Selvbyggeriet i Cold Hawaii

Intro

Thomas: Og når man sidder i hjørnet der, så kan du dels se til pejsen, som der er glas på tre sider. Du kan se i køkkenet, du kan se en lille smule af det lange bord i stuen, men primært kan du se ud ad vinduet, igennem Nordgården, ind i det store soveværelse og ud gennem et rundt vindue på den anden side, ud i en klit, som er befolket med marehalm. Og det der med, at man kan kigge ud og ind og ud igen. Det synes jeg, det kan jeg blive helt salig over.

Intro: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. Thomas Uhrskov er selvbygger, og han har bygget et megafedt betonhus oppe i Cold Hawaii. I podcasten her kommer han ind og fortæller om deres proces, hvad de har gjort, hvad de har lært, og hvad de ville have gjort anderledes.

Morten: Thomas, velkommen i Drømmevillaen.

Thomas: Tak skal du have.

Morten: Og faktisk burde jeg jo ikke sige velkommen ind i min drømmevilla, men jeg kunne faktisk sige, at du jo har bygget din drømmevilla, og den har du bygget oppe i Cold Hawaii, og det er det, vi snakker om i dag. Inden vi hopper ind i det, hvem er Thomas?

Thomas: Jamen, Thomas er, der er jo nok flest, der kender mig fra skiprogrammerne, som jeg har lavet en 30 af, hvor jeg kørte rundt i en gul jakke og galpede op hele tiden.

Morten: Ja.

Thomas: Jeg har ikke altid den gule jakke på, men jeg galper forholdsvis meget op. Men jeg laver noget andet end skiprogrammer, fordi det er jo desværre ikke hvert år, at TV2, som jeg har lavet de fleste programmer for, har lyst til en ny serie.

Morten: Nej.

Thomas: Så jeg er journalist og går meget op i kommunikation og går meget op i uddannelsespolitik.

Fra håndværkslyst til uddannelsespolitik

Morten: Okay.

Thomas: Så går jeg jo rigtig meget op i gør-det-selv eller selvbygger, og i det hele taget byggeri. Det er det bedste.

Morten: Hvor kommer den interesse fra egentlig?

Thomas: Måske fordi jeg aldrig fik en håndværksuddannelse. Jeg har altid godt kunnet lide at gøre noget med mine hænder, og jeg bilder mig ind, at jeg ikke er helt skæv til det. Jeg mangler lidt på tålmodigheden. Der har jeg så lidt ekstra på gåpåmodet. Men jeg kan enormt godt lide at konstruere noget og lave noget og finde sjove løsninger på helt konkrete håndgribelige udfordringer. Hvordan laver man det bedste regnvandsløb eller en smart måde at lave en seng på eller sådan noget. Det har altid tændt mig.

Morten: Så var det også noget, du havde arbejdet med, før I lavede det sommerhus? Altså er interessen udsprunget af det, eller har den været der før?

Thomas: Den har altid været der. Jeg har lige siden jeg var dreng bygget mine egne møbler med varierende succes. Og for, ja hvad er det, det er 27-28 år siden, der købte vi vores hus i Humlebæk.

Morten: Ja.

Thomas: Og vores venner grinede af os og sagde, I købte et istandsat hus, og så satte I det i stand.

Morten: Ja, okay.

Thomas: Men som vi gerne ville have det. Så vi har altid været ret gode til at lave om og ændre på ting, og jeg har en fetish for værktøj.

Morten: Fantastisk. Ja.

Thomas: Jeg elsker godt værktøj.

Morten: Du nævnte lige, inden vi skal ind og høre lidt omkring byggeriet, så nævnte du det her med skolepolitik. Det lød som om, det var en stor passion for dig.

Thomas: Det er det. Jeg ved ikke, faktisk. Det er ikke fordi, jeg er et særligt empatisk menneske. Jeg tror, jeg er ligesom de fleste. Men jeg har en eller anden pind for folk, som kommer ud af uddannelsessystemet, primært folkeskolen, med dårlig selvtillid, fordi de har fået at vide, at de duer ikke til noget. Fordi de måske har haft nogle evner, som ikke lige var fuldstændig i tråd med det her one size fits all.

