Valget af hvidevarer

Intro: Velkommen til Drømmevillaen og præsentation af Steen fra Witt

Steen: Men fremtidens hvidevarer er jo nok også der, hvor vi skal ind og kigge på, hvordan kan vi få det endnu længere ned i energi, og hvordan kan vi få det til at have så lidt klimaaftryk som muligt. Og det er netop også det, jeg tror, fokuserer noget på at prøve at have de her fem hvidevarer, men gør det også lidt lækkert for dig selv. Det kunne også godt være, man synes, det kunne være fedt at have et vinskab. Det er ikke sikkert, det er så bæredygtigt, men til gengæld så bliver det måske lidt mere fest og farver inde i køkkenet også.

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter den nybyggede drøm. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores Drømmevilla. Valget af hvidevarer, det er en stor beslutning, og der er mange overvejelser. Til at hjælpe os med at navigere i det har vi inviteret Steen fra Witt ind i studiet. Steen, velkommen i Drømmevillaen.

Steen: Tak skal du have, Morten.

Morten: Og tusind tak, fordi du har lyst til at komme og berige os med, hvordan man skal vælge sine hvidevarer, når man står over for den beslutning. Det har vi glædet os rigtig meget til. Og også håber på, at du kan udfordre os i nogle af de valg, som vi har taget.

Steen: Jamen, jeg har også glædet mig til at snakke med dig. Vi snakker med rigtig mange nybyggere, som egentlig gerne vil ind og se, hvad man kan få af nye ting inde i den her fantastiske hvidevareverden, som gerne skulle mikse rigtig flot ind med det her flotte nye køkken, de skal have i deres nybyggeri.

Morten: Lige præcis. Det er meget spændende. Ved du hvad, inden vi hopper ind i snakken omkring det, du skal lige have en chance for at fortælle lidt om din baggrund.

Steen: Ja, jeg hedder Steen, og jeg har arbejdet i køkken- og hvidevarebranchen siden jeg var på handelsskolen i 1995. Så jeg har arbejdet cirka 10 år i hvidevarebranchen og så 10 år i køkkenbranchen. Og så de sidste otte år har jeg været herude ved Witt Hvidevarer. Og Witt Hvidevarer er et dansk firma, som ligger i Gødstrup, lige tæt ved Gødstrup Sygehus. Og der har vi egentlig bygget en lille, ja vi kalder det Witt World herude, hvor vi har rigtig mange brands. Så vi er egentlig et globalt brand house, hvor vi har rigtig mange forskellige agenturer. Og mange af jer ude i stuerne kender nok iRobot som et af dem. Så det er ikke så meget med hvidevarer at gøre, men omvendt kan iRobot også godt tænkes ind i et nybyggeri og et nyt køkken.

Steen: Og vi har også brands som Liebherr, som er et tysk brand, der kun laver kolde produkter. Det vil sige vin og køl og frys. Så de er specialister inde på det her område. Og så ellers nogle af de andre hvidevarebrands, jeg arbejder med, det er et brand fra Frankrig, der hedder De Dietrich. Og så har vi også nogle få andre brands med emhætter og alt muligt andet og komfurer. Men vi har også vores eget brand, som vi faktisk bruger til at udvikle nye idéer. Og de idéer får vi ofte fra nybyggere, som har en eller anden udfordring, som de synes, de gerne vil have løst. Og det kan vi så ofte prøve at hjælpe dem med ved faktisk at lave en prototype her ved Witt, og så måske på et tidspunkt få den sat i produktion, hvis idéen er god nok. Så det er det, vi gør. Det er meget innovativt at arbejde her ved Witt, fordi vi får nye idéer hver dag, men idéerne kommer faktisk ofte fra en nybygger, som har et spørgsmål til en køkkenbutik, og køkkenbutikken spørger så os. Og så prøver vi at se, om vi kan lave det.

Morten: Og jeg må jo ærligt indrømme, før jeg lige stødte på dig, det var på LinkedIn, vi faldt på hinanden første gang, så kendte jeg ikke Witt. Det kan selvfølgelig være mig, men det kan også være, der er andre, der ikke kender det. Men når man så kommer ind og ser de brands, som I forhandler, så er der jo en lang liste, som man i hvert fald kender. Så ind og kigge på Witt, og der kommer links og alt sådan noget oppe i show notes på det senere.

Steen: Men det er også forholdsvis nyt. Det er et nyt firma. Allan Witt, som har firmaet og stadig arbejder herude og er her hver dag og kommer med rigtig mange gode idéer, startede i 93, så det er jo stadig også nyt i forhold til mange af de brands, som vi kender. For eksempel Liebherr er fra 49, og et andet brand, vi har, der hedder Fisher & Paykel, er fra 1934. Men ellers er De Dietrich, som er et fransk brand, faktisk startet i 1684, så der er virkelig noget at se op til der.

Erfaring, rådgivning og hvad der gør hvidevarer interessante

Morten: Prøv at høre, du siger, du har siddet i det her space i mange år. Hvad er det, der er så interessant ved køkken og ved hvidevarer? Hvad er det, der får dig til at stå op hver morgen og skulle ind og arbejde med det?

