Renovering på tværs af tidsperioder

Intro

Rolf: Utilsvarende, at det var for dyrt at varme op, og der var for lavt til loftet, og der var alle mulige ting galt med det, men det havde en charme, det hus, som man gerne ville bevare. Så opgaven lød ligesom på at lave en copy-paste af det hus, men så bare lave det moderne, men stadigvæk i den stil, som om at det var bygget i 1800-et-eller-andet.

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. I dag har jeg besøg af Rolf. Han er arkitekt, og vi skal tale om renovering på tværs af tidsperioder. Rolf, velkommen i Drømmevillaen.

Rolf: Tak.

Morten: Og tusind tak, fordi du har lyst til at komme og dele ud af din erfaring som arkitekt og noget af det arbejde, som du har lavet. Så inden vi hopper ind i alt det der, så skal vi lige høre, hvem er du egentlig?

Rolf: Ja, men jeg er en ud af mange arkitekter her i landet, som blev arkitekt for snart mange år siden og startede på Arkitektskolen i 1980. Og efter jeg afsluttede der i 88, så var jeg i England et par år. Og så kom jeg hjem, og så har jeg arbejdet dels, var jeg selvstændig i en periode, så har jeg været ansat i en periode, og nu har jeg været selvstændig siden 2007.

Morten: Okay.

Rolf: Og det er mest private boliger og villaer, som jeg har beskæftiget mig med stort set hele vejen igennem. Jeg har også haft andre opgaver, og jeg har også været inde i noget anden design, jeg har lavet nogle møbler og lavet noget industriel design og sådan noget, og jeg har lavet lidt større byggerier også, været involveret i hen ad vejen. Men hovedtemaet for mig, det har været at lave private boliger.

Morten: Har du så nogle idéer om, hvor mange boliger du har været med til at tegne eller bidraget til eller været i gang med som projekter i din karriere?

Rolf: Nej, ikke umiddelbart. Det er jo nok omkring en 300 boliger eller sådan noget lignende, tror jeg. Men der er nogen, der bliver til noget, der er nogen, der ikke bliver til noget. Der er nogle små bitte projekter, og nogle bliver lidt større.

Morten: Ja.

Rolf: Men det bliver i hvert fald en del, hvis man tager det hele rub og stub med.

Arkitektens tilgang og bundne opgaver

Morten: Er der så, har der så været en rød tråd igennem noget af det, som du har tegnet? Er der et eller andet, hvor man kan sige, det bliver Rolfs særpræg det her?

Rolf: Nej, det ved jeg ikke. Både og. Det der nok har været min ting, det har været, at jeg har haft rigtig mange opgaver, hvor man skulle tilpasse noget til noget eksisterende eller bygge videre på noget eksisterende eller passe i en stil, som det gerne skulle se ud, som om det altid har set sådan ud. Så har jeg jo haft nogle enkelte opgaver, hvor man skal sige, her skal vi lave noget, der gerne må være helt anderledes og være helt sit eget, og som slet ikke behøver at følge den stil, som det eksisterende hus har været, eller også en helt ny bolig, hvor man har haft en bar grund, eller hvad der har været, og så har man lavet noget helt nyt. Og det har som regel altid været ud fra kundens drømme, visioner, at det er en eller anden stil eller et eller andet, de har set, eller noget de gerne vil have, det skulle ligne. Så man har prøvet på at arbejde sig hen imod.

Morten: Ja, okay.

Rolf: Så man kan sige, at der har været meget bundne opgaver på mange måder. Det er ikke mange opgaver, jeg har haft, hvor man bare har haft frit spil. Det har altid været bundet enten af, at der var en eksisterende bygningsmasse, man skulle forholde sig til, en eksisterende stil eller et område, eller af at en kunde har haft en meget specifik idé om, hvordan det skulle se ud, og så var det et spørgsmål om at virkeliggøre det.

Morten: Ja, okay. Okay. Er der så et bestemt projekt, som du sådan er særlig stolt over, eller som du tænker over, eller hvor du synes, du gjorde en stor forskel? Eller når du møder folk i en social sammenhæng, at det er det projekt, du spørger om eller fortæller om, som er det mest interessante?

Rolf: Både ja og nej. Der er nogle projekter, hvor man har været mere involveret i end andre. Hvor man har brændt mere for end andre, men egentlig så synes jeg ikke, der er ét projekt, hvor jeg vil sige, det er projektet.

