Fra skitse til virkelighed

Intro

Uffe: Og det er jo bare fantastisk at komme ind og ligesom at kunne sætte et stempel på folks, eller sætte en ramme om folks hverdag, som flytter dem et andet sted hen end det, de havde måske umiddelbart forestillet sig på en god måde.

Speaker: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores Drømmevilla. Vi har haft flere samtaler med arkitekter, hvor vi har talt om bredden af leverancen for en arkitekt. Men i dag handler det mere om dybden. Og det gør vi sammen med Uffe fra Monomal.

Morten: Uffe, velkommen i Drømmevillaen.

Uffe: Tak. Og tak for invitationen.

Morten: Ja, meget gerne, og jeg har glædet mig rigtig meget til at tale med dig i dag og kan lære noget af den her store erfaring, du har både med arkitekter og med din egen tegnestue. Inden vi kommer ind i det, så synes jeg lige, du skal have en chance for at præsentere dig selv. Hvem er du?

Uffe: Ja. Jeg hedder Uffe Tønsberg Jensen. Jeg er arkitekt, uddannet fra Arkitektskolen i København. Jeg er indehaver og arkitekt i tegnestuen Monomal, som jeg driver sammen med min partner in crime, havde jeg nær sagt, både privat og professionelt, Kira Snowman.

Morten: Ja.

Uffe: Og vi har drevet tegnestue sammen i 15 år.

Monomal og vejen til boligarkitektur

Morten: Okay. Hvor bor I henne i landet?

Uffe: Vi bor i Hornbæk på en gård lidt uden for Hornbæk, som vi så selv har tegnet og bygget om, og også har tegnestue på.

Morten: Okay. Og det lyder spændende. Hvis man nu, er man så meget geografisk begrænset, når man arbejder som arkitekt? Er det så primært Nordsjælland, I arbejder for, eller har det været hele landet, eller har det faktisk også været udland?

Uffe: Det er primært fra Køge, Roskilde og op. Vi har ikke haft noget hverken Fyn eller Jylland endnu, og lavet meget lidt udland.

Morten: Ja, okay. Hvad var det, der gjorde, at du blev arkitekt egentlig? Hvad var det, der drev passionen der?

Uffe: Jamen altså, jeg ved ikke, jeg er vokset op i et hjem, hvor min far også var arkitekt, og det har måske nok på en eller anden måde præget mig i en eller anden grad. Men jeg har altid været meget interesseret i rum, altid været meget interesseret i boliger, og rørte næsten ikke ved andet på arkitektskolen end boligskalaen. Og har taget den til mig siden. Jeg synes, det er sådan en dejlig kompakt størrelse, hvor der både er noget, som går igen, men der er også rigtig mange variabler til stede, som gør, at der ikke er to boliger, der er ens. Og på en eller anden måde skal man tænke sig om hver gang. Så det synes jeg er meget spændende at arbejde med.

Morten: Ja. Er det så at forstå, det er enfamilieshuse det hele, eller har det også været?

Uffe: Ja, primært enfamilieshuse, ja.

Morten: Okay. Når man så arbejder med det i 15 år, hvor mange huse har man så tegnet cirka? Hvor mange projekter har du været involveret i?

Uffe: Jamen, jeg tror, vi har sådan noget sagsnummer 150, og ud af dem er der vel 50-100 stykker af dem, der er blevet til noget, hvor vi har været rigtig meget involveret i 30, 40, 50 stykker af dem.

Når et hus virkelig passer til dem, der bor i det

Morten: Okay. Hvad er så sådan, der må være et projekt, der skiller sig ud fra de andre, eller et, der har berørt jer mere end nogle af de andre projekter? Er det rigtigt?

Uffe: Ja, det er der selvfølgelig. Ja.

Morten: Kan du fortælle lidt omkring det, og hvad det var, der gjorde det?

Uffe: Jamen, det er jo lidt forskelligt fra gang til gang, men det er jo følelsen af at være med helt fra start og komme med noget og en ramme, som på en eller anden måde svarer på det, som folk beder om, men måske også lidt ryster deres grundvold på en måde, som gør, at tilliden bliver lagt nærmest fra første præsentation og skitseforslaget. Og det er jo bare fantastisk at komme ind og ligesom at kunne sætte et stempel på folks, eller sætte en ramme om folks hverdag, som flytter dem et andet sted hen end det, de havde måske umiddelbart forestillet sig på en god måde.