Morten: Ja.

Thomas: Og så, fordi jeg ikke kan holde min kæft, så kom jeg jo ind i mine børns skolebestyrelse på et eller andet tidspunkt, fordi jeg tabte den der se nede i gulvet og være helt stille-konkurrence til det første forældremøde. Så jeg blev valgt ind, og det har så udviklet sig til, at jeg har været rimelig aktiv inden for uddannelsespolitik, og sammen med en håndfuld andre, tre andre, har vi faktisk brugt 12 år af vores liv på at få etableret en uddannelse, den første gymnasiale uddannelse i Europa uden karakterer og uden eksamen. Sådan en findes der i Danmark.

Morten: Okay.

Thomas: Den hedder Steiner HF. Det er en HF-uddannelse med udvidet fagpakke, og ja, det er jo en lang historie.

Morten: Det er lige før, man skulle lave en episode om det.

Thomas: Ja, det har ligget mig på sinde, fordi jeg synes, det er så ærgerligt, at selvom man har de bedste intentioner for at bibringe unge viden og kundskaber og sådan noget, så kommer man altså til nogle gange, indirekte og uden at ville det, at fortælle en masse unge, at de ikke duer.

Morten: Ja.

Thomas: Det er jo helt skævt, at man kan komme ud af noget så fantastisk som skolesystemet, og så have mindre selvtillid, end da man kom ind.

Morten: Helt enig, helt enig. Prøv at høre, det var et sejt projekt. Kæmpe god fornøjelse med det der. Pøj pøj med at få det bygget op. Men Cold Hawaii, det er det, vi skal snakke om i dag, og det er sommerhus, der ligger deroppe.

Thomas: Ja, det er.

Kærligheden til Klitmøller og grunden

Morten: Hvordan startede det her?

Thomas: Jamen, det startede jo med, at man kan ikke stå på ski hele året rundt, og det, der lignede meget, da jeg var ung, det var windsurf, og min kone og jeg er kommet gennem rigtig mange år, en 30, i Klitmøller, fordi min kone havde en veninde, som faktisk købte et lille hus dengang, at man fik smidt dem i nakken. Så vi var en masse unge, der holdt til deroppe og havde det fantastisk. Der var det meget ukendt, og man var ikke populær som surfer. Fordi som fiskerne sagde, havet, det er en arbejdsplads og ikke en legeplads.

Morten: Ja.

Thomas: Men på et tidspunkt så vendte det. Det var så et tidspunkt, hvor vi ikke rigtig kom deroppe, fordi vi fik jo børn, vi har tre børn, og når man har små børn, så holder det der med windsurfing ikke. Og Vesterhavet for helt små børn er jo heller ikke ideelt. Så det var faktisk først, da den ældste begyndte at snakke om, det er ikke sikkert, at jeg skal med på sommerferie sammen med jer. Og så var min kone genial og sagde, kunne du ikke tænke dig at prøve at lære at surfe?

Morten: Ja.

Thomas: Og så tog vi derop og troede bare, vi skulle være der en uge og har hængt der en måned hvert år siden. Vi er ret vilde med det.

Morten: Det er også, for dem der ikke har været der, et fantastisk sted.

Thomas: Det er et fantastisk sted, og der er nogle fantastiske mennesker, og det tænker jeg, vi kommer ind på senere.

Morten: Ja, lige præcis.

Thomas: Der er en vidunderlig stemning. Jeg er ret vild med både naturen og de mennesker, der bor i den deroppe.

Morten: Lige præcis. Så I fandt en byggegrund deroppe?

Thomas: Ja, og det er fordi, at min kone, hende kommer jeg nok til at nævne et par gange, fordi hun er sådan irriterende grundig. Vi boede jo i lejede huse deroppe. Og der var et hus, som vi rigtig godt kunne lide, fordi det lå super godt. Der har vi boet et par gange, og min kone syntes, der var langt over til naboen. Så hun fandt ud af, at der faktisk var en grund. Den var ikke til salg, og det var slet ikke meningen, den skulle sælges, men vi fandt ad mange og kringlede omveje ud af, hvem det var, der ejede grunden og lærte dem at kende, og fik til sidst lov til at købe den der grund. Inden det stak helt af prismæssigt.

