Den unikke bolig

Intro

Erik: Ja, fordi huset kan jo selv have noget personlighed, noget karakter, men det kan også afspejle de personer, der bor der, der afspejler i huset. Og det er jo tit igennem kunst, billeder, farvevalg, materialevalg, den slags, man kan sætte sit præg på det.

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten hvor vi er i jagten på nybyggerdrømmen. Jeg er din vært, Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg, jeg snart er kommet i gang med vores Drømmevilla. I dag skal vi tale om den unikke bolig, og det skal jeg sammen med Erik Nord, der er arkitekt. Erik, velkommen i Drømmevillaen.

Erik: Mange tak skal du have.

Morten: Og tak fordi du har lyst til at stille op. Det her er jo sådan en mandag aften, en råkold aften her i januar måned, hvor vi sidder med sne udenfor, og hvor vi skal have en snak omkring det unikke hjem.

Erik: Ja.

Morten: Og inden vi hopper ind i det, hvem er du?

Erik: Jamen, jeg hedder Erik Nord Nielsen. Jeg har en tegnestue i Aarhus. Jeg er arkitekt, har selv to børn. Jeg bor i en 60'er villa med en 70'er tilbygning, som også rigtig mange af mine bygherrer, mange af mine kunder bor i. Ja, så det er jo meget sjovt at kunne tage erfaringer med fra min egen bolig ud til mange af de opgaver, vi laver.

Morten: Ja, lige præcis. Noget du selv har lavet, eller er det noget I har købt?

Erik: Nej, det er noget, vi har købt. Og det sjove ved huset er egentlig, at det jo er et helt klassisk 60'er typehus, men så er der en arkitekttegnet tilbygning fra 70'erne, så jeg bor også sådan lidt i en hybrid imellem et typehus fra dengang og så en arkitekttegnet tilbygning. Og det er jo meget af det, vi igen selv arbejder med, så det er sjovt at arbejde med og se forskellene på tilgangene i de to måder at bygge på.

Eriks vej ind i arkitekturen

Morten: Ja, lige nøjagtig. Hvor lang tid har du været arkitekt, og hvor lang tid har du haft tegnestuen?

Erik: Jeg har været arkitekt siden 2010, men startede selv for syv år siden. Så jeg har haft tegnestue i syv år. Ja, okay. Det er nærmest faktisk otte år. Ja.

Morten: Så hvor mange projekter har man så tegnet eller bidraget til, hvis man har arbejdet som arkitekt i sådan en periode?

Erik: Uh, det er rigtig, rigtig mange. Før jeg startede selv, var jeg konkurrencearkitekt, så det var jo rigtig meget skoler og gymnasier, men også boliger. Senere her med egen tegnestue har det været mest boliger fra private, nye huse, nye sommerhuse, om- og tilbygningsopgaver. Lige hvor mange der er, det ved jeg sørme ikke. Vi laver, jeg tror, vi laver en 10 opgaver om året eller noget i den stil. Lidt afhængig af, hvor store de opgaver, vi får ind, de er. Nogle fylder selvfølgelig lidt mere end andre.

Morten: Ja, ja. Konkurrencearkitekt. Hvad betyder det? Det har jeg ikke hørt før, det udtryk.

Erik: Nej, men det er jo på de større tegnestuer, der laver arkitektkonkurrencer. Der sidder der typisk en afdeling af arkitekter, som er gode til det der med at få udleveret et byggeprogram, et konkurrenceprogram, gennemskue det, gennemskue, hvad det er, bygherren gerne vil, og så simpelthen tegne et forslag ud fra den beskrivelse, der ligger.

Morten: Ja, okay, så det er ikke noget, du sagde, det var noget, man brugte på skoler. Det er typisk ikke noget, man bruger som privat nybygger, kunne jeg forestille mig.

Erik: Nej, jeg laver konkurrencer. Det findes faktisk. Jeg har nogle enkelte gange været med til at tegne nye villaer i konkurrence, hvor de har budt tre forskellige arkitektfirmaer ind til at tegne en villa for eksempel. Så det findes lidt, men det er typisk på større offentlige byggerier og den slags, at der er deciderede arkitektkonkurrencer.

Morten: Hvorfor gør man egentlig det som privathusbygger? Er det sådan nogle helt unikke bygninger, som vi taler om?