Morten: Ja. Kan du være mere konkret om det? Altså, hvad var det for et projekt, som du så tænker på? Hvad var det for en forskel, det gjorde for den kunde, som I havde i butikken der?

Uffe: Jamen, jeg tror bare, at det er jo det der med at have en god handske, som bare passer helt perfekt på hånden, eller et godt jakkesæt eller et eller andet, man føler sig enormt godt tilpas i, uden at man nogle gange lægger mærke til, hvor godt det er. Det er bare fantastisk at kunne bidrage med i sin faglighed til folk på den måde.

Fra skitse til myndighedsprojekt

Morten: Ja, men det kan jeg godt forstå. Det hænger jo også lidt sammen med det her tema, vi skal tale om i dag, fra skitse til virkelighed. Og som jeg forestiller mig det, eller kender det lidt fra vores eget byggeri, så er det jo nogle forskellige faser, man egentlig går igennem, når man tager fat på en arkitekt som jer. Kan du ikke prøve at forklare lidt omkring det? Hvad er det for nogle faser, man går igennem, hvis man kommer og skal bygge et hus ved jer?

Uffe: Jo. Det bliver sådan lidt en lang snak, men det handler jo lidt om at starte med at sige, jamen de vigtigste beslutninger, hvor placerer vi os på grunden? Bygger vi i et eller to plan? Er det et nybyg, tilbyg eller en ombygning? Sådan ligesom få indkredset det der. Laver vi et nyt hus, så er der sådan noget, der hedder en program- og idéfase, som man er nødt til at give noget tid og noget opmærksomhed, hvor hvis der ligger et hus i forvejen, man skal bygge til, så er der jo rigtig meget af det, der er givet på forhånd. Så afhængig af, om man starter med et helt blankt stykke papir, eller man har noget i forvejen, så er der sådan en fase, program og idé, og ellers er der en skitsefase, som tager fat om de væsentligste ting og får dem på plads.

Morten: Hvad er leverancen egentlig af et skitseprojekt? Fordi der er jo mange arkitekter, der bruger den term, eller bruger det. Hvad er det, man står med i hånden som nybygger, når man er færdig med skitseprojektet?

Uffe: Jamen, det er jo nok afhængigt af tegnestue eller arkitekt til arkitekt. Vores erfaring er, at når vi har med boligbyggeri at gøre, som jo inden for arkitektbranchen er en relativt lille størrelse, så er det ret vigtigt, at man tegner præcist fra start af. Så kan man sige, vores skitseforslag er nok mere præcise, end ordet giver indtryk af. Det er ikke en skitse, vi leverer. Vi leverer det hardlinet, tegnet op i rigtige vægdimensioner. Men man får i princippet det samme, som huset skal bygges af senere. Det er de samme tegninger, de bliver bare viderebearbejdet. Det vil sige, man får en grundplan af, hvordan huset ser ud. Så er der typisk også en situationsplan, hvor er vi på grunden. Så er der facadetegninger, og så er der det, man kalder et snit, som hvis man kan sige, man putter huset igennem en sav og saver det over på midten, hvad kigger vi så ind på? Sådan så man får lidt omkring lofthøjder og sådan nogle ting defineret.

Morten: Ja, ja. Hvor tæt er man på egentlig at kunne lave en byggeansøgning med et skitseprojekt?

Uffe: Jamen, man er ret tæt på. Der er nogle ting, som byggeansøgningen skal kunne, og det er jo, det skal kunne statisk holde. Man skal have styr på sine kloakker og sådan nogle ting. Så myndighedsprojektet er en viderebearbejdning af skitseforslaget. Men på myndighedsniveau vil skitsetegningerne godt kunne bruges og være 95% færdige, medmindre der er revisioner og sådan noget undervejs.

Morten: Ja, okay. Okay. Så efter skitseprojektet, så kommer myndighedsprojektet, som du selv siger.