Morten: Ja.

Thomas: Og så gik vi i gang, og det var igen min kone. Hun gik i gang med at tegne. Hun er fotograf, hun er ikke på nogen måde arkitekt.

Et betonhus med 24 hjørner

Thomas: Og det ligger jo 300 meter fra Vesterhavet på to sider, både mod nord og mod øst, og selvom det ligger i læ for en lille klit, eller en stor klit, så blæser det jo meget deroppe.

Morten: Ja.

Thomas: Og hun prøvede at bruge alle de erfaringer, hun havde fra alle de forskellige huse, vi havde boet i. Og fandt ud af, det gælder altså om at lave nogle kroge rundt omkring. Så hun blev ved med at komme tilbage til en grundplan, som var formet som et H.

Morten: Ja.

Thomas: Og det giver jo en del hjørner, men der skulle faktisk flere hjørner til, fordi selvom der var god plads over til naboen, og der nu kom til at ligge et hus midt imellem, så var der ikke så god plads til begge naboer. Specielt fordi den ene har fået lov til at bygge helt op til skel. Så for ikke at få vinduer, hvor man kunne kigge direkte fra badeværelse eller køkken til køkken, så syntes hun også, at der skulle være, udover at det skulle være h-formet, så skulle der være tre karnapper, sådan udskudt med vinduer i siderne. Så, og hun hader, når jeg siger det. Det blev et hus med 24 hjørner.

Morten: Hun skulle jo heller ikke bygge det jo. Det var jo dig, der skulle bygge det jo.

Thomas: Præcis. Og der var jo ingen af os, der vidste, hvor besværligt det er at lave et hus med 24 hjørner, og der er 18 døre eller vinduesåbninger derudover, ikke?

Morten: Ja.

Thomas: Nej, der er mere, der er 18 plus seks, så der er 24. Der er 24 hjørner og 24 åbninger. Og når det skal støbes i beton, fordi vi valgte jo at lave det i beton. Det der hedder in-situ støbt. Det vil sige, støbt på stedet.

Morten: Ja.

Thomas: Så gør man kun det, fordi man ikke ved, hvad man har kastet sig ud i, fordi at lave forme med 24 hjørner og regnvandskanaler og indbyggede lamper og 24 vinduer og døre, det er vanvittigt besværligt. Og det gjorde vi kun, fordi vi ikke anede, hvor besværligt det var.

Morten: Hvis man følger lidt på sociale medier, på YouTube og sådan noget, så kan man jo se det her hus, og det er specielt, det er fantastisk. Og jeg tænker, det passer lige præcis på den grund, som I har deroppe i Cold Hawaii, ikke?

Thomas: Det er jeg rigtig glad for, du siger.

Morten: Ja.

Thomas: Det synes vi nemlig også. Og det synes, jeg tror faktisk, alle de mennesker, der har set det. Der er måske lige en i området, som ikke synes, det er pænt. Men ellers så har alle mennesker, de bliver overrasket over, hvor let det fylder, fordi det er et forholdsvis stort hus, hvor meget det putter sig i klitterne, og hvordan farven faktisk blender ind. Fordi når man nu lægger ting ud på de sociale medier, og det gør vi jo, jeg har jo lavet, jeg tror, der ligger 150 film i øjeblikket om byggeriet, så er der jo nogle, som har sådan lidt automatreaktioner. Betonhus, i et sommerhusområde, det er en tysk bunker, eller det kan du ikke, det er grimt. Og jeg spørger jo altid, har du set det? Fordi de fleste mennesker, også dem som er kritiske, når de så kommer op, og jeg inviterer gerne folk indenfor, så ændrer de faktisk syn. Og det har været et af vores helt store mål, det er at lave noget, som rent faktisk, selvom det er et lidt utraditionelt byggemateriale som sommerhus, passer godt ind i området.

