Det bekymringsløse hjem

Intro: Velkommen til Drømmevillaen

Christian: Jeg tror i det gode hus, der er det en god oplevelse at bære skraldespanden ud. Og det er en god oplevelse at folde vasketøjet sammen, og det er det, fordi huset, der er en kærlighed fra huset til dig i den måde, huset tilbyder dig et sted at folde det der vasketøj sammen.

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter den nybyggede drøm. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber vi snart at komme i gang med vores drømmevilla. Det bekymringsløse hjem. Hvad er det? Handler det om flow, poesi, natur eller økonomi? Ja, alle de her emner skal vi prøve at dække sammen med Christian, der er arkitekt. Christian, velkommen i Drømmevillaen.

Christian: Tak skal du have.

Morten: Og tusind tak fordi du har lyst til at komme og dele ud af din erfaring omkring et bekymringsløst hjem, som vi skal tale om i dag. Det har jeg glædet mig rigtig meget til.

Christian: Ja, det glæder jeg mig også til at snakke om.

Morten: Ja.

Christian: Jamen mine idéer ved at være arkitekt, at det hjem man skaber, det giver frihed, og det giver rammer til at leve et godt liv.

Morten: Ved du hvad, jeg synes, det lyder som en rigtig god indgangsbøn til det her. Men inden vi kommer ind i den del af det, så lad os da lige høre lidt om dig og din baggrund egentlig.

Christian: Ja. Jeg er egentlig uddannet civilingeniør, men fandt ud af, at alt det spændende, det foregik hos arkitekten, for det var der, man skabte alle rammerne, som ingeniøren bagefter skulle regne på. Så dengang jeg blev uddannet, kunne man godt få to uddannelser, så det fik jeg, og så blev jeg arkitekt. Og så startede jeg min egen rådgivervirksomhed. Der har jeg siden 1987 lavet enfamiliehuse og også større projekter i perioder. Jeg har renoveret en del huse, fredede ejendomme på Holmen i København og også været bygherrerådgiver for virksomheder, der skulle have nye domiciler og sådan noget. Men det, der er hjertet i min virksomhed, det er at have kontakt med mennesker, der skal bygge en ny bolig eller et nyt sommerhus eller renovere en bolig eller et sommerhus. Og den kontakt og det at omsætte de her drømme og idéer til virkelighed, det er faktisk det, der er det sjoveste, synes jeg, ved mit fag.

Arkitektens rolle og den rigtige dialog

Morten: Ja, okay. Spændende, spændende. Hvad så når man har, nu lyder det til, at du har arbejdet med det her i lang tid. Hvad er sådan de mest specielle projekter, som du har arbejdet med, eller dem som stikker ud? Dem du fortæller om, når du mødes til et eller andet middagsselskab, eller nogen du er specielt stolt af? Hvad er det for nogle?

Christian: Jamen det kan jeg godt sige dig, det er dem, hvor kunden, når man møder kunden et år efter eller to år efter eller 10 år efter, siger: Det hus vi lavede dengang, det er vi stadigvæk sindssygt glade for.

Morten: Ja.

Christian: Og så bliver man endnu mere glad, hvis de siger, kunne du så ikke lave et til eller et andet eller et sommerhus eller sådan noget.

Morten: Ja, det kunne jeg godt forestille mig.

Christian: Det gør mig simpelthen så glad, fordi så har vi jo haft den rigtige dialog, og vi har taget de rigtige beslutninger, og vi har gjort de rigtige ting på det rigtige tidspunkt.

Morten: Ja.

Christian: Så er det klart, at når der er gået 10-20 år, så er livsvilkårene måske ændret. Man har brug for noget andet. Man er flyttet. Man har fået børn. Man har fået det næste sæt børn, og man har ikke børn længere og så videre. Så behovene kan ændre sig. Og der er det lykken, når kunder kommer tilbage, og det gør de meget tit i mit tilfælde, og det er jeg da enormt glad for.