Uffe: Ja, altså vi har i virkeligheden en fase, der putter sig ind imellem, der hedder dispositionsforslag. Og det er fordi, vi er nødt til at tage projektet. Dels er vi nødt til at starte med at sige, vi præsenterer et skitseforslag for en kunde. Det sidder jo aldrig fuldstændig lige i skiven. Der er jo tit, at når vi præsenterer noget, så har vi gjort os nogle tanker. Kunden har nogle tanker, og kunden er som regel også delt i to i en herre og en frue. Som regel. Nogle gange en frue og en frue og en herre og en herre, men de skal jo også lige tage det hjem. Og så giver det mulighed for at sige, kunne man ikke også? Og så kommer der lige en fase, hvor vi tager hånd om det der, kunne man ikke også. Så tager vi det forbi en statisk ingeniør, som lige kigger på, hvor ligger de konstruktive hovedlinjer. Og vi får også lige styr på kloakken, sådan så hvis vi bygger i to plan, så nytter det jo ikke noget, at vi har en faldstamme fra et badeværelse, der vælter lige ned i en spisestue. Så der skal lige styr på de der ting. Så præsenterer vi det igen. Og så skulle vi gerne være der med kunden, at de nikker til, at det meste er på plads. Og så kan vi lave myndighedstegninger og sende ind.

Morten: Okay. Myndighedstegninger, er det egentlig typisk en leverance fra arkitekten, eller er det typisk en leverance fra et ingeniørfirma eller lignende?

Uffe: Nej, det vil typisk være en arkitektleverance.

Materialer, udbud og valg af entreprenør

Morten: Okay. Så det vil sige, med myndighedsprojektet eller myndighedstegningerne og den dokumentation der, så har vi fået vores byggetilladelse, og så skal vi jo sådan set til at i gang med at forhandle med nogle entreprenører, går jeg ud fra.

Uffe: Nej. Det kommer lidt an på, hvor forelsket man er i det, man har. Vi har et projekt, der sammen med myndighedsfasen hedder forprojekt. Og det er simpelthen for at få defineret husets materialer i bund. Vi starter med i skitseforslaget at præsentere de primære materialer. Det vil sige, er det et murstenshus, er det et træhus? Hvad er det lidt for nogle gulve, der er derinde? Sådan lidt give en antydning af en smag. I dispositionsforslaget går vi så et spadestik dybere og kigger på, hvis det så er et murstenshus, hvad er det så for en mursten, og hvilket vindue vil man så typisk kunne sætte op af det. Og så nede i forprojektet går vi så ind og definerer boligens materialer i bund. Det vil sige alt fra, hvad er det for nogle vandhaner, hvad er det for en trykplade, der sidder på toilettet, hvad er det for nogle døre, vi putter på, hvad er det for nogle dørhåndtag, alt det der. Og når vi så har styr på det, så har vi jo sådan set afstemt over for kunden, hvad består jeres hus af?

Morten: Ja.

Uffe: Og så ligger der en projekteringsfase, der hedder, at vi skal omsætte det her til et sprog, sådan så vi kan byde det ud. Og det vil sige, det skal være entydigt defineret. Det nytter ikke noget, at vi siger, jamen, vi har en følelse af, at det er bygget lidt i nogle varme nuancer, og så byder vi det ud. Vi er nødt til at definere i bund, hvad er det helt præcist, det er lavet af, og hvordan er det tegnet. Og så, når vi ligesom har lavet et udbudsprojekt, som jo består af nogle projekteringstegninger, en beskrivelse, som typisk indeholder sådan noget generelt omkring, at huset er overdækket under byggeperioden, og hvad sker der med vejrlig, og hvad med dagbøder, og alt det der, det definerer vi. Så kommer der en fagopdelt arbejdsbeskrivelse, så hvad laver tømreren, hvad laver mureren, hvad laver VVS’eren? Og en tilbudsliste, sådan så de hver især kan fylde ind på, hvad deres leverance koster. Så byder vi det ud typisk til tre til fem forskellige hovedentreprenører, som har deres egne underentreprenører. Og det plejer der at komme tilbud ind på, som ligger nogenlunde inden for det samme, men der er som regel altid en eller to, der springer i øjnene i forhold til, at de er billigere. Og som regel går man jo med den billigste, medmindre man har en mistanke om, at det måske ikke er så godt, eller de bare bliver budt.

Morten: Der er faktisk en ting, som jeg blev nødt til at spørge dig om, fordi det lyder som om, at I laver meget, altså opdeler selve leverancen og tegningsmateriale og dokumentation i forskellige fagentrepriser. Men du siger, man typisk går ud og får tilbud fra en hovedentreprenør på en hovedentreprise. Hvad er overvejelserne der?

Uffe: Ja. Altså, jeg vil sige, alt, hvad vi laver, stort set, bliver budt ud i hovedentrepriser. Men vi hjælper sådan set hovedentreprenøren med at sige, det her, det skal, han er typisk tømrer eller murer, det her er murdelen, det her er tømrerdelen, det her er elektrikerdelen, sådan så han ikke skal sidde og tage vores materiale og bagefter klippe og klistre det ud til, hvad skal elektrikeren for eksempel levere. Så vi går ind og beskriver på et, det kan være en tilbygning, der skal nyt el-projekt i hele huset plus tilbygning.