Morten: Ja, ja. Og det synes jeg, det gør, også når man ser nogle af billederne ovenfra, som jeg tænker, I har optaget med en drone eller et eller andet.

Thomas: Ja.

Morten: Jamen, det virker som om, det er et hus, det passer bare lige her.

Thomas: Ja.

Morten: Hvor stort er huset, Thomas?

Thomas: Huset er 150 kvadratmeter.

Morten: Ja, okay.

Thomas: Jeg tror faktisk, det er 150,2 eller 3.

Morten: Okay.

Thomas: Det er lige sådan en pandekage større, end det må. Men det må det godt.

Lys, proportioner og yndlingssteder

Morten: Og det er, nu skal jeg, nu er jeg nysgerrig, fordi vi nørder jo lidt byggeriet her også jo, men det er din hustru, der har tegnet det.

Thomas: Min hustru har tegnet det, og grunden til, at hun ikke er med i podcasten, det er fordi, hun er sådan en type, som helst holder sig i baggrunden.

Morten: Okay.

Thomas: Det synes jeg jo nogle gange er lidt ærgerligt, fordi jeg synes, hun fortjener mere kredit. Og nogle gange skal man jo stille sig lidt frem for at få kredit.

Morten: Ja.

Thomas: Heldigvis så har hun opnået det, fordi hun har nu flere gange oplevet, at folk, som har set huset, og som er arkitekter, opsøger hende med deres egne tegninger til kommende byggerier og beder hende komme med hendes bud på, er det gennemtænkt, er der ting hun ville ændre. Og selvom hun er lidt tilbageholdende, så ender det jo altid med, at hun kommer med hendes umiddelbare tanker.

Morten: Ja.

Thomas: Og så vender de tilbage og er enormt glade, fordi de har faktisk lyttet til hende. Hun har den der evne til at se, hvad der er vigtigt. Og så har vi begge to evnen til, at der ikke er noget, der er standard.

Morten: Ja.

Thomas: Altså, når du køber ting i dag, om det er døre eller vinduer eller et eller andet, så bliver det jo produceret til dig alligevel. Så det der med standardmål, det er jo en reminiscens fra gamle dage. Så der er ikke nogen, der siger, at en dør skal være 2,12 høj og 80 bred. Der er ikke nogen mennesker, der er bygget sådan. Selvfølgelig er der nogle regler omkring handicap, at man skal kunne komme og køre ind med en kørestol, men det skal man jo ikke nødvendigvis gennem samtlige døre. Og slet ikke hvis man bruger nogle af dørene også som en kombination af døre og vinduer. Og hvis du ændrer lidt på formerne, så kan du få nogle anderledes og nogle gange mere spændende arkitektoniske udtryk. Alle vores døre er 2,40, og mange af dem er kun 68 brede. Og når man umiddelbart siger det til en arkitekt, så siger han, det kan ikke dur. Den er ikke bred nok, du kan ikke komme igennem.

Morten: Ja.

Thomas: Men der gjorde vi det, at der byggede vi så, jeg tror tre eller fire dørrammer med ganske få centimeters forskellige bredde, og satte dem op ude i haven her i Humlebæk, og så gik vi igennem med bakker og bøger og alt muligt for at se, om man kunne. Og selv tykke tyskere kan altså godt bevæge sig rundt i vores hus uden at støde på noget. Til gengæld har vi fået noget et slankere og dermed lettere udtryk, hvilket måske er specielt vigtigt, når materialet i sig selv giver et vist tungt udtryk, altså beton.

Morten: Nej, og jeg var lige netop, jeg tænkte faktisk på, hvorfor 68, hvis det kunne hedde 80? Der ved jeg ikke, om jeg ville have tænkt den tanke, men det var noget i et spørgsmål med udtryk og...

Thomas: Det var simpelthen for at få rigtig meget højde og slankhed og dermed lethed. Et tyndt højt træ har jo et helt andet udtryk end folk, der er bygget som mig, lille og lidt for tyk og ikke høj nok. Det giver et tungere udtryk. Og vi ville gerne have det der lette udtryk. Plus, at vi rigtig gerne ville have meget himmel med.

