Byg til fremtiden - men lær af fortiden

Intro: Velkommen og præsentation af Sebastian fra Nordpil

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi er i jagten på nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. Vi baserer ofte vores huse på gamle baner eller gamle forestillinger om, hvordan tingene skal være. Men ikke i dag, fordi Sebastian fra Nordpil kommer i studiet og prøver at flytte vores grænser. Sebastian, velkommen i Drømmevillaen.

Sebastian: Tak skal du have.

Morten: Og tak fordi du har lyst til at komme og bidrage med din viden og dit arbejde som arkitekt. Det har jeg glædet mig rigtig meget til.

Sebastian: Ja, selvfølgelig, det har jeg også.

Morten: Vi skal tale omkring det her med lidt at lære af fortiden og lidt omkring byg til fremtid og så videre. Men inden vi kommer ind dér, så skal vi lige høre dig og din baggrund.

Sebastian: Ja. Jeg startede ved Nordpil Arkitekter, hvor jeg også sidder i dag, det gjorde jeg tilbage i 2020, og har siddet som boligarkitekt og tegnet alt fra tilbygninger til ombygninger, nybyg, sommerhuse, carporte. Ja. Vi tegner meget til alle. Vi har jo lidt en tankegang om, at arkitekturen er allemands eje. Så vi imødekommer alt, hvad der kommer på bordet. Så det er meget bredt, det jeg arbejder med.

Morten: Spændende.

Sebastian: Ja.

Vejen til arkitektfaget

Morten: Jeg tænker, man oplever mange projekter der. Hvordan din rejse ind som arkitekt, hvordan var den?

Sebastian: Ja, den startede meget tidligt, faktisk. Jeg tror, jeg har nok været syv år, da jeg var overbevist om, at det var den vej, jeg skulle gå.

Morten: Det var tidligt.

Sebastian: Ja, det var tidligt. Jeg kommer fra en familie, hvor størstedelen er arkitekter. Og faktisk har det i den nærmeste familie primært været landskabsarkitekter. Og det sætter jo sit præg, også på hvordan man er som barn, og hvad det er for nogle miljøer, man færdes i. Så jeg tror, jeg var ret inspireret af det der med, at det til at starte med var naturen, og hvordan man kunne få landskabet til at være interessant. Og det tror jeg har påvirket mig ret meget, også i den retning til ligesom at tage en beslutning. Så selvom jeg har tænkt det som meget, meget ung, så har man selvfølgelig altid haft tvivl i sin karriereproces. Så der har da været nogle udsving, hvor jeg også har tænkt, om jeg skulle noget andet, men det har nok altid været sådan en del af mit DNA.

Morten: Okay.

Sebastian: Ja.

Morten: Hvordan har det så været? Fordi så tænker jeg, så har du været så meget stringent igennem din uddannelse, og så skal du gøre det, og så skal du gøre det. Er det rigtigt, eller hvordan?

Sebastian: Det er helt rigtigt forstået. Da jeg afsluttede min folkeskole, tog jeg på sådan en kreativ efterskole, en time fra Aarhus, hvor jeg lærte lidt at arbejde i forskellige kreative rum. Og det var alt fra musik til keramik til tegning til filt. Så det var meget kreativt. Og så tog jeg en HF. På det tidspunkt var det kun kvote to for at komme ind på en arkitektskole. Så jeg skulle bare have en HF eller en STX. Og HF'en tager to år, så jeg tænkte, hvis jeg vidste, hvad jeg ville, så var det bare at komme hurtigt igennem systemet, så jeg kunne tage den prøve der.

Morten: Det er klart.

Morten: Hvornår blev du færdig som arkitekt så?

Sebastian: Det gjorde jeg faktisk i 2020, sommeren 2020, så det var under corona.

Morten: Ja, okay.

Hvad fylder i boligarkitekturen lige nu?

Morten: Hvad tænker du egentlig, der optager arkitektfaget lige nu, eller hvad optager bygherrerne lige for tiden? Er der noget, du kan se, hvor du undrer dig, eller hvor du er glad, eller hvor du glædes over nogle ting?

Sebastian: Jeg vil sige, mange af de sager, jeg sidder med, der er det et spørgsmål om familier, der har anskaffet sig en bolig, som de synes, der skal ændres. Altså det er typisk nogle, der har købt inden for ganske nyligt, og som har nogle krav til en bolig. Og der kan man sige, der er det jo lidt lettere som nybygger, eller lettere eller sværere, det er jo alt efter, hvordan man ser på det, men der har man jo helt frie tøjler. Hvor hvis man anskaffer sig en bolig, som en anden familie har boet i i mange år, så er der jo helt klart nogle ændringer, der skal gøres. Og det kan være meget omfattende ombygninger, men det kan også være, at der er behov for nogle flere rum. Så vi laver også tilbygninger.

