Bæredygtige materialer

Intro: Velkommen til Drømmevillaen og bæredygtige materialer

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært, Morten, og sammen med min hustru, Ellen, håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. Mikkel er bæredygtighedschef i trælasten Davidsen, og han ved selvfølgelig en masse omkring bæredygtige materialer. Vi har derfor fået fornøjelsen til at byde ham velkommen til en samtale omkring afgasning, biobaserede materialer og ikke mindst det her med den nye klimaberegning. Mikkel, velkommen i Drømmevillaen.

Mikkel: Tak for det.

Morten: Og tusind tak, fordi du har lyst til at komme og dele ud af din passion og dit arbejde og din erfaring inden for det her med at bygge bæredygtigt.

Mikkel: Jamen tak, fordi jeg får lov at komme og gøre det. Det er nemlig min passion her.

Morten: Ja, lige præcis. Prøv lige, lad os høre lidt omkring dig, din baggrund, hvad du sidder og arbejder med.

Mikkel: Yes. Jeg hedder Mikkel Bank Hedelund, og jeg sidder som bæredygtighedschef ved Davidsens Tømmerhandel. Og arbejder med at finde ud af, hvordan Davidsen skal drive en mere bæredygtig forretning, men også ude imod vores kunder skal finde ud af, hvordan vi får vores kunder til at træffe nogle mere bæredygtige valg omkring materialeforbrug og sådan noget.

Morten: Ja. Og det lyder som en spændende og meget relevant opgave, kan man sige.

Mikkel: Det er en stor opgave. Det er en svær opgave, synes jeg, men det er også derfor, den er spændende.

Bæredygtighed som paraplybegreb

Morten: Hvad er udfordringen i det? Hvor er den største udfordring? En ting er jo selvfølgelig internt i en virksomhed, hvor man skal lave nogle ting om, men specielt ud imod markedet. Nu kender du jo lidt til byggeriet, og du kender lidt til de spillere og også som forbruger. Hvad er den største udfordring her?

Mikkel: Jeg synes, den største udfordring er, når man prøver at bruge det her paraplybegreb, bæredygtighed, så finder man ud af, hvor meget det omfatter. Og det vil sige, man bliver nødt til at prøve at bryde begrebet en lille smule op og tage fat i nogle af de ting, der ligger inde under det. For hvis man prøver at putte alt ind under sådan et paraplybegreb, så hver gang man siger noget, så kommer man til at gøre noget, der skader tre andre steder. Så det er nok det, der er sværest, og jeg oplever det også selv som forbruger, når jeg er nede og handle ind til aftensmaden, eller jeg skal ud og købe en bil. Så oplever jeg også, hvordan man som forbruger er forvirret over, hvad er det rigtige valg? Altså, hvad er det bæredygtige valg, eller hvad er det, man skal gøre, hvis man gerne vil gøre det rigtige?

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Hvad er så det for nogle kategorier, du har puttet ind under den her paraply? Hvad er det for nogle ting, man kan dykke ned i?

Mikkel: Ja, der er mange kategorier. Nu plejer jeg altid at trække alle de her verdensmål frem og sige, der er jo mange, der prøver at putte de her 17 verdensmål ind under det her bæredygtighedsbegreb her. Men der er så mange forskellige kategorier, og der bliver ved med at komme nye til, især inden for byggeriet. Det ene år hedder det regenerativt byggeri, og året efter hedder det noget andet, og året før hed det noget tredje. Så der sker hele tiden noget, så jeg kan godt forstå, hvis man sidder som forbruger derude og er forvirret over gerne at ville gøre det rigtige, men egentlig være i tvivl om, hvad det er.

Morten: Ja. Det må jeg jo sige, og folk har kunnet følge den rejse og de samtaler, vi har haft herinde. Så jeg vil jo egentlig bare sige, det her med bæredygtighed, det er måske et af de steder, hvor vi har lært mest undervejs, men måske også er blevet lidt mere forvirret på et højere plan i forhold til, hvilke beslutninger man skal træffe omkring det her.

Mikkel: Ja. Jeg tror, jeg er meget enig. Jeg oplever også selv, at jo mere man prøver at sætte sig ind i det, jo mere bliver man forvirret, fordi man netop opdager alle de her grene inden for bæredygtighed. Og vi arbejder rigtig meget med producenter og skal prøve at videreformidle deres tanker omkring bæredygtighed. Mange af vores producenter mener jo, de sidder på det mest bæredygtige materiale, fordi de har fundet lige netop den boks, der passer bedst til deres materiale.

