de der skadelige stoffer, der var i vores huse. Og at vi får bygget på en mere sund og fornuftig måde, og vi genbruger de ting, som er. Men hvis man ser på det, hvis jeg ser på det som nybygger, så er jeg måske ikke helt klar af den opfattelse af, at vi er blevet dygtigere til at bygge i dag. Altså jeg er faktisk meget kritisk over for kvaliteten af det byggeri, som der sker i dag. Jeg bor i det nordjyske. Vi har supersygehuse heroppe, som er en kæmpe skandale, og det er jo desværre ikke den eneste af dem. Så på en eller anden måde tænker jeg, der er forskellige perspektiver her, kan jeg forstå, Merete.

Merete: Ja. Men det er jeg fuldstændig enig med dig i. Men når jeg svarer på det, så er det jo fordi, jeg svarer ud fra lige præcis den lille niche, jeg bevæger mig i. Hvis jeg kommer ud og besøger nogle, som er flyttet ind i nogle af de der nye lejligheder, som der er bygget så mange af i de senere år, hvor det første, der slår mig, det er, der er nærmest ikke nogen entré. Der er ikke noget plads til overtøj, og det er jo noget med, hvad er det for nogle kvadratmeter, man kan sælge, og lejligheden kan man tage mere for, hvis der er tre værelser i stedet for to værelser, og en entré tæller jo ikke som et værelse.

Morten: Ja.

Merete: Så det er jeg fuldstændig, jeg kan følge dig fuldstændig i det. Og måske er det også lidt det der med, når du nævner supersygehuset, at man har for travlt simpelthen. Så det bliver ikke gennemarbejdet godt nok, og løsningerne er ikke i orden. Og det ender jo bare med at blive meget dyrere til sidst, i stedet for man havde afsat det beløb fra start af og fået et godt resultat.

Morten: Ja, jeg kan sagtens følge dig. Men ved du hvad? Det er jo egentlig heller ikke det, som vi skulle tale om i dag. Nu var det bare lige der, hvor samtalen førte hen. Det vi jo egentlig skulle have aftalt at tale om, det er jo det her med fokus på detaljen, og prøve at gå detaljeret til værks.

Store linjer før detaljer

Morten: Det bliver du nødt til at flyve os ind på. Og jeg tænker måske et spørgsmål, jeg kunne stille: Hvad er egentlig det vigtigste? Er det de store linjer, eller er det detaljerne?

Merete: Jamen, altså de store linjer er jo stadigvæk de vigtigste. Specielt hvis det er nybyggeri. Nu har vi jo meget tit, hvor rammerne er sat for os, fordi vi arbejder i de eksisterende boligmasser mest. Men de store linjer er jo stadigvæk de vigtigste. Men det, man så kan med detaljerne, er jo at understøtte det. Når man har de store linjer på plads, og man ligesom understøtter den arkitektur, man har med at lave nogle gode detaljer og tænke over, hvordan man kommer rundt om hjørnerne, og hvordan vinduerne er sat i facaden, hvordan tagudhæng er lavet, hvis det er, man har et tagudhæng. Og hvad er det egentlig i det hele taget for et udtryk, man vil have, og hvad er det for et materialevalg, man ligesom har tænkt.

Morten: Ja. Så når man taler omkring det her med detalje i en arkitektur, har du så en tjekliste, som du prøver at følge, når du har et byggeri, eller hvordan tilgår du det her, Merete?

Merete: Nej, jeg har ikke nogen tjekliste. Det vokser jo ud af det, man laver. Og så bruger vi jo også meget det traditionelle. Vi bygger også en del i træ, for eksempel, hvis vi laver tilbygninger og sådan nogle ting. Og der kommer det også lidt an på vores bygherre, fordi en ting er, at vi har et eller andet, vi måske allerbedst kan lide, men de skal jo også kunne lide det. Altså, er det en lodret eller en vandret beklædning, eller er det brede eller smalle. Så det er jo sådan en proces, man går igennem, og så kommer vi jo med vores anbefalinger for at få det til at lande et godt sted. Det skal jo både være byggeteknisk rigtigt, så det giver en god og sund bygning, og så skal det jo være smukt at se på, tænker jeg.

Morten: Men det er klart. Hvordan forløber sådan en proces typisk, hvis man kommer til jer med det? Er det sådan nogle samtaler, der ligesom opstår undervejs, eller er det noget, I prøver at afdække fra starten af?