Morten: Okay.

Sebastian: Men rigtig meget af det, jeg sidder med, det er jo, udover det selvfølgelig er lidt nybyg og nogle sommerhuse ind imellem, så sidder vi også rigtig meget med de der typiske 60'er- og 70'er-boliger, og også statslånshuse. Altså hvor vi er tilbage i 40'erne, 30'erne, 50'erne.

Morten: Ja.

Morten: Men er det ikke også, nu gætter jeg bare, men har det ikke også noget at gøre med, at du egentlig er lokaliseret i København? Altså at man måske laver mere ombygning, end man laver nybyg?

Sebastian: Det er det faktisk ikke. Altså jeg er jo faktisk kun siddet herovre på Sjælland i, ja, nu er det ved at være fire måneders tid, hvor jeg har siddet på det kontor her, det er jo helt nyt. Så det er faktisk, altså man kan sige, 60'er- og 70'er-boliger, altså de her etplansvillaer, dem har vi jo overalt i Danmark. Altså de er jo over det hele. Og de passer jo ind i en tid, hvor vi måske, ja, vi har ændret os jo meget som mennesker. Så det er jo lidt en selvfølge, at der skal gøres noget ved dem. Så det er noget, vi ser rigtig meget af.

Morten: Okay.

Morten: Det er faktisk interessant, det der med statslånshusene. Det er efterhånden nogle episoder siden, vi talte om det her i podcasten. Men det startede faktisk i episode et, hvor vi havde en forfatterinde, der havde skrevet en bog omkring statslånshusene. Og så har vi også dækket det i flere episoder og sådan noget. Men der er faktisk noget fint, synes jeg, over de her statslånshuse. Der er et eller andet, som der ligger, som der er nogle principper og nogle værdier, som vi faktisk bør tænke ind i det, som vi også bygger i dag, synes jeg.

Sebastian: Ja, jeg kunne ikke være mere enig. Vi skal selvfølgelig tage ved lære af det, der allerede er blevet gjort.

Morten: Ja.

Sebastian: Men vi skal også have en ny tilgang til det, fordi vi lever på en anden måde, end vi gjorde for 50 år siden, 60 år siden. For statslånshusene, det var jo fra slut 30'erne til slut 50'erne. Så det er jo klart, der er sket rigtig meget siden da.

Byg til fremtiden ved at lære af fortiden

Morten: Det er der. Men der er stadigvæk nogle værdier, man kan tage med sig, både med størrelse, men jeg tænker også, det er noget af det, vi kommer til at tale om i dag. Er det ikke rigtigt?

Sebastian: Jo, det synes jeg, vi skal ind på. Helt bestemt.

Morten: Det her med at bygge til fremtiden, men lære af fortiden. Kan du ikke flyve os ind på emnet?

Sebastian: Jo, det kan jeg godt. Vi har jo snakket lidt om det, og jeg er meget fortaler for, at vi lidt tager ved lære af, hvad der er blevet gjort. Og det er jo også en generel ting inden for arkitekturen, at vi ikke alle sammen kan opfinde den dybe tallerken. Så det handler meget om at tage brug af de værktøjer, som vi har kendskab til, og så gøre tingene på en måde, hvor det imødekommer nogle af de forhold, vi lever under i dag. Og der kan vi jo både snakke i forhold til, at mennesket som helhed lever på en anden måde, men vi kan også snakke bæredygtighed. Det er jo også et væsentligt element. Vi skal til at skrue ned for størrelserne på de ting, vi bygger, fordi det at snakke materialer, det kan jo selvfølgelig være rigtig gavnligt i sådan en byggeproces, altså tænke hvad bæredygtigt materiale, hvordan kan jeg isolere? Hvordan, hvad bruger jeg? Bruger jeg træ, bruger jeg beton til mine konstruktioner? Men hvis vi bare til at starte med sætter os for at sige, jamen okay, vi skal jo faktisk skrue ned for størrelsen, så sparer vi jo i virkeligheden allermest.

Morten: Det er det.

Sebastian: At forsøge at få det mindste fodaftryk i byggeriet tror jeg egentlig er den første tanke.