Erik: Ja, det tænker jeg. Det ville typisk være, hvis folk skal have bygget noget virkeligt unikt og har midlerne til at lade tre forskellige firmaer komme med deres bud i sådan en indledende fase, kan man sige, i en skitsefase, og så simpelthen få pejlet sig ind på, hvem man tror, man får det bedste samarbejde med. Så det er sjældent, men der er nogen, der gør det.

Morten: Ja, okay. Der var faktisk nogen, der i forbindelse med podcasten her havde sagt til os, hvorfor gjorde I egentlig ikke det? Hvorfor prøver I ikke at lave det som en konkurrence og byde nogen til og prøve at se, hvad det var for noget. Men det havde vi jo så åbenbart ikke midlerne eller lysten til at gøre det den vej rundt, kan man sige.

Erik: Nej. Det hører til sjældenhederne, men jeg har oplevet det nogle gange.

Morten: Hvad er egentlig det, der gør, nu er det knap 15 år siden, du blev færdig som arkitekt. Hvad var det, der gjorde, at du valgte den levevej egentlig?

Erik: Jamen, jeg har altid elsket at løse problemer. Så var spørgsmålet bare lidt, hvad for nogle problemer det var, man skulle løse, kan man sige. Og jeg startede egentlig lige efter gymnasiet på jurastudiet, men det endte så med at blive mit sabbatår på det år, jeg havde der, fordi det var i hvert fald slet ikke mig. Jeg havde brug for at lave noget, der var mere kreativt. Det kan man selvfølgelig også være som jurist, men jeg havde nok brug for knap så meget at sidde og læse nede i en bog. Så har jeg altid som barn, jeg havde to søstre, som legede meget med Barbiedukker og Playmobil og den slags. Så min vinkel på det, det var altid at bygge noget, som de andres dukker kunne bo i. Så jeg har nok hele tiden haft interessen fra jeg var ret ung.

Når en bolig bliver unik

Morten: Ja. Hvad er så det, der gør i dag, at når du arbejder med det, eller hvor I skaber en løsning til en familie, hvad er så det, der gør, hvor du tænker, den her sad lige i skabet. Altså, den her gang fik vi skabt noget, der virkelig var fedt. Noget vi kan være stolte over, noget vi taler om måske i nogle år efter det her, også på tegnestuen. Hvad er det, der gør det så?

Erik: Jamen altså, det er jo typisk de kunder, eller bygherrer, som er kommet med nogle idéer og noget, men heller ikke har været bange for at sige, at de gerne ville udfordres. For eksempel så har vi haft en sag med et rækkehus, hvor en kunde ville bygge en stue til. Og så foreslog vi, jamen, det ville egentlig være både flottere, og I ville få flere kvadratmeter ud af det ved at bygge til i den fulde højde i halvanden plan i stedet for, hvor vi også ligesom trækker taget med ud. Og så fik de egentlig et helt ekstra rum, et lækkert soveværelse ud af det med udsigt. Og det var selvfølgelig dyrere at bygge det, men i forhold til den værdiforøgelse, de gav til huset, så var det rigtig godt givet ud.

Erik: Så nogle gange, når vi kan give det det der ekstra, det kan også bare være i projekter, hvor vi kommer med en lidt skæv idé i forhold til, hvordan man kan slå nogle funktioner sammen, eller hvordan man kan lave en indbygget løsning, der giver huset noget særligt. Det er der, vi er rigtig skarpe, sådan så folk får nogle løsninger, de ikke lige selv havde set. Og som man måske heller ikke lige ser andre steder.

Morten: Ja. Hvad vil du sige, når I slår nogle funktioner sammen? Har du nogle eksempler på det?

Erik: Ja, jeg synes, det er tit der, hvor det bliver rigtig sjovt, hvis folk står med en udfordring, man så kan løse ved at lægge et ekstra lag på. Vi har for eksempel haft folk i villaer i to etager, hvor de stort set aldrig brugte kælderetagen, fordi den lå nede igennem sådan en død trappeopgang, hvor du havde en dør i begge ender, og så bare en helt mørk trappe ned, der forbandt de to. Så de var stort set aldrig i deres kælderetage. Så det ville de gerne aktivere noget mere.

Erik: Og der lavede vi sådan en ret stor åbning imellem de to etager nede i midten af huset. Og så var de også meget glade for at læse. De har rigtig mange bøger, de har rigtig mange pyntegenstande. Så ned igennem den her åbning mellem de to etager har vi så lavet en kæmpestor trappe, som også er et lodret bibliotek, i hvert fald et bibliotek imellem de to etager. Og det er egentlig sådan et ret almindeligt, i gåseøjne, 60'er gulstenshus. Men så kommer man ind i det, og så bliver man mødt af den her store trappe, der forbinder de to etager. Og det er også en sjov historie, fordi alle folk, der har været i det hus, de kan huske det sted der. Og bygherre er stolte af at vise det frem. Og det er også sådan noget, folk går og snakker om.