Morten: Nej.

Rolf: Det er mere en helhedsting. Det er lige så meget et spørgsmål om, at når man går i gang og tegner et projekt for en bygherre, så udvikler man et forhold til hinanden, som kan være mere eller mindre gunstigt. Og de eksempler, hvor det ender gunstigt, og hvor man snakker godt sammen, og hvor man finder nogle gode løsninger, og man er enige om tingene hele vejen hen, det ender jo tit med at være de projekter, man holder mest af bagefter.

Morten: Ja. Ja, lige præcis.

Rolf: Nogle gange så ender du lidt ude i kanten af faget, hvor du siger, det her, det er egentlig ikke noget, som jeg selv synes, er så meget godt. Og det er egentlig heller ikke noget, jeg selv ville have tegnet. Men man ender med at gå på kompromis, fordi kunden har de her ønsker, og man vil gerne være med til at indfri deres ønsker. Og så tegner man noget, som man nok ikke selv ville have gjort måske, men som så ender med at blive okay, fordi kunden er glad for det, og man kan stå inde for det. Og så er der nogle gange, hvor man ikke kan mødes, og så ender som regel samarbejdet der.

Hvornår bliver en idé for vild?

Morten: Ja. Ja. Fordi man har forplumret hinanden. Men det, vi jo så også skal tale om i dag, det er jo egentlig det her med, om de vilde idéer, om din idé, den er for vild. Så kan man sige, at en idé kan blive for vild, eller kan blive for, nu kaldte du det vist på grænsen af arkitektfaget, ikke?

Rolf: Ja. Nogle gange så havner man jo i nogle projekter, hvor man kan sige, det her, det bliver simpelthen for mærkeligt, eller det bliver for grimt, eller det kan jeg simpelthen ikke få til at hænge sammen inde i mit hoved til at se, at jeg kan få et helt projekt ud af det. Og så bliver det ikke til noget. Dem har jeg haft nogle af. Så har vi nogle af de andre gode eksempler, hvor man kan sige, det her, det lyder spændende. Det kunne godt være sjovt at arbejde videre med. Og så når man frem til et eller andet projekt, hvor man så synes, det hele hænger sammen til sidst.

Morten: Og hvad kunne være det, har du et eksempel på det, hvor helheden ligesom gik op i et?

Rolf: Jamen, vi lavede et hus i Farum her for nogle år siden, som skulle bygges i en stil, der passede til det, der lå deroppe oprindeligt. Fordi der lå nemlig et hus på den grund. Og der var bygherren meget specifik med, at han ville have et hus, der skulle ligne det, og som også et godt stykke hen ad vejen skulle være indrettet ligesom det eksisterende hus var. Det var bare for småt, og det var utilsvarende, at det var for dyrt at varme op, og der var for lavt til loftet, og der var alle mulige ting galt med det, men det havde en charme, det hus, som man gerne ville bevare. Så opgaven lød ligesom på at lave en copy-paste af det hus, men så bare lave det moderne, men stadigvæk i den stil, som om at det var bygget i 1800-et-eller-andet.

Morten: Hvad tænkte du, da du blev præsenteret for den opgave så?

Rolf: Jeg tænkte, det var en meget speciel opgave, fordi normalt så bygger jeg jo til et eller andet, hvor man vil beholde, man holder stilen. Men det der med at gå helt ned og fjerne det og så genetablere det i den samme stil, det havde jeg sådan set ikke rigtig prøvet på den måde før. Men der står man jo så i et valg og siger, er det noget, man vil gå ind i, eller er det noget, man siger, nej, det vil jeg ikke gå ind i, fordi det er ikke lige mig. Og jeg valgte at gå ind i det, fordi jeg synes, det var sjovt, og fordi jeg havde en rigtig god dialog med bygherren. Og så gik vi igennem en masse forskellige eksempler om, hvordan det her hus kunne se ud, og hvor stort det skulle være, og taghældninger og alt muligt. Men der lå ligesom helt fast, at det var det her bindingsværk med stråtagshus og så videre, som det skulle ende med.

Kulissearkitektur, lokalplaner og karakter

Morten: Okay. Okay.