Morten: Som der var en, der sagde her for nylig, det mest bæredygtige hus, det er jo faktisk det, der ikke bliver bygget. Fordi man kan faktisk ikke bygge bæredygtigt. Det kan faktisk ikke lade sig gøre. Der vil være et aftryk på det. Selvfølgelig er der noget med størrelse, der er noget omkring valg af materialer og så videre. Men det er jo klart, at det er jo den tid, vi lever i, og det er det, vi skal tage højde for. Men er der så noget, man kan lære fra fortiden? Det er jo det, vi taler om. Hvad kan vi egentlig tage med os ind i de overvejelser, vi har som nybygger i dag?

Sebastian: Hvis vi skal trække nogle paralleller fra, hvad vi allerede har erfaret, til nybyg og sige, okay, hvordan kan vi starte det her projekt op og komme godt fra land? Så skal vi jo tænke på, hvordan man har gjort. Og det gør vi jo ved at tænke, jamen hvad er behovet? Altså det første, man skal sætte sig på, det er sine behov. Så får man et godt bygherreprogram. Bygherreprogrammet går ud på at finde ud af, jamen vi har en grund, vi skal bygge på. Vi har nogle behov som familie, moderne familie. Vi har måske to børn, og vi er to voksne, og vi kunne rigtig godt tænke os at have et kig ud i den her retning, fordi der kommer noget sol, og der er en flot sø, vi gerne vil orientere os imod, og der er nogle forskellige elementer, som man skal være opmærksom på. Og så skal man så sige, hvad er behovet for hvert enkelt element? Hvordan kan vi skrue på nogle knapper for ligesom at fordele kvadratmeterne i boligen? Og der er der jo rigtig mange, der måske har den tanke, at hvis jeg har en grund på 1000 kvadratmeter, og jeg må bygge 25 procent, så bygger jeg 250. Fordi der er selvfølgelig også noget, der hedder økonomi, og jo mere man bygger, jo mere kan man også sælge det for. Men jeg tror ikke, det er den helt rigtige måde at tænke på. Jeg tror, man skal tænke på, hvor man kan spare kvadratmeter i boligen, og så egentlig starte fra nul og så sige, hvor mange kvadratmeter skal vi bruge til de her arealer? Og hvor mange skal vi bruge til de her arealer? Og så være helt selektiv og finde ud af, hvor placerer man energien i boligen.

Størrelse, børneværelser og de ekstra rum

Morten: Hvad siger dine kunder, når du udfordrer dem på det her? Hvad tænker man så?

Sebastian: Min fornemmelse er faktisk, at der er ret mange, der har en forestilling om, og det er tit et sted, hvor jeg synes, at jeg skal til forhandling, og det er på børneværelser. Det er på børneværelser, og det kan også være på køkken-alrum. Og så alle de her ekstra funktionsrum. Men altså børneværelset er jo, hvis vi tager afsæt i det, vi snakkede om tidligere med 60'er-boligerne og 70'er-boligerne, så i gamle dage hed det ikke et børneværelse, så hed det et kammer. Og de kunne altså være syv kvadratmeter. Og det var så det, et barn havde. Men børn dengang og børn i dag er også forskellige. Så der er jo selvfølgelig nogle teenagere, som har et eller andet behov for, at børneværelset, det skal være stort. Der skal være plads til en stor seng. Jeg skal have et stort skrivebord med en computer, hvor jeg kan sidde og game og en gamingstol. Og så skal jeg have noget gulvareal, og jeg skal også have plads til noget fest, når der kommer nogle venner. Så den er typisk gået fra at hedde syv kvadratmeter til i dag at hedde 15 og nogle gange 17 kvadratmeter.

Morten: Ja, okay. Og hvad tænker du om det? Giver det mening i nogle sammenhænge?

Sebastian: Det giver jo helt klart mening for den enkelte familie, der tænker det her. Men i min verden synes jeg, man skal overveje, hvordan man lever som familie, og hvordan man gerne vil leve. Fordi hvis du lægger op til et børneværelse på 15 kvadratmeter, så inviterer du også dit barn ind i det her værelse. Og så vil barnet prioritere at være på værelset og ikke være i opholdsarealerne. Så der begynder du faktisk at skille familien ad. Og det synes jeg i hvert fald er en tanke, man skal gøre sig. Er der et behov for, at mit barn skal bo på et så stort værelse? Eller kunne vi egentlig have en interesse i at være mere sammen som familie? Lægge nogle af de kvadratmeter ind i fællesarealerne, og så opholde os mere sammen. Det tror jeg er en ret god tanke.