Det personlige hjem og husets karakter

Morten: Og det er jo faktisk en rigtig god indledning til den samtale, vi skal have i dag. Vi har kaldt det her den unikke bolig. Det her, hvor man får et specielt særpræg, eller hvor der kommer en speciel ting. Men du fortalte lidt før omkring dit eget hjem. Kan du ikke fortælle lidt mere om, hvad er egentlig det, der selv gør det, eller det, der gør det personligt hjemme ved jer?

Erik: Jamen altså, som udgangspunkt, så er huset jo sådan, som jeg sagde, et typehus fra 60'erne. Og det ville mange nok sige er ret upersonligt i virkeligheden, fordi dem er der mange af rundt omkring. Så for ligesom at sætte sit præg på det, jamen der er det jo noget med brug af materialer, brug af farver, brug af kunst, den slags ting. Der kan man selvfølgelig bygge det om og gøre det mere unikt på den måde. Men hvis man bare tager udgangspunkt i sådan et typehus fra 60'erne, så er det jo sådan set ikke som sådan specielt unikt.

Erik: Der er nogle utrolig gode funktioner i husene, som også er det, helt klart, vi faldt for som børnefamilie. Sådan et etplanshus fungerer bare enormt godt. Og så er der jo den her tilbygning fra 70'erne, som er arkitekttegnet, og hvor der så er en pejsestue og en forældreafdeling. Og det var altså ret fremme på noderne der i 70'erne at lave en forældreafdeling. Pejsestuen var mere normal. Og pejsestuen er så med fritlagte mursten og med sådan nogle Louisianaklinker, altså klinker, som man kender det fra Louisiana Kunstmuseum på gulvet. Det er sådan et helt andet materialesprog, der er i tilbygningen, og nogle rum med nogle rigtig flotte lysindfald. Så der får man også ligesom forskellen på at gå arkitektvejen og få lavet de unikke løsninger, og så det helt almindelige typehus. Men de spiller enormt fint sammen, og så er det bare en super god planløsning, der virkelig er funktionel, vi bor i, med en forældreafdeling i den ene ende, stuerne og køkkenet, og så en børneafdeling i den anden.

Morten: Ja, okay. Okay. Så det er jo egentlig det, rigtig mange også gerne vil have i dag. Det er det, mange af de der villaer i virkeligheden mangler, det er jo den der opdeling, som fungerer ret godt.

Morten: Så når vi taler omkring det unikke her, så hører jeg jo faktisk, at det både kan være noget, altså selve husets arkitektur og indretning og alle de ting og lysindfald, der er der. Men det kan måske også være, hvad man putter ind i huset. Er det rigtigt forstået?

Erik: Ja, fordi huset kan jo selv have noget personlighed, noget karakter, men det kan også afspejle de personer, der bor der, der afspejler i huset. Og det er jo tit igennem kunst, billeder, farvevalg, materialevalg, den slags, man kan sætte sit præg på det.

Morten: Og her begynder jeg så at blive nysgerrig, fordi jeg tænker jo på, at hvis man laver selve huset som noget unikt, så kræver det jo også, at man, jeg tænker jo på gensalgsværdi, om man kan sælge sådan et hus igen. Så hvis huset bliver for specielt, så er det måske til at tale den forkerte vej i forhold til det, hvorimod de ting, som man så putter ind i huset, jamen det er jo der, hvor man kan give det en personlighed. Eller er det forkert at se på det på den måde?

Erik: Jamen jeg synes personlighed i arkitekturen, eller også sige karakterer, unikke ting ved arkitekturen, kan jo være mange ting. Det kan være materialer, det kan være nogle særlige kig igennem huset, det kan være en måde, man kigger på det udvendige på. Altså, har du valgt et kæmpe panoramavindue, der forærer det hele, eller har man med vilje lavet nogle mindre vinduer, der indrammer noget bestemt udenfor, et bestemt kig eller et bestemt træ, kan det i princippet være. De der ting kan virkelig også være med til at gøre det unikt. Og så selvfølgelig overfladerne. Vi arbejder rigtig meget med træ, vi arbejder rigtig meget med naturlige materialer, og det kan også være med til at gøre, at huset får noget karakter og bliver unikt, og at folk, der har været i huset, husker de der detaljer.