Rolf: Så var det jo der, hvor jeg siger, hvornår er det, vi snakker om kulissearkitektur? Fordi når du bygger noget, som er en kulisse, men som egentlig ikke modsvarer den tid, vi lever i, så kan jeg godt finde på at kalde det for kulissearkitektur. Og det kan være ret sjovt, og det er der faktisk ret meget, der bliver bygget af i dag. Hvis man kigger på hele markedet, så er der jo faktisk ikke ret meget, der bliver bygget, som er helt ny moderne arkitektur, der afspejler den tid, vi lever i.

Morten: Men så for at kunne sige det, så bliver man jo også nødt til at sige, hvad er så det, der definerer arkitekturen i dag? Altså hvad er så det, der bliver bygget i dag for at sige, jamen det, der så stikker sig ud, det er så det, der ikke passer ind i den ramme, eller hvordan?

Rolf: Ja, men det er jo et meget filosofisk spørgsmål i virkeligheden. Fordi der har det jo et meget bredt spektrum i, hvor er man henne som arkitekt? Man kan sige som arkitekt, der befinder du dig helt fra at være den helt praktiske mand, som skal få det hele til at gå op. Økonomi og lovgivning og bygningsreglementer og lokalplaner og alt muligt over til i den helt anden ende, hvor du er en ren kunstner, og hvor man måske egentlig ikke interesserer sig så meget for, om det er praktisk, eller hvad det koster, og så videre.

Morten: Jo. Ja, men kan man så sige noget omkring det her med, hvornår en idé så bliver for vild, hvor den kommer til at stikke for langt ud i forhold til, hvad der er normer, eller hvad der er gældende i dag?

Rolf: Jamen, det tror jeg, det er jo nok den enkelte arkitekt og bygherre, der ligesom må finde ud af, hvor grænsen går for det. Der er jo i princippet ikke noget, der er for vildt. Det er jo op til en selv, om man selv kan stå inde for det, man tegner, og det projekt, det indeholder. Man kan også sige, hvad selve karakteren af det projekt, du laver. Hvem er det, du tegner for?

Morten: Ja.

Rolf: Det er jo ikke ligegyldigt. Et eller andet sted så har man måske også en politisk holdning til nogle ting. Vil man tegne det, eller vil man ikke tegne det for en bestemt bygherre?

Morten: Jo. Så nu kalder du på de der personlige holdninger for bygherren, men er der ikke også nogle, det har vi i hvert fald talt med andre arkitekter om også her i podcasten om, det her med, man tegner noget, der passer ind. Altså, hvis man nu kommer ud i et kvarter, der har en vis stil, selvfølgelig er der noget lokalplaner og noget lovgivning, som skal overholdes, men der er vel også noget hensyn at tage til selve området, eller hvordan?

Rolf: Det ved jeg ikke, om jeg synes, der er. Det kan man godt sige, at der er måske. Men der vil jeg lade det falde tilbage til min egen intuition, tror jeg, om man synes, at der er noget, der virker helt forkert. I princippet så har jeg nok lidt den omvendte holdning, at jeg synes, at man er gået alt for langt den anden vej med, at man laver lokalplaner, som nærmest bestemmer, hvad der skal være på taget og hældningerne af dem, og hvad det er for nogle mursten, og hvor store vinduerne skal være. Det er jo helt absurd, at vi har fået sådan en politistat, hvor man skal bestemme over, hvordan naboernes hus skal se ud, og så ender de alle sammen med at komme til at se mere eller mindre ens ud. Det bliver sådan nogle enormt kønsløse, upersonlige, ligegyldige boliger og hele boligkvarterer, der er spækket med dem, og man ser det overalt i landet.

Morten: Ja.

Rolf: Det synes jeg jo er et meget større problem, end at der er nogen, der kommer og siger, nu vil jeg bygge mit helt eget egoisthus, som er helt anderledes end alle andre og så videre.

Morten: Jo.