Merete: Altså som regel er det allerførste møde jo de overordnede linjer, men der kan vi sagtens have en idé om det. Men det kan måske også være nogle prøver. Hvis det er en træbeklædning for eksempel, eller en måde at sætte et vindue i, så har vi måske nogle billeder, vi viser af, hvordan vi har gjort det før. Og så kan man snakke om, at vi kan gøre det på den måde eller den måde. Og min erfaring er, at folk som regel følger det, vi anbefaler. Altså med få afvigelser.

Eksempler på detaljer i praksis

Morten: Kan du komme med et eksempel på en detalje fra et af dine nylige projekter, hvor du er gået ned i detaljerne med nogle ting?

Merete: Altså ikke lige hvor vi sådan har ændret det, synes jeg. Det kan jeg ikke lige komme i tanke om. Men hvis man taler om et tagudhæng nu om dage, så er der jo store krav til isoleringstykkelser. Så man kan sige, at spærene er jo ofte overdimensionerede i forhold til statikken, fordi der skal være så meget isolering. Og der, hvis man så laver udhængsspærene ikke så høje og måske laver dem lidt skrå eller et eller andet og arbejder med den detalje, så giver det jo efter min mening et smukkere udtryk.

Morten: Ja.

Merete: Det kunne være et eksempel. Og et andet eksempel er måske, at man har nogle lister rundt omkring vinduet, sådan så man ligesom afslutter den beklædning, man har, på en pæn måde.

Morten: Ja, og det kan jeg i hvert fald se på vores eget projekt, at det er ikke så meget, at vi er gået ned i detaljerne i vores skitseprojekt i hvert fald. Men det kan jo være, det kommer.

Merete: Det er, som jeg siger, så er det jo måske heller ikke det første møde, man gør det. Men nu har vi jo efterhånden et ret stort katalog, så vi kan hurtigt samle nogle billeder, vi viser vores kunder, hvor vi siger, at det kunne måske være lidt på den her måde eller den måde, så man hurtigt får nogle ens billeder i hovedet. Fordi det er jo også super vigtigt. Når man går til en arkitekt, så er der meget stor forskel på, hvordan folk kan forestille sig det, vi siger. Nogle fanger den lige med det samme. Og andre har bare super svært ved at forestille sig det og skal hjælpes lidt mere, før de er sikre på, hvad det er, vi foreslår.

Morten: Er det så med billeder, at de hjælper dem, eller er det med ord, eller er det besøg ude på nogle steder?

Merete: Det kan være det hele. Det kan være en blanding af det hele. Det kan også være sådan noget med, at hvis nu det er en tilbygning, at man simpelthen har nogle lægter med, og så slår nogle pæle i og siger, jamen, hvis vi laver den her tilbygning, så kommer den herud til, og den er så høj. Og så kan det jo blive stående i haven et stykke tid. Og det har også en effekt. En gang, hvor vi foreslog at hæve noget af gulvet i et etplans sommerhus, så stillede vi simpelthen nogle haveborde, sådan som man tænker, her bliver gulvet, hvis vi hæver det. Og så bad vi dem sætte sig op på det eller stå på det, og så kunne de simpelthen se, at de kunne se vandet.

Merete: Det er jo nogle super enkle greb. Men det kan også være, at hvis det er et eller andet, vi siger, det her har vi altså et eksempel på. Det har jeg haft for nylig faktisk, hvor mange lejligheder jo ligner hinanden. Og der havde vi et eksempel, hvor vi syntes, vi skulle gøre noget, vi har prøvet før. Og så fik vi lov til at komme tilbage til en tidligere bygherre og vise, jamen altså, hvis I laver en ny dør her, så kommer det til at se sådan ud her.

Morten: Ja.

Merete: Så kunne folk se det en til en, hvad det ville betyde.

Byggestil, bevaring og unikke løsninger

Morten: Jeg er en lille smule nysgerrig på, om det her med detaljerne må være meget forskellige afhængigt af, hvilken byggestil man egentlig vælger. Så detaljer på en patriciervilla må være anderledes end detaljerne på en funkisvilla.

Merete: Det er helt sikkert. Og når vi arbejder, så tager vi også rigtig meget udgangspunkt i de områder, hvor der er bevarende lokalplaner, og hvor husene har en bevaringsværdi. Og så er det klart, at så bliver man nødt til 100% at tage udgangspunkt i den arkitektur, der er der. Og nogle gange har det også krævet specielle møder med kommunen for ligesom at få lov til det, og i et enkelt tilfælde har vi haft Slots- og Kulturstyrelsen ind over. Og der skal man jo helt ned i detaljen og beskrive materialer og hvad det er for noget maling, og hvad det er for en farve og sådan noget, før de accepterer det.