Morten: Ja.

Mikkel: Og når jeg nu også har hørt din udgivelse her, Morten, så kan jeg jo sagtens nikke genkendende til for eksempel sådan nogle som gamle mursten. De sidder på et cirkulært materiale, der har været brugt før, og det kan jeg nikke genkendende til. Det er godt nok bæredygtigt at kunne bruge dem en gang til, og levetiden på dem er lang, og de er formentlig også produceret i Danmark. Det er jo også det her med, at vi ikke importerer varer langvejs fra. Og så har du også haft Frøslev inde, har jeg set, som laver træbeklædning, og jeg kan også nikke genkendende til, at træbeklædning også bare er et supergodt valg. Det er biobaseret, det tager ikke så hårdt på jordens ressourcer. Men hvis du spurgte mig, hvad der var mest bæredygtigt, om det var at bruge gamle mursten, eller det var at bruge en Frøslev træbeklædning, så vil jeg ikke kunne svare dig lynhurtigt. Så skulle vi have en meget lang snak.

Morten: Ja. Og det gør det jo bare, og det er jo dig som professionel, der sidder og arbejder med de her ting, og det er jo det, der bliver udfordringen endnu større for os som forbrugere.

Mikkel: Ja, helt sikkert.

Hvordan forbrugeren kan navigere

Morten: Hvordan vil du løse den? Hvordan skal vi løse den som forbruger, Mikkel?

Mikkel: Jeg tror, noget af det, man kan gøre som forbruger, det er, at man selv er nødt til at prøve at tage stilling til, hvad man synes, der er bæredygtigt. Hvad er det, man selv gerne vil lægge vægt på? Er det for eksempel, at det er dansk produceret? Er det, hvilke typer ressourcer vi tærer på? Det er så komplekst, når vi snakker byggeri, så jeg prøver tit at trække vores dagligvareindkøb ind over det. Jeg er for eksempel ikke selv vegetar, men jeg prøver virkelig at minimere mængden af kød, jeg bruger, og prøver også at tænke på, hvad det er for noget kød, jeg bruger, når jeg er nede og handle ind. Så er det ligesom der, jeg kan gøre en forskel, hvis jeg gerne vil handle mere bæredygtigt. Det er, når jeg prøver at reducere mængden af kød, og så måske især minimere forbruget af rødt oksekød, når jeg er nede og handle ind. Og det er lidt det samme med byggematerialer, at hvis det er klimabelastningen, der betyder meget for en, når man tænker bæredygtighed, så handler det måske rigtig meget om at prøve at reducere mængden af materialer og bruge nogle klimavenlige materialer.

Morten: Ja.

Mikkel: Klimavenlige, men mindre klimabelastende materialer, må jeg hellere sige.

Morten: Ja, lige præcis. Det bliver aldrig bæredygtigt at bygge. Det bedste bæredygtige, det er ikke at bygge. Men hvis man så alligevel går den vej, det er jo det, samtalen kommer til at handle om.

Mikkel: Ja, helt sikkert.

Morten: Men så siger du også, som jeg forstår det på dig, at det handler om, at vi skal uddanne os selv som forbrugere for at kunne træffe nogle af de her beslutninger, for at forstå hvad det er. De fleste kender jo det her med oksekød, fordi det har stået i medierne, og vi har set en masse ting. Men det der med at kunne navigere som almindelig forbruger i træ, mursten, skifer, det synes jeg selv personligt, at det er meget svært at navigere i det space. Også selvom jeg har haft mange gæster inde i podcasten.

Mikkel: Ja. Jeg kan kun nikke genkendende til det, Morten, og jeg er helt enig. Men jeg mener, at man bliver nødt til at prøve at tage stilling til noget som forbruger, altså prøve at mærke efter inde i sig selv, og så er det rigtigt, vi kommer alle sammen fra hver vores osteklokke, hvor vi får informationer fra det ene eller det andet sted. Men det bedste, man kan gøre, det er simpelthen at mærke efter eller rådføre sig med nogen, man stoler på, og så sige: Hvad er det, der betyder noget? Er det klimabelastningen, eller er det det gode indeklima, der betyder meget for dig? Kan du godt nikke genkendende til, at man kan mærke, når man er i en bygning, hvor der er et dårligt indeklima?