Rolf: Det er jo et eller andet sted meget mere interessant, at der er nogen, der kommer med noget karakter. Det er jo også dem, der bliver snakket om, og det er dem, der kommer i avisen og så videre, som er meget anderledes, og som vil noget selv. Så umiddelbart har jeg ikke en grænse, der siger, at nej, det her, det er for forskelligt, eller det er for vildt. Det kan vi ikke tillade os at bygge her. Jeg vil sige, der hvor mine grænser går, det er nok mere noget byplanmæssigt, som når man begynder at bygge højhuse i et område, hvor der ikke har været højhuse før, og man så bogstavelig talt skider på den kultur, der har været tidligere. Det ser du jo for eksempel også, man har gjort i København, og det er jo ikke kun København, det er rigtig mange store byer, hvor det vælter op med huse, hvor man i mange år havde en arkitekturpolitik, der sagde, vi skal ikke have høje huse her.

Morten: Ja. Ja. Ja.

Rolf: Det synes jeg er mere interessant. Men det er jo noget lovmæssigt regulerende i virkeligheden.

Morten: Ja, lige præcis.

Rolf: Det havner jeg jo ikke i, når jeg bygger private boliger, fordi der ligger der et bygningsreglement, som helt klart fortæller, at det må ikke bygge mere end 8,5 meter i højden, og de fleste steder må der ikke være mere end halvanden etage, selvom man godt kunne tænke sig at bygge to etager nogle gange.

Morten: Ja, lige præcis. Ja. Vi har faktisk haft et eksempel på en, jeg tør godt kalde ham vild, fordi det ved han også godt, han er, en vild husbygger, eller ombygger. Det var i episode 42, vi havde her i podcasten, som hed Borgen i Gistrup. Og han har simpelthen taget sit parcelhus, og så har han bygget det om til en borg. Så der er der jo selvfølgelig, det deler vandene, men det er da et eksempel på noget, som stikker ud i hvert fald. Og jeg tænker også, det er de færreste mennesker, der vil bygge det. Men Peter har været tro imod sin drøm og har taget det vildt.

Rolf: Ja.

Vejen til at bygge nyt i gammel stil

Morten: Jeg bliver lige nødt til at forstyrre et kort øjeblik. For jeg har en nyhed fra Drømmevillaen, som jeg gerne vil dele med jer. Vi har netop lanceret et otte ugers gratis mailkursus, som I kan hente inde på Drømmevillaen.dk. Det vi har gjort, det er, vi har samlet vores erfaringer fra vores samtaler med over 125 deltagere i vores podcast. Og det har vi simpelthen kondenseret ned i et kursus, der handler om vejen til Drømmevillaen, som vi kalder det. Det I får, det er, I får en mail hver uge, som indeholder en video, der fortæller omkring vores erfaring inden for et givet område. I får en bog, hvor I kan samle alle jeres drømme om jeres villa. I får 16 cheat sheets, altså gode værktøjer, der kan bringe jer tættere på jeres mål. Og I får muligheden for at få en individuel byggeprofil, når kurset er færdigt, som I kan bruge i resten af jeres byggerejse. Alt sammen kommer som sagt fra erfaringen med over de her 125 podcasts, som vi har lavet indtil videre. Gå ind på Drømmevillaen.dk, hent det derinde. Det er gratis, og så håber jeg bare at se jer. Prøv at høre, hvis det er, man så vil bygge noget, altså lad os sige, nu tilbage til det der eksempel, du havde, det her med det romantiske landhus, husmandssted, hvordan kan man så lykkes med egentlig at bygge sådan et nyt hus i den stil, hvis det er det, der er ens drøm? Hvad skal der til? Tænker du som fra arkitektens side eller for bygherrens side, eller fra arkitektens side af?

Rolf: Ja. Jeg tror fra arkitektens side, altså min indgangsvinkel til det, det er altid, at det her projekt, det skal jeg gøre så godt, som jeg overhovedet kan, sådan at jeg både opfylder nogle krav, som jeg stiller til mig selv, men også bygherrens krav.

Morten: Ja.

Rolf: Så det vil jo altid være noget med at gøre det forenklet, lave nogle rene linjer og prøve at være tro mod den stil, man bygger i. For at få det til harmonisk at hænge sammen.

Morten: Men nu kaldte du også det her kulissearkitektur. Så hvordan sørger man for, at det ikke bliver noget kunstigt noget, eller noget som egentlig er helhjertet i det, som man får bygget, eller det, man får samlet der?