Steen: Jamen det er jo ikke to cases, der er ens, så jeg tror ikke, jeg har leveret to køkkener, der var ens i de mange år, jeg sad i køkkenbranchen. Og det samme med egentlig en hvidevarepakke, man kan sætte sammen. Det burde jo bare være, at man kunne lave pakke et, to, tre, og så er det bare ud til kunderne med den, men det er det altså ikke, for det er meget rådgivning og hvad de også har været glade for i det køkken, de kommer fra. Og faktisk spørger jeg også ofte, hvad er I egentlig trætte af i jeres gamle køkken? For eksempel at de synes, det var irriterende, der kun var fire kogeplader, og de gerne vil have fem eller seks. Jamen så skal de selvfølgelig have fem eller seks i deres nye, i stedet for jeg bare bestemmer, at det skal være pakke et, hvor der kun er fire zoner på kogepladen.

Steen: Eller et køleskab har de været trætte af, at det larmer, og de kender en eller anden, der har et rigtig godt køleskab. Det er jo de der ting, der kommer igen og kører i ring, der gør, at man bliver glad for at være i branchen. Men også at man kan imponere nogle kunder med at sige, man har et produkt, som er ret nyt og innovativt og lidt spændende også, som de får noget udbytte af og noget værdi af, som man kan bruge i hverdagen, og måske også få lyst til at lave lidt mere mad i køkkenet, i stedet for at det bare er en ovn og bare en kogeplade, men så har den nogle funktioner, som man bliver rigtig glad for.

Morten: Lige præcis. Det vi har aftalt, vi skal tale om i dag, det er jo hvidevarer, og nærmere bestemt er det jo de hvidevarer, som er kommet op ude i køkkenet. Så vi har fem på listen, som vi skal igennem. Vi starter med noget køle-frys. Vi går videre til noget kogeplade. Vi skal tale om noget ovn, noget emhætte som nummer fire, og så slutter vi af med opvaskerdelen. Og det er egentlig sådan den rækkefølge, vi har aftalt at prøve at rende igennem det her på, hvis vi prøver at høre lidt omkring nogle fordele og nogle ulemper ved de forskellige ting, man skal være opmærksom på.

Køle-frys: Lydniveau, madspild og installation

Morten: Så lad os prøve at hoppe ud omkring køl, omkring køleskabet, eller køle-frys for at være mere præcis.

Steen: Ja. De fleste skal jo, alle har et køleskab eller en fryser. Fryseren er nogle gange et andet sted end køkkenet, men ellers er der rigtig mange, der vælger en kombinationsløsning, hvor fryseren selvfølgelig er en lidt mindre del end køleskabet. Men det er jo den vare, som er tændt hele tiden. Det vil sige, den er i strømstikket konstant. Selvfølgelig kører kompressoren ikke hele tiden, men når den gør, så laver den også en lyd. Så jeg tror i hvert fald, man skal være meget opmærksom som køber af et nyt køkken, for der er mange facetter, når man skal købe et nyt køkken, og mange ting, man skal tage stilling til. Lige fra bordsten, niche og glasvæg og fliser og køkkenbordplader og så videre. Men så glemmer mange at snakke lidt lydniveau med forbrugeren, og så fortryder de måske lidt senere, at man kan høre sit køleskab. Så egentlig et godt råd fra mig er, at folk er trætte af, at de har købt køleskabe, der larmer for meget. Så sæt fokus på det, når man er ude og købe køleskab, at lydniveauet er mega lavt.

Steen: Og det kan man så spørge ind til ved producenten, eller hvor man nu køber sit køleskab. Hvad er et lavt lydniveau? Typisk vil mange skrive sig ud af, at et lavt lydniveau er 38 decibel, men der findes faktisk køleskabe helt ned til 29 decibel nu.

Morten: Okay.

Steen: Og så er vi jo nede i, at så kan du ikke høre dem. Og især hvis du har to, tre, måske man også har et vinskab, så har man måske fire produkter, og når de står og kører samtidig, så svarer det til, at du har flere ting, der står og kører samtidig. Så sæt fokus på lyden. Det er super vigtigt. Selvom man måske mere spørger ind til energiklassen til at starte med.

Morten: God feature som en startting. Hvad mere skal man være opmærksom på med køle-frys?

Steen: Klart. Når du har et køleskab, så er den funktion, det har, selvfølgelig, at det skal holde madvarerne kolde. Men der findes nogle gode ting i dag, som gør, at dine madvarer holder sig endnu længere tid. Og det giver jo rigtig god mening i de her dage, hvor vi snakker meget om madspild. Så for eksempel har Liebherr en feature, der hedder BioFresh, som er en hel skufferække, hvor man har sine grøntsager og sit kød. Ikke kun grøntsager, men også kød. Kød er ret dyrt i dag, så der er jo ingen grund til, når man har skåret pålægget, hvis det ligger ved fem grader i en åben plastikpose, så går det til efter en dag faktisk. Men hvis det ligger ved nul grader, det kan også være nogle rester fra i går, altså lige omkring frysepunktet, men ikke ved frysepunktet, så ligger det og holder sig meget længere tid.