Morten: Ja, det lyder også meget privilegeret. Kan du sige noget om, hvad formlen så er på det rigtige? Altså, hvad er det, som så gør, at det bliver det rigtige, at folk får den her oplevelse?

Christian: Altså, jeg vil sige, det som jeg tilstræber i min arbejdsproces, det er jo at høre godt efter og prøve at sætte mig ind i, hvad det er de mennesker, der sidder overfor mig og fortæller, drømmer om. Altså, hvordan de rent faktisk vil leve i det produkt, vi skal skabe. Hvordan deres dag fra de står op til de går i seng. Hvordan årstiderne og hvordan deres fester og deres hverdag forløber, og hvordan de rammer så bedst kan være rundt om det. Ja. Og det at lave den proces, hvor man, og man kan jo ikke lade være med at bruge sig selv også i den, fordi man inddrager sine egne erfaringer. Og derfor kan man jo nogle gange sige til dem, betyder det så ikke, at vi skal gøre sådan og sådan. Men det at have den dialog åben og reelt prøve at sætte sig ind i den her families eller kundes måde at leve på og så prøve at skabe rammerne til det. Det synes jeg er, det tror jeg, det er det, der gør, at de kommer tilbage.

Morten: Jamen lige nøjagtigt. Nu har vi jo efterhånden talt med en del arkitekter også i podcasten her, og noget af det, som jeg har lært af alle de her samtaler, det er, at der er en eller anden balance imellem, at kunden kommer med nogle ønsker og nogle krav og nogle idéer og et idékatalog, og så egentlig at arkitekten formår at udfordre og prøve at bringe egne perspektiver ind i det. Kan du ikke lige prøve at se, om du kan balancere det her en gang for alle dem, der lytter med her?

Christian: Jo. Det er virkelig svært for arkitekten. Fordi det er meget let at gå med på klientens ønsker og idéer. Men de har jo også henvendt sig til en specialist, ligesom når de går til læge. Og derfor mener jeg også, at arkitekten nogle gange må sige, jamen jeg tror altså, det bliver bedst sådan her. Ja. Og det er klart, at der skal man også stole på sin egen viden og intuition og erfaringer og sådan noget, og kunne stå indenfor at noget er bedre end noget andet. Og det kan man jo ikke matematisk redegøre for, at det er. Man kan argumentere for det til en vis grad. Nogle mennesker, ja, der er det lettere at overbevise dem, kan man sige, og andre, der skal de se det, før de tror det. Og det er jo en proces, man må tage.

Morten: Ja, det er det.

Christian: Så den balance, den kan være svær og udfordrende, men jeg mener, at man som arkitekt skal sætte sin autorisation, sin autoritet ind.

Morten: Ja.

Christian: Og så sige, hvad man mener, fordi det er det, de betaler for, de kære kunder.

Fra inspiration til konkrete valg

Morten: Ja. Kan du konkretisere det yderligere? Sådan et eksempel, du har haft på en kunde, som måske var meget stålsat på en eller anden bestemt vej eller en eller anden bestemt retning, som man skulle gå, men hvor du faktisk ender med din faglighed og din erfaring egentlig at kunne sige: Prøv at hør her, kære venner, der er faktisk en vej, som I bør kigge på her.

Christian: Ja, det sker mange gange. Der er mange kunder, som har idéer om, hvad der er dyrt og hvad der er billigt. Og mange kunder har den idé, at et muret byggeri er meget dyrere end en anden form for byggeri. Og der kan jeg meget tit skære igennem og sige, nej, det er altså ikke helt rigtigt. Det er nogle andre perspektiver, der gør sig gældende.