Erik: Så kan man selvfølgelig også gøre det for meget. Nogle gange snakker vi om de her, at hvis man vælger 25 forskellige ting fra Instagram eller et andet sted, man får inspiration fra, og alle sammen samler dem i et hus, jamen så bliver det for det første enormt dyrt, fordi de ting, man ser på Instagram, det er jo også ligesom noget, som folk har prioriteret økonomisk. Så hvis man skal have alle tingene, så bliver det også dyrt. Men at vælge nogle steder ud, hvor man gør noget særligt. Nogle ting koster selvfølgelig noget at lave. Andre ting er mere eller mindre gratis, for det er måske bare en måde at tænke på, at hvis du har en lang gang, jamen så er det godt at have et stort vindue for enden, så du ikke kigger ned i en væg for enden, men du får lys ind og får et kig videre ud. Så nogle ting er mere eller mindre gratis, og andre ting koster selvfølgelig noget, hvis det er nogle særlige løsninger.

Arkitektur, minder og løsninger med særpræg

Morten: Ja, lige nøjagtig. Jeg havde faktisk, vi har faktisk haft en gæst i podcasten. Jeg kan ikke huske, hvad episode det var. Men han havde lavet et udkig fra førstesalen af det hus, der var der udsyn ud over byen. Og det, han kiggede ud i på det her, han havde et billede, han delte af det, der kiggede han ud på nogle orange tage. Og faktisk så valgte han at male væggen i den samme orange farve, simpelthen for at de ting ligesom flød sammen. Og det gav faktisk sådan en helt, det var i hvert fald noget unikt, kan man sige. Og noget, som var ret nemt at ombygge, hvis der var nogen, der flyttede ind, eller skulle sælge det. Men det var noget, der gav det et bestemt touch, kan man sige.

Erik: Ja. Jamen, det er jo også noget af det, vi tit snakker meget om, det er det der med også, som et arkitekttegnet hus kan, det er jo netop at tage udgangspunkt i det særlige sted, huset ligger. Ja, med de kig, der er, den måde solen bevæger sig på grunden på og så videre. Det er jo noget af det, man i høj grad skal tage højde for.

Morten: Ja, lige nøjagtig. Og det er jo også det, vi sidder og kigger på nu i forbindelse med vores eget nybyggeri, men netop med det her med, vi bor sgu lidt et specielt sted, så i forhold til, hvordan får vi solen ind de rigtige steder og sådan noget. Det er meget af den dialog, som vi har der.

Erik: Ja.

Morten: Prøv lige at høre, Erik, jeg tænker på, der må være nogle, du må selv have nogle oplevelser med eller noget med i din bagage eller nogle ting, som du har oplevet enten i din barndom eller i din ungdom eller noget, hvor du er kommet nogle steder, hvor du har haft nogle oplevelser, som du ligesom prøver at trække med dig ind i arkitekturfaget nu. Er det rigtigt?

Erik: Ja. Der er flere ting. Jeg har jo for eksempel gået på et smukt Friis og Moltke gymnasium. Der er ingen tvivl om, at sådan et sted farver dig, hvis man i forvejen har interesse for arkitektur. Og så som barn og også som ung kom meget, mine forældre havde et vennepar, hvor han var billedkunstner. Og deres hjem, det var virkelig bare en en til en afspejling af ham og hende som personer. Alt i huset er unikt, specielle materialer overalt. Atelier som en del af huset, meget, meget unikke rum. Alt er speciallavet, alt er nærmest et kunstværk. Udover de kunstværker, der er i huset, så er også skabe, køkkenet speciallavede kunstværker og alt simpelthen der i. Så det var sådan en en til en spejling af de mennesker, der boede der, kan man sige.

Erik: Og en stor have, som især så var hendes domæne. Hun elskede at gå og lave have, hvor de har labyrinter og installationer af kunst blandet med installationer med natur. Altså sådan virkelig, virkelig unikt sted. Og det var også et sted, jeg elskede at komme som barn, fordi det var bare sjovt at lege der. Det var sjovt, og de var ikke særlig, altså, kunstværkerne måtte man lege på og kravle på og alt, hvad man nu havde lyst til. Så det var bare et fantastisk sted at komme, og det er der ingen tvivl om, at sådan nogle steder, dem husker man jo. Og det sætter sig jo.