Steen: Så grøntsager får tilført lidt fugt helt automatisk igennem de her skuffer, der er i skabet. Og det gør så, at din peberfrugt ikke er sådan runken. Og dine gulerødder er rigtig, som de skal være, og gode og sprøde. Og det er en klar fordel. De skal ikke ligge i plastikposer. Så varer holder længere tid, mindre madspild, og faktisk også en besparelse. Køber man et BioFresh-skab kontra et skab uden BioFresh, så vil man spare penge. Og det er noget, der kommer fra forbrugeren, at de simpelthen er så glade for vores BioFresh-skuffe, fordi vi smider mindre mad ud. Så simpelt er det.

Steen: Så lidt mere lækre ting i køleskabet og fryseren også. Hvis man snakker over i fryseren, så er det, at du kan få en ice maker i dag. Så der er faktisk mulighed for at sætte vand til din fryser, eller en ny ting fra Liebherr er, at du har en vandtank, som du også skal bruge som en vandkande inde i dit køleskab. Fyld den op med vand, og så trækker den faktisk selv automatisk vand ned til din isterningsboks. Og den producerer så et kilo is ud fra den vandtank, der var en liter i. Så slipper man for det der med at bruge plastikposer til din is. Og det vi hører fra de kunder og brugere, der har sådan en Liebherr ice maker, det er simpelthen, at de drikker mere vand. Det er både børn og voksne, men der bliver drukket mere vand, når man har isterninger i køkkenet. Og udover det har man så også lige mulighed for at lave en ekstra gin & tonic, hvis man får gæster en sommeraften.

Morten: Er der flere features, når vi taler omkring køle og frys, som man skal vælge?

Steen: Helt banalt er det sådan noget med, at den er rengøringsvenlig, fordi det er også sådan noget, man ser. Der er ikke så mange skarpe kanter og alt muligt andet i. Og så er der faktisk også forskel på, hvor store køleskabe er. For eksempel kan der være en bageplade inde i køleskabet her, så man kan se, at man kan have nogle fordele i køleskabet, fordi det simpelthen er større og bredere. Selvom den stadig kun fylder de her 60 centimeter, som de gør, når de står inde i et korpus, så skal man udnytte skabets rumindhold så meget som muligt. Og det er det, Liebherr egentlig gør rigtig godt, fordi de hele tiden forsker i, hvordan vi laver isoleringen lidt mindre og stadig har en god isoleringsevne. Det er det samme med et hus. Der er jo sket rigtig meget der. Så det er stadigvæk vigtigt, at isoleringen er rigtig god i skabene her, så de også bruger mindre energi selvfølgelig.

Morten: Noget, som de færreste måske egentlig overvejer, det er, om der er nogle krav til installationen af de her hvidevarer, altså til køl og frys. Er der nogle ting, som vi skal huske at stille krav om til vores entreprenør eller dem, der bygger huset for os, for at vi er sikre på, at det her fungerer rigtigt?

Steen: Ja, de fleste køleskabe har et krav om, at der skal være udluftning nede i soklen, hvor man har en rist, ellers kan man faktisk også skjule den her ventilation oppe bag ved lågen. Det gør de fleste køkkenbutikker i dag. Og så skal der også være afgang af luft. Så det er vigtigt, der er både en ud og en ind i langt de fleste køleskabe i dag. Og man kan egentlig sammenligne det med, hvis du kommer hjem en varm sommerdag fra arbejde klokken fire, og der har været dejlig solskin hele dagen, så er der også meget varmt. Så nytter det ikke noget at åbne bare et vindue. Men du åbner både et vindue og en terrassedør, så fjerner du den her varme luft ret hurtigt. Og det er også det, der skal ske. Den varme luft fra et køleskab skal væk. Et køleskab køler faktisk ikke i køleskabet, det fjerner varmen fra de varer, du putter ind i køleskabet.

Steen: Der findes også andre brands. Nu har vi selv et, der hedder Fisher & Paykel, hvor du faktisk bare stiller skabet på gulvet, og så slides det bare ind i hullet på 60 centimeter, ligesom en opvasker. Og så knalder du bare en køkkenlåge på. Den kræver så kun luft nede i soklen. Så hvis der er nogle kunder, der for eksempel har højskab op til loft, og de ikke har mulighed for at lave en rist, så kunne det være en løsning, man kunne bruge der. Så der findes altid løsninger. Men den her udluftning må man ikke glemme. Jeg har lige haft et eksempel med en, den var fire år gammel. Jeg tror, de havde købt hvidevarer selv, men så har køkkenbutikken sat det op, og de har glemt ventilationen. Så kommer servicemanden ud, og der er så ikke garanti på, men de får at vide, at den er gået til, fordi der ikke har været luft.

Morten: Hvis der er en ting, som du mangler af features på de her ting, hvad er det så? Er der noget, der mangler der, som kunne gøre det nemmere at sælge et køleskab?