Morten: Jamen, jeg tror faktisk, at det er meget rigtigt. Og jeg kan komme med et eksempel fra vores eget byggeri her, fordi dem der egentlig har lyttet med i podcasten, de ved jo godt, at det vi blev inspireret meget af, det var jo faktisk Utzons hus oppe i Hellebæk. Og vi var oppe at besøge Jan deroppe, og vi var oppe at se det, og det passede jo lige, måske også til vores generation og til vores, hvad kan man sige? Det passede i hvert fald rigtig, rigtig godt til det, vi godt kunne tænke os. Og nu har vi jo så fået skitsetegningerne til vores projekt. Og vi må jo bare erkende, at det hus, vi faktisk er endt op med at få tegnet, det ser faktisk meget, meget anderledes ud end det Utzon-hus, som der var deroppe. Så det vi faktisk gik ind i processen med, det ser faktisk meget anderledes ud i dag. Og noget af det, som var vores erfaring i det her, det var jo, at vi lærte, at vi vidste godt, det der med at tegne Utzons hus i to etager, det bliver aldrig helt godt. Men når man så begynder at skulle have to etager på det, så ender det faktisk med, at hele stilen på huset faktisk inviterer til noget nyt. Så fra at det var de gamle gule mursten, så er det faktisk endt med at blive nogle lidt mørkere mursten, som vi endte op med i vores byggeri, selvom vi svor fra starten af, at det var ikke tilfældet. Men i hele den her proces har vi jo faktisk lært noget af det.

Christian: Ja, og det har arkitekten også, fordi arkitekten kunne jo sagtens gå ind på jeres vilkår fra starten og synes, at det var en god idé. Og når man så begynder at tegne på det, og man begynder at bygge nogle modeller af det, og man begynder at undersøge det, så kommer der nogle spring i inspirationen, og man tænker på nogle andre referencer, og så er det måske lige pludselig, at man siger, jamen så var det måske Utzons hus ved Bagsværd Sø, der var en bedre reference, hvis det skulle være Utzon.

Morten: Lige præcis. Lige præcis.

Christian: Eller noget andet, der er i to plan i Palm Springs, som er bygget på nogenlunde samme tidspunkt, som kunne være en spændende inspiration. Og det bringer mig til det der med at bruge inspirationsbilleder og inspiration i det hele taget i arbejdet med arkitekter. Fordi rigtig mange kunder kommer til mig med en masse billeder fra forskellige billedkilder, Instagram eller andre steder på nettet, hvor der er en masse referencebilleder, og så siger de, kan du ikke lave et patchwork af det her? Ja. Og der er det klart, at nogle gange må man som arkitekt sige, jamen vi kan ikke præcis lave et puslespil, der danner en helhed af det her billede, men vi kan måske tage nogle af dem frem. Og der plejer jeg som regel at bede kunden om at tage de tre bedste eller de tre vigtigste, og dem kan vi så fortolke på en eller anden måde i en ny sammenhæng. Og det er faktisk en god måde at arbejde på.

Morten: Ja, lige præcis. Lige præcis. Jamen jeg synes, det er en interessant samtale, men det var jo faktisk noget helt andet, vi havde aftalt, temaet for i dag, fordi det er jo egentlig det bekymringsløse hjem. Det er jo egentlig det, der er temaet, og som er overskriften, vi har sat. Hvad handler det egentlig om, Christian?

Det bekymringsløse hjem som oplevelse

Christian: Ja, det bekymringsløse hjem er det hus, som du bruger ligesom en rigtig, rigtig god frakke. Som ikke er for stor, ikke er for lille, ikke er for varm, ikke er for kold. Som har de lommer, der skal være, og som ikke krøller, når du sætter dig ind i bilen, og som stadigvæk får dig til at se præsentabel ud, når du møder nogen, du ikke havde tænkt dig at møde.

Morten: Ja.

Christian: Du tænker ikke over, du har den på, men den får dig til at blive den, du er.

Morten: Ja. Ja, det lyder jo sådan meget, hvad kan man sige? Det lyder jo, det er nogle fine ord om det der. Jeg ved, du selv har en oplevelse med, det var jo så med dit sommerhus og en oplevelse, som du havde med det. Er det ikke en, du har lyst til at dele?