Morten: Ja.

Mikkel: Det vil der også være nogen, der vil sige, jamen det kan jeg faktisk godt, eller man bliver træt, fordi der ikke er nok dagslys derinde. Så må man bryde det lidt op og holde fast i de ting, man kan mærke, der betyder noget for en personligt.

Morten: Ja. Det er jeg egentlig meget enig i, og så synes jeg også, jeg håber lidt på, at vi med podcasten her kan oplyse folk og uddanne folk, hvis man har lyst til at lære noget omkring det. Det er i hvert fald et af de mål, vi har.

Mikkel: Ja, og det er jo et af de steder, man kan søge sin information, og jeg synes, I gør et rigtig godt stykke arbejde med den her podcast, Morten.

Morten: Ja, tak. Og der er heldigvis mange andre steder, og der er mange andre værktøjer, man kan bruge i det. Men noget af det, vi har talt om, vi skulle prøve at dykke lidt ned i i dag, det var noget med det her med de bæredygtige materialer som en overskrift på nogle temaer, vi kunne dykke ned i. Hvad er det for nogle? Kan du ikke flyve os ind på det her emne og prøve at dele lidt ud af din viden, Mikkel?

Afgasning, VOC'er og sunde materialer

Mikkel: Jo, det kan jeg i hvert fald godt. Fordi det er så mange ting, så kan jeg ikke bare holde to materialer op og sige, det her er ikke bæredygtigt, og det her er bæredygtigt. Man er nødt til at dykke lidt ned i samtalen. Så hvis du nu siger til mig, at det her handler om for eksempel din indvendige overflade, altså det gode indeklima, så vil jeg mene, at det gode valg, lad os kalde det det bæredygtige valg, det er måske at finde nogle materialer, som ikke afgasser så meget. Vi regner rigtig meget i noget, der hedder VOC'er, altså volatile organic compound, når man snakker afgasning til indeklimaet. Så gælder det om at finde nogle materialer, som har et lavt indhold af VOC'er. Noget af det, hvor forbrugerne virkelig bliver hjulpet her, det er fra det her mærke, der hedder Svanemærket, som vi kender fra mange forbrugsprodukter. Når vi køber køkkenrulle, og når vi køber håndcreme og sådan noget, så kan der være Svanemærket på, og det kan der altså også på byggematerialer. Og det er sådan en meget god indikator for, at hvis de har det her mærke, så lever de op til nogle af markedets højeste standarder inden for sådan noget som afgasning.

Morten: Okay. Og hvis du så lige skal forklare for en femårig, hvad det her med afgasning betyder? Det er ikke sikkert nødvendigvis, at alle folk ved, hvad det er.

Mikkel: Nej, og det kan jeg godt. Jeg tror, den bedste måde, jeg kan forklare det på, det er for eksempel, hvis man skal, der er nogen, der, jeg ved, I har snakket om det her med bæredygtighedscertificering, altså en DGNB-certificering af et hus. Der går man ind og måler på de materialer, man har anvendt, hvor meget de afgasser. Og det handler om, hvor meget af et produkt, det gasser af det her volatile organic compound. Der kan man stille en maskine, der så kan måle på, hvor meget af det her materiale der lugter. Jeg plejer at sammenligne det med, når du sætter dig ind i en ny bil, så kan du også lugte den. Den lugter af en ny bil. Og det vil typisk være, fordi der er mange af de her VOC'er herinde i bilen.

Morten: Okay.

Mikkel: Men det er meget mere komplekst end det. Men det handler om, at du ikke vil bruge materialer, som afgasser så meget til indeklimaet. Du kan lugte det lang tid efter, du har bygget dit hus, at materialerne stadigvæk afgasser til indeklimaet.

Morten: Okay. Så er det sådan noget, når der er brugt sådan noget som for eksempel lim eller sådan nogle ting i materialet, som et eksempel på det?

Mikkel: Ja, lige præcis. Lim og fugemasser og maling, og sådan noget som akustikpaneler kan jo også have det.

Morten: Okay.

Mikkel: Gulvbelægninger og sådan noget, ja.