Morten: Jo.

Merete: Og der har vi et eksempel her på Frederiksberg, hvor vi simpelthen blandede gamle og nye mursten. Og så er det jo vigtigt, at fugerne er præcis det samme. Og så fik vi bygherren til at samle noget tagrendemøg, og så smurte muren de nye fuger med det, så man kan jo næsten ikke se forskel på den nye og det gamle murværk. Og der var også en gesims, som så skulle trækkes, så den lignede det gamle hus fuldstændig. Og det er jo et krav, eller i hvert fald noget, vi valgte, fordi vi ville bygge videre på det udtryk, som den villa havde i forvejen.

Morten: Ja, lige nøjagtig.

Merete: Så der vil du nærmest ikke kunne se, at der er lavet en tilbygning.

Morten: Hvorfor er det egentlig vigtigt for dig som arkitekt det her med at have fokus på detaljen? Jeg tænker, at det ville være nemmere at slå de store streger og så egentlig lade håndværkerne og bygherren senere arbejde med detaljerne.

Merete: Nej, men det er jeg så slet ikke enig i. Et hus skal jo projekteres, før de kan bygge det. Så det er jo bare et spørgsmål om, når du tegner dit snit i det, at du ligesom tager knudepunkterne ud og siger, hvordan skal den her laves, hvordan skal den her gesims se ud og sådan noget. Og i forhold til håndværkerne, så er mit indtryk faktisk, at de synes, det er rigtig sjovt at lave de opgaver. Nogle gange har vi nogle af de der lærlinge, der kommer, som siger, at de synes, det har været helt fantastisk at gå på den her byggeplads, fordi det ikke bare er gipslofter, de skal sætte op, for eksempel. At de rent faktisk får lov til at stå og spekulere over, hvordan skal jeg egentlig lave det her, når jeg går i gang.

Morten: Ja.

Merete: Og så har de lært noget. Og man kan jo også lave nogle mere unikke resultater. Noget der for den bygherre, som skal bo i det, føles som noget, der er deres, og som passer helt til deres behov og deres smag. Det er ligesom deres perle, når man går derfra.

Morten: Ja. Hvis man kan sige det på den måde.

Merete: Jo, og det tror jeg da, der er rigtig mange bygherrer, der godt kan lide. Nogle gange har folk jo den bekymring, om det bliver for specielt, og om andre kan lide det. Men jeg tror, at selv hvis ikke 80% af køberne kan lide det, så vil der alligevel være et marked for noget, der er godt og gedigent håndværk, og som er lavet unikt på en eller anden måde. Det tror jeg. Det er simpelthen sjovere at være arkitekt.

Morten: Ja. Og jeg tror, konklusionen på det, selvom jeg godt ved, at det er svært, det er, at man skal være meget tro over for sig selv. At man skal bo i det selv. Og der skal nok være en køber til det, hvis det er godt lavet. Det er ikke 100.000 købere, der er til det, men man skal bare have én.

Merete: Nej, det er nemlig det. Men det jeg taler om er jo meget mere funderet i traditioner og byggeteknik og snedkerarbejde og sådan noget, så det er jo ikke så ekstremt. Men derfor kan folk godt have den bekymring.

Økonomi og indretning hænger sammen

Morten: Nu bragte du selv økonomi på banen, så det kunne jeg egentlig godt tænke mig også lige at høre: Hvad betyder det egentlig for økonomien, når man begynder at arbejde med detaljerne?

Merete: Altså, det er jo meget forskelligt, hvordan man arbejder med det. Nogle gange kan en gennemarbejdet detalje, når arkitekten sidder og tegner på det, gøre, at vi finder en mere enkel måde at bygge det på, som faktisk gør det billigere at bygge det. Bare for at tage det gode eksempel først. Men det kan også være super ekstravagant, så det gør det dyrere. Så det er meget svært at svare på. Men det, jeg synes, er vigtigt, er at tale om økonomien meget tidligt i processen.

Morten: Ja.