Steen: Jamen det er klart, vi er jo så langt nede nu både i strømforbrug og i lydniveau, så det er klart, de vil jo altid gerne klemmes lidt længere ned. Men jeg kunne godt tænke mig, at man begynder at lave bredere køleskabe. Og det er sådan noget af det, vi arbejder på lige i øjeblikket. Jeg kan se, mange arbejder på det i øjeblikket, hvor man faktisk går op og udvider bredden. Så det er noget, som vi får mere volumen af. For når du får et køleskab ind på 60 centimeter, og du fylder det op med rester fra i går, så bliver det altså hurtigt fyldt. Så det er der, hvor der kommer til at ske et skred her i løbet af de næste par år, hvor der er flere, der begynder at kigge mod bredere køleskabe.

Steen: Derudover kunne jeg godt tænke mig, at man også fik øjnene op for det og begyndte at bruge og kigge på de her skuffekøl, så du faktisk har skuffer inde i køleskabet. Det er også lidt en ny tanke, en ny måde at lave et køleskab på.

Kogeplade og emhætte: Induktion, zoner og udsugning

Morten: Prøv at høre, vi skal videre fra køle-frys. Vi mangler fire. Så vi skal videre til kogepladerne, og hvad er det for nogle overvejelser, man skal gøre sig der?

Steen: Ja. Kogepladen er, igen ud fra den her undersøgelse, en ting, der har været i køkkenerne i mange, mange år. I dag er kogepladen selvfølgelig sindssygt vigtig. Og ellers er det jo bare, at alt er induktion i dag. Der er jo ikke ret mange, der får gas. Man ser jo ikke engang gas på restauranter længere. Men det er klart, har man et landkøkken og har man noget, der skal være gas, så findes der også gas. Men procentmæssigt er det meget, meget lavt. Induktion er smart, fordi man ikke så nemt brænder tingene på, og den er hurtig varm. Den har alle de fordele, som de fleste kender i dag. Der bliver stort set ikke solgt keramiske kogeplader længere.

Steen: Så er det med zonerne. Rigtig mange sværger jo til den her med, at man har fem eller seks zoner. Det solgte vi rigtig meget førhen, og det er stadig meget populært, at man får en stor kogeplade med mange zoner på. Og så er det ellers spørgsmål om, man skal have emhætten ned i kogepladen, eller den skal være over kogepladen. Typisk i dag, hvis du har den nede i kogepladen, så synes jeg i hvert fald, man bør snakke med sin køkkenrådgiver om, om der er plads nok til at have sådan en kogeplade. For hvis man bare putter den ned, som de fleste gør i dag, fordi det er moderne, og det er smart, og man glemmer lidt at tænke på, at man egentlig ikke har så meget skuffeplads, for den æder jo lige de første 20 centimeter nede i den øverste skuffe, fordi motoren sidder under kogepladen.

Morten: Suger det lige så godt som en almindelig emhætte? Det er noget af det, Ellen og jeg har talt om.

Steen: Ja, det gør det bestemt. I gamle dage havde vi ofte det der med, at man havde motoren eksternt langt væk fra, hvor emmen var. Og der har jeg altid været fortaler for, at man skulle have motoren så tæt på som muligt. Det der med ekstern motor, det eneste du fjerner der, er jo egentlig typisk lyden, og det er jo rigtig rart, at man kan have et lavt lydniveau. De her larmer ikke mere, men du har til gengæld også suget lige ved emmet, fordi motoren sidder direkte under kogepladen. Så på den måde suger de altså rigtig godt.

Steen: Men du kan ikke få det, ligesom man ser på de her film, hvor man bare ser den her em, der går direkte ned hele tiden. For når du har åbnet to vinduer til dit køkken, når du render rundt, og børnene render rundt og leger, så vil den vind, der sker der, forstyrre vindretningen. Og så vil der selvfølgelig være noget, der render ved siden af. Men man skal også huske på, at en emhættes funktion er at skifte luften mellem 10 og 20 gange i timen. Og det gør den så måske ikke første gang, men så tager den emmet næste gang. Og så kan man sætte den ned på trin et, når man har spist, og så skal den nok fjerne emmet.

Steen: Og så er det bare vigtigt at få det em ud af huset. Jeg har altid sagt i de mange år, jeg har været i branchen, at kan man lave aftræk, så skal man lave aftræk. Det vil sige, der er lidt delte meninger om det, og der er også nogle, der kører med kulfilter. Og det har vi også her ved Witt. Vi sælger også kulfilterløsninger. Og vi har jo mange markeder. Vi sælger også i Norge og Sverige og Finland, hvor de nogle steder bare kun har det, fordi det er meget koldere huse. Men i Danmark synes jeg, vi skal få det aftræk lavet, så vi får emmet ud af huset, uanset om vi har genveksanlæg eller ej.

Steen: Kan man så få en kogeplade, der kan nogle andre ting, så er det netop, at man måske får lyst til at lave lidt mere mad i huset. Og det kunne så være, at mange af de her maskiner, man ellers køber og ønsker sig til den næste fødselsdag, man kunne lade være med at købe dem, hvis de nu fandtes i kogepladen. For eksempel findes det fra De Dietrich, som er det her franske brand. De har en sous-vide-funktion, som også kan være at smelte chokolade, men det er jo egentlig bare en temperatursensor, som måler temperaturen nede i emnet. Det vil sige, hvis du for eksempel skal lave sous-vide, så kan du sætte den på 63 grader og knalde et termometer ned i din væske, og så vakuumpakke dit kød og lægge det ned i otte timer. Men du kan også bruge den til olie. Så den frituregryde, som nogle har, der kan man faktisk også sætte olien i gryden på præcis den temperatur, man ønsker.