Morten: Ja. Hvorfor tager I egentlig så stort ansvar for den del af leverancen? Fordi man kunne jo godt forestille sig, at man bare går ud og spørger en hovedentreprenør om det samlede projekt. Hvordan kan det være, I giver det der materiale, eller hvad er fordelen ved det egentlig?

Uffe: Jamen, fordelen er, at vi får det, som vi gerne vil have det. Og det vil sige, vi får også priser ind på, som vi gerne vil have det. Og hvis vi bare siger, vi kunne godt tænke os det her hus, og så afleverer et myndighedsprojekt, så den måde, de vil løse det på, vil være meget forskellig, og det vil sige, vi spørger i virkeligheden om pris på pærer og bananer. Så det er ligesom for at sikre sig, at det er det samme produkt, vi får, så er vi nødt til at spørge om den samme ydelse.

Morten: Ja. Okay. Så nu har vi jo egentlig, som jeg kan høre på dig, så har vi fået valgt vores entreprenør, eller er der flere overvejelser, man skal gøre sig der?

Uffe: Nej, altså, vi hjælper jo med at kigge på de indkomne tilbud. Vi screener dem lige, om deres økonomi er i orden, og så tager vi typisk også, hvis det er nogen, vi ikke kender i forvejen, og lige trækker nogle referencer på, hvad har de lavet tidligere. Og så skal man jo have det til at falde på plads. Og så har vi lavet et udkast til en entrepriseaftale, som kunden så skriver under sammen med entreprenøren, så er vi sådan set i gang.

Arkitektens rolle under byggeriet

Morten: Okay. Det er faktisk første gang, jeg hører, at I laver et udkast til en aftale også. Der er det jo, vi har talt med et par advokater også i podcasten her, typisk den rolle, de går ind og påtager sig her. Kan du sætte lidt flere ord på det, eller lidt flere overvejelser for, hvad fordele der kan være ved, at man går igennem jer på den del af det?

Uffe: Jamen det er jo, at vi siger altid til vores kunder, vi laver et udkast, et oplæg, men det er altid en god idé lige at vende det med noget juridisk bistand. Men det er fordi, den måde, som vi gør det på, det er, at vores erfaring fortæller os, at alt det, som en advokat i virkeligheden vil skrive ind i sin aftale, det skriver vi ind i det projekt, vi byder ud. Det vil sige, at entreprenøren er klar over, når vi byder det her projekt ud, at der er dagbod på. De er klar over, at det skal være tørholdt på en særlig måde. De er klar over, at de materialer, vi forlanger, de skal være førsteklasses danske handelsvarer, så det nytter ikke, de kommer kørende med noget fra Polen eller Bulgarien, eller endnu værre, Indien eller et eller andet sted. Så vi er nødt til at have alle de her ting defineret. Og det vil så sige, den aftale, vi laver bagefter, den lægger hele det her udbudsprojekt ind som et bilag. Så det er i virkeligheden en meget, meget tynd aftale med et tykt bilagsgrundlag.

Morten: Ja. Og det gør jo, at det lyder som om, at I som arkitekthus faktisk tager et stort ansvar for, at det projekt, som I får tegnet med jeres bygherre, også bliver udført. I hvert fald i forhold til, hvad vi har hørt andre steder fra andre arkitekter.

Uffe: Ja. Det er vores erfaring, at jo mere vi kan få afklaret, jo mere præcist vi kan lave det, jo bedre bliver byggeprocessen for hr. og fru Danmark, der går igennem, som jo typisk går på arbejde og har en travl hverdag. Der er måske også et par små børn, som skal køres til fodbold og alt muligt andet. Byggerier er jo ikke deres hverdag, så de har i virkeligheden ikke særlig meget tid til at tage sig af det her byggeri, og det er jo der, hvor vi går ind og tager over for dem.

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Jamen så går jeg også og forestiller mig, at I også bidrager inde i selve byggeprocessen.