Rolf: Det ved jeg ikke, om man sørger for. Det er jo en del af processen, at man arbejder med tingene og siger, rent proportionsmæssigt ser det her fornuftigt ud, eller tipper det til den ene eller den anden side, eller bliver det her for voldsomt, eller bliver det her for overspillet eller underspillet? Det, du typisk ser, hvor sådan nogle ting går galt, det er jo, at man får sprængt nogle dimensioner imellem for eksempel tag og vinduer og vinduesstørrelser og sprosser og murflader i det hele taget. Det er jo der, den almindelige sans for arkitektur kommer ind, og man et eller andet sted skal kunne proportionere de der ting, så de hænger sammen på en fornuftig måde. Og der tror jeg, der er det jo ude i noget individuelt, fordi forskellige arkitekter vil jo løse opgaven forskelligt.

Rolf: Jamen, det er jo der, det personlige kommer ind og siger, at der laver jeg tingene, sådan at jeg prøver på at være tro mod mig selv og siger, jamen, det her, det synes jeg ser rigtigt ud, det her, det virker harmonisk for mig. Og så prøver jeg jo selvfølgelig på at påvirke bygherren og overbevise om, at det her, det er mere rigtigt end det her. Og det der, det synes jeg, det er den forkerte vej og så videre.

Morten: Ja. Men det må jo også handle om at være meget tro imod. Du skal også vide noget omkring den arkitektur i den tid, vel? Hvis vi tager tilbage til landmandsstedet herhjemme, så kunne jeg forestille mig, der er en masse viden, der også skal på bordet, så man får de rigtige vinduer, man får de rigtige højder, man får de rigtige dimensioner.

Rolf: Så tro synes jeg måske ikke, at man behøver at være, fordi igen, det er jo, du laver et stykke moderne arkitektur, så derfor kan der jo godt springe nogle rammer og sige, nu laver jeg nogle vinduer, der måske er meget større, end man oprindeligt ville have gjort, hvis man byggede for 300 år siden eller et eller andet. Hvor det hele var meget småt. Vi må godt arbejde med temaet og så alligevel springe det, sådan at du putter nogle nye elementer ind. Og det er jo også det, der gør det spændende ved arkitektur, det er, at du både blander nyt og gammelt sammen. Og så skal du bare gerne helst ende med noget, der virker harmonisk i den sidste ende.

Farum-projektet og moderne greb i historisk udtryk

Morten: Har du, var der eksempler på nogle greb, I gjorde der med den her villa oppe i, eller landsted oppe i Farum der, var der nogle eksempler på noget, hvor I sagde, jamen her tog vi et bevidst valg, som ikke var tro imod den tid, som det her hus egentlig måske skulle være opført i?

Rolf: Ja, men der var flere ting. Man genkendte nogle elementer, som man nok ikke ville have gentaget oprindeligt. Vi lavede sådan nogle hyggab, som vi har brugt som element hele vejen rundt om huset. Normalt havde man jo kun et hyggab et eller andet sted, fordi det var der, man hejste sække og materialer og ting ind og ud af bygningen. Her brugte vi det ligesom til et tema hele vejen rundt i huset. Der var nogle størrelser på nogle terrassedøre og sådan noget lignende, som man jo aldrig havde gjort i den stil der for flere hundrede år siden. Der var jeg glad for sådan nogle store åbninger, som man gør i dag, fordi man var ikke så fokuseret på at få lyset ind, som man er i dag. Man bruger boligen på en helt anden måde i dag.

Morten: Ja, lige nøjagtig.

Rolf: I dag har man heller ikke det problem med at holde varmen i husene og så videre, og i gamle dage, der var vinduer jo altid der, at varmen først og fremmest piblede ud.

Morten: Ja, lige nøjagtig.

Rolf: Så på den måde er der jo lavet en masse ting, som er anderledes. Som gør, at det ligner et moderne hus. Man er ikke i tvivl, når man ser på huset om, at det der, det er ikke bygget for 300 år siden. Men det holder stadigvæk en stil, som gør, at det passer ind med det, der var der oprindeligt, kan man sige.

Morten: Jamen, jeg sidder og ser på nogle billeder af det nu her. Og der kan jeg også se, der er en kælder på det. Der er en udvendig trappenedgang eller opgang. Det er vel heller ikke sådan helt tidstypisk for den tid, tænker jeg.

Rolf: Nej. Der skulle oprindeligt ikke have været en kælder på det hus.

Morten: Okay.