Christian: Jo, jeg havde gennem rigtig mange år tegnet mange huse til andre mennesker, og nu nævnte du selv den der balance mellem det der med, hvad man gerne vil have som klient, og hvad arkitekten kan tilbyde. Nogle gange tror jeg, arkitekter har brug for at lave det eksperiment, der hedder: Hvad nu hvis ikke der er nogen kunde, men det er dig selv. Ja. Den situation var jeg så heldig at kunne sætte mig selv i og tegne og bygge et sommerhus til mig selv på et tidspunkt i livet. Ja. Og der var ikke nogen rammer andet end økonomi. Og den var ikke noget særligt, så jeg skulle gøre det på en fornuftig måde. Men jeg fik lavet et hus, som jeg virkelig følte, jeg kunne stå indenfor som arkitekt og tage billeder af og bruge som reference både med hensyn til materialer og detaljer og form og indretning og rumfordeling, rumstørrelser og så videre. Som jeg virkelig syntes var det rigtige. Ja. Og idéen med det hus var, at det skulle være billigt, og det skulle være begrænset. Men selve oplevelsen og det liv, der skulle være, skulle føles ubekymret og let. Ja. Og det vil sige, at det er et hus, som kan rumme de ting, jeg har brug for, men måske ikke mere end det. Og det skal ikke være større end højst nødvendigt. Og det skal ikke være dyrere end højst nødvendigt.

Morten: Og det var drømmen så om det sommerhus, som du byggede dengang.

Christian: Ja, det var det. Og nu fik jeg desværre ikke lejlighed til at nyde drømmen så længe, fordi det viste sig faktisk, at der var et marked for, at andre mennesker gerne ville købe det, så det blev jeg overtalt til. Men jeg nåede lige at se, at eksperimentet lykkedes. Fordi det var faktisk det bekymringsløse hus. Og det kan man sige, det er mange nye huse, fordi alting virker og sådan noget. Men det var også på andre måder. Det var også, altså dagslyset faldt ligesom rigtigt ind i rummene, og jeg vågnede på det rigtige tidspunkt, og jeg kunne drikke min morgenkaffe i solen og i læ, og vi kunne sidde om eftermiddagen på den rigtige måde i den rigtige aftensol og så videre. Det var helt naturligt at leve med huset gennem døgnet og gennem årstiderne, og så det fungerede på en god måde.

Hverdagens flow og poesi

Morten: Er der noget, er det her sådan nogle generelle ting, som man kan tage med sig fra det hus, som du tænker, som vi som nybyggere faktisk kan lære af?

Christian: Ja, fordi jeg havde jo et begrænset budget, og det har de fleste af mine klienter. Det har I sikkert også.

Morten: Det har vi.

Christian: Og det er meget vigtigt at gennemtænke sine behov ned i mindste detalje. Når man bygger for lang tid, så står man jo i det valg, at man skal indbygge fleksibilitet i og med, at man måske siger, jamen vi ved ikke, hvad der kommer til at ske, så lad os bare lave et par værelser ekstra eller lad os bare lave rummene meget større, fordi vi ved ikke, hvilke møbler vi får om 10 år og sådan noget. Jeg gik på en måde lidt den anden vej og sagde, jamen jeg ved, der skal kunne sidde seks-otte mennesker her, og det vil sige, jeg skal ikke have mere end seks-otte tallerkener i køkkenskabet. Ja. Og jeg skal måske aldrig nogensinde lave en lammesteg, så jeg behøver ikke have en kødhakkemaskine, og jeg kunne på en måde gå den anden vej og sige, hvor lidt skal der til for, at jeg egentlig har det liv, jeg tror, bliver godt her. Ja. Og så byggede jeg efter det.

Morten: Så hvordan kunne man gå igennem den øvelse, når man skal i gang med at bygge? Og jeg kan jo også bare tage den fra vores eget perspektiv af. Noget af det, hvor vi har søgt inspiration, det var jo også noget af det, du nævnte før. Det er jo netop med at kigge på nogle billeder eller finde nogle arkitekter, som man synes laver nogle fede ting og så videre. Men det var jo faktisk først, da vi begyndte at tale om, hvad er det egentlig for et liv, vi ønsker at leve her? Hvordan er det, at det sure vasketøj skal fungere? Hvordan er det, at dagligdagen, hvordan er det, at skraldespanden bliver båret ud? Alle de der ting der, det synes jeg faktisk, det gjorde en større forskel på det hus, vi endte op med at ville synes om.