Uffe: Ja, altså det gør vi meget gerne. Det, vi ser, er en tendens til, at vi bliver koblet lidt af en gang imellem, og det kan der jo være flere årsager til, men noget af det kan være økonomi, fordi den ydelse, vi tager, eller det vi tager for vores ydelse, vil man sikkert godt kunne finde billigere andre steder, altså vores timepris typisk. Men det er jo så heller ikke det samme, man får, fordi det er jo ikke folk, der har været med fra før skitsen, altså fra allerførste møde, hvor vi har været hjemme hos folk. Og folk er jo meget forskellige, og vi gør en dyd af ikke at have mange sager igennem om året, men til gengæld de sager, vi har, dem vægter vi seriøst. Så der er tit, hvor vi er hjemme hos folk og ser noget den allerførste gang, som vi faktisk lægger i baghovedet, og så har vi det med helt ude på byggepladsen, fordi det er en eller anden lille bitte detalje, som er vigtig for folk, men som man aldrig lige får skrevet ned et eller andet sted. Måske er den så lille, så den ikke bliver skrevet ned, men hvis man lige husker den derude, så kan den være guld værd for folk.

Morten: Og er det i bund og grund den her fordel, man kan drage af at arbejde sammen med nogen, som har forstand på byggeri? Ellen og jeg, det er jo første hus, vi skal til at bygge for eksempel. Hvor vil vi kunne mærke det? Er det netop i det der med erfaringen og at vide detaljerne og have gennemført 50 projekter, eller hvor mange I har? Det må være der, at det kommer til udtryk?

Uffe: Ja. Altså, det er klart, at vi har jo, qua at vi har lavet det her i 15 år, så har vi jo set det meste på godt og ondt. Vi kender faldgrupperne. Men jeg tror heller ikke, man skal glemme det at have nogen, der har mødt en fra den hverdag, I har, før I går i gang med at bygge om. Se de udfordringer, I har med som regel en entré, der er totalt overfyldt, hvis man har børn, flyverdragter og skoletasker og cykelhjelme, der ligger og flyder over det hele. Så tænker jeg opbevaring. Sådan nogle ting. Og ligesom det der med, hvad gør folk glade? Jamen, det gør folk glade, at man har husket at tage de der ting med sig, som er en udfordring i deres hverdag, fordi sætter vi os ned på papiret, så kan vi godt alle sammen tænke os store, lyse, åbne rum at være i. Det ligger ligesom implicit. Men at få de der små ting med, som gør, at det bliver til jeres hus med de udfordringer, I står med i jeres hverdag, det er det hele værd, synes jeg.

Inspiration, samarbejde og budgetter

Morten: Ja, fordi der må jo også være en balance i det her, fordi jeg ved da i hvert fald, vi har da haft mange idéer om, hvordan vores hus skal se ud. Vi har da set rigtig meget på Pinterest og på Instagram og været ude at besøge mange steder og set mange kataloger og billeder og sådan noget. Så der må jo også være et eller andet i den der balance imellem, hvad er det, vi kommer med, men også kontra den erfaring, som I så har som arkitekt eller professionel inden for faget.

Uffe: Ja, og jeg synes jo nogle gange ikke, at de her sociale medier med Instagram og Pinterest, det er jo meget et eller andet idealbillede på det perfekte liv, man lige ser et sted. Og så kan man sige, jamen kunne jeg godt bo i det? Ja, det kunne jeg godt, og så gemmer man det billede. Vi går lidt til det den anden vej rundt og siger, jamen det her, det er jeres hus. Det her, det er de muligheder, vi har for at gøre noget. Og så skal vi jo ud for at få jer til at forstå, hvad vi tænker, så skal vi ud og finde et billede på det. Og det er rigtig tit, at vi må tage de billeder, vi finder på Pinterest, og ligesom sige, I må kun kigge på halvdelen af billedet, fordi det er kun det her herovre, som ligner den trappe, vi forestiller os, I skal have. Men den er der ikke helt, fordi vi har lidt nogle andre idéer. Så selvom billedbiblioteket derude næsten er uendeligt, så er det faktisk rigtig tit, at vi kommer til kort og ikke kan finde lige præcis det billede, fordi vi har vores eget billede og vores egen forestilling for, hvordan det her skal løses for jer.

Morten: Det kender jeg faktisk også godt som nybygger, det der med at finde, der er det her billede her, der er den her detalje i billedet. Det er faktisk det, vi godt kan lide, men resten af det, det kan vi faktisk ikke bruge til noget. Så det genkender jeg faktisk også som nybygger i det.