Rolf: Det kom til. Det kom til, fordi vi manglede simpelthen noget plads, selvom det var et stort hus. Så manglede der noget plads til nogle funktioner. Dels så var der et behov om, at man gerne ville have en eller anden form for en viktualiekælder et eller andet sted i huset, som oprindeligt bare skulle have været et lille bitte kælderrum, som der var i det oprindelige hus. Det næste var, vi rendte ind i, at der skulle være et varmesystem. Og der var rent faktisk jordvarme i det her projekt oprindeligt, hvor man gerne ville genbruge det. Men det skulle suppleres op med en anden varmekilde, og dertil så skulle der jo være et installationssystem i hele huset, og det er jo en kæmpe udfordring, hvis du skal lave et effektivt ventilationssystem. Og især fordi i det her projekt var der også en masse krav til lydisolering imellem forskellige rum.

Morten: Ja.

Rolf: Normalt så når du laver ventilation i et hus, så har du jo luft under dørene, hvor du trækker luften ind fra nogle rum, og så suger ind på nogle steder og blæser ud andre steder. Det kunne vi ikke gøre her. Der blev vi nødt til at arbejde med hvert rum for sig, fordi hvert rum for sig skulle have en indblæsning og en udsugning.

Morten: Hvorfor, og hvorfor var det? Altså hvad var det, der var årsagen til det?

Rolf: Altså ventilationssystemet?

Morten: Ja, eller?

Rolf: Jamen, det er jo efterhånden svært at bygge et hus uden et ventilationssystem i, hvis du skal overholde bygningsreglementets krav.

Morten: Ja. Ja, nej, jeg tænkte på det her med, at det skulle være hvert enkelt rum, at det skulle have både...

Rolf: Ja, det var fordi man havde stillet nogle kravsspecifikationer op omkring, at man gerne ville have, at der var lydisoleret imellem rummene.

Morten: Okay. Så det var lydisolering, der gjorde, at der var et krav om det her med et specielt ventilation?

Rolf: Præcis. Ja.

Helhed, planløsning og placering på grunden

Morten: Okay. Er der så nogle retningslinjer, man skal holde sig til for at sikre sådan en helhed, eller at der er en integritet i huset?

Rolf: Ikke andet end jeg vil sige, der gælder rent generelt inden for arkitektur, og det er, det gælder om at lave det så enkelt som muligt.

Morten: Ja.

Rolf: Det der med at lave for mange fikumdikure og mærkelige kroge og de almindelige dårlige løsninger, dem skal man sørge for at luge ud i.

Morten: Hvad er de almindelige dårlige løsninger? Det bliver vi nødt til at høre om.

Rolf: Det er jo typisk sådan noget med, at man ikke har styr på, hvor dørene åbner op, og de åbner ind i hinanden, eller de åbner den forkerte vej, eller de går ind foran et vindue, eller man ikke kan komme ind og ud af badeværelset uden at bare brage ind i et eller andet. Du ser dem jo alle steder, når du kommer ind i en bolig. Så er der også det der med skabene altid. Hvor skal skabene være? Så mangler der lige præcis 10 centimeter i, at der kan stå et skab og så videre. Eller der mangler et eller andet i, at der kan stå en seng eller en dobbeltseng af en vis størrelse eller noget. Det er jo en masse ting, som når man har arbejdet med de der indretningsmæssige ting i mange år, som man lynhurtigt spotter. Det gør man jo også, når man kommer ud og ser et eksisterende hus, hvis folk er ved at købe et hus, som man kommer ud og gennemgår. Så finder man jo meget hurtigt de steder, hvor der er nogle problemer.

Morten: Ja.

Rolf: Og siger, her har du et problem, og her skal du tage stilling til nogle ting og så videre.

Morten: Ja. Det var meget planløsning, du talte om, da du gav eksempler på det. Jeg tænker, der kan vel også være nogle andre greb. Der kan godt være nogle andre ting, som kan være de klassiske fejl, noget med lys at gøre eller noget med linjer eller noget med generel arkitektur og design, ikke?

Rolf: Ja. Det synes jeg er svært at sige noget generelt om, fordi jeg synes, det er så individuelt fra projekt til projekt, hvordan, hvor kommer lyset fra, hvor er verdenshjørnerne henne, har naboen en eller anden kæmpestor grim gavl eller et eller andet, som man ikke har lyst til at kigge på, så derfor overvejer man at flytte vinduerne eller gøre et eller andet andet. Det synes jeg er svært generelt at sige noget om. Det er jo netop derfor, man bruger en arkitekt, og man ikke tegner et typehus. Det er jo fordi, at så har man mulighed for at gå ind og tilpasse huset på alle måder med de forhold, der er på stedet.