Morten: Men er det ikke også dér måske, at tanken om det her med et fællesrum udenfor børneværelserne, jeg kan ikke huske, hvad det er, man kalder det, at den måske egentlig også er opstået, så man laver mindre kamre eller mindre værelser, og så laver noget mere fælles.

Sebastian: Jo, jeg tænker sådan et multirum. Ja, altså det synes jeg faktisk er en bedre prioritet. Få et multirum, fordi det er også noget, som hele familien kan bruge. Hvor man kan trække sig, men hvor det ikke er nogens. For hvis du har et børneværelse, så er det barnets værelse. Så medmindre det er tvillinger, der bor der, så er det en anden snak. Men hvis det er et enkelt barn, der bor der, så kan man lukke døren og låse den, eller bare lukke den, og så kan man ligesom adskille sig fra, hvad der sker i boligen. Og det synes jeg faktisk er enormt synd.

Morten: Ja, og multirummet, det kan måske egentlig også nemmere tilpasse sig over tid, efterhånden som interesserne bliver anderledes, eller behovene flytter sig, så er det måske nemmere at gøre det, ikke?

Sebastian: Jo, og hvis man kigger ned i planen, så kan det også være, at man kan placere det på en bestemt måde i boligen, der gør, at det multirum faktisk kan skilles af fra boligen på sigt, hvis det er en ung familie, som tænker, der skal et barn mere til. Så sådan nogle overvejelser kan man også godt gøre sig.

Morten: Lige nøjagtig. Du nævnte også køkken-alrummet som et andet rum.

Sebastian: Ja, det gjorde jeg.

Morten: Det er dér, hvor man måske også bygger større og større og større, men hvor behovet måske ikke nødvendigvis er så stort igen?

Sebastian: Ja, men det er det. Og jeg synes, køkken-alrummet, det er altid noget, der kommer på bordet. Altså noget, man snakker meget om i sådan en proces. Og hvis vi igen trækker paralleller tilbage til 60'erne og 50'erne, statslånshuset specielt, så var køkkenet faktisk et adskilt rum, et lille rum. Hvor jeg tror lidt, tankegangen om det der med at have det rum, det var, at konen i hjemmet ikke gad at have en køkkenskriver. Hun gad ikke, at der var nogen, der kom og blandede sig i, hvordan hun gjorde tingene i køkkenet. Jeg forestiller mig, hvis man ser helt gammeldags på det. Det er ikke særlig woke, og det er ikke sådan, vi gør tingene eller tænker tingene i dag. I dag er køkkenet et sted, hele familien er. Og hele familien laver mad sammen. Så det gik jo lidt fra at være det her lille køkken i en eller anden nedprioriteret krog af boligen til at være et større køkken, som vi ser, hvis vi spoler lidt længere frem, til at være et køkken-alrum, hvor du vælter en væg og har en køkkenø. Hvor det ikke længere er det der med at have køkkenelementer op ad en væg kun, men også have en ø, du faktisk kan bevæge dig rundt om. Så det bliver aktiveret på en helt anden måde. Og derfor synes jeg også, at køkkenet er ret spændende, fordi fra at have køkkenelementer op ad en væg og have det meget småt, hvor det er meget funktionelt, til at være noget, hvor man placerer det, eller dele af køkkenet, midt inde i et rum. Kunne det måske også på sigt gå til at være et decideret opholdsrum, altså lidt som et TV-køkken? Man kan forestille sig et møbel, der bare stod midt inde i et rum, som alle kunne bevæge sig rundt om, hvor alle funktioner, altså ovn og køleskab og frys, det var inde i en stor disk, man bevægede sig rundt om, for at frigøre måske noget vægplads.

Morten: Ja, okay.

Sebastian: Der er jo ikke noget, der er rigtigt eller forkert. Jeg tænker bare, at vi ser nogle skift i historien. Og det synes jeg er ret interessant.

Morten: Ja. Tør du spå? Køkken-alrum er jo noget af det, som der bliver talt meget om. Tør du spå om, har det sin plads også i fremtidens boliger?