Christian: Og det tror jeg, du har helt ret i, fordi jeg tror i det gode hus, der er det en god oplevelse at bære skraldespanden ud. Ja. Og det er en god oplevelse at folde vasketøjet sammen, og det er det, fordi huset, der er en kærlighed fra huset til dig i den måde, huset tilbyder dig et sted at folde det der vasketøj sammen. Det vil sige, at der er taget hensyn til, at du måske kan kigge ud af et vindue, mens du gør det. Og når du går ud med skraldespanden, så kan du måske gøre det uden at din nabo kan se, om du har tøj på eller ej. Altså, der er en omsorg fra det hus over for dig. Ja. Og det tror jeg, det skal der være i alle de dagligdags begivenheder, der foregår i huset, for på den måde kan man som beboer lære at elske sin hverdag. Altså, den bliver lidt mere imødekommende. Den bliver mindre bekymringsfuld, og det er også det, det bekymringsløse hjem måske tilbyder, at der er draget omsorg for, at du føler dig tryg og sikker, men ikke uden oplevelser i det daglige.

Morten: Vi kaldte det her sådan hverdagens flow. Jeg ved ikke, hvad man kalder det, hvis man er fagmand, men det brugte vi sådan lidt som arbejdsredskab for det, eller hvad kan man sige, hvad er det for nogle ting, som vi gør, og hvad er det for nogle ting, som det her hus skal kunne tilbyde, og hvordan ender vi med rent faktisk at kunne gøre det?

Christian: Og der tror jeg, man som arkitekt vil sige, det vil jeg i hvert fald, at så kunne jeg lægge et spor ovenpå, der hedder hverdagens poesi.

Morten: Hverdagens poesi?

Christian: Ja. Det lyder måske også lidt for meget, men jeg synes da, det er vigtigt, at når man går ud med den der skraldespand, at man lige får set et smukt træ på vejen, eller man kan se, når solen går ned, hvis det er aften, man gør det, eller at der bliver tilbudt noget i det hus. Ja. At når man står og barberer sig, at lyset er rigtigt, men også at du måske lige har kontakt med din kone eller din mand eller hvad det nu er i spejlet. Altså, at der er en eller anden poetisk dimension i den hverdag, man lever i det hus, som huset er med til at tilbyde dig.

Morten: Ja. Det er første gang, at jeg hører det. Jeg har hørt noget om oplevelserne, som man skal have, og hvad kan man sige, når man bevæger sig igennem rummet, men det her, det er jo mere nogle, ja, der er en nuanceforskel i det i hvert fald. Jeg kan godt lide, hvad du taler om her.

Morten: Er der noget, er det her sådan noget, som folk efterspørger, eller er det noget, du som arkitekt foreslår folk? Hvad er din oplevelse der egentlig?

Christian: Nej, det er ikke noget, de fleste efterspørger. Men jeg kan mærke, når jeg besøger huse, jeg har tegnet for længe siden, og jeg møder dem, der bor i dem, og vi går igennem huset, så er det jo pludselig noget, som de siger, fungerer på en særlig måde. De siger, jeg er blevet vant til at sidde her, når jeg skal snakke lang tid i telefon eller sådan noget. Og det havde jeg jo forberedt, at de ville gøre, fordi det havde jeg jo tænkt over, da jeg tegnede huset, at der skulle være et vist sted. Ja. Men det er ikke altid, at det lader sig indskrive i ord. Jeg tror, det er noget af det, som man får som merværdi, når man vælger at få tegnet et hus af en arkitekt.

Morten: Jamen, det tror jeg godt, at jeg kan bekræfte dig i.

Christian: Altså det har arkitektfaget meget svært ved at beskrive. Og det er, fordi det er svært, for man kan jo ikke måle det. Men man kan se det, og man kan opleve det, når man har boet i et hus i lang tid, om det tilbyder noget mere end bare nogle kvadratmeter.