Steen: Så derfor er det en ting, som jeg synes gør det mere interessant at lave mad, når man har en kogeplade, der kan lidt mere end alle de andre. Og så kan du også, som jeg sagde før, måske spare nogle apparater. Og det er nok der, man kan begrænse klimaaftrykket rigtig meget. Kan vi lade være med at købe så mange forskellige maskiner, og kun købe det, vi har brug for, men måske samle nogle af funktionerne i en maskine som for eksempel en kogeplade.

Steen: Ellers skal valget gøres med, om man gerne vil have emhætten nede i kogepladen, eller man gerne vil have en emhætte, der sidder i loftet eller oppe i sine skabe. Fordelen ved den klassiske løsning er, at man kan få en kæmpestor kogeplade, måske fem eller seks zoner, så du egentlig har mere plads til, når du står rigtig og kokkererer. Men det er meget delt mening, så jeg tror, man skal spørge ind til sig selv og også snakke med venner og bekendte. Hvad er de glade for, og hvad er de ikke glade for?

Ovnen: Damp, pyrolyse og nye madvaner

Morten: Jeg bliver lige nødt til at forstyrre et kort øjeblik. For jeg har en nyhed fra Drømmevillaen, som jeg gerne vil dele med jer. Vi har netop lanceret et otte ugers gratis mailkursus, som I kan hente inde på drømmevillaen.dk. Det vi har gjort, det er, at vi har samlet vores erfaring fra vores samtaler med over 125 deltagere i vores podcast. Og det har vi simpelthen kondenseret ned i et kursus, der handler om vejen til Drømmevillaen, som vi kalder det. Det I får, det er, I får en mail hver uge, som indeholder en video, der fortæller omkring vores erfaring inden for det givne område. I får en bog, hvor I kan samle alle jeres drømme om jeres villa. I får 16 cheat sheets, altså gode værktøjer, der kan bringe jer tættere på jeres mål. Og I får muligheden for at få en individuel byggeprofil, når kurset er færdigt, som I kan bruge i resten af jeres byggerrejse. Alt sammen kommer, som sagt, fra erfaringen med de her over 125 podcast, som vi har lavet til dato. Gå ind på drømmevillaen.dk, hent det derinde. Det er gratis, og så håber jeg bare at se jer.

Morten: Prøv at høre, vi skal videre. Ovnen, det er nummer tre.

Steen: Yes. Ovnen er vigtig, for der skal vi jo bage vores boller. Og det er rigtig mange, der faktisk især efter corona er begyndt at bruge sine ovne lidt mere. Og det er faktisk også det, vi egentlig gerne vil lære folk med hvidevarer, at en ovn ikke bare er en ovn. En ovn skal også være med til at lave glæde derhjemme ved netop, at man kan eksperimentere lidt med forskellige ting. Man har måske aldrig prøvet at lave en roastbeef før eller noget andet specielt kød, men så findes der faktisk programmer i ovne i dag, som hjælper dig. Hvor de her kokke, især på Sencé, vi har fra De Dietrich i Frankrig, sidder og tester. Det er mit drømmejob. Altså sidde og teste ovne hver dag og så bare skrue lidt op og ned på temperaturen og finde ud af det. Og så laver de simpelthen den algoritme, putter det ind i ovnen, så du egentlig bare skal vælge kylling.

Steen: Der kan jeg give et eksempel. Min knægt derhjemme, da han var 10 år gammel, sad og gamede derinde, som mange drenge gør. Og vi havde en aftale om, at han egentlig skulle lave lidt mad en gang imellem. Men han synes faktisk, det er meget sjovt lige at gå ud og starte ovnen og dreje på kylling. Og så fik han at vide, at han bare skulle tage plastikken af kyllingen, det var det vigtigste, og så nogle kartofler ind. Og så starter han kyllingen selv og har lavet mad. Han har kun brugt fem minutter på det, men det er faktisk ret nemt at lave mad. Derfor siger vi også med et glimt i øjet, at har man en god ovn, så bliver det også sjovere at lave mad.

Steen: Skal det bare være en ovn, der kan bage, og det kan de fleste ovne, eller skal det være en, der kan lidt mere? Så igen det der med, at man kunne droppe at købe sous-vide, og man kunne droppe at købe en friture, men man kan faktisk også droppe at købe en riskoger, fordi hvis du køber en dampovn, så kan du smide alle de der maskiner væk. Du kan faktisk få en dampovn i dag, som kan lave den perfekte risengrød, så det ikke brænder på på dit komfur. Så du egentlig bare smider din risengrød ind og noget vand og noget mælk, eller hvad der nu står i opskriften, og så står det bare og hygger sig. Og så brænder det ikke på.