Uffe: Ja. Hvordan er det så med samarbejdet med håndværkerne? Nu siger du, I går ind og tager en stor del også af ansvaret der. Kan du ikke fortælle lidt omkring, hvad er det egentlig for et samarbejde, man har som arkitekt med de håndværkere undervejs i byggeprocessen?

Morten: Jo. Når vi sidder sammen med jer og finder ud af, hvem skal vi have til at byde på det her projekt, så er det jo klart, at qua at vi har bygget i 15 år, så har vi jo bygget sammen med nogen, hvor vi siger, dem her, de vil være gode til at løse jeres problem. Vi har også bygget sammen med nogen, vi ikke vil spørge igen. Og så lader man ligesom dem passe deres forretning. Men vi har da nogen, som vi bruger igen og igen. Og det er jo fordi, vi lærer dem at kende ved at vide, at de vil bygge nogenlunde på den her måde, og de lærer os at kende ved at forstå, nå men det her, det ved vi, det går I op i, så der ringer vi lige og spørger om, hvis ikke det er defineret i en tegning eller en beskrivelse. Det der med at sådan er det vel med alle samarbejder, man har på kryds og tværs, at har man haft et samarbejde, så er det lidt nemmere at komme i gang igen på en eller anden måde. Man skal ikke starte forfra.

Uffe: Ja, men det er klart.

Morten: Men det sker også tit, at vi sidder over for en kunde, som har en bekendt eller en nabo, som har bygget med nogen, og det har været en kæmpe succes. Og så siger vi, dem skal vi da have med ind og byde på opgaven. Dels så sikrer vi os, eller vi sikrer på kundens vegne, at de priser, vi får ind, er konkurrencedygtige. Fordi det nytter ikke noget, at vi bare kommer med vores tre faste teams, og så har vi lavet en eller anden logeaftale med, at de lægger bare en halv million ovenpå hver gang. Altså det skal vi ikke have noget af. Så det der med at få lidt nyt blod ind udefra, om ikke andet for at give en skarp pris, det sætter vi altid pris på.

Uffe: Ja, okay.

Morten: Men når vi så er inde i byggeprocessen, så er det klart, at vi er jo ansat 100% af vores kunder til at varetage deres interesse. Så det allervigtigste er, at vi skal sørge for, at de penge, de betaler for det her, de også bliver omsat til byggeri. Og det skal være byggeri af den kvalitet, som vi har beskrevet. Så kan der være ting, hvor man siger, hvordan får vi det her løst? Måske er det ikke beskrevet. Måske er det beskrevet på en måde, hvor man, når man står og ser det fysisk, det skal laves på en anden måde. Og så tager vi en dialog om det derude og får løst det på pladsen. Kræver det en ekstra tegning? Jamen, så laver vi lige den. Det er typisk en eller anden skitse på en idé, vi opstod, og så går man hjem og får lavet den. Så kan man sige, det vi jo rigtig gerne vil, hvis vi følger byggeriet i processen, det er jo at følge det ugentligt, holde et ugentligt byggemøde, føre tilsyn og på den måde ligesom få grebet alt det, der kan opstå af udfordringer, på så tidligt et stadie som muligt, sådan så de kan blive afklaret så hurtigt som muligt. Og byggeri er nogle gange lidt utaknemmeligt ved, at du bygger jo ovenpå noget hele tiden. Og det vil sige, opdager du så for sent, at det du har bygget ovenpå, ikke er godt nok, så kan det blive rigtig dyrt og besværligt, fordi så skal du simpelthen ned og have fat i, skrabe ting af og ned og have fat i det, der ligger nedenunder, som så er dårligt.

Uffe: Jo, lige præcis.

Morten: Og det er derfor, de der ugentlige tilsynsmøder eller tilsyn på byggepladsen er så vigtige, om det så er en arkitekt, der udfører dem, eller om det er en anden med byggeteknisk baggrund. Det er sådan set ikke så vigtigt i forhold til at få den kvalitet, man har betalt for. Det der kan være fordelen ved at bruge arkitekten, det er, at han nok er lidt mere detaljeorienteret i forhold til at få løst det på en flot måde.

Uffe: Okay. Hvad er egentlig, kan man, og det bliver sådan et ledende spørgsmål, så jeg bliver nødt til at nuancere det bagefter også. Men kan man påstå, eller ville det være din forventning, at man får en højere kvalitet, hvis man nu finder en arkitekt og en håndværker, der har arbejdet sammen før, eller man taler samme sprog på det. Ville det være forventningen, at man får bedre resultater?