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Lige nøjagtigt.

Natur, materialer og et hus der kan leve længe

Morten: Det bekymringsløse hjem, der tænker jeg også, at det har rigtig meget med naturen at gøre. At det er, du taler lidt om det, at man kan kigge ud, og man kan se ind, og der er noget med, at tingene på en eller anden måde flyder sammen, eller smelter sammen, eller hvordan kan man sige det? Hvad tænker du om det?

Christian: Jamen, jeg tænker bekymringsløst på flere planer, fordi hvis vi tager det meget praktiske omkring et hus, der skal leve længe. Hvis det er i stand til at patinere med de materialer, det er lavet af, uden at man skal forny dem, eller man skal udskifte dem og sådan noget, men at man i bedste fald kan lade dem være, som mursten for eksempel, eller næstbedste fald kan tørre dem over med en tynd kalk eller sådan noget hvert tiende, femtende år. Ja, så har man i hvert fald gjort sig meget lidt bekymring ud af husets praktiske vedligehold. Så det at vælge bæredygtige materialer, som kan patinere på en smuk måde, det er måske sådan en meget praktisk del af det bekymringsløse hus.

Morten: Ja.

Christian: Hvis man går lidt videre og siger, jamen det du nævner, det der med naturen, jamen, det er måske lidt en anden kvalitet, som mange mennesker synes godt om, nemlig at man lever tæt på årstiderne. Altså når vi er et sted i verden, hvor der er fire markante årstider, at man kan føle dem tæt på. Ja. Det er næsten den bedste underholdning, man kan have i sit hjem. Ja. Eller sit sommerhus, i særdeleshed i sit sommerhus.

Morten: Ja. Ja, lige præcis. Lige præcis. Jamen det kan jeg sagtens følge, og det er også noget af det, vi har taget med os, både med, at vi har jo kig ind over by, men vi har også kig ind over nogle fredede markarealer. Og det er jo begge dele noget, som vi sætter pris på, men specielt årstiderne på naturområdet tænker vi faktisk, eller har gjort noget ud af, faktisk at få trukket ind, ja, både i stueetagen og på første sal for os faktisk.

Christian: I kan også se meget himmel fra jeres hus.

Morten: Det kan vi.

Christian: Og det synes jeg også er rart, at man kan se himlen og skyer og lyset på skyerne og sådan noget. Det er med til at give en fornemmelse af at have en kontakt med det, der er udenfor hjemmet.

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Lige nøjagtigt.

Økonomi, frihed og det simple liv

Morten: Den sidste ting, som jeg tænker på, når vi taler bekymringsløs, og den kommer vi jo nok ikke udenom, det handler omkring økonomi.

Christian: Ja. Og hvis man elsker sit hus, så skulle det jo være rart, at man kunne bo i det, også hvis ens økonomiske formåen ændrer sig. Altså hvis man skifter arbejde, og man skifter livspartner, og man skifter så mange ting, man skifter alder fra at være yngre til at blive ældre. Alle sammen situationer, hvor banken jo kan sige til dig: Kære ven, du kan ikke gøre det, som du gerne ville. Du bliver nødt til at gøre noget mindre eller noget andet. Det at du fortsat og med frihed kan have dit hus eller kan bygge dit hus lidt mere uafhængigt af de her rammer, der kan være ganske snærende, er jo med til at skabe et bekymringsløst liv, fordi man er ikke så bange for at miste, hvis ikke det har været så kostbart.

Morten: Jamen, det kan jeg sagtens følge dig i, og før inden vi gik i gang, der fortalte du også sådan en fin historie fra jeres ødegård i Sverige. Hvad det var. Den tænker jeg egentlig, at du burde dele i samme ombæring her.