Morten: Jeg var faktisk ude og få en demonstration for sådan en dampovn. Jeg kan faktisk ikke huske, hvad mærket var. Men det der gik op for mig, det var jo sådan, at madlavningen kommer til at tage en ny form, når man får de her nye apparater. Du kommer til at lave mad på en anden måde. Sous-vide som et eksempel, men også dampovnen som et eksempel. Der er nogle andre vaner, man skal tillægge sig, når man får de her nye apparater.

Steen: Det er rigtigt. Du bliver rigtig glad for dampovnen. Google is your friend. Du kan bare google Steam Oven Recipes, så kommer der sindssygt mange opskrifter frem. Ellers har vi også en del opskrifter selv, vi deler med vores kunder. Men dampovnen giver dig rigtig mange muligheder. Hvis man er til sport, så smid en hamburgerryg og nogle kartofler ind, og så lidt pastinak til. Når man er kommet hjem fra sport, så står den lækre hamburgerryg dampet der. Og kartoflerne smager jo bare sindssygt godt, når de har fået damp, og de har ligget sammen med hamburgerryggen. Det er måske en meget jysk ret, men der er også rigtig mange muligheder med bagning. Du kombinerer damp og varmluft, så de her boller bliver altså også bare mere sprøde. Og de her surdejsskorpper og sådan nogle ting, der får du den der, ligesom den professionelle bager også gør med damp.

Steen: Så jeg vil sige, damp er et rigtig fint tilvalg, hvis man vil prøve noget, der er lidt anderledes end alle de andre ovne. Men det er så også vigtigt, når man laver en flæskesteg med damp, så kan det godt sprutte lidt derinde, så du får en masse gris op på væg og sådan nogle ting. Og det er lidt irriterende, fordi mange dampovne i dag faktisk er lavet med sådan en aluminiumsside. Men der har De Dietrich forsket i og opfundet en dampovn, som har 100 procent damp, men den har også pyrolyse. Og pyrolyse, det skal man altså huske at få i sin ovn, fordi man slipper for at bruge en masse kemikalier til rengøring. Det kan godt være, det bruger en lille smule strøm på rengøringen, men hvem gider at stå og fylde huset med kemikalier ved rengøring. Pyrolyse er, synes jeg, et must i en ovn.

Morten: Var det det med ovnen, eller er der nogle ting, vi mangler stadigvæk?

Steen: Der er selvfølgelig også det, at mange vælger at få to ovne i dag. Altså man faktisk har en kombiovn. Skal man have en mikroovn, eller skal det være en almindelig ovn og en kombidampovn? Det er der lidt op til den enkelte, hvad man har brug for. Hvis I virkelig er glade for jeres mikroovn, så er det måske også lidt træls at have den der mikroovn stående på bordet eller inde i et skab. Så er det meget smart at bygge den ind, så den står sammen med ovnen. Der er rigtig mange, der vælger at få to ovne i dag. Det er lidt, hvad behovet er, hvor stor en familie man er, og hvad man har været vant til før. Men der er også mange, der slet ikke kan undvære det. Jeg har selv to ovne derhjemme. Jeg synes, det er rigtig rart. Man kan både bage og stege, når man har den store familie med og sådan nogle ting. Så det giver god mening for mange at have to ovne.

Opvasker og nye løsninger i skuffer

Morten: Super. Lad os hoppe videre til nummer fire. Emhætten.

Steen: Ja, emhætten var vi jo sådan set lidt inde og snakke om med kogepladen, for det var den downdraft der. Men ellers vil jeg sige, emhætten er en ting, som er sindssygt vigtig, fordi dit indeklima er vigtigt. Og selvom du har genveks i et hus, så skal du stadig have suget det her em ud. Og det er jo ikke kun fugten, det er også endnu mere vigtigt de her ting, kulstof og sådan nogle ting, der sker, når du forbrænder noget og smider bøffen på. Så kommer der faktisk både fedtpartikler, men også nogle mindre partikler, som det er vigtigt at få suget ud.

Steen: Og det er egentlig også det, man har lagt meget vægt på i de test, man laver på udsugningen, at emhætten skal kunne opfange 75 procent af det, der egentlig kommer dernedefra. Det skal de kunne. Og ellers er emhætten et designspørgsmål og en smagssag. Der er nogle, der vil have en, der sidder på væggen og er skrå, og nogle vil gerne have den til at sidde oppe i overskabet. Så det er meget, hvordan køkkenets udformning er. Og så selvfølgelig også den her, hvor den bare sidder direkte nede i kogepladen. Det er også en smagssag, om man synes, det er rart, det sidder samlet det hele. Også hvad sker der, hvis det går i stykker, er der mange, der spørger om. Der er nogen, der synes, det er rart nok at have det adskilt, så man har to forskellige ting og har det bedst med det.

Steen: Men emhætten er meget et designspørgsmål. Men selvfølgelig skal man også kigge på den her opfangningsevne og sugeevne og også rengøringsevne. At du har nogle filtre, der er lige til at smide i opvaskeren og sådan nogle ting. Så det er også vigtigt, at man har en nem hverdag derhjemme, og man hurtigt kan få de her smidt i opvaskeren eller få den gjort ren. For meget sort glas kan måske være lidt sværere at gøre rent og sådan nogle ting, så det skal også tænkes ind.

Morten: Den sidste, vi skal på, nummer fem, det er opvaskeren. Hvad skal man overveje der, Steen?