Morten: Så det, du siger, det er den her VOC, at det faktisk er et målepunkt på, hvor meget det afgasser, og så kan man gå efter, jeg går ud fra, en lav VOC for at kunne finde de materialer, som afgasser mindst.

Mikkel: Ja, lige præcis. Og et af de steder her, hvor hvis ikke vi skal til at læse det med småt omme bagpå materialerne, så hvis man finder et materiale, der har et svanemærke, så kan man godt sætte et rettegn ved, at så er det et sundt materiale her.

Morten: Hvor lang tid kan sådan nogle produkter egentlig afgasse over? Så jeg blev nysgerrig på, hvis man ikke forholder sig til det her, hvor lang tid kan man egentlig have et indeklima, hvor sådan nogle materialer afgasser?

Mikkel: Ja, der bliver jeg dig svar skyldig, Morten. Det ved jeg simpelthen ikke. Der kommer vi for langt væk fra mit fagområde her.

Morten: Ja, super. Hvad så hvis man skal kigge på nogle af de her bæredygtige materialer? Hvad kunne være nogle eksempler på noget af det, som man kunne bruge, hvor det var lav afgasning, og hvor det havde mindre CO2-aftryk?

Mikkel: Ja. Altså lige i forhold til det her med lav afgasning, der er der nogle af de kendte materialeproducenter, vi har herhjemme. De har nogle produktlinjer, hvor de simpelthen har fokuseret på at lave et produkt med en lav afgasning. Jeg ved, en malerproducent, mange af os kender, der hedder Jotun, de har en produktlinje, som har sådan et blad på. Jeg kan faktisk ikke huske, hvad den hedder, men den er i hvert fald svanemærket eller EU-labelt. Men der er flere producenter, som har en produktlinje, hvor man decideret er gået op i kun at bruge sundere komponenter, når man har skabt produktet.

Morten: Ja, okay.

Mikkel: Så det er jo ikke kun producenten, man kan kigge på. Det er jo sådan set helt nede på det enkelte produkt. Det er jo egentlig der, hvor rejsen først starter.

Mikkel: Lige præcis. Og nogle gange, når man ser en stor prisforskel på to materialer, der ellers minder rigtig meget om hinanden, så kan man godt undre sig over prisforskellen nogle gange, men det kan simpelthen have været afgjort af, at den ene producent har brugt nogle dyrere komponenter til at lave det næsten samme produkt, fordi de så har skullet overholde det her. Og bare for at komme med et helt konkret eksempel her. Nu er det jo blevet meget populært at bruge de her akustikplader i loftet, hvor mange kender producenten Troldtekt. Og så er der også en anden producent, der hedder Fibrotech, og der er stor prisforskel på de to producenter. Men Troldtekt har et produkt, som kunne indgå med lav afgasning. Jeg kan ikke huske, om det har EU-blomsten og har Blå Engel. Så det er for eksempel derfor. Det er sådan et af de steder, hvor man også som forbruger vil sige, jamen her vil jeg gerne give lidt mere for produktet, fordi så får jeg et bedre indeklima at bo i.

Morten: Så du siger jo der, det er jo lige netop det, at pris og kvalitet hænger sammen her også?

Mikkel: Ja, det vil det gøre. Typisk vil det gøre det. Man kan finde mange eksempler, hvor der ikke er nogen prisforskel, men på nogle af de mere gængse komponenter, så er der altså en lille prisforskel for at vælge det bedre valg.

Morten: Ja, okay. Er der nogle andre bestemte materialetyper, man kunne kigge ind i, hvis man var interesseret i at bygge mere bæredygtigt?

Mikkel: Altså lige i forhold til det her med afgasning, så er der helt sikkert. Fordi vi laver jo mange nye smarte produkter, men tit og ofte, når vi skal øge kompleksiteten af de her produkter, så bruger man også nogle bindemidler og nogle komponenter i de her materialer, hvor man får skabt de her usundheder i materialerne. Men en tommelfingerregel, jeg i hvert fald selv holder mig fast i, det er sådan noget med monotone materialer og materialer, hvor vi kender råvaren. For eksempel sådan noget som træ. Det er ofte bare en god ting i stedet for at bruge en eller anden trykket plade, der er blandet af noget og noget og indfarvet med noget tredje. I hvert fald, når vi øger kompleksiteten af produkterne, så øger vi også risikoen for, at den indeholder alt muligt, den helst ikke skal.