Christian: Ja, vi havde en ødegård, et gammelt svensk torp, som var 100 år gammelt, og det var på 50 kvadratmeter. Der var ikke indlagt vand. Der var heller ikke strøm. Der var nærmest ikke låse på dørene, og det gjorde heller ikke så meget, fordi inde i huset var der ikke så meget, man kunne stjæle. Der stod en flaske snaps på et bord, og den kunne man drikke, hvis man gik ind. Ja. Det vil sige, vi fik aldrig ødelagt vinduerne, vi fik aldrig ødelagt dørene. Der var aldrig vandrør, der sprang. Og det vil sige, det var fuldstændig bekymringsløst at forlade det hus nogle måneder om året, hvis vi ikke kom derop. Der var det højst musene, der kunne gøre det, det var også enormt irriterende, men de boede der, selvom vi ikke boede der. Ja. Så det var, og sådan kan man selvfølgelig ikke gøre med sit hjem, fordi vi har jo en masse ting inde i de hjem, som vi skal passe på. Men alligevel. Så synes jeg, at især når man snakker om sommerhuse, så er der måske også en frihed i at have mindre, at sommerhuset er lidt mere telt og lidt mindre end en hverdagsvilla. At sommerhuset finder sin særlige rolle som det sted, der giver et trygt tag og et sted at være i naturen. Men som måske ikke mimer hjemmet derhjemme i samme høje grad, som mange sommerhuse kommer til at gøre.

Morten: Ja. Ja, det kan jeg sagtens følge i. Er der sådan noget, en læring man kan tage med derfra fra sommerhus og så hjem i hjemmet?

Christian: Ja, altså man kan tage det med hjem fra sommerhuset, at man jo i sommerhuset også har et bekymringsløst liv, fordi der er færre valgmuligheder. Der er noget helt lavpraktisk i, at et mindre sommerhus selvfølgelig også er lidt hurtigere at gøre rent. Det er lettere at overskue. Man har de vigtigste ting i nærheden og sådan noget, og man har ikke mere end de vigtigste ting. Og det kan man måske tage med hjem i sin bolig også. Og som du sagde om det lidt mere simple liv. Ja, på en eller anden måde. Ja.

Outro: Bedste råd og hvor man kan læse mere

Morten: Christian, det har været en fornøjelse at tale med dig her og lytte på din erfaring som arkitekt og selvfølgelig også livserfaring. Hvis du skal give et godt råd til nybyggere, hvad skulle det så være?

Christian: Jamen det er at virkelig invitere sin arkitekt ind i en alvorlig dialog omkring det der med, hvad jeg som nybygger virkelig bliver glad for i mit kommende hus. Ja. Og forsøge at skære alle de der, hvad nu hvis vi også får familien fra Amerika på besøg, og hvad nu hvis vi får seks børn, og hvad nu hvis vi bliver skilt og sådan noget. Altså, at man virkelig tager den mindste fælles mængde og bygger den. Ja. Og det kan også godt være, man har brug for lidt mere end den mindste fælles mængde, men at man er virkelig kritisk med, hvad er der nødvendigt, hvad har man nødvendighed i. Jeg tror aldrig, der er nogen, der er kede af at lave den øvelse, at man bliver virkelig opmærksom på, jamen bygger jeg for at glæde mig selv og min familie og dem, der kommer på besøg, eller bygger jeg noget, der markedsfører vores familie, for det er der sådan set ikke noget galt i at gøre. Jeg tror bare, man skal være helt ærlig og åben over, hvad er det for intentioner, man har med det, man tænker på at ville skabe. For på den måde får man den bedste dialog med sin arkitekt, der ved, om det er repræsentation, man skal lave, eller det er behovsopfyldelse eller måske begge dele.

Morten: Ja, lige præcis. Ved du hvad, et super, super godt råd, der er sendt videre her. Hvis man skal læse mere om dig og se nogle af de projekter, du har arbejdet på og så videre, hvor gør man det bedst henne?

Christian: Jamen det gør man bedst på Dansk Boligarkitekters hjemmeside, hvor jeg har en profil, som jeg forsøger at holde i live så godt som muligt.

Morten: Ja.

Christian: Og på min Instagram-konto.

Morten: Ved du hvad? Vi linker til begge dele her. Og så vil jeg egentlig bare sige tusind tak for dit bidrag til Drømmevillaen.

Christian: Tak i lige måde.