Sebastian: Det tror jeg helt sikkert, det har. Jeg tror, vi er blevet bedre til at være sammen i familierne, og bedre til at bruge køkkenet som egentlig et opholdsrum, hvor vi kan være sammen som familie, og ikke et sted, hvor der bare skal produceres mad. Så jeg tror ikke, vores mentalitet lige pludselig stikker i en anden retning. Jeg tror egentlig, vi bevæger os mere og mere hen imod det helt frie køkken, hvor der ikke er noget, der er fast i forhold til køkkenmoduler, og hvad der skal være og sådan noget, fordi det har altid været meget låst. Så jeg tror på, at det er noget, man godt kan gentænke.

Morten: Ja.

Sebastian: Og jeg tror, det bliver udfordret rigtig meget.

Morten: Du talte om de ekstra rum, sagde du også. Der tænker jeg, den vi kan putte allerøverst, det er måske fitnessrummet.

Sebastian: Ja, som et eksempel på det. Fitnessrummet, den ser jeg en gang imellem. Jeg kan ikke rigtig se behovet for den. Jeg ser både familier, der gerne vil have fitnessrummet, men jeg ser også rigtig mange familier, der gerne vil ombygge det til noget andet. Så det er lidt ligesom den der døgnflue, som man tror, man har behov for, men man får det ikke rigtig brugt.

Morten: Det er et nytårsforsæt, eller?

Sebastian: Jo, det er et nytårsforsæt. Og så lægger man en halv million i sådan et rum der med fitnessudstyr, og så får man det ikke brugt. Hvis vi går lidt længere ned, så rammer vi jo det, der hedder walk-in closet, som et af dem, viktualierummet som også er et af dem. Vinrummet, ja. Den tegner jeg også nogle stykker af. Det er jo også noget, der tager plads. Så der er rigtig mange af de her smårum, kan vi kalde dem, som bliver prioriteret nogle steder, men som jeg tror, man skal gøre sig en ekstra tanke omkring, fordi det er noget, der tager plads. Og hvis man kan samle noget af det, hvis man vurderer, at der simpelthen er behov for et vinrum og et viktualierum, hvis du kan samle noget af det og få det gjort på en smart måde, så tror jeg også, du kan spare noget krudt på det.

Morten: Men helt ærligt, er folk interesseret i at høre på det, når du kommer med den her feedback? Altså bliver det taget imod, og bliver det taget ind, og bliver der truffet beslutninger ud fra det? Fordi the more the merrier, kunne man også godt forestille sig, at husene skal have en værdi, de skal kunne have den her gensalgsværdi. De sidste fem kvadratmeter er jo heller ikke nødvendigvis de dyreste.

Sebastian: Nej. For at være helt ærlig, så bliver vi sjældent inviteret ud på et møde med en kunde, som ikke har interesse i at høre vores vinkel på tingene. Så alt bliver imødekommet, og alt bliver voteret. Det er jo vores fornemmeste opgave. Det er jo faktisk det, vi bliver hyret til. Det er jo at være en god rådgiver, komme med vores ærlige mening. Og så kan man tage det eller lade være, eller man kan tage det til, man kan diskutere det og have en dialog omkring det. Og så finde et eller andet kompromis. Så jeg synes faktisk, at dem jeg snakker med, de er rigtig gode til at tage tingene til sig. Og det er ikke sikkert, at det er første gang, jeg siger det, at den falder i god jord. Men det kan være, at den kommer tilbage til mig. Og jeg hører fra dem, at vi har faktisk gjort os nogle overvejelser. Vi synes faktisk, det her er en rigtig god idé. Det er sådan.

Flow, planløsning og rumlige greb

Morten: Det er jeg faktisk oprigtigt glad for at høre også, fordi så kommer der jo en vis respekt for den faglighed, som der ligger inden for den her, og de muligheder, som der ligger i det. Det er jo sådan det første skridt. Vi arbejder jo også i forhold til vores eget nybyggeri med en arkitekt, og det medspil, vi har fået på det, det er, jeg er glad for at høre folk lytter efter. Det håber jeg også, at vores arkitekt synes, at vi har. Fordi der kommer nogle gode ting, og man ser det på en anden måde, når man har set rigtig mange huse, kan jeg bare bekræfte selv, end når man går i gang med sådan et projekt selv.

Sebastian: Det skal fordøjes, og man skal bruge tid på et byggeri, og man skifter jo hele tiden mening. Men det er vigtigt at gøre sig de der overvejelser, og så synes jeg også, det er arkitektens pligt at være ærlig og komme med nogle forslag. Og det kan godt være, nogle af dem er lidt voldsomme, eller arkitekten måske selv tænker, jamen det kan godt være, at det ikke lige er det, som jeg sagde først, vi skal gå med. Men det er vigtigt, at vi har en dialog omkring det, og i hvert fald får det frem på bordet.