Merete: For ellers så må man lave det mere enkelt. Men enkelt kan jo også være smukt. Så det er bare vigtigt hele tiden at have en dialog om, at det, man tegner, er det noget, der er dyrt? Er det et super flot snedkermøbel med alle mulige detaljer, hvor både materialer og udførelse er dyrt, og det tager mange timer at tegne? Eller er det noget, der er enkelt og nemt at gennemføre og alligevel har en kvalitet og noget smukt? Det behøver ikke at være dyrere at tænke på detaljen.

Morten: Nej, lige nøjagtig. Prøv at høre, den sidste ting, som jeg egentlig godt kunne tænke mig lige at prøve at dykke lidt ned i, det er, når vi taler omkring detaljer, er det så kun arkitektur og byggeteknik, eller er det også indretning?

Merete: Jamen, jeg synes, det er meget indretning også. Og der tænker jeg specielt på, når vi arbejder i lejligheder, hvor mange lejligheder måske har fire rum, der er lige store, og et meget lille køkken og et meget lille badeværelse, som ikke lever op til den moderne familie. Og der kan man måske ved at lave en niche inde i rummet ved siden af eller flytte nogle køkkenskabe i en niche ind mod et værelse stadigvæk få et pænt stort soveværelse, og så få lavet et lidt større køkken, hvor man kan fungere bedre efter de krav, man har nu om dage til måske at stå og lave mad. Måske er der behov for, at man har en lille siddeplads, fordi når man kommer hjem og skal lave mad, så skal børnene måske lige lave lektier, og de vil jo helst være lige, hvor forældrene er.

Morten: Ja.

Merete: Og det kan også være et større greb, hvor man måske river en hel væg ned. I gamle lejligheder er det jo også tit en udfordring, når man kommer ind i en lejlighed, så er der bare en lang mørk gang. Der er ikke plads til overtøj og støvler eller sportstasker, og man står oven i hinanden, og det er mørkt. Så kan man måske lave en niche inde i det rum, der er ved siden af, få plads til en god garderobe og noget plads til sine sko, og man kan inddrage noget af gangen til et opholdsrum eller måske til køkkenet, som gør, at det hele bliver lysere, og man får noget dagslys på tværs af lejligheden. Det kunne være nogle eksempler. Så det gælder både og.

Merete: Og det kan også være noget med, at man nogle gange laver et fast møbel eller nogle faste garderobeskabe. Hvis du laver, hvor nogle af skabene måske vender ind mod et værelse som garderobeskab, og nogle vender ud mod køkken og har køleskab og ovn, så får du det også placeret, så det giver ro i rummene i stedet for, at man har en kommode og måske et skab, der står og stritter i hver sin side.

Morten: Ja.

Merete: Så jeg synes, det der med at skabe ro i rummene er rigtig vigtigt.

Outro

Morten: Lyder fornuftigt, Merete. Ved du hvad, tusind tak for dit bidrag her til Drømmevillaen. Hvis du skulle give et sidste godt råd til en nybygger, hvad skulle det være så?

Merete: Jamen, det er: tag fat i arkitekten tidligt. Fordi jeg opfatter, at mange føler, at de skal have svaret selv, inden de kommer til arkitekten. Og det kan jo for eksempel være sådan med, kan vores bolig blive opdateret, så vi kan bo her med vores børn, eller skal vi flytte? Men det er jo også noget, arkitekten kan hjælpe med, fordi hvis man kommer tidligt ind i processen, så kan man skitsere nogle løsninger og måske lave et budget. Og så kan det jo være, så kan man enten vælge at sige, jamen det er for mange penge, og så vil vi hellere flytte. Eller man siger, jamen det er jo super godt, og så kan vi blive boende her, og der skal ikke skiftes skole og alt sådan noget. Så tag fat i arkitekten tidligt, og lyt. De er jo trænet til at se de løsninger og hjælpe folk med at tage de beslutninger, kan man sige, eller lave et grundlag, hvor de kan tage deres beslutninger.

Morten: Lige præcis. Ved du hvad, Merete? Det tager vi og sender videre ud i æteren her som et godt råd til andre nybyggere. Hvis man skal læse mere om dig og følge jer, hvor skal man gøre det henne?

Merete: Jamen, altså vi er på Danske Boligarkitekter. Og så har vi en hjemmeside, og så har vi en Instagram, som ikke er super aktiv, men der kommer lidt en gang imellem.

Morten: Okay. Ved du hvad, vi tager og linker til det hele her i show notes på podcasten, og så endnu en gang, tusind tak for dit bidrag.

Merete: Jamen, tak fordi jeg måtte være med. Det var interessant.