Morten: Sådan nogle prøver at løse, når du har en bygherre i dag. Det der med at prøve at give det sådan et personligt touch, hvorfor er det, det her er så vigtigt?

Erik: Jamen altså, vores vigtigste opgave er selvfølgelig at lytte til vores bygherre og høre, hvad de er for nogle mennesker, og hvad det er, deres behov er. Og så udover selvfølgelig at dække de behov, de har. Man kan sige, ja, vi skal bruge to værelser, og vi skal bruge et ekstra badeværelse. Det er der jo ikke så meget sjov ved. Det er lidt sjovere, hvis folk siger, jamen, vi har egentlig rigtig, rigtig mange bøger, og vi har ikke rigtig noget sted til dem lige nu. Eller vi går rigtig meget op i Lego, eller vi går rigtig meget op i modeltog, eller sådan nogle ting. Hvis man ligesom kan få de unikke ting ved de personer, man bygger for, tænkt ind, så man får lavet nogle rum, som selvfølgelig er gode rum i det hele taget, godt lys, gode materialer og så videre. Men samtidig også understøtter, for eksempel, at de har en kæmpe samling af bøger, eller en kæmpe samling af Lego. Og måske kan man lave et eller andet med det.

Fra bibliotekstrappe til krearum

Morten: Du nævnte trappen før og med bøgerne og med biblioteket, som lå der. Har du andre fede eksempler på det?

Erik: Ja, vi havde nogle, som havde overtaget et hus, hvor nogen havde bygget førstesalen om, og så havde de i den forbindelse lavet en trappe op. Men problemet var, at vores bygherre var et ungt par med små børn. Og den trappe der, den var ikke børnevenlig op til første sal. Så de skulle simpelthen have lavet en ny trappe op. Så skulle vi samtidig lave et nyt køkken til dem. Og der kombinerede vi så også, sådan så vi har lavet sådan et møbel nærmest, der bliver køkken, men som så også bliver trappe op til etagen ovenover. Og imellem køkken og trappen har vi så lavet sådan en alkove, hvor man kan sidde i med en iPad, mens mor og far går og laver mad. Så på den måde har vi ligesom smeltet alle de der problemstillinger og alle de der ønsker, de havde, sammen i et sammenhængende møbel i det hus der. En villa i Herlev. Det er også et rigtig vellykket projekt, som bygherre er rigtig glade for, og som folk, der har været der, de synes, det var en sjov løsning og en velfungerende løsning.

Morten: Har du andre eksempler?

Erik: Jamen altså, vi har også haft kunder, som, ja, som sagt, går rigtig meget op i Lego. Det er en klassiker, synes jeg. Så sådan et krearum har vi lavet en del gange. Det er jo tit de her førstesale, hvor folk mange gange har et ret stort rum, men som måske har nogle skæve vinkler og noget. Og der er det tit sådan et Lego-bygge-, kre-, perlerum, det fungerer rigtig godt.

Morten: Ja, okay.

Erik: Så det er jo også, ja, tit fordi de kvadratmeter på førstesalen, hvis ikke man har sin opholdsstue deroppe, jamen så skal der noget til, før man ligesom bruger førstesalen ret meget. Så derfor at lægge sådan et rum, der kan noget særligt, og måske har lidt ekstra størrelse, for ligesom at få brugt hele huset, det kan være en god idé.

Morten: Ja, lige nøjagtig. Hvor er grænsen så henne på det her? Fordi det talte vi også om, inden vi hoppede ind i podcasten. Vi havde jo i episode 42, hvor vi havde Borgen i Gistrup inde. Ja. Peter, som havde bygget sit parcelhus om til en ridderborg. Og han har jo været ude alle mulige steder med det her. Hvor er grænsen henne på, hvor langt man skal gå med det her, Erik? Hvis vi overhovedet skal være dommere for det sådan en mandag aften her?

Erik: Jamen, jeg synes jo altså, hvis man ikke, man skal ikke være bange for at lave noget, som er til en selv. Det er jeg helt sikker på, der næsten altid vil være et marked for. Man kan selvfølgelig sige en borg og borgagtig arkitektur, det er jo en særlig disciplin. Nu findes der ikke mange af, tror jeg ikke.

Morten: Nej, nej.