Morten: Ja.

Thomas: Og det er jo lyset, man kommer til Klitmøller for, hvis det ikke er bølgerne, så er det himlen og lyset. Og der hænger vi jo nogle gange fast i traditioner. Fordi i gamle dage, når man byggede, så skulle vinduerne jo ikke være for store, fordi det er jo der, varmen slap ud.

Morten: Yes.

Thomas: Plus at man skulle have rigtig meget mur ovenover vinduet for at bære taget. I dag bygger man jo smartere, og materialer kan holde til mere, og man armerer bedre eller har en limtræsbjælke eller et stik, hvad det nu kan være.

Morten: Ja.

Thomas: Så man behøver ikke at starte vinduerne 50 centimeter under lofthøjden. Der er jo grænser for, hvor mange juleplatter man skal have hængende. Og det der giver en eller anden lethed, specielt i et område, hvor der er fantastisk lys og himmel, det er jo, at man kan se den.

Morten: Yes.

Thomas: Så det har også været en af grundene til, at vi lavede dørene, fordi vi har 14 yderdøre i huset. Og så mange udgange behøves man ikke. Det er fordi, vi bruger dem som vinduer.

Morten: Ja, lige nøjagtig. Lige nøjagtig.

Thomas: For at få den der lethed.

Speaker: Jeg er blevet nødt til at forstyrre et kort øjeblik. For jeg har en nyhed fra Drømmevillaen, som jeg gerne vil dele med jer. Vi har netop lanceret et otte ugers gratis mailkursus, som I kan hente inde på drømmevillaen.dk. Det vi har gjort, det er, vi har samlet vores erfaring fra vores samtaler med over 125 deltagere i vores podcast. Og det har vi simpelthen kondenseret ned i et kursus, der handler om vejen til drømmevillaen, som vi kalder det. Det I får, det er, I får en mail hver uge, som indeholder en video, der fortæller omkring vores erfaring inden for et givent område. I får en bog, hvor I kan samle alle jeres drømme om jeres villa. I får 16 cheat sheets, altså gode værktøjer, der kan bringe jer tættere på jeres mål. Og I får muligheden for at få en individuel byggeprofil, når kurset er færdigt, som I kan bruge i resten af jeres byggerejse. Alt sammen kommer som sagt fra erfaring med de her over 125 podcasts, som vi har lavet indtil videre. Gå ind på drømmevillaen.dk, hent det derinde, det er gratis, og så håber jeg bare at se jer.

Morten: Det kan jeg sådan helt forestille mig. Nu har jeg selvfølgelig også set noget af huset på det, I har delt. Er der sådan nogle steder, hvor I siger, det her, det er blevet vores bedste spot. Det her, det er blevet vores bedste plads i det her sommerhus. Det er yndlingsstedet deroppe. Eller hvordan har det været?

Thomas: Det har vi sagt rigtig mange gange, men vi har faktisk sagt det om forskellige steder. Der er jo terrasser hele vejen rundt. Der er jo fire terrasser minimum med støbte bænke, betonbænke, der kommer direkte ud af væggen uden ben, netop fordi mennesker jo er dovne. Man gider ikke flytte rundt, men hvis solen eller vinden lige gør, at det er federe ved det der hjørne, så skal der være et sted. Så de der terrasser, der fortæller vi hele tiden til hinanden, ej, det her, det er den fede, det er den gode. Men det skifter altså.

Morten: Ja.

Thomas: Og så inde i huset er der jo rigtig mange. Jeg tror måske, jeg har et sted. Hvis du ser huset som et H, så er det øverste højre ben, den lille firkant deroppe, den kalder vi cigarkassen, fordi den er beklædt med træ, egefiner. Og der er lavet sådan en stor indbygget trelænget sofa/daybed. Og når man sidder i hjørnet der, så kan du dels se til pejsen, som der er glas på tre sider. Du kan se i køkkenet, du kan se en lille smule af det lange bord i stuen. Men primært kan du se ud ad vinduet, igennem Nordgården, ind i det store soveværelse og ud gennem et rundt vindue på den anden side ud i en klit, som er befolket med marehalm.