Morten: Ja. Ja, vi har i hvert fald oplevet det her med at have en god sparringspartner undervejs, som også kan udfordre nogle af de valg, som man kommer med. Vi troede faktisk oprindeligt, at vi skulle bygge et typehus på den her grund og placering på grunden også. Men det må vi sige, der har vi haft en god arkitekt, der har hjulpet os med at udfordre det. Så den sparring og den samtale, den har i hvert fald været rigtig god for os.

Rolf: Og det er jo som regel der, man starter. Det er, hvor skal huset ligge, og hvilken retning skal det være, og laver det skygge for sig selv, og skal der være terrasser? Og hvornår er man egentlig hjemme i huset og bruger huset? Det er jo også meget forskelligt. Så der kan du jo godt lave et individuelt hus. Som udgangspunkt så kigger man jo typisk på verdenshjørnerne og siger, folk er som regel hjemme om eftermiddagen og om aftenen, aftensolen, og så er det der, man lægger terrassen, og så er det den måde, man lægger huset på. Men det er jo ikke sikkert, at man kan det på den pågældende grund.

Morten: Ja. Nej, lige nøjagtig.

Rolf: Det kan være, der er nogle andre synspunkter, man skal finde frem.

Morten: Ja. Ja, det er noget af det sidste, vi er i gang med at prøve at finde ud af nu her omkring, hvordan det her skal, eller ikke hvordan det skal placeres, det er vi klar over, men hvor solen egentlig kommer ind i forhold til der, hvor vi bygger terrasserne. Det er noget af det, som vi sidder og arbejder på lige nu. Så vi sikrer os noget god aftensol året rundt.

Rolf: Ja. Og så kan man sige igen, det er heller ikke helt ligegyldigt, hvordan naboerne har indrettet deres huse, hvis der ligger nogen i forvejen, fordi man kan jo risikere, at man kommer til at lægge sådan en terrasse lige op og ned ad hinanden, og så kan man stort set ikke være på sin terrasse uden at naboen følger med i hele sit liv.

Morten: Lige præcis.

Rolf: Det kan jo også godt komme ind og have en medvirkende eller en afgørende del i beslutningsprocessen til, hvordan man vil planlægge sit hus.

Morten: Ja. Det er klart, det er klart.

Outro

Morten: Rolf, hvis du skal give et godt råd til os som nybygger, hvad skulle det være?

Rolf: Ja. Jeg ved ikke, om jeg har ét godt råd. Det er nok meget helhedstingen, jeg vil sige på, du skal se på det hele. Du skal se på grunden, hvordan ligger den? Du skal se på verdenshjørnerne. Er der en speciel udsigt, man gerne vil have med ind i sit hus? Er der noget specielt lys, man gerne vil fange på en eller anden måde? Man skal også passe på med solopvarmning af huset. For store vinduespartier mod syd og vest kan ofte give endnu flere problemer, end de giver nydelser. Og det samme gælder for tagvinduer, som folk mange gange gerne vil sætte på sydsiden af huset, men som jeg næsten altid prøver at argumentere for skal være på nordsiden af huset. Det er igen små ting. Det er virkelig svært at komme med en ledesnor. Der er så mange ting, man skal have fat i.

Morten: Lige nøjagtig. Ja. Hvis man skal følge dig, hvor skal man gøre det henne?

Rolf: Ja. Jeg markedsfører mig jo igennem Danske Boligarkitekter, som jeg er meget glad for, fordi jeg synes, det er en god indgangsvinkel også for, man har et stort katalog, hvor man kan bladre i der. Så har jeg min egen hjemmeside selvfølgelig under Ekinus, hvor der også ligger nogle projekter ude. Så det er egentlig nok der, jeg er mest synlig.

Morten: Alletiders. Jamen, ved du hvad? Vi tager og linker jer til alt her i podcasten. Og så vil jeg egentlig bare sige tak for dit bidrag i dag.

Rolf: Ja. Og jeg vil sige selv tak.

Morten: Tak, fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.