Morten: Altså, ja og nej. Ja, fordi vi kender jo vedkommende. Vi har måske, lad os sige, vi har 10 entreprenører, som vi kender. Men hvis du skal have udskiftet tag, så er der måske tre eller fire af dem, hvor vi ved, det vil de være gode til. Og så kan man sige, ja, det vil være en fordel, at vi ved, at de er gode til det, og vi ved, de er konkurrencedygtige på den pris. Det er det der med at spørge dem, som laver det, de laver til dagligt, ellers kan det blive rigtig udfordrende. Men i og for sig, så har det projektmateriale, vi har lavet til udbuddet, jo defineret en kvalitet af byggeriet. Så det burde det ikke være. Det er så klart, at det er ikke alle håndværkere, der arbejder med samme faglighed, så der kan være nogle brødne kar derude. Og har man arbejdet med dem før, så gør man det jo fordi, man har en tillid og en erfaring med, at i den her butik herovre, der er ikke så mange brødne kar. Og som jeg også sagde, der er jo entreprenører, som vi har arbejdet sammen med, som vi ikke vil arbejde sammen med igen, fordi det var for meget op ad bakke. Det skal jo så vidt muligt være en glat proces for alle at få gennemført det her projekt, fordi ellers så kan det blive noget værre rod.

Uffe: Lige præcis, lige præcis. En af de største udfordringer som nybygger, det er jo det her med, eller flere, men en af de store er noget, som folk taler meget om, det er jo det her med, at budgettet egentlig overskrides. Hvordan kan man som arkitekt, hvordan kan I egentlig hjælpe kunderne med, at det ikke sker?

Morten: Ja. Og det er jo også lidt en sjov størrelse, det der med de der budgetter, fordi hvis man bygger en, lad os sige, man bygger en børnehave, så er der jo en kommune, der har defineret en ramme, og så skal det død og pine holdes inden for den ramme, og ellers så skal vi gå i gang med at beskære det. Og så må de leve nede i børneinstitutionen med, at det er nogle andre lofter, end arkitekten havde forestillet sig. Det er ikke helt det samme, når man laver boligbyggeri. For allerførste møde hører vi jo lidt til, hvad er det for en økonomisk ramme, I har. Og så arbejder vi så godt som muligt, vi kan, ud fra den. Men vi kender jo først prisen på projektet, når vi har budt det ud og fået priserne tilbage igen. Og der er jo typisk måske løbet lidt på. Fordi en ting er, at vi præsenterer det her 200 kvadratmeters murstenshus med sadeltag. Men i processen er der jo kommet ind, at det kunne der også, og kunne vi også. Fordi hvis vi siger, jamen måske er der ikke råd til gulvvarme på første sal, måske har vi radiatorer, så på en eller anden måde, så plejer det nogle gange at være sådan, at så finder folk de 50.000 ekstra, det koster at få gulvvarmen. Så det vi oplever i 95% af alle tilfælde, hvis budgettet er højere end det, vi præsenterer i skitseforslaget, så er det faktisk tilvalg, folk selv har truffet. Selvfølgelig i samarbejde med os, fordi vi har sagt, jamen I skulle måske lige overveje at putte det her på, fordi så kan I få det her med. Og så er budgetoverskridelserne faktisk inden for den verden, vi bevæger os i omkring privat husbyggeri, egentlig noget, folk selv kommer med og en præmis, som de også accepterer, fordi vi kan jo godt tage og sige, jamen så skal vi finde en halv million. Okay, alle døre, det bliver til papdøre. Alle vægge, det bliver til savsmuldstapeter. Alt det der. Men det er folk jo ikke interesseret i. Så tager de en dialog med deres bank, og på en eller anden måde, så får vi det løst den vej rundt.

Uffe: Ja. Ja, sådan så folk får det drømmehus, som de har drømt om i den proces.

Morten: Lige nøjagtigt, lige nøjagtigt.

Outro

Uffe: Men der må også være lidt forskel her på, hvor i landet man bor henne, kan man sige, i forhold til, hvordan man navigerer i sådan nogle ting, fordi der er også flere steder, hvor der selvfølgelig er nogle grænser i det. Men prøv at høre her. Nu, de her projekter, som du ser, der er nogle af dem, der bliver fulgt hele vejen af arkitekten, og der er nogle, der stopper efter skitseprojektet og sådan noget. Kan du dele lidt omkring dine erfaringer med, hvad er forskellen, det vi som kunde vil opleve på de to typer af projekter?