Morten: Men der er en pligt i det for jer for at dele det, men det forpligter jo også som fag, at man har den faglighed, fordi I har faktisk en meget stor mulighed for at gå ud og påvirke det her, det danske byggeri og det aftryk, som det er. Og det er jo også noget, branchen skal klæde sig på og tage på sig, kan man sige, ikke?

Sebastian: Jo, helt bestemt.

Morten: Tilbage til det her med, når vi så bygger med størrelsen. Hvad er egentlig det, der er vigtigt? Der må være noget med flow i boligen, som der også bliver påvirket af det her med, at man bygger mindre. Der må være nogle nye ting, som man kan tage med sig i den sammenhæng. Er det rigtigt?

Sebastian: Ja, det er rigtigt. Vi har jo nogle rum, vi skal være opmærksomme på. Vi starter med kravet til boligen. Vi skal have de her forskellige værelser, og det skal ligesom fordeles på en måde. Og så opstår der jo et eller andet med, hvordan kan vi skabe et godt flow i boligen? Og der tror jeg også, at jeg har den overbevisning, at der kan vi igen lære noget fra pistolgangen. 70'ernes pistolgang, altså fordelingsgang. Hvordan man kan placere værelser på en lang tråd og gøre brugerne i boligen bevidst om, jamen gøre det meget let og overskueligt at finde rundt, simpelthen. Det kan være, at det er en gæst, der er der for første gang. Men hvis du har den der lange gang, så ved du, at hvis du går hen for enden af den, så kommer du ind i køkken-alrummet. Og hvis jeg går ind ad de her døre, der er på siderne, så kommer jeg formentlig ind i nogle børneværelser, og der er nok også et gæstetoilet. Den synes jeg er rigtig god. Og man har jo også set, at den kan du jo pare med de her klassiske skabsvægge. Altså bruge gangen til opbevaring også. For måske at slippe for at lave et depotrum. Så kan du lægge opbevaringen ud i din pistolgang eller din fordelingsgang. Så det er jo også en måde ligesom at tage nogle elementer fra arkitekturen, som vi har set den før, og bruge dem i et nyt projekt.

Morten: Så et godt flow, hvad forstår du egentlig ved det? Du sætter ord på, at man intuitivt ved, hvor man skal hen. Er det rigtigt?

Sebastian: Ja, det synes jeg faktisk. Jeg synes faktisk, at det bedste flow er, at du kan komme som gæst første gang i en bolig, og så er du fuldstændig klar over, hvor du skal hen, hvis du skal låne toilettet. Hvis du kan ramme den og så skabe en god orientering igennem boligen. Det kan være nogle gennemgående kig, hvor du har noget glas for enden, eller du har lige et sneak peek til et køkken-alrum. Du ved, hvor du skal gå hen. Og det skal ikke være for kringlet at bevæge sig rundt. Så hvis vi kigger på planen som helhed, så gælder det jo også om at finde nogle klare linjer. Og det gør du jo typisk igennem et koncept. Du har et grid, du kan kigge på, og så kan du begynde at placere nogle ting ind og få dem drejet og vendt. Og med det sagt betyder det jo ikke, at det bare skal være en firkantet, lige bolig. Den kan gøre rigtig mange ting, og den kan gradbøjes og formes, men jeg synes, det her med at skabe orientering og overskuelighed i planen, det er ret væsentligt for at få et godt flow.

Morten: Så et flow, det er ikke kun relateret til selve planløsningen og hvordan væggene står. Og så nævner du jo netop selv, at det der med lyset, og hvordan det kommer ind, det er også et eksempel på det. Men jeg tænker måske også noget med loftshøjde kunne være et eksempel på det her. Noget med at du kommer ind i noget, hvor det er lavere, og så kommer op i nogle rum, hvor det bliver mere højloftet. Der er vel også nogle elementer, man kan spille på i det der.

Sebastian: Ja, det er der helt bestemt. Og det er jo også noget, man kan se i de her typiske klassiske fordelingsgange eller pistolgange, vi kender. At man kommer ind, og så er der meget lavloftet et stykke, og så kommer man ind i et rum, som er større. Men der kan du også godt arbejde med højderne, som du selv siger. Hvis du kommer udefra og går ind i en entré, for eksempel, og du har et højt loft i din entré, så føler du faktisk, at det der er over dig bliver mindre. Så der skal gerne være den der diversitet i det. Hvis du har en entré med lavt loft, du går ind i, når du kommer udefra, og du så går ind i boligen og loftet hæver sig, så har du pludselig en fornemmelse af, at boligen er højloftet og stor. Så hele den der virkning, det har på dig som menneske, den bliver virkelig markeret. Så der kan man jo godt arbejde med højderne på den måde, som du selv siger.