Morten: Ja.

Thomas: Og det der med, at man kan kigge ud og ind og ud igen. Det synes jeg, det kan jeg blive helt salig over.

Morten: Det kunne jeg faktisk godt forestille mig. Prøv at høre, Thomas.

Tre år med skurvogn, YouTube og hårdt arbejde

Morten: Du har jo lavet den her YouTube-kanal, og jeg tænker, I må have brugt enormt meget tid på at komme i mål med det her.

Thomas: Ja. Jeg troede jo, fordi jeg er, hvad skal jeg lige til at sige, grænsende til dum. Jeg er i hvert fald meget naiv. Jeg troede, at vi kunne bygge det her hus på lidt over et år.

Morten: Ja.

Thomas: Og vi er tættere på tre år end to et halvt år. Vi bliver færdige i januar.

Morten: Okay.

Thomas: Vi mangler 14 dage eller sådan noget nu.

Morten: Ja.

Thomas: 14 dage, to mand. Og jeg vil tro, at i de to et halvt år, der er gået, der har jeg boet to år i skurvognen på byggepladsen. Jeg kommer aldrig frivilligt til at gå ind i en skurvogn igen.

Morten: Nej, det kunne jeg godt forestille mig.

Thomas: Vi har brugt alt for meget tid. Og det skal ikke være sådan en sørgelig fortælling, fordi vi er jo glade for det nu. Men projektet var alt for stort i forhold til, hvad vi havde regnet med, og hvad vi havde kræfter til.

Morten: Var det så for stort på grund af, at I laver YouTube, og I dokumenterede det, eller var det byggeprojektet, der var for stort?

Thomas: Nej, det er byggeprojektet. Altså, fordi vi har selvfølgelig lånt nogle penge i vores hus i Humlebæk til at bygge. Og som alle andre byggeprojekter, så skred budgettet. Så kom corona og fjernede nærmest et års indtægt. Og så var det, vi havde tænkt, vi skulle lave rigtig meget selv.

Morten: Ja.

Thomas: Nu blev vi nødt til at lave alt, hvad vi overhovedet kunne komme afsted med selv.

Morten: Ja.

Thomas: Vi har selvfølgelig ikke selv lavet kloakken. Vi har ikke lavet VVS og el-arbejdet.

Morten: Nej.

Thomas: Jeg har trukket alle rørene til både el og vand.

Morten: Ja.

Thomas: Så er der sådan nogle enkelte ting, vi har fået hjælp til. Dels når man støber, det kunne min kone og jeg ikke gøre selv. Der havde vi to, som arbejdede i mange måneder fuld tid sammen med os. Den ene, en af mine ældste datters kammerater, og så Victor, han hedder Vitus ham her, og så er der Victor, som har erfaring med at have bygget et hus i beton selv.

Morten: Ja.

Thomas: Så på den måde er det jo ikke, vi kalder det Danmarks største gør-det-selv-projekt, og det er jo en løgn. Fordi vi har jo ikke lavet alting selv. Vi har selvfølgelig fået noget hjælp undervejs. Men to år har jeg i hvert fald brugt på det fuld tid.

Morten: Det har været en hård omgang. Det kan man godt høre på dig, når du fortæller om det også.

Thomas: Jeg vil sige, nu laver jeg de der film, og her for nylig skulle jeg lave en film om nogle haveborde, hvor vi genbrugte noget træ, som vi havde brugt til at lave udsparinger, og det vil sige, da jeg lavede filmen, skulle jeg lige finde nogle af de gamle klip.

Morten: Ja.

Thomas: Og da jeg sad og så på de der gamle klip, hvor vi kun lige havde støbt en fjerdedel af ydermuren, der fik jeg sådan helt ondt i maven over, nej, tænk hvis jeg havde vidst dengang, hvor lang tid det ville tage. Og jeg fik det sådan helt skidt over, hvor lang tid vi havde brugt på det.

Morten: Ja, lige præcis. Lige præcis.