Steen: En opvasker er jo ret vigtig, fordi vi bruger den i hvert fald, om ikke hver dag, så ret tit. Jeg tror, de fleste børnefamilier nødig vil undvære en opvaskemaskine. Det er lidt forskelligt, hvordan de forskellige køkkenfirmaer og arkitekter designer det, eller hvad der er plads til i husene. Men hvis der for eksempel er meget smalt, lad os sige en meter og 10-15 mellem den her kogeø og over til højskabsvæggen, hvor man typisk nok vil anbefale en meter og 25-30 stykker, så vil en låge, der åbner op, faktisk være meget i vejen. Jeg ser altså rigtig mange køkkener, også i nye huse, hvor man har den her opvasker placeret helt ude for enden, måske også lige ved en dør. Så tænk over at placere opvaskeren et perfekt sted, som ikke lige er der, hvor der er mest trafik.

Morten: Hvor meget plads skal der være efter din mening?

Steen: En meter og tredive har jeg altid sagt. Det er nu længe siden, jeg sådan rigtig har siddet og tegnet køkkener, men jeg er ret sikker på, at jeg egentlig synes, der skulle være god plads. Også fordi, hvis man er mange i køkkenet, det kunne være til jul og sådan nogle ting, hvor man står rigtig mange, så synes jeg bare, man skal have god plads derude. Det kræver selvfølgelig også, at der er plads. Det kan være, rummet ikke kan klare så meget, men så går man selvfølgelig så langt ned. Der er selvfølgelig nogle krav og nogle minimumskrav. Det var i hvert fald en meter og ti, dengang jeg solgte køkkener.

Morten: Det er i hvert fald også noget af det, vi er blevet mødt med, når vi taler med køkkenfirmaerne, det er jo, at der skal være god plads og selvfølgelig også placering af vask og ovn og køleskab og opvaskemaskinen her i forhold til hinanden.

Steen: Ja. Og ellers vil jeg sige, skal man også prikke lidt til, hvad der skal ske nyt, så har Fisher & Paykel, som er det her newzealandske firma, opfundet en skuffeopvasker. Så der har du faktisk en løsning, hvor skuffen kun går 50 centimeter ud, så du har mulighed for, at den ikke fylder så meget. Så især hvis det var en lejlighed ovre i København eller et nybyggeri, hvor der ikke er så meget plads, eller man bare synes, det er pisse smart med den her skuffeopvasker. For det er bare virkelig en feature, som man bliver rigtig glad for. At du simpelthen bare har en opvasker, der er lukket som en skuffe. Og så kan du bare knalde din kaffekop dernede i. Og skulle der lige være en sjat kaffe tilbage i koppen, så vil den typisk være ude over det hele, hvis man havde en almindelig opvasker. Men her er der en lukket skuffe.

Steen: Og så har du typisk to skuffer i en familie, hvor den ene skuffe kan startes, når man har det, man har brugt til at lave sin forret og sin mad. Og så når du har spist, så kan du sætte resten i den anden skuffe. Så de kører altså uafhængigt af hinanden, de her to skuffer. Det er en ting, som vi ser komme meget frem, både skuffekøl og skuffeopvasker. Idéen med køleskabet i skuffe og opvasker i skuffe er, at du får det her overblik, når du åbner, og du kan se, hvad der er. Så det er noget nyt, men det er noget, vi ser komme stille og roligt snigende også.

Fremtidens hvidevarer og køkkenet som samlingspunkt

Morten: Prøv at høre, det lyder mega interessant det her. Og jeg er sikker på, at der er mange, der har fået noget ud af at lytte på dig her. Jeg har i hvert fald taget nogle ting med mig. Hvis det er, man lige kigger lidt frem i tiden, hvad er det så, man kan se eller forestille sig, der kommer til at ske i fremtiden inden for de her fem hvidevaregrupper?

Steen: Der er ingen tvivl om, at det vi ser på kort bane med fremtidens hvidevarer, det er, at vi skal være bedre til at skabe noget værdi og spare noget tid for os alle sammen, men også i familien, så vi bruger mere tid i familien, i stedet for at de sidder hver med hver sin skærm i hvert sit rum i vores hus. Så der er køkkenet helt klart samlingspunktet. Så det tror jeg på, at man kommer til at se meget mere i fremtiden. Vi sidder ikke så meget inde i stuen sammen længere. Vi sidder simpelthen i køkkenet. Og så skal vi have nogle hvidevarer og nogle fede bordplader, nogle fede køkkenlåger og nogle smarte features, som gør det sjovt at være i køkkenet også. Måske man endda kunne starte en herreklub, hvor man begynder at lave noget mad sammen. Sådan nogle ting ser vi også en tendens til, at der faktisk er flere, der er begyndt at finde sammen efter corona og begynde at lave de her madaftener igen, hvor man laver noget mad sammen.