Morten: Så monotone materialer, var det sådan, du kaldte det?

Mikkel: Ja. Eller materialer, hvor man ved, hvad det er.

Morten: Altså, er det det, du siger? Gode, naturlige, sunde materialer. At det er den vej, om det så er træ eller noget sten for eksempel.

Mikkel: Ja, lige præcis.

Morten: Skifer eller den vej rundt, ikke?

Mikkel: Yes. Ja, lige præcis.

Morten: Altså noget, som ikke nødvendigvis er blevet produceret. Det kan godt være blevet bearbejdet, men ikke nødvendigvis er noget, der er produceret i noget industri.

Mikkel: Ja, det var måske en meget god måde at sige det på, Morten.

Nye regler og klimaberegning i byggeriet

Morten: Jeg er blevet nødt til at forstyrre et kort øjeblik. For jeg har en nyhed fra Drømmevillaen, som jeg gerne vil dele med jer. Vi har netop lanceret et otte ugers gratis mailkursus, som I kan hente inde på drømmevillaen.dk. Det vi har gjort, det er, vi har samlet vores erfaring fra vores samtaler med over 125 deltagere i vores podcast. Og det har vi simpelthen kondenseret ned i et kursus, der handler om vejen til Drømmevillaen, som vi kalder det. Det I får, det er, I får en mail hver uge, som indeholder en video, der fortæller omkring vores erfaring inden for givne områder. I får en bog, hvor I kan samle alle jeres drømme om jeres villa. I får 16 cheat sheets, altså gode værktøjer, der kan bringe jer tættere på jeres mål. Og I får muligheden for at få en individuel byggeprofil, når kurset er færdigt, som I kan bruge i resten af jeres byggerrejse. Alt sammen kommer fra erfaringen med over de her 125 podcasts, som vi har lavet til jer. Gå ind på drømmevillaen.dk, hent det derinde. Det er gratis, og så håber jeg bare at se jer. Så det, du siger, nu skal jeg lige forstå det rigtigt, for når vi taler omkring bæredygtighed, så ville jeg jo egentlig have forventet, at den her samtale også var omkring den CO2-udledning, som der var sket i forbindelse med, at man producerede materialet. Men hvis vi taler om afgasning, så læser jeg det jo som om, at det handler mere omkring indeklima i ens eget hus, og ikke nødvendigvis i forhold til CO2-aftrykket i forhold til produktionen af det.

Mikkel: Nej, CO2-aftrykket er en helt anden ting, som jeg helt sikkert også vil tage fat i. Hvis du som forbruger kom til mig og sagde, nu vil jeg gerne købe nogle bæredygtige materialer, så vil jeg selvfølgelig kunne tage snakken omkring afgasning, og hvilke materialer du skulle bruge indvendigt. Men det er helt rigtigt, som du siger, at det her med klimaaftrykket, det er jo blevet det nye sort i vores industri, at vi skal til at måle på, hvor meget CO2 byggematerialerne udleder. Og det er helt sikkert også en måde at kunne identificere et materiale som værende bæredygtigt. Det er, hvis det har en lav CO2-belastning.

Morten: Og hvordan kan man gennemskue det som almindelig forbruger? Er det svært?

Mikkel: Ja, men for at blive helt konkret, så er der jo kommet nogle nye regler. Man fandt jo ud af, vi blev klogere for nogle år siden omkring, at det eneste greb, vi har haft indtil 2023, når vi gerne vil gøre noget bedre for klimaet, det var jo at kigge på, hvor meget CO2 vi brugte, eller hvor meget energi vi brugte på at drive vores bygninger. Og det er derfor, mængden af isolering i ens hulmur er øget drastisk hen over de seneste i hvert fald 40 år. Men også på loftet, og der er jo kommet nogle ekstra lag glas i vores vinduer, og det er jo, fordi man kun har kigget på, hvor meget energi vi bruger på at drive huset. Så var der nogen, der begyndte at lave nogle beregninger på, hvor meget CO2 vi bruger på at bygge vores hus. Altså det, der hedder indlejret energi eller indlejret CO2. Hvor meget CO2 ligger der i vores byggematerialer? Og så var man, nu er der mange forskellige undersøgelser, og der er også mange forskellige antagelser, men der er i hvert fald nogen, der viser, at op mod 80% af den CO2-belastning, der kommer fra en bygning, den ligger indlejret i vores byggematerialer.