Morten: Ja, altså nu ser jeg jo mest de projekter, vi følger til dørs. Det er klart. Og jeg har jo en opfattelse af, at vi er vores penge værd hele vejen igennem, og det skal jeg jo sige. Jeg kunne forestille mig, at detaljegraden. Det er klart, at tegner vi et skitseforslag på et 200 kvadratmeters murstenshus med sadeltag, så vil du bagefter kunne sige, er det et 200 kvadratmeters murstenshus med sadeltag? Ja, det er det. Men vi arbejder jo også dybere som arkitekter end det. Og det er jo nok noget med at være helt nede og definere, jamen, hvad er det for nogle døre? Vi er jo uddannet i at have overblik og tænke på alle niveauer, fra den lille bitte detalje helt op i den store skala. Og det nytter jo ikke noget, vi sidder på skitseforslaget og snakker om dørhåndtag og farve på armaturerne ude på badeværelset. Men det har vi da en holdning til. Vi har da helt klart en holdning til, når vi er i det her hus i det her univers, vi har skabt, hvad vil det smage af, når du gik ud på badeværelset? Og det er jo klart, det har vi en lang uddannelse i, det har vi en lang erfaring i, men det kommer jo ikke altid med ned i skitseforslaget, fordi så ville skitseforslaget jo koste noget helt andet, hvis vi også skulle sidde på det niveau og tage stilling til de ting. Så vores skitseforslag skal jo også på en eller anden måde stå mål med den situation, som private folk sidder i. Så man vil opleve, at detaljegraden bliver bedre og dyrket. Men man vil nok også opleve, at man ikke får i hovedet med den ene og den anden unge under armen på vej ud om morgenen, at der står en elektriker med to spots i hånden og siger, vil du have den her, eller vil du have den her? Og det kan være lidt svært at tage den beslutning der på vej ned i togstationen fem minutter for sent. Og der har vi jo defineret det inde i et materiale, sådan så vi siger til vores kunder, ved I hvad, det må I tage med Uffe.

Uffe: Ja, lige nøjagtigt. Altså, ved du hvad, jeg synes, det har været super lærerigt og brugbart, de ting, du er kommet med her. Hvis du skal give sådan et sidste godt råd her som afslutning til os som nybyggere, hvad skulle det være for et?

Morten: Jamen, altså, jeg synes, I skal søge professionel rådgivning. Gerne sparring med en erfaren arkitekt. Undersøg, om han har bygget huse. Fordi der er rigtig mange arkitekter, som, og nu skal jeg ikke snakke dårligt om mit fag, men der er rigtig mange arkitekter, som bygger deres huse inde i et computerprogram, og så er det det, de lægger op på deres hjemmeside. Men der er bare en kæmpestor forskel på at have bygget huse i virkeligheden og have bygget dem inde i et computerprogram, fordi de der postkortbilleder, det er ikke det, verden er ikke kun et postkortbillede. Det er også byggeteknisk, hvordan hænger det sammen. Så træk på nogen, der har noget erfaring i forvejen. Og så er det egentlig også at ringe til vedkommende, booke et møde, tage ud og møde dem. Nogen vil gerne have et eller andet stillet for at sætte sig ned og bruge to timer af deres arbejdsdag på at holde et møde med jer. Men de penge betyder nok ikke noget i den store sammenhæng. Men det gør, at vedkommende, I sidder overfor, tager jer seriøst, når I kommer ind ad døren, fordi han faktisk skal skrive en faktura for det. Så han skal også levere sin bedste ydelse. Og så mærk, om der er tillid til stede. I skal huske på, at vedkommende I vælger, det er ham, der skal formøble jeres projekt. Så det skal også være en, som går ydmygt til opgaven og har forståelse for jeres situation.

Uffe: Super. Ved du hvad, det er et godt råd, som vi har sendt videre til vores lyttere her. Hvis man skal følge jer, eller læse mere omkring jer, hvor skal man gøre det henne så?

Morten: Jamen, man kan jo finde os på Danske Boligarkitekter. Vi hedder der som sagt Monomal. Og tegnestue derinde. Så har vi vores egen hjemmeside på www.monomal.dk. Og så er vi også på Instagram på monomal_dk.

Uffe: Super. Ved du hvad, vi linker til det hele i shownotes, og så tak for dit bidrag her i dag.

Morten: Velbekomme.

Speaker: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster, fra vores samtaler. Og har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.