Erik: Og det er klart, men altså, nu er der et liebhaversegment inden for borge. Det kunne jeg da forestille mig, der også er nogen, der synes, det er sjovt. Så jeg synes egentlig, man skal bygge til sig selv. Altså, man skal selvfølgelig i samarbejde med sin arkitekt sige, vi har de her lidt specielle ønsker, vi har de her lidt specielle ting, der gør os unikke, og de her ting, vi går op i. Men vi vil samtidig gerne, det vigtigste er stadigvæk, at det er et velfungerende hus. Flotte kig, godt lysindfald, velfungerende rum, god funktionalitet. Det er stadigvæk det vigtigste. Men så vil vi gerne lægge de her ekstra lag på. Og det kan man jo så gøre. Jeg vil næsten vove at påstå, alt kan lade sig gøre at bygge ind, så længe det bliver gjort på en smuk, flot detaljeret måde, så kan man sådan set få, hvad man vil ind i et hus.

Råd til nybyggere og materialer med omtanke

Morten: Ja, lige nøjagtig. Og hvad så, når nu sidder vi jo som nybyggere. Nu skal vi jo i gang med at bygge vores hus her. Hvordan skal vi forberede os på det? Hvordan skal vi tage samtalen med vores arkitekt, eller dem vi nu vælger at samarbejde med omkring det her? Er der nogle ting, har du nogle idéer til, hvordan vi kan gribe det an?

Erik: Jamen, som vi allerede har været lidt inde på det i forhold til, nu siger du, det er et lidt særligt sted, det ligger og en lidt særlig grund. Det synes jeg, er et rigtig godt udgangspunkt at kigge på. Hvad er det for nogle kig, kan man tegne villaen efter? Hvad er det for nogle kig, man gerne vil have ud af huset? Igen med solen, som du også var inde på, altså hvordan går solen omkring grunden? Det betyder rigtig meget. Og så selvfølgelig, hvis I har nogle ting, I går op i, noget I synes, er sjovt. Det kan jo selvfølgelig også være referencer. Altså ud og kigge, finde nogle gode løsninger, andre har lavet, og så få lavet den, så den passer til jer.

Erik: Der er mange ting. Det er sjovt, det her, du nævner det her med lys udvendigt med terrasser, fordi tit, når man snakker terrasser, så siger alle folk, ja, vi skal have en vestvendt terrasse, så vi får masser af sol. Det er også til dels rigtigt, men hvad sker der så, når man skal ud og sidde og spise? Der er ikke nogen, der har lyst til at sidde og spise i solen. Så det første, man gør, det er at begynde at købe store parasoller eller markiser eller sejl eller et eller andet, der kan tage solen. Så det der med at have mange forskellige zoner udvendigt, nogen der kan være i skyggen, nogen der kan være i solen, det er i hvert fald også vigtigt at tænke ind.

Morten: Ja, og så lige en personlig læring, kan man sige, fra det vi har været igennem, det er jo også, man skal også lige huske de forskellige årstider på det. Fordi de måneder egentlig, hvor man gerne vil sidde ude og spise udenfor, juli, august måned, jamen der går solen jo faktisk ikke ned i vest, kan man sige jo, den kommer faktisk langt mod nord. Og vi har faktisk tegnet et, eller hvad kan man sige, vores første bud her, eller vores første tanke om på det, der endte vi faktisk med at designe noget, hvor terrassen endte med at ligge i skygge for huset faktisk. Så der måtte vi lige tage en runde på sådan nogle ting. Så der er bestemt nogle rigtige overvejelser i det, du siger der.

Erik: Ja. Det er der.

Morten: Ja. Hvordan, hvad er det så egentlig for nogle detaljer, der egentlig gør en forskel i oplevelsen af det her, det færdige hjem? Altså nu vi snakker om forskellige ting. Skal man, hvis man taler med sin arkitekt om det, jeg gerne vil have noget unikt, er det så, har du så nogen, der kommer til dig, og så siger, jamen det her, det handler omkring byggestilen eller særpræget mere, end det handler omkring interesserne? Eller hvordan foregår de samtaler egentlig? Er der nogle bestemte materialer, er der nogle bestemte domæner eller dogmer, som man gerne vil bygge efter egentlig?

Erik: Ja, altså vi vil jo rigtig gerne naturmaterialer, altså træ og sten, den slags. Og det tror jeg er en af grundene til, mange folk vælger os. Vi vil gerne bygge, altså ikke bare med træ på overfladerne i et hus, men også bygge konstruktioner i træ, så vi får så lavt CO2-aftryk på det, vi bygger, som muligt på hvert enkelt projekt. Og det er sjovt, fordi det er der rigtig mange af de håndværkere, der så bygger, tømrerne, de bliver enormt glade, når de finder ud af, at det ikke bare er et hus med træ udenpå, det er rent faktisk også bygget i træ. Man skulle tro, at det var hverdag for dem, men det er faktisk ikke så tit, at de er ude og bygge noget, som rent faktisk også er bygget i træ, hvor det hele er bygget i træ.