Morten: Okay.

Mikkel: Og det har vi jo slet ikke kigget på tidligere. Vi har slet ikke haft nogen regler om, om du måtte bygge dit hus i tjære og fjer, for den sags skyld. Bare det ikke udledte for meget energi gennem klimaskærmen, så har alt været godt. Men nu skal vi til at kigge på, hvor meget energi eller hvor meget CO2-belastning vi rent faktisk bruger på at bygge huset.

Morten: Ja. Er det noget, hvornår er det her opstået? Hvornår er man egentlig begyndt at kigge på det og stille krav om det?

Mikkel: Ja, kravet er kommet i vores bygningsreglement fra 2023. Der skal beregningen, altså en klimaberegning eller en livscyklusanalyse, laves på alt byggeri. Men det er så kun på byggeri, der er over 1000 kvadratmeter, hvor beregningen også skal overholde det, der hedder en grænseværdi.

Morten: Okay.

Mikkel: Men nu er man jo ved at udvikle de her regler, og man skal stille og roligt have en større del af bygningsmassen med, og man kigger i den grad også på, om vi fra 2025 skal have parcelhusene med, og at vi skal til at regulere på, hvor meget CO2 de må udlede per kvadratmeter.

Morten: Så du siger dermed, at en forventning, det er per 1. januar, er det rigtigt forstået?

Mikkel: 2025 ja, men det er ikke sikkert, det kommer med. Selvfølgelig er det flydende, og selvfølgelig er der nogle ting, der skal tages, men det er umiddelbart forventningen.

Mikkel: Ja. Og ligesom det skete med mængden af energi ud gennem klimaskærmen, så kommer det også til at være nogle regler her, hvor vi vil dreje på håndtaget for, hvor meget CO2 vi må bruge på at bygge et hus. Og bare for virkelig at skære det ud i pap, så det hus, vi bygger i dag med et betonfundament og en porebetonbagmur og en ny mursten på ydervæggen og mineraluld i væggene og på loftet, det får vi ikke lov til at bygge om lad os sige fem år for eksempel, fordi man finder ud af, at det er for stor klimabelastning.

Biobaserede materialer og nye løsninger

Morten: Ja. Så hvad er det for nogle nye ting, vi så skal bygge med? Hvad er det, vi kan forvente at se, at husene bliver bygget op af?

Mikkel: Ja, der sker rigtig mange ting i markedet lige nu. Nu sidder vi jo ret tæt på nogle producenter også, og jeg håber ikke, jeg kommer til at træde nogle producenter over tæerne, når jeg siger, at vi ikke skal have lige så meget porebeton og lige så meget mineraluld og sådan noget, fordi producenterne er jo i den grad gået i gang med at nedbringe mængden af CO2-ækvivalenter, man udleder, når de laver deres produkter. Og bare for at sige det, nogle af vores største teglproducenter her i landet har jo fået nedbragt deres produktionslinjer med over 50%, efter vi er begyndt at arbejde med det her. Så uden at vi som private forbrugere er begyndt at træffe nogle beslutninger nu, så sker der faktisk rigtig mange ting ude ved producenterne.

Morten: Ja.

Mikkel: Så der vil være nogle af materialerne, vi sagtens vil kunne blive ved med at bruge i fremtiden, men der vil helt sikkert også være nogle materialer, som skal gentænkes.

Morten: Ja.

Mikkel: Og en af de ting, der er tæt på at være en tommelfingerregel, det er, at biobaserede byggematerialer ikke koster lige så meget energi at bearbejde dem. Så ofte vil vi komme til at se meget mere træ i byggeriet.

Morten: Så det er jo i stedet for porebeton og i stedet for beton og alle de ting, som der kan ske inden for det.