Læringerne og mødet med Produktionsdanmark

Morten: Hvad så, hvad har så været læringerne af det? Hvad har været de bedste, hvad har I fået ud af det her projekt her?

Thomas: Vi har faktisk fået enormt meget ud af det. Udover at vi har fået et drømmehus, det kan man godt kalde det.

Morten: Ja.

Thomas: Nu når det her...

Morten: Det kan man godt, også når man ser det udefra. Ja.

Thomas: Vi er sindssygt glade for det. Så har vi lært rigtig meget om håndværk, fået rigtig meget god rådgivning og dermed også lært rigtig mange ting. Så har vi lært, at det er meget godt ikke at kende det fulde omfang af det, man kaster sig ud i, fordi så kan det godt være, man ikke kastede sig selv nogen som helst steder. Så det er nogle gange en fordel at være dum og naiv.

Morten: Ja.

Thomas: Men vigtigst af alt, vi har mødt sindssygt mange søde mennesker.

Morten: Ja.

Thomas: Folk, som bare er kommet forbi, og det er jo blevet et tilløbsstykke. Jeg har lovet min kone, jeg skal geare lidt ned på rundvisningerne. I starten drillede hun mig og sagde, der er to rundvisninger. Der er den på tre kvarter, og så er der den lange. Det har jeg så skåret lidt ned på, så nu gør vi det lidt hurtigere. Der er rigtig mange, der bare er kommet forbi, og folk er søde. Men primært alle dem, som vi har søgt råd hos, eller som vi har skullet have kontakt med, når vi har skullet et eller andet, lære at svejse eller bygge et rundt vindue eller sådan noget. Der er i det, jeg kalder Produktionsdanmark, som måske er en af de absolut vigtigste krumtapper i Danmark, men som får alt for lidt opmærksomhed, en sindssygt høj og imponerende faglig stolthed. Og den synes jeg får alt for lidt fokus. Der er alt for meget fokus på sådan nogle som mig, der har været i fjernsyn, eller som kan lave en video, eller som kan et eller andet kunstnerisk eller mediemæssigt, som også er vigtigt.

Morten: Ja.

Thomas: Men brødet under smørret, det er der rigtig mange enormt seriøse, sympatiske, hårdtarbejdende mennesker, som bare laver. Og der er ikke særlig meget fokus på dem. Og jeg kan slet ikke forstå, og det er måske fordi, jeg bliver så fascineret, men når man står sammen med en eller anden, som er sindssygt god til at svejse, altså det kan man, for mig er det lige så fedt som at se en eller anden, der synger eller danser i en eller anden crop top. Den der faglige stolthed og det der med at skabe noget ud af noget, som var ligegyldigt, men lige pludselig har det en eller anden fysisk fremtoning. Det synes jeg er dybt fascinerende. Og i specielt denne her del af Danmark, der er jo endnu mere af den der, hvad fanden kan man kalde det, gåpåmod eller stolthed. Man siger jo, at i Hanstholm, der arbejder de under mottoet, det skal jo kunne lade sig gøre.

Morten: Ja.

Thomas: Og det vil sige, at hvis man, jeg har haft en tømrer, som har hjulpet mig med nogle ting. Der er nogle ting, man ikke rigtig kan gøre alene, og nogle gange har været alene oppe i huset, og man skulle være flere hænder. Også fordi der var noget af det, jeg var lidt bange for selv at give mig i kast med. Christian. En eller anden dag skulle han så komme og hjælpe mig, og jeg havde linet en masse ting op, vi skulle nå. Sagde, det bliver godt nok svært, fordi i dag bliver jeg så nødt til at gå kvart over fem.

Morten: Ja.

Thomas: Så, det var godt nok ærgerligt. Men ved du hvad, sagde han så? Vi kan jo bare starte tidligere.

Morten: Ja.

Thomas: Jamen altså, vi starter, hvornår du vil. Jamen, jeg kan godt klokken fem.

Morten: Ja.

Thomas: Og man skal også passe på med ikke altid at sammenligne københavnere og nordjyder. Jeg tror bare ikke, det var sket så ofte i København, som det måske sker i Thy.