Morten: Er der så en større og større efterspørgsel efter det? Kan I mærke det?

Erik: Ja, det kan vi. Der bliver større og større bevidsthed og større og større fokus på, hvad er det for nogle materialer, man bruger. Både hvad for en klimapåvirkning de har, men i høj grad også hvad for en indklimapåvirkning de har. Altså, at man får et sundt indemiljø, og man ikke får en masse materialer, der skal afgasse og er fyldt med plastik og sådan nogle ting der. Så det er der helt sikkert en større og større bevidsthed omkring.

Morten: Ja. For dem, der ikke ved, hvad du taler om lige her, kan du lige give en kort recap på det, kan man sige jo? For det her med afgasning, det er jo også noget, vi støder på i vores byggeri, eller i vores kommende byggeri, er noget, vi skal forholde os til.

Erik: Ja. Jamen altså, vi arbejder mere og mere med alternative måder at lave vægkonstruktioner på, så man bygger kun i materialer, der tager udgangspunkt i træ. Og man ligesom bruger træets egenskaber til at flytte fugten med i byggeriet. Frem for en mere klassisk løsning, hvor du egentlig har en plastikdug. Så jo mere man kan komme væk fra de der byggematerialer, der er baseret på petrokemi, altså olie i princippet, og over til nogle mere naturlige materialer, det synes jeg, er en stor efterspørgsel på. Og så kan du så sige helt ind i det, man ligesom kommer i kontakt med, jamen det kan jo så være træ for eksempel. Men det kunne også være en maling, der er baseret på noget sundere end plastik, for eksempel. Det kunne være en kalk- eller en lermaling i stedet for.

Morten: Ja. Det er jo det, jeg synes, det er måske noget, vi er, nej, hvor lang tid har du oplevet, der kommer sådan en efterspørgsel?

Erik: Det er blevet markant inden for det sidste års tid, synes jeg, det går stærkt. Og det er selvfølgelig også i vores egen bevidsthed som rådgivere, at der kommer rigtig meget fokus i det. Og så kommer det jo også lige så stille ind. Det er jo allerede kommet ind med lovgivningen, kan man sige, hvor man skal lave de her LCA-beregninger, hvor du beregner, hvor meget CO2 du bruger i forbindelse med byggeriet. Så det bliver rigtig stort de næste år. Og så at kigge på, jamen, behøver man at lave et betonfundament på huset? Kan man lave et skruefundament i stedet for? Så er der en stor besparelse der og alle sådan nogle ting der.

Morten: Jeg vil faktisk også sige, at vi satte jo selv tre dogmer op her for podcasten. Vi sagde, det byggeri, vi ville prøve sådan at stræbe efter, det skulle være stilfuldt, det skulle være innovativt, og det skulle være bæredygtigt. Det var sådan overskriften, da vi startede vores proces her. Det stilfulde, der er jo selvfølgelig også noget subjektivt i det. Men det var jo vores drøm om det hus, som vi godt kunne tænke os at se. Det innovative, det var jo noget med, at det skulle have strøm, det hele. Og så skulle det være et smart hjem og alle de muligheder, som der var i det. Men jeg tror faktisk, at der, hvor vi har lært mest igennem det sidste års tid, hvor vi har drevet podcasten her, det er jo faktisk omkring det her med det bæredygtige. Vi var ikke klar over, at der var så mange ting, som man rent faktisk kunne, skulle, bør forholde sig til i forhold til at bygge et mere bæredygtigt hjem. Så jeg kan også bare se, der er sket en bevægelse i det, men jeg ved ikke, om det er bare vores bevidsthed, fordi vi har haft podcasten, vi har haft så mange samtaler om det. Men jeg kan virkelig se, at der også er flere, der rækker ud til os nu, fordi de selvfølgelig heller ikke har gjort det for et år siden, men taler omkring de her ting og prøver at forstå, hvad handler det her om?