Mikkel: Ja. Og så løser de, nu har vi snakket om, hvor mange bokse der er inde under den her bæredygtighedsparaply, men de løser også noget af den problemstilling omkring det her træk, vi har på jordens ressourcer. Og det er derfor, biobaserede byggematerialer også er superspændende, fordi det er jo en ressource, vi kan gro. Det er jo noget, der kan komme mere af. En fornybar ressource. Så når vi for eksempel laver teglsten i Danmark, så graver vi jo op af vores ler. Og på et eller andet tidspunkt, så løber vi altså tør for ler i jorden. Og så kan vi ikke, medmindre det bliver rigtig godt nede i Svendborg ved Gamle Mursten der, så løber vi i princippet tør for teglsten. Og det er jo her, hvor det er lidt spændende, når vi kan udskifte rigtig mange komponenter i vores bygningsmasse til træprodukter for eksempel. Dem kan vi gro nye af. Og hvis vi bare sætter os helt op i helikopteren og kigger på verdensplan, så kan vi jo kun forvente, at nogle af de andre store industrier her i verden, når de ser den velstand, vi har i Danmark, så vil de jo også bygge større og bygge mere, og vi bliver flere. Og jorden kan simpelthen ikke følge med rent ressourcemæssigt. Så derfor løser de en helt anden problemstilling, de her biobaserede byggematerialer, fordi der kommer flere af dem, og vi kan gro flere af dem.

Morten: Hvad kunne være, vi har selvfølgelig, jeg kan nævne det første eksempel. Vi har jo haft Søuld med i podcasten her, som jo laver et loftsmateriale af noget tang. Men når du sidder som professionel på det her, og jeg tænker, der er mange producenter, der rækker ud til dig, hvad er det for nogle nye ting, som du ser, der kommer ind i det her space?

Mikkel: Det er helt sikkert sådan nogle som Søuld. Jeg synes, det er et helt fantastisk produkt, de har. Og jeg vil ønske, at vi kunne begynde at sælge det ud til vores forbrugere i Davidsens tømmerhandel. Det, der er med Søuld, det er, at prispunktet lige nu er for højt. Det er simpelthen, men det er fordi, det er nyt, og de ikke har skala på deres produktion endnu. Men lige så snart de kan få det, så er jeg helt sikker på, vi også vil kunne komme til at forhandle deres produkt. For at komme tilbage til dagligvarebutikken, så er det jo fint nok, at vi sælger plantefars, men hvis det koster fem gange så meget, og der ikke rigtig er nogen, der rører ved det, så giver det heller ikke mening at have det liggende i køledisken.

Morten: Nej, det gør det slet ikke, men det er jo måske også derovre, vi sammen kan prøve at begynde at skabe en efterspørgsel efter de her bæredygtige materialer. Og det handler jo, synes jeg, om uddannelse og fordybelse og ikke bare flotte Instagram-billeder af et eller andet nybyggeri.

Mikkel: Ja, men helt sikkert.

Morten: Har du flere eksempler? Nu var Søuld jo bare et eksempel på det her. Men hvor kigger du hen? Hvor lærer du om nye materialer, som kommer op?

Mikkel: Ja, jeg tror, jeg har en mailboks, der er meget travl. Der kommer rigtig mange ting ind her. Og så er jeg jo også heldig at sidde, hvor jeg gør. Det vil sige, der er også materialeproducenter, der flere gange har prøvet at få deres produkter ud i køledisken ude ved os ved at gå til vores indkøbere, men som nu rækker ud til mig og siger: Mikkel, kunne du ikke med din bæredygtige vinkel ind synes, det her materiale var spændende? Og jeg kan nævne en sjov en. Jeg har lige fået noget ind, der hedder WoodTube oppe fra, jeg tror, det er svensk produceret. Som er et alternativ til den her skeletdel, der er i lette indervægge. I dag kan man bruge sådan nogle metalskinner. Man kan også bygge det i nogle trærægler, det er det, som man sætter gips udenpå. De har simpelthen lavet et produkt, som er et trykket papmateriale, kan man godt sige. Så det er nok den måde, jeg gør det på. Jeg har en rigtig travl mailboks, og så automatisk med min interesse, så støder jeg på dem.

Morten: Så kommer der ja. Ja, ja.

Drømmevillaen og det bedste råd

Morten: Godt, hør her, jeg har et spørgsmål, og vi har faktisk ikke aftalt, at vi skulle tale om det her i podcasten. Vi plejer lige at have lidt forberedelse og sådan noget, men nu vil jeg lige prøve at udfordre dig lidt. Fordi jeg tænker egentlig, hvis Mikkel skulle bygge sin drømmevilla. Hvis du skulle bygge den til din familie, til dig, og jeg ved ikke, om I lige har været i gang eller har planer om at komme i gang. Det vil vi slet ikke omtale her. Men hvis du skulle bygge din drømmevilla, hvordan skulle den egentlig se ud?