Morten: Og det er jo faktisk en af de ting, der har overrasket mig mest, efter vi er dykket lidt ned i det her. En oplevelse, jeg selv havde, og jeg har nævnt den mange gange, det er Utzons hus oppe i Hellebæk. Jeg ved ikke, om du nogensinde har været der. Men i stedet for at han egentlig sænkede loftet i indgangen, så hævede han gulvet. Og når du så gik ind i resten af huset, så trådte du ned i det her rum, og så blev det lige pludselig højere til loftet. Og den der følelse, man havde, når man gik ind igennem det her rum, eller kom ind i huset og så ind, det skal man næsten opleve for at kunne sige det. Men det der med, at det er samme højde, og så gibsloft på det hele, det er jo bestemt ikke det, som det hus tilbød.

Sebastian: Nej. Altså man kan sige, højder, det kan jo arbejdes med både i loftet, men det kan jo selvfølgelig også arbejdes med i terrænet, med niveauforskelle inde i boligen.

Uderum, lys og boligens oplevede størrelse

Morten: Er der noget med de her vaneforestillinger om, hvor stort et hus det skal være, at vi som nybyggere, som forbrugere, skal lære? Jeg havde faktisk, det glædede mig faktisk, der var en, der kontaktede os på vores Instagram her for nylig. Efter de har hørt så mange episoder af podcasten, så er de først blevet overbevist om, at de skulle bygge mindre. Så der må vel være et eller andet i, at vi som forbrugere skal prøve at flytte os væk fra den der standardstørrelse og standardforventninger til, hvor store rum skal være, helt generelt, og måske begynde at tale mere omkring det behov, som vi har, som en vej ind i det.

Sebastian: Det er helt klart det første sted at starte, ja. Det er jeg enig i.

Morten: Er der noget med, at man så kan bruge nogle tricks eller nogle arkitektoniske tricks til at få boligen til måske at føles større? Det kan godt være, det er mindre, men der må være noget, man ved at tage fat på nogle professionelle, så egentlig kan udnytte i den sammenhæng, Sebastian?

Sebastian: Ja, det synes jeg helt sikkert. Vi skal også begynde at bruge vores grund. Altså simpelthen bruge udearealerne. Og den orientering vi har. Og det er ikke kun, når vi snakker flow og gennemskuelighed og transparens i en bolig, altså vi kan kigge ind i boligen og ud på den anden side. Det handler også om at få åbnet op ind til rummene og få arbejdet med de udearealer, vi har, som er de mest nærliggende til boligen.

Morten: Hvad tænker du på der helt konkret? Hvad kunne man gøre?

Sebastian: Du kan jo arbejde med små gårdhaver. Du kan arbejde med, at boligen faktisk skaber sine egne små oaser rundt i forskellige områder udenfor værelser, hvor man opholder sig. Og det første man vil tænke, det vil være opholdsrummet, køkken-alrummet. Det er der, hvor vi har stuen. Der vil vi gerne have noget udhæng, og der kan vi komme ud, og så kan vi sidde der og nyde vores morgenkaffe. Men det kan jo også være udenfor de børneværelser, man har. Det kan være udenfor et soveværelse. Det kan være udenfor et badeværelse sågar, hvor du arbejder med at skabe nogle små oaser. Det kan være nogle indhak i boligen, som er halvt overdækket. Det kan være en pergola, der hækter sig på boligen, eller egentlig er en integreret del af boligen, for at få skabt et uderum, som er en naturlig forlængelse af værelset. Og når du så har det rum, så kan du finde ud af, hvor meget har vi behov for at få åbnet op ud til det rum? Kan det være, vi i virkeligheden skal have nogle store skydedørspartier, som inviterer os indenfor og ud, eller egentlig bare et fast glasparti, som gør, at vi kan orientere os ud i det her flotte, grønne rum. Fordi det bliver sådan en naturlig forlængelse af værelset, som jeg tror gør, at opfattelsen gør bare, at rummet føles større. Men du bruger ikke nødvendigvis de kvadratmeter.

Morten: Handler det om større vinduer? Er det det, du siger? Altså mere vinduesparti, fordi det giver jo også andre udfordringer, kan man sige jo.