Morten: Nej.

Thomas: Så det har været en læring, men også en kæmpe oplevelse at møde alle de der mennesker. Om det er en, der ved noget om ventilation, eller det er fald i kloak, eller you name it. Det har bare været fedt.

Morten: Ja. Der er et eller andet over det. Nu bor vi jo i Aalborg, så vi bor ikke så langt væk, men det der at komme op, vi har selv sommerhus oppe nord for Løkken. Oppe i nærheden af der, hvor Murer-Keld han flyttede fyret deroppe, ikke?

Thomas: Ja, ja, ja.

Morten: Jamen, der er bare et eller andet, hvor man kaster sig ud i det, og man gør de der ting, og hvor der er en eller anden tilgang til det, som er anderledes. Selv til Aalborg, det behøves man sgu ikke komme helt til København for i hvert fald. Så.

Thomas: Nej.

Outro

Morten: Thomas, hvis du skulle give et godt råd til andre nybyggere, så tænker jeg, at det handler noget omkring tid, eller hvad? Hvad er dit bedste råd?

Thomas: For det første, lav den der plan, og så kan du sige, nå, men det her det kommer til at tage fire måneder. Og så tro på det, selvom du ikke har lagt alt det der med at hente materialer og lave ting om og rydde op og sådan noget, så det bliver jo nok seks en halv måned alligevel. Men gå ud fra, det tager fire måneder, fordi så går du i gang.

Morten: Ja.

Thomas: Og så lad være med at gå ned på værktøj. Du skal have det rigtige værktøj. Og nogle gange kan du være heldig at komme afsted med at låne det. Det har jeg gjort nogle gange, fordi jeg regner ikke med, jeg skal bygge flere huse, og derfor er det måske også åndssvagt at købe alting. Men der er nogle ting, du bare skal have. Og hvis du skal i gang med et større projekt, så er det heller ikke nok med en af hver ting. Victor startede, da vi snakkede om at lave det her, og han skulle hjælpe, sagde han, jamen du kan godt, for det første så den der ene trillebør, du har. Fem trillebører, tre skruemaskiner.

Morten: Ja.

Thomas: Jeg sagde, det må da være, han må da være åndssvag. Men jeg lyttede til ham. Jeg tror faktisk, jeg har fire skruemaskiner nu. Og jeg har brug for dem alle sammen hele tiden. Og de fem trillebører, det var bare fantastisk. En trillebør er jo alting. Det er jo ikke bare til at smide ting i, det er også til at transportere værktøj i og sådan. Det er jo en mobil værktøjskasse. Så lad være med at gå ned på værktøj, lad være med at købe noget skraldværktøj. Køb det ordentlige. Og så giv den gas.

Morten: Med en plan som du kan overskue.

Thomas: Den holder ikke, men så kommer du i gang.

Morten: Lige præcis. Hvis man ikke kender dig i forvejen fra de sociale medier eller ser jeres byggeri, hvor er det så, man skal følge det henne?

Thomas: Jamen, du kan følge det næsten alle steder. Lige fra LinkedIn og Instagram, Facebook og selvfølgelig YouTube. Der er færrest set på YouTube, men det er den, der giver det bedste overblik. Der skal man søge på Uhrskov Bygger, og Uhrskov, det er med h. På Facebook tror jeg nok, den hedder, jeg er kraftedeme rundt i de der sider, og der er nogen, der har lavet sider i mit navn, som altså ikke er mine. Men hvis man skriver Facebook og så ThomasUhrskov.dk i et ord, og også Uhrskov med h, så skulle man finde det. Og på Instagram, der hedder den thomas.uhrskov, og på LinkedIn, der hedder den vist bare Thomas Uhrskov.

Morten: Ved du hvad? Jeg går ind og finder alle de steder der, og så linker vi det op til det i show notes. Og så vil jeg bare sige tusind tak for, at du har lyst til at bidrage her i Drømmevillaen.

Thomas: Tak skal du have. Og held og lykke med jeres, når du kommer dertil.

Morten: Eller når I kommer dertil. Tak for det.