Steen: Men ellers kan man se, at når man kigger på en ovn i dag fra både Fisher & Paykel og De Dietrich, så er der nogle fede opskrifter deri. Det vi har snakket om, vi godt kunne tænke os at have herude ved Witt, hvor vi faktisk har en lille restaurant, Restaurant Domaine, det er, at man måske købte en ovn, og så kunne man måske også få leveret varer, der passer til den her opskrift, hjem med en, man havde samarbejde med. Så man egentlig også får nogle idéer fra os, nogle opskrifter fra ovnen, og så får man leveret varerne direkte hjem. Så hvidevaren ligesom spiller med ind i den her måde at lave mad, så den også hjælper med at lave mad. Måske den kunne lave et ugeprogram, hvor du har mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag, og så har du egentlig bare, hvad du skal lave de forskellige dage, og så kan ovnen komme med nogle forslag til det. Så den bliver lidt mere intelligent og din samarbejdspartner på den måde.

Morten: Der er jo mange producenter, der kigger på de her apps og så videre. Er det også noget, du ser, eller er use casen der bare ikke super god?

Steen: Altså jeg kan huske helt tilbage, da jeg startede i hvidevarebranchen for mange år siden, der snakkede vi om de her kameraer, der kunne kigge ind i køleskabet. Og det er noget, man har arbejdet med rigtig meget lige siden. Vi har også nogle køleskabe, der faktisk kan åbne med autodrive, så du kan faktisk åbne det med din mobil. Så vi har snakket om lidt for sjov, at man kunne have et kamera, der stod og filmede ind i køleskabet udefra, og så kunne man stå i supermarkedet og kigge på, hvad der egentlig er i mit køleskab. Så det kan jo lade sig gøre rent teknisk. Det er slet ikke noget problem at sætte op. Men ellers er det meget anvendelige ved appen for eksempel, hvis dit køleskab går på fejl, og der er app-styring på, så kan man simpelthen se, at der har været strømafbrydelse, og så kan man lige ringe til sin nabo: Gider du lige gå over og tjekke min fryser? For det er lidt ærgerligt, at den står og tør op derovre. Så det kan godt være anvendeligt, hvis du er på ferie.

Steen: Men det er ikke noget, der har vundet sindssygt meget ind endnu. Fremtidens hvidevarer er jo nok også der, hvor vi skal ind og kigge på, hvordan kan vi få det endnu længere ned i energi, og hvordan kan vi få det til at have så lidt klimaaftryk som muligt. Og det er netop også det, jeg tror, fokuserer noget på at prøve at have de her fem hvidevarer, men gør det også lidt lækkert for dig selv. Det kunne også godt være, man synes, det kunne være fedt at have et vinskab. Det er ikke sikkert, det er så bæredygtigt, men til gengæld så bliver det måske lidt mere fest og farver inde i køkkenet også.

Outro: Bedste råd, hvor man kan læse mere, og tak for i dag

Morten: Steen, prøv at høre, du skal have en chance for at give et sidste godt råd til alle nybyggere, der skal i gang med at vælge eller i gang med at bygge. Det er jo ikke nødvendigvis noget, der handler om hvidevarer, og du må slet ikke nævne, at de skal købe dit produkt. Men hvad er det gode råd til nybyggere, som du vil sende videre herfra?

Steen: Vi ser det jo så tit, at der sker noget uforudset, og vi har så kort tid på den her lille jord. Så vi skal simpelthen skabe noget værdi for os selv og være gode ved os selv. Og på den måde skal vi også finde et lækkert køkken, som vi bare bliver så sindssygt glade for og kan være sammen med familie og venner ude i køkkenet. Det tror jeg faktisk er noget af det vigtigste. Og hvis man har nogle produkter, man er glad for, også i køkkenet, og det her nybyggeri, så er det da irriterende, at man skal gå ud og spise næsten hver dag. Man skal have et køkken, man bruger. Hvis man får et sindssygt lækkert køkken og nogle gode hvidevarer, der passer sammen, hvor det er tænkt igennem sammen med den rådgiver, man har snakket med, så får man meget mere kvalitetstid sammen med sin familie og måske også ser sine børn lidt mere. Kunne jeg bare få lavet lidt mere mad med mine børn, fordi jeg har den her ovn, de synes er spændende, og lave mad på den her kogeplade, fordi der er damp i ovnen, og kogepladen har sous-vide, så har jeg vundet rigtig meget for familien der, hvis de bare kan være, lad os sige, 10 minutter mere sammen.

Morten: Ved du hvad? Den sender vi videre ud i æteren. Hvis man skal læse mere om jer eller følge jer, hvor gør man det bedst henne?

Steen: Altså witt.dk. Der har vi alle vores brands inde. Så det er faktisk den nemmeste måde at gå ind. Og der er også link inde både til vores Instagram-konto og de konti, vi bruger på sociale medier. Men witt.dk, det er egentlig der, det hele starter, og så kan man gå videre og se, hvad vi både har, både med Witt Restaurant, som vi har, hvor man også er velkommen til at komme ud og prøve at spise. Og så ellers vores forskellige brands, som man kan se i de forskellige både køkkenbutikker, hvidevarebutikker og magasiner og så videre, hvor vi har vores varer.

Morten: Ved du hvad? Vi linker til det hele. Tusind tak for dit bidrag.

Steen: Tak for, at du var med, Morten. Vi snakkes ved.

Morten: Tak, fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Og har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.