Erik: Ja. Men der er også enormt meget at dykke ned i, især som privat bygherre. Nu havde du selv en mand forbi i podcasten omkring regnvandsopsamling og sådan noget. Det er jo bare et område, du kan dykke ned i og gøre noget der. Og sådan er der jo på alt fra, hvordan får du strøm, hvordan får du varme, hvordan holder du på varmen bedst og så videre, hvordan ventilerer du huset. Alle de der ting kan man jo gøre på mange, mange forskellige måder. Men det er selvfølgelig også der, vi kommer ind som rådgivere og kan hjælpe med, hvad der er vigtigt for den enkelte i forhold til, hvad der rent faktisk batter noget i forhold til bæredygtighed.

Morten: Ja. Jeg tror også, og så synes jeg jo faktisk, at det på en eller anden måde er en lille smule uoverskueligt, det vi står overfor. Alle de beslutninger, som vi står overfor, alle de nye ting, som der kommer. En ting, det er selvfølgelig lovkrav, hvad der kommer derfra, men også de nye idéer, de nye tanker. Altså regnvandsopsamling som et eksempel, er det en god idé, eller er det ikke en god idé? Altså, hvor er det, man skal lægge trykket ind i det her? Har du det på samme måde som professionel, eller har I bare en anden faglighed, der gør, I kan sætte jer ind i det?

Erik: Nej, jeg tror efterhånden, det begynder at sidde så meget i vores DNA og sidde så meget på rygraden, hvad det er for nogle løsninger, der batter noget i forhold til at holde CO2-aftrykket så langt nede som muligt, at dem har vi ligesom med i vores tanker. Så er det ikke alle bygherrer, der vil have et byggeri, der går den vej. Og der kan vi jo så påvirke dem, hvis vi fornemmer, at det er en mulighed i en retning, der er mere bæredygtig. Men jeg synes stadigvæk, det vigtigste er at få tegnet et smukt, velfungerende hus, der opfylder de behov, som bygherre har. Og så kan man med udgangspunkt i det tage nogle valg, der gør det så bæredygtigt som overhovedet muligt. Altså, nu har vi to brugt udtrykket bæredygtighed meget her, men det må og skal man i virkeligheden nok slet ikke bruge i byggeri, fordi byggeri jo som udgangspunkt ikke er bæredygtigt, kan man sige.

Morten: Nej, nej. Lige nøjagtig. Og det er jo også der, hvor man kan gøre det mere eller mindre. Altså på den måde, ikke?

Erik: Ja, lige præcis. Det kan man.

Outro

Morten: Ja. Erik, det var spændende at snakke med dig om det her. Hvis du skulle give et godt råd til os som nybyggere, hvad skulle det være?

Erik: Jamen altså, som nu har vi snakket lidt det unikke her, så ikke være bange for at gøre noget, som I synes, er fedt, og måske heller ikke være så bange for at blande, for eksempel materialer, altså prøve noget af, blande farver, så det ikke bliver hvidt i det hele. Men prøve noget af og kigge i, nu snakker vi lidt om det her med, hvor går udviklingen henad? Jamen der sker jo rigtig meget lige nu med alternative materialer, med materialer, der er genbrug af forskellige andre materialer, af forskellige affaldsprodukter. Ikke være bange for at prøve sådan noget af.

Erik: Men sådan helt overordnet set, få en dygtig arkitekt til at kigge på den grund, I har. Hvad kan den? Hvordan skal man ankomme til den? Hvordan skal man bevæge sig igennem huset? Hvad er det for nogle kig, man gerne vil have? Hvad er det særlige ved det sted? Hvordan kan der laves nogle unikke, integrerede løsninger i huset? Hvis der skal trapper, hvis der er nogle forskudte niveauer, hvordan er de overgange så? Kan man lave en trappe, der også er en bænk, som også er et sted at stille sine planter? Altså, hvordan kan man ligesom bygge tingene sammen, så det får en sammenhæng?

Morten: Det lyder som en god anbefaling. Hvis man skal følge jer eller læse mere omkring jer, hvor skal man gøre det henne så?

Erik: Jamen, jeg vil egentlig anbefale lige, når det er i forhold til privat boligbyggeri, så er DanskeBoligarkitekter.dk, Danske Boligarkitekters Instagram. Det er et rigtig godt sted at søge inspiration. Der har vi mange af vores projekter til privat skue. Så har vi selvfølgelig også vores egen hjemmeside, der hedder ErikNord.dk. Og endelig så har vi en Instagram, der hedder Erik Nord Arkitekter. Det er nok de tre steder.

Morten: Ved du hvad, vi tager links til det hele her i show notes, og så vil jeg egentlig bare sige tak for dit bidrag her i aften.

Erik: Selv tak.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Og har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.