Sebastian: Ja, det giver andre udfordringer. Tænker du varmetab?

Morten: Ja.

Sebastian: Ja, men det gør det selvfølgelig. Men der skal man jo også være selektiv og finde ud af, hvad er behovet? Er der behov for, at børneværelserne skal have hver deres oase? Eller kunne det være, som for eksempel vi snakkede om tidligere, det her multirum. Kunne det være, man aktiverede et multirum, og så sagde man, vi har det her multirum, som børnene kan bruge som ekstra plads, men forældrene kan også bruge det, og hele familien kan være der. Kunne det være, man lavede noget udenfor det, hvor man havde nogle store glaspartier som det eneste sted måske, eller som et af stederne, og så fandt man ud af, hvad er det vigtigste? Jeg tror i bund og grund, det er det, det handler om. Det er at finde ud af, hvor er det vigtigst, vi gør de her ting. For hver gang du træffer en beslutning, så bruger du penge. Og når du træffer en beslutning omkring størrelsen på dit værelse, så synes jeg, man skal have den nede i baghovedet.

Morten: Prøv lige at høre, der er faktisk en ting. Der er mange arkitekter, vi har haft med i podcasten, de taler også omkring inde og ude og lade det smelte sammen. Er det en ny tendens egentlig inden for arkitekturen, eller er det noget, man altid har tænkt på? Det er som om, der er mange, der siger det, som om det er noget nyt, men for mig, når jeg så lige er trådt ind i det her og været nysgerrig på det her for nylig, jeg synes jo egentlig, det er bare naturligt, at man skal gøre det.

Sebastian: Ja, det synes jeg jo også. Nu nævnte jeg også tidligere, jeg kommer jo fra en landskabsfamilie. Det er jo nogle landskabsarkitekter. Så for mig har det altid været en naturlig del at færdes i en have, der har fungeret virkelig godt. Men jeg tror, at landskabet, haven, er noget, der er kommet mere til os som privatboligbygger. Jeg tror, vi er begyndt at bruge flere penge på vores boliger. Og jeg tror, at vi har en lyst til at bruge uderummet noget mere. Ligesom at vi har køkken-alrummet, som opstår, det der med at være sammen i køkkenet, så handler det også rigtig meget om at komme ud og være sammen udenfor og bruge de her uderum. Vi er nogle luksusdyr, og det er vi, og vi er simpelthen vokset med opgaven. Og jeg tror, det er rigtig sundt at tænke uderum. Jeg tror ikke kun, vi skal se på boligen som det, der er inde bag de fire vægge.

Morten: Nej, det er også, hvad der sker udenfor.

Morten: Lige nøjagtig.

Outro: Bedste råd og hvor man kan følge med

Morten: Sebastian, super fedt at have den her snak med dig. Hvis du skulle give sådan et godt råd til nybyggere, hvad skulle det være så?

Sebastian: Jamen altså, igen, jeg synes, emnet taler næsten for sig selv. Jeg synes, vi skal se tilbage, og så skal vi gøre det på en moderne måde. Og så skal vi være rigtig gode til at have snakken med den arkitekt, vi bruger, til at finde ud af, hvordan vi kan gøre det på den bedste måde. Altså finde ud af at parre det med den moderne tilgang, vi har til vores bolig, og så være meget selektiv omkring pladsen. Der er ikke nogen grund til at bygge det, der må bygges. Det er altid godt at have lidt kvadratmeter på lommen i forhold til det, der ligesom er lovligt på ens grund. Det tror jeg vil være mit bedste råd.

Morten: Ved du hvad, det tager vi, og det sender vi ud i æteren herfra. Hvis man skal følge dig og se noget af det arbejde, du har lavet, hvor skal man gøre det henne?

Sebastian: Jamen, det kan man gøre på Nordpil Arkitekters hjemmeside. Man kan gøre det på vores Instagram. Vi har en Instagram-profil. Og så har vi faktisk en bruger på Danske Boligarkitekter også. Hvor man kan gå ind og søge på, hvad vi har lavet af projekter.

Morten: Og ved du hvad, jeg har været inde alle steder, inden vi mødtes her i dag, og jeg synes faktisk, der er nogle rigtig fede ting at se derinde. Så en opfordring herfra til at gå ind og tjekke jer ud, og så tage den derfra. Så, Sebastian, tak for i dag. Kan du have det fremragende?

Sebastian: Ja, selv tak og i lige måde.