Mikkel: Hvis jeg skulle bygge min drømmevilla, så ville det handle rigtig meget om beliggenheden. Så skulle den ligge ude i en skov, og så skulle det være en lille træhytte, som jeg selv byggede, og den skulle ikke følge det danske bygningsreglement. Jeg vil selv stå på mål for, hvad det var for et hus, jeg byggede, og tage ansvar for det. Nu er jeg jo heldigvis også tømrer af baggrund. Men min drømmevilla, så havde jeg ignoreret det danske bygningsreglement, og så havde jeg bygget mig et træhus efter gammel skik og et lille et.

Morten: Hvorfor skulle den ikke følge det danske bygningsreglement? Det bliver jeg simpelthen nødt til at spørge.

Mikkel: Jamen, det, der er rigtig meget af det danske bygningsreglement, som selvfølgelig handler om, at vi skal overholde en masse krav til energi og sådan noget. Og det var heller ikke, fordi jeg ville bygge et hus uden isolering i. Det er heller ikke det, jeg prøver at sige. Men for eksempel sådan noget som brandkravene. Det handler jo om, at vi skal kunne fraskrive os noget ansvar. Vi skal kunne bo trygt og sådan noget. Men det ansvar vil jeg egentlig godt tage på egne skuldre og så sige, ja, det er noget rigtig møg, hvis mit hus skulle brænde ned, men det tror jeg nu ikke, det gør, fordi jeg bygger mig et hus i træ. Og sådan, så er der mange konstruktioner, som ikke kan lade sig gøre i dag. For eksempel, nu ved jeg, vi har tidligere også snakket om det her med en dampspærre, altså hvor tæt huset skal være. Og det er jo også på grund af et bygningsreglementskrav om tæthed. Hvis jeg skulle bygge mit drømmehus i dag, så havde det i hvert fald ikke en dampspærre i sig. Så er jeg ikke sikker på, at huset kunne overholde tæthedskravene.

Morten: Nej. Og det var jo faktisk en af de ting, vi talte om, inden vi gik ind i podcasten her. Det er, der er jo faktisk også rigtig meget religion omkring det her med konstruktionen, og hvordan det skal bygges, og alle mulige forskellige holdninger til det. Og det har vi simpelthen ikke tid til at dykke ned i her.

Outro: Mere træ i byggeriet og hvor du kan læse videre

Morten: Mikkel, hvis du skulle give et godt råd til os som nybyggere, hvad skulle det være?

Mikkel: Så skulle det handle om biobaserede byggematerialer. Så handler det virkelig om at prøve at se, om man kan få noget mere træ ind i sit byggeri. Det har så mange fantastiske egenskaber, træ. Også både på indeklima og med CO2-belastning og sådan noget. Så virkelig, hvis man, der er jo rigtig mange i dag, jeg ser også folk, der laver tilbygninger på deres gamle murstenshuse, så de laver en trætilbygning. Der tør man godt at gøre det, eller tør man godt at introducere flere af de her træmaterialer. Men der er for få endnu, der tør at bygge et nyt hus i træ, selvom det kan man sagtens, og der er masser af gode lange eksempler også på levetid og det hele. Man kan få et lige så godt hus i træ, som man kan i konventionelle materialer.

Morten: Få mere træ ind i byggeriet. Det er det, der skal være det gode råd her. Hvis man skal læse mere om dig eller Davidsen og følge det arbejde, I har gang i, hvor bør man gøre det henne?

Mikkel: Så skal man gøre det inde på Davidsen.dk. Der ligger også en side, der hedder Bæredygtigt Byggeri, hvor der er nogle forskellige aspekter af bæredygtighed, jeg har prøvet at bryde lidt op derinde. Og ellers så skal man selvfølgelig altid være velkommen til at tage ned i vores forretninger og prøve at tage fat i vores sælgere. Vi har heldigvis også en bæredygtighedsambassadør på alle vores lokationer, så der er nogen, der er helt særligt uddannet til at tage den her snak med vores kunder.

Morten: Super. Mikkel, fuldstændig fantastisk at tale med dig. Tak for din tid, tak for din deling af den her viden her.

Mikkel: Og i lige måde, Morten. Tak fordi jeg måtte være med.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Og har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.